Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Klager – en præst – klagede over artikler bragt i Ekstra Bladet.

Fristen for klager over tilsidesættelse af god presseskik er 4 uger efter offentliggørelsen i massemediet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Klagen vedrørende artiklerne bragt den 19., 20., 21. og 22. december 2004 er modtaget i Pressenævnet den 19. januar 2005. Klagen er derfor indgivet rettidigt i forhold til artiklen den 22. december 2004, men for sent for så vidt angår de tre tidligere artikler.

De fire artikler udgjorde en samlet helhed. Det var en reportage, der byggede på bl.a. lyd- og billedoptagelser optaget som led i en situation, der var fingeret som realistisk uden præsentation af journalisten og pressefotografen som journalist og pressefotograf, men som reelt var skabt ved rollespil med deltagelse af en skuespiller. Den gennemførte fremgangsmåde var genstand for omtale også i artiklen, der blev bragt den 22. december 2004. Klagen gik på selve valget af den anvendte fremgangsmåde og indeholdt således ikke kritikpunkter vedrørende forhold, der alene var omfattet af offentliggørelserne den 19.-21. december 2004. Under disse omstændigheder fandt Pressenævnet, at klagen måtte tages under behandling.

Om sagens realitet bemærkes: Uanset om det måtte være af almen interesse at afdække, om præster i den danske folkekirke praktiserer dæmonuddrivelser, findes brugen af skjulte lyd - og billedoptagelser ikke at have været nødvendig for at skrive artikelserien, idet klager flere gange havde samarbejdet med journalister og medvirket i interviews og undersøgelser om emnet dæmonuddrivelse. Hertil kom, at det var særdeles betænkeligt for informationens lødighed, at researchen og dokumentationen – som det var sket i den foreliggende sag - var baseret på et rollespil, der i betydelig grad var provokerende.

Pressenævnet fandt på den baggrund, at Ekstra Bladet havde tilsidesat god presseskik og udtalte sin kritik heraf.

Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-161

 

[K] har klaget til Pressenævnet over artikler i Ekstra Bladet henholdsvis den 19., den 20., den 21. og den 22. december 2004, idet han mener, god presseskik er tilsidesat.

Den 19. december 2004 bar Avisens forside overskriften ”Undercover: Ekstra Bladet afslører djævle-jagt i kirken. 37 af 100 præster uddriver dæmoner”. Reportagen blev fra side 4 - 7 under overskriften ”Kvaksalveri i Folkekirken”.

I artiklen side 4 og 5 hed det:

Derfor gik vi undercover

VI HAR VALGT at kalde denne artikelserie ”kvaksalveri i folkekirken”. Vi ved, det er stærke ord. Men de er helt dækkende. Problemet er, at alt for mange danske præster tror, de kan helbrede psykisk syge mennesker. Men præster er ikke psykiatere, og selv om bønner og en forkyndelse af Guds ord lyder helt uskyldigt, bliver det hurtigt meget alvorligt, hvis præsten tror, bønner kan helbrede- og derfor undlader at sende den psykisk syge til behandling. Og det gør danske folkekirkepræster desværre. Følgerne kan du læse om de kommende dage.

VI SATTE os for at afdække dæmon-uddrivelsen i folkekirken. Hvordan foregår den, og hvor mange bedriver djævle-uddrivelse? Vi valgte at lade en skuespiller optræde som dæmonbesat og fotografere djævle-uddrivelsen med skjult kamera. Vi valgte også at ringe til 100 præster - bredt sammensat fra alle stifter i Danmark - og udgive os for at kende én, der måske var besat af dæmoner. Vi ved, at undercover-metoden vil blive kritiseret, men den var nødvendig. Hvis vi havde ringet til præsterne og sagt: ”vi er journalister fra Ekstra Bladet. Uddriver du dæmoner?”, havde vi ikke fået et sandfærdigt billede af omfanget og metoden. Som en af præsterne sagde; ”Det her skal ikke frem i pressen”. Det kommer det nu.

BERETNINGEN vil forhåbentlig ryste mange - også den store del af de danske folkekirkepræster, som tager afstand fra djævle-uddrivelse. Psykisk syge hører hjemme hos de faguddannede psykologer og psykiatere - ikke hos kvaksalvere i Den Danske Folkekirke.

HER UDDRIVES DÆMONER

ONDE MAGTER : Med salmer, forbøn, trosbekendelsen og olietegnede kors på pande og hånd helbreder sognepræst [K] en falsk dæmon-besat.

Så let var det

Det var utroligt let at finde frem til en folkekirkepræst, der var villig til på stedet at uddrive påståede dæmoner fra en sund og rask skuespiller: - Er der noget med, at du kan uddrive dæmoner? Spurgte vi i telefonen sognepræst [A] fra Filips kirke på Amager ved København. –Hvor har du mit navn fra? Er du blevet henvist til mig? –Jeg er bare blevet dig anbefalet som en præst, der kan uddrive dæmoner. Og jeg har en ven, Søren, som måske er dæmonbesat. –Ok, jamen det har jeg da gjort før: Hvad får dig til at tro, at han er dæmonbesat? –Han hører stemmer og snakker med folk, der ikke er der. Det har stået på i et par år. –Den slags skal man tage meget alvorligt. Kan I komme i Filips Kirke på mandag kl. 16?

