Bilag 1

Bilag 2

Vejledning om inddæmning og opfyldning på søterritoriet

 

I. Almindelige bemærkninger.

Det følger af statens højhedsret over søterritoriet, at der kræves særlig tilladelse fra staten til at etablere inddæmning og opfyldning på søterritoriet. Grænserne for søterritoriet, der udgøres af det ydre og indre territorialfarvand, er fastlagt ved lov nr. 200 af 7. april 1999 og bekendtgørelse nr. 242 af 21. april 1999, jf. den i bilag 1 viste oversigtstegning.

Medmindre en foranstaltning er omfattet af særskilt lovgivning behandler Kystdirektoratet ansøgninger om tilladelse til at etablere inddæmning og opfyldning på søterritoriet, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 1051 af 16. december 1999 om henlæggelse af opgaver til Kystinspektoratet m.v.

Der gælder særlige regler for havne omfattet af lov om havne § 1, stk. 1, der ikke er omfattet af denne vejledning.

Denne vejledning vedrører kun ansøgninger, som Kystdirektoratet behandler.

Vejledningen indeholder retningslinier for udformning af en ansøgning og af selve projektet. Den omtaler forholdet til anden lovgivning og nævner de vilkår, der normalt stilles for en tilladelse.

De senere års lovgivning og ressortomlægninger er baggrunden for, at Kystdirektoratet har fundet det hensigtsmæssigt at udarbejde en vejledning for inddæmninger og opfyldninger på søterritoriet.

Afsnit II indeholder nogle almindelige retningslinier for udfærdigelse af ansøgning.

Kystdirektoratet afgør, om en ansøgning kan imødekommes efter forudgående høring af en række berørte myndigheder, der varetager interesser på søterritoriet i henhold til særlig lovgivning, jfr. afsnit III IX.

Endelig beskrives i afsnit X nogle af de vilkår, som kan forventes fastsat for en tilladelse. Det er ikke muligt at fastsætte generelt gældende regler, idet lokale forhold, særlige besejlingsmæssige hensyn, specielle fiskeriinteresser m.v. kan motivere yderligere krav. Ligeledes kan det efter omstændighederne ske, at en fravigelse fra de angivne retningslinier vil kunne tillades.

II. Ansøgning om tilladelse.

Ansøgning om tilladelse til at etablere inddæmning og/eller opfyldning på søterritoriet fremsendes med bilag i 6 eksemplarer til Kystdirektoratet, Højbovej 1, Postboks 100, 7620 Lemvig. Ansøgningen skal indsendes i god tid inden udførelse af anlægget, da der normalt vil gå 6 - 8 uger, før en eventuel tilladelse kan gives.

Ansøgningsmaterialets omfang:

Oversigtstegning, f.eks. udsnit af søkort eller topografisk kort i skala 1:25 000 (4 cm kort), samt eventuelt udsnit af matrikelkort, der viser anlæggets nøjagtige placering og angiver den eller de ejendomme, ud for hvilke inddæmningen/opfyldningen skal udføres. Endvidere skal planerne vise de nærmest tilstødende ejendomme samt andre ejendomme, der kan tænkes berørt af foranstaltningen.

Oplysninger om ejerforhold for alle nævnte ejendomme, herunder om ansøgeren er ejer af den kyststrækning, ud for hvilken anlægget ønskes etableret. Der bør endvidere fra eventuelt berørte kystgrundejere eller andre rettighedshavere (f.eks. bundgarnsfiskere) foreligge indforståelseserklæringer om udførelsen af det pågældende anlæg og om eventuelle aftaler om ejendomsretten til det nye areal.

Målsat plantegning med nøjagtig angivelse af det areal, der agtes inddæmmet/opfyldt.

Detaljerede og målsatte snittegninger, der viser inddæmningens/opfyldningens afslutning mod søen enten ved en indfatning eller en naturlig skråning, og angiver til hvilken kote opfyldningen foretages.

