Dokumentets indarbejdede forskrifter
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om gymnasiet m.v.

 

Herved bekendtgøres lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 23. januar 1997 med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 489 af 1. juli 1998.

Kapitel 1

Gymnasieuddannelsen

§ 1. Gymnasieskolen giver i tilslutning til grundskolens 9. klassetrin i et tre-årigt forløb en fortsat almendannende undervisning, som tillige giver det nødvendige grundlag for videregående studier og slutter med en prøve (studentereksamen). Studenterkursus forbereder til studentereksamen efter regler fastsat af undervisningsministeren. Studentereksamen giver adgang til videregående uddannelser med de begrænsninger, der fremgår af de regler, der er fastsat herom.

§ 2. I gymnasiet gives undervisningen på 2 forskellige linjer, den sproglige og den matematiske.

    Stk. 2. Der gives - med forskel efter de forskellige linjer - undervisning i billedkunst, biologi, dansk, datalogi, design, dramatik, engelsk, erhvervsøkonomi, film- og tv, filosofi, fransk, fysik, geografi, græsk, historie, idræt, italiensk, japansk, kemi, latin, matematik, musik, naturfag, oldtidskundskab, psykologi, religion, russisk, samfundsfag, spansk, teknikfag og tysk. Der gives endvidere eleverne uddannelses- og erhvervsorientering.

    Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at der skal gives undervisning i yderligere fag. Det enkelte fag er enten fælles for alle elever på den valgte linje (obligatoriske fag) eller tillige eller alene valgfag for den enkelte elev. Valgfagene kan gives på 2 niveauer, højt niveau og mellemniveau. Eleverne skal vælge mindst 2 valgfag på højt niveau. Undervisningsministeren kan bestemme, at visse valgfag skal vælges sammen.

    Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om undervisningen, herunder om det enkelte fags indhold, omfang og placering på den enkelte linje, om hvilke fag der er obligatoriske, og hvilke fag der tillige eller alene er valgfag, herunder på hvilket niveau fagene skal tilbydes, samt om mindstekravene med hensyn til antal og sammensætning af valgfag for den enkelte elev.

    Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at visse valgfag skal tilbydes på de enkelte skoler.

    Stk. 6. Til handicappede elever gives der specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Undervisningsministeren fastsætter regler herom.

    Stk. 7. For elever, der midlertidigt på grund af sygdom ikke kan følge skolens almindelige undervisning i længere tid, iværksættes der undervisning efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren.

    Stk. 8. Der tilbydes eleverne individuel uddannelses- og erhvervsvejledning efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren.

§ 3. Dele af den almindelige undervisning i fagene kan organiseres og tilrettelægges som ekskursioner m.v.

§ 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om studentereksamen, herunder om fordringer og eksamensopgivelser, prøver, censur, karakterer og vidnesbyrd.

    Stk. 2. Oplysninger om karaktergennemsnit for fag, hold eller samtlige eksaminer på en skole eller grupper af skoler, bortset fra landsgennemsnit, er fortrolige.

    Stk. 3. Oplysninger som nævnt i stk. 2 er ikke undergivet aktinsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.

Optagelse

§ 5. Optagelse i 1. gymnasieklasse er betinget af, at eleven

1) har afsluttet 9. klassetrin i grundskolen og

2) efter den hidtidige skoles opfattelse forventes at kunne følge undervisningen i gymnasiet på tilfredsstillende måde og fuldføre undervisningen på normal tid.

    Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om optagelsen af elever til 1. gymnasieklasse, herunder om krav til forudgående undervisning og prøver, samt i hvilke tilfælde en elev, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, skal kunne optages i gymnasiet.

    Stk. 3. Ansøgere optages på den skole, de ønsker, såfremt der er plads. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fordelingen af elever mellem skoler.

    Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om optagelse på studenterkursus.

Kapitel 2

Gymnasieskolernes oprettelse og nedlæggelse

§ 6. Amtsrådene sikrer gymnasiekapacitet i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne i § 5, kan optages, og at alle, der har påbegyndt en gymnasieuddannelse, kan fuldføre denne. Amtsrådene kan oprette og nedlægge gymnasieskoler og har det overordnede ansvar for skolerne drift, jf. dog § 12, stk. 2. En amtskommunal gymnasieskole skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige dette krav.

    Stk. 2. En beslutning om nedlæggelse af en offentlig gymnasieskole skal ledsages af en afviklingsplan, som skal godkendes af undervisningsministeren.

    Stk. 3. En gymnasieskole kan omfatte kursus til andre uddannelser.

§ 7. Undervisningsministeren kan godkende, at private opretter gymnasieskoler.

    Stk. 2. I tilfælde af nedlæggelse af en privat gymnasieskole har amtsrådet i de amtskommuner, hvor elevernes bopælskommuner ligger, ansvaret for sikring af elevernes fortsatte skolegang.

    Stk. 3. En privat gymnasieskole, der overtager samtlige elever eller hele klasser fra en nedlagt privat gymnasieskole, således at eleverne kan fuldføre skoleåret samlet, kan fra overtagelsestidspunktet få indregnet den lukkede skoles elevtal henholdsvis klassens elevtal pr. den seneste 5. september ved beregning af taxametertilskud efter § 18 b, stk. 3, bygningstilskud efter § 18 c, stk. 1, og evt. tilskud til kostafdelinger efter § 18 d.

