Bekendtgørelse
om postvirksomhed og postbefordring
I medfør af § 1, § 5, § 6, § 7,
§ 12, nr. 2, nr. 3, nr. 5, nr. 6, nr. 7, nr. 8, § 13, § 15,
stk. 1, § 17, § 18, og § 20, stk. 2 i lov nr. 472 af
9. juni 2004 om postbefordring fastsættes:
Postvirksomhedens registrerings- og oplysningspligt
§ 1.
Den
fysiske eller juridiske ejer af en postvirksomhed, der jf. § 1,
stk. 2 i lov om postbefordring erhvervsmæssigt befordrer forsendelser,
der
vejer op til
20 kg,
skal anmelde virksomheden til Færdselsstyrelsen.
Stk. 2.
Ved forsendelser forstås
adresserede breve, andre adresserede meddelelser med et ensartet trykt
indhold
(f.eks. kataloger, brochurer, dag-,
uge-
og
månedsblade samt tidsskrifter), adresserede pakker samt blindeforsendelser.
Stk. 3.
Anmeldelsen til Færdselsstyrelsen skal
indeholde følgende oplysninger:
1)
Postvirksomhedens
navn og adresse, herunder eventuelle binavne og forretningssteder.
2)
Postvirksomhedens
serviceform (om virksomheden driver
kurérpostvirksomhed,
almindelig postvirksomhed eller
kurér-
og almindelig
postvirksomhed).
3)
Selskabsform
(enkeltmandsvirksomhed, interessentskab, aktieselskab, anpartsselskab eller
anden selskabsform).
4)
Virksomhedens
eventuelle
reg. nr. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
5)
Navn, adresse og
cpr. nr. på de(n), der er tegningsberettiget i virksomheden
(administrerende direktør eller indehaver(e)).
6)
Postvirksomhedens
cvr-nr.
Stk. 4.
Ændringer i
de i stk. 3 nævnte oplysninger skal inden én måned anmeldes til
Færdselsstyrelsen.
§ 2.
Registrerede postvirksomheder skal
efter anmodning meddele Færdselsstyrelsen enhver oplysning om
postbefordringen.
Postvirksomheden skal på forlangende til Færdselsstyrelsen bl.a. kunne oplyse
antallet af befordrede brev- eller pakkeforsendelser, og antallet af
postbetjeningssteder, deres geografiske placering m.v.
Postbefordring m.v.
§ 3.
Mærkning af en forsendelse til identifikation af den postvirksomhed, som har
ansvaret
for befordringen af den, kan eksempelvis ske ved stempel, frankeringsaftryk,
påklæbning
af et frimærke eller en mærkat på forsendelsen
eller ved udlevering af et fragtbrev eller kvittering til modtageren, hvorpå
postvirksomhedens navn er oplyst.
Stk. 2.
Oplysninger
om postvirksomhedens navn på forsendelsen kan undlades, når der er tale om
befordring af uemballerede aviser og blade i abonnement.
§ 4.
Færdselsstyrelsen
kan bestemme, at den, som udfører regelmæssig befordring på dansk territorium
eller fra Danmark til udlandet, Færøerne eller Grønland, under nærmere
bestemte
vilkår skal medtage forsendelser omfattet af befordringspligten til og fra de
ved ruten beliggende betjeningssteder eller udvekslingssteder.
§ 5.
Kommuner
kan indgå aftale med koncessionshaveren om, at kommunen mod betaling kan
udføre
postale tjenesteydelser.
§ 6.
Forsendelser og genstande, hvor det ikke har været muligt at finde adressat
eller afsender, og som dermed er uanbringelige for postvirksomheden, og som
er
af værdi, fremlyses inden én måned ved bekendtgørelse i Statstidende,
medmindre
forsendelsens eller genstandens værdi ikke står i et rimeligt forhold til
omkostningerne ved fremlysningen.
Stk.
2.
Fremlyste
forsendelser og genstande ligger til afhentning hos postvirksomheden i 3
måneder, hvorefter de sælges eller tilintetgøres.
Stk.
3.
Forsendelser og genstande
uden værdi lægges til afhentning hos postvirksomheden i 2 måneder, hvorefter
de
sælges eller tilintetgøres.
Stk. 4.
Salg
uden om offentlig auktion må ikke ske til personer, der virker i
postvirksomheden.
§ 7.
Færdselsstyrelsen
kan efter anmodning give postvirksomheder tilladelse til at opstille
postkasser
ved gade, vej eller andre steder, hvor offentligheden har adgang.
