Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31985L0337
 
31996L0061
 
31997L0011
 
32003L0035
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag Rådets direktiv af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (85/337/EØF) som ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997 om ændring af direktiv 85/337/EØF og ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om bl.a. ændring af direktiv 85/337/EØF
Bilag I PROJEKTER OMHANDLET I ARTIKEL 4, STK.1
Bilag II PROJEKTER OMHANDLET I ARTIKEL 4, STK.2
Bilag III UDVÆLGELSESKRITERIER OMHANDLET I ARTIKEL 4, STK.3
Bilag IV OPLYSNINGER I HENHOLD TIL ARTIKEL 5, STK.1
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af visse anlæg og
foranstaltninger på søterritoriet (VVM)1)

 

I medfør af statens højhedsret over søterritoriet fastsættes:

§ 1. For så vidt angår visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet indebærer denne bekendtgørelse gennemførelsen i dansk ret af Rådets direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet med senere ændringer ( VVM-direktivet ), jf. note 1. Direktivet og de senere ændringer er skrevet sammen og optaget som bilag til denne bekendtgørelse. I samme omfang udøver transport- og energiministeren beføjelserne i direktivet og varetager administrationen heraf.

Stk. 2. Denne bekendtgørelse finder anvendelse ved anlæg og foranstaltninger på søterritoriet, som kræver tilladelse fra transport- og energiministeren, og som er omfattet af direktivet.

Stk. 3. Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på anlæg og foranstaltninger på søterritoriet, som kræver tilladelse fra transport- og energiministeren, og som ikke er omfattet af direktivet, hvis de formodes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

§ 2. Følgende anlæg og foranstaltninger er omfattet af § 1:

1) Anlæg og udvidelse af havne, jf. § 2, stk. 1 og 2, i lov om havne.

2) Anlæg og udvidelse af andre havne og af anløbsbroer.

3) Uddybning og opfyldning på søterritoriet.

4) Etablering af faste indretninger i øvrigt på søterritoriet, som ikke er omfattet af anden lovgivning.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på anlæg og foranstaltninger, der vedtages i enkeltheder ved en særlig lov, jf. direktivets artikel 1, stk. 5.

Stk. 3. Bekendtgørelsen omfatter ikke projekter, der tager sigte på det nationale forsvar, hvis Forsvarsministeriet skønner, at anvendelse af bekendtgørelsen i relation til den konkrete sag vil have skadelige virkninger for nationens sikkerhed, jf. direktivets artikel 1, stk. 4.

§ 3. Redegørelse for et projekts indvirkning på miljøet ( VVM-redegørelse ) skal udarbejdes

1) ved ansøgning om tilladelse til de i direktivets bilag I nævnte anlæg og foranstaltninger,

2) ved ansøgning om tilladelse til de i direktivets bilag II nævnte anlæg og foranstaltninger, såfremt det ansøgte formodes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, eller ved ansøgning om tilladelse til ændringer og udvidelser, såfremt det ansøgte formodes at kunne skade miljøet, og

3) ved ansøgning om tilladelse til andre anlæg og foranstaltninger, såfremt det ansøgte formodes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

§ 4. Transport- og energiministeren afgør, om der skal gennemføres en miljømæssig vurdering i forbindelse med de i § 3, nr. 2 og 3, nævnte ansøgninger.

Stk. 2. Afgørelsen træffes under hensyn til de i direktivets bilag III angivne kriterier og efter indhentede udtalelser fra berørte myndigheder.

§ 5. Når der efter reglerne i §§ 3 og 4 kræves en vurdering af miljømæssige konsekvenser, foranlediger transport- og energiministeren, at beslutningen herom offentliggøres i et eller flere stedlige blade. Beslutningen skal indeholde de oplysninger, der fremgår af direktivets artikel 6, stk. 2.

Stk. 2. Ansøgeren skal foranledige en redegørelse udarbejdet ( VVM-redegørelse ) til brug for vurderingen, jf. direktivets artikel 3. Redegørelsen skal som minimum indeholde de i direktivets bilag IV nævnte oplysninger. Transport- og energiministeren kan bestemme, at yderligere materiale til vurdering af indvirkninger på miljøet skal tilvejebringes.

§ 6. Oplysning om den i § 5 nævnte redegørelse offentliggøres ved transport- og energiministerens foranstaltning i et eller flere stedlige blade. Offentliggørelsen skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i direktivets artikel 6, stk. 3.

Stk. 2. Ansøgningen og VVM-redegørelsen sendes til berørte myndigheder og efter anmodning til landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø til udtalelse.

Stk. 3. Frist for fremsættelse af bemærkninger fra offentligheden og myndigheder m.v. fastsættes af transport- og energiministeren og udgør mindst 8 uger.

§ 7. Oplysning om sagens afgørelse efter, at der er gennemført en vurdering af virkning på miljøet, offentliggøres ved transport- og energiministerens foranstaltning i de blade, hvor offentliggørelsen i henhold til § 6, stk. 1, har fundet sted. Det oplyses i den forbindelse, hvor afgørelsen med eventuelle vilkår, de vigtigste begrundelser og betragtninger, der ligger til grund for afgørelsen, og om nødvendigt en beskrivelse af de vigtigste foranstaltninger, som går ud på at undgå, begrænse og om muligt afbøde væsentlige negative virkninger, vil kunne rekvireres.

§ 8. Offentliggørelser efter §§ 5, 6 og 7 sker for ansøgerens regning.

§ 9. Afgørelse efter § 4 om, at anlægget eller foranstaltningerne på søterritoriet ikke må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, bekendtgøres ved transport- og energiministerens foranstaltning i et eller flere stedlige blade.

§ 10. Hvis et anlæg eller en foranstaltning, der er omfattet af denne bekendtgørelse, udgør en del af et samlet projekt, der tillige omfatter anlæg og foranstaltninger, som er omfattet af en anden VVM-bekendtgørelse, kan det aftales med den myndighed, der administrerer den anden bekendtgørelse, at der udarbejdes og fremlægges en fælles VVM-redegørelse for det samlede projekt efter reglerne i §§ 5 og 6 i denne bekendtgørelse eller efter reglerne i den anden bekendtgørelse.

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2005.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 128 af 11. marts 1999 om miljømæssig vurdering af anlæg på søterritoriet (VVM).