    Stk. 4. Hvis en amtskommune overtager samtlige elever eller hele klasser fra en nedlagt privat gymnasiekole, således at eleverne kan fuldføre skoleåret samlet, betales der ikke bidrag til staten for disse elever fra overtagelsestidspunktet, jf. § 18 p.

    Stk. 5. Private gymnasieskoler skal være selvejende institutioner, hvis vedtægter godkendes af undervisningsministeren efter nærmere fastsatte regler, jf. dog § 31. Private gymnasieskoler skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige dette krav. Undervisningsministeren kan i øvrigt fastsætte regler for godkendelsen, herunder om anmeldelsesfrister og anmeldelsesdepositum.

    Stk. 6. Skolen skal i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution være uafhængig, og skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode. Undervisningsministeren kan undlade at godkende en skole, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet om uafhængighed og forvaltning af skolens midler. Ministeren træffer sin beslutning navnlig på grundlag af en vurdering af de forhold, der er nævnt i stk. 7, 3. pkt., nr. 1-4.

    Stk. 7. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis skolen ikke overholder fastsatte regler, herunder reglerne i § 4, stk. 2, eller meddelte påbud. Undervisningsministeren kan endvidere tilbagekalde godkendelsen, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i stk. 6 om uafhængighed og forvaltning af skolens midler. Der kan herved navnlig lægges vægt på, om

1) skolen indgår i et fællesskab eller et samarbejde med skoler, institutioner, fonde, virksomheder, foreninger m.fl., der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre,

2) skolens midler anvendes til formål uden for skolen,

3) skolens ledelse og lærere står i et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold til de i nr. 1 nævnte institutioner m.fl. eller

4) skolens elever udfører arbejde, herunder indsamlings- eller agitationsarbejde eller lignende, på en måde, der er usædvanlig for skoleformen.

    Stk. 8. Skoler med kostafdeling, der ikke har modtaget tilskud i 1996, og skoler, der ikke har modtaget tilskud til kostafdeling i 1996, skal være ejer af skolens bygninger eller hovedparten heraf og må ikke eje bygninger sammen med andre.

    Stk. 9. Til private gymnasieskoler kan der være knyttet en skoleafdeling, der tilbyder undervisning efter reglerne i lov om friskoler og private grundskoler mv. En sådan skoleafdeling skal omfatte 8. og 9. klassetrin og kan i sammenhæng hermed omfatte andre klassetrin. Den private gymnasieskole og grundskoleafdeling skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige dette krav.

Gymnasieskolernes ledelse

§ 8. Amtsrådet træffer beslutning om

1) bevilling til amtskommunens gymnasieskoler og den økonomiske ramme for de enkelte skoler,

2) ansættelse og afskedigelse af rektor ved offentlige gymnasieskoler, jf. dog § 26. Ansættelsen sker, efter at Undervisningsministeriet har udtalt sig om, hvilke ansøgere der har de nødvendige kvalifikationer til at bestride stillingen,

3) ansættelse og afskedigelse af lærere og andet personale i øvrigt, jf. dog § 26. Ansættelse og afskedigelse sker efter indstilling fra rektor,

4) specialundervisning,

5) elevers afholdelse af udgifter til undervisningsmidler, jf. § 17, og om

6) skolens maksimale antal klasser samt det mindste antal elever, skolen er forpligtet til at optage efter ansøgning.

    Stk. 2. Amtsrådet kan pålægge en skole at tilbyde bestemte valgfag.

    Stk. 3. Amtsrådet kan delegere sin kompetence eller dele deraf efter denne lov til bestyrelserne, bortset fra bevillings- og arbejdsgiverkompetencen.

§ 9. Ved gymnasieskoler oprettes en bestyrelse.

§ 10. Bestyrelsen ved offentlige gymnasieskoler omfatter repræsentanter for amtsrådet, kommunalbestyrelserne i skolens opland, forældrene, skolens elever og personale samt eventuelt andre grupper og organisationer mv. efter lokalt behov. De bestyrelsesmedlemmer, der ikke er repræsentanter for personale og elever, skal udgøre et flertal i bestyrelsen. Skolens rektor er tilforordnet bestyrelsen uden stemmeret.

    Stk. 2. Bestyrelsens sammensætning, valgmåde og kompetence skal fremgå af skolens vedtægter, som fastsættes af amtsrådet.

    Stk. 3. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor det maksimale elevtal i klasserne, jf. § 8, stk. 1, nr. 6, og skolens fagudbud, jf. dog § 8, stk. 2, samt ferieplan. Bestyrelsen skal herudover formidle samarbejde mellem skole og hjem, medvirke ved løsningen af sociale opgaver i tilknytning til skolen, fastsætte skolens ordensregler, medvirke ved byggesager og kan stille forslag til amtsrådet om bygningernes forbedring mv.

    Stk. 4. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor og inden for den økonomiske ramme, der er fastlagt af amtsrådet, skolens budget.

§ 10 a. Følgende personer kan ikke være medlem af bestyrelsen:

1) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen eller kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.

2) Advokater, revisorer og lignende rådgivere for samt ansatte i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.

3) Ejere af ejendomme m.m., der udlejes til skolen.

4) Medlemmer af bestyrelsen i andre private gymnasier.

