Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Sagen blev optaget af egen drift. Bladet bragte billeder af Kronprins Frederik taget under omstændigheder, som var af privat karakter. Ingen klar almen interesse havde krævet offentliggørelsen af billederne, og gengivelsen af et billede. fra et andet blad udgjorde ligeledes en krænkelse, da billedteksten ikke efterlod tvivl om, at personen på billedet var Kronprins Frederik. Nævnet udtalte kritik og pålagde bladet at offentliggøre et resumé af kendelsen.
Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 110/1997

 

Pressenævnet har den 19. august 1997 i medfør af medieansvarslovens § 44, stk. 2, besluttet af egen drift at tage de billedreportager om Kronprins Frederik og hans venner, som Ekstra Bladet bragte den 14. og 15. august 1997, op til behandling med henblik på at fastslå, om god presseskik er overtrådt.

Bladet bragte den 14. august 1997 på forsiden og på side 6 et billede af Kronprins Frederik - iført shorts - og en kvinde, der lå i bikini foran Kronprinsen og berørte hans ører. Samme billede blev bragt på side 6-7, hvor der tillige blev bragt et billede af Kronprinsen sammen med 3 venner.

I teksten på side 6 hed det under overskriften ØRERNE I MASKINEN:

"Helt unge er de i virkeligheden slet ikke. 28-årige ... og 29-årige kronprins Frederik har et modent forhold, som de fik næsten frit lejde til at dyrke i forrige uge nede på prins Henriks vinslot i Caix i det sydligste Frankrig.

...

Forskellen fra tidligere besøg med og uden veninder blev gjort af en listig fransk fotograf, der legede englænder og i smug tog de nydeligste billeder i fornemste lady Di-stil af kæresteparret på dets private territorium.

Han fik solgt sin billede-serie til Se & Hør, der har valgt de kønneste motiver ud. ... i bikini, der pusler ørerne på Frederik i badebukser. Kærlighed så det basker.

...

Billederne i Se & Hør viser det private kongelige selskab ved vinslottets svømmebassin, i slottets have og i en robåd på floden Lot, hvor de fem deltagere tilsyneladende gynger flot i strømmen."

Under overskriften RASENDE KONGEHUS var på samme side bl.a. anført:

"Kronprinsens hofchef Per Thornit er tydeligvis forarget over billederne med ... i bikini på kongeligt territorium:

- Det er smug-fotografering uden aftale. En tele kan række to kilometer. Sandsynligvis taget på privat område. Det er ubehageligt, siger Per Thornit til Ekstra Bladet."

Under overskriften FREDERIK KRUKKER anførtes bl.a.:

"- Jeg kan da godt forstå, at Per Thornit er betænkelig, for det er klart, at det er billeder, der er taget under private forhold. Men på den anden side ved alle i Sydfrankrig, at dér ligger dronningens og prinsens slot og der foregår nogle ting, som er interessante for det skandinaviske marked, siger Niels Smidt-Jensen til Ekstra Bladet."

Bladet har den 15. august 1997 i sin leder under overskriften FRANSKE FREDERIK bl.a. anført:

"Derimod havde vi ikke betænkeligheder ved i torsdagsavisen at offentliggøre et par billeder af Frederik og ..., som iført ærbart badetøj solede sig sammen med nogle venner på en græsplæne ved slottet."

I samme blad bragtes på side 6 en kopi af forsiden af det svenske blad Aftonbladet for den 14. august 1997. På denne kopi ses en person, der springer ud fra et vindue. Billedet er suppleret med følgende tekst:

"De jävla svenskere slår til mod vores kongehus igen - viser nøgen-billeder af kronprins Frederik".

Bladet har i sin gengivelse sat en "bjælke" på tværs af billedet. I denne "bjælke" anføres:

"Det svenske Aftonbladet annoncerer på forsiden for deres midterside med nøgenbilleder af Frederik".

I medfør af medieansvarslovens § 44, stk. 2, har Pressenævnet den 19. august 1997 anmodet Hofmarskallatet om en udtalelse på vegne Kronprins Frederik. Da nævnets optagelse af sagen vedrører Kronprins Frederik, har nævnet ikke indhentet udtalelser fra andre.

Den 20. august 1997 har hofchef P. Thornit svaret således:

"...

