Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Klager – en præst – klagede over en række artikler bragt i Ekstra Bladet.

Pressenævnet havde ikke mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af faktiske forhold, som parterne var uenige om. Nævnet kunne derfor ikke tage stilling til, om klager havde fortalt journalisten, at han uddrev dæmoner.

Pressenævnet fandt, at læseren af artikelserien bibringes den opfattelse, at klager uddriver dæmoner, idet overskriften på avisens forside gav dette indtryk, når den blev sammenholdt med, at klagers navn fremgik af opremsningen af præster, der kunne hjælpe besatte personer.

Uanset at det muligvis kunne have en samfundsmæssig interesse at finde ud af, om der er præster i den danske folkekirke, der uddriver dæmoner, fandt Pressenævnet det kritisabelt, at Ekstra Bladet ikke forud for offentliggørelsen havde kontaktet klager for at få hans eventuelle kommentarer til det indhentede materiale.

Pressenævnet fandt det endvidere unødvendigt for reportagens formål og indhold at nævne klager ved navn. Det havde været tilstrækkeligt for artiklens budskab at oplyse antallet af præster, som havde de angivne holdninger.

Pressenævnet fandt på den baggrund, at Ekstra Bladet havde tilsidesat god presseskik og udtalte sin kritik heraf

Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-150

 

[K] har klaget til Pressenævnet over en reportage bragt søndag den 19. december 2004 i Ekstra Bladet, idet han mener, god presseskik er tilsidesat.

Avisens forside bar overskriften ” Undercover: Ekstra Bladet afslører djævle-jagt i kirken. 37 af 100 præster uddriver dæmoner.” Reportagen blev bragt fra side 4 - 7 under overskriften ”Kvaksalveri i Folkekirken”.

I artiklen side 4 hed det:

”Derfor gik vi undercover

VI HAR VALGT at kalde denne artikelserie ”kvaksalveri i folkekirken”. Vi ved, det er stærke ord. Men de er helt dækkende. Problemet er, at alt for mange danske præster tror, de kan helbrede psykisk syge mennesker. Men præster er ikke psykiatere, og selv om bønner og en forkyndelse af Guds ord lyder helt uskyldigt, bliver det hurtigt meget alvorligt, hvis præsten tror, bønner kan helbrede- og derfor undlader at sende den psykisk syge til behandling. Og det gør danske folkekirkepræster desværre. Følgerne kan du læse om de kommende dage.

VI SATTE os for at afdække dæmon-uddrivelsen i folkekirken. Hvordan foregår den, og hvor mange bedriver djævle-uddrivelse? Vi valgte at lade en skuespiller optræde som dæmonbesat og fotografere djævle-uddrivelsen med skjult kamera. Vi valgte også at ringe til 100 præster - bredt sammensat fra alle stifter i Danmark - og udgive os for at kende én, der måske var besat af dæmoner. Vi ved, at undercover-metoden vil blive kritiseret, men den var nødvendig. Hvis vi havde ringet til præsterne og sagt: ”vi er journalister fra Ekstra Bladet. Uddriver du dæmoner?”, havde vi ikke fået et sandfærdigt billede af omfanget og metoden. Som en af præsterne sagde; ”Det her skal ikke frem i pressen”. Det kommer det nu.

BERETNINGEN vil forhåbentlig ryste mange - også den store del af de danske folkekirkepræster, som tager afstand fra djævle-uddrivelse. Psykisk syge hører hjemme hos de faguddannede psykologer og psykiatere - ikke hos kvaksalvere i Den Danske Folkekirke.”

I artiklen side 4 og 5 hed det:

HER UDDRIVES DÆMONER

ONDE MAGTER : Med salmer, forbøn, trosbekendelsen og olietegnede kors på pande og hånd helbreder sognepræst [A] en falsk dæmon-besat.

Så let var det

Det var utroligt let at finde frem til en folkekirkepræst, der var villig til på stedet at uddrive påståede dæmoner fra en sund og rask skuespiller: - Er der noget med, at du kan uddrive dæmoner ? spurgte vi i telefonen sognepræst [B] fra Filips kirke på Amager ved København.

–Hvor har du mit navn fra? Er du blevet henvist til mig?

Jeg er bare blevet dig anbefalet som en præst, der kan uddrive dæmoner. Og jeg har en ven, Søren, som måske er dæmonbesat.

–Ok, jamen det har jeg da gjort før: Hvad får dig til at tro, at han er dæmonbesat?