Færdselsstyrelsen
kan overfor postvirksomheden bl.a. betinge følgende:
1)
At det er tydeligt
for brugeren hvilken postvirksomhed, der ejer postkassen.
2)
Antal og postvirksomhedens
dækningsområde oplyses.
3)
Nødvendige
oplysninger på postkassen om tømningstidspunkt, hvilke forsendelser der kan
lægges i postkassen m.v.
Stk.
2.
Postvirksomheden indhenter tilladelse
til opstilling af de konkrete postkasser hos kommuner, grundejere o.l.
Brevkasser bestemt for aflevering af post samt andre
regler for udlevering
§ 8.
Breve og andre forsendelser kan
leveres til modtagerens brevkasse, brevkasseanlæg eller brevindkast på den
adresse, der er anført på forsendelsen. Forsendelser, der f.eks. på grund af
størrelse ikke kan afleveres i modtagerens brevkasse, brevkasseanlæg eller
brevindkast,
afleveres personligt hos modtageren eller på en anden måde, som modtageren
har
givet samtykke til. Hvis dette ikke er muligt, skal forsendelsen
anmeldes
overfor modtageren.
§ 9.
Brevkasseanlæg skal opstilles i etageejendomme med flere afleveringssteder
(husstande,
erhverv m.v.). I etageejendomme, der er opført ifølge byggetilladelse udstedt
før den 1. januar 1974, skal der etableres brevkasseanlæg senest den 31.
december 2009. Når brevkasseanlægget er etableret, leveres forsendelserne til
samtlige afleveringssteder i ejendommen til anlægget. Brevkasseanlæg skal
opstilles i stueetagen i hver opgang eller ved indgangsdøren og skal omfatte
samtlige afleveringssteder i ejendommen.
Stk. 2.
Det påhviler
ejeren af ejendommen at opstille brevkasseanlæg.
§ 10.
Brevkasser skal opstilles ved indgangen til den enkelte parcel ved bygninger,
villaer og rækkehuse med én eller flere husstande eller erhverv m.v., når
bygningen
er opført ifølge byggetilladelse udstedt efter den 1. januar 1973.
Stk.2.
Det påhviler
ejeren af ejendommen at opstille brevkasser.
§ 11.
Ved fritidshuse skal der opstilles brevkasser ved indgangen til den enkelte
parcel. I fritidshusområder med fritidshuse, der er udstykket ifølge
udstykningstilladelse udstedt efter den 1. januar 1973, skal der opstilles
centralt placerede brevkasseanlæg.
Stk. 2.
Ved
udstykning af fritidshusområder skal der afsættes et passende areal til
opstilling
af centralt placerede brevkasseanlæg.
Stk. 3.
Det
påhviler den, der får meddelt udstykningstilladelse, at tilvejebringe det
fornødne
areal til etablering af centralt placerede brevkasseanlæg samt at opstille
anlægget.
§ 12.
Forsendelser til forskellige enheder under samme virksomhed eller institution
udleveres
samlet på ét sted, når enhederne er placeret inden for et afgrænset område,
og
enhederne ikke kan identificeres ved offentligt anerkendt gadenavn og nummer
og
derfor ikke kan siges at have en selvstændig adresse.
Stk. 2.
Forsendelser til modtagere, der bor på kaserner,
hoteller, hospitaler, plejehjem og lignende, afleveres i receptionen eller i
brevkasseanlægget, der forefindes på adressen. Er der ikke mulighed for at
aflevere forsendelserne i reception eller brevkasseanlæg, træffes der
særskilt
aftale med institutionen om levering af forsendelserne.
§ 13.
Nærmere regler for opstilling og indretning af brevkasseanlæg og brevkasser
m.v. fremgår af bekendtgørelsens Bilag 1.
§ 14.
Postvirksomheden kan undlade omdeling af forsendelser til modtagere, der ikke
opfylder bestemmelserne om opstilling af brevkasser, brevkasseanlæg eller
brevindkast.
Stk. 2.
Forsendelser, der ikke kan afleveres eller anmeldes overfor modtageren, eller
som kan undlades omdelt efter stk. 1, skal returneres til afsenderen.
§ 15.
Bevægelseshæmmede og andre
handicappede, der er ude af stand til selv at tømme deres brevkasse, har
efter
indstilling fra vedkommende socialforvaltning, Dansk Blindesamfund eller De
Samvirkende
Invalideorganisationer krav på at få forsendelser til den pågældende omdelt
af
koncessionshaveren direkte til boligen.
Stk. 2.