I den anledning skal jeg efter forelæggelse meddele, at der ikke herfra er indvendinger imod, at Hans Kongelige Højhed Kronprinsens navn nævnes i forbindelse med sagens behandling. Af principielle grunde finder man ikke herudover at burde fremkomme med en udtalelse."

Bladet har i en udtalelse bl.a. anført, at der ifølge betænkning nr. 1205 (1990) gælder følgende indskrænkning i anvendelsen af medieansvarslovens § 44, stk. 2: "Der vil efter sagens natur alene være tale om sager, der vedrører overtrædelse af den presseetiske generalklausul, og hvor enten den forurettede har undladt at indgive klage, eller hvor der ikke umiddelbart er en forurettet person." Hvad angår de nævnte billeder, ved ingen, om der findes en forurettet person.

Bladet har videre anført, at sagsgangen i en sag, nævnet har rejst af egen drift - særligt personsammenfaldet mellem særdomstolens anklagere og dommere - kolliderer med de retsgarantier, der normalt iagttages i retsplejen i civiliserede samfunds stræben efter en "fair trial".

Bladet har herudover henvist til, at nævnets påberåbelse af § 44, stk. 2, falder uden for lovgivers hensigt med denne bestemmelse, som ikke sigter på at beskytte samfundets højeste lag, men tværtimod de svageste, der måtte savne evne til at formulere sig.

Bladet har i sit svar gjort gældende, at de to billeder, der bragtes den 14. august 1997, ifølge fotografen og den danske forhandler af billederne er optaget i Frankrig fra frit tilgængeligt sted af fire personer, der opholder sig på offentligt tilgængeligt sted. Da det af straffelovens § 264 a modsætningsvis kan sluttes, at det er tilladt at fotografere folk på frit tilgængeligt sted, og da billederne ikke i sig selv eller i den sammenhæng, hvori de er bragt, er krænkende, har billederne frit kunnet gengives.

Om billedet, der blev bragt den 15. august 1997, har bladet anført, at der er tale om en kopi (faksimile) af en forsidehenvisning i den svenske avis Aftonbladet. Personen på det i sig selv utydelige billede er af bladet tildækket med en strimmel tekst, som afskærer læseren fra at se andet end konturerne af et menneske. Billedet er derfor ikke krænkende. I øvrigt hører billedet til en serie, som Ekstra Bladet har afslået at offentliggøre, men bladet har tillagt det offentlig interesse, at det blev bragt i bl.a. Sverige.

Bladet har endelig henvist til, at de kongelige ved adskillige tidligere lejligheder er blevet fotograferet under lignende omstændigheder på frit tilgængeligt område, uden at der er gjort indsigelse herimod.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens behandling: Per Sørensen, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Preben Sørensen.

Pressenævnet udtaler:

Indledningsvis bemærkes, at nævnets behandling af sagen er sket i overensstemmelse med medieansvarslovens § 44, stk. 2, og med § 7, stk. 3, i bekendtgørelse om forretningsorden for Pressenævnet (nr. 876 af 26. oktober 1992 som ændret ved bekendtgørelse nr. 919 af 10. november 1994), der lyder således:

"Stk. 3. Forslag fra et medlem af nævnet om at optage en sag til behandling efter stk. 2 udsendes gennem sekretariatet til samtlige øvrige medlemmer, der inden 7 dage tilkendegiver, om de kan tiltræde forslaget. Sagen optages herefter til behandling, hvis et flertal af samtlige medlemmer stemmer herfor. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Ved behandling af sagen medvirker de i § 2 anførte medlemmer."

Nævnets begrundelse for at tage sagen op er, at den, der fremstår som forurettet, Kronprins Frederik, er medlem af Kongehuset, der på grund af dettes særlige stilling i det danske samfund undlader at anlægge retssager og indgive klager til et nævn som Pressenævnet.

Ifølge punkt B. 1 i vejledende regler for god presseskik skal meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Pressenævnet skal alene tage stilling til, om der foreligger en overtrædelse af god presseskik, som den er udtrykt i de vejledende regler. Spørgsmålet om, hvorvidt de offentliggjorte billeder er taget, mens Kronprinsen befandt sig på privat område eller på offentligt tilgængeligt område, er derfor ikke af afgørende betydning for nævnets vurdering.

De offentliggjorte billeder er taget under omstændigheder, som indlysende var af privat karakter. Da ingen klar almen interesse har krævet offentliggørelse af billederne, finder Pressenævnet, at Ekstra Bladet ved at offentliggøre dem har handlet i strid med god presseskik.

