Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om de journalistiske uddannelser ved Odense Universitet

 

I medfør af § 2, stk. 1, og § 11, stk. 2 i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 334 af 27. maj 1993, fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsernes formål og struktur

§ 1. De journalistiske uddannelser består af en bacheloruddannelse på 31/2 år og en kandidatuddannelse på 2 år. Uddannelserne udbydes ved Odense Universitet.

Stk. 2. De anførte uddannelseslængder angiver det antal årsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelserne. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

§ 2. Formålet med bacheloruddannelsen i journalistik er på et videnskabeligt grundlag at give de studerende journalistiske færdigheder, indsigt i et bredt udvalg af relevante fagområder for den journalistiske erhvervsudøvelse samt grundlæggende viden om faget, dets funktioner og traditioner. Uddannelsen skal endvidere give de studerende de teoretiske, metodiske og praktiske forudsætninger for at kunne arbejde inden for det til en hver tid eksisterende mediemønster og for aktivt at kunne medvirke i udviklingen af medierne. Endelig skal uddannelsen give de studerende indsigt i samspillet mellem forskellige kulturformer.

§ 3. Formålet med kandidatuddannelsen i journalistik er på et humanistisk, samfundsvidenskabeligt og journalistisk metodisk grundlag at videreudvikle den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede journalistiske funktioner i et mediemønster i udvikling.

Stk. 2. Uddannelsen skal give de studerende et fælles grundlag for videre- og efteruddannelse efter afsluttet kandidateksamen, uanset hvilket område af journalistikken, herunder forskning, journalisten kommer til at beskæftige sig med.

§ 4. Bacheloruddannelsen giver ret til bachelorgraden BA (journalistik).

Stk. 2. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.public. (candidatus/candidata publicitatis).

§ 5. I forbindelse med uddannelserne i journalistik kan universitetet tilbyde afrundede uddannelsesforløb af mindst 1/2 og højst 1 års varighed, der kan indgå i eller supplere andre uddannelser ved de videregående uddannelsesinstitutioner.

Kapitel 2

Uddannelsernes indhold

Bacheloruddannelsen

§ 6. Bacheloruddannelsen tilrettelægges som et afrundet forløb med et fagudbud, som giver den studerende valgmulighed mellem at afslutte uddannelsen efter 31/2 år med umiddelbar erhvervskompetence eller at søge optagelse på kandidatuddannelsen.

§ 7. Bacheloruddannelsen består af 31/2 årsværk, der omfatter følgende:

1)   Det journalistiske håndværk.

2)   Samfundsvidenskabelige fag.

3)   Humanistiske fag.

4)   Praktik.

5)   Bachelorprojekt.

Stk. 2. Det journalistiske håndværk omfatter bl.a. den håndværksmæssige kunnen, det journalistiske fags viden, etik, metoder og teoretiske grundlag samt journalistikkens funktion og rolle i samfundet.

Stk. 3. De samfundsvidenskabelige fag omfatter bl.a. økonomi, sociologi, politik, forvaltning, retssystemet og medieret, mediehistorie og kommunikationssociologi samt erhvervsforhold i både en national og international sammenhæng.

Stk. 4. De humanistiske fag omfatter bl.a. sprog- og kommunikationsbeskrivelse, moderne dansk historie, europæisk civilisationshistorie, dokumentation, litteratursøgning og kildekritik, kulturforståelse og -analyse.

Stk. 5. Uddannelsens 5. og 6. semester er en praktisk del i form af en lønnet praktikperiode.

Stk. 6. Det journalistiske håndværk udgør ca. 0,8 årsværk, de samfundsvidenskabelige fag ca. 0,7 årsværk, de humanistiske fag ca. 0,7 årsværk, praktik 1 årsværk og bachelorprojekt ca. 0,3 årsværk.

Stk. 7. Den nærmere vægtfordeling mellem fagene og fagenes tidsmæssige placering i uddannelsesforløbet fastsættes i studieordningen

Stk. 8. Bachelorprojektet skal behandle problemstillinger inden for uddannelsens centrale fag/områder.

Kandidatuddannelsen

§ 8. Kandidatuddannelsen består af 2 årsværk, der er fordelt på følgende fagområder:

1)   Etik, metoder og teori knyttet til journalistik.

2)   Samfundsvidenskabelige fag.

3)   Humanistiske fag.

4)   Speciale.

Stk. 2. I kandidatuddannelsen indgår en større afhandling, et speciale, der udgør 0,5 årsværk.

Kapitel 3

Eksamen m.v.

§ 9. For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbeviser, klage over eksamen m.v., gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet samt bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Kapitel 4

Andre regler

§ 10. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelserne i en studieordning.

Stk. 2. Studieordningen skal indeholde:

1)   Adgangskrav til kandidatuddannelsen, jf. bekendtgørelse om strukturen for uddannelser ved universiteter m.fl.

2)   Beskrivelse af mål og indhold og tidsmæssige omfang af de enkelte fag som brøkdele af et årsværk og fagenes tidsmæssige placering i studieforløbet.

3)   Beskrivelse af bachelor- og kandidatforløb.

4)   Regler om udbud af fag.

5)   Regler for udarbejdelse af skriftlige opgaver, bachelorprojektet og specialet på kandidatuddannelsen.

6)   Beskrivelse af undervisnings- eller arbejdsformer.

7)   Regler om meritoverførsel.

8)   Regler om praktikperiodens indhold og gennemførelse.

9)   Eventuelle særlige krav til undervisnings- og eksamensfordringer, herunder eventuelle bundne forudsætninger i studieforløbet.

Stk. 3. En studieordning kan indeholde hjemmel for institutionen til at dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Stk. 4. Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af studieordningen, tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter. Derudover indhentes udtalelse fra censorformandskabet, jf. bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet.

Stk. 5. Studieordningen og væsentlige ændringer deri træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Stk. 6. Ved udstedelse af nye studieordninger og ved væsentlige ændringer af studieordninger fastsættes overgangsregler i studieordningen.

Stk. 7. Studieordningerne og ændringer heri sendes til orientering til censorer, Undervisningsministeriet og relevante uddannelsesinstitutioner.

§ 11. Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Ved godkendelse efter stk. 1 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

§ 12. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 10, stk. 3 og § 11, stk. 1.

§ 13. Klager over universitetets afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til universitetet. Universitetets afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klager til ministeriet er 2 uger fra den dag, universitetets afgørelse er meddelt den pågældende.

Kapitel 5

Ikrafttræden

§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1998.

Undervisningsministeriet, den 18. august 1998

Margrethe Vestager

/Niels Due Abrahamsen