Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Klager – et aktieselskab - har klaget over en række artikler i Økonomisk Ugebrev.

Pressenævnet bemærkede, at nævnet som følge af den begrænsede adgang til bevisførelse ikke havde mulighed for at tage stilling til rigtigheden af oplysningerne i Økonomisk Ugebrev den 20. og 27. juni 2005, hvorefter direktør [D] skulle have givet ordre om at undersøge mulighederne for at yde returkommission i Tyskland. Nævnet havde således ikke mulighed for at efterprøve den forståelse af formuleringen i det oprindelige udkast til referat af bestyrelsesmødet den 23. april 2003, som var lagt til grund i artiklen den 27. juni 2005.

Aktieselskabet fik oplysningerne forelagt til udtalelse inden offentliggørelsen den 20. og 27. juni 2005. Selskabet afviste imidlertid at udtale sig med henvisning til den verserende straffesag mod de tre tidligere medarbejdere. Nævnet bemærkede herved, at oplysningerne, som de var gengivet i artiklerne, i hvert fald i altovervejende grad måtte antages at have været til støtte for de tre tiltalte, og at der ikke syntes at have bestået noget tilsvarende beskyttelsesmæssigt hensyn i forhold til [D], som efter det oplyste ikke havde været sigtet eller tiltalt i sagen.

Således som sagen forelå oplyst fandt nævnet herefter, at der ikke var grundlag for at udtale kritik i anledning af, artiklerne den 20. og 27. juni 2005 blev bragt uden selskabets kommentarer. Nævnet fandt, at der heller ikke i øvrigt var grundlag for at udtale kritik i sagen.

Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-209

 

Carl Bro A/S har ved advokat Martin Dahl Pedersen klaget til Pressenævnet over en række artikler i Økonomisk Ugebrev nr. 22 af 20. juni 2005 og nr. 23 af 27. juni 2005, idet selskabet mener, at god presseskik er tilsidesat.

Den første artikel, som blev bragt på ugebrevets forside den 20. juni 2005, har følgende ordlyd:

”Topchef i Carl Bro kendte til mandatsvig: Ofrede ansatte

Et blodigt opgør i toppen af dansk erhvervsliv har kostet dyrt for flere medarbejdere i den rådgivende ingeniørvirksomhed Carl Bro: Medarbejderne har hidtil forholdt sig

tavse, men fortæller nu deres historie. Ugebrevet kan nu dokumentere, at bestyrelse og direktion kendte alt til sagen om mandatsvig.

Adm. direktør [D] fra Carl Bro var fuldt ud bekendt med den bestikkelse og mandatsvig, som hun har meldt tre medarbejdere til politiet for at have begået. Ja, hun ligefrem blåstemplede det sammen med den øvrige topledelse i selskabet.

Det hævder i hvert fald de tiltalte i sagen. De udtaler sig nu for første gang om sagen i offentligheden og tegner et helt andet billede af deres tidligere arbejdsplads, topchefen [D] og det danske bagmandspoliti. ”Jeg informerede hele bestyrelsen om de betalinger til Tyskland, som vi nu er anklaget for at have stukket i egne lommer. Bestyrelsen bad mig selv om at gennemføre betalingerne, så virksomheden kunne få ordren,” siger den tiltalte C. Hans historie bekræftes af en anden tiltalt, B, der direkte og personligt har informeret topchefen [D] om de tyske betalinger flere måneder før det kom til offentlighedens kendskab. Derudover er Ugebrevet kommet i besiddelse af dokumenter, der klart bekræfter de tiltaltes anklager om, at det var helt oppe på topniveau, beslutningerne blev taget. Bl.a. en e-mail fra hovedkontoret i København, hvor en finanschef som en undtagelse giver grønt lys for betalingerne.”

Forsidehistorien blev fulgt op af følgende artikel på s. 8:

”Carl Bro-sagen: Fjeren, der blev til fem høns

Mange med kendskab til dansk erhvervsliv – og særligt i ingeniørbranchen – har undret sig dybt over, at tre ansatte i Carl Bro i dag er blevet hængt ud for mandatsvig. Ikke mindst fordi de betalinger til agenter, der hjælper med at få opgaver, er helt almindelige i branchen. Ugebrevet bringer her historien om, hvordan de tre medarbejdere endte i fedtefadet – selv om deres handlinger var udtrykkeligt godkendt af bestyrelsen og Carl Bros topledelse.

”Jeg føler mig snigmyrdet. Lagt på offerbænken af firmaet – og helt afgjort af [D]. Vi gjorde, hvad vi fik besked på at gøre. Her knokler man dag og nat for firmaet, og takken er, at man bliver snigmyrdet bagfra. Det har været meget hårdt for mig og min familie,” siger A, en af de tiltalte i sagen om bestikkelse, som bagmandspolitiet har rejst mod tre tidligere ansatte i Danmarks tredjestørste rådgivende ingeniørfirma Carl Bro.

”Ja, du må undskylde, men det berører mig meget dybt.” Hans hænder ryster, og han har svært ved at finde ordene. Efter en dyb indånding fortsætter den tiltalte: ”Jeg har været ansat 19 år i firmaet. At slutte på den her måde, hvor man bliver løjet for og smidt på gaden, det er meget hårdt,” siger B.