Stk. 3. Ansøgninger om tilladelse omfattet af § 3, der er modtaget inden den 1. september 2005, behandles efter de hidtil gældende regler.

§ 12. Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Transport- og Energiministeriet, den 22. august 2005

Flemming Hansen

/Søren Wille



Bilag

Rådets direktiv af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (85/337/EØF) som ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997 om ændring af direktiv 85/337/EØF og ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om bl.a. ændring af direktiv 85/337/EØF

Præambel direktiv 85/337/EØF

Rådet for De Europæiske Fællesskaber har -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 100 og 235,

– under henvisning til forslag fra Kommissionen,

– under henvisning til udtalelse fra Europa- Parlamentet,

– under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg, og

– ud fra følgende betragtninger:

Det understreges i handlingsprogrammerne af 1973 og 1977 for De europæiske Fællesskaber på miljøområdet samt i handlingsprogrammet af 1983, hvis generelle retningslinjer er blevet godkendt af Rådet for De europæiske Fællesskaber og repræsentanterne for medlemsstaterne, at den bedste miljøpolitik består i at undgå dannelsen af forurening eller gener fra starten, frem for senere at forsøge at modvirke deres virkninger; der peges på, at virkningerne på miljøet skal tages i betragtning på et så tidligt stadium som muligt i alle tekniske planlægnings- og beslutningsprocesser; der skal med henblik herpå iværksættes procedure til vurdering af sådanne virkninger;

afvigelser i gældende lovgivning i de forskellige medlemsstater vedrørende vurdering af offentlige og private projekters indvirkning på miljøet kan skabe ulige konkurrencevilkår og således direkte påvirke det fælles markeds funktion; der bør derfor ske en tilnærmelse af lovgivningerne, som fastsat i artikel 100 i traktaten;

det forekommer nødvendigt at virkeliggøre en af Fællesskabets målsætninger inden for miljøbeskyttelse og livskvalitet;

da traktaten ikke indeholder den fornødne særlige hjemmel hertil, bør traktatens artikel 235 anvendes;

der bør vedtages generelle principper for vurdering af indvirkningerne på miljøet med henblik på at udbygge og samordne procedurerne for tilladelse til offentlige og private projekter, som kan forventes at få stor indvirkning på miljøet;

tilladelse til offentlige og private projekter, som kan forventes at få betydelige indvirkninger på miljøet, bør først gives efter forudgående vurdering af de betydelige virkninger, disse projekter kan forventes at få på miljøet; denne vurdering bør foretages på grundlag af relevante oplysninger fra bygherren og eventuelt også fra de myndigheder og den offentlighed, der vil kunne berøres af projektet;

principperne for vurdering af indvirkningerne på miljøet bør harmoniseres navnlig med hensyn til, hvilke projekter der bør underkastes vurdering, bygherrens hovedforpligtelser samt indholdet af vurderingen;

projekter inden for visse kategorier har betydelige indvirkninger på miljøet, og sådanne projekter bør principielt underkastes en systematisk vurdering;

projekter inden for andre kategorier har ikke nødvendigvis i alle tilfælde betydelige indvirkninger på miljøet, og sådanne projekter bør underkastes en vurdering, når medlemsstaterne finder, at deres karakteristika gør det nødvendigt;

for de projekter, der underkastes en vurdering, bør der gives visse mindsteoplysninger vedrørende projektet og dets indvirkninger;

et projekts indvirkninger på miljøet bør vurderes under hensyn til ønsket om at beskytte menneskets sundhed, at bidrage til højere livskvalitet ved forbedring af miljøet, at sørge for de forskellige arters fortsatte beståen og at bevare økosystemets reproduktionsevne, som er selve grundlaget for livets fornyelse;

der er ikke grund til at anvende dette direktiv på projekter, der vedtages i enkeltheder ved en særlig national lov, idet de mål, der forfølges ved dette direktiv, herunder at stille oplysninger til rådighed, nås gennem lovgivningsprocessen;

det kan i undtagelsestilfælde være hensigtsmæssigt at fritage et konkret projekt for de vurderingsprocedurer, der er fastsat i dette direktiv på betingelse af, at Kommissionen underrettes på passende måde –

udstedt følgende direktiv:

Præambel direktiv 97/11/EF:

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel
130 S, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 C, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet har til formål at give de kompetente myndigheder de oplysninger, der er nødvendige for, at de fuldt informeret om et givet projekts sandsynlige væsentlige virkninger på miljøet kan træffe afgørelse herom; miljøvurderingsproceduren er et grundlæggende redskab i miljøpolitikken, således som den er defineret i traktatens artikel 130 R og i Det Europæiske Fællesskabs femte program for politik og handling i forbindelse med miljøet og bæredygtig udvikling;

(2) i henhold til bestemmelserne i traktatens artikel 130 R, stk. 2, bygger Fællesskabets politik på miljøområdet navnlig på forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler;

(3) grundprincipperne i vurderingen af miljøpåvirkningen bør harmoniseres, og medlemsstaterne bør kunne fastsætte strengere miljøbeskyttelsesregler;

(4) erfaringerne fra miljøkonsekvensvurdering som beskrevet i den af Kommissionen den 2. april 1993 vedtagne beretning om gennemførelse af direktiv 85/337/EØF viser et behov for at indsætte bestemmelser i direktivet, som kan gøre reglerne for vurderingsproceduren klarere samt supplere og forbedre dem for at sikre, at direktivet anvendes på en stadig mere harmoniseret og effektiv måde;

(5) for projekter, som kræver en vurdering, bør der fastsættes krav om, at der skal indgives ansøgning om tilladelse; vurderingen bør foretages, inden en sådan tilladelse gives;

(6) det er hensigtsmæssigt at udvide listen over projekter, der vil påvirke miljøet væsentligt, og som derfor principielt skal vurderes systematisk;

(7) projekter af andre typer påvirker muligvis ikke miljøet væsentligt i alle tilfælde; sådanne projekter bør vurderes, når medlemsstaterne skønner, at de vil kunne påvirke miljøet væsentligt;

(8) medlemsstaterne bør, ud fra hvor meget disse projekter påvirker miljøet, kunne fastsætte tærskler eller kriterier for, hvilke af dem der skal vurderes; medlemsstaterne bør ikke være forpligtet til at foretage en individuel gennemgang af projekter, der ligger under disse tærskler, eller som ikke opfylder disse kriterier;

