Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om planlægning af den præhospitale indsats
og uddannelse af ambulancepersonale m.v.

 

I medfør af § 10 a i lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 687 af 16. august 1995, som senest ændret ved lov nr. 470 af 31. maj 2000 og § 27 e i lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 509 af 1. juli 1998, som senest ændret ved lov nr. 1031 af 23. november 2000, fastsættes:

Definitioner

§ 1. Ved præhospital indsats forstås en indsats inden ankomst til sygehus over for akut syge, tilskadekomne og fødende, der har til formål at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter og andre symptomer, afkorte det samlede sygdomsforløb, yde omsorg og skabe tryghed.

    Stk. 2. Ved en ambulance forstås et køretøj, der benyttes til transport af akut syge, tilskadekomne og fødende.

    Stk. 3. Ved ambulancetjeneste forstås en organisation, der kan yde ambulancehjælp, jf. bilaget.

    Stk. 4. Ved responstid forstås den tid, der går, fra ambulancetjenesten modtager alarmen, til ambulancen er fremme på et skadested, hos en akut syg patient eller hos en fødende.

Ansvar for ambulancetjenesten

§ 2. Amtsrådet er forpligtet til at stille ambulancetjeneste til rådighed for personer, der har behov herfor på grund af akut opstået sygdom, ulykke eller fødsel. Ambulancetjenesten er en del af amtskommunens samlede sundhedsvæsen.

    Stk. 2. Amtsrådet kan vælge at etablere ambulancetjenesten med egne ambulancer eller ambulancer, der efter aftale stilles til rådighed af andre amtskommuner, kommuner eller private ambulanceentreprenører.

§ 3. Bekendtgørelsens regler om amtskommuner gælder også for Hovedstadens Sygehusfællesskab. Reglerne om politiet gælder også for Beredskab Storkøbenhavn.

Planlægning af den præhospitale indsats m.v.

§ 4. Amtsrådet skal udarbejde en plan for den præhospitale indsats. Planen skal koordineres med politiets planlægning for alarmcentraler og planer for sundhedsberedskabet. Planen skal indgå som en del af amtskommunens samlede sundhedsplan.

    Stk. 2. Planen skal beskrive amtskommunens målsætninger for den præhospitale indsats, herunder for:

1) omfang, udvikling, kvalitet og kvalitetssikring,

2) indsats via ambulancer, eventuelle lægeambulancer, akutbiler, udrykningshold og lignende samt indragelse af sundhedspersonale fra den primære sundhedstjeneste m.v.,

3) opgavefordeling mellem sygehusvæsenet, ambulancetjenesten og den primære sundhedstjeneste,

4) retningslinier for den samlede præhospitale indsats, herunder disponeringsvejledninger og visitationsretningslinier, og

5) kommunikation mellem personer, der deltager i den præhospitale indsats.

§ 5. Amtsrådet skal løbende vurdere kvaliteten af den præhospitale indsats.

§ 6. Amtsrådet skal stille praktikpladser til rådighed på egne sygehuse eller efter aftale på andre sygehuse som led i uddannelsen af ambulancepersonale.

§ 7. Amtsrådet nedsætter et præhospitalt udvalg. Udvalget koordinerer samarbejdet om den samlede præhospitale indsats imellem sygehusvæsenet, ambulancetjenesten, den primære sundhedstjeneste, de tilgrænsende amtskommuner, politiet samt de kommunale redningsberedskaber.

    Stk. 2. Det præhospitale udvalg sammensættes af repræsentanter fra amtskommunens sundhedsvæsen, ambulancetjenesten, kommunerne i amtskommunen, politiet samt eventuelle private ambulanceentreprenører og det statslige regionale redningsberedskab. Endvidere er lederen for den præhospitale indsats, jf. § 8, medlem af udvalget.

§ 8. Amtsrådet udpeger en person som leder for den præhospitale indsats med henblik på sikring af et højt sundhedsfagligt niveau af indsatsen. Lederen af den præhospitale indsats har bl.a. til opgave at,

1) indsamle og bearbejde data til brug for kvalitetsudvikling af den præhospitale indsats, herunder ambulancetjenesten,

2) udarbejde forslag til retningslinier vedrørende den samlede præhospitale indsats, jf. § 4, stk. 2, nr. 4, i samarbejde med politiet, ambulancetjenesten, sygehusene og det præhospitale udvalg, herunder udarbejde retningslinier for den faglige visitation af alarmopkald, der vedrører behov for en præhospital indsats, i samarbejde med politiet,

3) føre kontrol med, at personalet, der deltager i den præhospitale indsats, herunder ambulancemandskabet modtager den nødvendige uddannelse, og vedligeholdelsesuddannelse,

4) samarbejde med politiet i forbindelse med politiets supplerende og vedligeholdende uddannelse af alarmoperatører i førstehjælp og sygdomslære m.v., og

5) sikre fastlæggelse af retningslinier vedrørende lægelig delegation af behandlingsopgaver til ambulancemandskabet og lægelig ordination af behandling, jf. bilaget, telemedicin og fjernvisitation af patienttransporter m.m.