For at forstå, hvordan det kunne gå så galt, skruer vi tiden tilbage til slutningen af 90’erne. Ingeniørvirksomheden Samfundsteknik er netop blevet overtaget af Carl Bro, der ikke har det så godt økonomisk. Der er pres på alle steder i koncernen – og det er noget af det første, man mærker til i Samfundsteknik, der omdøbes til Carl Bro Projektudvikling.

Man har dog fået et gennembrud på det tyske marked. En stor ordre kan fås i Hamborg. Man har endda fået tilbudt hjælp til at få kontrakterne i hus af en mellemmand med god tysk forbindelse. En meget normal procedure – i hvert fald på det tyske byggemarked.

[E], der er direktør i Projektudvikling og i dag en af de tiltalte, foretager sig dog sjældent noget uden at have baglandet i orden. Han spørger sin bestyrelse, der består af bestyrelsesformanden advokat [F], adm. direktør i Carl Bro [G] og finanschef samme sted [H].

På et bestyrelsesmøde præsenteres de for ordren og muligheden for at sikre den. Helt normalt er det også, at den tyske lobbyist ikke vil skrive en regning. Han skal bruge en del af honoraret til at pleje sit tyske netværk.

Bestyrelsen er ikke glad for manglende regninger. Men ordren er så vigtig, at direktøren alligevel får grønt lys. Det aftales, at [H] skal stå for det praktiske, hvilket han bestemt ikke er glad for. Det sætter direktørerne i Projektudvikling på en underlig opgave. De skal nu skaffe et bilag for arbejde, der ikke er udført.

Det ender med, man finder en tidligere dansk fodboldspiller, der er bosiddende i Schweiz. Her er der, som i Tyskland, ikke de store problemer med betalinger af den slags. Det går da også som smurt. Hovedsædet i København giver grønt lys for betalingen til Schweiz, selv om Carl Bro aldrig har haft forretninger i Schweiz. Med andre ord er der ingen, der har nogen som helst indsigelser mod regningen i Carl Bros eget hovedsæde i København.

En af de tiltalte beordres til at hente pengene i Schweiz og aflevere dem til den tyske forbindelse. Ugebrevet har været præsenteret for fakturaerne fra Schweiz. En regning sendes den 24. juni 1998 med beløbet 234.450 D-mark. En anden den 9. juni 2000 med beløbet 558.216 D-mark – et beløb der dog senere halveres.

Grønt lys fra toppen

Altså godt en halv mio. D-mark – de manglende 2 mio. kr., som bagmandspolitiet mistænker de tre tiltalte for at have stjålet. Men uanset hvor pengene i sidste ende er havnet, er betalingerne altså blåstemplet fra København.

Det viser en intern mail fra Carl Bro, hvor finanschef [H] skriver:

”Aftalen var, at jeg forstod de ubehagelige og kostbare alternativer, og at jeg ville drøfte situationen med [G]. I vores telefonsamtale meddelte jeg dig, at vi skal have et bilag.” Han fortsætter senere i mailen: ”Baggrunden for overhovedet at gå ind på disse vilkår er: 1) Det var et projekt, der lå i porteføljen ved overtagelsen af Samfundsteknik. 2) De økonomiske konsekvenser ved at bryde aftalen er uoverskuelige for Carl Bro. Vi har ikke med disse vilkår givet tilsagn om, at vi accepterer at drive tysk virksomhed fremover på disse præmisser.

Han slutter sin mail med at slå fast: ”I må indtil videre indstille indgåelse af aftaler på omtalte vilkår, så vi igen kan drøfte det på bestyrelsesmødet.

(Ugebrevets markering)

Mailen er sendt til direktør [E] og koncernchef for hele Carl Brokoncernen [G].

[H] bekræfter at have afsendt mailen, men vil ikke kommentere den – han tilføjer dog, at politiet i dag ikke er i besiddelse af den.

Heller ikke [G] har ønsket at kommentere mailen. [G], der i dag er direktør i Banestyrelsen, vil dog godt sige:

”Jeg har kendt [E] i lang tid og driver den dag i dag virksomhed med ham. Han har aldrig nogensinde løjet for mig, og jeg synes, det er helt urimeligt, at han nu skal i gabestokken.” At særlige honorarer blev drøftet i bestyrelsen, og at det var normal praksis i virksomheden og branchen i øvrigt, bekræftes også af en tidligere leder i Carl Bro, der var tæt på bestyrelsen i Carl Bro Projektudvikling.

Carl Bro har ikke ønsket at medvirke ved denne artikels tilblivelse eller ønsket at få artiklen til gennemlæsning.”

Samme dato blev følgende artikel bragt på s. 9-10:

Brutal magtkamp på dødsgangen i Carl Bro

Sagen om, hvordan tre ansatte, der blot parerede ordrer, kan blive hængt ud som simple tyveknægte, tager sin start i 2001. I et forsøg på at rette op på en skrantende økonomi skiftes der ud i ledelsen. Men det blev også starten på en blodig magtkamp, hvor der til sidst var behov for syndebukke.

Tilbage i 2001 har Carl Bro længe haft store problemer med økonomien. I bestyrelsen mener man, det er på tide at få orden i sagerne. Det daværende bestyrelsesmedlem [J] henter en ny finansdirektør til Carl Bro. Hun kommer fra Danisco og hedder [D].

