Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Vejledning om udlægning af telekabler og visse rørledninger
på søterritoriet

 

I. Almindelige bemærkninger.

Det følger af statens højhedsret over søterritoriet, at der kræves særlig tilladelse fra staten til at anbringe faste anlæg på søterritoriet. Grænserne for søterritoriet, der udgøres af det ydre og indre territorialfarvand, er fastlagt ved lov nr. 200 af 7. april 1999 om afgrænsning af søterritoriet og bekendtgørelse nr. 242 af 21. april 1999 om afgrænsning af Danmarks søterritorium, jf. den i bilag 1 viste oversigtstegning.

Kystdirektoratet behandler med de nedenfor nævnte undtagelser ansøgninger om tilladelse til at anbringe telekabler og rørledninger på søterritoriet, jf. bekendtgørelse nr. 1051 af 16. december 1999 om henlæggelse af opgaver til Kystinspektoratet § 4, stk. 1, nr. 5).

Energistyrelsen behandler i henhold til særlig lovgivning ansøgninger om:

rørledninger, hvori der fremføres olie fra dennes indvindingssted,

rørledninger for fremføring af naturgas,

rørledninger for fjernvarmeforsyning,

kabler og luftledninger for stærkstrømsforsyning, og i forbindelse hermed også særlige styrekabler, efter aftale med Kystdirektoratet,

alle kabler til elproduktionsanlæg, der udnytter energi fra bølger, strømme og vind.

Trafikministeriet behandler ansøgninger vedrørende Færøerne og Grønland.

Denne vejledning vedrører kun ansøgninger, som Kystdirektoratet behandler.

Vejledningen indeholder retningslinier for udformning af en ansøgning og af selve projektet. Den omtaler forholdet til anden lovgivning og nævner de vilkår, der normalt stilles for en tilladelse.

Den hidtidige vejledning omfattede alene rørledninger. Da udlægning af telekabler på søterritoriet i høj grad er omfattet af samme hensyn og regler, er det fundet hensigtsmæssigt med en revision af vejledningen. Endvidere er mange regler ændret siden den seneste revision, ligesom det nu er Kystdirektoratet, der behandler disse ansøgninger.

Afsnit II indeholder nogle almindelige retningslinier for udfærdigelse af ansøgning, og i afsnit III redegøres for visse krav til udformning af anlægget.

Kystdirektoratet afgør, om en ansøgning kan imødekommes efter forudgående høring af en række berørte myndigheder, der varetager interesser på søterritoriet i henhold til særlig lovgivning, jf. afsnit IV - XII.

Endelig beskrives i afsnit XIII og XIV nogle af de vilkår, som kan forventes fastsat for en tilladelse. Det er ikke muligt at fastsætte generelt gældende regler, idet lokale forhold, særlige besejlingsmæssige hensyn, specielle fiskeriinteresser m.v. kan motivere yderligere krav. Ligeledes kan det efter omstændighederne ske, at en fravigelse fra de angivne retningslinier vil kunne tillades.

II. Ansøgning om tilladelse.

Ansøgning om tilladelse til at anbringe en rørledning eller et telekabel på søterritoriet fremsendes med bilag i 6 eksemplarer til Kystdirektoratet, Højbovej 1, Postboks 100, 7620 Lemvig. Ansøgningen skal indsendes i god tid inden udførelse af anlægget, da der normalt vil gå ca. 8 uger, før en eventuel tilladelse kan gives.

Ledningens eller kablets nøjagtige placering skal vises på et udsnit af søkort i bedst mulig målestok eller eventuelt på et KMS-kort i målestok 1:25.000. Der vedlægges tillige en koordinatliste med oplysning om anvendt koordinatsystem.

Ledningen eller kablet skal så vidt muligt placeres på steder, hvor det er til mindst mulig gene for sejlads, fiskeri, råstofindvinding og anden aktivitet på søterritoriet. Anlægsarbejdet bør gennemføres, så miljø- og naturinteresser tilgodeses bedst muligt. Endvidere bør ledningen eller kablet placeres i eller i nærheden af eventuelt eksisterende ledningstracéer, dog med fornøden hensyntagen til de eksisterende anlæg.