§ 9. Ambulancetjenesten skal omfatte et døgnberedskab. Som supplement til det faste døgnberedskab kan amtsrådet etablere beredskaber, der kun dækker en del af året eller en del af døgnet.

    Stk. 2. Amtsrådet bestemmer beredskabets omfang i de enkelte geografiske områder på baggrund af det lokale behov. Beredskabsomfanget skal bl.a. afpasses efter,

1) afstanden til nærmeste sygehus med akutberedskab,

2) muligheden for at udføre udvidet præhospital behandling,

3) befolkningstætheden,

4) tilstedeværelse af industri i området, herunder omfanget af lokal håndtering og transport af farlige kemikalier,

5) forekomsten af forsamlinger af større menneskemængder, og

6) vejnettets beskaffenhed.

    Stk. 3. Amtsrådet fastlægger responstider i hvert beredskabsområde. De fastlagte responstider offentliggøres, og amtsrådet følger løbende de faktiske responstider.

Bemanding af ambulancer og uddannelse af ambulancemandskab m.v.

§ 10. En ambulance skal bemandes med mindst to personer. Heraf skal en person have gennemgået uddannelsen til ambulancebehandler, jf. § 13, eller tilsvarende uddannelse, jf. dog § 18, stk. 3. I øvrigt skal ambulancemandskabet have gennemgået uddannelsen til ambulanceassistent, jf. § 12 eller tilsvarende uddannelse, jf. dog § 18, stk. 3.

    Stk. 2. Amtsrådet fastsætter antallet af personer, der skal uddannes til ambulancebehandler med særlig kompetence, jf. § 14 under hensyntagen til tilrettelæggelsen af den præhospitale indsats i amtskommunen i øvrigt.

§ 11. Ambulancemandskabet skal være i stand til at,

1) iværksætte behandling med ambulancens udstyr som minimum i henhold til bilaget, pkt. A og pkt. B, jf. dog § 18, stk. 3,

2) håndtere en samlet skadesituation,

3) beherske køreteknik, herunder udrykning og skånsom transport af akut tilskadekomne, syge og fødende,

4) vurdere forskellige ulykkestyper for at kunne give korrekte tilbagemeldinger, der sikrer en rigtig og tilstrækkelig hjælpeassistance,

5) beherske løfte- og bæreteknik,

6) udføre redningsarbejde ved ulykker, herunder indlede frigørelse af tilskadekomne, og

7) indgå i et korrekt samarbejde med sygehusvæsen, politi samt det kommunale og statslige redningsberedskab m.fl.

    Stk. 2. Ambulancemandskabet skal have kendskab til det til enhver tid gældende lovgrundlag.

§ 12. Den grundlæggende uddannelse til ambulanceassistent skal omfatte mindst 6 måneders teoretiske kurser med sundhedsfagligt indhold, 4 måneders praktik, jf. stk. 4, samt 2 måneders ambulancepraktik.

    Stk. 2. Uddannelsen skal sætte den pågældende i stand til at assistere ambulancebehandlere og ambulancebehandlere med særlig kompetence.

    Stk. 3. Uddannelsen skal omfatte undervisning i anatomi, fysiologi, hygiejne, symptomlære, sygdomslære, herunder smitsomme sygdomme, observationsteknik, elementær pleje og omsorg, fødselslære og pleje af nyfødte, farmakologi, og håndgreb herunder defibrillering, ergonomi, psykologi, psykiatri, sociale og lovmæssige forhold, etnologi, sundhedsvæsenets organisation, samarbejdspartnere og informationsteknologi.

    Stk. 4. Uddannelsen omfatter klinisk praktik med indøvning af færdigheder, som indgår i den teoretiske undervisning. Praktikken foregår på hospital samt eventuelt i lægevagt, på plejehjem, i hjemmepleje samt ved sociale og psykiatriske institutioner.