En særdeles dygtig dame med tal. Tidligere ansat i Mckinsey, der ikke hyrer hvem som helst. Men også frygtet for sin faglighed med tal og hendes skarpe personlighed. Hun indtræder samtidig i bestyrelsen i Carl Bros datterselskab – Carl Bro Projektudvikling i Vejle.

Her møder hun første gang [E], der er direktør i datterselskabet. Det slår gnister fra start. Fra første sekund er det tydeligt for alle, at her er to mennesker, der ikke kan være i rum sammen.

[D] bruger en til to måneder på en minutiøs gennemgang af Carl Bro Projektudvikling. I den grad at det næsten går ud over det lille datterselskabs arbejde. Det gør direktøren [E] rasende. At hun samtidig snyder ham for gevinsten ved at have hjulpet et andet datterselskab i England med et ejendomssalg, gør ikke forholdet bedre.

”Det varede ikke mange sekunder, fra de mødtes, til de røg til hvert sit hjørne. Han trykkede på alle hendes knapper fra starten af. Samtidig sagde han sin mening direkte. [D] har derimod meget svært ved at have nogle ved siden af sig – så skal man gøre, hvad der bliver sagt. Det gjorde [E] absolut ikke,” siger en tidligere ledende medarbejder om deres forhold.

”Der var et internt udtryk for, når man skulle til samtale med [D]. Så skulle man en tur på dødsgangen. Jeg tror, det var en stor fejl at sætte en tidligere Mc-Kinsey-talknuser til at drive en videnvirksomhed,” siger en anden medarbejder.

Ugebrevet har talt med ti tidligere ledende medarbejdere på højt niveau i Carl Bro, der alle har forladt virksomheden, efter [D] blev adm. direktør. I alt er 20-25 nøglemedarbejdere stoppet, efter hun overtog titlen som adm. direktør. De ti medarbejdere angiver hendes ledelsesstil som årsagen til deres afsked.

Intern strid spidser til

Forholdet til [E] kulminerer to år senere. Medio februar 2003 ringer telefonen privat hos finansdirektør [D], der endnu kun er finanschef. Det er hendes direktør fra Carl Bro Projektudvikling. Beskeden lyder kort: Vi kan ikke arbejde sammen mere. Jeg er ligeglad med konsekvenserne.

[D] virker overrasket over den kontante udmelding fra hendes direktør. Det lykkes hende dog at køle sin direktør ned og aftale en forsoningsfrokost. Så langt når man imidlertid aldrig. Kort tid efter telefonsamtalen bliver [D] selv adm. direktør i Carl Bro, da den tidligere topchef [G] bliver fyret. Han har ellers været lynafleder i forhold til de to direktører.

Men nu er samtalen er ikke længere nødvendig. Nu er det [D], der bestemmer.

Det er her, mareridtet for alvor begynder. Godt en måned efter samtalen er direktøren fyret. Hvem, der herefter går til medierne, står den dag i dag hen i det uvisse. Men i maj 2003 sprænger bomben i Dagbladet Børsen: bestikkelse i Carl Bro.

Det er sandsynligt, at [E] svarer igen på sin fyring. Der er i hvert fald ikke meget tvivl i tidligere medarbejderes øjne om, at det enten er ham eller [D] – i det sidste tilfælde for at lægge pres på [E]. At han anlægger sag mod hende og Carl Bro for uberettiget fyring, har ifølge kilder i virksomheden helt sikkert vakt hendes vrede. Nu er der ingen vej tilbage. Banen er kridtet op. Sagen er røget ud i offentligheden. En eller flere syndere skal findes, hvis bagmandspolitiet og erhvervspressen skal fjerne et ubehageligt søgelys på virksomheden Carl Bro og [D] personligt.

[D] svarer igen med at hyre nogle af Danmarks dyreste spindoktorer for erhvervslivet samt en række dyre advokater. Erhvervslivets berygtede spindoktorer i Jøp, Ove & Myrthu samt advokaterne i Kromann Reumert sættes på sagen. De gør deres arbejde effektivt.

”Jeg blev kaldt ind til et møde med [D], der blot sagde, hun ville tale med mig om nogle detaljer omkring Tyskland. Da jeg ankommer til hovedsædet i Glostrup, bliver jeg umiddelbart afvist. Jeg skal vente på, at der kommer tre advokater og en fra Jøp, Ove og Myrthu,” siger den tiltalte B.

Han fortsætter: ”Jeg bliver fuldstændig overrumplet. Jeg burde have sagt nej – efterfølgende føler jeg mig fuldstændig voldtaget. De udspørger mig om Tyskland – de er meget aggressive.”

Mødet afbrydes kort, da sagen om bestikkelse toner frem på TV 2 Nyhederne. Ellers fortsætter afhøringen fire timer. [D] stiller op i TV 2 for at distancere sig fra anklagerne og giver interview i flere aviser. Hun tager afstand til sagen. Spindoktorernes plan går i sin enkelthed ud på at finde en syndebuk, der kan betale prisen for, at topledelsen i Carl Bro – både den tidligere og den nuværende – kunne slippe for at blive mistænkt for at udføre korruption og bestikkelse i Tyskland.