    Stk. 2. For bestyrelsen, lederen og andre ansatte gælder i øvrigt relgerne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet.

§ 11. Bestyrelsen for en privat skole ansætter og afskediger rektor. Ansættelsen skal godkendes af undervisningsministeren.

§ 12. Rektor er skolens daglige leder og er ansvarlig for skolens virksomhed over for amtsrådet, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2. Rektor har det pædagogiske ansvar for skolens undervisning og eksaminer over for undervisningsministeren.

    Stk. 3. Rektor leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever, herunder om optagelse af elever.

    Stk. 4. Rektor afholder eksamen og udsteder bevis herfor.

§ 13. Hver gymnasieskole nedsætter et pædagogisk råd, der omfatter rektor og alle skolens lærere.

    Stk. 2. Det pædagogiske råd er rådgivende for rektor.

    Stk. 3. Det pædagogiske råd fastsætter selv sin forretningsorden og vælger sin formand.

§ 14. Hver gymnasieskole nedsætter et elevråd, som vælges af og blandt gymnasieskolens elever.

    Stk. 2. Elevrådet afgiver udtalelser til rektor, herunder i generelle sager om elevers forhold.

§ 15. Undervisningsministeren har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med gymnasieskolens undervisning og eksamen.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kan give pålæg til rektor i pædagogiske anliggender samt fastsætte regler om klage over og omgørelse af trufne afgørelser i forbindelse med eksamen.

    Stk. 3. Undervisningsministeren kan, jf. stk. 1, fordre de nødvendige oplysninger vedrørende skolerne, herunder foranstalte besøg på skolerne.

    Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om indsamling af oplysninger fra skolerne.

Kapitel 3

Finansiering

§ 16. De offentlige gymnasieskoler drives af amtsrådene, som herunder sikrer midler til efteruddannelse af personalet.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde, til efteruddannelse, til uddannelse af studievejledere og eventuelt til andre formål.

    Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser, der regulerer amtskommunernes driftsudgifter pr. elev.

§ 17. Undervisningen på de offentlige gymnasieskoler er vederlagsfri.

    Stk. 2. Eleverne kan afkræves betaling for deltagelse i ekskursioner m.v., der indgår som en del af undervisningen. Der kan dog ikke kræves betaling for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Rabat ydet i form af frirejser eller lignende skal komme samtlige deltagere til gode.

    Stk. 3. Ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning og højst udgør 50 kr. pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet af den almindelige mødepligt. En elev kan ikke udelukkes fra deltagelse heri på grund af manglende erlæggelse af deltagerbetaling.

    Stk. 4. Deltagelse i ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der vedrører andet end forplejning eller udgør mere end 50 kr. pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er frivillig for den enkelte elev, og skolen skal tilbyde alternativ undervisning til elever, der ikke deltager.

    Stk. 5. Det i stk. 3 og 4 nævnte beløb reguleres hvert år med virkning fra den 1. august med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet gældende grænse før afrunding. Når reguleringen efter afrunding giver anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet, bekendtgøres dette af undervisningsministeren.

    Stk. 6. De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af amtsrådet stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 7.

    Stk. 7. Undervisningsministeren kan bestemme, at eleverne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens elever eller for grupper af elever på skolen.

    Stk. 8. Undervisningsministeren kan delegere sin beføjelse efter stk. 7 til vedkommende amtsråd eller til skolen efter amtsrådets bestemmelse, jf. § 8, stk. 3.

§ 17 a. Amtsrådet har udpantningsret for krav på betaling for fotokopier til undervisningsbrug, jf. § 17, stk. 7.

Driftstilskud

§ 18 a. Staten yder et generelt driftstilskud til private gymnasieskoler ud fra antal årselever ved skolerne.

    Stk. 2. Antal årselever beregnes som 7/12 af antal elever opgjort 5. september året før finansåret sammenlagt med 5/12 af antal elever pr. 5. september i finansåret. Antal årselever ved kostafdelinger beregnes på samme måde, jf. § 18 d. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregningen af antal årselever ved enkeltfagsundervisning.

    Stk. 3. Det gennemsnitlige tilskud pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove som en procentdel af den senest regnskabsopgjorte amtskommunale udgift pr. fuldtidselev i gymnasiet, på studenterkurser og på 2-årige forløb til højere forberedelseseksamen pris- og lønreguleret frem til det pågældende finansår.

§ 18 b. Den samlede driftstilskudsbevilling udgøres af driftstilskudsbevillingen efter § 18 a og driftstilskudsbevillingen til private hf-kurser, jf. § 30 a i lov om højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. Af den samlede driftstilskudsbevilling fastsættes på de årlige finanslove et særligt tilskud til vikarudgifter og sygeundervisning, som fordeles mellem de private gymnasieskoler og hf-kurser af en vikarkasse, hvis vedtægter godkendes af undervisningsministeren.

    Stk. 2. Driftstilskudsbevillingen med fradrag af bevillingen til vikarkassen, jf. stk. 1, opdeles i en skoletilskudspulje og en taxametertilskudspulje. På de årlige finanslove fastsættes, hvor stor en del af driftstilskudsbevillingen, der afsættes til skoletilskudspuljen og til taxametertilskudspuljen.