(9) når medlemsstaterne fastsætter sådanne tærskler eller kriterier eller foretager en individuel gennemgang af projekterne for at fastlægge, hvilke der skal vurderes på grund af deres betydelige miljøvirkninger, bør de tage hensyn til de relevante udvælgelseskriterier, som er fastsat i dette direktiv; i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet er medlemsstaterne bedst egnede til at anvende disse kriterier i de konkrete tilfælde;

(10) at der findes et lokalitetskriterium i tilknytning til særlige bevaringsområder, som medlemsstaterne har udpeget i henhold til Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, betyder ikke nødvendigvis, at projekter i sådanne områder automatisk skal underkastes en vurdering i henhold til nærværende direktiv;

(11) der bør indføres en procedure, som sætter en bygherre i stand til at indhente en udtalelse fra de kompetente myndigheder om indholdet og omfanget af de oplysninger, der skal udarbejdes og fremlægges med henblik på vurderingen; medlemsstaterne kan efter denne procedure bl.a., pålægge bygherren at fremlægge alternative løsninger til de projekter, som vedkommende agter at indgive ansøgning om;

(12) det er ønskeligt at styrke bestemmelserne om miljøkonsekvensvurdering på tværs af landegrænserne for at tage hensyn til udviklingen på internationalt plan;

(13) Fællesskabet undertegnede den 25. februar 1991 konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Præambel direktiv 2003/35/EF (UDDRAG)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251, på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af 15. januar 2003, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Fællesskabets lovgivning på miljøområdet skal bl.a. bidrage til bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten og beskyttelse af menneskers sundhed.

(2) Fællesskabets miljølovgivning omfatter bestemmelser, som bemyndiger offentlige myndigheder og andre organer til at træffe beslutninger, som kan få en væsentlig indflydelse på miljøet samt på menneskers sundhed og velbefindende.

(11) Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet og Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening bør ændres, så de fuldt ud opfylder bestemmelserne i Århus-konventionen, særlig dennes artikel 6 og artikel 9, stk. 2 og 4.

(12) Målet for dette direktiv, som er at bidrage til opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af Århus-konventionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor, på grund af direktivets omfang og virkninger, bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke ud over, hvad der er nødvendigt med henblik på at opfylde dette mål —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

1. Dette direktiv vedrører vurderingen af indvirkningen på miljøet af offentlige og private projekter, der er af en sådan beskaffenhed, at de vil kunne påvirke miljøet væsentligt.

2. I dette direktiv forstås ved:

Projekt:

– gennemførelse af anlægsarbejder eller andre installationer eller arbejder,

– andre indgreb i det naturlige miljø eller i landskaber, herunder sådanne, der tager sigte på udnyttelse af ressourcer i undergrunden,

Bygherre: Enten den person, der ansøger om godkendelse af et privat projekt, eller den offentlige myndighed, som tager initiativ til et projekt.

Tilladelse: Afgørelse fra den eller de kompetente myndighed(er), som giver bygherren ret til at gennemføre projektet.

Offentligheden: en eller flere fysiske eller juridiske personer og i henhold til national lovgivning eller praksis disses foreninger, organisationer eller grupper.

Den berørte offentlighed: den del af offentligheden, som er berørt af, kan blive berørt af eller har en interesse i de beslutningsprocedurer på miljøområdet, der nævnt i artikel 2, stk. 2; med henblik på denne definition anses ikke-statslige organisationer, der arbejder for at fremme miljøbeskyttelse, og som opfylder alle krav efter national lovgivning, for at have en interesse.

3. Den eller de kompetente myndighed(er) er den(dem), som medlemsstaterne udpeger til at udføre de opgaver, der følger af dette direktiv.

4. Medlemsstaterne kan fra sag til sag, såfremt der er hjemmel hertil i national lovgivning, beslutte ikke at anvende dette direktiv på projekter, der tager sigte på nationalt forsvar, hvis de vurderer, at en sådan anvendelse ville skade dette sigte.

5. Dette direktiv finder ikke anvendelse på projekter, der vedtages i enkeltheder ved en særlig national lov, idet de mål, der forfølges ved dette direktiv, herunder at stille oplysninger til rådighed, nås gennem lovgivningsprocessen.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på, at projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering kan få væsentlig indvirkning på miljøet, undergives et krav om tilladelse og en vurdering af denne indvirkning, inden der gives tilladelse. Disse projekter er defineret i artikel 4.

2. Vurderingen af indvirkningen på miljøet kan indgå i medlemsstaternes gældende procedurer for projektgodkendelse eller, i mangel heraf, i andre procedurer eller i de procedurer, der skal udarbejdes for at opfylde dette direktivs målsætninger.

2a. Medlemsstaterne kan vedtage en fælles procedure for at opfylde kravene i dette direktiv og i Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og kontrol af forurening.

3. Medlemsstaterne kan i undtagelsestilfælde fritage et konkret projekt helt eller delvist fra de i dette direktiv fastsatte bestemmelser, jf. dog artikel 7.

Medlemsstaterne skal i så fald

a) undersøge, om der bør foretages en anden form for vurdering,

b) stille oplysninger, der er fremkommet i henhold til andre former for vurdering som nævnt under litra a), oplysninger vedrørende en sådan undtagelse samt grundene til, at den er blevet indrømmet, til rådighed for den berørte offentlighed.

c) forud for tilladelsen underrette Kommissionen om begrundelsen for den indrømmede undtagelse samt give den de oplysninger, som de i givet fald stiller til rådighed for deres egne statsborgere.

Kommissionen fremsender straks de modtagne dokumenter til de øvrige medlemsstater.

Kommissionen underretter hvert år Rådet om anvendelsen af dette stykke.

Artikel 3

Vurderingen af indvirkningen på miljøet skal, afhængigt af hvert enkelt tilfælde og i overensstemmelse med artikel 4 til 11, bestå i på passende måde at påvise, beskrive og vurdere et projekts direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer:

– mennesker, fauna og flora

– jordbund, vand, luft, klima og landskab

– materielle goder og kulturarv

– samspillet mellem faktorerne i første, andet og tredje led.