Ansøgningen skal endvidere indeholde oplysninger om formålet med gennemførelsen af det påtænkte anlæg, herunder om den fremtidige anvendelse.

Når ansøgningen er modtaget, og Kystdirektoratet har sikret sig, at de nødvendige oplysninger om projektet foreligger, sendes ansøgningen til udtalelse hos Skov- og Naturstyrelsen, Farvandsvæsenet, Fiskerimyndigheden, amt og kommune.

I særlige tilfælde indhentes udtalelse fra Søfartsstyrelsen (hvis anlægget ligger tæt på sejlruter) og fra Forsvarskommandoen (særlige forbudsområder på søterritoriet).

Endvidere kan der være andre rettighedshavere, f.eks. kabel- og ledningsejere på grund af 200 m beskyttelsesområdet til anlæggene, som skal høres, inden en tilladelse kan gives.

Dersom anlægget formodes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, anmoder Kystdirektoratet sine foran nævnte høringsparter om en udtalelse om hvilke forhold, myndigheden især ønsker vurderet. Kystdirektoratet afgør herefter, om der skal gennemføres en vurdering af virkning på miljøet, jf. bekendtgørelse nr. 128 af 11. marts 1999 om miljømæssig vurdering af anlæg på søterritoriet (VVM), træffer afgørelse om den nærmere gennemførelse heraf og iværksætter fornøden offentliggørelse.

I denne forbindelse fremhæves, at ved en inddæmning, der påtænkes anvendt f.eks. som depot for forurenet oprensningsmateriale fra en havn, er det alene depotets indfatning, Kystdirektoratet tager stilling til i miljømæssig sammenhæng. Selve håndteringen og vurderingen af det oprensede materiale skal afgøres af amtet efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven.

Den påtænkte inddæmning/opfyldning kan være beliggende i eller få afledte konsekvenser for et internationalt naturbeskyttelsesområde, jf. bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder.

Kystdirektoratet skal i så tilfælde sikre, at der er foretaget en vurdering med hensyn til, om planen eller projektet vil medføre forringelse af området eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter og naturtyper, området er udpeget for at beskytte, (jf. afsnit IV).

Den påtænkte inddæmning/opfyldning kan have et sådant omfang, at projektets gennemførelse forudsætter en godkendt lokalplan. Kystdirektoratet kontrollerer derfor, om der foreligger en godkendt lokalplan, og om det påtænkte anlæg i givet fald er i overensstemmelse hermed.

Findes der ingen lokalplan, må det antages, at den pågældende kommune i sit høringssvar oplyser, om en sådan skal udarbejdes og godkendes, inden anlægget kan bringes til udførelse.

Afhængig af det ansøgte projekts størrelse og udformning vil Kystdirektoratet fastsætte en frist for anlæggets færdiggørelse.

III. Forholdet til lov om naturbeskyttelse.

Efter § 14 i lov om naturbeskyttelse, lov nr. 9. af 3. januar 1992 med senere ændringer, må der ikke foretages ændringer i tilstanden af fortidsminder på havbunden, herunder vrag af skibe, der er mere end 100 år gamle. Skov- og Naturstyrelsen kan, hvor det skønnes, at der kan være fortidsminder i det aktuelle anlægsområde, forlange en marinarkæologisk forundersøgelse gennemført for ansøgers regning, inden der kan gives tilladelse til arbejdets udførelse. På grundlag af undersøgelsens resultater kan projektet forlanges ændret, eller der kan stilles særlige vilkår for udførelsen.

Efter loven må der ikke foretages ændringer i tilstanden af strandbredder m.v. f.eks. terrænændring eller gravning uden tilladelse. Det er amtet, der giver den fornødne dispensation til at foretage en terrænændring på stranden. Afhængig af ændringens art skal Kystdirektoratet eventuelt også give tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16.

På kyststrækninger, der er omfattet af klitfredning, er det Skov- og Naturstyrelsen, der skal give dispensation til at foretage terrænændringer.