Det anbefales derfor, at der på det indledende projektstadium indhentes oplysninger om eksisterende lednings- og kabelanlæg, f.eks. fra den stedlige kommunale forvaltning og elforsyningsselskab, samt eventuelt fra teleselskaberne, Farvandsvæsenet og Kystdirektoratet. Endvidere vil en henvendelse til det stedlige fiskeriinspektorat kunne belyse eventuelle problemer i forhold til fiskeriet. Oplysninger om kendte ressourceområder og råstofinteresser på havbunden i øvrigt kan indhentes hos Skov- og Naturstyrelsen og GEUS Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse.

Ansøgningen bør, i overensstemmelse med det der er anført i afsnit III, indeholde en beskrivelse af ledningens eller kablets konstruktion.

For telekabler skal ansøgningen indeholde oplysninger om den forventede nedgravningsdybde i havbunden i hele tracéet.

Udformning af et ledningsanlæg incl. et eventuelt udløbsbygværk skal fremgå af et medsendt detailprojekt for hele anlægget, herunder tegninger der viser ledningens længde, nedgravning i havbunden og ballastering.

Når ansøgningen er modtaget, og Kystdirektoratet har sikret sig, at de nødvendige oplysninger om projektet foreligger, sendes ansøgningen til udtalelse hos Skov- og Naturstyrelsen, Energistyrelsen, Farvandsvæsenet, Fiskerimyndigheden, amt og kommune samt til eventuelt andre relevante myndigheder (Søfartsstyrelsen og Forsvarskommandoen).

III. Projektets udformning.

Rørledninger.

1. Ledningen med eventuel forankring skal nedgraves eller nedspules så dybt i havbunden (erosionssikker dybde) i hele sin længde, at der ikke er risiko for, at den blotlægges ved erosion af havbunden. Hvor fiskeri med bundskrabende redskaber eller sejladsmæssige forhold gør det påkrævet, kan der stilles særlige krav til ledningens nedgravning og til udformning af udløbsbygværket. Hvis ledningen undtagelsesvist tillades udlagt i et opankringsområde, skal den nedgraves til ankersikker dybde, og udløbsbygværket skal udformes ankersikkert. Fyld, der oplægges langs ledningen, skal spredes således, at dybdeforringelsen på stedet ikke overstiger 20 cm.

Hvis ledningen krydser eksisterende rørledninger eller kabler, skal projektet vedlægges en redegørelse herfor tillige med en aftale med eller tilladelse fra ejeren af det anlæg, der krydses.

2. Ledningen skal, hvis der er risiko for, at den kan flyde op, belastes med et korrosionsbestandigt materiale, der er fastgjort til ledningen på en sådan måde, at den er sikret mod opstigning. Projektmaterialet skal dokumentere, at ledningen alle forhold taget i betragtning (f.eks. elsvigt, mekanisk pumpestop, for hurtig pumpestart m.v. og deraf følgende risiko for luftfyldning) ikke kan flyde op. Det overdækkende fyldmateriale kan i almindelighed ikke medregnes som sikkerhed mod ledningens opstigning.

Ledningen skal derfor normalt forsynes med forsvarligt fastgjorte ballaste med en effektiv vægt svarende til 80% af opdriften for en luftfyldt ledning. Ballasteringen vil kunne reduceres, hvis ledningen er sikret mod luftfyldning med en "trykudligningsbrønd" eller anden sikkerhedsforanstaltning, som kan godkendes.

3. Udløbsbygværket og lignende anlægsdele skal udformes på en sådan måde, at ingen del af anlægget rækker mere end højst 20 cm op over havbunden.

Til sikring mod erosion i havbunden ved udløbsbygværket skal der omkring dette udgraves for og plant med havbunden udlægges en bundsikring af groft ral og håndsten. Sikringen skal udføres i et omfang (diameter = min. 6,0 m) og i en tykkelse (40 60 cm), der afpasses efter de stedlige dybde- og strømforhold samt udstrømningen fra udløbsåbningen.

4. Ved projektering af udløbsledninger skal det tilstræbes at samle disse i så få ledninger på søterritoriet som muligt. Ligeledes bør ledningerne, under fornøden hensyntagen til den nødvendige opblanding af spildevandet m.v., udføres med så få udløbsåbninger som muligt.