Han er besat

Mandag er [A] syg og sender i stedet sin hjælpepræst, [B], der samtidig arbejder som præst på et psykiatrisk hospital. Hun registrerer straks Sørens væmmelse ved overhovedet at befinde sig i en kirke. Efter små ti minutter siger hun: - Det er tydeligt, at han reagerer meget negativt, hver gang jeg nævner Jesus eller Gud. Efter et kvarter: - Jeg tror desværre, du har ret i, at Søren er besat af onde ånder: Hun går ud for at ringe efter en kapacitet på området: [K] kan uddrive dæmonerne. Han har desværre orlov og kan derfor ikke tage jer her og nu. Men kom til Bethlehems Kirke på Nørrebro mandag 13. december kl.19.30. Endelig er det blevet mandag aften, 13. december kl. 19.30. Sammen med min ven ”Søren”, skuespiller [C], møder jeg som aftalt frem til forbønsgudstjeneste i Bethlehems Kirke på Nørrebro i København. Her vil sognepræst [K] komme ind midt i sin orlov for personligt at drive de dæmoner ud, som hospitalspræst [B] 14 dage tidligere i løbet af ganske få minutter registrerede, at ”Søren” var besat af. [C] fejler absolut intet. Men som ”Søren” er han i stand til at spille dæmon-besat. Han sidder og ryster og sparker lidt til de foranstående træstole. En gang imellem hoster han hult og hvæser lidt.

Flygter væk fra nadver

Men Søren overspiller bestemt ikke sin rolle. Lige bag os sidder en midaldrende kvinde; der tydeligvis er langt hårdere ramt. Med jævne mellemrum - specielt når ordene Jesus eller Gud bliver nævnt- hvæser hun aggressivt, skriger eller hulker, mens hun råber ”nej, nej” eller ”mor, mor”. Hendes dybe hjerteskærende hvæs lyder nøjagtig som den unge djævlebesatte piges i filmen ”Eksorcisten”. Sammen med de 35 fremmødte synger vi et par salmer og lytter til et par bønner. Den fælles, officielle del af gudstjenesten slutter med nadver. Men jeg kan ikke få ”Søren” med helt op til alteret. Han reagerer voldsomt og flygter ned bagest i kirken. – Måske skulle vi køre ham på skadestuen?, spørger [B]. ”Søren” ryster nemlig voldsomt nu. – Hvad skulle det hjælpe? Spørger jeg og undrer mig over, at det ikke er en psykiater, hun foreslår. –De kunne give ham noget beroligende. Men selvfølgelig hjælper det ikke på de onde magter i ham.

Tegner kors i olie

Endelig er [K] klar til at tage sig af Søren. Han ved fra B, hvem vi er og bruger højst et minut på lige at høre mig fortælle, at Søren har haft det dårligt i et par år. At han hører stemmer og snakker med folk, der ikke er til stede. [K] prøver først at få kontakt med Søren ved at række sin højre hånd frem mod ham. Alt i Søren stritter imod, for han afskyr guder, præster og kirker. Men til sidst rækker han i langsomme ryk sin venstre hånd frem. Herefter virker det, som om Søren besvimer. Han falder om på stolene og ligger udstrakt. [K] benytter lejligheden til at dyppe pegefingeren i et lille bæger med hellig olie, hvorefter han med sin oliefinger tegner korset på Sørens pande og hånd.

Driv de onde kræfter ud, Jesus

Erik lægger nu sin hånd på Sørens hoved og siger to gange: - Jeg beder dig, Jesus Kristus, tag plads i Sørens sind og sjæl og driv de onde kræfter ud, der har taget plads i ham. Herefter fremsiger han trosbekendelsen. Søren vågner langsomt op af sin dvaletilstand. Han er som forandret. Rystelserne er ophørt, roen har sænket sig. –Må jeg godt komme til nadver nu, spørger Søren. Det er [K] helt med på. Jovialt siger han: - Jeg mener, der er en sjat vin tilbage. Jeg henter lige tre glas, så tager vi en omgang til. Som sagt, så gjort. Jesus tilgiver os gennem [K] vore synder. –Kan vi nu være sikre på, at de onde ånder er drevet ud af Søren, spørger jeg. –Det kan man aldrig vide med sikkerhed. Dæmoner findes. Men jeg vil gerne ordinere Søren to gudstjenestebesøg om måneden. Enten her eller hos [A] i Filips Kirke. – Kan han også uddrive dæmoner? –Ja, det kan både han og [B] her.

Fortsæt med pillerne

Før vi siger farvel, spørger præsten, om Søren tager nogen form for medicin. – Jeg tager antidepressiv medicin, lyver skuespiller- Søren. –Det vil jeg anbefale dig at fortsætte med, siger præsten, hvorefter vi giver hinanden hånden til [K]s selvbevidste slutreplik: - Der er så mange kvinder inden for den her verden. Det er helt rart at have en ren mandegruppe. Jeg tror, det virker bedre på en mand at komme til et stort, robust mandfolk som mig.”