”Jeg er på intet tidspunkt klar over, at man allerede her arbejder på, at sagen i sidste ende skal tørres af i mig. På intet tidspunkt siger de til mig, at hvad jeg siger på mødet kan bruges imod mig efterfølgende,” siger tiltalte B.

[D] siger dog, at der ikke bliver indgivet politianmeldelse. Men fire dage senere – den 9. maj 2003 – ankommer advokaterne til Vejle for at afhøre ansatte i datterselskabet. De udsætter medarbejderne for en række brutale afhøringer.

[L] fra Kromann og Reumert fører an. Og det er også ham, der den 14. maj indgiver politianmeldelsen. Samme dag informerer [D] de ansatte om politianmeldelsen – uden begrundelse for at have ændret mening. Men heller ingen har grund til at spørge, da de mindst af alt regner med at blive inddraget i sagen.

Datterselskab lukkes ned

Da det går op for de tiltalte, hvor sagen bærer hen, bliver den tidligere direktør [E] dog så rasende, at han udsender en pressemeddelelse. Heri forklarer den afskedigede direktør [E], at adm. direktør [D] og den øvrige ledelse i Carl Bro var fuldt orienterede og havde accepteret alle de dispositioner, som han er tiltalt for.

”Bestyrelsen i Carl Bro Projektudvikling og koncerndirektionen i Carl Bro A/S har været fuldt vidende om og har accepteret alle forretningsmæssige dispositioner i Tyskland. De har skriftligt meddelt direktionen et særligt mandat til at foretage definerede dispositioner, som afveg fra sædvane i Carl Bro. Dette vil blive dokumenteret under retssagen,” skrev [E] i pressemeddelelsen.

”Koncerndirektør [D] har ved sin tiltræden i maj 2001 som finanskoncerndirektør med særligt ansvar for Tyskland og som medlem af bestyrelsen i Carl Bro Projektudvikling A/S ligeledes haft fuld indsigt i alle forretningsmæssige dispositioner i Tyskland og har været bekendt med direktionens særlige mandat på dette marked. Dette vil ligeledes blive dokumenteret under retssagen,” fortsatte [E].

[D] tager det næste skridt, da hun lukker [E]s livsprojekt – virksomheden, han har været chef for gennem mere end ti år. Det bliver det tidligere Samfundsteknik og derefter Carl Bro Projektudviklings endeligt. 11 medarbejdere bliver fyret umiddelbart – 4 følger senere. [D] har ellers kort tid forinden sendt mere kapital til selskabet, men hun ombestemmer sig tilsyneladende.

Planen lykkes. Politiet i Glostrup, der har fået politianmeldelsen, sender sagen videre til bagmandspolitiet. Her går man i gang med efterforskningen. Bestyrelsen afhøres. Den tidligere og nuværende direktion afhøres. Men da de tre tidligere ansatte afviser at lade sig afhøre, bliver politiet sat skakmat. Det ender med, at de tre bliver sigtet og efterfølgende tiltalt for mandatsvig. Som det også konkluderes i Carl Bros interne undersøgelse fra advokaterne i Kromann Reumert. Når de ikke vil afhøres, har de nok taget pengene selv, synes bagmandspolitiet at konkludere. Hvad bagmandspolitiet ikke kender til, er den tur, de tre lige har været igennem med Carl Bros rådgivere, som bestemt ikke efterlod dem noget tilbage at ønske.

Tilbage står, at tre medarbejdere føler sig fuldstændig svigtet af deres virksomhed. Uden at have fået en forklaring på, hvorfor de, der har været ansat i gennemsnit mere end ti år, pludselig skulle begå mandatsvig. Og hvorfor de laver en dybt kompliceret manøvre med en dansk eks-fodboldspiller i Schweiz. Og hvorfor de samtidig gør det, så virksomheden selv tilgodeses med ordrer, der rent faktisk kommer i hus til gavn for virksomheden Carl Bro.

Det vil hverken Carl Bro eller bagmandspolitiet svare på i dag.”

Samme dato blev på side 11 bragt følgende artikel:

Sagsforløb stiller bagmandspolitiet i dårligt lys

Er det danske bagmandspoliti blevet trukket rundt i manegen af en række smarte advokater fra Kromann Reumert? Afhøring af de forkerte mennesker og det, at man ikke er i besiddelse af centrale dokumenter i sagen, tyder på det. Carl Bro fik nemlig stoppet en ransagning af virksomheden.

Hvordan kan bagmandspolitiet undgå at afhøre helt centrale parter og i mellemtiden hive tre måske uskyldige mennesker, frem for offentligheden på tv?

Det spørgsmål er der i dag en lang række mennesker med tilknytning til virksomheden Carl Bro, der stiller sig selv. Svaret er ligetil: Bagmandspolitiets efterforskningen synes at være kørt af sporet fra starten. Hjulpet på vej af en række dygtige advokater. Informationssporet til bagmandspolitiet kommer nemlig kun fra virksomheden Carl Bro og advokatfirmaet Kromann Reumert. De tiltalte i sagen – tre ansatte i det tidligere Carl Bro-datterselskab Projektudvikling – har nemlig fra start afvist at lade sig afhøre af politiet. De frygtede med god grund for deres retsstilling, som det fremgår af artiklerne på de foregående sider.

