Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Klager – en virksomhed – klagede over en række artikler bragt i Berlingske Tidende.

For så vidt angår klagepunkterne 1, 2 og 4 bemærkede Pressenævnet, at artiklernes beskrivelse af de omhandlede forhold som tilfælde af ”bestikkelse” ses at have fornøden dækning i klagers egen redegørelse af 18. august 2005, hvori selskabets ledelse ”dybt beklager”, at ”to medarbejdere havde medvirket til bestikkelse”. Idet nævnet i øvrigt skal henvise til det, Berlingske Tidende havde anført i anledning af disse klagepunkter, fandt nævnet derfor ikke grundlag for at udtale, at god presseskik var blevet tilsidesat i forbindelse med de pågældende artikler.

Ad klagepunkt 3 bemærkede nævnet, at de formuleringer af vurderende karakter, som indgik i den omhandlede artikel, herunder udtrykket ”dybt ulovlige forretningsmetoder”, ikke ses at gå ud over rammerne for den redaktionelle formuleringsfrihed. De enkelte formuleringer ses efter den sammenhæng, hvori de indgik, endvidere ikke at give anledning til tvivl om, at der alene var tale om en gengivelse af de pågældende journalisters egne vurderinger som led i en kritisk journalistisk reportage.

Det samme gør sig efter nævnets opfattelse gældende i forbindelse med Berlingske Tidendes brug af ordet ”skandale” i overskriften til den artikel, der omtales under klagepunkt 5, samt avisens udlægning af udtalelserne fra klagers kommunikationsdirektør i forbindelse med artiklen under klagepunkt 6.

Tilsvarende fandt nævnet, for så vidt angår klagepunkt 7, ikke, at det gik ud over rammerne for den redaktionelle formuleringsfrihed at konstatere, at der på baggrund af den oplyste størrelse af klagers omsætning under Oil for Food-programmet ikke havde været ”småpenge” på spil for selskabet.

Endelig bemærkede nævnet om den artikel, der blev omtalt under klagepunkt 14, at artiklens indledende vurdering af den belastning, sagen udgjorde for klagers koncerndirektør, umiddelbart ses at have baggrund i artiklens senere omtale af en række personlige henvendelser til koncerndirektøren fra selskabets tidligere repræsentant i Irak.

Nævnet fandt på ovennævnte baggrund ikke grundlag for at udtale kritik i anledning af de artikler, der omtales under klagepunkterne 3, 5, 6, 7 og 14.

For så vidt angår klagepunkt 10, konstaterede nævnet, at der ikke som anført i den omhandlede artikel var tale om en ordret gengivelse af klagers redegørelse af 18. august 2005. Uanset at artiklen herved havde fået et fejlagtigt indhold, mener nævnet dog ikke, at denne fejl var af en så alvorlig karakter, at der var grundlag for at anse god presseskik for tilsidesat. Nævnet lagde herved vægt på, at udtrykket ”bestikkelse”, selvom det i relation til det konkrete citat måtte anses for fejlagtigt, dog indgik i redegørelsens sidste afsnit som en beskrivelse af de selv samme ”uregelmæssigheder”, som citatet vedrører, jf. det ovenfor anførte vedrørende klagepunkterne 1, 2 og 4.

I anledning af klagepunkt 11 bemærkede Pressenævnet, at nævnet ikke havde mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af faktiske forhold, som parterne var uenige om. Nævnet havde derfor heller ikke mulighed for at efterprøve, hvorvidt Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet som anført af Berlingske Tidende måtte antages at have indledt sin efterforskning på foranledning af avisens omtale af sagen.

Endelig bemærkede nævnet, for så vidt angår klagepunkt 15, at det havde været ønskeligt, om det af tekstboksen til den pågældende artikel var fremgået, at klager af egen drift faktisk havde valgt at orientere FN og Udenrigsministeriet om sagen allerede i juni 2004, inden Berlingske Tidendes angivelige afsløring af sagen i august 2005. Henset til at orienteringen af FN og Udenrigsministeriet fremgik andetsteds i den pågældende artikel, mente nævnet dog ikke, at der var grundlag for at anse god presseskik for tilsidesat i denne forbindelse.

Nævnet fandt herefter ikke, at god presseskik var overtrådt i forhold til nogen af de opretholdte klagepunkter.

Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-231

 

Grundfos har klaget til Pressenævnet over en række artikler i Berlingske Tidende i perioden fra den 19. august til den 12. september 2005, idet virksomheden mener, at god presseskik er tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

1.1. Grundfos redegørelse af 18. august 2005

Den 18. august 2005 udsendte Grundfos en redegørelse af følgende ordlyd til en række udvalgte avisredaktioner, herunder Berlingske Tidende:

”Pressemeddelelse:

Grundfos’ involvering i FN’s Oil for Food-program for Irak

Et af Grundfos-koncernens salgsselskaber har modtaget et standardbrev fra FN’s uafhængige undersøgelseskommission vedrørende organisationens Oil for Food Programme for Irak (1996-2003). I brevet udbeder FN sig information om, hvorvidt Grundfos er vidende om betaling af returkommission til irakiske myndigheder. Informationerne vil indgå i undersøgelseskommissionens rapport, der ventes offentliggjort i efteråret. Det er på den baggrund vigtigt for os at præcisere følgende omkring Grundfos’ involvering i Oil for Food-programmet.

Tidsforløb:

1996-2003: Grundfos-koncernen leverer under det humanitære Oil for Food-program drikkevandspumper til Irak. Alle ordrer og efterfølgende fakturaer går gennem FN’s sanktionskomité i New York, hvor de granskes og godkendes.

Maj 2004: Koncernledelsen beslutter at foretage en intern kontrol af alle koncernens transaktioner under Oil for Food-programmet.

Juni 2004: Koncernledelsen må med beklagelse konstatere, at der er uregelmæssigheder i forbindelse med to gennemførte ordrer. De to ordrer er indgået i perioden 2001-2002. Det konstateres derudover, at der har været gjort forberedelser til en tilsvarende transaktion i en handel, der blandt andet grundet krigs-udbruddet ikke blev til noget. To medarbejderes ansættelse bringes til ophør, idet det er dokumenteret, at de pågældende salgs-medarbejdere har accepteret at betale returkommission til de irakiske myndigheder.

Juni 2004: Grundfos underretter omgående Udenrigsministeriet og FN om resultatet af den interne undersøgelse. Samtidig tilbyder Grundfos at stille alt materiale vedrørende alle koncernens ordrer under Oil for Food til rådighed for FN’s uafhængige undersøgelseskommission.

September 2004: Medlemmer af FN’s uafhængige undersøgelses-kommission besøger på Grundfos’ initiativ hovedsædet i Bjerringbro, hvor alle relevante papirer lægges frem og overdrages til kommissionen.

August 2005: Et af koncernens salgsselskaber modtager det tidligere omtalte brev uanset, at FN som nævnt allerede i 2004 fik fuld orientering om de to ordrer. Grundfos gør undersøgelses-kommissionen opmærksom på dette og meddeler, at man intet yderligere har at tilføje.

Udtalelse fra Grundfos-koncernens ledelse:

”Grundfos ser med den største alvor på det, der er sket på trods af vore regler og interne kontrolsystemer. Vi beklager dybt, at to medarbejdere har medvirket til bestikkelse i forbindelse med Grundfos’ salg af pumper under Oil for Food-programmet, og vi har gjort alt for åbent at samarbejde med FN i New York for at få sagen opklaret og afsluttet på tilfredsstillende vis. Grundfos har ikke yderligere kommentarer til sagen, før vi modtager en konklusion fra FN’s undersøgelseskommission,” siger koncernchef Jens Jørgen Madsen.

Med venlig hilsen

Sune Salling-Mortensen

koncern-kommunikationsdirektør

Grundfos Management A/S”

1.2. Berlingske Tidendes artikler den 19. august 2005

Den 19. august 2005 bragte Berlingske Tidende følgende artikel under overskriften ”73 danske virksomheder under mistanke for korruption i Irak” på avisens forside:

”FN kræver, at et bredt udsnit af danske virksomheder nu redegør for deres samhandel med Saddam Husseins styre før Irak-krigen. Er svarene ikke tilfredsstillende, bliver de sat i gabestok. Grundfos erkender bestikkelse.

Korruptionsskandalen i FNs nødhjælpsprogram Oil-for-Food ruller nu for fuld kraft ind over dansk erhvervsliv. Mindst 73 danske virksomheder - store som små - der handlede med Saddam Husseins styre fra 1996 til 2003 skal nu over for FN redegøre for, at deres forretningsmetoder var lovlige.

I aftes erkendte en af Danmarks største virksomheder, Grundfos, beskæmmet, at virksomheden i to tilfælde havde bestukket irakiske embedsmænd i 2001-02. Et tredje forsøg på bestikkelse blev forpurret af krigsudbruddet i 2003. Erkendelsen kom, fordi Berlingske Tidende var i gang med at afdække danske virksomheders engagement i det skandaleramte FN-program.