    Stk. 5. Uddannelsen omfatter, udover den i stk. 1 nævnte, undervisning i ambulanceteknik, herunder køreteknik, løfte- og bæreteknik, basalt redningsarbejde ved ulykker samt det til enhver tid gældende lovgrundlag, bl.a. med henblik på, at ambulanceassistenten skal kunne indgå i et korrekt samarbejde med sygehusvæsen, politi samt det kommunale og statslige redningsberedskab m.fl.

§ 13. Uddannelse til ambulancebehandler forudsætter gennemført uddannelse til ambulanceassistent, jf. § 12, tilsvarende uddannelse eller grundlæggende uddannelse efter tidligere gældende uddannelsesregler, jf. § 18, stk. 2, samt virke som ambulanceassistent i mindst 1,5 år. Uddannelsen har en varighed af mindst 5 uger, og omfatter 3 ugers teoretiske kurser med sundhedsfagligt indhold, 1 uges hospitalspraktik og 1 uges ambulancepraktik.

    Stk. 2. Uddannelsen skal sætte den pågældende i stand til at udføre ambulancebehandling m.v., jf. bilaget, pkt. A og B.

    Stk. 3. Herudover skal uddannelsen sætte ambulancebehandleren i stand til at udføre overvågning og behandling under transport af patienter efter lægelig delegation og ordination, herunder i forbindelse med telemedicinsk overvågning.

    Stk. 4. Uddannelsen omfatter i forhold til ambulanceassistentuddannelsen yderligere undervisning i anatomi, fysiologi, hygiejne, symptomlære, sygdomslære, herunder smitsomme sygdomme, observationsteknik, farmakologi og håndtering af medicin, patienthåndtering, EKG 12 transmission til sygehus, overvågning og defibrillering, samt informationsteknologi i telemedicin.

§ 14. Uddannelse til ambulancebehandler med særlig kompetence forudsætter gennemført uddannelse til ambulancebehandler, jf. § 13, eller tilsvarende uddannelse og virke som ambulancebehandler i mindst 3 år. Uddannelsen har en varighed af mindst 5 uger, herunder 1,5 uges teori, 2 ugers hospitalspraktik, og 1,5 uges ambulancepraktik med lægeambulance eller lignende.

    Stk. 2. Uddannelsen skal sætte den pågældende i stand til at udføre avanceret ambulancebehandling, herunder at administrere visse former for medicin intravenøst, jf. bilaget, pkt. C.

    Stk. 3. Herudover skal uddannelsen sætte den pågældende i stand til at assistere lægen på en lægeambulance eller lignende samt udføre overvågning og behandling i forbindelse med visse lange patienttransporter til specialafdelinger efter lægelig delegation og ordination, herunder i forbindelse med telemedicinsk overvågning.

    Stk. 4. Uddannelsen omfatter i forhold til ambulancebehandleruddannelsen yderligere undervisning i anatomi og fysiologi, hygiejne, symptomlære, sygdomslære, herunder smitsomme sygdomme, observationsteknik, farmakologi og håndtering af medicin, patienthåndtering, EKG 12 transmission til sygehus, overvågning og defibrillering.

    Stk. 5. Ambulancebehandlere med særlig kompetence skal som vedligeholdelsesuddannelse i hospitalspraktik i en uge en gang om året.

§ 15. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler for uddannelsen til ambulancebehandler og ambulancebehandler med særlig kompetence, herunder adgangskrav og krav til tilsvarende uddannelse efter § 13, stk. 1, og § 14, stk. 1.

    Stk. 2. Uddannelsesstedet afgør, i hvilke tilfælde supplerende efteruddannelse giver merit i uddannelsen af ambulancemandskab efter §§ 12-14. Afgørelsen kan ankes til Sundhedsstyrelsen.

§ 16. Uddannelse til ambulanceassistent er en integreret del af erhvervsuddannelsen til redder. Uddannelse til ambulancebehandler og ambulancebehandler med særlig kompetence, jf. §§ 13-14 foregår på en skole for social- og sundhedsuddannelse, en sygeplejeskole eller lignende.

Ambulancernes indretning og udrustning

§ 17. Ambulancer skal være udrustet således, at der kan ydes syge, tilskadekomne og fødende en skånsom optagning, overvågning og behandling og skånsom transport til sygehus eller andet behandlingssted.

    Stk. 2. Ambulancer skal være udrustet med værktøj, der muliggør basal frigørelse af patienter, samt brandslukningsudstyr til bekæmpelse af mindre brande.

    Stk. 3. Ambulancer skal via radio, mobiltelefon eller lignende kunne kommunikere med alarmcentralen, ambulancetjenestens vagtcentral og relevante sygehusafdelinger m.v.

