Dokumentets indarbejdede forskrifter
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v.

 

Herved bekendtgøres lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 64 af 23. januar 1997 med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 489 af 1. juli 1998.

Kapitel 1

Uddannelser og eksamen

§ 1. Kursus til højere forberedelseseksamen er en almen og studieforberedende uddannelse for voksne og unge.

    Stk. 2. Studieforberedende enkeltfagsundervisning er et tilbud til voksne om supplerende uddannelse på flere niveauer.

Kursus til højere forberedelseseksamen

§ 2. Ved kursus til højere forberedelseseksamen gives undervisning i billedkunst, biologi, dansk, datalogi, design, dramatik, engelsk, erhvervsøkonomi, film- og tv, filosofi, fransk, fysik, geografi, historie, idræt, italiensk, japansk, kemi, latin, matematik, musik, oldtidskundskab, psykologi, religion, russisk, samfundsfag, spansk, teknikfag og tysk. Der gives endvidere kursisterne kollektiv uddannelses- og erhvervsorientering.

    Stk. 2. Undervisningsministeriet kan bestemme, at der skal gives undervisning i yderligere fag.

§ 3. Højere forberedelseseksamen giver adgang til videregående uddannelser med de begrænsninger, der fremgår af de regler, der er fastsat herom.

    Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kursus til højere forberedelseseksamen, herunder om, hvilke fag der er fællesfag, og hvilke der tillige eller alene er tilvalgsfag, samt om mindstekrav med hensyn til antallet og sammensætningen af tilvalgsfag, der sammen med fællesfagene udgør en samlet eksamen for den enkelte studerende.

    Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at et fag i en samlet hf-eksamen kan erstattes af det samme fag fra en anden gymnasial uddannelse på tilsvarende eller højere niveau.

    Stk. 4. Hf-uddannelsen kan gennemføres som et samlet 2-årigt forløb eller tilrettelægges som enkeltfagsundervisning.

Studieforberedende enkeltfagsundervisning

§ 4. Studieforberedende enkeltfagsundervisning omfatter de fag og de niveauer, som indgår i højere forberedelseseksamen, jf. § 2. Endvidere kan der gives undervisning i fag fra gymnasiets fagrække, herunder det højeste gymnasiale niveau, jf. lov om gymnasiet m.v.

§ 5. Studieforberedende enkeltfagsundervisning giver gennem undervisning i enkelte fag eller særligt tilrettelagte uddannelsesforløb voksne grundlag for videregående uddannelse og mulighed for at supplere tidligere uddannelse eller for at forbedre deres erhvervsmuligheder.

    Stk. 2. Prøver i enkelte fag i hf's fagrække kan sammenstykkes til en højere forberedelseseksamen, jf. § 3.

    Stk. 3. Prøver i enkelte fag i gymnasiets fagrække kan sammenstykkes til en studentereksamen efter nærmere regler, som fastsættes af undervisningsministeren.

Fælles bestemmelser

§ 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om undervisningen, herunder om det enkelte fags indhold og omfang og om, på hvilket niveau fagene tilbydes. Hvor et fag har flere niveauer, kan der bygges videre fra et lavere til et højere niveau.

    Stk. 2. Undervisningen i hvert fag, bortset fra billedkunst, idræt og musik som fællesfag i et samlet 2-årigt hf-forløb, jf. § 3, afsluttes med prøve.

    Stk. 3. Studerende, der ikke har deltaget i undervisningen til højere forberedelseseksamen eller i studieforberedende enkeltfagsundervisning, kan aflægge prøve som selvstuderende.

§ 7. Undervisningsministeren fastsætter regler om eksamen, herunder om fordringer og eksamensopgivelser, prøver, censur og karakterer, samt om udstedelse af eksamensbevis.

    Stk. 2. Oplysninger om karaktergennemsnit for fag, hold eller samtlige eksaminer på et kursus, der tilbyder undervisning i henhold til denne lov, eller grupper af sådanne kurser, bortset fra landsgennemsnit, er fortrolige.

    Stk. 3. Oplysninger som nævnt i stk. 2 er ikke undergivet aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.

§ 8. Der tilbydes de studerende individuel uddannelses- og erhvervsvejledning efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren.

§ 9. Til handicappede studerende gives der specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Undervisningsministeren fastsætter regler herom.

    Stk. 2. For kursister, der midlertidigt på grund af sygdom i længere tid ikke kan følge den almindelige undervisning, iværksættes der undervisning efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren.

§ 10. Dele af den almindelige undervisning i fagene kan organiseres og tilrettelægges som ekskursioner m.v.

Kapitel 2

Optagelse

§ 11. En ansøger kan optages på et 2-årigt forløb til højere forberedelseseksamen, hvis

1) ansøgeren har afsluttet 10. klassetrin i grundskolen og aflagt udvidet afgangsprøve i dansk samt i to af fagene matematik, engelsk, tysk eller fransk og desuden efter den afleverende skoles opfattelse forventes at kunne følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre den på normal tid, eller

2) ansøgeren har afsluttet grundskoleuddannelsen mindst ét år forinden og på baggrund af personlige og faglige kvalifikationer, der vurderes konkret af rektor eller forstanderen på den modtagende institution, forventes at kunne følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre den på normal tid.

    Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om optagelsen, herunder om, i hvilke tilfælde en ansøger, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, kan optages.

§ 12. En ansøger kan optages til studieforberedende enkeltfagsundervisning efter reglerne i § 11, stk. 1, nr. 2.

§ 13. Optagelse til undervisning, der fører til højeste gymnasiale niveau i et fag, jf. § 4, sker efter rektors eller forstanderens konkrete vurdering af ansøgerens kvalifikationer.

§ 14. Ansøgere optages på den institution, de ønsker, såfremt der er plads. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fordelingen af kursister mellem kurserne.

Kapitel 3

Regional styring og kursusstruktur

§ 15. Undervisningen foregår på amtskommunale, statslige eller private uddannelsesinstitutioner. Undervisningen indgår enten som en del af institutionens virksomhed eller foregår på et selvstændigt kursus efter denne lov.

    Stk. 2. Der kan mellem institutioner samarbejdes om undervisningsmidler, lokaler, administration, ledelse, lærerkræfter og holddannelse.

    Stk. 3. Et selvstændigt kursus kan tillige tilbyde undervisning i henhold til anden lovgivning.

§ 16. Amtsrådene kan oprette og nedlægge kurser og har det overordnede ansvar for disse kursers drift, jf. dog § 21, stk. 2. Et amtskommunalt hf-kursus oprettet i henhold til denne lov skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige dette krav.

    Stk. 2. En beslutning om nedlæggelse af et selvstændigt amtskommunalt kursus skal ledsages af en afviklingsplan, som skal godkendes af undervisningsministeren.

§ 17. Amtsrådene sikrer kursuskapacitet til de 2-årige hf-undervisningsforløb i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne i § 11, kan optages, og at alle, der har påbegyndt en hf-uddannelse efter reglerne om 2-årigt forløb, kan fuldføre denne.

    Stk. 2. Amtsrådene sikrer, at kvalificerede ansøgere til studieforberedende enkeltfagsundervisning inden for en rimelig tid og en rimelig geografisk afstand kan optages på den ønskede undervisning.

    Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om koordinering af undervisningstilbudet i bestemte fag, der er nødvendige for optagelse til videregående uddannelse, samt pålægge amtskommuner at oprette undervisning i sådanne fag.

§ 18. Undervisningsministeren kan godkende, at private opretter kurser, der tilbyder undervisning i henhold til denne lov.

    Stk. 2. I tilfælde af nedlæggelse af et privat hf-kursus oprettet i henhold til denne lov har amtsrådet i de amtskommuner, hvor kursisternes bopælskommune ligger, ansvaret for sikring af kursisternes fortsatte skolegang.

    Stk. 3. Et privat hf-kursus, der overtager samtlige kursister eller hele hold fra et nedlagt privat kursus, kan fra overtagelsestidspunktet få indregnet det lukkede kursus kursisttal henholdsvis holdets kursisttal pr. den seneste 5. september ved beregning af taxametertilskud efter § 30 b, stk. 3, og bygningstilskud efter § 30 c, stk. 1.

    Stk. 4. Hvis en amtskommune overtager samtlige kursister eller hele hold fra et nedlagt privat kursus, således at kursisterne kan fuldføre undervisningen samlet, betales der ikke bidrag til staten for disse kursister fra overtagelsestidspunktet, jf. § 30 q.

    Stk. 5. Private kurser skal være selvejende institutioner, hvis vedtægter godkendes af undervisningsministeren efter nærmere fastsatte regler. Private kurser skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. Undervisningsministeren kan i øvrigt fastsætte regler for godkendelsen, herunder om anmeldelsesfrister og anmeldelsesdepositum. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige dette krav.

    Stk. 6. Kurset skal i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution være uafhængig, og kursets midler må alene komme kursets kursus- og undervisningsvirksomhed til gode. Undervisningsministeren kan undlade at godkende et kursus, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at kurset opfylder kravet om uafhængighed og forvaltning af kursets midler. Ministeren træffer sin beslutning navnlig på grundlag af en vurdering af de forhold, der er nævnt i stk. 7, 3. pkt., nr. 1-4.

    Stk. 7. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis kurset ikke overholder fastsatte regler, herunder § 7, stk. 2, eller meddelte påbud. Undervisningsministeren kan endvidere tilbagekalde godkendelsen, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at kurset opfylder kravet i stk. 6 om uafhængighed og forvaltning af kursets midler. Der kan herved navnlig lægges vægt på, om

1) kurset indgår i et fællesskab eller et samarbejde med skoler, institutioner, fonde, virksomheder, foreninger m.fl., der indebærer en nærliggende risiko for, at kurset styres af andre,

2) kursets midler anvendes til formål uden for kurset,

3) kursets ledelse og lærere står i et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold til de i nr. 1 nævnte institutioner m.fl. eller

4) kursets elever udfører arbejde, herunder indsamlings- eller agitationsarbejde eller lignende, på en måde, der er usædvanlig for kursusformen.

    Stk. 8. Kurser med kostafdeling, der ikke har modtaget tilskud i 1996, og kurser, der ikke har modtaget tilskud til kostafdeling i 1996, skal være ejer af kursets bygninger eller hovedparten heraf og må ikke eje bygninger sammen med andre.

Kapitel 4

Kursernes ledelse

Selvstændige amtskommunale kurser

§ 19. Amtsrådet træffer beslutning om:

1) bevilling til amtskommunens kurser og den økonomiske ramme for det enkelte kursus,

2) ansættelse og afskedigelse af rektor, jf. dog § 35. Ansættelsen sker, efter at Undervisningsministeriet har udtalt sig om, hvilke ansøgere der har de nødvendige kvalifikationer til at bestride stillingen,

3) ansættelse og afskedigelse af lærere og andet personale i øvrigt, jf. dog § 35. Ansættelse og afskedigelse sker efter indstilling fra rektor,

4) specialundervisning,

5) kursisters afholdelse af udgifter til undervisningsmidler, jf. § 29, og

6) kursets maksimale antal klasser samt det mindste antal kursister, kurset er forpligtet til at optage efter ansøgning.