Hvis et projekt påvirker naturtyper beskyttet af lovens § 3, f.eks. strandenge og strandsumpe af en vis størrelse, afgør amtet, om der kan dispenseres fra bestemmelsen.

Det er ligeledes amtet, der administrerer lovens § 22 om offentlighedens adgang til fri færdsel og ophold på strandbredder og andre kyststrækninger. Amtet skal sikre, at offentligheden i videst muligt omfang kan passere foran eller bagom en opfyldning.

Der er ved at blive udpeget et sæt lokaliteter af national geologisk, geomorfologisk og kystdynamisk interesse langs de danske kyster. Denne udpegning vil blive inddraget i vurderingsgrundlaget for Kystdirektoratets/Skov- og Naturstyrelsens behandling af ansøgninger.

Efter lov om naturbeskyttelse kan der ligeledes ved særskilte bekendtgørelser udlægges reservater på søterritoriet. I bestemmelserne for reservater kan der være fastsat forbud mod færdsel hele året eller i en periode af året. Spørgsmålet om dispensation fra de fastsatte bestemmelser rettes til Skov- og Naturstyrelsen.

IV. Forholdet til internationale naturbeskyttelsesområder.

Ved EF-direktiv nr. 79/409 af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) og EF-direktiv nr. 92/43 af 21 maj 1992 om bevaring af naturtyper m.m. (EF-habitatdirektivet) er der på søterritoriet udlagt en række naturbeskyttelsesområder af international betydning.

Områderne fremgår af Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder.

Efter EF-habitatdirektivet, som er bindende for statslige myndigheder, er der en forpligtelse til at sikre, at der opretholdes en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, området er udpeget for. Derfor skal alle planer og projekter, der kan påvirke et udpeget område, vurderes for deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare.

Som godkendende myndighed skal Kystdirektoratet sikre, at der er foretaget den nødvendige konsekvensvurdering som led i sagsbehandlingen, inden der træffes afgørelse i sagen. Viser denne vurdering, at projektet kan medføre forringelse af områdets naturtyper, levestederne for arterne eller andre væsentlige negative påvirkninger, kan det som udgangspunkt ikke gennemføres. Fravigelse af beskyttelsen kan alene ske, hvis der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser. I alle tilfælde af overvejelser om fravigelsen af beskyttelsen skal der indhentes en udtalelse hos Skov- og Naturstyrelsen, før der træffes afgørelse.

Ønskes en inddæmning/opfyldning placeret i et internationalt naturbeskyttelsesområde, kan en eventuel godkendelse betinges af, at anlægsarbejdet kun udføres på visse tider af året.

V. Forholdet til lov om jagt og vildtforvaltning.

Efter lov om jagt og vildtforvaltning, lov nr. 269 af 6. maj 1993 med senere ændringer, er der ved særskilte bekendtgørelser udlagt vildtreservater bl.a. på søterritoriet. I bestemmelserne for de enkelte vildtreservater kan der være fastsat permanente eller årstidsbestemte adgangs- og færdselsforbud.

Spørgsmål om eventuel dispensation fra de fastsatte bestemmelser afgøres af Skov- og Naturstyrelsen.

VI. Forholdet til lov om beskyttelse af havmiljøet.

Lov nr. 476 af 30. juni 1993, med senere ændringer, om beskyttelse af havmiljøet indeholder et forbud mod dumpning. Ved dumpning forstås enhver bortskaffelse i havet af materialer fra eller sammen med skibe. Klapning, dvs. dumpning af optaget havbundsmateriale, er undtaget fra lovens forbud mod dumpning .

Amtsrådet (i Staden København Borgerrepræsentationen) giver tilladelse til klapning efter reglerne i loven og bekendtgørelse nr. 975 af 19. december 1986 om dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning).

Hvis der i forbindelse med en opfyldning på søterritoriet skal fjernes havbundsmaterialer, f.eks. blødbundsforekomster, og disse skal bortskaffes ved klapning, skal ansøgning om klaptilladelse indsendes til det amtsråd (i Staden København Borgerrepræsentationen), hvor arbejdsstedet ligger.

Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger:

arten af det materiale, som ønskes klappet (sand, ler, mudder m.v.),

mængden angivet i m³ og tons,

angivelse af arbejdsområdet indtegnet på søkort eller tilsvarende kortmateriale og med angivelse af positionen,

forslag til klapplads med angivelse af position indtegnet på søkort eller tilsvarende kortmateriale,

oplysning om tykkelsen af det sedimentlag, der ønskes fjernet

oplysning om vanddybden før og efter arbejdets udførelse

tidsplan for arbejdet.

Hvis den ansøgte klapplads er beliggende i et internationalt naturbeskyttelsesområde eller har en mindre vanddybde end 6 m, skal der gives samtykke fra Skov- og Naturstyrelsen, for at amtet kan give tilladelse.

Ansøgningen skal tillige indeholde oplysning om, hvorvidt Kystdirektoratet har givet tilladelse til anlægsarbejdet, eller om ansøgning herom er indsendt.

Amtsrådet foretager høring af Fiskeridirektoratet, Farvandsvæsenet og Skov- og Naturstyrelsen, inden der træffes afgørelse.

VII. Forhold til miljøbeskyttelsesloven.

Lov nr. 698 af 22. september 1998 om miljøbeskyttelse indeholder bestemmelser om påvirkning af forureninger aflejret i vandløb, søer eller havet. Såfremt der i forbindelse med en opfyldning eller inddæmning på søterritoriet skal fjernes forurenet havbundsmateriale, skal ansøgning om tilladelse til påvirkning af forurenet sediment indsendes til det amtsråd, herunder Københavns Kommune, hvor arbejdsstedet ligger.

VIII. Forhold til fiskeriloven.

Efter lov nr. 281 af 12. maj 1999 om fiskeri må der ikke lægges hindringer i vejen for udøvelse af fiskeri. Typisk vil der kunne være tale om, at en inddæmning/ opfyldning kommer i konflikt med et lovligt etableret bundgarn. I sådanne tilfælde og for tab ved andre typer fiskeri, f.eks. garnfiskeri, skal der ydes erstatning for tabt fiskeri.

IX. Forholdet til lov om råstoffer.

I henhold til lov nr. 357 af 6. juni 1991 om råstoffer med senere ændringer forudsætter råstofindvinding på søterritoriet og kontinentalsoklen tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen. Det gælder både indvinding af egentlige råstoffer og anvendelse (nyttiggørelse af oprensnings- eller uddybningsmaterialer, som ellers kunne have været klappet).

Hvis der er tale om store råstofmængder, kan indvindingsopgaven forudsætte særlig godkendelse, også selv om der anvendes eksisterende indvindingsområder. Efter bekendtgørelse nr. 1078 af 11. december 1996 om udlæg af overgangsområder for indvinding af sand, grus og ral fra havbunden, er der anmeldepligt for råstofmængder over 250.000 m³ og et tilladelseskrav for mængder over 1 mio. m³. Endvidere kan der efter bekendtgørelse nr. 126 af 4. marts 1999 om miljømæssig vurdering af råstofindvinding på havbunden (VVM) være krav om VVM-procedure for råstofindvindingen med Skov- og Naturstyrelsen som den besluttende myndighed.

Efter råstofloven er der fastsat særlige regler om anvendelse af søsten til moler, indfatninger, dæmninger, kystbeskyttelse m.m. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 519 af 15. juni 1999 om stenfiskeri fra havbunden og indebærer, at der kun kan indvindes og leveres søsten og grabsten til opgaver, hvor der i forvejen er anvendt sten fra havet. Det drejer sig om reparation og mindre udvidelser af eksisterende havne, moler, kystsikringsanlæg eller lignende. Hver enkelt arbejdsopgave med stenfiskeri skal have en særskilt tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen.

