Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse
af
første og anden tillægskonvention af henholdsvis
18. september 1985 og 11. april 1996 til konventionen af
5. januar 1983 med Schweiz om social sikring

 

Danmark har henholdsvis den 18. september 1985 og 11. april 1996 i Bern undertegnet første og anden tillægskonvention til konventionen af 5. januar 1983 mellem Danmark og Schweiz om social sikring, jfr. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 18 af 6. marts 1984, Lovtidende C.

Første tillægskonvention af 18. september 1985 har følgende ordlyd:

Tillægskonvention til konventionen af 5. januar 1983 mellem Kongeriget Danmark og Det Schweiziske Edsforbund om social sikring

Den danske regering og det schweiziske forbundsråd er enige om at ændre og supplere konventionen af 5. januar 1983 om social sikring i det følgende benævnt konventionen således:

Artikel 1

1. Artikel 3, stk. 1, A), c), i konventionen affattes således:

»c) forsikring mod ulykker under arbejde og uden forbindelse med arbejde samt mod erhvervssygdomme;«.

2. Artikel 3, stk. 1, B), f), i konventionen affattes således:

»f) socialpension;«.

3. Artikel 13 i konventionen affattes således:

»1) Med forbehold af bestemmelserne i stk. 2 har danske statsborgere og deres efterladte på samme vilkår som schweiziske statsborgere og deres efterladte krav på almindelig pension og plejegodtgørelse efter den schweiziske alders-, efterladte- og invalideforsikring.

2) Almindelig pension for forsikrede, som er mindre end 50 pct. invalide, ydes danske statsborgere, så længe de har bopæl i Schweiz.«

4. Efter artikel 13 i konventionen indsættes som ny artikel 13 a:

»Artikel 13 a

For så vidt krav på ydelser efter den schweiziske lovgivning beror på et forsikringsforhold, betragtes ligeledes som forsikrede i medfør af denne lovgivning danske statsborgere,

a) som på tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtræden efter den schweiziske lovgivning har bopæl i Danmark eller er omfattet af loven om social pension; eller

b) som må opgive deres beskæftigelse eller virksomhed i Schweiz på grund af ulykkestilfælde eller sygdom, sålænge de modtager revalideringsydelser efter den schweiziske invalideforsikring eller forbliver i Schweiz. De er underlagt bidragspligt som ikke-erhvervsaktive.«

5. Artikel 16 i konventionen affattes således:

»1) Schweiziske statsborgere har ret til førtidspension på betingelse af, at de i den optjeningsperiode, der gælder efter lov om social pension i en sammenhængende bopælsperiode på dansk område i mindst 12 måneder har været fysisk og psykisk i stand til at udøve et normalt erhverv.

2) Ret til førtidspension på grund af sociale forhold for schweiziske statsborgere er yderligere betinget af, at de har haft fast bopæl på dansk område i mindst 12 måneder umiddelbart forud for indgivelse af ansøgningen om pension, og at behovet for pension opstod, mens de havde bopæl på dansk område.«

6. Artikel 17 i konventionen affattes således:

»1) Udbetaling af social pension til en schweizisk statsborger, der har bopæl på schweizisk område, kan kun ske, hvis vedkommende i den optjeningsperiode, der gælder efter lov om social pension, har været beskæftiget på dansk område i mindst 12 måneder som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende.

2) Selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, udbetales en pension, der er tilkendt en schweizisk statsborger bosat på dansk område dog fortsat på schweizisk område, hvis vedkommende i den optjeningsperiode, der gælder efter lov om social pension, har haft bopæl på dansk område i mindst 10 år, hvoraf mindst 5 år ligger umiddelbart forud for ansøgningen om pension.«

7. Artikel 18 i konventionen affattes således:

»1) Et medlem af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), som har opnået mindst 1 års pensionsanciennitet, skal anses for at have tilbagelagt en beskæftigelsesperiode på 12 måneder på dansk område;

2) hvis en person godtgør, at pågældende har været beskæftiget på dansk område i en periode forud for 1. april 1964, medregnes denne periode også;

3) hvis en person godtgør, at pågældende var selvstændig erhvervsdrivende på dansk område i en periode, medregnes denne periode også.«