I artiklen side 6 hed det:

VI KONTAKTEDE 100 PRÆSTER OG FANDT 37 DJÆVLE-JÆGERE

Så let er det at finde dæmon-uddrivere i folkekirken

Hvis du føler dig besat af onde ånder, er der efter alt at dømme hjælp at hente hos hundredvis af folkekirkepræster over hele landet. Danmark har 1982 folkekirkepræster, og af de 100, Ekstra Bladet har talt med, er 37 positivt indstillet overfor dæmonuddrivelse.

Nemme at finde

Overalt i landet findes der præster, som mener, at mennesker kan være besatte af dæmoner eller onde ånder. Og i alle stifter kan man finde præster, som gerne giver sig i kast med at bekæmpe onde ånder i Jesu navn. Det er let nok at finde dem. Ekstra Bladet behøvede kun at bruge en, to eller tre telefonopringninger, før den eller de lokale eksperter var fundet. Med forbøn, velsignelse, fadervor, trosbekendelse og håndspålæggelse mener 17 af de præster, som Ekstra Bladet har kontaktet, at de muligvis vil kunne jage en ond ånd væk, hvis et menneske er besat. Og flere af præsterne har med succes prøvet at uddrive dæmoner fra mennesker og huse.

Netværk

20 af de 37 er dog forbeholdne og har kun få erfaringer. Flertallet af disse sendte den besatte ven videre til en mere erfaren kollega. Flere præster fortalte under samtalen, at der findes et netværk, som henviser til hinanden, når okkulte sager dukker op.”

På avisens side 7 står:

”Nemt at finde dæmon-uddrivere i Den Danske Folkekirke. Rundringning: Ekstra Bladet kontaktede telefonisk og under falsk identitet 100 præster og spurgte, om de kunne hjælpe os med vores ven, som kunne være besat af en dæmon. 37 præster havde forståelse for situationen.”

Neden for denne tekst er tegnet en oversigt, i hvilken en liste med 17 præster, som rubriceres som ”aktive præster”, står opført. Overskriften på den relevante rubrik i oversigten er anført på en tegning af en præst, som taler i telefon og i en talebobbel siger ”JA, det kan jeg godt hjælpe dig med.

Reportagen fortsætter:

Sådan gjorde vi

Ekstra Bladet reportere udvalgte tilfældigt omkrig 75 præster fordelt på alle ti stifter i Danmark. Herefter ringede vi i løbet af to uger rundt under dække af at have en ven, som var besat af onde ånder.

Under samtalen fortalte vi, at den dæmonbesatte ven hørte stemmer og talte med sig selv. Vi fortalte ikke på noget tidspunkt under samtalen, at vi var journalister. De gange, hvor en præst henviste til en kollega, fulgte vi henvisningen, og kontaktede således i alt 100 præster. Samtalerne varede mellem fem og femten minutter.

Kun fem præster ønskede ikke at tale med vennen, men benægtede eller tvivlede stærkt på, at en ond kraft kan besætte et menneske, og at en præst kan uddrive denne kraft.

De resterende 37 præster var positive over for den mulighed, at et menneske kan være besat, og at en præst i så fald måske kan hjælpe.”

Mandag den 20. december 2004 bragte Ekstra Bladet følgende reportage med artikler på side 6 og 7:

Groft misbrug af psykisk syge

Psykiater om Ekstra Bladets afsløring:

Præsters dæmon-uddrivelse er ulovligt kvaksalveri

Dæmon-præsten: Jeg er naiv

Men jeg tror på, Søren gik herfra som en glad og fri mand

”Tre dage efter, at [K] angiveligt havde drevet onde

Ånder ud af Ekstra Bladets livsglade skuespiller, sagde han:

- Det er mit klare indtryk, at Søren havde det rigtig, rigtig dårligt og var fanget af enten sindets mørke, eget mørke eller dæmoners mørke. Og han gik fra kirken bagefter som en glad og fri mand. Det var en god oplevelse.

- Jeg må så skuffe dig med, at han er skuespiller og absolut intet fejler.

Taget ved næsen

- Aha. Nå. Altså. Jamen, så er jeg jo blevet taget ved næsen. Men jeg er også en ret naiv mand generelt. Det tror jeg egentlig, jeg vil fortsætte med at være.

Efter en kort tænkepause tilføjer [K] med en hjertelig skraldlatter:

- Men det skulle da ikke forbavse mig, at der var noget at sindets mørke hos Søren, der forsvandt alligevel

Yderst realistisk

- Han er ellers en meget livsglad mand.

- Jae, men det er der mange, der synes, de er, indtil de pludselig falder ned i nogle af livets huller. Så han skal da bare være glad for min hjælp. Og det foregik faktisk yderst realistisk. Han kunne lige så godt være en reel dæmonbesat. Og jeg vil stadig anbefale ham at komme i kirke to gange om måneden.

Til sidst komplimenterer [K] med et grin, der ingen ende vil tage, [C]s skuespilpræstationer:

- Lad ham lige spille den samme rolle på en lukket afdeling på et psykiatrisk hospital! Jeg giver en omgang, hvis han slipper ud i løbet af de første tre uger, selv om han straks bedyrede, at han bare var fra Ekstra Bladet.”

Artiklerne fortsatte:

”- Disse præster er kvaksalvere. Og det er ulovligt hvad de gør.

Psykiater på Rigshospitalet [D] har selv undersøgt omkrig 30 psykisk syge personer, som har været udsat for dæmonuddrivelse – enten hos folkekirke-præster eller hos præster i frikirker.