Artikel 4

1. Med forbehold af artikel 2, stk. 3, skal projekter, der er opført i bilag I, vurderes i henhold til artikel 5 til 10.

2. Med forbehold af artikel 2, stk. 3, skal medlemsstaterne for projekter, der er opført i bilag II, ved hjælp af

a) en undersøgelse i hvert enkelt tilfælde, eller

b) grænseværdier eller kriterier fastsat af medlemsstaten

afgøre, om projektet skal vurderes i henhold til artikel 5 til 10.

Medlemsstaterne kan beslutte at anvende begge de i litra a) og b) nævnte procedurer.

3. Ved en undersøgelse i hvert enkelt tilfælde eller ved fastsættelse af grænseværdier eller kriterier i henhold til stk. 2 skal der tages hensyn til de relevante udvælgelseskriterier i bilag III.

4. Medlemsstaterne sørger for, at de kompetente myndigheders afgørelser efter stk. 2 stilles til rådighed for offentligheden.

Artikel 5

1. For så vidt angår projekter, hvis indvirkning på miljøet i henhold til artikel 4 skal vurderes i overensstemmelse med artikel 5 til 10, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at bygherren på passende vis giver de i bilag IV omhandlede oplysninger, når

a) medlemsstaterne er af den opfattelse, at oplysningerne er relevante på et givet stadium i tilladelsesproceduren og for så vidt angår de særlige karakteristika, der gør sig gældende for et bestemt projekt eller en bestemt projekttype og for det miljø, som måtte blive berørt, og

b) medlemsstaterne finder, at det i betragtning af bl.a. den nuværende viden og de kendte vurderingsmetoder med rimelighed kan forlanges, at bygherren indsamler disse oplysninger.

2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den kompetente myndighed, hvis bygherren forlanger det, før han indgiver en ansøgning om tilladelse, udtaler sig om, hvilke oplysninger bygherren skal fremlægge i henhold til stk. 1. Den kompetente myndighed skal rådføre sig med bygherren og de i artikel 6, stk. 1, nævnte myndigheder, før den afgiver sin udtalelse. Den omstændighed, at myndigheden har afgivet en udtalelse i henhold til dette stykke, forhindrer den ikke i senere at kræve yderligere oplysninger af bygherren.

Medlemsstaterne kan kræve, at de kompetente myndigheder afgiver en sådan udtalelse, uanset om bygherren anmoder derom.

3. De oplysninger, som bygherren skal give i henhold til stk. 1, skal mindst omfatte

– en beskrivelse af projektet med oplysninger om placering, art og dimensioner

– en beskrivelse af påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere væsentlige skadelige virkninger

– de data, der er nødvendige for at konstatere og vurdere de væsentlige virkninger, projektet vil kunne få for miljøet

– en oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og oplysninger om de vigtigste grunde til valget under hensyn til indvirkningen på miljøet

– et ikke-teknisk resumé af de i foregående led omhandlede oplysninger.

4. Medlemsstaterne sørger om nødvendigt for, at myndigheder, som måtte være i besiddelse af relevante oplysninger, jf. navnlig artikel 3, stiller disse til rådighed for bygherren.

Artikel 6

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til, at myndigheder, som på grund af deres særlige ansvar på miljøområdet kan blive berørt af projektet, får mulighed for at afgive udtalelsen om de oplysninger, som bygherren har fremlagt, og om ansøgningen om tilladelse. Medlemsstaterne udpeger i dette øjemed de myndigheder, der skal høres, enten generelt eller i hvert enkelt tilfælde. Disse myndigheder underrettes om de oplysninger, der er indhentet i henhold til artikel 5. De nærmere regler for denne høring fastsættes af medlemsstaterne.

2. Offentligheden informeres ved offentligt opslag eller andre egnede midler såsom elektroniske medier, hvor det er muligt, om følgende tidligt i de beslutningsprocedurer på miljøområdet, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, og senest, så snart oplysningerne med rimelighed kan gives:

a) ansøgningen om tilladelse

b) det forhold, at projektet er omfattet af en procedure med miljøkonsekvensvurdering, og eventuelt at artikel 7 gælder

c) de kompetente myndigheder, der har ansvaret for at træffe afgørelsen, hvorfra der kan indhentes relevante oplysninger, hvortil kommentarer eller spørgsmål kan rettes samt nærmere oplysninger om fristerne for fremsendelse af bemærkninger eller spørgsmål

d) karakteren af eventuelle afgørelser eller udkastet til afgørelsen, hvis et sådant foreligger

e) hvorvidt de oplysninger, der er indhentet i henhold til artikel 5, er til rådighed

f) hvornår, hvor og hvordan de relevante oplysninger stilles til rådighed

g) hvilke foranstaltninger der er truffet med henblik på offentlig deltagelse, jf. stk. 5.

3. Medlemsstaterne sikrer, at den berørte offentlighed får adgang til følgende inden for rimelige tidsfrister:

a) alle oplysninger, der er indhentet i henhold til artikel 5

b) i overensstemmelse med national lovgivning de vigtigste rapporter og anbefalinger, der er indgivet til den eller de kompetente myndigheder på det tidspunkt, hvor den berørte offentlighed informeres i henhold til stk. 2

c) i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger andre end de i stk. 2 omhandlede oplysninger, som har relevans for afgørelsen i overensstemmelse med artikel 8, og som først er til rådighed, efter at den berørte offentlighed er blevet informeret i henhold til stk. 2 i nærværende artikel.

4. Den berørte offentlighed skal tidligt og effektivt have mulighed for at deltage i de beslutningsprocedurer på miljøområdet, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, og skal med henblik herpå have ret til at fremsætte kommentarer og udtalelser, mens alle muligheder stadig står åbne, over for den eller de kompetente myndigheder, inden der træffes afgørelse vedrørende tilladelsen.

5. De nærmere bestemmelser om information af offentligheden (f.eks. ved opslag inden for en vis radius eller offentliggørelse i lokale dagblade) og høring af den berørte offentlighed (f.eks. ved skriftlig forelæggelse eller offentlig høring) fastlægges af medlemsstaterne.

6. Der fastsættes rimelige tidsrammer for de forskellige faser, der giver tilstrækkelig tid til at informere offentligheden og til, at den berørte offentlighed kan forberede sig på og opnå reel deltagelse i de miljøbeslutningsprocedurer, der er omfattet af denne artikel.