8. Artikel 19 i konventionen affattes således:

»Uanset andre bestemmelser i denne konvention udbetales følgende tillæg og ydelser efter lov om social pension kun til personer bosat uden for dansk område, i det omfang det er fastsat i loven:

a) pensionstillæg;

b) hustrutillæg;

c) ægteskabstillæg;

d) personligt tillæg;

e) bistandstillæg;

f) plejetillæg;

g) invaliditetsydelse.«

9. Artikel 20 i konventionen affattes således:

»Uanset artikel 5 finder reglerne i lov om social pension om ophold i udlandet, der sidestilles med bopæl på dansk område ved opgørelse af bopælstid, ikke anvendelse på schweiziske statsborgere.«

10. Artikel 21 i konventionen affattes således:

»1) Bestemmelserne i artikel 5 giver ikke schweiziske statsborgere ret til pension efter overgangsbestemmelserne i de danske love af 7. juni 1972 om ret til pension for danske statsborgere, som har haft fast bopæl i Danmark i et nærmere fastsat tidsrum forud for ansøgningen om pension.

2) Når en person har erhvervet ret til folkepension og tillige alderspension efter schweizisk lovgivning, fastsættes folkepensionens størrelse uden anvendelse af overgangsbestemmelserne i lov om social pension om ret til fuld folkepension senest fra den 1. oktober 1989 for personer, som har haft fast bopæl i Danmark mindst 10 år efter det fyldte 15. år, heraf mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år, eller den tilsvarende bestemmelse i den tidligere lov om folkepension. Opfylder pensionisten betingelserne for ret til fuld folkepension ved anvendelse af en af de nævnte bestemmelser, eller i givet fald i medfør af bestemmelserne i denne konvention, og udgør de pensioner, der skal ydes af begge parter, sammenlagt mindre end en fuld dansk folkepension, yder den kompetente danske institution et tillæg svarende til forskellen. Ved denne beregning tages der alene hensyn til den schweiziske alderspension, i det omfang den ikke beror på bidrag til frivillig forsikring.«

11. Punkt 1 i slutprotokollen affattes således:

»1) Konventionens afsnit III, 2. kapitel, gælder ligeledes den schweiziske lovgivning om forsikring ved ulykker uden forbindelse med arbejde.«

12. Punkt 5 i slutprotokollen affattes således:

»5) Når en dansk statsborger samtidig har erhvervet ret til en dansk førtidspension, hvis beløb er fastsat efter de indtil 1. oktober 1984 gældende regler, og en schweizisk invalide- eller enkepension, nedsættes tiden fra tilkendelsen af pensionen, indtil den normale pensionsalders indtræden ved beregningen af den danske pension, efter forholdet mellem det antal bopælsår, som den pågældende har tilbagelagt på dansk område forud for forsikringsbegivenhedens indtræden, efter at pågældende har opnået den nedre aldersgrænse, som er foreskrevet i dansk lovgivning, og den samlede længde af de bopæls- og forsikringsperioder, som den pågældende forud for forsikringsbegivenhedens indtræden har tilbagelagt efter begge de kontraherende staters lovgivninger.

Medfører anvendelsen af stk. 1, at de pensioner, der skal ydes af begge kontraherende stater, sammenlagt kommer til at udgøre et lavere beløb end den pension, hvortil der er erhvervet ret alene efter dansk lovgivning, yder den kompetente danske institution et beløb svarende til forskellen. Artikel 39, stk. 2, 3. punktum, finder ikke anvendelse.

Personer, som har opnået ret til en dansk social pension på schweizisk område forud for 1. januar 1984, bevarer denne ret.«

13. Punkt 9 i slutprotokollen affattes således:

»9) Uanset konventionens artikel 6 kan en dansk statsborger med bopæl på schweizisk område ikke få tillagt førtidspension af sociale grunde.

Har en dansk statsborger med bopæl på schweizisk område efter denne konvention erhvervet ret til en pension for en bestemt periode efter schweizisk lovgivning, tages denne periode ikke i betragtning ved beregning af pension efter dansk lovgivning.«

14. Punkt 10 i slutprotokollen affattes således:

»10)Bopælsperioder, der er tilbagelagt efter dansk pensionslovgivning forud for den 1. april 1957, tages ikke i betragtning ved beregning af pension efter lov om social pension til schweiziske statsborgere med bopæl på schweizisk område.«

Artikel 2

1) Denne tillægskonvention begrunder ingen ret til ydelser for tiden forud for dens ikrafttræden.

