Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Klager klagede over en artikel i B.T.

Det fremgår af punkt B.1. i de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

To medlemmer udtalte:

Vi fandt imidlertid, at klager, der var en medievant person, ved at besvare journalistens spørgsmål vedrørende hans tidligere hustru måtte være klar over, at avisen ville kunne bringe interviewet om ”Vild med dans” i en sammenkædning med omtale af hans tidligere hustru og skilsmisse. Vi fandt derfor, at der ikke var grundlag for at udtale kritik heraf.

To medlemmer udtalte:

Uanset, at der var tale om omtale af en kendt person, fandt vi, at der ikke var grundlag for at benytte omtalen af klagers deltagelse i programmet ”Vild med dans” til tillige at inddrage omtalen af hans tidligere hustru og skilsmisse som sket, uanset at der måtte være dækning for de anførte udsagn. Vi lagde herved vægt på, at der var tale om forhold af ældre dato, der ikke havde almen interesse, og at klager over for journalisten gav udtryk for, at han ikke ønskede at udtale sig herom. Vi fandt på denne baggrund, at avisens omtale af klagers tidligere hustru og skilsmisse som sket var en krænkelse af privatlivets fred og udtalte sin kritik heraf.

Alle fire medlemmer udtalte i øvrigt:

Nævnet fandt endvidere, at klagers omtale af hans forhold til kæresten var gengivet i artiklen med en sproglig formulering, der på uheldig måde afveg fra hans udtalelse under interviewet. Nævnet fandt imidlertid, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik heraf.

Da der var stemmelighed, var formandens stemme afgørende, og Pressenævnet udtalte ikke kritik i sagen.

Dissens.

Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-240

 

[K] har klaget til Pressenævnet over to forsider og en artikel på side 8 i B.T. den 23. september 2005, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

På forsiden af B.T. den 23. september 2005 er et foto af henholdsvis [K] og hans ekskone. Under billederne står:

”Fodbolddommer [K] fra ”Vild med dans” UNDERHOLDNING side 8-9

I KRIG MOD EKSKONEN”

På forsiden af indlægget ”Underholdning og Debat” er et foto af [K] og Ann Wilson fra programmet ”Vild med dans”. Ved siden af fotoet står ”FODBOLDDOMMER [K] HAR DET SVÆRT I ”VILD MED DANS” HVOR HAN KÆMPER SAMMEN MED ANN WILSON, MEN DET ER INTET I FORHOLD TIL, HVOR SVÆRT, HAN HAR DET MED SIN EKSKONE Side 8- 9”. Og nederst står ”SVÆRT AT VÆRE [K]”

På side 8 står under overskriften ”ISKOLDT FORHOLD” og underoverskriften ”Fodbolddommer [K] har det svært på dansegulvet. Men det er intet i forhold til, hvor svært han har det med ekskonen [A]”, står følgende:

”I aften går [K] smilende på scenen i »Vild med dans«. Men bag facaden gemmer sig et hadefuldt forhold til ekskonen [A] – og hadet er gengældt.
Faktisk taler de slet ikke sammen. For tre år siden opdagede [A], at [K] var utro – og hun græd ud i et talkshow hos Line Baun Danielsen på TV. Men i dag afviser [K] stadig, at han allerede dengang delte seng med [B], som han nu bor sammen med.
Dengang svarede han tilbage – han mente, [A] misbrugte datteren, 10-årige [C], i den hadefulde skilsmissekonflikt.
»Modsat hende, så kan jeg bevise alt det, jeg siger. Jeg kunne aldrig finde på at sige noget offentligt – eller til alle mulige andre mennesker – hvis jeg ikke kunne bevise det. Jeg sagde, at hun misbrugte [C], og det kan jeg bevise – det har jeg breve på.
Men så sagde hun, at hun i hvert fald ikke misbrugte [C]. Jeg havde en milliard linier på det, for ellers ville jeg aldrig sige det!« fastslår han.
Men [A] langer skarpt ud efter eksmanden igen – hvis han forsøger at fremlægge beviser, har hun masser af ammunition.
»Det er løgn. Det er direkte løgn. Der er meget mere i det end det, der er kommet frem. Jeg har lige så meget, hvis vi skal komme så langt ud. Så har jeg endda rigtig meget guf. Så han skal lige passe på med, hvad han udtaler sig om. Jeg har rigtig meget, og det ved han godt. Det er ikke noget, han vil have ud. Det er nok til at...,« siger [A], uden at færdiggøre sin egen sætning.
Aldrig voksen
Alligevel fortæller hun, hvorfor hun tror, at [K] blev så vred på hende.
»Han bliver aldrig voksen. Det bliver han aldrig. Han følte sig forurettet, da jeg tog forældremyndigheden. Jeg havde nogle helt klare krav til, hvordan det skulle køre, når man nu ikke kan kommunikere sammen. Og det afgjorde statsamtet. Det handlede om samkvem og børnepenge,« siger [A].
Både [K] og [A] siger dog, at de nu prøver at opføre sig eksemplarisk over for nu 10-årige [C]. I 2003 vandt [A] forældremyndigheden over [C], og det betyder, at [K] kun ser [C] hver anden uge. Men al korrespondance mellem eks-parret går gennem e-mail.
Ikke på talefod
»Jeg har haft min datter i sidste weekend og hele den uge . Det er moren og mig, der er problemet, men vi er på »mail-fod«. Det er [C], der er interessant,« siger [K] og fortsætter:
»Der er nogle praktiske ting, man skal klare, når man har et fælles barn. Hvad skal der ske? Det er nemt nok for barnet at spille forældrene ud mod hinanden, hvis hun siger, det har jeg fået lov til af mor.
Så en gang imellem er man lige nødt til at tjekke tingene op og sikre sig, at man er enig i det, der sker.
Når barnet kommer og siger: »Jeg må godt få g-strengstrusser hjemme hos mor, så det vil jeg gerne have. Og et barn på 10 år skal nok ikke have g-strengstrusser,« fastslår [K].
Og selvom det er over tre år siden, at den offentlige skilsmissekonflikt var på sit højeste, tvivler [K] da også på, at det overhovedet går bedre med eks-parrets kommunikation.
Ville skade mig
»Det ved jeg ikke, om det gør. På et eller andet niveau – men alligevel ikke. Det er ikke noget, vi spekulerer på i dagligdagen. Det, jeg spekulerer på, det er [C]. Det er hende, der er interessant for mig,« siger han.
[K] ved udmærket godt, hvorfor [A] valgte at græde ud om [K]s påståede utroskab i TV.
»Fordi hun ville skade mig. Netop fordi, jeg er et kendt ansigt. Og så er det interessant at læse sådan noget. Den eneste måde, jeg kunne stoppe det på, var ved ikke at sige noget. Hun kom med sine historier, og så kan jeg sætte mig tilbage og grine ad det og vide, hvad der er forkert.
»Grunden til, at sagen kom frem, var, at jeg var kendt i forvejen. Det havde jo ikke været interessant for hende ([A], red.) at bruge mig i pressen, hvis folk ikke vidste, hvem jeg var,« fortæller han.
Men [K]s største problem med, at [A] hængte ham ud for utroskab på TV, var, at datteren [C] stod i midten af konflikten.
Går ud over barnet
»Det eneste, der har generet mig, det er, at det er mit barn, det går ud over. Jeg kan sagtens holde til det. Det meste af det, der har stået, var jo løgn og forkert. Det bliver det selvfølgelig også, fordi jeg vælger at sige: Lad bare hende bralre frem med alt muligt. Jeg ved godt, hvad der er rigtigt og forkert. Men hun brugte jo – eller misbrugte – pressen for at skade mig. Hun var jo i TV3 i Lines program, hvor hun selv ringede ind og spurgte, om hun ikke måtte være med. Det er da hende, der blev til grin,« mener [K].
Om hele konflikten så har kostet deres datter noget, kan [K] ikke vurdere.
To gaver til jul
»Det ved man jo ikke. Hvis man havde to [C]'er. Den ene, som havde levet et almindeligt liv, og så hende i dag.
Hvem er den bedste af de to? Det kan man ikke sige. Det er jo aldrig sjovt at være skilsmissebarn, selvom mange er det i dag. Der er fordele og ulemper ved det. Man får to gaver til jul og fødselsdag – men der er altså også den ulempe, at man ikke har mor og far til dagligt,« erkender han.
[A] mener også, at det har været svært for [C], men at hun trods alt fungerer godt i dag.
»Der er jo ingen tvivl om, at hun har oplevet nogle ting, der ikke var sjove for hende. Som han jo dybest set var årsag til. Og det har jeg det dårligt med. Men det er jo over tre år siden nu. Vi forsøger at glemme det og prøver at komme videre. Hun har været påvirket af det, men har det fint i dag.
Hun fungerer hos sin far og hos mig og fantastisk i skolen. Selvfølgelig har der været tidspunkter, hvor hun har haft en kort lunte. Men hun er et meget velfungerende barn i dag,« slutter [A].”

Under et foto af [K] og ekskonen står:

”[K] og [A] i 1998, da de stadig var mand og kone. I dag er kun bitterheden tilbage.”

Og under et andet foto af [K] og [B] står:

”[K] med sin kæreste [B]”

[K] har anført, at overskriften på forsiden ikke underbygges af artiklen eller af det, han har sagt i forbindelse med interviewet. Han har endvidere ikke udtalt sig om ekskonen i forbindelse med interviewet eller tidligere, idet han klart har tilkendegivet over for journalisten, at emnet vedrørende hans ekskone, ikke er relevant for ham eller for hans deltagelse i ”Vild med dans”.