Artikel 7

1. Konstaterer en medlemsstat, at et projekt vil kunne få betydelig indvirkning på miljøet i en anden medlemsstat, eller anmoder en medlemsstat, der vil kunne blive berørt i betydelig grad, herom, fremsender den medlemsstat, på hvis område projektet påtænkes udført, snarest muligt og senest på det tidspunkt, hvor den oplyser sine egne borgere derom, bl.a. følgende oplysninger til den berørte medlemsstat:

a) en beskrivelse af projektet tillige med alle foreliggende oplysninger om dets eventuelle grænseoverskridende virkninger

b) oplysninger om karakteren af den afgørelse der vil kunne træffes

og giver den anden medlemsstat en rimelig frist til at angive, om den ønsker at deltage i de beslutningsprocedurer på miljøområdet, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, og kan tilføje de oplysninger, der er nævnt i stk. 2 i nærværende artikel.

2. Hvis en medlemsstat, som modtager oplysninger i medfør af stk. 1, angiver, at den agter at deltage i de beslutningsprocedurer på miljøområdet, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, skal den medlemsstat, på hvis område projektet påtænkes udført, hvis den ikke allerede har gjort dette, sende den berørte medlemsstat de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 2, og stilles til rådighed i henhold til artikel 6, stk. 3, litra a) og b).

3. De enkelte medlemsstater skal også, i den udstrækning de er berørt:

a) sørge for, at de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger inden for en rimelig frist bliver tilgængelige for de myndigheder, der er nævnt i artikel 6, stk. 1, samt for den berørte offentlighed i det område af medlemsstaten, der vil kunne blive udsat for en væsentlig påvirkning, og

b) sikre, at disse myndigheder og den berørte offentlighed, inden der gives tilladelse til projektet, inden for en rimelig frist får mulighed for at udtale sig om de oplysninger, der er fremlagt for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, på hvis område projektet påtænkes udført.

4. De berørte medlemsstater skal foretage høringer om bl.a. projektets eventuelle grænseoverskridende virkninger og de foranstaltninger, der er påtænkt for at begrænse eller undgå sådanne virkninger, og skal fastsætte en rimelig frist for varigheden af høringsperioden.

5. De nærmere bestemmelser for gennemførelsen af denne artikel kan fastlægges af de berørte medlemsstater og skal være af en sådan karakter, at de giver den berørte offentlighed på den berørte medlemsstats område mulighed for effektivt at deltage i de beslutningsprocedurer på miljøområdet, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, vedrørende projektet.

Artikel 8

Der skal tages hensyn til de i henhold til artikel 5, 6 og 7 foretagne høringer og indhentede op lysninger i forbindelse med tilladelsesproceduren.

Artikel 9

1. Når der er truffet beslutning om at give eller afslå tilladelse, informerer den (de) kompetente myndighed(er) offentligheden herom i overensstemmelse med de relevante procedurer, og stiller følgende information til rådighed for offentligheden:

– indholdet af beslutningen og de betingelser, der eventuelt er knyttet til beslutningen

– efter at have undersøgt de betænkeligheder og synspunkter, som den berørte offentlighed har givet udtryk for, de vigtigste begrundelser og overvejelser, der ligger til grund for beslutningen, herunder information om proceduren for offentlig deltagelse

– om fornødent en beskrivelse af de vigtigste foranstaltninger til at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de værste skadelige virkninger.

2. Den eller de kompetente myndigheder underretter alle medlemsstater, der er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 7, og sender dem de oplysninger, der henvises til i stk. 1 i nærværende artikel.

De hørte medlemsstater sikrer, at de pågældende oplysninger stilles til rådighed på passende vis for den berørte offentlighed på deres eget område.

Artikel 10

Dette direktiv berører ikke de kompetente myndigheders pligt til at overholde de begrænsninger, som i de enkelte medlemsstaters retsforskrifter og administrative bestemmelser samt gældende sædvane eller praksis er indført af hensyn til industrielle hemmeligheder og forretningshemmeligheder, herunder intellektuel ejendomsret, samt af hensyn til almenvellet.

Når artikel 7 finder anvendelse, er tilsendelse af oplysninger til eller modtagelse af oplysninger fra en anden medlemsstat underlagt de begrænsninger, der gælder i den medlemsstat, hvor projektet foreslås gennemført.

Artikel 10a

Medlemsstaterne sikrer inden for rammerne af deres relevante nationale lovgivning, at medlemmerne af den berørte offentlighed:

a) som har tilstrækkelig interesse, eller

b) som gør gældende at en rettighed er krænket, når dette er en forudsætning i henhold til en medlemsstats forvaltningsretlige regler,

har adgang til ved en domstol eller et andet uafhængigt og upartisk ved lov nedsat organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse, der er omfattet af dette direktivs bestemmelser om offentlig deltagelse.

Medlemsstaterne afgør, på hvilket stadium der kan rejses indsigelse mod afgørelser, handlinger eller undladelser.

Medlemsstaterne fastsætter, hvad der forstås ved tilstrækkelig interesse og krænkelse af en rettighed, i overensstemmelse med målet om at give den berørte offentlighed vidtgående adgang til klage og domstolsprøvelse. Med henblik på litra a) anses den interesse, som enhver ikke-statslig organisation, jf. artikel 1, stk. 2, måtte have, for tilstrækkelig. I forbindelse med litra b) anses sådanne organisationer også for at have rettigheder, der kan krænkes.

Denne artikel udelukker ikke muligheden for at indgive en foreløbig klage til en administrativ myndighed og påvirker ikke kravet om, at de administrative klagemuligheder skal være udtømt, inden sagen kan påklages eller indbringes for domstolene, såfremt et sådant krav findes i den nationale lovgivning.

Disse procedurer skal være fair, rimelige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.

Med henblik på at gøre bestemmelserne i denne artikel mere effektive sikrer medlemsstaterne, at praktiske oplysninger om adgang til klage- og domstolsprøvelse stilles til rådighed for offentligheden.

Artikel 11

1. Medlemsstaterne og Kommissionen udveksler oplysninger om erfaringerne med hensyn til anvendelsen af dette direktiv.

2. Medlemsstaterne meddeler navnlig Kommissionen de kriterier og/eller grænseværdier, der vedtages med henblik på udvælgelse af de pågældende projekter i henhold til artikel 4, stk. 2.

Afsluttende bestemmelser

Direktiv 85/337/EØF

Artikel 12

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme dette direktiv inden tre år fra dets meddelelse.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 14

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Luxembourg, den 27. juni 1985.