2) Tidligere afgørelser hindrer ikke anvendelsen af denne tillægskonvention.

3) Pensioner, der er fastsat forud for denne tillægskonventions ikrafttræden, beregnes efter ansøgning på ny. De kan ligeledes fastsættes af administrationen på ny. Medfører denne nyvurdering en lavere ydelse, udbetales pensionen på det hidtidige grundlag.

Artikel 3

1) De kontraherende parter underretter skriftligt hinanden om afslutningen af de i love og forfatning fastsatte fremgangsmåder med hensyn til ikrafttræden af denne tillægskonvention. Tillægskonventionen træder i kraft den første dag i den anden måned, der følger efter modtagelsen af den sidste underretning.

2) Denne tillægskonvention har gyldighed for den samme periode og under de samme betingelser som konventionen.

Til bekræftelse heraf har de kontraherende staters befuldmægtigede undertegnet denne konvention og forsynet den med segl.

Udfærdiget i Bern, den 18. september 1985 i to originaltekster, den ene på dansk, den anden på tysk, idet begge tekster har samme gyldighed.

For den danske regering

Erik Thrane

For det schweiziske forbundsråd

J.-D. Baechtold

Anden tillægskonvention til konventionen af 5. januar 1983 mellem Kongeriget Danmark og Det Schweiziske Edsforbund om social sikring

Den danske regering

og

det schweiziske forbundsråd,

er bleget enige om at ændre og supplere konventionen af 5. januar 1983 om social sikring, som ændret ved tillægskonventionen af 18. september 1985, i det følgende kaldt konventionen således og har hertil som sine befuldmægtigede udnævnt:

for den danske regering:

Jan Marcussen

for det schweiziske forbundsråd:

M. Verena Brombacher

Efter at have udvekslet fuldmagter, som er blevet fundet at være i god og behørig form, er de befuldmægtigede blevet enige om følgende bestemmelser:

Artikel 1

1. Artikel 1 i konventionen ændres således:

(a) Artiklens hidtidige ordlyd bliver stk. 1 og f) affattes således:

»f) »at bo«

at have sædvanligt ophold;

og

»bopæl«

sædvanligt opholdssted;

og

»fast bopæl»

i relation til Schweiz i henhold til den schweiziske civillovgivning principielt stedet, på hvilket en person opholder sig med den hensigt at forblive der, og i relation til Kongeriget Danmark lovligt etableret sædvanligt opholdssted;«.

(b) Efter h) indsættes følgende nye i), j) og k):

»i) »flygtninge«

flygtninge i den betydning, der er tillagt dette udtryk i konventionen af 28. juli 1951 og protokollen af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling;

j) »statsløse«

statsløse personer i den betydning, der er tillagt dette udtryk i konventionen af 28. september 1954 om statsløse personers retsstilling;

k) »forordningen«

Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, i den til enhver tid gældende udformning.«

(c) I artikel 1 indsættes som nyt stykke:

»2) I denne artikel har andre udtryk den betydning, som er tillagt dem i den lovgivning, der finder anvendelse.«

2. Artikel 3, stk. 1, B), e) i konventionen affattes således:

»e) børnefamilieydelse og børnetilskud;«.

3. Artikel 4 i konventionen affattes således:

»Denne konvention gælder for

a) statsborgere i en kontraherende stat samt deres familiemedlemmer og efterladte i den udstrækning, disse har afledte rettigheder fra en statsborger;

b) flygtninge og statsløse samt deres familiemedlemmer og efterladte i den udstrækning, disse har afledte rettigheder fra de nævnte flygtninge og statsløse, når de bor på en af de kontraherende staters område; der tages forbehold for gunstigere bestemmelser i staternes lovgivning;

c) alle uanset statsborgerskab, ved anvendelsen af konventionens artikel 7, artikel 8, artikel 9, stk. 1 d) og e), artikel 9 a, stk. 2, artikel 11, artikel 11 a, afsnit III, andet og fjerde kapitel, samt afsnit IV og V.«

4. Artikel 6 i konventionen affattes således:

»1) Medmindre andet er bestemt i denne konvention, modtager de personer, der er nævnt i artikel 4, a), kontantydelser efter den i artikel 3, stk. 1, A), a) og b), samt B), f), nævnte lovgivning i fuldt omfang og uden nogen indskrænkning, så længe de bor på en kontraherende stats område eller i en anden stat, som forordningen finder anvendelse på. Ved bopæl på en kontraherende stats område gælder første punktum tilsvarende for de i artikel 4, b), nævnte personer.

