Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse (HA)

 

I henhold til § 2, stk. 1, og § 11, stk. 2, i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 334 af 27. maj 1993 og § 8, stk. 1, i lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 27. september 1996, fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsens formål og struktur

§ 1. Formålet med den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse (HA) er at sætte dimittenderne i stand til at behandle erhvervsøkonomiske problemstillinger i private og offentlige virksomheder.

Stk. 2. Uddannelsen giver dimittenderne umiddelbar erhvervskompetence og skal samtidig være forudsætning for kandidatuddannelse.

Stk. 3. Uddannelsen foregår på handelshøjskolerne, handelshøjskoleafdelingerne, Odense Universitet, Aalborg Universitet og Roskilde Universitetscenter.

§ 2. Den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse er på 3 år.

Stk. 2. Uddannelseslængden angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

§ 3. I uddannelsen skal den studerende gennem opøvelse i behandling af erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske problemstillinger samt under anvendelse af samfundsvidenskabelige teorier og metoder opnå evne til selvstændigt og i samarbejde med andre

1)   at identificere og definere konkrete problemer vedrørende den enkelte virksomhed eller grupper af virksomheder,

2)   at fremsætte begrundede forslag til løsning eller afhjælpning af identificerede problemer på baggrund af systematisering, anvendelse af teori og praktisk erfaring,

3)   som led i fremsættelse af løsningsforslag at analysere og vurdere konsekvenser både for virksomheden og dens ansatte og for andre berørte grupper i og uden for virksomheden,

4)   at udføre økonomiske og ledelsesmæssige arbejdsopgaver til løsning af problemerne, og

5)   at forøge og udvikle sin faglige viden og kunnen ved læsning af faglitteratur på videnskabeligt niveau og ved opnåelse af større praktisk erfaring.

§ 4. Uddannelsen består af en 1. del på 1 år og en 2. del på 2 år, jf. § 17, stk. 1.

§ 5. Den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse giver ret til betegnelsen BA samt til at anvende bogstaverne HA som betegnelse for uddannelsen.

§ 6. Institutionen kan tillade, at studerende fra andre videregående uddannelser følger dele af den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse og aflægger prøve som led i deres egen uddannelse.

Stk. 2. I forbindelse med den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse kan en institution tilbyde afrundede uddannelsesdele af 1 til 3 semestres varighed, der kan indgå i andre uddannelser ved de videregående uddannelsesinstitutioner.

Kapitel 2

Uddannelsens indhold

§ 7. Uddannelsen består af en samfundsøkonomisk fagblok, en erhvervsøkonomisk fagblok og en redskabsfaglig blok.

Stk. 2. Minimumskravene til omfanget af de enkelte fagblokke er:

1)   Den samfundsøkonomiske blok: ½ årsværk.

2)   Den erhvervsøkonomiske blok: 1¼ årsværk.

3)   Den redskabsfaglige blok: ¾ årsværk.

Stk. 3. Det endelige omfang af de enkelte fagblokke fastlægges af institutionen i studieordningen.

§ 8. Den samfundsøkonomiske bloks område er samfundets økonomiske struktur, udvikling og internationale relationer.

Stk. 2. Blokkens centrale fag er samfundsøkonomi. I faget integreres metodeorienteret behandling af offentligt og andet datamateriale med teoretiske elementer. Faget indeholder en mikroteoretisk og en makroteoretisk del.

Stk. 3. Den mikroteoretiske del omfatter markedet og dets funktion, herunder prisdannelse, ressourceallokering og markedsregulering.

Stk. 4. Den makroteoretiske del omfatter teorier om den nationale økonomis struktur og udvikling, herunder indkomstdannelsens teori og nationalregnskabsstatistikken og teorier om internationale økonomiske forhold, herunder markedsdannelser. I tilknytning hertil behandles teorier om og mål med styringen af den nationale økonomi.

Stk. 5. I blokken kan indgå yderligere fag af perspektiverende karakter, som økonomiske samfundssystemer, teorihistorisk udvikling og internationale forhold.

§ 9. Den erhvervsøkonomiske bloks område er den enkelte virksomhed eller gruppe af virksomheder med særligt henblik på økonomiske og organisatoriske forhold og relationer til det omgivende samfund.

Stk. 2. Blokkens fag behandler og integrerer de væsentligste teorier og metoder inden for følgende fagområder:

1)   Driftsøkonomi, der omfatter produktionsteori, omkostningsteori, pris- og parameterteori samt optimering.