Direktiv 97/11/EF

Artikel 2

Fem år efter dette direktivs ikrafttræden sender Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en beretning om gennemførelsen og virkningen af direktiv 85/337/EØF som ændret ved dette direktiv. Beretningen skal udarbejdes på grundlag af den i artikel 11, stk. 1 og 2, omhandlede udveksling af oplysninger.

På grundlag af denne beretning forelægger Kommissionen, hvor det er relevant, Rådet supplerende forslag med henblik på at sikre yderligere samordning af gennemførelsen af dette direktiv.

Artikel 3

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 14. marts 1999. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Hvis en ansøgning om tilladelse er forelagt den kompetente myndighed inden udløbet af den i stk. 1 fastsatte frist, gælder bestemmelserne i direktiv 85/337/EØF som affattet inden nærværende ændring.

Artikel 4

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 5

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. marts 1997.

Direktiv 2003/35/EF

Artikel 5

Rapporter og revision

Inden den 25. juni 2009 sender Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om direktivets anvendelse og virkning. Med henblik på yderligere at integrere miljøbeskyttelseskrav i overensstemmelse med traktatens artikel 6 og under hensyntagen til den indhøstede erfaring i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv i medlemsstaterne vil nævnte rapport i givet fald blive ledsaget af forslag til ændring af dette direktiv. Kommissionen vil især overveje muligheden for at udvide dette direktivs anvendelsesområde til andre planer og programmer, der vedrører miljøet.

Artikel 6

Gennemførelse

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 25. juni 2005. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 7

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 8

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. maj 2003.



Bilag I

PROJEKTER OMHANDLET I ARTIKEL 4, STK. 1

1. Råolieraffinaderier (undtagen virksomheder, der udelukkende fremstiller smøremidler på grundlag af råolie) samt anlæg til forgasning og fortætning af mindst 500 tons kul eller bituminøs skifer om dagen.

2. - Konventionelle kraftværker og andre fyringsanlæg med en termisk ydelse på mindst 300 MW samt

– kernekraftværker og andre kernereaktorer herunder demontering og nedlukning af sådanne kernekraftværker eller reaktorer *)  (bortset fra forskningsanlæg til fremstilling og forarbejdning af spaltelige og fertile stoffer, hvis maksimumskapacitet ikke overstiger 1 kW vedvarende termisk ydelse).

3. a) Anlæg til oparbejdning af bestrålet nukleart brændsel

b) Anlæg, der er bestemt:

– til fremstilling eller berigning af nukleart brændsel

– til oparbejdning af bestrålet nukleart brændsel eller højradioaktivt affald

– til endelig bortskaffelse af bestrålet nukleart brændsel

– udelukkende til endelig bortskaffelse af radioaktivt affald

– udelukkende til deponering (planlagt til at vare i mere end 10 år) af bestrålet nukleart brændsel eller radioaktivt affald på et andet sted med produktionsstedet

4. - Integrerede jern- og stålværker til fremstilling af råjern og råstål.

– Anlæg til udvinding af non-ferro råmetaller af malme, koncentrater eller sekundære råstoffer ved hjælp af metalprocesser, kemiske eller elektrolytiske processer.

5. Anlæg til udvinding af asbest og til behandling og forarbejdning af asbest og af produkter, der indeholder asbest for så vidt angår produkter i asbestcement, med en årlig produktion på over 20.000 tons færdige produkter, for så vidt angår friktionspakninger, med en årlig produktion på 50 tons færdige produkter, for så vidt angår anden anvendelse af asbest, med et årligt forbrug heraf på over 200 tons.

6. Integrerede kemiske anlæg, dvs. anlæg til fremstilling i industriel målestok af stoffer ved kemisk omdannelse, som ligger side om side og funktionelt hører sammen, og som er

i) til fremstilling af organiske grundkemikalier

ii ) til fremstilling af uorganiske grundkemikalier

iii ) til fremstilling af phosphat-, kvælstof- eller kaliumholdig kunstgødning (også blandingsgødning)

iv ) til fremstilling af basisplantebeskyttelsesmidler og biocider

v) til fremstilling af farmaceutiske basisprodukter ved hjælp af en kemisk eller biologisk proces

vi) til fremstilling af sprængstoffer

7. a) Nyanlæg til jernbanefjerntrafik samt lufthavne 1)  med en start- og landingsbane på mindst 2.100 m.

b) Anlæg af motorveje og motortrafikveje. 2)

c) Anlæg af nye veje med mindst fire kørebaner eller udretning og/eller udvidelse af en eksisterende vej med højst to kørebaner med henblik på anlæg af mindst fire kørebaner, hvis en sådan ny vej eller et således udrettet og/eller udvidet vejafsnit har en ubrudt længde på mindst 10 km.

8. a) Indre vandveje og havne ved indre vandveje, som kan anløbes af fartøjer på over 1.350 tons.

b) Søhandelshavne, anløbsbroer til lastning og losning, der er forbundet med havneanlæg til lands og til vands (bortset fra færgebroer ), der kan anløbes af fartøjer på over 1.350 tons.

9. Anlæg til bortskaffelse af farligt affald ved forbrænding, kemisk behandling (som defineret i bilag II A til direktiv 75/442/EØF 3)  afsnit D9) eller deponering (dvs. affald, der er omfattet af direktiv 91/689/ EØF. 4)

10. Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag II A til direktiv 75/ 442/EØF, afsnit D9) med en kapacitet på over 100 tons/dag.

11. Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand eller kunstig tilførsel af grundvand, hvor den indvundne eller tilførte mængde vand udgør mindst 10 mio. m3 /år.

12. a) Anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, når formålet er at forebygge eventuel vandmangel, og når den overførte vandmængde overstiger 100 mio. m3 /år.

b) I alle andre tilfælde anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, når den gennemsnitlige vandmængde i det bækken, hvorfra vandet overføres, over flere år overstiger 2.000 mio. m3 /år, og den overførte vandmængde overstiger 5 % af denne mængde.

Overførsel af drikkevand via rørledninger er ikke omfattet.

13. Anlæg til behandling af spildevand med en kapacitet på over 150.000 personækvivalenter (som defineret i direktiv 91/271/EØF 5)  artikel 2, nr. 6).