- Personer, som har en konkret oplevelse af at være besat af dæmoner, er sindssyge i lægelig forstand. Skizofrene eller lidende af en anden form for psykose.

Forværrer sygdommen

- Og det er svært forkasteligt, at præster i folkekirken – dvs. offentlige autoritets-personer – giver sig af med at ”behandle” så alvorligt syge mennesker, siger psykiateren til Ekstra Bladet.

- Det er ikke alene moralsk forkasteligt, men også ulovligt, mener jeg. Der er tale om kvaksalveri i lægelovens forstand. Det kan give et års fængsel.

- Og desuden overtræder disse præster tillige psykiatriloven ved ikke at sikre, at den syge henvises til en læge, hvis han ikke selv har søgt lægehjælp.

D ved fra sine egne patienter, som har været udsat for præsternes eksorcisme, at teologernes påstande om dæmon-besættelse og forsøg på uddrivelse af de onde kræfter i høj grad kan forværre patienternes sygdom.

- Præsternes ”behandling” af de religiøse vrangforestillinger kan betyde, at troen på dæmoni sætter sig endnu mere fast i den syges sind. Sygdommen kan i høj grad forværres.

- Desuden kan den sindssyges tilstand også blive stærkt forværret, fordi præsterne ved deres religiøse indgreb forsømmer at sende den syge til læge og på den måde unddrager ham kompetent lægebehandling.

- Det er charlataneri og religiøst kvaksalveri, mener den bekymrede psykiater.

Klart ulovligt

D påpeger at kvaksalveri er ulovligt ifølge lægeloven, og at præster – der kun har modtaget få timers undervisning i psykiatri – absolut ingen forudsætninger har for at behandle sindssyge.

- Folk, der hører stemmer, hjemsøges af stråler eller føler sig besat af overnaturlige, dæmoniske kræfter, er helt typisk skizofrene og hører hjemme i det psykiatriske system. Det er klart ulovligt, hvis en præst påtager sig at ”behandle” sådan en patient, mener psykiateren på Riget.

- I tilgift fastslår psykiatriloven, at den nærmeste til en psykisk syg har pligt til at sørge for en læge til den syge, hvis han ikke allerede får lægehjælp. Forsømmer en præst dette i forhold til en dæmon-besat, så er det i strid med loven.

Diagnose fra oven

D, der har en bred klinisk erfaring og lige nu forsker i psykiatri, er især bekymret over præsters eksorcisme, fordi sindssyge personer ofte ikke selv kan erkende, de er syge.

- På den måde kommer præsternes dæmon-behandling af de syge til at fremstå som groft misbrug, mener psykiatri-lægen.

- Der er tale om et misbrug af den såkaldt dæmonbesatte person for at opnå en kollektiv, religiøs oplevelse. Det er i mine øjne meget alvorligt, at præster som offentligt ansatte autoriteter misbruger meget syge mennesker til religiøse formål.

- Præster har bestemt ingen forudsætninger for at håndtere alvorlige sindssygdomme. Og når visse præster hævder, de kan skelne mellem sindssygdom og dæmon-besættelse ved at spørge Helligånden, så er vi helt ude i skoven.

- Hvornår er Helligånden blevet autoriseret til at stille diagnoser her i landet? Spørger den stærkt foruroligede psykiater.”

Herefter fulgte følgende indlæg fra Johannes Møllehave og Tove Fergo:

Johannes Møllehave

Forbløffende

- Det er virkelig forbavsende og forbløffende, hvis så mange præster i Den Danske Folkekirke praktiserer eller bare tror på eksorcisme, siger digterpræsten Johannes Møllehave over telefonen fra et tog i England til Ekstra Bladet.

- Det må være noget, de har fra amerikanske film eller nyreligiøsitet. For det var bestemt ikke tilfældet i 1970’erne og 1980’erne, hvor jeg selv var præst derhjemme. Og det er heller ikke noget, teologerne lærer hverken på universiteterne eller pastoralseminariet. Det kan jeg godt love dig.

- Jeg tror ikke selv på den slags, og det hører efter min mening ikke hjemme i folkekirken. Det er i hvert fald i yderområderne af, hvad vi kan tillade os, mener Johannes Møllehave.

Tove Fergo

Man kan ikke være besat

- Jeg har læst Ekstra Bladet Søndag, og jeg må sige, at det er forbavsende, at så mange præster i Den Danske Folkekirke tror på dæmoner, hvis jeres tal ellers står til troende, siger kirkeminister Tove Fergo (V) til Ekstra Bladet.

- Dæmoner findes ikke fastslår kirkeministeren uden omsvøb.

- Du siger det, som om det bare er en fastslået kendsgerning?

- Ja, for det er en kendsgerning, at disse mennesker, der henvender sig til præster om dæmonbesættelser, er sindslidende mennesker, som har brug for psykiatrisk hjælp. Man kan ikke være besat af dæmoner.

- Hvad er din holdning til folkekirkepræster, der udfører dæmonuddrivelser?

- De har pligt til straks, når de får en henvendelse, at tilkalde deres biskop og en læge. De skal ikke begynde på at drive dæmoner ud. Det er psykisk syge mennesker, der har brug for lægehjælp.