»Grundfos ser med største alvor på det, der er sket. Vi beklager dybt, at to medarbejdere har medvirket til bestikkelse,« siger koncernchef Jens Jørgen Madsen.

Efter en intern undersøgelse valgte Grundfos allerede for et år siden at fyre de to medarbejdere og orientere FNs undersøgelses-kommission om forholdene.

FNs særlige undersøgelseskommission arbejder i disse dage på højtryk for at færdiggøre en rapport, der skal afdække svindel med programmet, der havde en værdi på 64,2 mia. dollar for de involverede 4.500 firmaer fra hele verden, som deltog i Oil-for-Food.

Danske virksomheder har ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsen omsat for 3,2 mia. kr. på FN-programmet. Berlingske Tidende har gennemgået en kommissionsrapport, der viser, at mindst 73 danske virksomheder hentede ordrer hos Saddams embeds-mænd, der blev betalt af oliesalget.

FNs undersøgelseskommission har nu sendt breve til samtlige virksomheder, der har været involveret i Oil-for-Food. I brevene kræver FN, at virksomhederne dels redegør for egne aktiviteter og opfordrer virksomhederne til at angive konkurrenter og samarbejdspartnere.

Sidste oktober konkluderede en CIA-rapport, at der var begået korruption for 1,7 mia. dollar.

At det kunne komme så vidt skyldes ifølge den tidligere danske FN-chef og arkitekt bag Oil-for-Food-programmet, Henrik Olesen, at udformningen af programmet gav Saddams embeds-mænd og virksomhederne vide muligheder for korruption.

»Sikkerhedsrådet lavede en stor fejl, da de gik ind på Iraks krav om, at det var Irak, der skulle indgå kontrakterne med firmaerne. Og at der ikke var mulighed for fra FNs side, at kontrollere, hvad der foregik.«

Den tidligere FN-chef beklager i dag, at FN kun kontrollerede for, at ordrerne ikke handlede om våben. Korruptionsbekæmpelse var ikke mandatet.

En halv snes danske virksomheder har i de seneste uger henvendt sig til Dansk Industri, DI, for at høre, hvordan de skal stille sig til brevet fra FN. DI opfordrer firmaerne til at sige sandheden.

»Lad være med at forklare jer ud af noget. Sig tingene som de er,« siger Marianne Castenskiold, chefkonsulent i DI, der understreger, at virksomhedernes egne jurister skal sættes ind, hvis de får problemer.”

Af en tekstboks på forsiden fremgår følgende:

”Oil-For-Food

FNs nødhjælpsprogram Oil-For-Food var med en samlet værdi af 64,2 mia. dollar en af historiens største nødhjælpsoperationer.

Operationen, som kørte fra 1996 til 2003 skulle redde den nødlidende irakiske civilbefolkning fra at gå til grunde. Irakerne fik lov at købe nødhjælp for penge, de tjente på at sælge olie.

FN overvågede oliesalget og kontrollerede, at irakerne ikke købte våben for pengene. FN tjekkede ikke, om virksomheder bestak de irakiske embedsmænd for at opnå ordrer.

FN skriver til samtlige 4.500 virksomheder - herunder 73 danske - og beder dem redegøre for deres handler.”

Forsiden til avisens tillæg ”Business” samme dag har følgende overskrift ”Grundfos: Ja vi bestak” med tilhørende underrubrik:

”Den danske industrigigant Grundfos erkender i to tilfælde at have brugt bestikkelse for at få del i store ordrer i Irak. Milliarderne flød i et gigantisk nødhjælpsprogram under Saddam Hussein-styret, og det fik Grundfos-medarbejdere til at bestikke embedsmænd for at få del i ordrerne, erkender Grundfoschefen Jens Jørgen Madsen.”

I tillægget ”Business” er samme dag under overskriften ”Grundfos indrømmer bestikkelse i Irak” bragt følgende artikel:

”Ulovligt. Den danske pumpekoncern Grundfos brugte dybt ulovlige forretningsmetoder, da det familieejede danske industriikon handlede med Irak i 2001 og 2001. Koncernen bestak i to tilfælde embedsmænd og har nu fyret to medarbejdere for det.

Pletfri etik og høj moral er to kodeord, der betyder meget i pumpekoncernen Grundfos, en af Danmarks største industrivirksomheder. Det siger koncernledelsen i hvert fald herhjemme.

Men ét er hvad man fortæller danskerne, noget andet er, hvordan man opfører sig i udlandet.

Det viser en alvorlig sag om bestikkelse i Irak, som selskabet selv er skyld i at være havnet i. Grundfos brugte nemlig bestikkelse af Sadam-styrets embedsmænd for at løbe med ordrer på pum-per, der skulle forsyne den irakiske civilbefolkning med drikke-vand. Ordrerne var en del af FNs gigantiske nødhjælpsprogram Oil for Food, et program, som senere har vist sig at være en ren pengemaskine for Sadam Husseins embedsmænd og for virksomheder som Grundfos, der villigt finansierede bestikkelsen med returkommissioner.

Dokumentationen for bestikkelsses-sagerne sendte Grundfos selv ud i går, da det stod klart, at Berlingske Tidende ville afdække sagen. I redegørelsen fremgår det, at de to medarbejdere, der stod for bestikkelsen af embedsmændene nu er blevet fyret. Det skete i juni, da en intern kontrol i virksomheden afslører uregelmæssigheder.

De to medarbejdere havde betalt returkommission til de irakiske myndigheder og fik derfor ordren på de såkaldte overrislings-pumper.

Handlerne blev godkendt af FN i New York, som udelukkende var på vagt over for skjulte våbenindkøb. Aftalerne blev ikke re-videret med henblik på at afsløre korruption.

Grundfos markedsfører sig på, at man skal opføre sig ordentligt, og derfor er sagen et alvorligt prestigetab for koncernen.

»Grundfos ser med den største alvor på det, der er sket på trods af vore regler og interne kontrolsystemer. Vi beklager dybt, at to medarbejdere har medvirket til bestikkelse i forbindelse med Grundfos' salg af pumper under Oil for Food-programmet, og vi har gjort alt for åbent at samarbejde med FN i New York for at få sagen opklaret og afsluttet på tilfredsstillende vis,« siger kon-cernchef Jens Jørgen Madsen.

Jens Jørgen Madsen har ikke yderligere kommentarer, før koncernen modtager en konklusion fra FN's undersøgelseskommission. Grundfos valgte i går aftes at sende en redegørelse for forløbet til pressen. Ifølge koncern-kommunikationsdirektør Sune Salling-Mortensen skete det for at tage luften ud af de afsløringer, som Berlingske Tidende var på vej med i sagen.

Grundfos havde efter den Første Golfkrig et salgs- og marketing kontor i Bagdad, som samarbejdede tæt med Saddam-styret og med flere FN-organisationer, herunder Oil for Food administrati-onen.

Grundfos har ifølge egne oplysninger haft »et betydeligt antal ordrer« under Oil-for-Food programmet. Ud over at have udført ulovligheder i de to tilfælde indrømmer Grundfos, at have forbe-redt yderligere en bestikkelsessag for at løbe med ordrer for snuden af konkurrenterne. Kun på grund af krigsudbruddet i 2003 blev ordren ikke til noget.

Grundfos' handlinger er en del af den mosaik af ulovligheder, der er fulgt i kølvandet på Oil for Food programmet, og som nu er årsag til, at FN har nedsat en undersøgelseskommission, der skal kulegrave samtlige 4.500 virksomheders samhandel med Saddam-regimet.

Berlingske Tidende har gennemgået 300 siders FN-rapporter og fundet i alt 73 danske virksomheder, som på grund af bestikkelsessagerne nu - skyldige eller ej - er i FNs søgelys mistænkt for korruption.”

En tekstboks med tilknytning til artiklen har følgende ordlyd:

”Danmark og Oil for Food

Fra 1996 til 2003 solgte danske virksomheder varer og tjeneste-ydelser for 3,2 mia. kr. via FNs nødhjælpsprogram Oil for Food. Saddam-styret fik lov til at sælge olie mod at lade pengene gå til indkøb af mad, medicin og andre varer og tjenesteydelser, som kunne forhindre det krigshærgede land i at bryde helt sammen.

Det var Erhvervs- og Byggestyrelsen, som formidlede kontakt mellem de danske virksomheder og FN-systemet, som godkendte handlerne. Styrelsen har udarbejdet følgende oversigt over antallet af handelstilladelser til virksomhederne samt det samlede beløb i mio. kr. i de år, Oil for Food kørte.

Opgørelse over udstedte tilladelser:

Antal Samlet beløb i mio. kr.