Hvad angår billedet den 15. august 1997, der bragtes i form af en gengivelse af Aftonbladet, er det nævnets opfattelse, at billedet sammenholdt med teksten ikke efterlader tvivl om, at personen er Kronprins Frederik. Også en sådan gengivelse af et andet medies reportage må ske på en måde, der ikke - på ny - indebærer overtrædelse af god presseskik. Pressenævnet finder, at Ekstra Bladet ved offentliggørelsen af det billede, bladet gengav den 15. august 1997, har handlet i strid med god presseskik, idet ingen klar almen interesse har krævet offentliggørelsen.

Pressenævnet udtaler herefter sin kritik af Ekstra Bladet.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet.

Ekstra Bladet bragte den 14. og 15. august 1997 billedreportager om Kronprins Frederik og nogle venner. Billederne var optaget med telelinse og var ifølge bladets egen oplysning og efter den måde, de i øvrigt fremtrådte på, optaget, mens de pågældende befandt sig på privat område.

Den 19. august 1997 besluttede Pressenævnet i medfør af medieansvarslovens § 44, stk. 2, af egen drift at tage reportagerne op til behandling.

Begrundelsen herfor var, at den, der fremstår som forurettet, Kronprins Frederik, er medlem af Kongehuset, der på grund af dettes særlige stilling i det danske samfund undlader at anlægge retssager og indgive klager til et nævn som Pressenævnet.

Hofchef P. Thornit har meddelt Pressenævnet, at "der ikke herfra er indvendinger imod, at Hans Kongelige Højhed Kronprinsens navn nævnes i forbindelse med sagens behandling. Af principielle grunde finder man ikke herudover at burde fremkomme med en udtalelse."

Ekstra Bladet har i en udtalelse til Pressenævnet bl.a. gjort gældende, at de to billeder, der bragtes den 14. august 1997, ifølge fotografen og den danske forhandler af billederne er optaget i Frankrig fra et frit tilgængeligt sted, mens Kronprins Frederik og de tre andre personer opholdt sig på offentligt tilgængeligt sted. Det kan af straffelovens § 264 a modsætningsvis sluttes, at det er tilladt at fotografere folk på frit tilgængeligt sted, og da billederne ikke i sig selv eller i den sammenhæng, hvori de er bragt, er krænkende, har billederne frit kunnet gengives.

Om billedet, der blev bragt den 15. august 1997, har bladet anført, at der er tale om en kopi (faksimile) af en forsidehenvisning i den svenske avis Aftonbladet. Personen på det i sig selv utydelige billede er af bladet tildækket med en strimmel tekst, som afskærer læseren fra at se andet end konturerne af et menneske. Billedet er derfor ikke krænkende.

Pressenævnet udtaler:

Ifølge punkt B. 1 i vejledende regler for god presseskik skal meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Pressenævnet skal alene tage stilling til, om der foreligger en overtrædelse af god presseskik, som den er udtrykt i de vejledende regler. Spørgsmålet om, hvorvidt de offentliggjorte billeder er taget, mens Kronprinsen befandt sig på privat område eller på offentligt tilgængeligt område, er derfor ikke af afgørende betydning for nævnets vurdering.

De offentliggjorte billeder er taget under omstændigheder, som indlysende var af privat karakter. Da ingen klar almen interesse har krævet offentliggørelse af billederne, finder Pressenævnet, at Ekstra Bladet ved at offentliggøre dem har handlet i strid med god presseskik.

Hvad angår billedet den 15. august 1997, der bragtes i form af en gengivelse af Aftonbladet, er det nævnets opfattelse, at billedet sammenholdt med teksten ikke efterlader tvivl om, at personen er Kronprins Frederik. Også en sådan gengivelse af et andet medies reportage må ske på en måde, der ikke - på ny - indebærer overtrædelse af god presseskik. Pressenævnet finder, at Ekstra Bladet ved offentliggørelsen af det billede, bladet gengav den 15. august 1997, har handlet i strid med god presseskik, idet ingen klar almen interesse har krævet offentliggørelsen.

Pressenævnet udtaler herefter sin kritik af Ekstra Bladet.

København, den 3. september 1997.

Per Sørensen, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Preben Sørensen."

Afsagt onsdag den 3. september 1997.