2) Almindelig pension efter den schweiziske invalideforsikring for forsikrede, der er mindre end 50 pct. invalide, samt særlig pension og plejegodtgørelse efter den schweiziske alders-, efterladte- og invalideforsikring ydes kun personer, der har fast bopæl i Schweiz.

3) Husstandstillæg efter den schweiziske lovgivning om familietillæg ydes kun danske statsborgere, så længe den berettigede opholder sig i Schweiz med sin familie.«

5. Artikel 7 i konventionen affattes således:

»Medmindre andet er bestemt i artikel 8-11 a, finder lovgivningen i den kontraherende stat anvendelse, på hvis område en person opholder sig eller har erhvervsmæssig beskæftigelse eller virksomhed.«

6. Artikel 8, stk. 4, i konventionen ophæves.

7. Artikel 9 i konventionen affattes således:

»1) Anvendelse af schweizisk lovgivning

a) Schweiziske statsborgere, der udsendes til Danmark som medlemmer af schweizisk diplomatisk eller konsulær repræsentation, er omfattet af schweizisk lovgivning.

b) Danske statsborgere, som ansættes i Schweiz til at gøre tjeneste ved en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation, er omfattet af schweizisk lovgivning. De kan inden 6 måneder efter overtagelsen af hvervet eller efter denne konventions ikrafttrædelse vælge at være omfattet af dansk lovgivning.

c) Bestemmelserne i b) anvendes tilsvarende på danske statsborgere, som er beskæftiget i Schweiz i privat tjeneste hos en dansk statsborger, som er medlem af en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation, eller som gør tjeneste ved en sådan repræsentation.

d) Bestemmelserne i b), første punktum, anvendes tilsvarende på statsborgere i tredjestater, som gør tjeneste ved en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation i Schweiz, eller som i Schweiz er beskæftiget i privat tjeneste hos en af de i a) eller b) nævnte personer.

e) Dersom en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation i Schweiz beskæftiger personer, som er omfattet af schweizisk lovgivning, skal repræsentationen opfylde de almindelige pligter, som arbejdsgivere er pålagt efter denne kontraherende stats lovgivning. Det samme gælder for de i a) og b) nævnte statsborgere, der beskæftiger sådanne personer i privat tjeneste.

f) Bestemmelserne i a)-d) gælder ikke honorære medlemmer ved konsulære repræsentationer og deres ansatte.

2) Anvendelse af dansk lovgivning

a) Danske statsborgere, der udsendes til Schweiz som medlemmer af en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation, er omfattet af dansk lovgivning.

b) Schweiziske statsborgere, som ansættes i Danmark til at gøre tjeneste ved en schweizisk diplomatisk eller konsulær repræsentation, er omfattet af dansk lovgivning. De kan inden 6 måneder efter overtagelsen af hvervet eller efter denne konventions ikrafttrædelse vælge at være omfattet af schweizisk lovgivning.

c) Bestemmelserne i b) anvendes tilsvarende på schweiziske statsborgere, som er beskæftiget i Danmark i privat tjeneste hos en schweizisk statsborger, der er medlem af en schweizisk diplomatisk eller konsulær repræsentation, eller som gør tjeneste ved en sådan repræsentation.

d) Dersom en schweizisk diplomatisk eller konsulær repræsentation i Danmark beskæftiger personer, som er omfattet af dansk lovgivning, skal repræsentationen opfylde de almindelige pligter, som arbejdsgivere er pålagt efter denne kontraherende stats lovgivning. Det samme gælder for de i a) og b) nævnte statsborgere, der beskæftiger sådanne personer i privat tjeneste.

e) Bestemmelserne i a)-c) gælder ikke honorære medlemmer ved konsulære repræsentationer og deres ansatte.«

8. Efter artikel 9 i konventionen indsættes som ny artikel 9 a:

»Artikel 9 a

1) Danske statsborgere, som på schweizisk område gør tjeneste ved et tredjelands diplomatiske eller konsulære repræsentation, og som hverken er omfattet af dette lands lovgivning eller af dansk lovgivning, er omfattet af schweizisk lovgivning.