    Stk. 2. Amtsrådet kan pålægge et kursus at tilbyde bestemte fag, jf. § 17, stk.3.

    Stk. 3. Amtsrådet kan delegere sin kompetence eller dele heraf efter denne lov til bestyrelserne bortset fra bevillings- og arbejdsgiverkompetencen.

§ 20. Ved selvstændige amtskommunale kurser oprettes en bestyrelse.

    Stk. 2. Bestyrelsen omfatter repræsentanter for amtsrådet, kommunalbestyrelserne i kursets opland, kursisterne og personalet og kan omfatte andre, herunder repræsentanter for de videregående uddannelser og erhvervslivet. Repræsentanterne for kursister og personale må ikke udgøre et flertal i bestyrelsen. Kursets rektor er tilforordnet bestyrelsen uden stemmeret.

    Stk. 3. Bestyrelsens sammensætning, valgmåde og kompetence skal fremgå af kursets vedtægter, som fastsættes af amtsrådet.

    Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter efter indstilling fra rektor det maksimale antal kursister i klasserne, jf. § 19, stk. 1, nr. 6, og kursets fagudbud, jf. dog § 19, stk. 2, samt ferieplan. Bestyrelsen skal herudover medvirke ved løsningen af sociale opgaver i tilknytning til kursus, fastsætte kursets ordensregler og medvirke ved byggesager og kan stille forslag til amtsrådet om bygningernes forbedring m.v.

    Stk. 5. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor og inden for den økonomiske ramme, der er fastlagt af amtsrådet, kursets budget.

§ 21. Rektor er kursets daglige leder og er ansvarlig for kursets virksomhed over for amtsrådet, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2. Rektor har det pædagogiske ansvar for kursets undervisning og eksaminer over for undervisningsministeren.

    Stk. 3. Rektor leder og fordeler arbejdet mellem kursets ansatte og træffer alle konkrete afgørelser vedrørende de studerende, herunder om optagelse af kursister.

    Stk. 4. Rektor afholder eksamen og udsteder bevis herfor.

§ 22. Hvert kursus nedsætter et pædagogisk råd, der omfatter rektor og alle kursets lærere.

    Stk. 2. Det pædagogiske råd er rådgivende for rektor.

    Stk. 3. Det pædagogiske råd fastsætter selv sin forretningsorden og vælger sin formand.

§ 23. Hvert kursus nedsætter et kursistråd, som vælges af og blandt kursisterne.

    Stk. 2. Kursistrådet afgiver udtalelser til rektor, herunder i generelle sager om kursisternes forhold.

Selvstændige private kurser

§ 24. For selvstændige private kurser finder § 20, stk. 1, § 21, jf. dog stk. 3, § 22 og § 23 tilsvarende anvendelse.

    Stk. 2. Følgende personer kan ikke være medlem af bestyrelsen:

1) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til kurset eller kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til kurset.

2) Advokater, revisorer og lignende rådgivere for samt ansatte i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.

3) Ejere af ejendomme m.m., der udlejes til kurset.

4) Medlemmer af bestyrelsen for andre private kurser.

    Stk. 3. For bestyrelsen, lederen og andre ansatte gælder i øvrigt reglerne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet.

    Stk. 4. Bestyrelsen for et privat kursus ansætter og afskediger rektor. Ansættelsen skal godkendes af undervisningsministeren.

    Stk. 5. Rektor er ansvarlig for kursets virksomhed over for bestyrelsen.

Andre uddannelsesinstitutioner

§ 25. For undervisning, der finder sted på uddannelsesinstitutioner, der er oprettet i henhold til anden lovgivning, finder bestemmelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, 3, 4, 5 og 6, tilsvarende anvendelse. På kommunale, statslige og private institutioner varetages amtsrådets funktioner af henholdsvis kommunalbestyrelsen, undervisningsministeren og bestyrelsen, jf. § 34. § 19, stk. 2, finder anvendelse ved amtskommunale uddannelsesinstitutioner.

    Stk. 2. I øvrigt følges de ledelsesregler, der er fastlagt for de nævnte institutioner, ligesom der tillægges lederne samme beføjelser, som er tillagt rektor på et selvstændigt kursus, jf. § 21. Endvidere tillægges der forstandere for voksenuddannelsescentrene beføjelsen til at fastlægge kursets fagudbud til højere forberedelseseksamen og studieforberedende enkeltfagsundervisning jf. dog § 19, stk. 2.

Det centrale pædagogiske tilsyn

§ 26. Undervisningsministeren har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med undervisning og eksamen i henhold til denne lov.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kan give pålæg til rektor eller forstanderen i pædagogiske anliggender samt fastsætte regler om klage over og omgørelse af trufne afgørelser i forbindelse med eksamen.

    Stk. 3. Undervisningsministeren kan, jf. stk. 1, fordre de nødvendige oplysninger vedrørende kurserne, herunder foranstalte besøg på kurserne.

    Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om indsamling af oplysninger fra kurserne.

Kapitel 5

Finansiering

§ 27. Undervisningen finder sted på uddannelsesinstitutioner, der drives af amtsrådene, staten eller af private. Driften indebærer, at der sikres midler til efteruddannelse af personalet.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde, til efteruddannelse, til uddannelse af studievejledere og eventuelt til andre formål.

    Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser, der regulerer amtskommunernes driftsudgifter pr. studerende.

§ 28. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om betaling amtskommunerne imellem i de tilfælde, hvor en kursist optages på eller en studerende indstiller sig til eksamen på et kursus i en anden amtskommune end hjemamtskommunen.

    Stk. 2. En person anses for hjemmehørende i den amtskommune, hvor folkeregisterkommunen er beliggende.

    Stk. 3. Amtskommunen kan kræve betaling fra en anden amtskommune for udgifter til undervisning af personer, der er hjemmehørende i amtskommunen, men som ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den anden amtskommune.

§ 29. Undervisningen i henhold til denne lov på offentlige uddannelsesinstitutioner samt på erhvervsskoler er vederlagsfri.

    Stk. 2. Kursisterne kan afkræves betaling for deltagelse i ekskursioner m.v., der indgår som en del af undervisningen. Der kan dog ikke kræves betaling for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Rabat ydet i form af frirejser eller lignende skal komme samtlige deltagere til gode.

    Stk. 3. Ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning og højst udgør 50 kr. pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet af den almindelige mødepligt. En kursist kan ikke udelukkes fra deltagelse heri på grund af manglende erlæggelse af deltagerbetaling.

    Stk. 4. Deltagelse i ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der vedrører andet end forplejning eller udgør mere end 50 kr. pr. døgn pr. deltager, er frivillig for den enkelte kursist, og kurset skal tilbyde alternativ undervisning til kursister, der ikke deltager.

    Stk. 5. Det i stk. 3 og 4 nævnte beløb reguleres hvert år med virkning fra den 1. august med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet gældende grænse før afrunding. Når reguleringen efter afrunding giver anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet, bekendtgøres dette af undervisningsministeren.

    Stk. 6. De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal stilles til rådighed for kursisterne uden betaling, jf. dog stk. 7.

    Stk. 7. Undervisningsministeren kan bestemme, at kursisterne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for kursets kursister eller for grupper af kursister på institutionen.

    Stk. 8. Undervisningsministeren kan delegere sin beføjelse efter stk. 7 til vedkommende amtsråd eller til institutionerne.

    Stk. 9. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at deltagere i studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne skal betale et gebyr pr. fag. Gebyrets størrelse fastsættes af ministeren, som også fastsætter nærmere regler om gebyrordningen, herunder om administrationen af den.

    Stk. 10. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at studerende, som indstiller sig til prøve uden at være tilmeldt undervisningen (selvstuderende), skal betale et gebyr.

    Stk. 11. Indbetaling af gebyr efter stk. 9 og 10 er en betingelse for at kunne deltage i undervisning og eksaminer.

    Stk. 12. Reglerne i stk. 9-11 finder ikke anvendelse, hvor der i anden lovgivning er fastsat bestemmelser om gebyr eller betaling for undervisningen.

§ 29 a. Amtsrådet og Undervisningsministeriet har udpantningsret for krav på betaling for fotokopier til undervisningsbrug, jf. § 29, stk. 7, for så vidt angår amtskommunale og statslige uddannelsesinstitutioner.

Driftstilskud

§ 30 a. Staten yder et generelt driftstilskud til private kurser ud fra antal årskursister ved kurserne.

    Stk. 2. Antal årskursister beregnes som 7/12 af antal kursister opgjort 5. september året før finansåret sammenlagt med 5/12 af antal kursister pr. 5. september i finansåret. Antal årskursister ved kostafdelinger beregnes på samme måde, jf. § 30 d. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregningen af antal årselever ved enkeltfagsundervisning.

    Stk. 3. Det gennemsnitlige tilskud pr. årskursist fastsættes på de årlige finanslove som en procentdel af den senest regnskabsopgjorte amtskommunale udgift pr. elev i gymnasiet, på studenterkursus og på 2-årige forløb til højere forberedelseseksamen pris- og lønreguleret frem til det pågældende finansår.

§ 30 b. Den samlede driftstilskudsbevilling udgøres af driftstilskudsbevillingen efter § 30 a og driftstilskudsbevillingen til private gymnasieskoler, jf. § 18 a i lov om gymnasiet m.v. Af den samlede driftstilskudsbevilling fastsættes på de årlige finanslove et særligt tilskud til vikarudgifter og sygeundervisning, som fordeles mellem de private skoler og kurser af en vikarkasse, hvis vedtægter godkendes at undervisningsministeren.

    Stk. 2. Driftstilskudsbevillingen med fradrag af bevillingen til vikarkassen, jf. stk. 1, opdeles i en skoletilskudspulje og en taxametertilskudspulje. På de årlige finanslove fastsættes hvor stor en del af driftstilskudsbevillingen der afsættes til skoletilskudspuljen og til taxametertilskudspuljen.

    Stk. 3. Skoletilskudspuljen fordeles med samme beløb til hver af de private gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser. Taxametertilskudspuljen fordeles til de enkelte skoler og kurser ud fra antallet af årselever, henholdsvis årskursister jf. § 30 a, og med hensyntagen til uddannelsens art og lærernes løntrinsfordeling ved skolen. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen.

    Stk. 4. Ved ændring i antallet af årskursister, der følger af, at antallet af kursister pr. 5. september i finansåret afviger fra antallet 5. september året før finansåret, reguleres tilskuddet til det enkelte kursus ud fra det gennemsnitlige tilskud pr. årskursist, der er fastsat på finansloven, jf. § 30 a, stk. 3, og afvigelsen i antallet af årskursister.

    Stk. 5. I det finansår, hvor et kursus oprettes, opgøres antal årskursister forholdsmæssigt, jf. § 30 a, stk. 2, og der tildeles kurset et driftstilskud pr. årskursist, som svarer til det gennemsnitlige driftstilskud, der er fastsat på finansloven, jf. § 30 a, stk. 3.

Bygningstilskud

§ 30 c. Staten yder bygningstilskud til private kurser ud fra antal kursister pr. 5. september året før finansåret. Det gennemsnitlige bygningstilskud pr. kursist fastsættes på de årlige finanslove.