    Stk. 3. Skoletilskudspuljen fordeles med samme beløb til hver af de private gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser. Taxametertilskudspuljen fordeles til de enkelte skoler og kurser ud fra antallet af årselever, jf. § 18 a, og med hensyntagen til uddannelsens art og lærernes løntrinsfordeling ved skolen. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen, herunder på hvilken måde elever ved uddannelser efter § 21, stk. 2, skal medregnes.

    Stk. 4. Ved ændring i antallet af årselever, der følger af, at antallet af elever pr. 5. september i finansåret afviger fra antallet 5. september året før finansåret, reguleres tilskuddet til den enkelte skole ud fra det gennemsnitlige tilskud pr. årselev, der er fastsat på finansloven, jf. § 18 a, stk. 3, og afvigelsen i antallet af årselever.

    Stk. 5. I det finansår, hvor en skole oprettes, opgøres antal årselever forholdsmæssigt, jf § 18 a, stk. 2, og der tildeles skolen et driftstilskud pr. årselev, som svarer til det gennemsnitlige driftstilskud, der er fastsat på finansloven, jf. § 18 a, stk. 3.

Bygningstilskud

§ 18 c. Staten yder bygningstilskud til private gymnasieskoler ud fra antal elever pr. 5. september året før finansåret. Det gennemsnitlige bygningstilskud pr. elev fastsættes på de årlige finanslove.

    Stk. 2. Af bygningstilskudsbevillingen, jf. stk. 1, ydes forlods til skolerne et afviklingstilskud til udgifter til renter af lån i skolernes bygninger, husleje, skatter og afgifter samt til særlige vedligeholdelsesudgifter, der er godkendt som refusionsberettigede af undervisningsministeren inden en af ministeren fastsat frist.

    Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fastlæggelsen af afviklingstilskud og deres løbetid samt om fordelingen af bygningstilskud i øvrigt til skolerne.

Tilskud til kostafdelinger

§ 18 d. Staten yder tilskud til kostafdelinger ved private gymnasieskoler ud fra antal årskostelever og et tilskud pr. årskostelev. Ved opgørelsen af antal årskostelever medregnes ikke børn af lærere og andre ansatte på skolen eller på andre skoler og uddannelsesinstitutioner, der har bygningsfællesskab med skolen. Tilskuddet pr. årskostelev fastsættes på de årlige finanslove, jf. § 18 a, stk. 2, om beregningen af antal årselever.

Specielle tilskud

§ 18 e. Staten yder tilskud til private gymnasieskoler til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, hjælpemidler og befordring for elever med svære handicap, som er godkendt af Undervisningsministeriet. Tilskuddet fastsættes på finansloven og reguleres ud fra antallet af elever, der ydes tilskud til, og det faktiske tilskud pr. elev.

§ 18 f. Staten yder tilskud til nedbringelse af betaling for undervisningen mv. og til nedbringelse af betaling for ophold på en privat kostafdeling inden for bevillinger, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet til nedbringelse af betaling for undervisningen mv. administreres af en særlig kasse, hvis vedtægter godkendes af undervisningsministeren.

    Stk. 2. Tilskuddet til nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling ydes med et beløb pr. årselev under 18 år den 5. september året før finansåret henholdsvis den 5. september i finansåret, jf. § 18 a, stk. 2. Skolen træffer selv afgørelse om, hvorledes tilskuddet fordeles til nedsættelse af betalingen for ophold for elever under 18 år.

§ 18 g. (Ophævet)

Almindelige regler om tilskud, indtægter m.v.

§ 18 h. Tilskuddene til private gymnasier i henhold til denne lov skal anvendes til skole- og undervisningsvirksomhed. Herudover disponerer skolerne frit ved anvendelsen af følgende tilskud under ét, idet formålene med de pågældende tilskud forudsættes opfyldt:

1) Driftstilskud i henhold til § 18 a.

2) Bygningstilskud i henhold til § 18 c.

3) Tilskud til kostafdelinger i henhold til § 18 d.

4) Tilskud til elever med svære handicap i henhold til § 18 e.

    Stk. 2. Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolen end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det.

    Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 2.

    Stk. 4. For skoler, der ikke har modtaget tilskud i 1996, kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om den maksimale udgift til bygninger og arealer, herunder bestemme, hvilke udgiftsarter der er omfattet heraf.

    Stk. 5. Skolerne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår og optage lån til skole- og undervisningsvirksomhed.

    Stk. 6. Skolens bestyrelse er ansvarlig for skolens økonomiske drift over for undervisningsministeren.

§ 18 i. Tilskud til private gymnasieskoler i henhold til denne lov kan kun ydes til skoler, som opfylder følgende betingelser:

1) Skolen skal have haft mindst 12 elever pr. klasse, beregnet enten som et gennemsnit af elevtallet den 5. september året før finansåret og det forudgående år eller som elevtallet den 5. september året før finansåret.

2) For skolens rektor og lærere skal løn- og ansættelsesvilkår følge de af finansministeren aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder vedrørende pensionsforhold.

    Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om nyoprettede skolers opfyldelse af betingelserne i stk. 1, nr. 1.

    Stk. 3. Hvis en skole ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, ophører tilskuddet ved finansårets begyndelse. Undervisningsministeren kan dog fastsætte regler om udbetaling af taxametertilskud efter § 18 b, stk. 3, bygningstilskud efter § 18 c og evt. tilskud til kostafdelinger efter § 18 d, til en gymnasieskole i perioden fra finansårets begyndelse og til skoleårets slutning.