Pensionister (beboere på 65 år
og derover), der bor i etageejendomme, der er opført ifølge byggetilladelse
udstedt før 1. januar 1974, har efter anmodning krav på, at
koncessionshaveren
omdeler forsendelser til den pågældende direkte til boligen.
Stk. 3.
Ansøgning
om omdeling af forsendelserne direkte til boligen indgives til den lokale
postmester. Det er en forudsætning for omdeling af forsendelserne til den
pågældendes bolig, at der er etableret afleveringsmulighed i form af
brevindkast eller brevkasse ved boligen.
Behandling af klager, erstatningsbestemmelser m.v.
§ 16.
Postvirksomheden skal sikre, at brugerne af de postale tjenesteydelser har
adgang til gennemsigtige, enkle og overkommelige procedurer for behandling af
klager, særligt i tilfælde af forsinkelse, bortkomst, herunder tyveri, eller
beskadigelse af forsendelser.
Stk. 2.
Postvirksomheden skal udarbejde
forretningsbetingelser, der bl.a. oplyser brugeren om:
1)
Mulighederne for at
klage til postvirksomheden.
2)
Reklamations- og
forældelsesregler.
3)
Erstatningsbetingelser
i tilfælde af forsinkelse, bortkomst, herunder tyveri, eller beskadigelse af
forsendelser.
Stk. 3.
Postvirksomheden skal behandle klager fra brugerne inden 3 måneder fra
klagens
modtagelse, medmindre der foreligger særlige forhold.
Tilsyn og klageadgang
§ 17.
Færdselsstyrelsen fører tilsyn
med, at bestemmelserne i denne bekendtgørelse overholdes. Dette gælder
ligeledes de oplysninger, postvirksomheden fremsender til Færdselsstyrelsen
vedrørende registreringspligten og om udøvelsen af postbefordringen.
Stk. 2.
Afgørelser,
som Færdselsstyrelsen træffer i medfør af denne bekendtgørelse, kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Straf
§ 18.
Medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den der overtræder denne
bekendtgørelses § 1, § 2, § 3, § 4, § 6, § 7,
§ 8, § 15 og § 16.
§ 19.
Der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttræden m.v.
§ 20.
Bekendtgørelsen træder i kraft
den 31. december 2004.
Stk. 2.
Samtidig ophæves bestemmelserne
i bekendtgørelse nr. 81 af 7. februar 1999 om Post Danmark A/S
befordringspligt
og eneret m.v. Reglerne om erstatning for indenlandske forsendelser i
bekendtgørelsens §§ 7-12 og §§ 14-18 forbliver i kraft indtil den
1.
marts 2005.
Færdselsstyrelsen, den 14. december
2004
Carsten Falk Hansen
/Jan Lindeskov
Bilag 1
Regler for opstilling af brevkasseanlæg og
enkeltbrevkasser samt etablering af brevindkast
Regler for opstilling
af brevkasseanlæg i etageejendomme
Definition
Som brevkasseanlæg betragtes et fælles anlæg
indeholdende en brevkasse for hvert postafleveringssted i ejendommen
(opgangen).
Anvendelse
Brevkasseanlæg skal opstilles i hver opgang i
etageejendomme, der er opført i henhold til byggetilladelse udstedt den l.
januar 1974 eller senere, og som har flere afleveringssteder (husstande,
kontorer m.v.). Senest den 31. december 2009 skal brevkasseanlæg også
etableres
i etageejendomme, der er opført i henhold til byggetilladelse udstedt før den
1. januar 1974.
Placering
Brevkasseanlæg skal placeres nærmest muligt ejendommens
hovedindgangsdør (
-døre
) på et sted i stueetagen,
hvortil omdeleren har let og uhindret adgang, og hvor han uden ulempe kan
foretage aflevering af forsendelser i anlægget.
Brevkasseanlæg skal placeres således, at anlæggets nederste
indkast er mindst 65 cm fra gulv, fortov eller vej, og anlæggets øverste
indkast er højst 175 cm over gulv, fortov eller vej.
Såfremt ejeren etablerer aflåsning af ejendommens hoveddør (
-døre
), hvorfra der er adgang til brevkasseanlægget, skal
anlægget normalt indrettes således, at omdeleren kan aflevere forsendelser i
brevkasserne udefra uden at skulle åbne indgangsdøren.
Hvis det ikke er muligt at etablere brevkasseanlægget
således, at omdeleren kan aflevere forsendelserne udefra, skal ejeren af
ejendommen udlevere nøgler til indgangsdøren til postvirksomheden.
Postvirksomheden kan overfor ejeren fastsætte betingelser for administration
af
nøgler til ejendommen.
