Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Bladet omtalte, at en teaterdirektør havde været mistænkt for selskabstømning. Klageren havde ikke krav på genmæle.

Nævnets flertal fandt, at bladet ikke havde været berettiget til at omtale klageren som det var sket, da oplysningerne stammede fra et fortroligt dokument. Da oplysningerne var skadelige, burde de have været efterprøvet ved forelæggelse for klageren. Bladet blev pålagt at offentliggøre et resumé af kendelsen. Dissens.

Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 154/1997

 

En teaterdirektør har ved advokat Michael Steffensen klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Ekstra Bladet den 27. september 1997, idet han finder, at god presseskik er tilsidesat. Han har endvidere klaget over, at Ekstra Bladet har afvist at bringe et genmæle fra ham.

Artiklen blev bragt under overskriften "SKUESPILLERE I SELSKABSTØMMER-SAG" og lød bl.a.:

"Den dobbelte teaterdirektør har i øvrigt haft tætte relationer til den sigtede Søren Bendixen. Sammen med direktør Bo Caspersen har såvel Bendixen som [navn] været genstand for efterforskning fra bagmandspolitiet mistænkt for selskabstømning i den såkaldte Income Privat Invest-sag. Efterforskningen er i dag afsluttet, uden der er rejst tiltale mod trekløveret."

I tilknytning til artiklen blev bragt et billede af klageren og [CR] med følgende billedtekst:

"Teaterdirektør [navn] og skuespiller [CR] forærede skattevæsenets penge til den sigtede finansmand Søren Bendixen, der lod dem gå videre til skatterøveren Bjørn Stiedl. [Navn] har i øvrigt selv været mistænkt for selskabstømning."

Klageren har den 1. oktober 1997 over for bladet krævet følgende genmæle bragt:

"I en artikel bragt i Ekstra Bladet den 27. september 1997 på side 21 fremgår følgende:

"Den dobbelte teaterdirektør har i øvrigt haft tætte relationer til den sigtede Søren Bendixen. Sammen med direktør Bo Caspersen har såvel Bendixen som [navn] været genstand for efterforskning fra bagmandspolitiet mistænkt for selskabstømning i den såkaldte Income Privat Invest-sag. Efterforskningen er i dag afsluttet uden der er rejst tiltale mod trekløveret."

Af billedteksten i tilknytning til artiklen fremgår følgende:

"[Navn] har i øvrigt selv været mistænkt for selskabstømning."

De rejste æreskrænkende sigtelser er usandfærdige og i strid med de faktiske forhold.

Advokat Michael H. Steffensen."

Klageren har fremlagt kopi af en skrivelse fra Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet til klagerens advokat, hvor bl.a. følgende er anført:

"I den anledning kan jeg meddele, at der ikke har været rejst sigtelse mod [navn] i forbindelse med selskabstømning. Der har heller ikke været foretaget egentlig efterforskning af hans forhold i relation til Procenium A/S, som tidligere (under navnet Dansk-Tysk Invest A/S II) havde forbindelse til Income Privat Investing A/S, idet der - efter en indledende undersøgelse på baggrund af en henvendelse til statsadvokaturen, som dannede grundlag for den nedenfor behandlede registrering - efter statsadvokaturens opfattelse ikke var grundlag for en mistanke mod Deres klient for et strafbart forhold i denne forbindelse.

For så vidt angår den af Ekstra Bladet til Dem fremsendte sagsoversigt kan det oplyses, at der er tale om et internt arbejdsdokument, udarbejdet på et tidligt stadium i forbindelse med de indledende koordinationsbetræbelser rettet mod at fastslå omfanget af selskabstømningerne og den involverede personkreds. Oversigten har været fordelt i en snæver kreds som fortroligt materiale, herunder til sagsbehandlerne i de involverede politikredse og visse centrale medarbejdere i Told- og Skattestyrelsen, som led i en koordinering af sager inden for strafferetsplejen.

I senere lignende sagsoversigter figurerer Deres klients navn ikke.

Jeg kan kun beklage, at fortroligt materiale er kommet i pressens besiddelse."

Klageren har gjort gældende, at oplysningerne om bagmandspolitiets efterforskning er usande og æreskrænkende og er i strid med god presseskik.

Klageren har videre anført, at oplysningerne ikke er kontrolleret, navnlig er de ikke forelagt for klageren forud for artiklens offentliggørelse.

Klageren har endelig anført, at det er en skærpende omstændighed, at bladet har viderebragt grundløse oplysninger, der kan forstås som en mistanke om, at han har begået strafbare forhold.

Bladet har i en udtalelse om sagen anført, at bladet har afvist genmælekravet, idet genmælets indhold er i strid med sandheden.

Bladet har videre anført, at det fremgår af et fremlagt bilag, at klagerens navn findes på en liste over sigtede og mistænkte personer i sagerne vedrørende selskabstømning udarbejdet af statsadvokaten for økonomisk kriminalitet. Det er således ubestrideligt, at klageren på et tidspunkt har været mistænkt. Bladet har i artiklen anført, at efterforskningen er afsluttet, uden at der er rejst tiltale mod klageren.

Bladet har endelig anført, at bladets erhvervsmedarbejdere med stor grundighed har efterforsket denne selskabstømmersag, men at bladet ikke kan afsløre sine kilder. Bladet har dog foruden klageren talt med Søren Bendixen og Niels Bo Willum Caspersen.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens behandling: Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Preben Sørensen.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet finder på baggrund af de fremlagte oplysninger fra Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, at der er foregået en indledende undersøgelse vedrørende klageren, hvorefter statsadvokaten vurderede, at der ikke var grundlag for mistanke.

På dette grundlag finder nævnet, at klageren ikke har krav på et genmæle over for bladets oplysninger.

To medlemmer af Pressenævnet - Jørgen Nørgaard (formand) og Preben Sørensen - finder, at det ikke berettiger bladet til at omtale klageren som sket, at klageren på et vist tidspunkt har været opført på en liste over "Sigtede og mistænkte personer i sagerne om selskabstømning" - en liste, som var et internt og fortroligt arbejdsdokument udarbejdet af statsadvokaturen for økonomisk kriminalitet i forbindelse med anklagemyndighedens indledende koordinationsbestræbelser vedrørende selskabstømninger. Oplysningen om, at klageren har været mistænkt for selskabstømning i den pågældende sag, er skadelig og krænkende og kan virke agtelsesforringende. Den burde derfor have været efterprøvet i særlig grad, herunder ved forelæggelse for klageren forud for offentliggørelsen.

Da oplysningen efter det oplyste ikke var forelagt for klageren på forhånd, har Ekstra Bladet efter disse medlemmers opfattelse tilsidesat god presseskik.

To medlemmer - Aage Lundgaard og Tage Clausen - udtaler: Da klageren faktisk har stået opført på bagmandspolitiets liste over mistænkte, er det ubestrideligt korrekt at fastslå, at klageren har været under mistanke. De vejledende presseetiske regler pålægger medierne i særlig grad at efterprøve oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Når en oplysning i øvrigt er dokumenteret, som i det foreliggende tilfælde med et autentisk dokument, har mediet ikke pligt til yderligere at søge oplysningen efterprøvet.

Da der er stemmelighed, er formandens stemme afgørende, jf. medieansvarslovens § 48.

Pressenævnet udtaler derfor sin kritik af bladet.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet.

Ekstra Bladet bragte den 27. september 1997 en artikel med overskriften "Skuespillere i selskabstømmer-sag", hvori det bl.a. blev anført, at [navn] har været genstand for efterforskning fra bagmandspolitiets side mistænkt for selskabstømning.

[Navn] har klaget til Pressenævnet over artiklen, idet han finder, at god presseskik er tilsidesat, bl.a. fordi oplysningen ikke på forhånd var forelagt for ham.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren på et vist tidspunkt var anført på en intern og fortrolig liste fra statsadvokaturen for særlig økonomisk kriminalitet. Efter en indledende undersøgelse vurderede statsadvokaturen, at der ikke var grundlag for mistanke mod klageren.

To medlemmer af Pressenævnet - Jørgen Nørgaard (formand) og Preben Sørensen - udtaler: Det berettiger ikke Ekstra Bladet til at omtale klageren som sket, at han på et vist tidspunkt har været opført på en liste over mistænkte personer i sager vedrørende selskabstømning - en liste, som var et internt og fortroligt arbejdsdokument udarbejdet af statsadvokaturen i forbindelse med anklagemyndighedens indledende koordinationsbestræbelser vedrørende selskabstømninger. Oplysningen i bladet om, at klageren har været mistænkt for selskabstømning i den pågældende sag, er skadelig og krænkende og kan virke agtelsesforringende. Den burde derfor have været efterprøvet i særlig grad, herunder ved forelæggelse for klageren forud for offentliggørelsen.

Da oplysningen efter det oplyste ikke var forelagt for klageren på forhånd, har Ekstra Bladet efter disse medlemmers opfattelse tilsidesat god presseskik.

To medlemmer - Aage Lundgaard og Tage Clausen - udtaler: Da klageren faktisk har stået opført på bagmandspolitiets liste over mistænkte, er det ubestrideligt korrekt at fastslå, at klageren har været under mistanke. De vejledende presseetiske regler pålægger medierne i særlig grad at efterprøve oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Når en oplysning i øvrigt er dokumenteret, som i det foreliggende tilfælde med et autentisk dokument, har mediet ikke pligt til yderligere at søge oplysningen efterprøvet.

Da der er stemmelighed, er formandens stemme afgørende, jf. medieansvarslovens § 48.

Pressenævnet udtaler derfor sin kritik af bladet.

København, den 28. november 1997.

Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Preben Sørensen."

Afsagt onsdag den 28. november 1997.