    Stk. 4. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige kravet i stk. 1, nr. 1, forudsat at skolen har haft mindst 12 elever pr. årgang. I disse tilfælde ydes et tilskud pr. årselev svarende til det gennemsnitlige tilskud, der fastsættes på de årlige finanslove, jf. § 18 a, stk. 3.

§ 18 k. Den private gymnasieskole skal have andre indtægter end statstilskuddene. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 18kk. Skolens midler skal forvaltes, så de bliver til størst mulig gavn for skolen.

    Stk. 2. Likvide midler, der ikke er nødvendige til skolens daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en eller flere af følgende måder:

1) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber.

2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.

3) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.

4) I værdipapirer bortset fra aktier, som efter deres art og sikkerhed kan stilles i klasse med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3.

§ 18 l. Tilskud efter denne lov udbetales endeligt inden for det enkelte finansår. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af forskud i løbet af finansåret, indtil grundlaget for tilskudsberegningen er opgjort.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kan for skoler, som ikke følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller aftalt i henhold til loven, eller undervisningsministerens påbud, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt er fejlagtig.

    Stk. 3. Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales i medfør af stk. 2, tilfalder staten.

    Stk. 4. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

Tilskud til kombinerede skoler

§ 18 m. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige regler om tilskud til institutioner, som består af både en privat gymnasieskole og et privat hf-kursus, en privat kostafdeling, en privat efterskole eller en fri grundskole.

Regnskab og revision

§ 18 n. De private gymnasieskolers regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Revisor må ikke samtidig være ejer af eller revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som skolen anvender, eller for et selskab, en fond, forening eller anden virksomhed, der kontrollerer udlejer. Opfylder revisor ikke lovens krav til revision, kan undervisningsministeren pålægge skolen inden en nærmere angiven frist at udpege en ny revisor. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor.

    Stk. 2. I forbindelse med indsendelse af årsregnskabet til Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlem af bestyrelsen, jf. § 10 a, stk. 1.

    Stk. 3. Den i § 18 b, stk. 1, nævnte vikarkasse og den i § 18 f, stk. 1, nævnte særlige kasse fører regnskaber for tilskudsbevillingerne efter § 18 b, stk. 1, og § 18 f, stk. 1. Regnskabsåret er kalenderåret. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opstilling og revision af regnskaberne. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor.

Amtskommunale bidrag m.v.

§ 18 o. En elev anses for hjemmehørende i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregistret den 5. september året før bidragsopkrævningen (bopælskommunen), og i den amtskommune (hjemamtskommunen), hvor elevens bopælskommune ligger.

§ 18 p. Til almindelig undervisning betaler hjemamtskommunen bidrag til staten for hver elev, der er optaget på en privat gymnasieskole eller på Sorø Akademis Skole.

    Stk. 2. Amtskommunens bidrag udgør statens gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev, jf. § 18 a, stk. 3, og statens gennemsnitlige bygningstilskud pr. elev, jf. § 18 c.

    Stk. 3. Til almindelig undervisning betaler bopælskommunen bidrag til staten for hver elev, der er optaget i 1 - 10. klasse på Sorø Akademis Skole efter bestemmelserne i lov om friskoler og private grundskoler.

    Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved opkrævningen af bidrag.

§ 18 q. Til undervisning m.v. af elever med svære handicap, som er optaget på en privat gymnasieskole eller på Sorø Akademis Skole, betaler elevens hjemamtskommune bidrag til staten, som svarer til statens gennemsnitlige budgetterede tilskud pr. elev for ekstraudgifter til lærertimer og hjælpemidler, jf. § 18 e. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregningen og fremgangsmåden ved opkrævningen af bidraget.

§ 18 r. Amtskommunen betaler undervisningsafgiften for elever, som er henvist til private gymnasieskoler.

    Stk. 2. Såfremt Sorø Akademis Skole drives som privat gymnasieskole, betragtes elever, der efter eget ønske optages på skolen som henvist, jf. stk. 1.

    Stk. 3. Den amtskommunale betaling efter stk. 2 kan højst udgøre forskellen mellem den gennemsnitlige amtskommunale udgift pr. fuldtidselev i gymnasiet, på studenterkursus og på 2-årige forløb til højere forberedelseseksamen og det gennemsnitlige tilskud pr. årselev, jf. § 18 a, stk. 3.

§ 18 s. Amtskommunernes og kommunernes bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til amtskommunerne og kommunerne.

§ 18 t. Skolerne skal hvert år sende elevernes hjemamtskommuner en fortegnelse over alle elever fra amtskommunen, som pr. 5. september er tilmeldt skolen, og som skal indgå i tilskudsberegningen efter §§ 18 a - 18 f og bidragsopkrævningen efter §§ 18 o - 18 q. Fortegnelsen skal indeholde oplysninger om elevernes personnumre.

    Stk. 2. Hjemamtskommunen returnerer en attesteret fortegnelse efter stk. 1 til skolen over elever, som pr. 5. september er hjemmehørende i amtskommunen, og som ikke er tilmeldt en anden gymnasieskole eller et andet kursus som fuldtidselever.

    Stk. 3. Undervisningsministeren indkalder oplysninger fra skolerne til brug for fastlæggelsen af tilskud, der attesteres af skolens revisor, og kan pålægge skolerne, jf § 15, og de i §§ 18 b og 18 f nævnte kasser at indsende statistiske oplysninger og oplysninger vedrørende økonomiske forhold, herunder regnskaber, husleje- og ejendomsaftaler.