Opstillingsorden
De enkelte brevkasser i et brevkasseanlæg skal placeres
i naturlig rækkefølge i forhold til de enkelte etager og beboelserne på de
enkelte etager. Brevkassen til beboelsen på nederste etage til venstre
placeres
nederst til venstre i anlægget, og brevkassen til beboelsen på øverste etage
til højre placeres øverst til højre i anlægget. Den enkelte brevkasse skal
forsynes med navneskilt.
Regler for opstilling af enkeltbrevkasser ved
villaer og rækkehuse m.v.
Definition
Som enkeltbrevkasse betragtes brevkasser til ophængning
på stolpe, mur, plankeværk el.lign.
Anvendelse
Enkeltbrevkasser skal opstilles ved villaer og rækkehuse
m.v., der er opført i henhold til byggetilladelse udstedt efter den l. januar
1973. Brevkassen skal forsynes med navneskilt.
Placering
Enkeltbrevkasser skal placeres således, at forsendelser
kan afleveres i brevkassen direkte fra offentlig adgangsvej (offentlig vej,
offentlig sti eller privat fællesvej). Enkeltbrevkasser skal placeres ved
indgangen (skellet) til den enkelte parcel.
Brevindkastet skal normalt vende ud mod adgangsvejen. En
placering vinkelret mod adgangsvejen kan dog anvendes, såfremt den normale
placering generer adgangen til villaen/rækkehuset. Der må ikke ved eller i
forbindelse med brevkassen være bevoksning eller anden form for afspærring,
som
forhindrer, at aflevering i brevkassen kan ske let og uden særlige
vanskeligheder fra adgangsvejen.
Såfremt den pågældende bygning indeholder flere selvstændige
beboelser (tofamiliehuse og/eller erhverv), skal der opstilles en brevkasse
for
hver selvstændig beboelse. En brevkasse kan dog anvendes af to eller flere
beboelser, såfremt de pågældende er enige herom. I givet fald skal brevkassen
være forsynet med selvstændig navneangivelse for hver beboelse. To eller
flere
brevkasser skal opstilles umiddelbart ved siden af hinanden.
Enkeltbrevkasser og anlæg, der består af et antal brevkasser
i en vandret række, skal opstilles, så afstanden fra brevindkastets underkant
til gulv, fortov eller vej er mindst 100 cm og højst 120 cm.
Regler for opstilling af brevkasseanlæg og
enkeltbrevkasser i fritidshusområder
Det er en forudsætning for, at der omdeles forsendelser
til et fritidshus, at der er opstillet brevkasse eller brevkasseanlæg.
Definition
Som brevkasseanlæg betragtes et fælles anlæg
indeholdende en brevkasse for hvert fritidshus i området. Som enkeltbrevkasse
betragtes brevkasser til ophængning på stolpe, mur, plankeværk eller
lignende.
Brevkasseanlæg
Anvendelse
Brevkasseanlæg skal opstilles i samlede
fritidshusområder med fritidshuse, der er udstykket ifølge
udstykningstilladelse udstedt efter den l. januar 1973. Ved udstykning af nye
fritidshusområder skal der tilvejebringes det fornødne areal til etablering
af
brevkasseanlæg.
Placering
Brevkasseanlæg skal placeres ved indgangen til området
eller på et centralt sted, f.eks. ved fællesarealer, hvortil alle beboere har
adgang. Der kan placeres to eller flere brevkasseanlæg centrale steder i
området, såfremt antallet af fritidshuse og hensynet til hensigtsmæssig
postbefordring tilsiger dette.
Brevkasseanlæg skal placeres således, at anlæggets nederste
indkast er mindst 65 cm fra gulv, fortov eller vej, og anlæggets øverste
indkast er højst 175 cm over gulv, fortov eller vej.
Opstillingsorden
De enkelte brevkasser i et brevkasseanlæg skal placeres
efter vejnavn og inden for hvert vejnavn i nummerorden. Brevkasserne placeres
i
øvrigt således, at brevkassen til fritidshuset med laveste nummer på vejen
placeres nederst til venstre i anlægget og brevkassen til fritidshuset med
det
højeste nummer på vejen øverst til højre i anlægget. Den enkelte brevkasse
skal
forsynes med navneskilt.
Enkeltbrevkasser
Anvendelse
Ved fritidshuse, der er udstykket ifølge
udstykningstilladelse udstedt den 1. januar 1973 eller tidligere anvendes
enkeltbrevkasser. Brevkassen skal forsynes med navneskilt.
