Den fulde tekst

Lov om færgefart

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1. Denne lovs formål er at sikre en effektiv opfyldelse af samfundets behov for drift af færgeruter.

    Stk. 2. Ved drift af en færgerute forstås udførelse af søtransport, hvor der regelmæssigt i henhold til en fastsat fartplan befordres personer, køretøjer, gods m.v. mellem to eller flere anløbssteder.

§ 2. Staten, amtskommuner og kommuner kan drive færgeruter med henblik på opfyldelse af lovens formål.

    Stk. 2. Staten, vedkommende amtsråd og kommunalbestyrelse kan indgå aftale om at yde andre betaling for varetagelsen af samfundets behov for driften af en færgerute.

    Stk. 3. En aftale efter stk. 2 kan kun indgås, når ingen operatør allerede driver færgerute mellem de pågældende anløbssteder i henhold til en sådan aftale.

    Stk. 4. Trafikministeren kan pålægge A/S Storebæltsforbindelsen i et nærmere fastsat omfang at opretholde en bilfærgerute mellem Sjælland og Jylland over Kattegat og en bilfærgerute mellem Spodsbjerg og Tårs.

§ 3. Trafikministeren, vedkommende amtsråd og kommunalbestyrelse kan give en operatør eneret til at drive færgerute mellem nærmere angivne indenlandske anløbssteder eller kyststrækninger, når

1) hensynet til opretholdelse af en færgerute i særlig grad taler derfor,

2) ingen driver færgerute mellem de pågældende anløbssteder eller kyststrækninger på almindelige kommercielle markedsvilkår,

3) ingen i forbindelse med udbud i henhold til § 4, stk. 2, har meddelt den pågældende myndighed at ville drive færgerute i et omfang som angivet i udbudsvilkårene på almindelige kommercielle markedsvilkår og

4) ingen driver færgerute mellem de pågældende anløbssteder eller kyststrækninger i henhold til en aftale omfattet af § 2, stk. 2, eller en aftale som følge af pålæg i henhold til § 2, stk. 4.

    Stk. 2. Såfremt betingelserne i stk. 1, nr. 1, 3 og 4, er opfyldt, kan retten til at drive færgerute mellem nærmere angivne indenlandske anløbssteder eller kyststrækninger begrænses således, at det ud over allerede eksisterende drift forbeholdes en enkelt operatør at drive færgerute.

    Stk. 3. Eneret i henhold til stk. 1 og begrænsning af retten til at drive færgerute i henhold til stk. 2 meddeles af den myndighed, som i overensstemmelse med § 5, stk. 1-3, har foretaget udbudet vedrørende den pågældende færgedrift. Trafikministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om adgangen til at udøve disse beføjelser, såfremt udbud ikke foretages, jf. § 4, stk. 4.

§ 4. Aftaler omfattet af § 2, stk. 2, og aftaler som følge af pålæg i henhold til § 2, stk. 4, kan kun indgås efter forudgående udbud, jf. dog stk. 4.

    Stk. 2. Eneret til at drive færgerute i henhold til § 3, stk. 1, og begrænsning af retten til at drive færgerute efter § 3, stk. 2, kan kun meddeles efter forudgående udbud, jf. dog stk. 4.

    Stk. 3. Udbud efter stk. 1 og 2 kan omfatte en periode på højst 5 år, jf. dog stk. 4.

    Stk. 4. Trafikministeren kan efter forhandling med indenrigsministeren fastsætte nærmere bestemmelser om udbud, herunder om, at udbud i henhold til stk. 1 og 2 i nærmere bestemte tilfælde kan undlades, og at tidsgrænsen i stk. 3 i nærmere bestemte tilfælde kan fraviges.

§ 5. Udbud efter § 4 foretages af den myndighed, som agter at indgå aftale om at yde betaling i henhold til § 2, stk. 2, eller den myndighed, som agter at give eneret i henhold til § 3, stk. 1, eller begrænse retten til at drive færgerute i henhold til § 3, stk. 2.

    Stk. 2. Udbud på statens vegne af aftaler om drift af færgeruter foretages af trafikministeren.

    Stk. 3. Hvis flere myndigheder agter at indgå aftaler vedrørende varetagelsen af samme færgerutes drift helt eller delvis dækkende samme periode, aftaler myndighederne indbyrdes, hvilken myndighed der skal foretage udbudet. Det samme gælder, såfremt flere myndigheder ønsker at meddele enerettigheder m.v., som vil være indbyrdes modstridende, eller ønsker at indgå aftaler vedrørende varetagelsen af en færgerutes drift og meddele eneret m.v. omfattende færgedrift på den pågældende rute for helt eller delvis samme periode. Hvis der ikke kan opnås enighed om en sådan aftale, kan trafikministeren efter anmodning fra myndighederne eller én af disse bestemme, hvem der skal foretage udbudet.

    Stk. 4. Udbud af aftaler som følge af pålæg i henhold til § 2, stk. 4, foretages af A/S Storebæltsforbindelsen.

§ 6. Afgørelser om udbud efter denne lov og bestemmelser fastsat i medfør heraf kan påklages til Klagenævnet for Udbud.

    Stk. 2. Klage efter stk. 1 kan indgives af enhver, der har en retlig interesse heri.

    Stk. 3. Bestemmelserne i lov om Klagenævnet for Udbud (udbud af bygge- og anlægsarbejder og indkøb i De Europæiske Fællesskaber) og bestemmelser fastsat i medfør heraf om klagenævnets sammensætning, dets sagsbehandling, sanktioner og adgang til at indbringe klagenævnets afgørelser for domstolene finder tilsvarende anvendelse.

§ 7. Overlader trafikministeren sine beføjelser efter loven eller efter bestemmelser fastsat i medfør af loven til en institution under Trafikministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at påklage institutionens afgørelser, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for ministeren.

§ 8. Følgende love og bestemmelser ophæves:

1) General-Postdirektionens plakat af 12. august 1820 angående nærmere bestemmelser af færgestedernes eneret til færgefarten i almindelighed i Danmark.

2) General-Postdirektionens plakat af 16. februar 1830 angående nærmere bestemmelser af visse færgesteders eneret til færgefarten.

3) Lov af 14. december 1857 om udøvelsen af færgerettigheden i København.

4) Lov af 3. maj 1867 om straf for indgreb i de privilegerede færgesteders eneret.

5) Lov nr. 32 af 21. marts 1874 om bestyrelsen af færgevæsenet.

6) § 13 i lov om anlæg af fast forbindelse over Storebælt, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 4. maj 1998.

7) § 2 a i lov nr. 1230 af 27. december 1996 om Banestyrelsen m.v., som ændret ved lov nr. 290 af 18. maj 1998, § 1 i lov nr. 291 af 18. maj 1998 og § 4 i lov nr. 233 af 21. april 1999.

§ 9. Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

    Stk. 2. Trafikministeren fastsætter regler om ophør af enerettigheder udstedt i henhold til lov om bestyrelsen af færgevæsenet og om udbud vedrørende færgeruter, som har været omfattet af sådanne enerettigheder.

§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg slot, den 2. juni 1999

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Sonja Mikkelsen