    Stk. 2. Af bygningstilskudsbevillingen, jf. stk. 1, ydes forlods til kurserne et afviklingstilskud til udgifter til renter af lån i skolernes bygninger, husleje, skatter og afgifter samt til særlige vedligeholdelsesudgifter, der er godkendt som refusionsberettigede af undervisningsministeren inden en af ministeren fastsat frist.

    Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fastlæggelsen af afviklingstilskud og deres løbetid samt om fordelingen af bygningstilskud i øvrigt til kurserne.

Tilskud til kostafdelinger

§ 30 d. Staten yder tilskud til kostafdelinger ved private kurser ud fra antal årskostkursister og et tilskud pr. årskostkursist. Ved opgørelsen af antal årskostkursister medregnes ikke børn af lærere og andre ansatte på kurset eller på andre kurser, skoler og uddannelsesinstitutioner, der har bygningsfællesskab med kurset. Tilskuddet pr. årskostkursist fastsættes på de årlige finanslove, jf. § 30 a, stk. 2, om beregningen af antal årskursister.

Specielle tilskud

§ 30 e. Staten yder tilskud til private kurser til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, hjælpemidler og befordring af elever med svære handicap, som er godkendt af Undervisningsministeriet. Tilskuddet fastsættes på finansloven og reguleres ud fra antallet af kursister, der ydes tilskud til, og det faktiske tilskud pr. kursist.

§ 30 f. Staten yder tilskud til nedbringelse af betaling for undervisningen mv. og til nedbringelse af betaling for ophold på en privat kostafdeling inden for bevillinger, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet til nedbringelse af betaling for undervisning administreres af en særlig kasse, hvis vedtægter godkendes af undervisningsministeren.

    Stk. 2. Tilskuddet til nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling ydes med et beløb pr. årskursist under 18 år den 5. september året før finansåret henholdsvis den 5. september i finansåret, jf. § 30 a, stk. 2. Kurset træffer selv afgørelse om hvorledes tilskuddet fordeles til nedsættelse af betalingen for ophold for de under 18-årige kursister.

§ 30 g. Ophævet.

Seminariernes hf-kurser

§ 30 h. Staten afholder udgifterne ved driften af hf-kurser tilknyttet statsseminarier.

    Stk. 2. Udgiften ved driften af hf-kurserne tilknyttet private seminarier afholdes efter bestemmelsen i stk. 1.

Almindelige regler om tilskud, indtægter m.v.

§ 30 i. Tilskuddene til private kurser i henhold til denne lov skal anvendes til skole- og undervisningsvirksomhed. Herudover disponerer kurserne frit ved anvendelsen af følgende tilskud under ét, idet formålene med de pågældende tilskud forudsættes opfyldt:

1) Driftstilskud i henhold til § 30 a.

2) Bygningstilskud i henhold til § 30 c.

3) Tilskud til kostafdelinger i henhold til § 30 d.

4) Tilskud til kursister med svære handicap i henhold til § 30 e.

    Stk. 2. Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for kurset end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det.

    Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 2.

    Stk. 4. For kurser der ikke har modtaget tilskud i 1996, kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om den maksimale udgift til bygninger og arealer, herunder bestemme, hvilke udgiftsarter der er omfattet heraf.

    Stk. 5. Kurserne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår og optage lån til kursus- og undervisningsvirksomhed.

    Stk. 6. Kursets bestyrelse er ansvarlig for kursets økonomiske drift over for undervisningsministeren.

§ 30 k. Tilskud til private kurser i henhold til denne lov kan kun ydes til kurser, som opfylder følgende betingelser:

1) Kurset skal have haft mindst 12 kursister pr. klasse, beregnet enten som et gennemsnit af kursisttallet den 5. september året før finansåret og det forudgående år eller som kursisttallet den 5. september året før finansåret.

2) For kursets rektor og lærere skal løn- og ansættelsesvilkår følge de af finansministeren aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder vedrørende pensionsforhold.

    Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om nyoprettede kursers opfyldelse af betingelserne i stk. 1, nr. 1.

    Stk. 3. Hvis et kursus ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, ophører tilskuddet ved finansårets begyndelse. Undervisningsministeren kan dog fastsætte regler om udbetaling af taxametertilskud, jf. § 30 b, stk. 3, og bygningstilskud, jf. § 30 c, til et kursus i perioden fra finansårets begyndelse og til skoleårets slutning.

§ 30 l. Det private kursus skal have andre indtægter end statstilskuddene. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 30 ll. Kursets midler skal forvaltes, så de bliver til størst mulig gavn for kurset.

    Stk. 2. Likvide midler, der ikke er nødvendige til kursets daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en eller flere af følgende måder:

1) Som indestående i pengeinstitutter hjemhørende i Danmark eller i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber.

2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.

3) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.

4) I værdipapirer bortset fra aktier, som efter deres art og sikkerhed kan stilles i klasse med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3.

§ 30 m. Tilskud efter denne lov udbetales endeligt inden for det enkelte finansår. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af forskud i løbet af finansåret, indtil grundlaget for tilskudsberegningen er opgjort.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kan for kurser, der ikke følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller aftalt i henhold til loven, eller undervisningsministerens påbud, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt er fejlagtig.

    Stk. 3. Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales i medfør af stk. 2, tilfalder staten.

    Stk. 4. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

Tilskud til kombinerede kurser

§ 30 n. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige regler om tilskud til institutioner, som består af både et privat kursus og en privat gymnasieskole, en privat kostafdeling, en privat efterskole eller en fri grundskole.

Regnskab og revision

§ 30 o. De private kursers regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor. Revisor må ikke samtidig være ejer af eller revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som kurset anvender, eller for et selskab, en fond, forening eller anden virksomhed, der kontrollerer udlejer. Opfylder revisor ikke lovens krav til revision, kan undervisningsministeren pålægge kurset inden en nærmere angiven frist at udpege en ny revisor.

    Stk. 2. I forbindelse med indsendelse af årsregnskabet til Undervisningsministeret skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlem af bestyrelsen, jf. § 24, stk. 2.

    Stk. 3. Den i § 30 b, stk. 1, nævnte vikarkasse og den i § 30 f, stk. 1, nævnte særlige kasse fører regnskaber for tilskudsbevillingerne efter § 30 b, stk. 1, og § 30 f, stk. 1. Regnskabsåret er kalenderåret. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opstilling og revision af regnskaberne. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor.

Amtskommunale bidrag m.v.

§ 30 p. En kursist anses for hjemmehørende i den kommune, hvor kursisten er tilmeldt folkeregistret den 5. september året før bidragsopkrævningen (bopælskommunen), og i den amtskommune (hjemamtskommune), hvor kursistens bopælskommune ligger.

§ 30 q. Til almindelig undervisning betaler hjemamtskommunen bidrag til staten for hver kursist, der er optaget på et privat kursus eller på et af de i § 30 h nævnte kurser.

    Stk. 2. Amtskommunens bidrag udgør statens gennemsnitlige driftstilskud pr. årskursist, jf. § 30 a, stk. 3, og statens gennemsnitlige bygningstilskud pr. kursist, jf § 30 c.

    Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved opkrævningen af bidrag.

§ 30 r. Til undervisning m.v. af kursister med svære handicap, som er optaget på et privat kursus eller et kursus tilknyttet et statsseminarium, betaler kursistens hjemamtskommune bidrag til staten, som svarer til statens gennemsnitlige budgetterede tilskud pr. kursist for ekstraudgifter til lærertimer og hjælpemidler, jf. § 30 e. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregningen og fremgangsmåden ved opkrævningen af bidraget.

§ 30 s. Amtskommunen betaler undervisningsafgiften for kursister, der henvises til private hf-kurser.

    Stk. 2. Kursister, der efter eget ønske optages på Høng Gymnasiums 2-årige hf-forløb, betragtes som henvist, jf. stk. 1.

    Stk. 3. Den amtskommunale betaling efter stk. 2 kan højst udgøre forskellen mellem den gennemsnitlige amtskommunale udgift pr. fuldtidselev i gymnasiet, på studenterkursus og på 2-årige forløb til højere forberedelseseksamen og det gennemsnitlige tilskud pr. årskursist, jf. § 30 a, stk. 3.

§ 30 t. Amtskommunernes bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til amtskommunerne.

§ 30 u. Kurserne skal hvert år sende kursisternes hjemamtskommuner en fortegnelse over alle kursister fra amtskommunen, som pr. 5. september er tilmeldt kurset, og som skal indgå i tilskudsberegningen efter §§ 30 a - 30 f og bidragsopkrævningen efter §§ 30 p - 30 r. Fortegnelsen skal indeholde oplysninger om kursisternes personnumre.

    Stk. 2. Hjemamtskommunen returnerer en attesteret fortegnelse efter stk. 1 til skolen over kursister, som pr. 5. september er hjemmehørende i amtskommunen, og som ikke er tilmeldt et andet kursus eller en anden gymnasieskole som fuldtidskursister.

    Stk. 3. Undervisningsministeren indkalder oplysninger fra kurserne til brug for fastlæggelsen af tilskud, der attesteres af kursets revisor, og kan pålægge kurserne, jf § 26, og de i §§ 30 b og 30 f nævnte kasser at indsende statistiske oplysninger og oplysninger vedrørende økonomiske forhold, herunder regnskaber, husleje- og ejendomsaftaler.

Kapitel 5 a

Garantiordning for private hf-kursers lån i Hypotekbanken

§ 30 v. Undervisningsministeren kan stille garanti for tilbagebetaling til Hypotekbanken af lån til private kurser til finansiering af nybyggeri, om- og tilbygning eller i særlige tilfælde køb af fast ejendom. Garantien kan højst udgøre en andel af de dokumenterede byggeudgifter eller købesummen. Andelen fastsættes på de årlige finanslove.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kan give forhåndstilsagn om at stille garanti for tilbagebetaling af lån i Hypotekbanken efter stk. 1.

§ 30 x. For garantier og forhåndstilsagn efter § 30 v kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler, herunder om

1) hvilke betingelser kurset skal opfylde for at få garanti eller et forhåndstilsagn,

2) indhold og udformning af ansøgninger, dokumentation m.v. samt frister for indsendelse heraf,

3) opgørelse af byggeudgifterne og købesummen,

4) garantibeløbets størrelse og

5) attestation fra kursets revisor.

§ 30 y. Hvis Undervisningsministeriet som følge af garantien betaler ydelser på kursets lån i Hypotekbanken, sker betalingen for kursets regning. Betalte ydelser kan modregnes i kursets tilskud, og kursets tilskud kan tilbageholdes med henblik på betaling af fremtidige ydelser på lånet.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om modregning og tilbageholdelse efter stk. 1.

§ 30 z. Undervisningsministeriet kan over for kurset opsige garantien for kursets lån i Hypotekbanken. Hvis garantien opsiges, forfalder den til enhver tid værende garantisum til betaling til ministeriet.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opsigelse af garantien og om modregning for den forfaldne garantisum i kursets tilskud.

Kapitel 6

Lærerne

§ 31. Rektorer for et selvstændigt kursus i henhold til denne lov og lærere, der underviser i henhold til denne lov, skal have undervisningskompetence i et eller flere fag inden for hf's fagrække, jf. dog stk. 9.