2003: 99 106

2002: 333 942

2001: 323 905

2000: 268 872

1999: 115 229

1998: 165 128

1997: 59 46

1996: 22 15”

I yderligere en tekstboks hedder det:

”Bodsgang i Bjerringbro

I går valgte Grundfos selv at gå til bekendelse og indrømme at have begået bestikkelse. Koncernens redegørelse er følgende:

- 1996-2003: Grundfos-koncernen leverer under det humanitære Oil for Food-program drikkevandspumper til Irak. Alle ordrer og efterfølgende fakturaer går gennem FN's sanktionskomité i New York, hvor de granskes og godkendes.

- Maj 2004: Koncernledelsen laver en intern kontrol af alle koncernens transaktioner under Oil for Food-programmet.

- Juni 2004: Koncernledelsen konstaterer, at der i to ordrer indgået i perioden 2001 og 2002 er begået bestikkelse. To medarbejdere har indvilget i at betale Saddam-regimets embedsmænd returkommission for at opnå ordrer.

Ud over det var der gjort forberedelser til en tilsvarende transaktion i yderligere én handel. Men på grund af krigsudbruddet blev handlen og ulovlighederne ikke til noget.

De to medarbejdere fyres.

- Juni 2004: Grundfos underretter omgående Udenrigsministeriet og FN om resultatet af den interne undersøgelse og tilbyder at stille alt materiale vedrørende alle koncernens ordrer under Oil for Food til rådighed for FN's uafhængige undersøgelseskommission.

- September 2004: Medlemmer af FN's uafhængige undersøgelseskommission besøger på Grundfos' initiativ hovedsædet i Bjerringbro, hvor alle relevante papirer lægges frem og overdrages til kommissionen.

- Juli-august 2005: FN udsender breve til alle virksomheder, der har leveret til Oil-for-Food og beder om dokumentation for, at de ikke har medvirket i korruption.

- August 2005: Grundfos meddeler FN, at man allerede har reageret på sagen og at man intet yderliger har at tilføje.

- 18. august 2005: Fordi Berlingske Tidende kulegraver sagen, vælger Grundfos af sig selv at offentliggøre sin rolle i korruptions-skandalen.”

Ved siden af ovennævnte tekstbokse er under overskriften ”Penge under bordet var normalt” bragt følgende artikel:

”Korruption. Hele opbygningen af Oil for Food indbød til korruption og bestikkelse. Der var ingen kontrol med milliardbeløbene som irakerne rådede over og FN tjekkede kun om varerne kunne bru-ges militært. Tidligere dansk FN-chef var hovedarkitekt, men ville have mere kontrol.

FNs storstilede nødhjælpsaktion Oil for Food, var en ren guld-grube for Saddam Husseins inderkreds og korrupte irakiske embedsmænd. Der var ingen effektiv kontrol med de 64 mia. dollar, der blev handlet for. Og det var normal praksis, at firmaer blev afkrævet cash, hvis de ville have del i de irakiske kontrakter.

Det gælder i følge den tidligere humanitære FN-chef i Irak, Henrik Olesen, også for danske virksomheder:

»Min generelle holdning er, det vil være usædvanligt, hvis de fik en kontrakt uden på en eller anden måde at give noget under bordet.

Det er muligt at virksomhederne kunne undgå det, hvis de handlede med et produkt, som ikke ret mange andre kunne levere, og at der var en interesse i at få Danmark ind som leverandør,« siger han.

Afsløringen af, at den ellers estimerede danske virksomhed Grundfos gennem et af sine datterselskaber i to tilfælde var involveret i ulovligheder, bekræfter dette billede.

Men hele den endelige opsætning af Oil for Food indbød til at trække ulovlige beløb ud af olieindtægterne.

Henrik Olesen, der har opholdt sig mange år i Mellemøsten og er fortrolig med vanemønstrene, var en af hovedarkitekterne bag det Oil for Food program, som FN allerede i 1991 forsøgte at få Saddam Hussein til at acceptere.

Programmet skulle mildne konsekvenserne af de omfattende handelssanktioner, som Irak blev underlagt efter den første Golfkrig. Hvem husker ikke Tv-billederne af fejlernærede, eller dødssyge børn på nedslidte irakiske hospitaler.

Iraks fordel var, at den forarmede nation boede oven på nogle af verdens største oliefelter. Derfor ville Irak selv kunne finansiere indkøbene til nødhjælpsprogrammet med oliesalg, som blev kon-trolleret af FN. Olien gjorde det særdeles lukrativt for blandt andre danske virksomheder at levere til irakerne.

Da programmet endelig blev indført i 1996, var det uden Henrik Olesens medvirken, men efter den seneste Golfkrig vendte han tilbage til Irak som dansk forbindelsesofficer til den amerikanske overgangsadministration.

Imens begyndte irakerne også at rydde op i dyngerne af korruptionsbelastende papirer.

Og at der væltede korruptionssager ud af enormt omfang undrer ikke Henrik Olesen. For kontrol-mulighederne var ikke blevet så grundige som han kunne have ønsket:

»Det er helt oplagt at Sikkerhedsrådet lavede en stor fejl, da de gik ind på Iraks krav om, at det var Irak, der skulle indgå kontrakterne med firmaerne. Og at der ikke var mulighed for fra FNs side, at kontrollere hvad der foregik. Det er det, der er sagen,« siger den pensionerede embedsmand nu til Berlingske Tidende fra sin residens i Frankrig.

»Kontrakt-forhandlingerne foregik mellem den irakiske regering og firmaerne, og det eneste FN og Sikkerhedsrådet skulle gøre var, at kontrollere, at de produkter, der blev leveret, ikke kunne bruges til fremstilling af våben. Det var det eneste. Hvorvidt der var overfakturering, returkommission, bestikkelse og alt muligt andet, det havde FN og Sikkerhedsrådet ikke til opgave at se på,« siger Henrik Olesen.

Det var i den atmosfære, at 73 danske firmaer gennem seks år, hentede aftaler hjem for 3,2 mia. kr., og at i hvert fald Grundfos datterselskabet trådte ved siden af.

»Man kan beklage, hvad der skete, men man havde sådan set indbygget muligheden for korruption i hele processen. Man havde indbygget noget ubehageligt i processen fra begyndelsen,« lyder dommen fra Henrik Olesen.

Men danske og andre firmaer vidste, hvad de gik ind til, når de stak foden indenfor på det irakiske marked, mens Saddam stadig var ved magten og Oil for Food-pengene flød, mener Henrik Olesen.

»Alt andet lige vil firmaer helst undgå korruption. Men det var jo et lidt ejendommeligt marked at gå ind på. Så det er klart, at man ved hvad man gør, hvis man begynder at bruge tid og kræfter på at gå ind i Oil for Food. Det er noget risikofyldt noget, men de danske firmaer er jo heller ikke blåøjede.”

1.3. Berlingske Tidendes artikler den 20. august 2005

Den 20. august 2005 bragte Berlingske Tidende under overskriften ”Bagmandspolitiet følger Grundfos-skandale” følgende artikel:

”Bagmandspolitiet følger Grundfos-skandalen på tætteste hold. Det oplyser statsadvokat Henning Thiesen, efter at Berlingske Tidende i går afdækkede, at Grundfos, et af Danmarks største industriselskaber, har gjort sig skyldige i bestikkelse. Grundfos har bestukket irakiske embedsmænd under FNs skandaleom-bruste nødhjælpsprogram ”Oil-for-Food”.

”Vi vil i den kommende tid følge nøje med i sagen,” siger statsadvokat Henning Thiesen, chef for Bagmandspolitiet til Ritzau.

Skandalen ruller, netop som de danske myndigheder har fået øgede beføjelser i forhold til at retsforfølge danskere eller virksomheder, der har medvirket til korruption i ind- og udland.

”Udgangspunktet er, at dansk lov kan gælde – og man kan straffe virksomheden og de personer som har udført bestikkelse,” siger juraprofessor Vagn Greve.

Erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) ser med alvor på sagen: ”Danske virksomheder skal handle anstændigt, også selvom de agerer i lande, der ikke ha de samme traditioner for ordentlig og anstændig virksomhedsdrift, som vi har herhjemme,” siger han.”

Avisens tillæg ”Business” bragte samme dag under overskriften ”Grundfos: Prestigetab er en erhvervsrisiko” følgende artikel:

”Underligt Grundfos-topchefen Jens Jørgen Madsen og bestyrelsesformad Niels Due Jensen havde ingen kommentarer til Grundfos-skandalen om virksomhedens bestikkelse i Irak. Det sagde koncern-kommunikationsdirektør Sune Salling Mortensen, som derfor måtte svare på Berlingske Tidendes spørgsmål.

Sune Salling-Mortensen, hvad er jeres kommentar til sagen?

»Vi giver ingen kommentarer nogen steder«.

Hvorfor ikke?