Telekabler.

1. Kabler bør så vidt muligt udlægges i eksisterende kabelfelter og under hensyn til sikkerheden for de allerede udlagte kabler.

I denne sammenhæng bør det også undersøges, om det vil være muligt at føre kablet via faste bro- eller tunnelforbindelser.

2. Kablet skal nedpløjes eller nedspules i havbunden, så det ikke ligger udsat for bunderosion og strømpåvirkninger eller er til gene for eventuelt fiskeri med bundslæbende redskaber.

Derfor skal kablet nedbringes i trawlsikker dybde, dog mindst 60 cm under havbunden, i kystzonen fra kystlinien til 3 m vanddybde dog mindst 1,0 m under havbunden.

3. Ved krydsning af eksisterende rørledninger og kabler skal projektet vedlægges en redegørelse incl. en aftale med eller en tilladelse fra vedkommende ejer af det anlæg, der krydses.

IV. Forholdet til lov om miljøbeskyttelse.

Det er en forudsætning for at give en tilladelse til at anbringe en udløbsledning på søterritoriet, at der er givet en tilladelse til udledning af spildevand efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 698 af 22. september 1998 med senere ændringer, og efter bestemmelser i medfør heraf. Udledningstilladelse gives af amtsrådet, for visse mindre spildevandsanlæg dog af kommunalbestyrelsen. Ansøgning om udledningstilladelse indsendes til kommunalbestyrelsen.

Tilladelse til at anbringe en udløbsledning på søterritoriet kan ikke gives, før den myndighed, der giver tilladelse til udledning, har afgivet en udtalelse, der ikke taler imod projektet. En tilladelse til at anbringe en udløbsledning kan gives, inden der foreligger en egentlig udledningstilladelse, men tilladelsen vil i sådanne tilfælde være betinget af, at der opnås tilladelse til udledning.

Tilladelse til at anbringe spildevandsudløbsledninger på søterritoriet gives for så vidt angår miljømæssige forhold på følgende supplerende vilkår:

1) Spildevandsanlægget må kun benyttes på de vilkår, som er fastsat i henhold til miljøbeskyttelsesloven, herunder om spildevandets mængde og sammensætning, om forudgående rensning og om kontrolforanstaltninger.

2) Anlæggets etablering må ikke påbegyndes før den i miljøbeskyttelsesloven fastsatte klagefrist er udløbet, eller hvis klage finder sted, før der foreligger en af klageinstansen meddelt tilladelse.

V. Forholdet til lov om naturbeskyttelse.

Efter lov om naturbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 835 af 1. november 1997 med senere ændringer, må der ikke foretages ændringer i tilstanden af fortidsminder på havbunden, herunder vrag af skibe, der må antages at være gået tabt for mere end 100 år siden. Skov- og Naturstyrelsen kan, hvor det skønnes, at der kan være fortidsminder i det aktuelle anlægsområde, forlange en marinarkæologisk forundersøgelse gennemført, inden der kan gives tilladelse til arbejdets udførelse. På grundlag af undersøgelsens resultater kan projektet forlanges ændret, eller der kan stilles særlige vilkår for udførelsen.

Efter loven må der ikke foretages ændringer i tilstanden af strandbredder m.v. f.eks. terrænændring eller gravning uden tilladelse. Det er amtet, der giver den fornødne dispensation til at foretage en terrænændring på stranden. Afhængig af ændringens art skal Kystdirektoratet eventuelt også give tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16, lovbekendtgørelse nr. 243 af 5. april 1994 med senere ændring.

VI. Forholdet til internationale naturbeskyttelsesområder.

Ved EF-direktiv nr. 79/409 af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) og EF-direktiv nr. 92/43 af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper m.m. (EF-habitatdirektivet) er der på søterritoriet udlagt en række naturbeskyttelsesområder af international betydning.

Områderne fremgår af Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder.

Efter EF-habitatdirektivet, som er bindende for statslige myndigheder, er der en forpligtelse til at sikre, at der opretholdes en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, området er udpeget for. Derfor skal alle planer og projekter, der kan påvirke et udpeget område, vurderes for deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare.