    Stk. 4. Ambulancer skal i øvrigt indrettes og udstyres, så der kan ydes den i § 11, jf. bilaget, anførte ambulancehjælp.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. december 2000.

    Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 987 af 6. december 1994 om ambulancer.

    Stk. 3. Indtil den 31. december 2008 kan en ambulance bemandes med ambulancemandskab efter tidligere gældende regler, jf. stk. 2.

Sundhedsministeriet, den 24. november 2000

Sonja Mikkelsen

/John Erik Pedersen


Bilag

Ambulancebehandling

Ved lægelig delegation forstås overdragelse af en konkret behandlingsopgave, der er forbeholdt læger, jf. lægelovens § 6 om benyttelse af medhjælp, og ved lægelig ordination forstås en læges konkrete stillingtagen til den behandling, der skal iværksættes.

A)

Ambulancemandskab, der har modtaget uddannelse til ambulancebehandler efter tidligere gældende regler skal kunne foretage:

1) Basal bedømmelse af patientens tilstand.

2) Skånsom optagning af tilskadekomne med særligt udstyr.

3) Etablering og opretholdelse af frie luftveje.

4) Genoplivning ved kunstig opretholdelse af vejrtrækning med tilskud af ilt samt udvendig hjertemassage.

5) (EKG), overvågning og genoplivning ved brug af defibrillator.

6) Blødningsstandsning og antichockbehandling.

7) Brudbehandling således at hele kroppen, eller dele af kroppen, herunder halshvirvelsøjlen kan understøttes.

8) Akut behandling af afrevne legemsdele.

9) Akut behandling af brandsårsskader, ætsningsskader, kuldeskader mv.

10) Fødselshjælp og pleje af nyfødte.

11) Medicinsk smertelindring, f.eks. ved inhalation af ilt og lattergas.

12) Lindring af hjertekrampesmerter, f.eks. med nitroglycerin administreret i mundhulen.

13) Afbødning af astmaanfald ved inhalation af bronchieudvidende stoffer.

14) Afbødning af kramper ved administration af krampestillende medicin (benzodiazepin) i endetarmen.

Behandlingsopgaver efter punkt A, nummer 4, 11, 12, 13, og 14 kan kun ske efter lægelig delegation.

B)

Ambulancemandskab, der har modtaget uddannelse til ambulancebehandler efter § 13 i bekendtgørelsen om planlægning af den præhospitale indsats og uddannelse af ambulancepersonale m.v. eller tilsvarende uddannelse, skal kunne foretage:

1) Den i pkt. A. nævnte ambulancehjælp.

2) Indledende behandling ved tegn på blodprop i hjertet med acetylsalicylsyre.

3) Afbødning af insulinchok med glukagon som intramuskulær injektion.

4) Afbødning af allergiske reaktioner med adrenalin som intramuskulær injektion.

5) Afbødning af følger efter indtagelse af overdosis af morfinlignende stoffer med naloxon som intramuskulær injektion.

6) Anlæggelse og gennemskylning af intravenøs adgang.

Behandlingsopgaver efter punkt B, nummer 2-6 kan kun ske efter lægelig delegation.

C)

Ambulancemandskab, der har modtaget uddannelse til ambulancebehandler med særlig kompetence efter § 14 i bekendtgørelsen om planlægning af den præhospitale indsats og uddannelse af ambulancepersonale m.v. eller tilsvarende uddannelse, skal kunne foretage:

1) Den i pkt. A. og B nævnte ambulancehjælp.

2) Intravenøs indgivelse af smertestillende medicin (morfinlignende stoffer) ved smerter.

3) Afbødning af følger efter indtagelse af overdosis af morfinlignende stoffer, benzodiazepin eller lignende stoffer ved intravenøs indgivelse af medicin som modgift.

4) Afbødning af ophobning af væske i lungerne ved intravenøs indgivelse af vanddrivende medicin.

5) Afbødning af kvalme ved intravenøs indgivelse af kvalmestillende medicin.

6) Intravenøs indgivelse af adrenalin ved visse former for hjertestop

7) Intravenøs indgivelse af anden medicin.

8) Afslutning af visse behandlinger på stedet, eksempelvis til diabetespatienter med for lavt blodsukker.

Behandlingsopgaver efter punkt C, nummer 2-6 kan kun ske efter lægelig delegation, behandling efter nummer 7 kan kun ske efter lægelig delegation eller lægelig ordination, og behandling efter nummer 8 kan kun ske efter lægelig ordination.