§ 19. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at en elev kan få tilskud til undervisning i udlandet, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark. Tilskuddet udgør det gennemsnitlige tilskud pr. årselev til private gymnasieskoler, jf. § 18 a, stk. 3, dog højst den faktiske betaling for undervisningen.

    Stk. 2. Amtskommunerne betaler bidrag til staten for de i stk. 1 nævnte elever efter bestemmelserne i § 18 p. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningen og kan herunder fravige lovens § 18 o.

Kapitel 3 a

Garantiordning for private gymnasieskolers lån i Hypotekbanken

§ 19 a. Undervisningsministeren kan stille garanti for tilbagebetaling til Hypotekbanken af lån til private gymnasieskoler, herunder private gymnasieskoler med grundskoleafdeling, til finansiering af nybyggeri, om- og tilbygning eller i særlige tilfælde køb af fast ejendom. Garantien kan højst udgøre en andel af de dokumenterede byggeudgifter eller købesummen. Andelen fastsættes på de årlige finanslove.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kan give forhåndstilsagn om at stille garanti for tilbagebetaling af lån i Hypotekbanken efter stk. 1.

§ 19 b. For garantier og forhåndstilsagn efter § 19 a kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler, herunder om

1) hvilke betingelser skolen skal opfylde for at få en garanti eller et forhåndstilsagn,

2) indhold og udformning af ansøgninger, dokumentation m.v. samt frister for indsendelse heraf,

3) opgørelse af byggeudgifterne og købesummen,

4) garantibeløbets størrelse og

5) attestation fra skolens revisor.

§ 19 c. Hvis Undervisningsministeriet som følge af garantien betaler ydelser på skolens lån i Hypotekbanken, sker betalingen for skolens regning. Betalte ydelser kan modregnes i skolens tilskud, og skolens tilskud kan tilbageholdes med henblik på betaling af fremtidige ydelser på lånet.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om modregning og tilbageholdelse efter stk. 1.

§ 19 d. Undervisningsministeriet kan over for skolen opsige garantien for skolens lån i Hypotekbanken. Hvis garantien opsiges, forfalder den til enhver tid værende garantisum til betaling til ministeriet.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opsigelse af garantien og om modregning for den forfaldne garantisum i skolens tilskud.

Kapitel 4

Lærere

§ 20. Rektorerne og lærere ved gymnasieskoler skal have undervisningskompetence i et eller flere fag inden for gymnasiets fagrække, jf. dog stk. 9.

    Stk. 2. Undervisningsministeren tildeler undervisningskompetence, når den pågældende i et eller flere fag inden for gymnasiets fagrække har opnået faglige og pædagogisk kompetence.

    Stk. 3. Faglige kompetence er betinget af en bestået kandidateksamen inklusive speciale i et eller flere gymnasiefag ved et universitet eller universitetscenter. Hvor der er tale om sideordnede fag i en 2-fags kombinationsuddannelse, skal begge fag dog være gymnasie- eller hf-fag.

    Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler for, hvilke faglige forudsætninger der skal være opfyldt som betingelse for tildeling af faglig kompetence på grundlag af en kandidateksamen efter stk. 3.

    Stk. 5. Pædaogisk kompetence opnås ved at gennemføre pædagogikum, der består af teoretisk pædagogikum, herunder alment- pædagogisk og fagligt-pædagogik kursus, og praktisk pædagogikum. Undervisningsministeren afholder kurser og foranstalter prøver i praktisk og teoreisk pædagogikum.

    Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om teoretisk og praktisk pædagogikum, herunder om eventuel adgangsregulering til pædagogikum. Ministeren kan bestemme, at afgørelser og optagelse under adgangsregulering kan træffes af et optagelsesnævn, og om at optagelsesnævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

    Stk. 7. Alle gymnasieskoler har pligt til at modtage kandidater til gennemgang af kursus i praktisk pædagogik.

    Stk. 8. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tildeling af faglig kompetence, henholdsvis undervisningskompetence til kandidater og andre, der har gennemført anden tilstrækkelig uddannelse end efter stk. 2, 3 og 5.

    Stk. 9. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, under hvilke forudsætninger og under hvilke betingelser personer, der ikke har den i stk. 1, 2 og 8 nævnte undervisningskompetence, kan undervise ved gymnasieskoler.

Kapitel 5

Forskellige bestemmelser

§ 21. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme forsøgsarbejde. Forsøgene må ikke forringe elevernes muligheder for at gøre brug af deres skoleuddannelse som grundlag for videregående studier eller rettigheder i anden henseende.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kan fravige bestemmelserne i denne lov, hvor en gymnasieskole tilbyder undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark.

§ 22. Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan klager over rektors afgørelser i pædagogiske anliggender indbringes for ministeren.

    Stk. 2. Klager over afgørelser truffet af bestyrelser ved offentlige skoler indbringes for amtsrådet.

§ 23. Amtsrådene opretter, driver og nedlægger kostafdelinger ved offentlige gymnasieskoler. En beslutning om nedlæggelse af en kostafdeling ved en offentlig gymnasieskole skal ledsages af en afviklingsplan, som skal godkendes af undervisningsministeren.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de offentlige kostafdelinger, herunder om optagelsen og fordelingen af kostelever, om elevbetalingen for kostophold og om betaling for ophold staten og amtskommunerne imellem og mellem amtskommunerne indbyrdes.