Det medførte, at statsadvokat Henning Thiesen & Co. var nødt til at følge historien fra Carl Bro fra start. Rådet lød: Følg pengene.

Det sendte bagmandspolitiet en tur til Schweiz, hvor en af de tiltalte år forinden havde hævet pengene hos en pensioneret dansk fodboldspiller. Her ender sporet blindt. For uden de tiltaltes vidneudsagn kunne politiet ikke finde den tyske lobbyist, som pengene i sidste ende var tiltænkt. Han er den dag i dag ikke afhørt eller kendt af bagmandspolitiet. Kun de tiltalte kender hans identitet.

I stedet valgte bagmandspolitiet at afhøre en person tilknyttet bygherren på det tyske projekt om sagen. Og da han naturligvis aldrig var tiltænkt pengene og derfor svarer nej til at have modtaget dem, er sagen klar: De tiltalte må have stukket pengene i egne lommer.

”Jeg har indtryk af, at man simpelthen har afhørt de forkerte mennesker i Tyskland. Jeg kan i hvert fald ikke se, hvordan man skulle kunne finde frem til Carl Bros lobbyist. Vi er faktisk meget få, der kender til hans identitet,” siger den tiltalte A til Ugebrevet.

De tiltalte kender dog alle til ham og overvejer nu, om det bliver nødvendigt at bryde deres løfte til tyskeren for at tilfredsstille bagmandspolitiet. De har lovet ham anonymitet.

Carl Bro styrer sagen

Erhvervsadvokaterne havde samtidig gjort en stor del af politiets arbejde ved at interviewe alle de berørte medarbejdere i Carl Bro. Da politianmeldelsen samtidig kommer fra Carl Bro – der også udleverer dokumenter i sagen selv – finder politiet ikke anledning til at ransage hverken Carl Bro Projektudvikling eller Carl Bros hovedsæde i Glostrup.

Her findes ellers interessante oplysninger, ifølge Ugebrevets oplysninger. Først og fremmest faktura og bilag på de flybilletter, som en af de nu tiltalte medarbejdere rekvirerede på sin tur til Schweiz, som også blev betalt af Carl Bro. Dernæst mailen fra finanschefen [H] til [E] og [G]. Sidst også to trusselsbreve til en af de tiltalte, hvoraf Carl Bro kun har udleveret det ene til politiet.

Statsadvokat Henning Thiesen vil ikke snakke om sagen: ”Vi vil læse med interesse, hvilke nye oplysninger der kommer frem nu. Men jeg kan ikke stille mig op og diskutere sagen i medierne. Vi procederer ved domstolene – ikke i medierne,” siger han til Ugebrevet.

Statsadvokaten stillede sig ellers helt frivilligt ud i offentligheden om sagen for godt en måned siden. En pressemeddelelse fra statsadvokaturen sikrede god spalteplads i mediebilledet. Om aftenen stod statsadvokaten selv frem på tv med sagen.

På spørgsmålet om, hvorfor han ikke længere vil snakke om sagen, siger Henning Thiesen:

”Der var tale om en situation, hvor sagen

havde fået stor omtale i medierne, og så plejer vi at udsende en pressemeddelelse. At jeg selv stillede op til medierne, skyldes, at der var nogen forvirring om anklageskriftet og tiltalen – bestikkelse eller mandatsvig. Ja, og så kunne jeg ikke sige nej til tv efter at have snakket med aviserne,” siger Henning Thiesen.”

Af en indrammet tekst i tilknytning til artiklen fremgår følgende:

”Persongalleriet

[D]: Kommer til Carl Bro i maj 2001 fra en stilling i Danisco. Hun bliver finansdirektør i Carl Bro og bestyrelsesmedlem i Carl Bro Projektudvikling. Senere – i marts 2003 – avancerer hun til adm. Direktør i Carl Bro, da den tidligere topchef [G] fyres. [D] er i dag adm. direktør for Carl Bro Gruppen.

[E]: Har i en årrække været direktør i det tidligere Samfundsteknik, der i 1998 overtages af Carl Bro. Han fortsætter som direktør efter overtagelsen af virksomheden, der nu hedder Carl Bro Projektudvikling. [E] fortsætter i denne stilling indtil han opsiges i marts 2003 – og senere bortvises fra virksomheden. Han driver i dag egen virksomhed.

[G]: Har i mange år været adm. direktør for Carl Bro Gruppen. Det er hans ønske, der fører til opkøbet af Samfundsteknik i Vejle. Han kommer godt ud af det med direktør [E], og de to driver stadig virksomhed sammen. I marts 2003 fyres han fra Carl Bro Gruppen, der ligger i forhandlinger om at blive overtaget af svenske Sweco. Han bliver uenig med bestyrelsen omkring overtagelsesforløbet. I dag er [G] direktør i Banestyrelsen.

[H]: Er tidligere finansdirektør i Carl Bro Gruppen. Det er hans job, der overtages af [D] i maj 2001. I dag er han direktør i et medicinalfirma.

[F]: Var bestyrelsesformand i Samfundsteknik – der omdøbes til Carl Bro Projektudvikling ved overtagelsen i 1998. Han fortsætter i sin post, indtil virksomheden besluttes lukket sidste år. Han driver advokatfirma i Odense under navnet Focus Advokaterne.”