»Vi har ikke flere oplysninger at lægge frem, før undersøgelses-kommissionen er færdig med sit arbejde og har lagt deres konklusion frem«.

Hvad med det prestigetab, som skandalen koster Grundfos. Hvordan vil i komme videre?

»Altså. Det er en erhvervsrisiko, vi løber, og det er et problem, som i ikke behøver at bekymre jer om«.

Skal jeg forstå det sådan, at prestigetab er den risiko, man løber, når man begår bestikkelse?

»Nu er det ikke noget, der er sket forsætligt. Det er ikke noget, virksomheden har villet«.

Det er sket alligevel.

»Ja, men i et firma med 13.000 ansatte går man ud fra, at der er nogen, der tager af kassen, og at der er nogen, der på anden måde overtræder interne regler og begår ulovligheder«.

Det går i simpelthen ud fra i Grundfos - at nogle tager af kassen og andre begår ulovligheder?

»Det er ikke noget, vi går ud fra, og det er ikke noget, vi forventer«.

Hvilke metoder?

Hvordan kan det være, at I siger, at koncernledelsen ikke vidste noget om ulovlighederne. I laget af underdirektører må nogen have vidst, hvad der foregik eller have haft en ide om, hvilke forret-ningsmetoder, der var almindelige på det irakiske marked?

»Det kan jeg ikke sige noget om«.

Hvilke konsekvenser har sagen fået i laget af underdirektører?

»Det kan jeg ikke sige noget om«.

Vil det sige, at den har fået konsekvenser?

»Det kan jeg ikke sige noget om«.

Hvorfor ikke?

»Hverken du eller andre får yderligere kommentarer. Omkring de to medarbejdere vil vi ikke sige noget om, hvem de er, eller hvor de var henne på det pågældende tidspunkt«.

Altså om de var en del af Bagdad-kontoret eller om de tilhørte andre dele af koncernen?

»Det vil vi ikke sige noget om. Kort sagt: Uanset hvordan du formulerer dine spørgsmål, skal du ikke regne med at få svar«.

Hvad er jeres »Code of Conduct« i forhold til korruption og bestikkelse?

»Den er klar. Det indgår i alle ledende medarbejderes kontrakter, at det er afskedigelsesgrund«.

Okay. Vil det sige, at en underdirektør har skiftet job på grund af sagen?

»Det vil jeg ikke sige noget om«.

Men det vil sige, at i jeres Code of Conduct kan det få konsekvenser for en underdirektør eller en afdelingschef, hvis der medvirkes til korruption i en afdeling, han har ansvaret for?

»Det er der ingen på Grundfos, der er i tvivl om«.

Kan jeg konkludere, at en underdirektør er blevet bortvist på baggrund af denne sag?

»Det vil jeg ikke sige noget om«.

I forhold til Niels Due Jensen, (bestyrelsesformand og hovedejer. red.) hvilke kommentarer har han til sagen?

»Niels Due Jensen - han har ingen kommentarer«.

Hvorfor ikke. Han markedsfører Grundfos på, at virksomheden har et socialt ansvar - at man skal opføre sig ordentligt. Nu indrømmer i selv at have medvirket til, at penge, der skulle have været brugt til at hjælpe nødlidende irakere, havner i lommen på korrupte embedsmænd. Det må han da kunne forklare?

»Jeg vil gerne anholde din bemærkning: Det har Grundfos ikke«.

Det har jeres medarbejdere, som agerede på jeres vegne?

»Ja, men hvis vi har en medarbejder, der eksempelvis tager af kassen, så er det ikke Grundfos, der medvirker til det«.

Men jeres Code of Conduct placerer alligevel et ansvar hos vedkommendes foresatte i tilfælde af eksempelvis korruption. Hvis chefen har et ansvar, så må Grundfos jo have et ansvar?

»I den sidste ende ligger ansvaret hos den enkelte medarbejders samvittighed«.

I markedsfører jer på, at man skal opføre sig ordentligt. Det er Niels Due Jensens leveregel...

»Ved du hvad: Den diskussion går jeg overhovedet ikke ind i«.

Hvorfor ikke?

»Fordi jeg siger det«.

Til diskussion

Kan du ikke se, at hele fundamentet for markedsføringen af jeres koncern slår revner, når i bestikker folk for at få ordrer?

»Det er din påstand«.

Det ligger jo fast, at i har bestukket folk for at få ordrer?

»Man kan diskutere, om det var for at få ordrer«.

I bestak vel for at for at få ordrer. I delte vel ikke bare penge ud på skrømt?

»Jeg vil gerne være fri for betegnelsen om at »vi« eller »I« og så videre. Men i øvrigt: Jeg går slet ikke ind i den diskussion, uanset hvor ihærdigt du forsøger at få mig til det. Det kan du lige så godt gøre dig klart med det samme. Hvis ikke du er med på det, så tjener samtalen intet formål«.

Men i har deltaget i erhvervsfremstød på det irakiske marked. I har haft lokal repræsentation i Bagdad. I har haft så stort et fokus på det marked. Nu virker det ærligt talt utroværdigt, når du nu si-ger, at »det vidste vi ingen ting om - det var to medarbejdere, der bestak«?

»Nu er det sådan, at jeg kender beløbsstørrelsen på de to betændte ordrer og det totale beløb for den periode, vi snakker om. De to ordrer udgør en promille af den samlede omsætning i Grundfos«.

Så hvis bare man bestikker med små beløb, så gør det ikke noget?

»Det er en påstand, som jeg overhovedet ikke vil kommentere«.

1.4. Artikel i Berlingske Tidende den 22. august 2005

Den 22. august 2005 bragte Berlingske Tidende ”Business” under overskriften ”Grundfos solgte for 100 mio. kr. til Olie-for-mad” følgende artikel:

”Lukrativt

For Grundfos var Irak et lukrativt marked under det korruptions-befængte nødhjælpsprogram Oil-for-Food. Grundfos bestak sig til to ordrer i 2001 og 2002 på markedet, hvor koncernen fra 1996-2003 solgte pumper og reservedele for over 100 mio. kr.

Grundfos omtaler størrelsen på de to ordrer og de bestikkelses-beløb, der var involveret i koncernens samhandel med Saddam-styret fra 1996-2003, som ubetydeligt i forhold til koncernens omsætning. Men der var ikke småpenge på spil, når man taler om koncernens samlede salg til Irak under FNs skandaleramte Oil-for-Food program.

Den særlige undersøgelseskommission, der kulegraver Oil-for-Food, har fremlagt en liste med 4.500 firmanavne fra hele verden. Listen kan man kalde en »hvem-solgte-hvad«, når det handler om, hvilke udenlandske firmaer der med FNs velsignelse indgik kontrakter med Saddam Husseins embedsmænd fra 1996 til 2003.

På listen optræder tre Grundfos-selskaber, som i alt har solgt pumper og reservedele for 15,8 mio. dollar - over 100 mio. kr. Selskaberne er det danske salgsselskab Grundfos DK A/S samt Grundfos Environment Espana S.A. og Pompes Grundfos Distributions S.A.

Under pres

Presset af Berlingske Tidendes kulegravning af sagen erkendte Grundfos torsdag aften, at selskabet i forbindelse med to ordrer har bestukket sig til ordrer. Yderligere et forsøg på bestikkelse var forberedt, men blev aldrig til noget på grund af krigsudbruddet.

Koncernledelsen fyrede de to medarbejdere, der var involveret i skandalen, og siger, at de handlede på egen hånd, da de accepterede at betale returkommission til de irakiske myndigheder, som de handlede med.

Dermed er Grundfos det første danske selskab, der indrømmer at have bestukket sig frem på det irakiske marked under Oil-for-Food. Om der er flere danske selskaber i det forbryderalbum, som FNs særlige undersøgelseskommission i disse uger er ved at lægge sidste hånd på, vil fremgå til oktober.

Da vil kommissionen, der er ledet af Paul Volcker, tidligere formand for den amerikanske nationalbank, sætte de selskaber i gabestok, som ikke har forklaret sig tilfredsstillende over for kommissionen.

Flere henvendelser

Som beskrevet i Berlingske Tidende i fredags har Dansk Industri fået en halv snes henvendelser fra firmaer, der har fået breve fra FN-kommissionen, som beder dem om at redegøre for omstæn-dighederne omkring de kontrakter, de indgik. Samtidig bliver firmaerne opfordret til at angive andre.

Danske virksomheder omsatte i alt for 3,2 mia. kr. under Oil-for-Food og fik ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsen i alt 1.384 tilladelser til eksport.”

Af en tekstboks i tilknytning til artiklen fremgår følgende:

”Olie-for-mad

Under Olie-for-Mad-programmet, som under krigen midlertidigt blev indstillet, varetog FN de indtægter fra et begrænset irakisk oliesalg, som skulle betale for import af de vigtigste fornødenhe-der. Programmet viste sig at være gennemkorrupt og undersøges derfor af en særlig FN-undersøgelseskommission. Den danske industrigigant Grundfos har indrømmet af have bestukket sig til ordrer.

Lidt om programmet

- Iværksat december 1996

- Forsynede omkring 60 pct. Af irakerne med fødevarer

- Havde til formål at sikre irakerne 2.470 kalorier pr. dag

- Leverede 570.000 ton fødevarer om måneden

- 44.000 distributører. 137 leverandører

- Det nyere Olie-for-Mad-Plus´omfattede også genopbygning af infrastrukturen

- Nuværende Fase XIII af programmet beløber sig til 30 mia. kr.

Værdi siden 1996

Irakisk olieeksport 380 mia. kr.

Humanitærhjælp 162 mia. kr.

Forsyninger i produktionen 60 mia. kr.”

1.5. Artikel i Berlingske Tidende den 23. august 2005

Den 23. august 2005 bragte Berlingske Tidende en artikel under overskriften ”Grundfos smurte Saddams styre med fem millioner”. Artiklen er ikke gengivet i kendelsen, da den vedrører et frafaldet klagepunkt.

1.6. Artikel i Berlingske Tidende den 25. august 2005

Den 25. august 2005 bragte Berlingske Tidende ”Business” en artikel under overskriften ”Grundfos kan sortlistes af udviklingsbanker”. Artiklen er ikke gengivet i kendelsen, da den vedrører et frafaldet klage-punkt.

1.7. Artikel i Berlingske Tidende den 31. august 2005

Den 31. august 2005 bragte Berlingske Tidende “Business” under overskriften ”Grundfos har en dårlig sag” følgende artikel:

”Berlingske Tidendes svar. Grundfos' kommunikationsdirektør truer med at trække Berlingske Tidende i Pressenævnet. Men det kniber med at finde skytset.

Ti dage efter at Berlingske Tidende bragte de første af en række artikler om pumpekoncernen Grundfos' involvering i korruptionsskandalen i FNs Oil-for-Food nødhjælpsprogram har koncer-nens kommunikationsdirektør, Sune Salling-Mortensen, nu henvendt sig til avisen.

Ifølge et brev til chefredaktør, Niels Lunde, har Salling-Mortensen fundet »fejl, misforståelser, udokumenterede påstande og fordrejninger« i vores dækning. Grundfos forbeholder sig derfor ret til at indbringe Berlingske Tidendes samlede dækning af sagen for Pressenævnet i henhold til de bestemmelser, der fremgår af Medieansvarsloven.

Det er en meget alvorlig anklage, kommunikationsdirektøren retter mod Berlingske Tidende, og den ville være ødelæggende for vores troværdighed, hvis den var rigtig. Det er heldigvis ikke til-fældet, og Sune Salling-Mortensens brev indeholder da også kun ét konkret angrebspunkt. I avisen 19. august skrev vi, at Grundfos i to tilfælde havde bestukket irakiske embedsmænd i 2001-2002, og at et tredje bestikkelsesforsøg blev forpurret af krigs-udbruddet i 2003. Grundfos' kommunikationsdirektør afviser vores formulering med den begrundelse, at der er forskel på at »bestikke og medvirke til bestikkelse.« Men der er ingen forskel. I den redegørelse, som Grundfos selv udsendte, da det gik op for ledelsen, at Berlingske Tidende ville skrive om sagen, står der ordret:

»Koncernledelsen konstaterer, at der i to ordrer indgået i perioden 2001 og 2002 er begået bestikkelse. To medarbejdere har indvilget i at betale Saddam-regimets embedsmænd returkommission for at opnå ordrer.«

Af hensyn til læserne vil det også være på sin plads kort at redegøre for forløbet omkring Berlingske Tidendes afdækning af sagen. I dagene op til den 18. august gennemgik journalisterne Morten Crone og Sten Jensen en række danske virksomheders engagement i det korruptionsramte FN-nødhjælpsprogram Oil-for-Food. Grundfos kontaktes tre gange, og ved den tredje henvendelse om eftermiddagen 18. august spørger journalisterne kommunikationsdirektør Sune Salling-Mortensen direkte, om Grundfos kan sige sig fri for at have begået noget, de ikke skulle i forbindelse med Oil-for-Food.

Sune Salling-Mortensen oplyser, at Grundfos har fundet et brev fra kommissionen i et af koncernens salgsselskaber. Herefter oplyser han - uden at gå i detaljer - at der over en kortere periode er konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens engagement i Irak under Oil-for-Food.

Senere samme eftermiddag beslutter Grundfos at udsende en redegørelse om sagen til Dagbladet Børsen, Morgenavisen Jyllands-Posten og Berlingske Tidende. Det er budskabet, da Berlingske Tidende kort før kl. 18 kontakter Sune Salling-Mortensen. Ifølge kommunikationsdirektøren skete det »for at tage luften ud af de artikler, som Berlingske Tidende er på vej med.«

Inden Grundfos offentliggør redegørelsen torsdag aften, får Sune Salling-Mortensen tilbudt at få avisens artikler til gennemsyn med henblik på at rette eventuelle faktuelle fejl. Artiklerne ville blive fremsendt fredag med henblik på offentliggørelse mandag. Det tilbud afslog Sune Salling-Mortensen.

På pressemødet 22. august stod Grundfos' bestyrelsesformand, Niels Due-Jensen, og koncerndirektør Jens Jørgen Madsen frem og påtog sig det fulde ansvar for to medarbejderes andel i be-stikkelsessagen. Det ville også have været svært andet. ”

Sammen med artiklen er bragt følgende brev:

”Kære Niels Lunde

Jeg har nu haft lejlighed til at foretage en grundig gennemlæsning af Berlingske Tidendes dækning af Grundfos’ involvering i FN’s Oil for Food Programme.

Jeg vil foreløbig orientere dig om, at jeg har fundet fejl, misforståelser, udokumenterede påstande og fordrejninger. Det drejer sig især om Morten Crones artikler, som generelt er en sammen-blanding af reportage og kommentar.

I vores pressemeddelelse, der udsendtes torsdag den 18. august skrev vi, at ” .salgsmedarbejdere har accepteret at betale retur-kommission til de irakiske myndigheder,” og i meddelelsens af-sluttende kommentar stod der blandt andet at” to medarbejdere har medvirket til bestikkelse ”

I jeres udgave fredag den 19. august skriver I, at Grundfos bestak irakiske embedsmænd.

Der er forskel på at bestikke og at medvirke til bestikkelse. Det gør jeg Morten Crone opmærksom på i en telefonsamtale fredag den 19. august, hvor jeg afviser jeres udokumenterede påstand om, at Grundfos har bestukket. Min afvisning fremgår af Morten Crones artikel: ”Grundfos: Prestigetab ” i Business lørdag den 20. august, side 5 nederst, spalte 2, linje 24-26.

Det vil i nærmeste fremtid blive fastslået, om Grundfos-medarbejdere har medvirket til bestikkelse og dermed gjort sig skyldige i en straffelovsovertrædelse. Når denne afklaring foreligger, vender jeg tilbage til sagen, ligesom vi forbeholder os ret til at indbringe Berlingske Tidendes samlede dækning af denne sag fra fredag den 19. august til fredag den 26. august for Presse-nævnet jvf. Medieansvarslovens bestemmelser. Enkelte artikler er i øvrigt publiceret i flere af Berlingske-koncernens medier.

Såfremt I skulle ønske at delagtiggøre jeres læsere i indholdet af nærværende brev, skal jeg anmode om, at brevet gengives i sin helhed og ikke i redigeret form.

Med venlig hilsen

GRUNDFOS Management A/S

Sune Salling-Mortensen

Kommunikationsdirektør”

1.8. Artikler i Berlingske Tidende den 1. september 2005:

Den 1. september 2005 bragte Berlingske Tidende ”Business” under overskriften ”Grundfos trækkes i retten” følgende artikel:

”Bestikkelse. Grundfos er på vej ind i en spektakulær retssag, der kan kaste nyt lys over sagen om koncernens medvirken til bestikkelse i Irak.

Industrigiganten Grundfos bliver nu hevet i retten oven på den belastende sag om bestikkelse af irakiske embedsmænd.

En tidligere irakisk Grundfos-repræsentant stævner således koncernen for at få udbetalt de 8,8 mio. kr., han hævder at have til gode for at skaffe den danske virksomhed ordrer i Irak under det skandaleramte nødhjælpsprogram Oil-for-Food i 2000-2001.

[A] var i perioden betroet med fuldmagter fra Grundfos til at repræsentere selskabet. På fem måneder hen over årsskiftet 2000-2001 skaffede han ifølge egne oplysninger ordrer for 63 mio. kr. Han hævder bl.a. via sin danske advokat Eli Heckscher, at den første ordre kun kom i hus, fordi han betalte en irakisk embedsmand 42.000 dollar for »konsulentbistand«. Grundfos afviser alle beskyldning i stævningen.

»Det er uhyrlige påstande. Vi vil bestride, at der foreligger noget berettiget krav,« siger Sune Salling-Mortensen, koncern-kommunikationsdirektør i Grundfos, om stævningen, der blev sendt til Sø- og Handelsretten i går.

Bagmandspolitiet er i gang med en efterforskning af sagen efter Berlingske Business' afsløringer for 14 dage siden.

Nu er Berlingske Business i besiddelse af en række dokumenter fra [A], som Bagmandspolitiet betegner som »interessante«.

»Jeg vil bestemt ikke udelukke, at vi gerne vil tale med ham,« siger Jørn Gravesen, kriminalinspektør i Bagmandspolitiet.

Det er [A] ifølge advokat Eli Heckscher helt indstillet på.

»Det er kun naturligt for ham at komme til Danmark og stille sin viden samt en række dokumenter i sagen til rådighed for politiet,« siger han.

Det første retsmøde vil formentlig tidligst kunne finde sted om otte måneder. Blandt vidnerne bliver Grundfos' tidligere koncernchef og nuværende bestyrelsesformand, Niels Due Jensen.”

Samme dag bragte avisen en artikel i sektion ”Business” under overskriften ”Grundfos stævnes i Irak-sag” og en artikel under overskriften ”Due Jensen skal i vidneskranken”. Artiklerne er ikke gengivet i kendelsen, da de vedrører klagepunkter, der er frafaldet.

1.9. Berlingske Tidendes artikler den 2. september 2005

Den 2. september 2005 bragte Berlingske Tidende ”Business” en artikel under overskriften ”Grundfos' irakiske repræsentant gav come-back” og en artikel under overskriften ”Opsigtsvækkende danske retssager i kølvandet på Oil-for-Food”. Artiklerne er ikke gengivet i kendelsen, da de vedrører klagepunkter, der er frafaldet.

1.10. Berlingske Tidendes artikler den 3. september 2005

Den 3. september 2005 bragte Berlingske Tidende ”Business” under overskriften ”Bestikkelsesskandale sender Grundfos i flyverskjul” følgende artikel:

”Misforhold

Jo flere oplysninger, der slipper ud i den bestikkelsessag, som har underdrejet Grundfos, desto mere tillukket er koncernledelsen. Ingen kommentarer er eneste kommentar.

Sagen om Grundfos' medvirken til bestikkelse i Irak under FN-nødhjælpsprogrammet Oil-for-Food er for anden uge i træk en tung byrde for den tidligere koncernchef og nuværende bestyrelsesformand Niels Due Jensen.

Men jo længere tid der går, desto mindre ønsker Grundfos at sige om sagen, som undersøges af Bagmandspolitiet, efter at Berlingske Business afdækkede den.

For 14 dage siden erkendte koncernen at have medvirket til bestikkelse og returkommission under Oil-for-Food. Det skete i en redegørelse, hvor det fremgik, at Grundfos i 2004 selv havde afsløret to medarbejdere og fyret dem for at have medvirket til bestikkelse.

Vred fax

Men allerede i 2001 - mens det lukrative nødhjælpsprogram stadig var i gang - kunne koncernen være kommet på sporet af at noget var galt i Irak. Det viser dokumenter, som Berlingske Business er i besiddelse af.

10. oktober 2001 tikkede en fax sendt fra Tyrkiet ind til Grundfos i Bjerringbro. Faxen er bl.a. stilet til Niels Due Jensen og indledes med ordsproget: »Det er bedre at have en klog fjende end en dum ven«.

Hvis ikke man kendte afsenderen og sammenhængen, så ligner faxens vrede formuleringer og indhold ikke noget, man behøver at tage seriøst.

Men afsenderen var den irakiske entreprenør [A], der som betroet repræsentant i Irak havde kendskab til bestikkelse og returkommission i forbindelse med Grundfos' kontrakter under det lukrative FN-nødhjælpsprogram Oil-for-Food. Manden har nu stævnet Grundfos i sagen, som ventes for Sø- og Handelsretten inden for otte måneder.

I faxen er [A] vred over, at han ikke har fået de kommissionsbetalinger på i alt 8,8 mio. kr., han hævder, Grundfos skylder ham, efter at han har fået fire kontrakter på plads for den danske pumpekoncern i 2000-2001.

Mange spørgsmål

Niels Due Jensen afviste for 14 dage siden på et pressemøde ethvert kendskab til, at Grundfos skulle have medvirket til bestikkelse.

Faxen fra 10. oktober 2001 er ikke første gang, [A] advarede den daværende koncernchef om, at Grundfos havde viklet sig ud i massive problemer på det irakiske marked.

Fem måneder tidligere havde den forsmåede repræsentant også sendt en fax (gengivet i Berlingske Business i går, red.), hvor han skriver, at Due Jensen er »nødt til at indse de farer, der har omringet firmaets omdømme«.

Berlingske Business ville gerne have spurgt Niels Due Jensen om hvad han husker om fax-brevene - og om han betragter [A] som en svindler.

Desuden ville Berlingske Tidende spørge Grundfos, hvorfor værdien af de ordrer, som [A] formidlede som koncernens repræsentant, voksede fra Grundfos havde afgivet et første tilbud, og indtil [A]s firma [B] fremsatte det endelige tilbud til irakiske ministerier.

Tre fakturaer

Berlingske Business er i besiddelse af kopier af de fakturaer om udbetaling af kommission for hver handel, han skaffede Grundfos. Handlerne blev godkendt og finansieret af FNs Oil-for-Food program.

På fakturaerne fremgår usædvanlige »Differencebeløb«.

Faktura 1 fra 12. april 2001 er »differencebeløbet« 8.665 euro.

Faktura 2 fra 29. juli 2001 er »differencebeløbet« 8.835 euro.

Faktura 3 fra 24. september 2001 er »differencebeløbet« 647.584 euro.

I nutidskurser er der tale om 4,9 mio. kr.

Berlingske Tidende ville gerne spørge, hvorfor der med forskellige formuleringer efter hvert »differencebeløb« står »We gave 50 % to our friends« (Vi gav 50 procent til vores venner, red.)

Vennerne dækker angiveligt over Saddam Hussein og hans embedsmænd. Men hvem fik de resterende 50 procent?

Spørgsmålet kan ifølge [A] besvares af den Grundfos-eksportdirektør, [C], som ifølge de dokumenter, Berlingske Business er i besiddelse af, stod i direkte kontakt med [A]. Berlingske Business har billeder fra Bagdad, hvor [C] assisteret af [A] i november 2000 skriver kontrakter under sammen med irakiske embedsmænd. Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra [C], som forlod Grundfos i 2004 for i stedet at blive direktør for [D].

Det er heller ikke lykkedes at få svar hos koncernkommunikationsdirektør i Grundfos Sune Salling-Mortensen, som i en mail skriver, at »så længe Bagmandspolitiet undersøger sagen, har Grundfos ikke yderligere kommentarer end den meddelelse, som Niels Due Jensen udsendte torsdag eftermiddag«.

I meddelelsen skrev Due Jensen, at han »på det skarpeste tager afstand til de fantasifulde beskyldninger«.”

1.11. Berlingske Tidendes artikel den 12. september 2005

Den 12. september 2005 bragte Berlingske Tidende ”Business” under overskriften ”Jura-eksperter: Danske virksomheder kan ikke løbe fra ansvaret” følgende artikel:

”Bestikkelse Var det ulovligt, da danske virksomheder accepterede Saddam Husseins krav om returkommission under Oil-for-Food? Ja, siger juraeksperter.

At Saddam Hussein havde sat returkommission så grundigt i system under FN-nødhjælpsprogrammet Oil-for-Food, at det nærmest lignede skatte- eller toldlovgivning, fritager ikke Grundfos og andre virksomheder, der accepterede at betale returkommission, for strafansvar i Danmark.

Det konkluderer de to jura-professorer Vagn Greve og Lars Bo Langsted.

Så undskyldningen om, at »når alle gjorde det, og når det var den eneste måde at få ordrer på, så var bestikkelse i orden«, holder ifølge de to juraeksperter ikke. Bagmandspolitiet efterforsker nu Grundfos, som ifølge egne oplysninger har accepteret at betale returkommission i forbindelse med to kontrakter under Oil-for-Food. Desuden er de øvrige 74 danske virksomheder, der ifølge FN har solgt varer under Oil-for-Food, i Bagmandspolitiets søgelys.

En rapport fra FNs særlige undersøgelseskommission har netop slået fast, at fra 2000 havde Saddam Hussein underlagt Iraks import af varer under Oil-for-Food programmet systematiske betalinger af returkommissioner fra de virksomheder, der ønskede at handle.

Men selv om en diktator gør et helt lands importaktiviteter gennemkorrupt, og selv om FN-programmet var gennemkorrupt, så fjerner det ikke ansvaret for kriminelle handlinger for en dansk virksomhed, som accepterede at bestikke eller betale returkommission, understreger Vagn Greve.

»At returkommission er sat i system, fjerner ikke strafansvaret efter de forskellige danske regler i straffeloven om bestikkelse og returkommission,« siger Vagn Greve, som er professor i strafferet ved Københavns Universitet.

Lars Bo Langsted, professor ved Aalborg Universitet med speciale i økonomisk kriminalitet, siger:

»At sammenligne den systematiske opkrævning af returkommission med en skat eller told kan være nærliggende. Men sammenligningen halter. Returkommission er ulovligt at deltage i for danske virksomheder. Hvis man har accepteret at tilsidesætte lovens regler, så har man pådraget sig et ansvar,« siger Lars Bo Langsted.

Straframmen for bestikkelse blev i Danmark i 2000 sat op til tre års fængsel. Begge professorer understreger, at danske domstole ikke tidligere har behandlet sager, der ligner Oil-for-Food sagerne. Derfor understreger de, at der er tale om forsigtige gæt på udfaldet af eventuelle straffesager.

»Hvis der var tale om, at Saddam Hussein havde indført en formel toldlovgivning, og FN havde accepteret den, så ville der formentlig ikke være noget strafansvar for danske virksomheder, der accepterede at betale returkommission,« siger Vagn Greve, som uddyber:

»Mit foreløbige gæt er, at det vil blive svært for virksomheder at overbevise danske domstole om, at samhandlen med Saddam Hussein skal bedømmes ud fra toldregler i stedet for bestikkelsesreglerne,« siger han.

Svære overvejelser

Berlingske Business beskrev for tre uger siden, hvordan Grundfos-sagen og andre mulige sager kan skrive dansk retshistorie. Det kan ske, hvis Bagmandspolitiet vælger at føre sag mod virksomhederne og ikke de enkeltpersoner i virksomhederne, der udførte de kriminelle handlinger. Loven giver mulighed for at gøre det, men endnu har det ikke været prøvet.

Bagmandspolitiets chef, statsadvokat Henning Thiesen oplyser, at ingen endnu er blevet sigtet i sagen.

»Sådanne sager vil altid medføre svære juridiske overvejelser. Men jeg har ingen kommentarer til, hvilke paragraffer vi overvejer at tage i brug, eller hvordan vi eventuelt vil anlægge en sag,« siger han.

Mens Oil-for-Food stadig var i gang, forsøgte Oticon og Mærsk-selskabet Safmarine ihærdigt at advare FN om, at Saddam Husseins styre opkrævede ulovlig returkommission.

»Hvis en virksomhed rettidigt - altså i det øjeblik den stilles over for et krav - henvendte sig til FN og advarede om uregelmæssigheder, så kan de danske strafbestemmelser formentlig ikke komme til anvendelse,« siger Vagn Greve.

Grundfos tager ansvaret

Oil-for-Food ophørte med at eksistere, da Irak blev invaderet af den amerikanskledede koalition i 2003.

I juni 2004 henvendte Grundfos sig til FN og Udenrigsministeriet og erkendte de to tilfælde af returkommission. To medarbejdere, som havde ansvaret, forlod ifølge Grundfos virksomheden i efteråret 2004.

Først da Berlingske Business var på sporet af sagen i august i år, udsendte Grundfos en redegørelse til medierne og overdrog senere sagen til Bagmandspolitiet.

På et pressemøde for tre uger siden erklærede bestyrelsesformand Niels Due Jensen og koncernchef Jens Jørgen Madsen, at de påtager sig det formelle ansvar for bestikkelsesskandalen.

»Straffeloven siger, at hvis man forhindrer forbrydelsen i at blive fuldt realiseret, så bliver man straffri. Hvis man opdager eller fortryder bagefter og derefter henvender sig, så kan straffen blive mildere. Men strafansvaret, det forsvinder ikke,« siger Vagn Greve.

Professoren understreger, at der er glidende overgange i ansvaret. Blandt andet spiller virksomhedernes kendskab til og accept af kravet om returkommission ind i billedet.

»Men dansk ret er baseret på det grundprincip, at selv om man er uvidende om forbrydelsen, så er man ikke straffri,« siger han.”

Under et fotografi af bestyrelsesformand Niels Due Jensen og koncernchef Jens Jørgen Madsen står:

”Grundfos orienterede i august - da Berlingske Business var på sporet af sagen - om to tilfælde af bestikkelse i Irak. Her ses bestyrelsesformand Niels Due Jensen (til venstre) og koncernchef Jens Jørgen Madsen under pressemødet.”

Af en tekstboks i artiklen står:

”Oil-for-Food skandalen

- Et af historiens mest ambitiøse nødhjælpsprogrammer er nu en af verdens største korruptionsskandaler. 1996-2003 solgte Irak olie mod at købe nødhjælp for pengene. Den samlede værdi var 64,2 mia. dollar. FN kontrollerede kun mod våbenkøb - ikke korruption.

- Fra 2000 malkede Saddam Hussein systematisk Oil-for-Food, så ingen virksomheder kunne få ordrer uden at acceptere ulovlig returkommission. 75 af de 4.500 virksomheder, der leverede til Oil-for-Food, er danske. Grundfos har siden 2004 hemmeligholdt at have medvirket til bestikkelse og returkommission, men blev afsløret af Berlingske Business for tre uger siden.

- Også selskabet Bukkehave har ifølge en uafhængig undersøgelseskommission betalt returkommission til Irak. Århus-selskabet AVK nægtede at betale returkommission, men tabte en retssag mod en agent.”

2. Parternes synspunkter

2.1. Grundfos’ synspunkter

Grundfos har opdelt sin klage i 15 punkter, hvoraf punkterne 8, 9, 12 og 13 efterfølgende er frafaldet. De bestående klagepunkter kan sammenfattes således, at Berlingske Tidende har tilsidesat god presse-skik derved:

1.at det i underrubrikken til artiklen den 19. august 2005 fejlagtigt konstateres, at ”Grundfos erkender bestikkelse”, uanset at det af selskabets redegørelse af 18. august 2004 alene fremgår, at der har været tale om medvirken til bestikkelse begået af 2 af selskabets medarbejdere, ligesom avisen mangler belæg for sin brug af det kommenterede ord ”beskæmmet” som beskrivelse af Grundfos erkendelse af de omhandlede forhold;

2.at overskriften til forsiden på sektionen Business den 19. august 2005 (”Grundfos: Ja vi bestak”) ikke har dækning i redegørelsen af 18. august 2005;

3.at artiklen den 19. august 2005 (”Grundfos indrømmer bestikkelse i Irak”) burde have været præsenteret som en kommentar til sagen, idet bl.a. det anførte, hvorefter ”Grundfos brugte dybt ulovlige forretningsmetoder”, alene udtrykker journalisternes egen holdning til sagen;

4.at indledningen til tekstboksen den 19. august 2005 (”Bodsgang i Bjerringbro”) efterlader det indtryk, at tekstboksens efterfølgende indhold er en ordret gengivelse af Grundfos redegørelse af 18. august 2005, men at man i tekstboksens afsnit vedrørende juni 2004 har anvendt ordet ”bestikkelse” og ikke ”uregelmæssigheder” som anført i det tilsvarende afsnit i selve redegørelsen;

5.at omtalen af en ”Grundfos-skandale” i overskriften til artiklen den 20. august 2005 (”Bagmandspolitiet følger Grundfos-skandale”) giver artiklerne karakter af en kampagne, hvori Grundfos på forhånd synes dømt;

6.at det med ordet ”Underligt” som stikord i underrubrikken til artiklen den 20. august 2005 (”Grundfos: Prestigetab er en erhvervsrisiko”) fejlagtigt postuleres, at Grundfos koncernchef og bestyrelsesformand ikke har ønsket at udtale sig, men i stedet har overladt dette til selskabets kommunikationsdirektør, hvis udtalelser herom imidlertid er blevet fordrejet;

7.at udsagnet i artiklen den 22. august 2005 (”Grundfos solgte for 100 mio. kr. til Olie-for-mad”), hvorefter der i betragtning af størrelsen af Grundfos samlede salg til Irak under ”Oil for Food”-programmet ikke var ”småpenge på spil” for selskabet, er udtryk for en sammenblanding af reportage og kommentar;

8.(frafaldet)

9.(frafaldet)

10. at der i den angiveligt ordrette gengivelse af Grundfos redegørelse af 18. august 2005 i artiklen den 31. august 2005 (”Grundfos har en dårlig sag”) anvendes ordet ”bestikkelse”, svarende til det ligeledes forkerte resumé af redegørelsen i tekstboksen den 19. august 2005, uanset at der i selve redegørelsen faktisk tales om ”uregelmæssigheder”;

11.at bemærkningen i artiklen den 1. september 2005, hvorefter Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet ”er i gang med en efterforskning af sagen efter Berlingske Business’ afsløringer”, efterlader det urigtige indtryk, at statsadvokatens efterforskning er indledt på foranledning af Berlingske Tidende, til trods for at det var Grundfos selv, der opfordrede statsadvokaten til at gå ind i sagen;

12.(frafaldet)

13.(frafaldet)

14.at udsagnet i artiklen den 3. september 2005 (”Bestikkelsesskandale sender Grundfos i flyverskjul”), hvorefter ”sagen for anden uge i træk [er] en tung byrde for den tidligere koncernchef og nuværende bestyrelses-formand Niels Due Jensen”, er en personlig antagelse, som der ikke er anført noget grundlag for i artiklen,

15.at det i den ledsagende tekstboks til artiklen den 12. september 2005 (”Jura-eksperter: Danske virksomheder kan ikke løbe fra ansvaret”) urigtigt er anført, at Grundfos siden 2004 havde hemmeligholdt sagen, men var blevet afsløret af Berlingske Tidende, når selskabet allerede i maj 2004 havde givet meddelelse om sagen til FN og Udenrigsministeriet, idet selskabet ikke har nogen pligt til at informere offentligheden eller inkriminere sig selv.

2.2. Berlingske Tidendes synspunkter

Berlingske Tidende har i anledning af de enkelte klage-punkter anført følgende:

Ad 1. Den af Grundfos anførte sondring mellem bestikkelse og medvirken hertil er irrelevant for sagen. Brugen af ordet ”beskæmmet” er for det første udtryk for sædvanlig journalistisk sprogbrug og har for det andet dækning i selskabets beklagelse af forløbet som anført i redegørelsen af 18. august 2005.

Ad 2. Overskriften har fuld dækning i redegørelsen af 18. august 2005, hvoraf det bl.a. fremgår, at Grundfos’ ledelse dybt beklager de to medarbejderes medvirken til bestikkelse i forbindelse med Grundfos’ salg af pumper under Oil for Food-programmet.

Ad 3. De omhandlede vurderinger ligger inden for rammerne af sædvanlig, sober nyhedsformidling. Det anføres i den forbindelse bl.a., at artiklens omtale af selskabets ”dybt ulovlige forretningsmetoder” alene afspejler forholdets ulovlighed efter dansk ret.

Ad 4. Der foregives ikke at være tale om en ordret gengivelse af redegørelsen af 18. august 2005, og redegørelsen er ikke gengivet som et citat med anvendelse af citationstegn. Ordet bestikkelse er blot en præcisering i forhold til redegørelsens brug af udtrykket ”uregelmæssigheder” og fremgår endvidere af det sidste afsnit i selve redegørelsen.

Ad 5. Det bestrides, at karakteristikken af den pågældende sag som en skandale skulle være i strid med god presseskik.

Ad 6. Det bestrides, at der foreligger nogen fordrejning af kommunikationsdirektørens udtalelser, ligesom grundlaget for det, som er anført i underrubrikken, klart fremgår af selve artiklen.

Ad 7. Der henvises til det ad klagepunkt 3 anførte.

Ad 8. (frafaldet)

Ad 9. (frafaldet)

Ad 10. Der er tale om en citeringsfejl, som dog ikke har karakter af tilsidesættelse af god presseskik. Det var således berettiget, at Berlingske Tidende på baggrund af Grundfos’ egen redegørelse af 18. august 2005 konstaterede, at der ”i to ordrer indgået i perioden 2001 og 2002 er begået bestikkelse”.

Ad 11. Det fremgår alene af artiklen, at det netop var efter Berlingske Tidendes afdækning af sagen, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet indledte sin efterforskning af sagen. Hertil kommer dog, at statsadvokatens efterforskning rent faktisk var foranlediget af omtalen i Berlingske Tidende.

Ad 12. (frafaldet)

Ad 13. (frafaldet)

Ad 14. Det pågældende udsagn ligger inden for rammerne af den redaktionelle frihed for vurderende eller beskrivende udtryk i nyhedsdækningen.

Ad 15. Uanset orienteringen af FN og Udenrigsministeriet i maj 2004 har Grundfos fortsat hemmeligholdt sagen over for såvel offentligheden som Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet. Formuleringen i tekstboksen sigter netop til denne form for hemmeligholdelse, som det også fremgår af sammenhængen mellem artiklen og tekstboksen.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer del-taget: Lene Pagter Kristensen, Finn Ro-

wold, Lene Sarup og Kirsten Dyregaard.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse:

For så vidt angår klagepunkterne 1, 2 og 4 bemærker Pressenævnet, at artiklernes beskrivelse af de omhandlede forhold som tilfælde af ”bestikkelse” ses at have fornøden dækning i Grundfos egen redegørelse af 18. august 2005, hvori selskabets ledelse ”dybt beklager”, at ”to medarbejdere har medvirket til bestikkelse”. Idet nævnet i øvrigt skal henvise til det, Berlingske Tidende har anført i anledning af disse klagepunkter, finder nævnet derfor ikke grundlag for at udtale, at god presseskik er blevet tilsidesat i forbindelse med de pågældende artikler.

Ad klagepunkt 3 bemærker nævnet, at de formuleringer af vurderende karakter, som indgår i den omhandlede artikel, herunder udtrykket ”dybt ulovlige forretningsmetoder”, ikke ses at gå ud over rammerne for den redaktionelle formuleringsfrihed. De enkelte formuleringer ses efter den sammenhæng, hvori de indgår, endvidere ikke at give anledning til tvivl om, at der alene er tale om en gengivelse af de pågældende journalisters egne vurderinger som led i en kritisk journalistisk reportage.

Det samme gør sig efter nævnets opfattelse gældende i forbindelse med Berlingske Tidendes brug af ordet ”skandale” i overskriften til den artikel, der omtales under klagepunkt 5, samt avisens udlægning af udtalelserne fra Grundfos’ kommunikationsdirektør i forbindelse med artiklen under klagepunkt 6.

Tilsvarende finder nævnet, for så vidt angår klagepunkt 7, ikke, at det går ud over rammerne for den redaktionelle formuleringsfrihed at konstatere, at der på baggrund af den oplyste størrelse af Grundfos’ omsætning under Oil for Food-programmet ikke har været ”småpenge” på spil for selskabet.

Endelig bemærker nævnet om den artikel, der omtales under klagepunkt 14, at artiklens indledende vurdering af den belastning, sagen udgør for Grundfos’ koncerndirektør, umiddelbart ses at have baggrund i artiklens senere omtale af en række personlige henvendelser til koncerndirektøren fra selskabets tidligere repræsentant i Irak.

Nævnet finder på ovennævnte baggrund ikke grundlag for at udtale kritik i anledning af de artikler, der omtales under klagepunkterne 3, 5, 6, 7 og 14.

For så vidt angår klagepunkt 10, konstaterer nævnet, at der ikke som anført i den omhandlede artikel er tale om en ordret gengivelse af Grundfos’ redegørelse af 18. august 2005. Uanset at artiklen herved har fået et fejlagtigt indhold, mener nævnet dog ikke, at denne fejl er af en så alvorlig karakter, at der er grundlag for at anse god presseskik for tilsidesat. Nævnet lægger herved vægt på, at udtrykket ”bestikkelse”, selvom det i relation til det konkrete citat må anses for fejlagtigt, dog indgår i redegørelsens sidste afsnit som en beskrivelse af de selv samme ”uregelmæssigheder”, som citatet vedrører, jf. det ovenfor anførte vedrørende klagepunkterne 1, 2 og 4.

I anledning af klagepunkt 11 bemærker Pressenævnet, at nævnet ikke har mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af faktiske forhold, som parterne er uenige om. Nævnet har derfor heller ikke mulighed for at efterprøve, hvorvidt Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet som anført af Berlingske Tidende må antages at have indledt sin efterforskning på foranledning af avisens omtale af sagen.

Endelig bemærker nævnet, for så vidt angår klagepunkt 15, at det havde været ønskeligt, om det af tekstboksen til den pågældende artikel var fremgået, at Grundfos af egen drift faktisk havde valgt at orientere FN og Udenrigsministeriet om sagen allerede i juni 2004, inden Berlingske Tidendes angivelige afsløring af sagen i august 2005. Henset til at orienteringen af FN og Udenrigsministeriet fremgår andetsteds i den pågældende artikel, mener nævnet dog ikke, at der er grundlag for at anse god presseskik for tilsidesat i denne forbindelse.

Nævnet finder herefter ikke, at god presseskik er over-trådt i forhold til nogen af de opretholdte klagepunkter.

Afgjort den 24. januar 2006.