- Gælder det gamle eksorcisme-ritual fra 1685 ikke længere i folkekirken?

- Nej! Det, du henviser til, er nemlig ikke et ritual, men kun en vejledning. Og vore jurister har fastslået, at den er gået ud af brug allerede i 1700-tallet. Så vi har simpelthen ikke noget eksorcisme-ritual i den danske folkekirke, fastslår Tove Fergo.

- Folke-kirkepræster har pligt til straks, når de får en henvendelse, at tilkalde deres biskop og en læge. De skal ikke begynde at drive dæmoner ud, fastslår kirkeminister Tove Fergo.”

Tirsdag den 21. december 2004 bragte Ekstra Bladet en lederartikel på side 2 med følgende ordlyd:

HVOR SIDDER DJÆVELEN?

MANGE var forbavsede, da Ekstra Bladet søndag afslørede mange præsters nære forhold til djævleuddrivelse.
Vor medarbejder bad 100 præster om hjælp. Heraf tilbød 17 at uddrive dæmoner personligt. 20 henviste til dæmon-kyndige kolleger og må dermed tro, at djævle kan sidde fast i mennesker. 37 AF DISSE 100 præster i folkekirken går altså ind for dæmonuddrivelse. På sin vis er det ikke ejendommeligt. For kan man tro på jomfrufødsel, Helligånd, Jesu genopstandelse fra døden og et evigt liv for kristne mennesker -ja, så kan man vel også tro på djævlebesættelse. BEGREBET indgår som første sætning i den trosbekendelse, som hver søndag læses i samtlige kirker: -Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Hvorfor siger alle 1982 folkekirkepræster sådan i hver eneste gudstjeneste, hvis de ikke mener noget med det? Hvorfor skal vi forsage - altså tage afstand fra - Djævelen, hvis han ikke findes i mennesker? TOVE FERGO udtalte ikke desto mindre i avisen i går, at dæmoner ikke eksisterer. Det er altså ikke sådan nogle, hun selv er besat af! Men hvorfra ved Fergo egentlig, at de er varm luft? NU SPILLER kirkeministerens mening ikke den store trille. Dæmonuddrivelse er ikke til politisk afgørelse, men en læresag. Altså et spørgsmål, bisperne dømmer om. I denne fase virker de yderst uenige. Men præsters udbredte hang til eksorcisme har givet dem noget at fundere over. DET ALVORLIGE er ikke, at en del præster tror meget bogstaveligt på, hvad de alle sammen siger i et ritual hver søndag. Derimod er det dødsens alvorligt, hvis de bilder deres menigheder ind, at de kan erstatte psykiatere og psykologer som behandlere af sindssyge mennesker. På dét punkt har Fergo ret, uanset at det ikke er hendes sag: Det kan gå rivende galt, hvis præster tror, at forbøn og en sjat vin kan helbrede vanvid.”

Samme dato bragte bladet følgende artikler på side 10 og 11:

Jeg uddriver dæmoner

Vestjysk folkekirkepræst står åbent frem: - Nogle mennesker er ikke sindssyge, men besatte af dæmoner

Sognepræsten ved Kølkær kirke i Vestjylland, E, er en af de 17 navngive folkekirkepræster - omtalt i Ekstra Bladet i går -der helt åbent praktiserer dæmon-uddrivelser. - Nogle mennesker er besatte af dæmoner og er ikke sindssyge, siger sognepræsten til Ekstra Bladet.

I Es kristne univers er dæmoner og djævlebesættelser simpelthen en erfaret realitet:
- Jamen, jeg har da i Jesu Kristi navn drevet dæmoner eller djævle ud af en del mennesker. Dæmoner findes. De kan tage plads i mennesker, bekender præsten uden omsvøb.

- I lande som England, Tyskland, Frankrig eller Spanien tager selv psykiatere dæmoner alvorligt. Det er kun her i Norden, psykiatere har denne berøringsangst for at tale om dæmoner, der besætter eller tager bolig i mennesker, fortæller den 58-årige, vestjyske sognepræst, der ikke tilhører nogen bestemt kirkelig retning.

Jesus gjorde det også

- I princippet vil enhver præst, der vil være lydig over for Jesu befalinger, kunne uddrive dæmoner, for enhver, som tror på Jesus, har principielt fået udleveret retten til at uddrive onde ånder i Jesu navn. Det står i det nye testamente. Jesus gjorde det selv, og som hans disciple er vi befalet at gøre det samme.

- Men det er jo klart, at hvis man ikke tror, at disse dæmoner findes, så har man et problem, og så kan man heller ikke hjælpe disse dæmonbesatte mennesker, fortsætter præsten.

- Hvordan ved du, at det menneske, du står over for, ikke 'bare' har en svær sindslidelse?
- Det forstår du nok ikke, fordi du og så mange andre kun har to kasser: enten fysisk eller psykisk. Den åndelige dimension er i store dele af befolkningen gået tabt. Er det ikke fysisk? Nå, så er det nok psykisk. Hvorfor? Det kan lige så godt være åndeligt, f.eks. dæmoner. Samme person kan godt være både være sindslidende og besat.

Giv dem lakridser

- Jeg har da også fået masser af henvendelser fra klart psykisk syge. Og de har selvfølgelig ingen gavn eller fornøjelse af at få uddrevet dæmoner. Det vil ikke hjælpe dem en pind. Så kunne man lige så godt give dem lakridser.

- Hvordan uddriver du i praksis disse dæmoner?

- Jeg bruger traditionel liturgi, altså det du ellers oplever ved en gudstjeneste, og der er altid flere end lige mig og den syge til stede.

-Det vil sige, at jeg læser op af Bibelen, vi synger salmer, vi beder, og jeg befaler dæmonerne at forsvinde i Jesu Kristi navn. Det kan gå meget heftigt til. Stearinlys kan man også godt bruge, men det er ikke spor nødvendigt.

En af de kvinder, [E] angiveligt har udfriet, hedder [F]. Hun har skrevet en hel bog - en tilsyneladende rablende vanvittig historie - om, hvordan han drev dæmonerne ud af hende. Bogen hedder ' Ånden i hånden -Jeg troede det var Gud '.”

Artiklerne fortsatte:

Stop kvaksalverne

”Både kirkeministeren og sundhedsministeren bliver nu presset til at gribe ind over for folkekirkepræsters angiveligt ulovlige kvaksalveri i forhold til alvorligt psykisk syge personer.

Formanden for Folketingets sundhedsudvalg Birthe Skaarup (DF), vil i dag rejse spørgsmål over for de to ministre på baggrund af Ekstra Bladets afsløringer.

- Jeg vil spørge dem, hvordan de vil gribe ind. Det er jo ganske uansvarligt.

- Præster i folkekirken skal og må ikke påtage sig behandling af alvorligt syge mennesker, siger Birthe Skaarup.

- Jeg må meget stærkt tage afstand fra det. Kirkeministeren må gribe ind, for uanset hvad hun siger, så er det hende, der har det overordnede ansvar.

Men kirkeminister Tove Fergo (V) melder hus forbi.

- Det er ikke mit bord. Det er biskopperne – ikke mig – der fører tilsyn med præsterne.

Sundhedsudvalgets formand går ind i sagen, fordi dæmon-præsterne efter alt at dømme overtræder hele to love på sundhedsområdet.

Dels lægelovens forbud mod kvaksalveri – dels psykiatriloven, der forpligter bl.a. en præst til at sørge for lægehjælp til en alvorligt psykisk syg, hvis vedkommende ikke allerede får lægehjælp.”

Af en faktaboks i reportagen fremgår:

Sagen kort

Ekstra Bladet afslørede i søndags, at antallet af folkekirke-præster, som aktivt udøver eller medvirker til eksorcisme, dæmon-uddrivelse, er langt højere end hidtil antaget.

Flere hundrede præster er efter alt at dømme positive over for eksorcisme.

Vi ringede anonymt til 100 af landet 1982 præster og foregav at søge hjælp til en dæmonbesat person. Af de 100 reagerede 37 positivt.

Flere præster fortalte, at der i Danmark findes et netværk af folkekirkepræster i alle landets stifter, som praktiserer eksorcisme.

Psykiater Lars Søndergaard kalder præsternes eksorcisme ulovligt kvaksalveri over psykisk syge mennesker.

Kirkeminister Tove Fergo siger, at mennesker ikke kan være besat af onde ånder. De er i stedet psykisk syge, der har brug for lægehjælp.”

Onsdag den 22. december 2004 bragte Ekstra Bladet følgende artikler og indlæg på side 24 og 25:

MAN KAN IKKE UDDRIVE DÆMONER

Splittede biskopper

”Landets biskopper er stærkt splittede, når det drejer sig om dæmon-bekæmpelse i folkekirken. I København mener Erik Norman Svendsen, at man ikke kan drive dæmoner ud, men fem af hans kolleger ser på sagen på omkring frem andre måder.

Ifølge kirkeminister Tove Fergo (V) har biskopperne det overordnede ansvar for, hvad der foregår i de enkelte stifter, herunder om folkekirkepræsterne må og kan drive dæmoner ud af angiveligt besatte sjæle.

Ekstra Bladet kontaktede syv af de ti biskopper for at høre deres mening. Tre var umulige at træffe. Biskop Niels Henrik Arendt i Haderslev ønskede ikke at tale med Ekstra Bladet om sit syn på dæmon uddrivelse.

Karsten Nissen, Viborg:

Bland dig uden om, Fergo

Står det til biskoppen i Viborg Stift, Karsten Nissen, skal Tove Fergo blande sig fuldstændig uden om præsters forhold til dæmon-uddrivelser i folkekirken:

- Det vedrører under ingen omstændigheder kirkeministeren, for det handler udelukkende om sjælesorg. Og jeg har fuld tillid til de præster i mit stift, der driver ondskab ud af mennesker. Vi skal være helt på det rene med, at både det onde og den onde findes, siger Karsten Nissen til Ekstra Bladet.

- For kristne mennesker er der en ond magt i livet. Og det at bede sammen med et menneske om at blive befriet for noget, der tynger en, har altid været en naturlig del af en præsts opgave.
- Kan mennesker være besatte af dæmoner?

- 'Besat' er et meget vanskeligt og misforståeligt ord. Man kan have behov for at blive udfriet, og en præst kan hente et menneske ud af det onde. Eller omvendt. Det onde er inden i os. Troen på Kristus er troen på lyset.