    Stk. 2. Undervisningsministeren tildeler undervisningskompetence, når den pågældende i et eller flere fag inden for hf's fagrække har opnået faglig og pædagogisk kompetence.

    Stk. 3. Faglig kompetance er betinget af en bestået kandidateksamen inklusive speciale i et eller flere hf-fag ved et universitet eller universitetscenter. Hvor der er tale om sideordnede fag i en 2-fags kombinationsuddannelse, skal begge fag dog være hf- eller gymnasiefag.

    Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler for, hvilke faglige forudsætninger der skal være opfyldt som betingelse for tildeling af faglig kompetence på grundlag af en kandidateksamen efter stk. 3.

    Stk. 5. Pædagogisk kompetence opnås ved at gennemføre pædagogikum, der består af teoretisk pædagogikum, herunder alment-pædagogisk og fagligt-pædagogisk kursus, og praktisk pædagogikum. Undervisningsministeren afholder kurser og foranstalter prøver i praktisk og teoretisk pædagogikum.

    Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om teoretisk og praktisk pædagogikum, herunder om eventuel adgangsregulering til pædagogikum. Ministeren kan bestemme, at afgørelser om optagelse under adgangsregulering kan træffes af et optagelsesnævn, og om at optagelsesnævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

    Stk. 7. Alle institutioner, der tilbyder undervisning i henhold til denne lov, har pligt til at modtage lærerkandidater til gennemgang af kursus i praktisk pædagogik.

    Stk. 8. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tildeling af faglig kompetence, henholdsvis undervisningskompetence til kandidater og andre, der har gennemført anden tilstrækkelig uddannelse end efter stk. 2, 3 og 5.

    Stk. 9. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, under hvilke forudsætninger og under hvilke betingelser personer, der ikke har den i stk. 1, 2 og 8, nævnte undervisningskompetence, kan undervise i henhold til denne lov.

Kapitel 7

Forskellige bestemmelser

§ 32. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme forsøgsarbejde. Forsøgene må ikke forringe de studerendes muligheder for at gøre brug af deres uddannelse som grundlag for videregående studier eller rettigheder i anden henseende.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kan fravige bestemmelserne i denne lov, hvor et kursus tilbyder undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark.

§ 33. Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan klager over rektors eller forstanderens afgørelser i pædagogiske anliggender indbringes for ministeren.

    Stk. 2. Klager over afgørelser, der er truffet af bestyrelser eller tilsvarende organer ved amtskommunale kurser, indbringes for amtsrådet.

§ 33 a. På en kostafdeling oprettet i henhold til § 23, stk. 1, i lov om gymnasiet m.v. kan optages kostelever fra et hf-kursus tilknyttet samme institution. Sådanne hf-kostelever er omfattet af gymnasielovens § 23, stk.2.

§ 33 b. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om gymnasiale suppleringskurser, herunder om placering af sådanne kurser på en institution, der tilbyder undervisning i henhold til denne lov.

§ 34. For så vidt angår kommunale kurser, der tilbyder undervisning i henhold til denne lov i Københavns og Frederiksberg Kommuner, træder kommunalbestyrelsen i amtsrådets sted i de i denne lov nævnte sammenhænge.

    Stk. 2. For så vidt angår statslige kurser, herunder hf-kurser tilknyttet private seminarier, udøver undervisningsministeren de beføjelser, der i denne lov er tillagt amtsrådene.

    Stk. 3. For så vidt angår private kurser træder den private institutions bestyrelse i amtsrådets sted i de i denne lov nævnte sammenhænge.

§ 35. Rektorer for offentlige selvstændige kurser bortset fra kommunale kurser i Københavns Kommune ansættes som tjenestemænd i henhold til reglerne i lov om tjenestemænd.

    Stk. 2. Uansøgt afskedigelse af tjenestemandsansatte rektorer og lærere foretages af undervisningsministeren, bortset fra uansøgt afsked på grund af svagelighed eller ved opnåelse af 70 års alder.

    Stk. 3. Afskedigelse af statstjenestemandsansatte rektorer og lærere sker i henhold til reglerne i lov om tjenestemænd.

§ 35 a. En tjenestemand, der efter amtskommunernes overtagelse af statsskolerne m.v. har opretholdt ansættelsesforholdet til staten, har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af institutionens overtagelse.

    Stk. 2. Amtskommunen afholder uden refusion fra staten lønudgifterne, herunder eventuelt ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn, til alle tjenestemænd, herunder tjenestemænd, der har opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelsen af arbejdet ved det amtskommunale skolevæsen.

§ 35 b. Staten afholder pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved amtskommunernes og Frederiksberg Kommunes gymnasieskoler m.v. Staten yder tilskud til pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns Kommunes gymnasieskoler m.v.

    Stk. 2. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end rektorer og lærere afholder staten pensionsudgifterne til ansatte, der har opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd. Amtskommunen refunderer staten udgifterne i forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent efter den 1. januar 1986.

    Stk. 3. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end rektorer og lærere, der i forbindelse med statsskolernes overgang er overgået til tjenestemandsansættelse i amtskommunen, afholder amtskommunen pensionsudgifterne. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til pension i forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent som statstjenestemand indtil den 31. december 1985.

§ 36. Tilskud til befordring ydes i henhold til § 28 i lov om gymnasiet m.v.

§ 36 a. Ophævet.

Kapitel 8

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 37. Lovens § 26 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. De øvrige bestemmelser træder i kraft den 1. januar 1991, men har for så vidt angår undervisningen først virkning fra den 1. august 1991.

