Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
En 35-årig kvinde havde i adskillige år været psykisk syg med flere psykiatriske indlæggelser. Hun havde i en årrække været i behandling med Cisordinol depot 100 mg hver uge, men behandlingen var senere var ændret til daglig tabletbehandling, suppleret med yderligere et antipsykotisk præparat Leponex.

Kvinden blev aktuelt tvangsindlagt af egen læge på behandlingsindikation, fordi hun socialt helt havde isoleret sig og desuden havde vandret omkring i gaderne. Ved indlæggelsen fremtrådte hun psykotisk og præget af vrangforestillinger af såvel forfølgelseskarakter, som påvirkningsfornemmelser fra rummet. Hun var svært forpint, urolig og omkringvandrende, og det var derfor ikke muligt at foretage en fysisk undersøgelse af hende. På grund af den meget urolige tilstand fik kvinden ved indlæggelsen under tvang indgivet en beroligende injektion med Cisordinol Acutard 100 mg.

Ca. 5 uger efter indlæggelsen blev det med to dages mellemrum på ny nødvendigt ved tvang at give hende en akut beroligende injektion med Cisordinol Acutard 100 mg, da hun igen var opkørt og forpint.

Indlæggelsesforløbet var præget af hendes af sindssygdommen udløste vægelsind, som gav sig udtryk i, at hun vekslende var i afdelingen frivilligt / ufrivilligt, og vekslende ønskede / ikke ønskede medicinsk behandling, ligesom hun også flere gange skiftede patientrådgiver. Det fremgik af journalmaterialet i sagen, at man fra afdelingens side havde forsøgt at motivere hende for frivillig antipsykotisk medicinsk behandling med såvel Cisordinol som Leponex, som tabletter og mikstur, men at dette på grund af hendes tilstand og manglende sygdomsindsigt ikke havde været muligt. Det blev derfor, efter ca. 5 ugers indlæggelse, besluttet at iværksætte tvangsbehandling af hende med Cisordinol mikstur 20 mg dagligt, alternativt Cisordinol som injektion 10 mg dagligt.

Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn godkendte beslutningen om tvangsmedicinering og den ved tvang ved indlæggelsen indgivne beroligende injektion.

Den fulde tekst

Beroligende injektion ved tvang og efterfølgende tvangsmedicinering

 

 

Efter en samlet vurdering fandt Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, at kvinden var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle hende, da udsigten til hendes helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af hendes tilstand ellers ville blive væsentligt forringet.

Endvidere fandt nævnet, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltninger. Nævnet lagde herved lagt vægt på, at hun var præget af vrangforestillinger, forpint og præget af sindssygelig ambivalens, samt var uden sygdomsindsigt. Endvidere lagde nævnet vægt på, at hun var forsøgt motiveret for frivillig antipsykotisk medicinsk behandling, før beslutningen om tvangsmedicinering blev truffet efter ca. 5 ugers indlæggelse. Nævnet fandt yderligere, at behandlingsplanen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering.

Vedrørende den ved tvang ved indlæggelsen indgivne beroligende injektion med Cisordinol Acutard 100 mg fandt Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, at denne var af afgørende betydning for en mulig bedring af hendes meget urolige tilstand. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at hun netop var blevet indlagt i svær urolig tilstand, samt på hendes sygehistorie i øvrigt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltrådte den afgørelse, der var truffet af Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn.