Herved bekendtgøres lov om borteblevne, jf.
lovbekendtgørelse nr. 587 af 1. september 1986, med de ændringer, der følger
af
§ 15 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, § 10 i lov nr. 385 af 22. maj
1996
og lov nr. 451 af 13. juni 2005.
Kapitel 1
Borteblivelse
§ 1.
For en bortebleven beskikkes der
eventuelt på foranledning af de interesserede om fornødent en
værge.
Stk. 2.
For værgemålet gælder værgemålslovgivningens
regler om særlige værgemål.
§ 2.
Den borteblevnes formue forvaltes
og anbringes efter reglerne i værgemålslovens kapitel 5.
Stk. 2.
Skifteretten bestemmer, hvorvidt
den borteblevnes ejendele skal bevares for ham indtil videre, eller om de
skal
sælges og det indkomne indsættes i en forvaltningsafdeling, jf.
værgemålslovens
§ 35, stk. 1.
Stk. 3.
Justitsministeren afgør, i
hvilket omfang den borteblevnes indtægt og formue må bruges til underhold og
uddannelse for hans børn eller ægtefælle. Når særlige grunde taler herfor,
kan
det tillades, at indtægten anvendes til underhold og uddannelse for andre,
som
helt eller delvis blev forsørget af ham.
§ 3.
Dersom den borteblevne er gift og
hans ægtefælle er myndig, bestyres den borteblevnes bodel af ægtefællen
sammen
med værgen uden tilsyn af justitsministeren.
§ 4.
Arv eller gave, som tilfalder den
borteblevnes ægtefælle, holdes ved skifte med den borteblevne eller dennes
arvinger uden for fællesboet.
Kapitel 2
Dødsformodning
§ 5.
Det kan efter offentlig
indkaldelse ved dom bestemmes, at en bortebleven skal anses for død.
§ 6.
Anmodning om offentlig
indkaldelse kan indgives, når der er gået 5 år, siden den borteblevne sidst
vides at have været i live.
Stk. 2.
Hvis den borteblevne dengang var
i livsfare, eller der i øvrigt efter en samlet vurdering af de foreliggende
omstændigheder er en særdeles høj grad af sandsynlighed for, at den
pågældende
er død, er fristen kun 6 måneder.
§ 7.
Den borteblevnes ægtefælle,
arvinger eller andre, der har retlig interesse i at opnå dom til
dødsformodning,
kan rejse sagen.
§ 8.
Sag til dødsformodningsdom kan
anlægges her i landet, hvis den borteblevnes sidst bekendte bopæl eller i
mangel heraf hans sidst bekendte opholdssted var her.
Stk. 2.
Var den borteblevnes sidst
bekendte bopæl eller i mangel heraf hans sidst bekendte opholdssted i
udlandet,
kan sagen anlægges her:
a)
af den borteblevnes
ægtefælle, såfremt denne har bopæl her og har dansk indfødsret eller havde
dansk indfødsret ved ægteskabets indgåelse;
b)
når den borteblevne
har efterladt sig formue her i landet, men da kun med virkning for denne.
§ 9.
Sagen anlægges ved byretten på
det sted, hvor den borteblevne sidst boede eller opholdt sig her i landet,
eller ved den byret, som
Justitsministeriet
bestemmer.
§ 10.
Retten beskikker en advokat til
at varetage den borteblevnes tarv.
Stk. 2.
Om salær og godtgørelse for
udlæg gælder reglerne om fri proces; dog kan retten bestemme, at de nævnte
udgifter skal godtgøres af den borteblevnes formue.
§ 11.
Retten fastsætter et retsmøde til
behandling af anmodningen og tilsiger dertil sagsøgeren, den borteblevnes
ægtefælle, nærmeste slægtninge og andre, som kan antages at vide besked om
den
borteblevnes forhold.
Stk. 2.
Retten kan opfordre sagsøgeren
til at afgive forklaring og til at føre yderligere bevis; undlader han at
efterkomme opfordringen, eller er de fremkomne oplysninger ufyldestgørende,
kan
retten ved kendelse nægte at fremme sagen.
§ 12.
Finder retten efter
bevisførelsen, at den forsvundne har været borte så længe som sagt i
§ 6,
og det ikke godtgøres, at han er død, indkalder retten ham med et af retten
fastsat varsel til et retsmøde og opfordrer i indkaldelsen enhver, som kan
give
yderligere oplysninger i sagen, til snarest muligt at give retten meddelelse
herom.