Af en ligeledes indrammet tekst fremgår følgende:

”Ugebrevets research

Ugebrevet har talt med de tre tiltalte i sagen samt en række tidligere ledende medarbejdere i Carl Bro om deres opfattelse af forløbet i sagen og om personerne, der indgår. Der er nedlagt ønske om navneforbud i sagen, derfor har Ugebrevet valgt at sløre de tiltaltes identitet ved citater i artiklen. Carl Bro og adm. direktør [D] er blevet forelagt ovenstående konklusioner gennem sin pressechef Jeanette Løgstrup. Hun har ikke ønsket at lade sig interviewe om de tiltaltes version af sagen – og ovenstående er derfor kun de tiltalte version af bestikkelsessagen.”

Den 27. juni 2005 bragte ugebrevet følgende artikel på forsiden:

Nye dokumenter trækker Carl Bro-top ind i sag om mandatsvig

Sagen om tre ansattes påståede mandatsvig kan nu føres direkte tilbage til topchefen [D]. Det viser bestyrelsesreferater, som topchefen ændrede, da sagen om mandatsvig ramte medierne.

Tre centrale bestyrelsesreferater truer nu med at trække adm. direktør [D] ind i sagen om mandatsvig i Carl Bro.

Direktøren har nemlig sammen med den øvrige bestyrelse i Carl Bro Projektudvikling givet direktionen og de tiltalte i sagen en lodret ordre om at undersøge muligheden for at betale penge for at vinde ordrer i Tyskland.

”Direktionen afklarer spørgsmålet om formidlingshonorar via entreprenøren,” hedder det således i et referat fra et bestyrelsesmøde i Carl Bro Projektudvikling om en af etaperne i det tyske projekt, der i dag har ført til, at tre ansatte er tiltalt for mandatsvig. Mødet blev afholdt den 23. april 2003.

Det er således ikke længere usikkert, om [D] og den øvrige bestyrelse kendte til pengeoverførsler til Tyskland, eller om disse er godkendt. De beordrede nemlig de nu tiltalte til at undersøge mulighederne for at vinde opgaven ved at betale penge til den tyske entreprenør. Bestyrelsesreferatet bliver dog aldrig underskrevet. Da sagen pludselig udvikler sig til bestikkelse, korruption eller mandatsvig i offentligheden, bliver det nemlig lavet om. Da referatet endelig underskrives i august – efter flere ændringer – er hele passagen taget ud – efter ønske fra [D]. Så hedder det pludselig: ”Selskabet kan under ingen omstændigheder medvirke til korruption hverken direkte eller indirekte.”

Ugebrevet er kommet i besiddelse af tre referater fra samme bestyrelsesmøde, kort før sagen sprænger i offentligheden.

Store krumspring

Topchefen gjorde sig store anstrengelser for at fjerne ethvert spor, der kunne linke hende selv og den øvrige bestyrelse til sagen. [D] krævede betydelige og væsentlige ændringer i referaterne, da sagen om den angivelige bestikkelse kom til offentlighedens kendskab.

Bestyrelsesmødet var det første, efter den tidligere direktør [E] blev fyret i marts 2003. Med på mødet den 23. april 2003 er ud over [D] selv bestyrelsesformand [F] og viceadm. direktør [M] fra Carl Bro. Derudover deltager den nye direktør i Carl Bro Projektudvikling, en controller fra virksomheden og en sekretær.

På mødet diskuteres bl.a. det tyske projekt Lohbrügge til 8,8 mio. kr. og problemerne med at vinde opgaven via en mellemmand. En del af det projekt, som tre ansatte i dag er tiltalt for at have begået mandatsvig på.

To dage efter mødet sendes referatet til deltagerne. Ingen har problemer med referatet, der er taget af sekretæren i Carl Bro Projektudvikling. Heller ikke [D] reagerer, før sagen om de tyske projekter godt to uger efter sprænger i luften i danske medier. Hun vil nu have bestyrelsesreferatet ændret. Det sker, få dage efter sagen har været omtalt i TV 2 Nyhederne. Sætningen om, at direktionen afklarer spørgsmålet om formidlingshonorar via entreprenøren, skal ud af referatet.

Fra Carl Bros hovedkontor kommer nu diktater om, hvad der skal stå i referatet. [D] vil i stedet have der til at stå, at ”selskabet ikke medvirker til korruption, og at vi kun tager aftaler i Tyskland, der ikke forudsætter returkommission.” Hun har fået opbakning af bestyrelsesformanden og [M], der ellers heller ikke har reageret på det første udkast til bestyrelsesreferat. Det går hårdt ud over en af de tiltalte i sagen, selv om referatet er taget af sekretæren:

”[D] ringer til mig og giver mig en regulær skideballe for at have sendt referatet ud med formuleringen: ’Direktionen afklarer spørgsmålet om formidlingshonorarer via entreprenøren.’ Formuleringen videregiver konklusionen på mødet, hvor der indgående blev drøftet de fortsatte aktiviteter i Tyskland og de aftalte formidlingshonorarer. På tidspunktet for mødets afholdelse var det [D]s holdning, at vi skulle fortsætte i Tyskland. Efter den massive medieomtale får hun kolde fødder,” siger en af de tiltalte i sagen.