Som godkendende myndighed skal Kystdirektoratet sikre, at der er foretaget den nødvendige konsekvensvurdering som led i sagsbehandlingen, inden der træffes afgørelse i sagen. Viser denne vurdering, at projektet kan medføre væsentlige negative virkninger, kan det som udgangspunkt ikke gennemføres. Fravigelse af beskyttelsen kan alene ske, hvis der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser. I alle tilfælde af overvejelser om fravigelse af beskyttelsen skal der indhentes en udtalelse hos Skov- og Naturstyrelsen, før der træffes afgørelse.

Ønskes en rørledning eller et telekabel placeret i et internationalt naturbeskyttelsesområde, kan en eventuel godkendelse betinges af, at anlægsarbejdet kun udføres på visse tider af året.

VII. Forholdet til lov om jagt og vildtforvaltning.

Efter lov om jagt og vildtforvaltning, lovbekendtgørelse nr. 114 af 28. januar 1997, er der ved særskilte bekendtgørelser udlagt vildtreservater bl.a. på søterritoriet. I bestemmelserne for de enkelte vildtreservater kan der være fastsat permanente eller årstidsbestemte adgangs- og færdselsforbud.

Spørgsmål om eventuel dispensation fra de fastsatte bestemmelser afgøres af Skov- og Naturstyrelsen.

VIII. Forholdet til lov om beskyttelse af havmiljøet.

Lov nr. 476 af 30. juni 1993 med senere ændringer om beskyttelse af havmiljøet indeholder et forbud mod dumpning. Ved dumpning forstås enhver bortskaffelse i havet af materialer fra eller sammen med skibe. Klapning, d.v.s. dumpning af optaget havbundsmateriale, er undtaget fra lovens forbud mod dumpning.

Amtsrådet (i Staden København Borgerrepræsentationen) giver tilladelse til klapning efter reglerne i loven og bekendtgørelse nr. 975 af 19. december 1986 om dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning).

Opgravning og deponering af havbundsmaterialer langs ledningstracéet ved kabel- og rørledningsarbejder til brug for den efterfølgende tildækning af ledningsgraven kræver ikke tilladelse efter loven.

Dybdeforringelse såvel midlertidig som permanent må ikke foretages uden tilladelse. Derfor skal Farvandsvæsenet i givet fald forinden underrettes om den forventede dybdeforringelse for fastsættelse af eventuel afmærkning og eventuel underretning herom til skibsfarten.

Hvis det opgravede materiale ikke er egnet til tilbagefyldning og derfor ønskes bortskaffet, f.eks. ved spredning omkring ledningstracéet, er en tilladelse til klapning nødvendig.

Ansøgning om klaptilladelse indsendes til det amtsråd (i Staden København Borgerrepræsentationen), hvor arbejdsstedet ligger. Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger:

arten af det materiale, som ønskes klappet (sand, ler, mudder m.v.),

mængden angivet i m³ og tons,

angivelse af arbejdsområdet indtegnet på søkort eller tilsvarende kortmateriale og med angivelse af positionen,

forslag til klapplads med angivelse af position indtegnet på søkort eller tilsvarende kortmateriale,

oplysning om tykkelsen af det sedimentlag, der ønskes fjernet,

oplysning om vanddybden før og efter arbejdets udførelse og

tidsplan for arbejdet.

Ansøgningen skal tillige indeholde oplysning om, hvorvidt Kystdirektoratet har givet tilladelse til kabel- eller rørledningsarbejdet, eller om ansøgning herom er indsendt.

Amtsrådet foretager høring af Fiskeridirektoratet, Farvandsvæsenet og Skov- og Naturstyrelsen, inden der træffes afgørelse.

IX. Forholdet til lov om råstoffer.

Efter lov om råstoffer, lovbekendtgørelse nr. 569 af 30. juni 1997 med senere ændringer, er der udlagt et antal konkret afgrænsede råstofindvindingsområder. Af hensyn til sikkerheden for telekabler og rørledninger bør disse placeres med en passende sikkerhedsafstand uden for disse områder.

Optagning af havbundsmaterialer uden for ledningstracéet til brug for tildækningen forudsætter en tilladelse efter råstofloven.