14. Udvinding af mere end 500 tons råolie/dag og mere end 500.000 m3 naturgas/dag i kommercielt øjemed.

15. Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand, når den nye eller supplerende opstuvede eller oplagrede vandmængde overstiger 10 mio. m3.

16. Rørledninger til transport af gas, olie eller kemikalier med en diameter på over 800 mm og en længde på over 40 km.

17. Anlæg til intensiv fjerkræavl og svineavl med mere end:

a) 85.000 slagtekyllinger, 60.000 høner

b) 3.000 slagtesvin (over 30kg) eller

c) 900 søer.

18. Industrianlæg til

a) fremstilling af papirmasse af træ eller andre fibermaterialer

b) fremstilling af papir og pap med en produktionskapacitet på mere end 200 tons/dag.

19. Stenbrud og minedrift i åbne brud, hvor minestedets areal er over 25 hektar, eller tørvegravning på et areal over 150 hektar.

20. Anlæg af stærkstrømsluftledninger med en spænding på mindst 220 kV og en længde på over 15 km.

21. Anlæg til oplagring af olieprodukter samt petrokemiske eller kemiske produkter med en kapacitet på 200.000 tons eller derover.

22. Enhver ændring eller udvidelse af projekter, der er opført i dette bilag, såfremt en sådan ændring eller udvidelse i sig selv opfylder de eventuelle tærskelværdier, der er fastsat i dette bilag.


*) Kernekraftværker og andre kernereaktorer ophører med at betragtes som sådanne, når alt nukleart brændsel og andre radioaktive kontaminerede elementer er blevet permanent fjernet fra anlæggets område.

1) I dette direktiv forstås ved ”lufthavne” lufthavne, som svarer til definitionen i Chicago-overenskomsten af 1944 om oprettelse af Organisationen for International Civil Luftfart (bilag 14).

2) I dette direktiv forstås ved ”motortrafikveje” veje, der svarer til definitionen i ECE-aftalen af 15. november 1975 om internationale hovedtrafikårer.

3) EFT nr. L 194 af 25.7.1975, s. 39. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens beslutning 94/3/EF (EFT nr. L 5 af 7.1.1994, s. 15)

4) EFT nr. L 377 af 31.12.1991, s. 20. Direktivet er senest ændret ved direktiv 94/31/EF (EFT nr. L 168 af 2.7.1994, s. 28).

5) EFT nr. L 135 af 30.5.1991, s. 40. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.



Bilag II

PROJEKTER OMHANDLET I ARTIKEL 4, STK. 2

1. Landbrug, skovbrug og akvakultur

a) Projekter vedrørende sammenlægninger.

b) Projekter vedrørende inddragning af uopdyrket land eller delvise naturområder til intensiv landbrugsvirksomhed.

c) Vandforvaltningsprojekter inden for landbruget, herunder vandings- og dræningsprojekter.

d) Nyplantning og rydning af skov med henblik på omlægning til anden arealudnyttelse.

e) Anlæg til intensiv husdyravl (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).

f) Intensivt fiskeopdræt.

g) Landindvinding fra havet.

2. Udvindingsindustrien

a) Stenbrud og minedrift i åbne brud samt tørvegravning (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).

b) Minedrift i underjordiske brud.

c) Udvinding af mineraler ved sandsugning fra hav- eller flodbund.

d) Dybdeboringer, navnlig:

– geotermiske boringer

– boringer til deponering af nukleart affald

– vandforsyningsboringer

bortset fra boringer til undersøgelser af jordbundens fasthed.

e) Overfladeanlæg til udvinding af stenkul, råolie, naturgas og malme samt bituminøs skifer.

3. Energiindustrien

a) Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).

b) Industrianlæg til transport af gas, damp og varmt vand; transport af elektricitet gennem luftledninger (projekter som ikke er omfattet af bilag I).

c) Oplagringer af naturgas over jorden.

d) Oplagring af brændselsgas i underjordiske beholdere.

e) Oplagring af fossilt brændsel over jorden.

f) Industriel brikettering af sten- og brunkul.

g) Anlæg til oparbejdning og deponering af radioaktivt affald (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).

h) Anlæg til fremstilling af hydroelektrisk energi.

i) Anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmølleparker).

4. Produktion og forarbejdning af metaller

a) Anlæg til produktion af støbejern eller stål (første eller anden smeltning) med dertil hørende strengstøbning.

b) Anlæg til videreforarbejdning af jernmetaller ved hjælp af

i) varmtvalsning

ii ) smedning med hamre

iii ) anbringelse af beskyttelseslag af smeltet metal

c) Smelteanlæg for jernmetaller.

d) Anlæg til smeltning, inkl. legering, af non-ferro-metaller, undtagen ædelmetaller, herunder genindvindingsprodukter, (f.eks. forædling, støbning).

e) Anlæg til overfladebehandling af metaller og plastmaterialer ved en elektrolytisk eller kemisk proces.

f) Fremstilling og samling af motorkøretøjer samt fremstilling af motorer til sådanne.

g) Skibsværfter.

h) Anlæg til fremstilling og reparation af luftfartøjer.

i) Fremstilling af jernbanemateriel.

j) Eksplosionsformgivning ( dybtrykning ).

k) Anlæg til kalcinering og udfritning af malm.

5. Mineralindustrien

a) Koksværker ( tørdestillation af kul).

b) Anlæg til cementfremstilling.

c) Anlæg til udvinding af asbest og fremstilling af produkter af asbest (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).

d) Anlæg til fremstilling af glas, inklusive glasfibre.

e) Anlæg til smeltning af mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineraluldsfibre.

f) Fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj eller porcelæn.

6. Den kemiske industri (projekter, som ikke er omfattet af bilag I)

a) Behandling af mellemprodukter og fremstilling af kemiske produkter.

b) Fremstilling af pesticider og farmaceutiske produkter, af maling og lak, af elastomerer og peroxider.

c) Anlæg til oplagring af olie samt petrokemiske og kemiske produkter.

7. Levnedsmiddelindustrien

a) Bearbejdning af vegetabilske og animalske fedtstoffer.

b) Konservering af animalske og vegetabilske produkter.

c) Fremstilling af mejeriprodukter.

d) Brygning og maltning.

e) Sukkervareindustrien.

f) Slagterier.

g) Fremstilling af stivelse og stivelsesprodukter.

h) Fiskemels- og fiskeoliefabrikker.

i) Sukkerfabrikker.

