Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om bade- og bådebroer

 

I medfør af § 19 i lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 243 af 5. april 1994, som ændret ved lov nr. 311 af 19. april 2006, fastsættes:

§ 1. Bade- og bådebroer må ikke anbringes på søterritoriet uden tilladelse, jf. lov om kystbeskyttelse § 16 a, stk. 1, nr. 2.

§ 2. Kommunalbestyrelsen behandler ansøgninger om bade- og bådebroer med de undtagelser, der følger af stk. 2 og 3. Hvis broerne udføres af andre materialer end træ, eller hvis broerne kan anvendes til andet formål end badning og fortøjning af både, skal det pågældende miljøcenter under Miljøministeriet høres om ansøgningen.

Stk. 2. Kystdirektoratet behandler ansøgninger om anbringelse af bade- eller bådebroer, der udføres som en mole eller tilsvarende konstruktion, der hindrer fri vandgennemstrømning langs kysten.

Stk. 3. Bade- og bådebroer efter stk. 1 og 2 må ikke anlægges sådan, at de hindrer eller vanskeliggør almenhedens færdsels- og opholdsret efter naturbeskyttelsesloven §§ 22-26.

Stk. 4. Stk. 1, 2 og 3 gælder ikke for broer, der skal anbringes i erhvervshavne eller lystbådehavne.

§ 3. Kystdirektoratet henholdsvis kommunalbestyrelsen fastsætter i tilladelsen nærmere vilkår.

Stk. 2. Ansøgninger om tilladelser og afgørelser efter § 2 skal skriftligt meddeles ejere af naboejendomme. Ansøgningerne og afgørelserne skal offentliggøres ved meddelelse i stedlige blade eller på Kystdirektoratets hjemmeside, hvis de er af væsentlig betydning eller har almindelig offentlig interesse. Offentliggørelsen skal ske samtidig med, at ansøgningen sendes i høring, og tilladelsen meddeles ansøgeren, jf. lov om kystbeskyttelse § 16 b, stk. 1.

Stk. 3. Vilkår for tilladelse efter § 2 og § 3, stk. 1, kan af Kystdirektoratet tinglyses på ejendommen for ejerens regning, jf. lov om kystbeskyttelse § 16 b, stk. 2.

§ 4. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 2, stk. 1, kan påklages til Kystdirektoratet, hvis afgørelser af klager ikke kan påklages til transport- og energiministeren.

Stk. 2. Kystdirektoratets afgørelser efter § 2, stk. 2, kan påklages til transport- og energiministeren.

Stk. 3. En afgørelse kan påklages af den, afgørelsen er rettet til, og af enhver, der må antages at have en væsentlig individuel interesse i sagen, jf. lov om kystbeskyttelse § 18, stk. 1.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens henholdsvis Kystdirektoratets afgørelser efter § 2 kan påklages af Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark og Fritidshusejernes Landsforening, jf. lov om kystbeskyttelse § 18, stk. 2.

Stk. 5. Klage indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen, henholdsvis Kystdirektoratet, som videresender klagen til Kystdirektoratet, henholdsvis transport- og energiministeren, med bemærkninger, den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i grundlaget for afgørelsen, jf. lov om kystbeskyttelse § 18, stk. 4.

Stk. 6. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende eller offentliggjort. Kystdirektoratet og transport- og energiministeren kan dog se bort fra fristen, når omstændighederne taler derfor, jf. lov om kystbeskyttelse § 18, stk. 5.

Stk. 7. Rettidig klage har opsættende virkning. Dog kan den myndighed, der har truffet afgørelsen, bestemme, at uopsættelige reparations- og afværgeforanstaltninger skal iværksættes uanset rettidig klage, jf. lov om kystbeskyttelse § 18, stk. 6.

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. marts 2007.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 489 af 28. september 1981 om bade- og bådebroer.

Stk. 3. Sager efter ovennævnte bekendtgørelse, som amtsrådene, herunder Bornholms Kommunalbestyrelse, ikke har færdigbehandlet inden denne bekendtgørelse træder i kraft, overføres til vedkommende kommunalbestyrelse.

Transport- og Energiministeriet, den 12. marts 2007

Flemming Hansen

/Jess Nørgaard