2)   Regnskabsvæsen, der omfatter teorier, modeller og principper for opgørelse af overskud, kapital, likviditet samt registrerings-, rapporterings- og budgetteringsmetoder til økonomisk styring af virksomheden.

3)   Investering og finansiering, der omfatter teorier, beskrivelse og analyse vedrørende kapitalfremskaffelse, kapitalomkostninger, kapitalanvendelse og kapitalstruktur.

4)   Afsætningsøkonomi, der omfatter teorier om markedsadfærd, markedstyper, konkurrencestrategi, markedsanalyser samt markedsføringsplanlægning.

5)   Organisation, der omfatter teorier om virksomhedens struktur og kultur samt beslutnings- og ledelsesprocesser.

Stk. 3. I blokken lægges vægt på, at indlæring af erhvervsøkonomisk metode sikres gennem tværfaglige og praksisorienterede aktiviteter.

Stk. 4. I blokken kan indgå yderligere fag, f.eks. systemanalyse, økonomisk psykologi og arbejdssociologi.

§ 10. Den redskabsfaglige blok indeholder fag, der er forudsætning for arbejdet i de øvrige blokke, og som er af betydning for behandling af praktiske erhvervsøkonomiske problemstillinger.

Stk. 2. Blokkens centrale fag er erhvervsret, statistik og databehandling.

Stk. 3. Erhvervsret omfatter retsområder af relevans for erhvervsøkonomiske problemstillinger med særlig vægt på civilrettens centrale dele.

Stk. 4. Statistik omfatter metoder til at indsamle, bearbejde og analysere data med henblik på at belyse erhvervs- og samfundsøkonomiske forhold og at tilvejebringe grundlag for beslutningstagen. I faget lægges særlig vægt på dataanalyse og læren om statistisk interferens baseret på sandsynlighedsteori.

Stk. 5. Databehandling omfatter virksomheders udformning og anvendelse af informationsteknologi, (IT), og informationssystemer, (IS). I faget lægges vægt på beskrivelse af systemtyper samt metoder til analyse, konstruktion og implementering.

Stk. 6. I blokken kan indgå yderligere fag såsom matematik, bogføring, fremmedsprog og videnskabsteori.

§ 11. Med Undervisningsministeriets godkendelse kan der oprettes særlige kombinationslinier, i hvilke erhvervsøkonomi kombineres med et andet fag. Minimumskravene til omfanget af de enkelte fagblokke på kombinationslinierne er:

1)   Den samfundsøkonomiske blok, jf. § 8, skal udgøre mindst 2/8 årsværk.

2)   Den erhvervsøkonomiske blok, jf. § 9, skal udgøre mindst 7/8 årsværk.

3)   Kombinationsområdet skal udgøre mindst 1 årsværk.

4)   Den redskabsfaglige blok, der på kombinationslinierne består af de redskabsfag, der ikke indgår i kombinationsområdet, jf. § 10, skal udgøre mindst 3/8 årsværk.

Stk. 2. For tiden er kombinationslinierne HA (jur.), HA (dat.) og HA (mat.) godkendt. Kombinationsbetegnelsen påføres eksamensbeviset i parentes efter betegnelsen HA.

Stk. 3. For hver af kombinationslinierne fastsættes i studieordningen nærmere regler om uddannelsens indhold, studieforløb og eksamensfordringer.

§ 12. I uddannelsen kan indgå praktik. Nærmere regler om praktikkens omfang og placering og om rapporteringsformen fastlægges i studieordningen.

§ 13. Uddannelsen skal indeholde tilvalgsfag, der vælges af den enkelte studerende. Det fastsættes i studieordningen inden for hvilke fagblokke, der oprettes tilvalgsfag.

§ 14. Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt af mindst ¼ årsværk. Projektet skal tage udgangspunkt i en erhvervsøkonomisk problemstilling og inddrage teorier og metoder fra de øvrige fagblokke.

§ 15. I undervisningen indgår miljømæssige problemstillinger, der er relevante for det pågældende fagområde.

Kapitel 3

Eksamen m.v.

§ 16. For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

§ 17. 1. og 2. del bestås hver for sig efter reglerne i stk. 2-4, jf. dog stk. 5.

Stk. 2. For at bestå kræves,

1)   at karaktergennemsnittet er mindst 6,0 uden oprunding,

2)   at karakterer, der indgår i karaktergennemsnittet, er mindst 03, og

3)   at prøver, hvori der gives Bestået/Ikke bestået, er bestået.