[K] finder, at journalisten misbruger interviewet vedrørende ”Vild med dans” til at inddrage sagen vedrørende hans ekskone. På forsiden af B.T. står at han er i krig mod ekskonen, hvilket der ikke er belæg for at skrive. Forsiden på tillægget ”Underholdning og debat” er ligeledes forkert, idet han aldrig har udtalt sig om forholdet til ekskonen i forhold til udfordringen og sværhedsgraden i dansen. Herudover anføres det i første spalte i artiklen på side 8, at han afviser, at han allerede dengang delte seng med [B]. Dette spørgsmål er aldrig blevet stillet, idet han alene blev spurgt om, hvor længe han havde kendt [B], hvortil han svarede ”et par år”.

[K] mener endvidere, at det er i strid med god presseskik, at bringe 3 år gamle udtalelser.

B.T. har anført, at artiklen har til formål, at give et mere udførligt billede af personen end det, som seerne får på tv-skærmen, altså en klassisk artikel med en kendt person. Ved researchen af en sådan artikel, vil journalisten forsøge at få den kendte person til at give nogle oplysninger af mere privat karakter. Journalisten har endvidere oplyst [K], at han ønskede at stille nogle private spørgsmål, som ikke var passende at stille under dansetræningen. Det afvises derfor, at journalisten har brugt deltagelsen i ”Vild med dans”, som en skjult dagsorden.

B.T. har videre anført, at det må afvises, at der er tale om en krænkelse af privatlivets fred, idet [K] er en særdeles medievant person, som må antages at kende konsekvenserne af sine udtalelser. [K] har endvidere ikke påstået at være fejlciteret, hvorfor B.T. ikke finder grundlag for at fremlægge udskrift af interviewet. B.T. har endvidere forelagt udtalelserne for ekskonen.

B.T. har derudover anført, at de konkrete punkter, der klages over i teksten, vedrører en vurdering fra B.T.s side, som er rimeligt begrundet i artiklens oplysninger.

Vedrørende klagen over at [K] skulle have afvist, at han allerede for tre år siden delte seng med sin nuværende kæreste [B], har B.T. anført, at [K] oplyste, at han har kendt sin nuværende kæreste ”et par år efterhånden”, og på journalistens opfølgende spørgsmål om bruddet med ekskonen, har han sagt, ”nej, det er to isolerede ting, jeg vil ikke rode op i alt det gamle, men der var mange forkerte ting, der var fremme dengang”. B.T. mener derfor, at der er fuld dækning for journalistens konklusion om [K]s afvisning af, at han allerede dengang delte seng med [B].

B.T. har vedrørende klagen over forsidens tekst anført, at ordet ”krig” er baseret på udtalelser fra såvel [K] som ekskonen, idet de viser et forhold, hvor der foregår kamp mellem parterne. Eksempelvis siger [K] ”Modsat hende, så kan jeg bevise alt det, jeg siger. Jeg kunne aldrig finde på at sige noget offentligt – eller til alle mulige andre mennesker – hvis jeg ikke kunne bevise det.” Og ekskonen siger ”Det er løgn, det er direkte løgn. Der er mere i det, end der er kommet frem. Jeg har lige så meget, hvis vi skal komme så lagt ud.” B.T. finder, at disse og øvrige udtalelser tegner et billede af et ægteskab, der er endt i en krigslignende tilstand.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Finn Rowold, Lene Sarup og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Det fremgår af punkt B.1. i de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

To medlemmer – Niels Grubbe og Finn Rowold – udtaler:

Vi finder imidlertid, at [K], der er en medievant person, ved at besvare journalistens spørgsmål vedrørende hans tidligere hustru må have været klar over, at avisen ville kunne bringe interviewet om ”Vild med dans” i en sammenkædning med omtale af hans tidligere hustru og skilsmisse. Vi finder derfor, at der ikke er grundlag for at udtale kritik heraf.

To medlemmer – Lene Sarup og Ole Askvig – udtaler:

Uanset, at der er tale om omtale af en kendt person, finder vi, at der ikke er grundlag for at benytte omtalen af [K]s deltagelse i programmet ”Vild med dans” til tillige at inddrage omtalen af hans tidligere hustru og skilsmisse som sket, uanset at der måtte være dækning for de anførte udsagn. Vi har herved lagt vægt på, at der er tale om forhold af ældre dato, der ikke har almen interesse, og at [K] over for journalisten gav udtryk for, at han ikke ønskede at udtale sig herom. Vi finder på denne baggrund, at avisens omtale af [K]s tidligere hustru og skilsmisse som sket er en krænkelse af privatlivets fred og udtaler sin kritik heraf.

Alle fire medlemmer udtaler i øvrigt:

Nævnet finder endvidere, at [K]s omtale af hans forhold til kæresten er gengivet i artiklen med en sproglig formulering, der på uheldig måde afviger fra hans udtalelse under interviewet. Nævnet finder imidlertid, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik heraf.

Da der er stemmelighed, er formandens stemme afgørende, og Pressenævnet udtaler ikke kritik i sagen.

Afgjort den 22. november 2005.