Stk. 2.
Retten
lader indkaldelsen kundgøre i Statstidende og i et eller flere medier, der er
tilgængelige på det sted, hvor den borteblevne sidst vides at have haft bopæl
eller ophold.
Stk. 3.
Mellem den
seneste kundgørelse og retsmødet skal der gå mindst 1 måned.
§ 13.
Hvis der ikke til retsmødet
fremkommer noget, der afsvækker resultatet af den skete bevisførelse, afsiger
retten dom til dødsformodning.
Stk. 2.
I dommen angives den dag, fra
hvis udløb dødsformodningen skal regnes. Det skal være den sidste dag i den
måned, hvori fristen udløb, eller i de i § 6, stk. 2, nævnte
tilfælde
den dag, det er sandsynligst, at den borteblevne er død, hvis en sådan dag
kan
fastslås.
§ 14.
Rettens afgørelse i henhold til
§§ 11-13 kan indbringes for højere ret af sagsøgeren, den beskikkede
advokat
og enhver, som har retlig interesse i afgørelsen.
Stk. 2.
Ankefristen er 8 uger fra
dommens afsigelse. Er der gået 8 uger efter dommens afsigelse, kan anke ikke
tillades, og tilladelse til prøvelse i 3. instans kan ikke meddeles.
§ 15.
Dom til dødsformodning får først
virkning, når ankefristen er udløbet.
Kapitel 4
Dødsformodnings bortfald
§ 17.
Viser det sig efter dom til
dødsformodning, at den borteblevne lever, kan han i 10 år fra den dag, fra
hvilken dødsformodningen efter dommen regnes, kræve sine ejendele tilbage fra
dem, der har fået dem udlagt som arv.
Stk. 2.
Oplyses det, at den borteblevne
er død på et andet tidspunkt end angivet i dommen, kan den, som herefter har
ret til arven, inden for samme tidsrum kræve den udleveret.
§ 18.
Hver arving skal kun give tilbage,
hvad han har modtaget.
Stk. 2.
Hvis det modtagne er afhændet
eller forbrugt, skal arvingen erstatte værdien ved afhændelsen eller
forbruget,
men dog ikke mere end den nuværende værdi af ting af tilsvarende art og
godhed.
Kravet mod arvingen kan nedsættes eller bortfalde, når forbruget har været
rimeligt begrundet i hans erhvervelse af den borteblevnes ejendele, og det
efter hans økonomiske forhold ville være ubilligt at lade ham tilsvare det
fulde beløb.
Stk. 3.
Er det modtagne gået tabt uden
arvingens skyld, er han fri for ansvar.
Stk. 4.
Indtægt af formuen, som er
forfaldet før den dag, da den tilbagevendte fremsætter kravet, skal ikke
tilsvares af arvingen.
§ 19.
Reglerne i §§ 17 og 18
finder tilsvarende anvendelse, hvis en borteblevens formue er taget under
skiftebehandling
i henhold til § 16.
§ 20.
Forsikringssum, der er udbetalt
på grundlag af dødsformodningsdom, kan forsikringsselskabet inden udløbet af
den i § 17 fastsatte frist kræve tilbage. Kravet kan dog nedsættes i det
omfang, summen med rimelighed er anvendt til forsørgelse. § 18,
stk. 1,
3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Den tilbagevendtes mulige krav
over for selskabet formindskes for så vidt tilbagebetaling fra modtageren
ikke
kan opnås.
Stk. 3.
Selskabet kan dog vælge at
betragte forsikringen som endeligt afviklet ved den skete udbetaling på
grundlag af dødsformodningsdommen. I så fald indtræder den tilbagevendte i
selskabets krav.
§ 21.
Pension, overlevelsesrente og
lignende forsørgelse, der er udbetalt på grundlag af dødsformodningsdom, kan
ikke kræves tilbage fra modtageren.
Stk. 2.
Den tilbagevendtes mulige krav
over for den, der har erlagt ydelsen, formindskes i det omfang, hvori
udbetalingen er sket.
§ 22.
Har arvingen ved erhvervelsen af
den borteblevnes ejendele gjort sig skyldig i svig, er han erstatningspligtig
efter lovgivningens almindelige regler. Det samme gælder modtageren af de i
§§ 20
og 21 omhandlede ydelser.
§ 23.