Bygherren bør undersøge, om eventuelle overskudsmaterialer fra anlægsarbejdet kan anvendes som råstof, dvs. til opfyldning eller lignende i stedet for at blive bortskaffet ved klapning, fordi en sådan anvendelse kan spare indvinding af råstoffer andre steder. For at fremme en sådan nyttiggørelse er materialerne fritaget for den almindelige råstofafgift i henhold til lov om afgift af affald og råstoffer.

Hvis materialerne kan nyttiggøres, forudsætter opgravningen dog en forudgående tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen i henhold til råstoflovens §§ 19 og 20. Ansøgningen til Skov- og Naturstyrelsen skal, jf. bekendtgørelse nr. 1167 af 16. december 1996, indeholde følgende oplysninger:

Hvor oprensningen/uddybningen skal foretages, indtegnet på kort med tydelig angivelse af det ansøgte område, vedlagt en liste over positioner for områdeafgrænsningen.

Oplysning om mængde og sammensætning af de materialer, der ønskes nyttiggjort, herunder resultaterne af eventuelle gennemførte analyser, kornkurver, boreprøver m.v.

Indvindingsmetode, herunder oplysning om eventuelt forventet spild samt mulige miljømæssige effekter af indvindingen.

Beskrivelse af eventuelle foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere eventuelle skadelige virkninger på miljøet.

Materialernes planlagte anvendelse.

Indvindingsmateriellets navn. Såfremt der skal anvendes materiel, der ikke er godkendt efter råstoflovens § 19 eller ikke har en tilsvarende gyldig tilladelse efter tidligere lovgivning skal der tillige søges godkendelse efter denne bekendtgørelses § 1.

Ansøgningen skal tillige indeholde oplysning om, hvorvidt Kystdirektoratet har givet tilladelse til anlægsarbejdet, eller om ansøgning herom er indsendt.

Skov- og Naturstyrelsen foretager høring af amtsrådet og Kystdirektoratet, inden der træffes afgørelse. For enkeltstående arbejdsopgaver med op til 50.000 m³ oprensnings- eller uddybningsmaterialer kan Skov- og Naturstyrelsens tilladelse efter reglerne i råstofloven ikke påklages, hvorfor en sådan tilladelse vil kunne udnyttes umiddelbart.

X. Vilkår for tilladelsen.

En tilladelse til etablering af en inddæmning/opfyldning på søterritoriet vil almindeligvis blive givet på følgende vilkår:

1. Der må til inddæmningen/opfyldningen alene anvendes rene uorganiske fyldmaterialer således, at enhver gene for omgivelserne undgås.

2. Opfyldningen skal medmindre anlægget mod søen tillades afsluttet som en naturlig strandbred sikres af en indfatning, der skal udformes således, at fyldmaterialer ikke trækkes ud på søterritoriet.

3. Indfatningen for anlægget skal vedligeholdes i god og forsvarlig stand.

4. Anlægget skal færdiggøres inden udløbet af en af Kystdirektoratet fastsat frist.

5. Det opfyldte areal skal, efterhånden som opfyldningen skrider frem, belægges med muldjord og tilsås med græs eller på anden måde afdækkes for at hindre fygning.

6. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller væsentlige ændringer af det godkendte anlæg.

7. Tilladelsen kan ikke uden Kystdirektoratets godkendelse overdrages til andre

8. Senest 6 uger før arbejdet forventes påbegyndt, skal Farvandsvæsenet, Overgaden o. Vandet 62 B, Postboks 1919, 1023 København K, underrettes herom vedlagt en detaljeret arbejdsbeskrivelse med angivelse af sejladshindringernes udstrækning og vedlagt en tidsplan for aktiviteterne.

På baggrund af de givne oplysninger skal der optages forhandlinger med Farvandsvæsenet om skibstrafikkens sikring og midlertidig afmærkning under arbejdets udførelse såvel som forslag til eventuel ændring af bestående eller etablering af ny permanent afmærkning.

Med henblik på en vurdering af om arbejdet har et sådant omfang, at der allerede under arbejdets udførelse skal udsendes rettelse til søkort m.v., skal samme materiale tilgå Kort & Matrikelstyrelsen, Søkortkontoret, Rentemestervej 8, 2400 København NV.