    Stk. 2. Lov om højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 22. september 1987, ophæves. Bestemmelserne i loven samt §§ 1 og 3 - 5, § 7, stk. 2 og 3, § 8, stk. 1, 3 og 4, og §§ 9, 11, 11 a og 13 i lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 320 af 4. juli 1983, finder fortsat anvendelse på den undervisning, der er påbegyndt inden den 1. august 1991.

    Stk. 3. I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 31. august 1989, som senest ændret ved lov nr. 58 af 7. februar 1990, ophæves § 46 b, jf. dog stk. 4.

    Stk. 4. Frikommuneforsøg, der er godkendt efter den i stk. 3 nævnte paragraf, bevarer deres gyldighed.

§ 38. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 279 af 29. april 1992 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 9

    Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.1)

    Stk. 2. (Overgangsbestemmelse, udeladt).

Lov nr. 352 af 14. maj 1992 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 32

    Stk. 1. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for de enkelte bestemmelsers ikrafttræden.2)

    Stk. 2 - 13. (Udeladt).

Lov nr. 353 af 14. maj 1992 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1993. Dog kan den i § 1, nr. 5, nævnte § 18 c og den i § 2, nr. 4, nævnte § 30 c efter undervisningsministerens bestemmelse træde i kraft senere.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud til udgifter til renter af lån i skolernes og kursernes bygninger, husleje, skatter, afgifter og særlige vedligeholdelsesarbejder samt om ydelse af statslån for perioden fra 1. januar 1993 til de i stk. 1 nævnte paragraffer træder i kraft.

    Stk. 3. Ministeren kan fastsætte en frist for godkendelse af udgifter til renter af lån i skolen eller kursets bygninger, husleje, skatter, afgifter og særlige vedligeholdelsesafgifter, der skal indgå i fastlæggelsen af skolens eller kursets afviklingstilskud efter den i § 1, nr. 5, nævnte § 18 c og den i § 2, nr. 4, nævnte § 30 c.

    Stk. 4. Ministeren kan fastsætte fornødne overgangsordninger i forbindelse med lovens gennemførelse.

Lov nr. 208 af 28. april 1993 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 13

Tjenestemandsansatte inden for de undervisningsområder, der er nævnt i §§ 4-8, med en ansættelsesstatus svarende til tjenestemænd i folkeskolen, bevarer deres hidtidige status indtil 1. maj 1993.

§ 14

    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 1993, jf. dog stk. 2. (2. og 3. pkt. udeladt).

    Stk. 2. (1. pkt. udeladt). § 13 træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende og har virkning fra 1. april 1993.3)

Lov nr. 444 af 14. juni 1995 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1995, jf. dog stk. 2 og 3.

    Stk. 2. § 1, nr. 2, og § 2, nr. 3, har dog først virkning for elever og kursister, der optages i 1. gymnasieklasse, henholdsvis 1. kursusklasse i skoleåret 1995-96.

    Stk. 3. § 1, nr. 14, har først virkning fra skoleåret 1997-98.

Lov nr. 310 af 24. april 1996 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 12

Loven træder i kraft den 1. juli 1996, dog (udeladt).

Lov nr. 503 af 12. juni 1996 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1996.

    Stk. 2. Kravene til bestyrelsesmedlemmer i § 5, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, i § 10 a, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, og i § 24, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, skal for skoler, der modtager tilskud i 1996, senest være opfyldt den 1. august 1997.

    Stk. 3. Kravene til revisor i § 24, stk. 1, 3. og 4. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14, i § 18 n, stk. 1, 3. og 4. pkt., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 7, og i § 30 o, stk. 1, 4. og 5. pkt., som affattet ved denne lovs § 3, nr. 7, skal for skoler, der modtager tilskud i 1996, være opfyldt senest den 1. august 1997.

    Stk. 4. Eventuelle investeringer, der er i strid med reglerne i § 1, nr. 12, § 2, nr. 5, og § 3, nr. 5, omlægges for skoler, der modtager tilskud i 1996, når det er økonomisk forsvarligt, dog senest den 1. august 1998. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen.

Lov nr. 506 af 12. juni 1996 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 5

    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1996.

    Stk. 2. (Udeladt).

§ 6

(Udeladt)

§ 7

(Udeladt)

§ 8

    Stk. 1. Der kan ikke ydes statslige tilskud i henhold til lov om gymnasiet m.v. og lov om kursus til højere forberedelsesekesamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. til Det Nødvendige Semirariums hf- og studenterkursus under godkendelse.

    Stk. 2. Der kan ikke ydes statslige og kommunale elevydelser efter de love, der er nævnt i stk. 1, til kursister på de kurser, der er nævnt i stk. 1.

§ 9

Til de i §§ 6-8 nævnte skoler og kurser ydes der ikke statslige tilskud i medfør af § 11, stk. 1 og 2, i lov om den fri ungdomsuddannelse til uddannelsesplaner, der indgås eller ændres væsentligt efter den 24. maj 1996.

§ 10

(Udeladt)

Lov nr. 1237 af 27. december 1996 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Lov nr. 489 af 1. juli 1998 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.:

§ 6

    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1998.

    Stk. 2. Ydelser, som elever m.fl. før lovens ikrafttræden gyldigt har erlagt eller afgivet tilsagn om at ville erlægge, kan anvendes som aftalt til ekskursioner m.v.

§ 7

    Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

    Stk. 2. § 1 og § 2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Undervisningsministeriet, den 18. august 1998

Margrethe Vestager

/Hanne Baumann

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 30. april 1992.

2) Ved bekendtgørelse nr. 441 af 2. juni 1992 er bl.a. lovens § 12 sat i kraft den 15. juni 1992.

3) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 29. april 1993.