2) Stk. 1 gælder med hensyn til den schweiziske alders-, efterladte- og invalideforsikring tilsvarende for ægtefæller og børn til de i stk. 1 nævnte personer, når de opholder sig sammen med disse i Schweiz, og de ikke allerede er sikret efter schweizisk lovgivning.«

9. Efter artikel 11 i konventionen indsættes som ny artikel 11 a:

»Artikel 11 a

1) Forbliver en person under sin beskæftigelse på en kontraherende stats område efter artikel 8, 9, 10 eller 11 omfattet af den anden kontraherende stats lovgivning, gælder dette også for personens ægtefælle og børn, som opholder sig sammen med ham på den førstnævnte kontraherende stats område, såfremt de ikke selv er erhvervsmæssigt beskæftiget der.

2) Dersom ægtefællen og børnene i medfør af stk. 1 er omfattet af schweizisk lovgivning, er de forsikret i den schweiziske alders-, efterladte- og invalideforsikring.«

10. Artikel 12 i konventionen affattes således:

»1) Danske statsborgere, som ved invaliditetens indtræden var underlagt bidragspligt til den schweiziske alders-, efterladte- og invalideforsikring, modtager revalideringsydelser, så længe de opholder sig i Schweiz. Artikel 13, b), gælder tilsvarende.

2) Danske statsborgere, som ved invaliditetens indtræden ikke var underlagt bidragspligt til den schweiziske alders-, efterladte- og invalideforsikring, men alligevel er omfattet af forsikringen, modtager revalideringsydelser, så længe de har fast bopæl i Schweiz, såfremt de umiddelbart forud for invaliditetens indtræden har boet i Schweiz i en uafbrudt periode på mindst et år. Mindreårige børn har desuden krav på sådanne ydelser, når de har fast bopæl i Schweiz og enten er født der som invalide eller har opholdt sig der uafbrudt siden fødslen.

3) Danske statsborgere, der bor i Schweiz, som forlader Schweiz i en periode, der ikke overstiger 3 måneder, afbryder ikke deres bopælsperiode i Schweiz i relation til stk. 2.

4) Børn, der er født i Danmark som invalide, og hvis moder før fødslen ikke har opholdt sig i Danmark i mere end højst 2 måneder, er ligestillet med børn, der er født som invalide i Schweiz. Den schweiziske invalideforsikring dækker i tilfælde af en medfødt lidelse de udgifter, der opstår i de første 3 måneder efter barnets fødsel, i samme omfang som den skulle have afholdt disse udgifter i Schweiz.

5) Stk. 4 gælder også for børn, der er født som invalide uden for de kontraherende staters område; dog dækker den schweiziske invalideforsikring kun udgifterne ved ydelser i udlandet, når det af hensyn til barnets sundhedstilstand er nødvendigt, at de ydes der.«

11. Artikel 13 i konventionen affattes således:

»For så vidt krav på ydelser efter schweizisk lovgivning beror på et forsikringsforhold, betragtes også danske statsborgere som forsikrede i medfør af denne lovgivning,

a) når de på tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtræden efter schweizisk lovgivning bor i Danmark eller er omfattet af loven om social pension; eller

b) i et år efter tidspunktet for afbrydelsen af arbejdet med påfølgende invaliditet, når de må opgive deres erhvervsmæssige beskæftigelse eller virksomhed i Schweiz på grund af en ulykke eller sygdom, og deres invaliditet er konstateret i dette land; de skal stadig betale bidrag til alders-, efterladte- og invalideforsikringen på samme måde som, hvis de havde fast bopæl i Schweiz;

c) når de efter ophør med deres erhvervsmæssige beskæftigelse eller virksomhed modtager revalideringsydelser fra den schweiziske invalideforsikring; de er underlagt bidragspligt til den schweiziske alders-, efterladte- og invalideforsikring;

d) når de modtager en pension efter dansk lovgivning på grund af invaliditet eller alder eller har krav på en sådan pension.«

12. Artikel 13 a i konventionen affattes således:

»1) Med forbehold af bestemmelserne i stk. 2-4 har danske statsborgere og deres efterladte på samme vilkår som schweiziske statsborgere og deres efterladte krav på almindelig pension og plejegodtgørelse efter den schweiziske alders- og efterladteforsikring.