Placering
Enkeltbrevkasser skal placeres således, at forsendelser
kan afleveres i brevkassen direkte fra offentlig adgangsvej (offentlig vej,
offentlig sti eller privat fællesvej). Enkeltbrevkasser skal placeres ved
indgangen (skellet) til den enkelte parcel.
Brevindkastet skal normalt vende ud mod adgangsvejen. En
placering vinkelret mod adgangsvejen kan dog anvendes, såfremt den normale
placering generer adgangen til fritidshuset.
Der må ikke ved eller i forbindelse med brevkassen være
bevoksning eller anden form for afspærring, som forhindrer, at aflevering i
brevkassen kan ske let og uden særlige vanskeligheder fra adgangsvejen.
Såfremt den pågældende parcel indeholder flere selvstændige
fritidshuse, skal der opstilles en brevkasse for hvert fritidshus. En
brevkasse
kan dog anvendes af to eller flere beboelser, såfremt de pågældende er enige
herom. I givet fald skal brevkassen være forsynet med selvstændig
navneangivelse
for hver beboelse. To eller flere brevkasser skal opstilles umiddelbart ved
siden af hinanden.
Regler for etablering af brevindkast
Hvis der ikke skal etableres brevkasseanlæg eller
enkeltbrevkasse i henhold til reglerne for opstilling af brevkasseanlæg og
enkeltbrevkasser i henholdsvis etageejendomme og ved villaer og rækkehuse
m.v.,
skal der etableres brevindkast eller opsættes brevkasse ved
hovedindgangsdøren.
Brevindkast placeres horisontalt og i en højde på mindst 65
cm fra dørens underkant. Der skal opsættes et navneskilt ved brevindkastet.
Generelle bestemmelser
Minimumskrav til målene på brevindkast og
brevkasser, herunder disses brevindkast
Indvendige minimums mål for brevkasser
|
Type
|
Højde
|
Bredde
|
Dybde
|
I
|
15 cm
|
26 cm
|
36 cm
|
II
|
15 cm
|
36 cm
|
26 cm
|
III
|
40 cm
|
30 cm
|
15 cm
|
IV
|
30 cm
|
36 cm
|
15 cm
|
Minimums mål for brevindkast
|
Type
|
Højde
|
Bredde
|
I
|
3,5 cm
|
26 cm
|
II
|
3,5 cm
|
36 cm
|
III
|
3,5 cm
|
30 cm
|
IV
|
3,5 cm
|
36 cm
|
Navneskilt
Den enkelte brevkasse eller brevindkast skal være
forsynet med navneskilt placeret i nærheden af brevindkastet. Hvis
angivelserne
på navneskiltet kan udviskes, skal det være beskyttet af et glasklart
materiale. Navneskiltet skal være forsvarligt fastgjort til brevkassen.
I stedet for navneskilt kan angivelserne
påklæbes
brevkassen ved hjælp af selvklæbende bogstaver af en vejrbestandig type.
Navneskiltet skal indeholde oplysning om postmodtagerens efternavn, samt evt.
stilling, fornavn eller forbogstaver. Eventuelle børn eller logerende bør
medtages.
På navneskilte i brevkasseanlæg i etageejendomme anføres
desuden etage, tv.,
mf.tv.,
mf.th.
eller th. samt eventuelt værelses- eller lejlighedsnummer.
På navneskilte ved fritidshuse anbefales det at anføre gade-
eller vejnavn, husnummer og eventuelt navn på fritidshuset.
På brevkasser ved fritidshuse, der for kortere eller længere
tid bebos af forskellige postmodtagere, skal navneskiltet indeholde oplysning
om aktuelle beboere.
Fastgørelse
Enkeltbrevkasser skal fastgøres forsvarligt, så de ikke
kan fjernes af uvedkommende.
Belysning
Brevkasseanlæg skal være tilstrækkeligt belyst, så postbudet
til enhver tid let kan orientere sig om adresseangivelsen på forsendelserne
henholdsvis brevkassernes navneskilte. Om nødvendigt skal brevkasseanlæg være
forsynet med tilstrækkelig elektrisk belysning.
Nedbør
Enkeltbrevkasser og brevkasseanlæg, som helt eller
delvis placeres udendørs, skal sikres, så nedbør ikke kan trænge ind i
brevkassen.
Sikring
For at sikre, at forsendelser ikke kan fjernes af
uvedkommende, skal brevkasser kunne aflåses.
Ved udformning og placering af brevindkast bør det sikres,
at uvedkommende ikke kan udtage forsendelser gennem brevindkastet.