§ 23 a. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om gymnasiale suppleringskurser, herunder om placering af sådanne kurser på gymnasieskoler og andre institutioner.

§ 24. Reglerne for offentlige og private gymnasieskoler finder tilsvarende anvendelse for studenterkursus, bortset fra reglen om forældrerepræsentation i skolebestyrelsen.

§ 25. For så vidt angår offentlige gymnasieskoler og studenterkursus i Københavns og Frederiksberg Kommuner træder kommunalbestyrelsen i amtsrådets sted i de i denne lov nævnte sammenhænge.

    Stk. 2. For så vidt angår private gymnasieskoler og studenterkurser træder den private institutions bestyrelse i amtsrådets sted i de i denne lov nævnte sammenhænge.

§ 26. Rektorer for offentlige gymnasieskoler uden for Københavns Kommune ansættes som tjenestemænd i henhold til reglerne i lov om tjenestemænd.

    Stk. 2. Uansøgt afskedigelse af tjenestemandsansatte rektorer og lærere foretages af undervisningsministeren, bortset fra uansøgt afsked på grund af svagelighed eller ved opnåelse af 70 års alder.

    Stk. 3. Afskedigelse af statstjenestemandsansatte rektorer og lærere sker i henhold til reglerne i lov om tjenestemænd.

§ 26 a. En tjenestemand, der efter amtskommunernes overtagelse af statsskolerne m.v. har opretholdt ansættelsesforholdet til staten, har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af institutionens overtagelse.

    Stk. 2. Amtskommunen afholder uden refusion fra staten lønudgifterne, herunder eventuelt ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn, til alle tjenestemænd, herunder tjenestemænd, der har opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelsen af arbejdet ved det amtskommunale skolevæsen.

§ 26 b. Staten afholder pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved amtskommunernes og Frederiksberg Kommunes gymnasieskoler m.v. Staten yder tilskud til pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns Kommunes gymnasieskoler m.v.

    Stk. 2. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end rektorer og lærere afholder staten pensionsudgifterne til ansatte, der har opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd. Amtskommunen refunderer staten udgifterne i forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent efter den 1. januar 1986.

    Stk. 3. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end rektorer og lærere, der i forbindelse med statsskolernes overgang er overgået til tjenestemandsansættelse i amtskommunen, afholder amtskommunen pensionsudgifterne. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til pension i forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent som statstjenestemand indtil den 31. december 1985.

§ 27. Ud over de i §§ 18 a - 18 f og 18 r nævnte tilskud kan der på de årlige finanslove bevilges et særligt tilskud til driften af Sorø Akademis Skole.

    Stk. 2. Så længe Sorø Akademis Skole drives af staten, udøver undervisningsministeren de beføjelser, der i denne lov er tillagt amtsrådet.

§ 27 a. Statstjenestemænd ansat ved Sorø Akademis Skole ved overgangen til en selvejende institution kan vælge at opretholde ansættelsesforholdet som statstjenestemand. Skolen afholder lønudgifterne, herunder eventuelt udgifterne til ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn. Pensionsudgifter afholdes af staten.

    Stk. 2. Ved overgangen til selvejende institution kan udstyr og inventar m.v., der er finansieret af bevillingerne fra Undervisningsministeriet overgå vederlagsfrit til den selvejende institution.

§ 27 b. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om betaling amtskommunerne imellem i de tilfælde, hvor en elev optages på en gymnasieskole i en anden amtskommune end hjemamtskommunen.

    Stk. 2. Amtskommunen kan kræve betaling, jf. stk. 1, og refusion af bidragene, jf. § 18 p og § 18 q, fra en anden amtskommune for undervisning af elever, der er hjemmehørende i amtskommunen, men som ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den anden amtskommune.

Kapitel 6

Befordring for elever i ungdomsuddannelser

§ 28. Amtsrådene yder tilskud til befordring mellem bopæl og skole for elever i ungdomsuddannelser. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om befordringsordningen.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser mv.

§ 29. Lovens § 15 træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. De øvrige bestemmelser træder i kraft den 1. januar 1991. Lov om gymnasieskoler og studenterkursus, jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 18. november 1987, ophæves.

    Stk. 2. I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 31. august 1989, ophæves § 43, jf. dog stk. 3.

    Stk. 3. Frikommuneforsøg, der er godkendt efter den i stk. 2 nævnte paragraf, bevarer deres gyldighed.

§ 30. Undervisning efter reglerne i kapitel 2 i lov om folkeskolen, som ved lovens ikrafttræden tilbydes ved en offentlig gymnasieskole, kan opretholdes.

§ 31. Private gymnasieskoler og studenterkursus, som ved lovens ikrafttræden ikke er selvejende institutioner, kan opretholde deres status.

§ 32. I lov om højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 22. september l987, affattes § 9 a således:

»§ 9 a. De hidtil gældende bestemmelser i §§ 57, stk. 2, l. pkt., 60, 63, 64, 66, stk. 4, 78, 80 a og 80 b i lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen bortset fra folkeskolen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 20. juni l989, finder fortsat anvendelse ved kursus til højere forberedelseseksamen.«.