”Hun ændrede referaterne, så det passede til hendes egen virkelighed,” fortsætter han.

I dag siger bestyrelsesformand [F], der er advokat:

”Påstanden om, at bestyrelsen for Carl Bro Projektudvikling A/S godkendte udbetalingen af særlige honorarer i Tyskland, er i strid med faktum. Bestyrelsen i Carl Bro Projektudvikling A/S behandlede et forslag fra direktøren om betaling af særlige honorarer til personer, der skulle bistå ved opnåelsen af ordrer i Tyskland i 1998. Forslaget blev afvist, og bestyrelsen fastslog, at selskabet skulle overholde koncernens regelsæt for god forretningsskik. Honorarspørgsmålet blev herefter ikke behandlet eller omtalt på bestyrelsesmøderne, før det i foråret 2003 viste sig, at der var foretaget to betalinger i strid med bestyrelsesbeslutningen fra 1998,” siger [F].

Da bestyrelsesreferatet endelig bliver underskrevet i august, er sætningen om, at direktionen afklarer spørgsmål i Tyskland, helt taget ud af referatet. I stedet står der, at Carl Bro ikke medvirker til korruption. [D] og Carl Bro har ikke ønsket at udtale sig om sagen.”

Af en indrammet tekst i tilknytning til artiklen fremgår følgende:

De tre bestyrelsesreferater

Ugebrevet er kommet i besiddelse af tre udgaver af et bestyrelsesreferat fra bestyrelsesmøde i Carl Bro Projektudvikling. Bestyrelsesmødet blev afholdt, få uger før offentligheden fik kendskab til Carl Bros problemer i Tyskland.

1) Det første udkast til bestyrelsesreferat sendes ud til bestyrelsen den 25. april 2003 – to dage efter mødet er afholdt. Heri fremgår sætningen – ”direktionen afklarer spørgsmålet om formidlingshonorar via entraprenøren“. Den 8. maj – få dage efter sagen eksploderer i offentligheden – reagerer [D] med et brev til direktionen i Carl Bro Projektudvikling. Hun vil have sætningen slettet. Hun presser på igen den 21. maj.

2) Dagen efter – den 22. maj – udsendes det andet udkast, hvor sætningen helt er fjernet fra referatet.

3) Den 7. august udsendes tredje referat, hvor [D] og Carl Bro tager kraftigt afstand til korruption. Heri skriver man i stedet: ”Selskabet kan under ingen omstændigheder medvirke til korruption hverken direkte eller indirekte. Carl Bro Projektudvikling vil kun medvirke til at gennemføre projekter, hvis aftaler mellem bygherre, Carl Bro Projektudvikling og entreprenører er fuldt lovlige og kendt af alle parter. I modsat fald kan vi ikke tage projektet.” ”

Carl Bro A/S har gjort gældende, at Økonomisk Ugebrev har handlet i strid med god presseskik ved i artiklerne den 20. og 27. juni 2005 at have fremsat urigtige beskyldninger om, at direktør [D] skulle have givet ordre om at undersøge mulighederne for at yde returkommission i Tyskland.

Carl Bro A/S har anført, at beskyldningerne i Økonomisk Ugebrev støttes på den omtalte passus i det første udkast til referat af bestyrelsesmødet den 23. april 2003, hvoraf det fremgår, at direktionen afklarer spørgsmålet om formidlingshonorar via entreprenørerne. Dette er en ganske kortfattet og ikke videre præcis gengivelse af drøftelserne på mødet. Formuleringen blev på [D]s foranledning da også ændret i overensstemmelse med det, der fremgår af det endeligt underskrevne mødereferat af 7. august 2003, hvorefter selskabet under ingen omstændigheder, hverken direkte eller indirekte, kan medvirke til korruption.

Carl Bro A/S har videre oplyst, at den direktør, som var ansvarlig for udarbejdelsen af det første udkast til referat, skrev efter at være blevet gjort opmærksom på manglerne i det første udkast således følgende i en e-mail til [D]: ”Det er min fejl – det tager jeg på min kappe. Det er tåbeligt skrevet.”

Der er ifølge Carl Bro A/S derfor ikke belæg for Økonomisk Ugebrevs påstand om, at den ønskede afklaring af spørgsmålet om formidlingshonorar via entreprenøren måtte indebære, at Carl Bro Projektudvikling ville udbetale ulovlige honorarer for at vinde tyske ordrer. Som det fremgår af det endeligt underskrevne mødereferat af 7. august 2003, bestod den ønskede afklaring netop i en afklaring og sikring af, at sådanne honorarer ikke skulle betales for at gennemføre det tyske projekt. Der eksisterer derfor heller ikke noget modsætningsforhold mellem den oprindelige formulering i det første udkast til mødereferat og den ændrede ordlyd i det endeligt underskrevne mødereferat af 7. august 2003.

Carl Bro A/S har videre anført, at i sin udlægning af sagen og ved citatet af mødereferatet i artiklen den 27. juni 2005 har ugebrevet, som var i besiddelse af mødereferatet, endvidere valgt at ignorere den sidste sætning i det citerede afsnit, som har følgende ordlyd: ”[Navn udeladt] anmodes om at sikre, at CBPU tager initiativ til at drøfte ovenstående med bygherren.”