Stk. 3. Beståede prøver samt prøver, der indgår i beståede deleksaminer, jf. stk. 1, kan ikke tages om. Karakteren 00 kan ikke indgå i en samlet karakter, sammensat af flere karakterer.

Stk. 4. Det bestemmes i studieordningen, hvilke af de karakterer, som er opnået for deltagelse i seminarer og øvelsesrækker, der indgår i karaktergennemsnittet.

Stk. 5. Regler for vægtning af karakterer, som indgår i et karaktergennemsnit, fastsættes i studieordningen. Fastsættelsen sker på grundlag af fagets andel af henholdsvis 1. og 2. dels samlede studieaktiviteter.

Stk. 6. Det kan bestemmes i studieordningen, at prøver skal bestås hver for sig.

§ 18. En studerende kan, hvor en studieaktivitet alene er bedømt af en lærer, forlange en ny bedømmelse under medvirken af en censor, såfremt der ikke er opnået karakteren 6 eller derover eller bedømmelsen »Bestået«. Anmodning herom skal være skriftlig og begrundet og skal være indgivet senest ugedagen efter, at bedømmelsen er meddelt den studerende.

Stk. 2. Ved fornyet deltagelse i prøver, seminarer og øvelsesrækker er den sidst opnåede karakter gældende.

Kapitel 4

Andre regler

§ 19. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning, jf. universitetsloven, § 8.

Stk. 2. Studieordningen skal indeholde regler om:

1)   Fagblokkenes indhold og omfang samt omfanget af de studieelementer, der indgår heri.

2)   Eventuelle særlige krav til undervisnings- og studieformer.

3)   Eventuelle særlige kombinationslinier og disses profil.

4)   Eventuel praktik.

5)   Tilvalgsfag samt deres omfang og placering i studiet.

6)   Pensumbeskrivelser.

7)   Antallet af prøver, deres indhold og fordeling på 1. og 2. del samt afløsningsopgaver m.v.

8)   Vægtning af karakterer, der indgår i karaktergennemsnit for en deleksamen, herunder hvorvidt karakterer for enkelte seminarer og øvelsesrækker indgår i gennemsnittet.

9)   Eventuel anvendelse af supplerende beståelseskriterium, hvorefter hver prøve bestås for sig.

10) Eksamenstilmelding.

11) Meritoverførsel.

12) Andre studerendes adgang til dele af uddannelsen samt særligt tilrettelagte uddannelsesforløb.

Stk. 3. Institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Stk. 4. Inden studieordningen fastsættes og ved væsentlige ændringer af studieordningen, tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter. Desuden indhentes udtalelse fra censorformandskabet, jf. bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet. Andre institutioner, som udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, og fællesudvalget i henhold til § 20, orienteres med henblik på koordinering af uddannelserne.

Stk. 5. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Stk. 6. Ved udstedelse af nye studieordninger og ved væsentlige ændringer heraf fastsættes overgangsregler i studieordningen.

Stk. 7. Studieordninger og ændringer heraf sendes til de andre institutioner, censorerne og Undervisningsministeriet, til orientering.

§ 20. Institutionerne kan nedsætte et fællesudvalg, der er rådgivende om uddannelsen over for institutionerne og Undervisningsministeriet.

§ 21. Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at beståede uddannelseselementer eller dele heraf efter denne bekendtgørelse, bestået ved en anden institution, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer eller dele heraf ved institutionen.

Stk. 2. Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte/beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelserne træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

Stk. 3. Ved godkendelse efter stk. 2 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

§ 22. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelser fra bekendtgørelsen som led i studieforsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 19, stk. 3, § 21, stk. 1 og 2, og § 24, stk. 3 og 4.

§ 23. Klage over institutionens afgørelse i henhold til denne bekendtgørelse indgives til institutionen. Institutionens afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Kapitel 5

Ikrafttræden m.v.

§ 24. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1998.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 673 af 7. august 1995 om den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse (HA) ophæves.

Stk. 3. Institutionen fastsætter overgangsregler for studerende, der er begyndt på uddannelsen før den 1. september 1998, og som ønsker at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 4. Studerende, der færdiggør uddannelsen efter de hidtidige regler, skal senest afslutte uddannelsen ved sommereksamen 2002.

Undervisningsministeriet, den 18. august 1998

Margrethe Vestager

/Karen Plessing