Han hører stemmer og snakker med folk, der ikke er der. Det har stået på i et par år.

–Den slags skal man tage meget alvorligt. Kan I komme i Filips Kirke på mandag kl. 16?

Han er besat

Mandag er [B] syg og sender i stedet sin hjælpepræst, [C], der samtidig arbejder som præst på et psykiatrisk hospital.

Hun registrerer straks Sørens væmmelse ved overhovedet at befinde sig i en kirke. Efter små ti minutter siger hun:

- Det er tydeligt, at han reagerer meget negativt, hver gang jeg nævner Jesus eller Gud.

Efter et kvarter:

Jeg tror desværre, du har ret i, at Søren er besat af onde ånder: Hun går ud for at ringe efter en kapacitet på området: [A] kan uddrive dæmonerne. Han har desværre orlov og kan derfor ikke tage jer her og nu. Men kom til Bethlehems Kirke på Nørrebro mandag 13. december kl.19.30.

Endelig er det blevet mandag aften, 13. december kl. 19.30. Sammen med min ven ”Søren”, skuespiller [D], møder jeg som aftalt frem til forbønsgudstjeneste i Bethlehems Kirke på Nørrebro i København.

Her vil sognepræst [A] komme ind midt i sin orlov for personligt at drive de dæmoner ud, som hospitalspræst [C] 14 dage tidligere i løbet af ganske få minutter registrerede, at ”Søren” var besat af.

[D] fejler absolut intet. Men som ”Søren” er han i stand til at spille dæmon-besat. Han sidder og ryster og sparker lidt til de foranstående træstole. En gang imellem hoster han hult og hvæser lidt.

Flygter væk fra nadver

Men Søren overspiller bestemt ikke sin rolle. Lige bag os sidder en midaldrende kvinde; der tydeligvis er langt hårdere ramt. Med jævne mellemrum - specielt når ordene Jesus eller Gud bliver nævnt- hvæser hun aggressivt, skriger eller hulker, mens hun råber ”nej, nej” eller ”mor, mor”.

Hendes dybe hjerteskærende hvæs lyder nøjagtig som den unge djævlebesatte piges i filmen ”Eksorcisten”. Sammen med de 35 fremmødte synger vi et par salmer og lytter til et par bønner. Den fælles, officielle del af gudstjenesten slutter med nadver. Men jeg kan ikke få ”Søren” med helt op til alteret. Han reagerer voldsomt og flygter ned bagest i kirken.

– Måske skulle vi køre ham på skadestuen?, spørger [C]. ”Søren” ryster nemlig voldsomt nu.

Hvad skulle det hjælpe ? spørger jeg og undrer mig over, at det ikke er en psykiater, hun foreslår.

– De kunne give ham noget beroligende. Men selvfølgelig hjælper det ikke på de onde magter i ham.

Tegner kors i olie

Endelig er [A] klar til at tage sig af Søren. Han ved fra [C], hvem vi er og bruger højst et minut på lige at høre mig fortælle, at Søren har haft det dårligt i et par år. At han hører stemmer og snakker med folk, der ikke er til stede.

[A] prøver først at få kontakt med Søren ved at række sin højre hånd frem mod ham. Alt i Søren stritter imod, for han afskyr guder, præster og kirker. Men til sidst rækker han i langsomme ryk sin venstre hånd frem.

Herefter virker det, som om Søren besvimer. Han falder om på stolene og ligger udstrakt. [A] benytter lejligheden til at dyppe pegefingeren i et lille bæger med hellig olie, hvorefter han med sin oliefinger tegner korset på Sørens pande og hånd.

Driv de onde kræfter ud, Jesus

[A] lægger nu sin hånd på Sørens hoved og siger to gange:

- Jeg beder dig, Jesus Kristus, tag plads i Sørens sind og sjæl og driv de onde kræfter ud, der har taget plads i ham.

Herefter fremsiger han trosbekendelsen.

Søren vågner langsomt op af sin dvaletilstand. Han er som forandret. Rystelserne er ophørt, roen har sænket sig.

–Må jeg godt komme til nadver nu, spørger Søren.

Det er [A] helt med på. Jovialt siger han:

- Jeg mener, der er en sjat vin tilbage. Jeg henter lige tre glas, så tager vi en omgang til.

Som sagt, så gjort. Jesus tilgiver os gennem [A] vore synder.

Kan vi nu være sikre på, at de onde ånder er drevet ud af Søren , spørger jeg.