Har den borteblevnes ægtefælle
efter dom til dødsformodning giftet sig igen, er det tidligere ægteskab
endeligt ophørt, uanset at dødsformodningen viser sig at være urigtig. Har
ægtefællen
ikke giftet sig igen, består ægteskabet med den borteblevne vedvarende.
Kapitel 5
Indkaldelse og skifte efter 20 år
§ 24.
Når formue i henhold til § 2
har været bestyret for en bortebleven i 20 år, og sag til dødsformodningsdom
ikke er anlagt, indkalder skifteretten eventuelt efter opfordring af
justitsministeren eller andre interesserede ham og hans arvinger på
den i § 12
foreskrevne måde.
Stk. 2.
Hvis den borteblevne ikke melder
sig, men der møder arvinger efter ham, skiftes formuen, som om han var død
ved
20 års fristens udløb.
Stk. 3.
Dersom ingen melder sig,
tilfalder formuen staten.
Kapitel 6
Arvs afsætning
§ 25.
Er der ikke vished for, at en
arving har overlevet arveladeren, udlægges der ingen arv til ham. Arvingen
har
dog ret til i 10 år fra dødsfaldet i boer behandlet ved bobestyrer
alene 5 år
fra dødsfaldet at kræve arven fra dem, som har fået den udlagt.
Såfremt arvingen
er død i dette tidsrum, får den, som herefter er berettiget til arven, samme
ret, som arvingen ville have haft.
Stk. 2.
Bestemmelsen i § 104 i lov
om skifte af dødsboer finder herved anvendelse.
Stk. 3.
Er der opnået dødsformodningsdom
eller afsagt dødsfaldskendelse over arvingen, anvendes fristen i § 17,
hvis den udløber før fristen i stk. 1.
Stk. 4.
Er der nogen sandsynlighed for,
at en arving har overlevet arveladeren, kan skifteretten uanset regelen i
stk. 1,
når særlige forhold taler derfor, bestemme, at den arv, som eventuelt kan
tilfalde denne arving, foreløbig bestyres i en forvaltningsafdeling, jf.
værgemålslovens § 35, stk. 1, som tilhørende boet, medens dette i
øvrigt sluttes. Når de fornødne undersøgelser er foretaget, dog senest 1 år
efter arvens indsættelse i en forvaltningsafdeling, optager skifteretten
spørgsmålet om udlodning af arven til endelig behandling.
§ 26.
Har en arving overlevet
arveladeren, udlægges der arv til ham, uanset at hans opholdssted ikke er
kendt.
Stk. 2.
Reglerne i kapitel 1 anvendes på
denne arv.
§ 27.
Dersom en arvings opholdssted vel
kendes, men det ikke er muligt at udbetale arven til ham, behandles den efter
reglerne i kapitel 1.
Kapitel 7
Overgangs- og ophævelsesbestemmelser
§ 28.
Denne lov, der ikke gælder for
Færøerne, træder i kraft den 1. juli 1946.
§§ 29-32.
(Overgangsbestemmelser,
udeladt).
§ 33.
Fra lovens ikrafttræden ophæves:
Kgl. resolution af 3. februar 1804, §§ 1-7 i forordning
af 2. april 1817 angående hvorledes der skal forholdes med forladt arv,
forordning
af 11. september 1839 angående behandling af en bortebleven persons formue,
retsplejelovens § 456, midlertidig lov nr. 264 af 21. maj 1940 om
borteblevne
personer fra krigsforliste skibe og § 2 i lov nr. 424 af 14. september
1945 angående forlængelse af visse forældelsesfrister.
Lov nr. 389 af 14. juni 1995 (Ændringer som følge af
værgemålsloven)
1)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 23
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2.
(Udeladt).
Lov nr. 385 af 22. maj 1996 (Ændringer som følge af lov om
skifte af dødsboer)
2)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 15
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2.
Er
dødsfaldet indtrådt inden lovens ikrafttræden eller indgives begæring om
skifte
af uskiftet bo før lovens ikrafttræden, anvendes de hidtil gældende regler.
Lov nr. 451 af 13. juni 2005 (Ændring af betingelserne for
at afsige dødsformodningsdom)
3)
indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
4)
Stk. 2.
Sager, der
rejses inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende
regler.
Stk. 3.
Indbringes
en sag som nævnt i stk. 2 for højere ret efter reglen i § 14 i lov
om
borteblevne, finder de hidtil gældende regler anvendelse under den højere
rets
behandling af sagen.