Bygherren bør undersøge om eventuelle overskudsmaterialer fra nedgravningen kan anvendes som råstof. En sådan nyttiggørelse er fritaget for råstofafgift.

Hvis materialerne ønskes nyttiggjort, forudsætter det en tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen efter råstoflovens §§ 19 og 20.

Der findes også råstofforekomster uden for de udlagte indvindingsområder. For en del farvandsområder er der udført kortlægning af råstofressourcer, mens andre områder ikke er kortlagt. For at opretholde muligheden for at indvinde disse råstoffer er det vigtigt, at kabler og rørledninger ikke placeres, så de umuliggør en senere indvinding af væsentlige ressourcer. Når der foretages kortlægninger i form af seismik, boringer og lignende, er det derfor vigtigt, at kortlægningsresultaterne også analyseres for oplysninger om råstofmæssige forhold med henblik på at give et så godt beslutningsgrundlag som muligt. Bygherren skal sørge for, at en sådan vurdering udføres, og at rapporten herom fremsendes til Skov- og Naturstyrelsen.

X. Forholdet til skibsfarten.

I medfør af § 6 i lov om sikkerhed til søs, lovbekendtgørelse nr. 554 af 21. juni 2000, kan Erhvervsministeren fastsætte regler, træffe foranstaltninger og give generelle og konkrete forbud eller påbud til sikring af sejladsen, overholdelse af orden og forebyggelse af fare samt til forebyggelse af, at der lægges hindringer i vejen for den frie sejlads. Søfartsstyrelsen varetager administrationen af denne lov.

I forbindelse med ansøgning om tilladelse til at udlægge telekabler og visse rørledninger på søterritoriet vil Søfartsstyrelsen vurdere de sejladssikkerhedsmæssige aspekter ved udlægningsoperationen og stille de nødvendige krav til udlægningens udførelse med henblik på at sikre sejladsen gennem arbejdsområdet bedst muligt. Som eksempler på sådanne sejladssikkerhedsmæssige krav kan nævnes anvendelse af afviserfartøjer, udlægning af særlig afmærkning, bestemmelser om kommunikation og udsendelse af advarsler til skibsfarten over Lyngby Radio.

Søfartsstyrelsen kan desuden stille krav om, at proceduren for en udlægning skal bekendtgøres i "Efterretninger for Søfarende", og at aftale om den fornødne tekst indgås mellem ansøgeren og Farvandsvæsenet. Teksten skal bl.a. omfatte positionen for arbejdet, arbejdsperioden, navnet og kaldesignal på det udlæggende skib, samt hvilken VHF kanal skibet kan kontaktes på.

I medfør af Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 939 af 27. november 1992 om beskyttelse af søkabler og undersøiske rørledninger er der langs med og på hver side af et kabel- eller rørledningsfelt, der er angivet i søkortet, etableret en 200 m beskyttelseszone. Inden for sådanne zoner er ankring, sandsugning, stenfiskning samt enhver brug af redskaber o.a., der slæbes på bunden, forbudt. Der er ved et kabels eller en lednings indtegning i et søkort, således tale om en automatisk beskyttelse af kabel- eller ledningsejerens interesser.

Efter ansøgning herom fra lednings- eller kabelejeren kan Søfartsstyrelsen meddele dispensation fra det generelle forbud mod fiskeri i beskyttelseszonen.

XI. Forholdet til fiskeriet.

Som nævnt i indledningen skal rørledninger og kabler så vidt muligt placeres i tilknytning til eksisterende tracéer, idet det er af stor betydning for fiskeriet, at så lidt havbund som muligt inddrages i nye beskyttelseszoner.

Efter fiskeriloven, lov nr. 281 af 12. maj 1999, må der ikke lægges hindringer i vejen for udøvelse af fiskeri. Typisk vil der kunne være tale om, at der indføres en generel forbudszone, jf. afsnit X, eller at en rørledning eller et kabel kommer i konflikt med et lovligt etableret bundgarn. I sådanne tilfælde skal der ydes erstatning for varigt tab af fiskeri, eller for gener i anlægsfasen.