Carl Bro A/S har herudover anført, at de omhandlede mødereferater som Økonomisk Ugebrev har som dokumentation for, at direktionen og bestyrelsen har været bekendt med de omhandlede honorarer, alene henviser til en e-mail fra daværende finansdirektør [H]. Denne e-mail er imidlertid fra september 1998 og kan derfor under ingen omstændigheder danne grundlag for de omhandlede udsagn om [D], da hun først blev ansat i Carl Bro-koncernen april 2001.

Carl Bro A/S har endelig anført, at det forhold, at Økonomisk Ugebrev, inden artiklerne blev bragt, gav Carl Bro A/S lejlighed til at kommentere indholdet, ikke berettiger ugebrevet til at offentliggøre beskyldningerne, når selskabet har afvist at udtale sig med henvisning til den verserende straffesag mod de tre tidligere ansatte.

Carl Bro A/S finder derfor, at Økonomisk Ugebrev navnlig ikke var berettiget til at offentliggøre de omhandlede oplysninger i et tilfælde som det foreliggende, hvor ugebrevet på andet grundlag var fuldt ud vidende om, at den omhandlede passus i det første udkast til referat af bestyrelsesmødet den 23. april 2003 var blevet anfægtet af bestyrelsens medlemmer og rettet i det endeligt underskrevne mødereferat af 7. august 2003.

Carl Bro A/S finder, at det i den forbindelse er irrelevant, at Carl Bro efter artiklerne i Økonomisk Ugebrev har valgt at udtale sig til en artikel i Morgenavisen Jyllandsposten den 27. juni 2005. Disse udtalelser vedrører alene klagen til Pressenævnet og ikke den verserende straffesag.

Økonomisk Ugebrev har som begrundelse for at tillægge det første udkast til referat af bestyrelsesmødet den 23. april 2003 så stor vægt henvist til sagens øvrige dokumentation, som bl.a. omfatter den ovenfor nævnte e-mail fra [H], samt til det forhold, at sagen blev drøftet på bestyrelsesmøder.

Økonomisk Ugebrev har anført, at det endvidere forekommer tvivlsomt, at formuleringen i det første udkast til mødereferat skulle bero på en fejlagtig forståelse af drøftelserne på bestyrelsesmødet den 23. april 2003. Hvis det endeligt underskrevne mødereferat af 7. august 2003 skal tages til troende, måtte referenten til det første udkast i givet fald have opfattet konklusionen på det pågældende punkt stik modsat af, hvad der reelt var blevet konkluderet.

Økonomisk Ugebrev har videre anført, at den ansvarlige direktørs tilkendegivelse over for [D] om, at det omhandlede afsnit i det oprindelige udkast til mødereferat var ”tåbeligt skrevet”, kan tolkes på flere måder. Hvis bestyrelsen faktisk havde truffet beslutning om at se bort fra en eventuel ulovlighed, ville dette således næppe være blevet ført til referat. Ud fra den betragtning ville den ansvarlige direktør under alle omstændigheder kunne anføres at have begået en fejl, dersom en sådan beslutning var fremgået af referatet alligevel.

Økonomisk Ugebrev har endelig anført, at det op til begge udgivelser den 20. og 27. juni 2005 forelagde alle oplysninger vedrørende de omhandlede artikler for Carl Bro A/S’ presseafdeling. Selskabet ønskede dog ikke at kommentere oplysningerne, mens straffesagen fortsat verserede. Dette argument er fuldt forståeligt, men undergraves af den ovenfor omtalte artikel i Jyllandsposten den 28. juni 2005, hvor virksomheden alligevel forholdt sig til emnet og udtalte, at sagen nu blev indbragt for Pressenævnet.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker, at nævnet som følge af den begrænsede adgang til bevisførelse ikke har mulighed for at tage stilling til rigtigheden af oplysningerne i Økonomisk Ugebrev den 20. og 27. juni 2005, hvorefter direktør [D] skulle have givet ordre om at undersøge mulighederne for at yde returkommission i Tyskland. Nævnet har således ikke mulighed for at efterprøve den forståelse af formuleringen i det oprindelige udkast til referat af bestyrelsesmødet den 23. april 2003, som er lagt til grund i artiklen den 27. juni 2005.

Carl Bro A/S fik oplysningerne forelagt til udtalelse inden offentliggørelsen den 20. og 27. juni 2005. Selskabet afviste imidlertid at udtale sig med henvisning til den verserende straffesag mod de tre tidligere medarbejdere. Nævnet bemærker herved, at oplysningerne, som de er gengivet i artiklerne, i hvert fald i altovervejende grad må antages at have været til støtte for de tre tiltalte, og at der ikke synes at have bestået noget tilsvarende beskyttelsesmæssigt hensyn i forhold til [D], som efter det oplyste ikke har været sigtet eller tiltalt i sagen.

Således som sagen foreligger oplyst finder nævnet herefter, at der ikke er grundlag for at udtale kritik i anledning af, artiklerne den 20. og 27. juni 2005 blev bragt uden selskabets kommentarer. Nævnet finder, at der heller ikke i øvrigt er grundlag for at udtale kritik i sagen.

Afgjort den 2. november 2005.