–Det kan man aldrig vide med sikkerhed. Dæmoner findes. Men jeg vil gerne ordinere Søren to gudstjenestebesøg om måneden. Enten her eller hos [B] i Filips Kirke.

Kan han også uddrive dæmoner ?

–Ja, det kan både han og [C] her.

Fortsæt med pillerne

Før vi siger farvel, spørger præsten, om Søren tager nogen form for medicin.

– Jeg tager antidepressiv medicin, lyver skuespiller- Søren.

–Det vil jeg anbefale dig at fortsætte med, siger præsten, hvorefter vi giver hinanden hånden til [A]s selvbevidste slutreplik:

- Der er så mange kvinder inden for den her verden. Det er helt rart at have en ren mandegruppe. Jeg tror, det virker bedre på en mand at komme til et stort, robust mandfolk som mig.”

I artiklen side 6 hed det:

”LÆGER ER AMATØRER MOD DÆMONER

Sådan sagde dæmonpræsterne

Ekstra Bladet har så vidt muligt kontaktet samtlige 37 præster igen og tilbudt dem at komme til orde i avisen. De har ikke ønsket at blive citeret ved navn, og derfor bringer vi her et anonymt udvalg af citater fra undercover-samtalerne.

”Hvis man nævner Jesu navn over for en besat, vil han blive fuldstændig tosset”

”Læger er amatører, når det kommer til dæmoner”

”Jeg ser det som en pligt i min præstegerning at modtage og behandle besatte mennesker”

”Jeg kan ikke uddrive en dæmon, men det kan Gud, og Han har brugt mig i flere omgange””

Artiklen fortsatte:

VI KONTAKTEDE 100 PRÆSTER OG FANDT 37 DJÆVLEJÆGERE

Så let er det at finde dæmon-uddrivere i folkekirken

Hvis du føler dig besat af onde ånder, er der efter alt at dømme hjælp at hente hos hundredvis af folkekirkepræster over hele landet.

Danmark har 1982 folkekirkepræster, og af de 100, Ekstra Bladet har talt med, er 37 positivt indstillet overfor dæmonuddrivelse.

Nemme at finde

Overalt i landet findes der præster, som mener, at mennesker kan være besatte af dæmoner eller onde ånder. Og i alle stifter kan man finde præster, som gerne giver sig i kast med at bekæmpe onde ånder i Jesu navn.

Det er let nok at finde dem. Ekstra Bladet behøvede kun at bruge en, to eller tre telefonopringninger, før den eller de lokale eksperter var fundet.

Med forbøn, velsignelse, fadervor, trosbekendelse og håndspålæggelse mener 17 af de præster, som Ekstra Bladet har kontaktet, at de muligvis vil kunne jage en ond ånd væk, hvis et menneske er besat. Og flere af præsterne har med succes prøvet at uddrive dæmoner fra mennesker og huse.”

Netværk

20 af de 37 er dog forbeholdne og har kun få erfaringer. Flertallet af disse sendte den besatte ven videre til en mere erfaren kollega. Flere præster fortalte under samtalen, at der findes et netværk, som henviser til hinanden, når okkulte sager dukker op.

På avisens side 7 står:

”Nemt at finde dæmon-uddrivere i Den Danske Folkekirke. Ekstra Bladet kontaktede telefonisk og under falsk identitet 100 præster og spurgte, om de kunne hjælpe os med vores ven, som kunne være besat af en dæmon. 37 præster havde forståelse for situationen ”

Neden for denne tekst er tegnet en oversigt, i hvilken [K]s navn er omtalt i en liste med 17 præster, som rubriceres som ”aktive præster”. I overskriften på den relevante rubrik i oversigten er vist en tegning af en præst, der taler i telefon og i en talebobbel siger: ”JA, det kan jeg godt hjælpe dig med.”

Artiklen fortsætter:

Sådan gjorde vi

Ekstra Bladet reportere udvalgte tilfældigt omkrig 75 præster fordelt på alle ti stifter i Danmark. Herefter ringede vi i løbet af to uger rundt under dække af at have en ven, som var besat af onde ånder.

Under samtalen fortalte vi, at den dæmonbesatte ven hørte stemmer og talte med sig selv. Vi fortalte ikke på noget tidspunkt under samtalen, at vi var journalister. De gange, hvor en præst henviste til en kollega, fulgte vi henvisningen, og kontaktede således i alt 100 præster. Samtalerne varede mellem fem og femten minutter.