XII. Forhold til anden lovgivning.

Hvis der i forbindelse med nedlægningen af et telekabel ønskes benyttet udenlandske statsskibe, skal ejernationen, inden fartøjerne sejler ind i dansk territorialfarvand, gennem diplomatiske kanaler have indhentet tilladelse fra Udenrigsministeriet. Ved benyttelse af udenlandske skibe i øvrigt skal Forsvarsministeriet underrettes, inden arbejdet i danske farvande påbegyndes.

Forundersøgelser af lednings- eller kabeltracéet for så vidt angår dybdeforhold (søopmåling) skal forinden udførelse godkendes af Farvandsvæsenets Hydrografiske Tjeneste.

Der kan være forbudsområder (krigsefterladenskaber) eller militære anlæg, som gør særlig tilladelse fra Søfartsstyrelsen og eventuelt Våben- og Taktikinspektøren nødvendig.

Etablering af midlertidig og/eller permanent afmærkning kræver en tilladelse fra Farvandsvæsenet, jf. Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 229 af 4. april 1989 om afmærkning m.v. i dansk afmærkningsområde.

Kystdirektoratet kan bestemme, at der for visse typer af store rørledningsanlæg skal udarbejdes en VVM-redegørelse til vurdering af anlæggets virkning på miljøet, jf. bekendtgørelse nr. 128 af 11. marts 1999 om miljømæssig vurdering af anlæg på søterritoriet (VVM) og bekendtgørelse nr. 1051 af 16. december 1999 om henlæggelse af opgaver til Kystinspektoratet, § 6.

XIII. Vilkår for tilladelsen.

En tilladelse til etablering af en rørledning eller et kabel på søterritoriet vil almindeligvis blive givet på følgende vilkår:

1. Ejeren af anlægget forpligter sig til at vedligeholde det i god og forsvarlig stand og til for egen regning at fjerne anlægget med alt tilbehør fuldstændigt fra søterritoriet, hvis det ikke længere benyttes, hvis det ødelægges og ikke straks istandsættes, eller hvis forholdene i øvrigt efter Kystdirektoratets eller Trafikministeriets skøn gør det nødvendigt.

2. Kystdirektoratet skal give tilladelse til ændringer i det godkendte anlæg.

3. Senest 6 uger før arbejdet forventes påbegyndt skal Farvandsvæsenet, Overgaden o. Vandet 62 B, Postboks 1919, 1023 København K, underrettes herom vedlagt en detaljeret arbejdsbeskrivelse med angivelse af de anvendte arbejdsfartøjer og sejladshindringernes udstrækning og vedlagt en tidsplan for aktiviteterne, samt positioner eller koordinater med anført datum for tracéet på søterritoriet.

På baggrund af de givne oplysninger skal der optages forhandlinger med Farvandsvæsenet og Søfartsstyrelsen om skibstrafikkens sikring og midlertidig afmærkning under arbejdets udførelse.

4. Senest 4 uger forinden skal tidspunktet for arbejdets påbegyndelse og forventede afslutning være meddelt Farvandsvæsenet af hensyn til underretning af søfarten.

Herefter skal Farvandsvæsenet holdes løbende underrettet om ændringer af tidspunkter eller arbejdsmetoder m.m.

5. Samtidig med arbejdets afslutning underrettes Kystdirektoratet, Farvandsvæsenet og Kort- og Matrikelstyrelsen, Søkortkontoret, Rentemestervej 8, 2400 København NV herom, og snarest derefter tilsendes samme myndigheder ajourførte tegninger over det udførte anlæg som følger:

Rørledninger:

a. På detailplan over ledningens placering skal skæringslinien med kysten eller overgangsbygværkets yderkant samt ledningens yderste ende angives indskåret og beregnet i en officielt godkendt landsdækkende koordinatprojektion (UTM med anført datum eller GI-34). Målestoksforhold fastsættes ud fra en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Ved nyindskæring af punkter skal de til målingerne knyttede observationer og fixpunktkoordinater oplyses af hensyn til senere udjævning af det danske referencenet.

På planen skal vises og beskrives mulighed for opstilling af pejlestokke eller lignende, der ved kontrol af anlægget kan vise ledningens nøjagtige tracé. Desuden skal angives pejlemærker eller vinkelmålinger, der direkte over ledningens yderste ende angiver dennes nøjagtige placering.