8. Tekstil-, læder-, træ- og papirindustrien

a) Industrianlæg til produktion af papir og pap (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).

b) Anlæg til forbehandling (vask, blegning, mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer.

c) Anlæg til garvning af huder og skind.

d) Anlæg til fremstilling og bearbejdning af cellulose.

9. Gummiindustrien

Fremstilling og behandling af produkter på grundlag af elastomerer.

10. Infrastrukturprojekter

a) Anlægsarbejder i industrizoner.

b) Anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser.

c) Anlæg af jernbaner og anlæg til kombineret transport og af intermodale terminaler (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).

d) Anlæg af flyvepladser (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).

e) Bygning af veje, havne og havneanlæg, herunder fiskerihavne (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).

f) Anlæg af vandveje, som ikke er omfattet af bilag I, kanalbygning og regulering af vandløb.

g) Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).

h) Sporveje, høj- og undergrundsbaner, svævebaner eller lignende baner af særlig bygningstype, der udelukkende eller overvejende tjener til personbefordring.

i) Anlæg af olie- og gasledninger (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).

j) Anlæg af vandledninger over større afstande.

k) Kystanlæg til modvirkning af erosion og maritime vandbygningskonstruktioner, der kan ændre kystlinjerne, som f.eks. diger, dæmninger, moler, bølgebrydere og andre konstruktioner til beskyttelse mod havet, bortset fra vedligeholdelse og genopførelse af sådanne anlæg.

l) Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand og kunstig tilførsel af grundvand, som ikke er omfattet af bilag I.

m) Anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, som ikke er omfattet af bilag I.

11. Andre projekter

a) Permanente væddeløbs- og prøvekørselsbaner for motorkøretøjer.

b) Anlæg til bortskaffelse af affald (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).

c) Rensningsanlæg (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).

d) Områder til oplagring af slam fra rensningsanlæg.

e) Skrotoplagring, herunder oplagring af biler til ophugning.

f) Prøveanlæg for motorer, turbiner eller reaktorer.

g) Anlæg til fremstilling af kemofibre.

h) Anlæg til indsamling eller destruering af sprængfarlige stoffer.

i) Destruktionsanstalter.

12. Turisme og fritid

a) Skiløjper, skilifter, tovbaner og hermed forbundet anlægsarbejde.

b) Lystbådehavne.

c) Feriebyer og hotelkomplekser uden for byområder og hermed forbundet anlægsarbejde.

d) Permanente campingpladser.

e) Forlystelsesparker, o.l.

13. - Ændringer eller udvidelser af projekter i bilag I eller II, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan være til skade for miljøet (ændring eller udvidelse, som ikke er omfattet af bilag I).

– Projekter i bilag I, som udelukkende eller hovedsagelig tjener til udvikling og afprøvning af nye metoder eller produkter, og som ikke anvendes mere end to år.



Bilag III

UDVÆLGELSESKRITERIER OMHANDLET I ARTIKEL 4, STK. 3

1. Projekters karakteristika

Projektets karakteristika skal især anskues i forhold til:

– projektets dimensioner

– kumulation med andre projekter

– anvendelsen af naturressourcer

– affaldsproduktion

– forurening og gener

– risikoen for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier.

2. Projekters placering

Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan blive berørt af projekter, skal tages i betragtning, navnlig:

– nuværende arealanvendelse

– naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området

– det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder:

a) vådområder

b) kystområder

c) bjerg- og skovområder

d) reservater og naturparker

e) områder, der er registreret eller fredet ved national lovgivning; særligt beskyttede områder udpeget af medlemsstater i henhold til direktiv 79/409/EØF og 92/43/ EØF

f) områder, hvor de i fællesskabslovgivningen fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet

g) tætbefolkede områder

h) vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt.

3. Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning

De potentielle væsentlige virkninger af projekter skal ses i relation til de kriterier, der er anført under 1 og 2 ovenfor og navnlig under hensyn til:

– påvirkningens omfang (geografisk område og antallet af personer, der berøres)

– påvirkningens grænseoverskridende karakter

– påvirkningsgrad og -kompleksitet

– påvirkningens sandsynlighed

– påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet.



Bilag IV

OPLYSNINGER I HENHOLD TIL ARTIKEL 5, STK. 1

1. Beskrivelse af projektet, herunder navnlig

– en beskrivelse af hele projektets fysiske karakteristika samt arealanvendelsesbehovet under bygnings- og driftsfaserne

– en beskrivelse af de væsentligste karakteristika for produktionsprocesserne, f.eks. type og mængde af de anvendte materialer

– et skøn efter type og mængde over forventede reststoffer og emissioner (vand, luft- og jordbundsforurening, støj, vibrationer, lys, varme, stråling, osv.) i forbindelse med driften af det foreslåede projekt.

2. En oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og oplysninger om de vigtigste grunde til valget under hensyn til virkningerne på miljøet.

3. En beskrivelse af det miljø, som i væsentlig grad kan blive berørt af det foreslåede projekt, herunder navnlig befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskab og den indbyrdes sammenhæng mellem ovennævnte faktorer.

4. En beskrivelse 1)  af, hvilke betydelige virkninger på miljøet det foreslåede projekt vil kunne få som følge af

– tilstedeværelsen af projektet som helhed

– anvendelsen af naturlige ressourcer

– emissionen af forurenende stoffer, opståelsen af gener og bortskaffelsen af affald samt bygherrens angivelse af, hvilke metoder der er anvendt til forudberegningen af virkningerne på miljøet.

5. En beskrivelse af de foranstaltninger, der påtænkes med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere betydelige skadelige virkninger på miljøet.

6. Et ikke-teknisk resumé af de på grundlag af ovennævnte punkter fremsendte oplysninger.

7. En oversigt over eventuelle vanskeligheder (tekniske mangler eller manglende viden), som bygherren er kommet ud for i forbindelse med indsamlingen af de fornødne oplysninger.


1) Denne beskrivelse bør anføre projektets direkte virkninger og i givet fald dets indirekte, sekundære, kumulative, kort- og langsigtede, vedvarende eller midlertidige samt positive eller negative virkninger.

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet ( VVM-direktivet ), EFT 1985, L 175/40, og direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997 om ændring af nævnte direktiv, EFT 1997, L 73/5, samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse, EUT 2003, L 156/17.