2) Har danske statsborgere eller deres efterladte, som bor i en stat, hvor forordningen finder anvendelse, krav på en almindelig brøkpension, der højst udgør 10 pct. af den fulde almindelige pension, får de i stedet for brøkpensionen udbetalt en engangsydelse svarende til pensionens kontantværdi. Dersom danske statsborgere eller deres efterladte, som har oppebåret en sådan brøkpension, endeligt forlader Schweiz for at slå sig ned i en stat, hvor forordningen finder anvendelse, får de ligeledes en sådan engangsydelse udbetalt, der svarer til kontantværdien af deres pension på tidspunktet for udrejsen.

3) Dersom den almindelige brøkpension andrager mere end 10 pct., men højst 20 pct. af den fulde almindelige pension, kan danske statsborgere eller deres efterladte, som bor i en stat, hvor forordningen finder anvendelse eller som endeligt forlader Schweiz for at slå sig ned i en stat, hvor forordningen finder anvendelse, vælge mellem at få pensionen udbetalt løbende eller at få en engangsydelse. Valget skal træffes under pensionssagens behandling, når den berettigede ved forsikringsbegivenhedens indtræden opholder sig uden for Schweiz, eller, i tilfælde af flytning fra Schweiz, når den berettigede allerede har modtaget en pension i Schweiz.

4) Efter at den schweiziske forsikring har udbetalt en engangsydelse, kan der ikke længere gøres krav gældende mod forsikringen på grundlag af de indtil da indbetalte bidrag.

5) Stk. 2-4 finder tilsvarende anvendelse på den almindelige pension efter den schweiziske invalideforsikring, når den berettigede er fyldt 55 år, og der ikke kan forventes en nyvurdering af de helbredsmæssige forudsætninger for pensionen.«

13. I artikel 14 i konventionen indsættes som nyt stk.:

»2) Ved anvendelsen af stk. 1

a) medregnes perioder, i hvilke en person har været fritaget for at være forsikret i den schweiziske alders-, efterladte- og invalideforsikring, ikke som bopælstid i Schweiz;

b) regnes bopælstiden ikke for afbrudt, når en person i løbet af et kalenderår ikke har forladt Schweiz i en længere periode end 3 måneder. Undtagelsesvis kan denne frist på 3 måneder forlænges.«

14. Artikel 15 i konventionen ophæves.

15. Artikel 17 i konventionen affattes således:

»1) Schweiziske statsborgere, som har fast bopæl på schweizisk område eller i en tredjestat, hvor forordningen finder anvendelse, kan få social pension udbetalt, når de i den optjeningsperiode, der gælder efter lov om social pension, i mindst 12 måneder har været beskæftiget som arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende på dansk område.

2) Selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, udbetales social pension, der er tilkendt schweiziske statsborgere, fortsat efter deres flytning til schweizisk område eller til en stat, hvor forordningen finder anvendelse, såfremt vedkommende på det tidspunkt, da de erhvervede ret til pension, i mindst 10 år, hvoraf mindst 5 år ligger umiddelbart forud for ansøgningen om pension, har opfyldt de betingelser om fast bopæl i Danmark, som er fastsat i loven om social pension vedrørende ret til pension for andre end danske statsborgere.«

16. Artikel 19 i konventionen ophæves.

17. Artikel 21 i konventionen ophæves.

18. Artikel 28 i konventionen affattes således:

»1) Dersom en person, som flytter sin bopæl eller sin beskæftigelse eller virksomhed fra Danmark til Schweiz, inden 3 måneder efter sin udtræden af den danske lovmæssige dagpengesikring ved sygdom eller fødsel forsikres hos en schwezisk forsikringsinstitution med hensyn til dagpenge, medregnes de af denne person tilbagelagte forsikringsperioder i den danske ordning ved afgørelsen af retten til ydelser.

2) Med hensyn til retten til dagpenge ved fødsel medregnes forsikringsperioder efter stk. 1 dog kun, hvis den sikrede i de sidste 3 måneder har været forsikret hos en schweizisk forsikringsinstitution.«

19. Punkt 2 i slutprotokollen til konventionen ophæves.

20. Punkt 3, b), i slutprotokollen til konventionen affattes således:

»b) om alders-, efterladte- og invalideforsikring for schweiziske statsborgere, som er beskæftiget i udlandet i tjeneste hos Edsforbundet eller en af forbundsrådet angivet institution;«

21. Punkt 4 i slutprotokollen til konventionen affattes således:

»1) Bestemmelserne i artikel 5 giver ikke schweiziske borgere ret til pension efter overgangsbestemmelserne i de danske love af 7. juni 1972 om ret til pension for danske statsborgere, der har haft fast bopæl på dansk område i et nærmere fastsat tidsrum forud for ansøgningen om pension.