- Mener du, en præst kan skelne mellem en psykisk lidelse og onde ånder?

- Jeg har fuld tillid til, at præsterne her i stiftet, og bestemt også [E] i Kølkær, kan skelne og dermed se, om der er behov for psykiatrisk hjælp, fastslår Viborg-biskoppen.

Kjeld Holm, Århus:

Herregud da

- Præster skal ikke give sig af med at drive dæmoner ud. Det er fint nok at bede en bøn for folk, som har det skidt, men ligefrem at bekæmpe dæmonbesættelser, det skal præster altså ikke, siger biskop Kjeld Holm, Århus Stift.

Selv tror han ikke på dæmoner.

- Herregud da, hvis det bare var så simpelt, at al ondskab var ånder, der besatte os. Næh, dæmoni eksisterer i mine øjne udelukkende som ubehagelige væremåde, undertrykkelse og menneskelig ondskab.

- Præsterne i mit stift, der tror på dæmonbesættelser, praktiserer ikke med mit vidende, men måske er det slet ikke så slemt, det de laver. Jeg tror, jeg vil tage en snak med dem om det, lover biskoppen.

Jan Lindhardt, Roskilde:

Jeg støtter præsterne

- Jeg støtter præsterne i mit stift. De må selv vurdere i hvert enkelt tilfælde, om mennesket foran dem har brug for en læge, en psykiater, almindelig sjælesorg eller en dæmonudfrielse, siger biskop Jan Lindhardt fra Roskilde Stift.

- Nogle mennesker føler sig besat og kan have god gavn af at tale med en præst om det.

- Præster må ikke overtage en psykiaters arbejde, det er klart. Men der kan sagtens være tilfælde, hvor det er svært at skelne, om det er en præsteopgave eller en sag for en læge. Og jeg har fuld tillid til, at præsterne kan vurdere, om det er det ene eller det andet.

På spørgsmålet om, hvorvidt Jan Lindhardt selv tror på dæmoner, svarer han med et grin.

- Det vil jeg ikke svare på.

Erik Norman Svendsen, København:

Man skal tage folks nød alvorligt

”Erik Normann Svendsen finder som tilsynsførende biskop for præsterne i Københavns Stift Ekstra Bladets undercover-aktion ”meget problematisk”:

- I har ført nogle præster bag lyset, som har forsøgt at være imødekommende, og taget dem ved næsen. Det er dog næppe ulovligt. Med happeningen i Bethlehemskirken har I forstyrret den offentlige ro og orden. Men I har jo den gode gamle jesuitter-moral, at hensigten helliger midlet.

- Og så til sagen: Er det i orden, at dine præster uddriver dæmoner?

- Man kan naturligvis ikke uddrive dæmoner. Vi har intet ritual for det i kirken og skal heller ikke have det. Men jeg mener heller ikke, at det er det, de gør.

- Det hævder f.eks. [K] selv?

- I taler om dæmonuddrivelse. Han taler om udfrielseshandlinger. Man skal tage folks nød alvorligt, men ikke nødvendigvis deres vrangforestillinger. Dvs., at hvis folk selv mener , de er besatte af dæmoner, skal præsten tage deres henvendelse død-alvorligt. Og han kan også bede om, at de må blive befriede for det, de føler sig besatte af.

- Og bekræfte dem i deres vrangforestillinger?

- Nej, tale grundigt med dem og trøste dem. Vurdere, om de skal hjælpes videre i det psykiatriske system, hvis der er behov for det. Men præsten skal selvfølgelig kun forholde sig til folk som sjælesørger, ikke som den lille psykiater med kjole og krave.

- Man kan jo ikke starte med at sige til psykisk syge: Du har rotter på loftet.

- Der er altså plads i folkekirken til præster, der tager onde ånder alvorligt?

- Der er plads til de mange præster, som mener, der ligger realiteter bag den bibelske tale om onde ånder.

Lise Lotte Rebel, Helsingør

Vi skal lytte til alle

- Et menneske kan tro, at han eller hun er besat. Som præst må vi tage sådan et menneske alvorligt, siger biskop Lise Lotte Rebel fra Helsingør Stift.

- Jeg ved ikke, om jeg selv tror, at man kan være besat, men jeg ville altid lytte til folk, som tror, de er det, og det synes jeg også, at præsterne i Helsingør Stift skal gøre. Trosbekendelse og bøn kan måske godt hjælpe.

Lise Lotte Rebel vil gerne tale med de præster i hendes stift, der tror på dæmonuddrivelse.

- Jeg har allerede været i kontakt med én af dem, som følte sig misforstået af Ekstra Bladet. Men nu må vi prøve at tage en snak om, hvad det her handler om.

Kresten Drejergaard, Fyn:

Præster kan ikke skelne

- I er jo egentlig i karantæne efter den undercover-aktion. Det var en dum idé, I fik der, selv om jeg bemærkede mig, at I absolut ikke citerede fra personlige samtaler med præsterne, siger biskop Kresten Drejergaard, Fyens Stift, til Ekstra Bladet.

- Men I har nu aldrig behandlet mig dårligt, så kort og godt. Danske folkekirkepræster kan selvfølgelig ikke skelne mellem, om folk er besat af onde ånder eller har en psykisk lidelse. Der er mit svar helt klart nej !