Kun fem præster ønskede ikke at tale med vennen, men benægtede eller tvivlede stærkt på, at en ond kraft kan besætte et menneske, og at en præst kan uddrive denne kraft.

De resterende 37 præster var positive over for den mulighed, at et menneske kan være besat, og at en præst i så fald måske kan hjælpe.”

[K] mener, at anførelsen af hans navn i artiklen er agtelsesforringende, idet særligt reportagens overskrift - ”Kvaksalveri i folkekirken” – gør forholdet stærkt agtelsesforringende i forhold til hans embede. Han bestrider i øvrigt at have beskæftiget sig med djævlefordrivelse og anfører, at han aldrig har udtalt, at han beskæftiger sig hermed.

[K] har videre anført, at brugen af skjulte lyd – og billedoptagelser er i strid med god presseskik, idet disse metoder ikke var nødvendige for at opnå information til udarbejdelse af reportagen. Han ville have været villig til at tale med journalisten, hvis denne ved sin henvendelse havde præsenteret sig som journalist.

Ekstra Bladet har anført, at det er korrekt at karakterisere [K] som værende aktivt beskæftiget med dæmonuddrivelse. Det er derfor ikke i strid med god presseskik, at hans navn fremgik af oversigten over præster rubricerede som ”aktive” i oversigten over præster, Ekstra Bladet har kontaktet telefonisk under falskt navn i forbindelse med udarbejdelsen af reportagen.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Finn Rowold, Lene Sarup og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet har ikke mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af faktiske forhold, som parterne er uenige om. Nævnet kan derfor ikke tage stilling til, om [K] har fortalt journalisten, at han uddriver dæmoner.

Pressenævnet finder, at læseren af artikelserien bibringes den opfattelse, at [K] uddriver dæmoner, idet overskriften på avisens forside giver dette indtryk, når den sammenholdes med, at [K]s navn fremgår af opremsningen af præster, der kan hjælpe besatte personer.

Uanset at det muligvis kan have en samfundsmæssig interesse at finde ud af, om der er præster i den danske folkekirke, der uddriver dæmoner, finder Pressenævnet det kritisabelt, at Ekstra Bladet ikke forud for offentliggørelsen har kontaktet [K] for at få hans eventuelle kommentarer til det indhentede materiale.

Pressenævnet finder det endvidere unødvendigt for reportagens formål og indhold at nævne [K] ved navn. Det havde været tilstrækkeligt for artiklens budskab at oplyse antallet af præster, som havde de angivne holdninger.

Pressenævnet finder på den baggrund, at Ekstra Bladet har tilsidesat god presseskik og udtaler sin kritik heraf.

I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende:

Kendelse fra Pressenævnet :

Søndag den 19. december 2004 bragte Ekstra Bladet en artikelserie med overskriften: ”Undercover: Ekstra Bladet afslører djævle-jagt i kirken. 37 af 100 præster uddriver dæmoner.” Reportagen blev bragt fra side 4-7 under overskriften: ”Kvaksalveri i Folkekirken”. Præst [K]s navn var anført i en opregning af præster, der angiveligt kunne hjælpe besatte personer.

[K] har klaget til Pressenævnet, idet han finder, at god presseskik er tilsidesat.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet har ikke mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af faktiske forhold, som parterne er uenige om. Nævnet kan derfor ikke tage stilling til, om [K] har fortalt journalisten, at han uddriver dæmoner.

Pressenævnet finder, at læseren af artikelserien bibringes den opfattelse, at [K] uddriver dæmoner, idet overskriften på avisens forside giver dette indtryk, når den sammenholdes med, at [K]s navn fremgår af opremsningen af præster, der kan hjælpe besatte personer.

Uanset at det muligvis kan have en samfundsmæssig interesse at finde ud af, om der er præster i den danske folkekirke, der uddriver dæmoner, finder Pressenævnet det kritisabelt, at Ekstra Bladet ikke forud for offentliggørelsen har kontaktet [K] for at få hans eventuelle kommentarer til det indhentede materiale.

Pressenævnet finder det endvidere unødvendigt for reportagens formål og indhold at nævne [K] ved navn. Det havde været tilstrækkeligt for artiklens budskab at oplyse antallet af præster, som havde de angivne holdninger.

Pressenævnet finder på den baggrund, at Ekstra Bladet har tilsidesat god presseskik og udtaler sin kritik heraf.

København, den 23. august 2005

Niels Grubbe, Finn Rowold, Lene Sarup og Kirsten Dyregaard.”

Afgjort den 23. august 2005.