§ 33. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 279 af 29. april 1992 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 9

    Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.1)

    Stk. 2. (Overgangsbestemmelse, udeladt).

Lov nr. 352 af 14. maj 1992 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 32

    Stk. 1. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for de enkelte bestemmelsers ikrafttræden.2)

    Stk. 2 - 13 (Udeladt).

Lov nr. 353 af 14. maj 1992 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 6

    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1993. Dog kan den i § 1, nr. 5, nævnte § 18 c og den i § 2, nr. 4, nævnte § 30 c efter undervisningsministerens bestemmelse træde i kraft senere.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud til udgifter til renter af lån i skolernes og kursernes bygninger, husleje, skatter, afgifter og særlige vedligeholdelsesarbejder samt om ydelse af statslån for perioden fra 1. januar 1993 til de i stk. 1 nævnte paragraffer træder i kraft.

    Stk. 3. Ministeren kan fastsætte en frist for godkendelse af udgifter til renter af lån i skolen eller kursets bygninger, husleje, skatter, afgifter og særlige vedligeholdelsesafgifter, der skal indgå i fastlæggelsen af skolens eller kursets afviklingstilskud efter den i § 1, nr. 5, nævnte § 18 c og den i § 2, nr. 4, nævnte § 30 c.

    Stk. 4. Ministeren kan fastsætte fornødne overgangsordninger i forbindelse med lovens gennemførelse.

§ 7

Lov om amtskommuners overtagelse af visse statsskoler og -kursus m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 438 af 27. juni 1986, og lov nr. 214 af 5. april 1989 om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser ophæves. Ministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af det i ved § 1, nr. 5, indsatte § 18 r, stk. 2, og § 27, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 7.

Lov nr. 208 af 28. april 1993 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 13

Tjenestemandsansatte inden for de undervisningsområder, der er nævnt i §§ 4-8, med en ansættelsesstatus svarende til tjenestemænd i folkeskolen, bevarer deres hidtidige status indtil 1. maj 1993.

§ 14

    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 1993, jf. dog stk. 2. (2. og 3. pkt. udeladt).

    Stk. 2. (1. pkt. udeladt). § 13 træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende og har virkning fra 1. april 1993.3)

Lov nr. 444 af 14. juni 1995 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1995, jf. dog stk. 2 og 3.

    Stk. 2. § 1, stk. nr. 2, og § 2, nr. 3, har dog først virkning for elever og kursister, der optages i 1. gymnasieklasse, henholdsvis 1. kursusklasse i skoleåret 1995-96.

    Stk. 3. § 1, nr. 14, har først virkning fra skoleåret 1997-98.

Lov nr. 310 af 24. april 1996 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 12

Loven træder i kraft den 1. juli 1996, dog (udeladt).

Lov nr. 503 af 12. juni 1996 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1996.

    Stk. 2. Kravene til bestyrelsesmedlemmer i § 5, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, i § 10 a, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, og i § 24, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, skal for skoler, der modtager tilskud i 1996, senest være opfyldt den 1. august 1997.

    Stk. 3. Kravene til revisor i § 24, stk. 1, 3. og 4. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14, i § 18 n, stk. 1, 3. og 4. pkt., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 7, og i § 30 o, stk. 1, 4. og 5. pkt., som affattet ved denne lovs § 3, nr. 7, skal for skoler, der modtager tilskud i 1996, være opfyldt senest den 1. august 1997.

    Stk. 4. Eventuelle investeringer, der er i strid med reglerne i § 1, nr. 12, § 2, nr. 5, og § 3, nr. 5, omlægges for skoler, der modtager tilskud i 1996, når det er økonomisk forsvarligt, dog senest den 1. august 1998. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen.

Lov nr. 506 af 12. juni 1996 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 5

    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1996.

    Stk. 2. (Udeladt).

§ 6

(Udeladt)

§ 7

(Udeladt)

§ 8

    Stk. 1. Der kan ikke ydes statslige tilskud i henhold til lov om gymnasiet m.v. og lov om kursus til højere forberedelsesekesamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. til Det Nødvendige Semirariums hf- og studenterkursus under godkendelse.

    Stk. 2. Der kan ikke ydes statslige og kommunale elevydelser efter de love, der er nævnt i stk. 1, til kursister på de kurser, der er nævnt i stk. 1.

§ 9

Til de i §§ 6-8 nævnte skoler og kurser ydes der ikke statslige tilskud i medfør af § 11, stk. 1 og 2, i lov om den fri ungdomsuddannelse til uddannelsesplaner, der indgås eller ændres væsentligt efter den 24. maj 1996.

§ 10

(Udeladt)

Lov nr. 1237 af 27. december 1996 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Lov nr. 489 af 1. juli 1998 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.:

§ 6

    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1998.

    Stk. 2. Ydelser, som elever m.fl. før lovens ikrafttræden gyldigt har erlagt eller afgivet tilsagn om at ville erlægge, kan anvendes som aftalt til ekskursioner m.v.

§ 7

    Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

    Stk. 2. § 1 og § 2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Undervisningsministeriet, den 18. august 1998

Margrethe Vestager

/Hanne Baumann

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 30. april 1992

2) Ved bekendtgørelse nr. 441 af 2. juni 1992 er bl.a. lovens § 11 sat i kraft den 15. juni 1992

3) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 29. april 1993.