På planen skal tillige vises eventuel permanent afmærkning og krydsninger af andre anlæg.

b. På en tegning over tracéets længdeprofil skal angives ledningens nøjagtige placering i forhold til havbundens overflade og DNN. Eventuelle udjævninger af det oprindelige havbundsprofil skal vises.

c. På detailtegning over udløbsstudse skal angives de målte vanddybder i forhold til DNN over anlæggets højeste dele og over havbunden omkring udløbsbygværket/ledningsenden.

Kabler:

a. Kablets placering angives på detailplaner. Målestoksforhold og positionsnøjagtighed fastsættes ud fra en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

  På samme planer eller på en vedlagt liste angives kablets skæring med kystlinierne samt alle knækpunkter indskåret og beregnet i officielt godkendte landskoordinater (UTM med anført datum eller GI-34).

Alle de til målingerne knyttede observationer og fixpunktkoordinater skal oplyses af hensyn til senere udjævning af det danske referencenet.

b. Kablets placering i havbunden vises på et længdeprofil af tracéet i samme målestok og med vertikal målestok 1:200 eller bedre. Kablets placering angives i forhold til DNN og den under arbejdets udførelse målte overflade af havbunden.

c. Vrag og andre objekter ud over naturlige forekomster, der eventuelt konstateres under arbejdets udførelse, skal vises og beskrives på planerne.

Oplysninger om bundforhold m.v., som konstateres under arbejdets udførelse, kan vises på planerne.

6. Ved eventuelle senere reparationer på anlægget skal Farvandsvæsenet underrettes efter gældende regler.

Hvis der sker ændringer i anlæggets position eller nedgravningsdybde, skal disse ændringer godkendes af Kystdirektoratet, jf. vilkår nr. 2.

Ajourførte detailtegninger og positionsbestemmelser tilsendes Kystdirektoratet, Farvandsvæsenet og Kort- og Matrikelstyrelsen, Søkortkontoret, efter arbejdets udførelse.

7. Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er påbegyndt inden 1 år fra tilladelsens dato.

For god ordens skyld gøres opmærksom på, at en tilladelse ikke indeholder nogen tilkendegivelse om anlæggets stabilitet, sikkerhed eller lignende, ligesom en tilladelse ikke fritager anlæggets ejer for et i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eventuelt opstående civilretligt ansvar.

XIV. Sikkerhedsstillelse.

Kystdirektoratet kan forlange, at ejeren af en rørledning eller et kabel stiller en garanti til sikkerhed for, at tilladelsens vilkår bliver opfyldt.

Normalt vil en sådan garanti omfatte tinglysning af en deklaration på den ejendom, anlægget betjener og med Kystdirektoratet som påtaleberettiget. Som hovedregel skal tinglysningen ske med prioritet forud for alle pantehæftelser og byrder. Alternativt kan garantien stilles som en spærret bankkonto, som en bankgaranti eller som en kautionsforsikring.

Offentlige myndigheder er ikke omfattet af reglerne om garantistillelse.

XV. Bortfald af tidligere vejledning.

Vejledning nr. 101 af 18. maj 1977 for anbringelse af rørledninger på søterritoriet bortfalder.

Kystdirektoratet, den 17. september 2001

Per Roed Jakobsen

/Flemming Thyme


Bilag 1

Oversigtstegning fra bekendtgørelse nr. 242 af 21. april 1999 om afgrænsning af Danmarks søterritorium.

AR466_1.GIF Size: (641 X )


Bilag 2

Nyttige adresser:

Kystdirektoratet

Højbovej 1

Postboks 100

7620 Lemvig

Telefon 99 63 63 63, Telefax 99 63 63 99

 

Farvandsvæsenet

Overgaden o. Vandet 62 B

Postboks 1919

1023 København K

Telefon 32 68 95 00, Telefax 32 57 43 41

 

Søfartsstyrelsen

Vermundsgade 38 C

Postboks 2605

2100 København Ø

Telefon 39 17 44 00, Telefax 39 17 44 01

 

Skov- og Naturstyrelsen

Haraldsgade 53

2100 København Ø

Telefon 39 47 20 00, Telefax 39 27 98 99

 

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Telefon 33 92 67 00, Telefax 33 11 47 43