2) Når en person samtidig har erhvervet ret til folkepension og tillige alderspension efter schweizisk lovgivning, fastsættes folkepensionens størrelse uden anvendelse af overgangsbestemmelserne i lov om social pension om ret til fuld folkepension senest fra den 1. oktober 1989 for personer, som har haft fast bopæl i Danmark i mindst 10 år efter det fyldte 15. år, heraf mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år, eller den tilsvarende bestemmelse i den tidligere lov om folkepension. Opfylder pensionisten betingelserne for ret til fuld folkepension ved anvendelse af en af de nævnte bestemmelser, eller i givet fald i medfør af bestemmelserne i denne konvention, og udgør de pensioner, der skal ydes af begge parter, sammenlagt mindre end en fuld folkepension, yder den kompetente danske institution et tillæg svarende til forskellen. Ved denne beregning tages der kun hensyn til den schweiziske alderspension i det omfang, den ikke beror på bidrag til den frivillige forsikring.«

22. Punkt 8 i slutprotokollen til konventionen ophæves.

23. Punkt 9, stk. 1, i slutprotokollen til konventionen ophæves.

24. Punkt 12 i slutprotokollen til konventionen ophæves.

25. Punkt 13 i slutprotokollen til konventionen affattes således:

»Ved anvendelse af artikel 29 om ret til dagpenge ved sygdom eller fødsel efter dansk lovgivning anses en selvstændig erhvervsdrivende eller en arbejdstager (i tilfælde, hvor den sidstnævntes aktuelle arbejdsindtægt ikke er egnet som grundlag for beregning af dagpenge) for i perioder, der er tilbagelagt i Schweiz inden for referenceperioden, og som skal medregnes, at have haft en gennemsnitlig indtjening af en størrelse, der svarer til den, der bliver lagt til grund ved beregningen af dagpenge for de perioder, der er tilbagelagt efter dansk lovgivning i referenceperioderne.«

Artikel 2

Tillægskonventionen af 18. september 1985 til konventionen af 5. januar 1983 mellem Kongeriget Danmark og Det Schweiziske Edsforbund om social sikring får betegnelsen »Første Tillægskonvention til konventionen af 5. januar 1983 mellem Kongeriget Danmark og Det Schweiziske Edsforbund om social sikring.«

Artikel 3

1) Denne tillægskonvention gælder også for forsikringstilfælde, der er indtrådt før dens ikrafttrædelse.

2) Denne tillægskonvention begrunder ingen ret til ydelser for tiden forud for dens ikrafttrædelse.

3) Tidligere afgørelser hindrer ikke anvendelsen af denne tillægskonvention.

4) Pensioner, der er fastsat forud for denne tillægskonventions ikrafttrædelse, beregnes efter ansøgning på ny. De kan ligeledes omberegnes efter beslutning af pensionsmyndigheden. Medfører omberegningen en lavere pension, udbetales pensionen med det hidtidige beløb.

Artikel 4

1) De kontraherende stater underretter skriftligt hinanden om afslutningen af de i love og forfatning fastsatte fremgangsmåder med hensyn til ikrafttrædelsen af denne tillægskonvention. Tillægskonventionen træder i kraft den første dag i den anden måned, der følger efter modtagelsen af den sidste underretning.

2) Denne tillægskonvention har gyldighed for samme periode og under de samme betingelser som konventionen.

Til bekræftigelse heraf har de kontraherende staters befuldmægtigede undertegnet denne tillægskonvention og forsynet den med segl.

Udfærdiget i Bern, den 11. april 1996, i to originaltekster, den ene på tysk, den anden på dansk; idet begge tekster har samme gyldighed.

For den danske regering:

Jan Marcussen

For det schweiziske forbundsråd:

M. V. Brombacher

Første tillægskonvention af 18. september 1985 trådte i kraft den 1. oktober 1986 og anden tillægskonvention af 11. april 1996 trådte i kraft den 1. oktober 1997.

Konventionen og tillægskonventionerne gælder ikke for Færøerne og Grønland.

 

Udenrigsministeriet, den 12. november 1998

Niels Helveg Petersen