- Jeg er også enig med Tove Fergo i, at en præst øjeblikkeligt skal henvende sig til sin biskop og en læge, hvis han bliver konfronteret med en person, der mener sig besat af onde ånder.

- Præster må ikke bedrive kvaksalveri ved f.eks. at lade folk blive i den tro, at de er besatte af dæmoner. Men ordet dæmoni findes, det betyder nærmest ”ude af kontrol”. Den slags psykisk syge mennesker har jeg mødt, og dem har jeg som et kristent menneske bedt mit fadervor for, siger den fynske biskop.”

[K] har anført, at brugen af skjulte lyd – og billedoptagelser er i strid med god presseskik, idet disse metoder ikke var nødvendige for at opnå information til udarbejdelse af reportagen. Dette underbygger han ved at henvise til, at gudstjenester er offentligt tilgængelige, og at det derfor ikke er nødvendigt at foretage skjulte optagelse.

Endvidere har han anført, at han ville have været villig til at tale med journalisten, hvis denne ved sin henvendelse havde præsenteret sig som journalist, hvilket [K] underbygger ved at henvise til, at han ved flere lejligheder har deltaget i interviews og TV-udsendelser om emnet ”mennesker, der føler sig besat af onde ånder”.

Endelig har han anført, at anvendelsen af skjulte lyd- og billedoptagelser bryder den fortrolighed, som er et vigtigt element i præstegerningen samt at billedoptagelserne virker virkelighedsfordrejende, idet de umuliggør adskillelsen af fiktion og fakta.

Ekstra Bladet har påstået sagen afvist grundet fristoverskridelse, idet indgivelse af klage den 19. januar 2005 alene er rettidig for så vidt angår artiklen bragt den 22. december 2004.

Herudover har Ekstra Bladet anført, at det var nødvendigt at anvende undercover-metoden, idet oplysningerne bragt i reportagen ikke ville være kommet frem, såfremt journalisterne havde præsenteret sig som sådanne.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Finn Rowold, Lene Sarup og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Fristen for klager over tilsidesættelse af god presseskik er 4 uger efter offentliggørelsen i massemediet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Klagen vedrørende artiklerne bragt den 19., 20., 21. og 22. december 2004 er modtaget i Pressenævnet den 19. januar 2005. Klagen er derfor indgivet rettidigt i forhold til artiklen den 22. december 2004, men for sent for så vidt angår de tre tidligere artikler.

De fire artikler udgør en samlet helhed. Det er en reportage, der bygger på bl.a. lyd- og billedoptagelser optaget som led i en situation, der er fingeret som realistisk uden præsentation af journalisten og pressefotografen som journalist og pressefotograf, men som reelt er skabt ved rollespil med deltagelse af en skuespiller. Den gennemførte fremgangsmåde er genstand for omtale også i artiklen, der blev bragt den 22. december 2004. Klagen angår selve valget af den anvendte fremgangsmåde og indeholder således ikke kritikpunkter vedrørende forhold, der alene er omfattet af offentliggørelserne den 19.-21. december 2004. Under disse omstændigheder finder Pressenævnet, at klagen må tages under behandling.

Om sagens realitet bemærkes: Uanset om det måtte være af almen interesse at afdække, om præster i den danske folkekirke praktiserer dæmonuddrivelser, findes brugen af skjulte lyd - og billedoptagelser ikke at have været nødvendig for at skrive artikelserien, idet [K] flere gange har samarbejdet med journalister og medvirket i interviews og undersøgelser om emnet dæmonuddrivelse. Hertil kommer, at det er særdeles betænkeligt for informationens lødighed, at researchen og dokumentationen – som det er sket i den foreliggende sag - er baseret på et rollespil, der i betydelig grad er provokerende.

Pressenævnet finder på den baggrund, at Ekstra Bladet har tilsidesat god presseskik og udtaler sin kritik heraf.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende:

Kendelse fra Pressenævnet:

Den 22. december bragte Ekstra Bladet en reportage vedrørende dæmonuddrivelse i den danske folkekirke. Reportagen indeholdt skjulte lyd – og billedoptagelser af [K]. Ekstrabladet havde ladet en skuespiller optræde som dæmonbesat og fotograferede djævle-uddrivelsen med skjult kamera. [K] har klaget til Pressenævnet, idet han finder, at denne brug af skjulte optagelser er en tilsidesættelse af god presseskik.

Pressenævnet udtaler blandt andet:

Uanset om det måtte være af almen interesse at afdække, om præster i den danske folkekirke praktiserer dæmonuddrivelser, findes brugen af skjulte lyd - og billedoptagelser ikke at have været nødvendig for at skrive artikelserien, idet [K] flere gange har samarbejdet med journalister og medvirket i interviews og undersøgelser om emnet dæmonuddrivelse. Hertil kommer, at det er særdeles betænkeligt for informationens lødighed, at researchen og dokumentationen – som det er sket i den foreliggende sag - er baseret på et rollespil, der i betydelig grad er provokerende.

Pressenævnet finder på den baggrund, at Ekstra Bladet har tilsidesat god presseskik og udtaler sin kritik heraf.

København, den 23. august 2005

Niels Grubbe, Finn Rowold, Lene Sarup og Kirsten Dyregaard.”

Afgjort den 23. august 2005.