9. Senest 4 uger forinden skal tidspunktet for arbejdets påbegyndelse og forventede afslutning være meddelt Farvandsvæsenet af hensyn til underretning af søfarten. Farvandsvæsenet skal godkende midlertidig eller permanent belysning, som kan berøre skibsfarten i området.

Herefter skal Farvandsvæsenet holdes løbende underrettet om ændringer af tidspunkter eller arbejdsmetoder m.m.

Tilsvarende skal tidsplan m.m. og løbende underretning ved større anlægsarbejder fremsendes til Danmarks Fiskeriforening, H. C. Andersens Boulevard 37, 1504 København V.

Samtidig med arbejdets afslutning underrettes Kystdirektoratet og Farvandsvæsenet herom, og snarest herefter tilsendes samme myndigheder ajourførte tegninger over det udførte anlæg, der viser den endelige opfyldning og ændringerne i kystkonturen. Officielle vanddybder med uddybningsgrænser eller en ajourført pejleplan visende vanddybderne omkring anlægget skal vedlægges. Nye linieføringer og ny eller ændret permanent afmærkning skal vises i koordinatsystem UTM og/eller geografiske positioner med anført datum.

Med henblik på opdatering af søkort m.v. skal dette materiale ligeledes sendes til Kort & Matrikelstyrelsen, Søkortkontoret, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Digitale data modtages meget gerne. Følgende formater kan anvendes (prioriteret rækkefølge):

S57 format, datum WGS 84, geografiske koordinater.

DXF format, datum WGS 84 / EUREF 89 eller ED 50, UTM eller geografiske koordinater.

DSFL format, datum WGS 84 / EUREF 89 eller ED 50, UTM eller geografiske koordinater.

10. Det opfyldte areal skal snarest muligt efter opfyldningens færdiggørelse matrikuleres på ansøgers bekostning.

11. Såfremt anlægget ikke måtte blive fuldført, eller hvis Kystdirektoratet af anden grund måtte anse det for påkrævet, påhviler det tilladelsens indehaver at udføre de fornødne foranstaltninger, herunder eventuel fjernelse af anlægget eller dele af dette til sikring af, at anlægget ikke på nogen måde frembyder ulemper for omgivelserne.

Efter fjernelse helt eller delvist skal Kystdirektoratet og Farvandsvæsenet underrettes med dokumentation for, at den oprindelige eller den påbudte tilstand er re-/etableret.

12. Ejendomsretten til det opfyldte areal bortfalder atter, hvis det som følge af indfatningens forfald eller af andre årsager på ny kommer til at henligge overskyllet af søen som en del af søterritoriet, og der ikke i løbet af ét år iværksættes foranstaltninger til reparation af indfatningen og opfyldning af arealet.

13. Til sikkerhed for opfyldelsen af foranstående vilkår skal der på ejendommen, ud for hvilken anlægget etableres, tinglyses en deklaration med Kystdirektoratet som påtaleberettiget. Deklarationen skal tinglyses på bedst opnåelige plads, og den originale, tinglyste deklaration indsendes til Kystdirektoratet til opbevaring.

Dette vilkår kan bortfalde, hvis (vedkommende) Kommune vil garantere for overholdelse af de stillede vilkår.

Offentlige myndigheder er ikke omfattet af reglerne om garantistillelse.

14. Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er påbegyndt inden en fastsat frist, normalt inden ét år fra datoen for den endelige tilladelse.

Opmærksomheden henledes på, at en tilladelse ikke indeholder nogen tilkendegivelse om anlæggets stabilitet, sikkerhed eller lignende, ligesom en tilladelse ikke fritager anlæggets ejer for det civilretlige ansvar, som måtte kunne gøres gældende som følge af inddæmningens/opfyldningens etablering, herunder for eventuelle skadelige påvirkninger på andre ejendomme som følge af skete ændringer i kystlinien.

Endelig bemærkes, at en meddelt tilladelse fortabes, hvis nogen af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt.