Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om uddannelser i folkesundhedsvidenskab

 

I medfør af § 2, stk. 1, og § 11, stk. 2, i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 334 af 27. maj 1993, som ændret ved lov nr. 1048 af 23. december 1998, fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsernes formål og struktur

§ 1. Formålet med de folkesundhedsvidenskabelige uddannelser er på videnskabeligt grundlag at kvalificere til beskæftigelse i offentlig og privat virksomhed med baggrund i folkesundhedsvidenskabelig teori og metode.

§ 2. Uddannelserne består af en bacheloruddannelse på 3 år, en kandidatuddannelse på 2 år og en ph.d.-uddannelse på 3 år, jf. bekendtgørelsen for denne uddannelse. Uddannelserne udbydes ved Københavns Universitet og kan udbydes ved Aarhus Universitet og Odense Universitet.

Stk. 2. De anførte uddannelseslængder i stk. 1 angiver det antal årsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelserne. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

§ 3. Den folkesundhedsvidenskabelige bacheloruddannelse giver ret til betegnelsen b( accalaureus /a) scient ( iae ) san ( itatis ) publ ( icae ). Den folkesundhedsvidenskabelige kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen cand ( idatus /a) scient ( iae ) san ( itatis ) publ ( icae ).

§ 4. Institutionen kan tilbyde afrundede uddannelsesforløb af indtil 2 års varighed, der kan indgå i eller supplere andre uddannelser ved de videregående uddannelser.

Kapitel 2

Uddannelsernes indhold

Bacheloruddannelsen

§ 5. Bacheloruddannelsen skal være et afrundet uddannelsesforløb, der skal

1)   give de studerende indføring i folkesundhedsvidenskabelig teori og metode. Andre samfundsvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige discipliner og hjælpediscipliner inddrages i det omfang, universitetet finder det hensigtsmæssigt, og

2)   kvalificere til erhvervsmæssig beskæftigelse, deltagelse i supplerende uddannelse og danne grundlag for en kandidatuddannelse, jf. § 7.

Stk. 2. Institutionen tilrettelægger bachelorforløbet med et fagudbud med tilvalgsmuligheder, herunder projektarbejder, som giver den studerende valgmulighed mellem at afslutte uddannelsen efter det 3. år eller søge optagelse på kanditatuddannelsen.

§ 6. Bacheloruddannelsen består af 3 årsværk, der er fordelt på følgende fagområder:

1)   Samfundsvidenskabelige fag.

2)   Samfundsmedicinske fag.

3)   Videnskabsteoretiske og forskningsmetodologiske fag.

4)   Kommunikations- og adfærdsfag.

5)   Biomedicinske fag.

6)   Valgfag, herunder projektarbejder.

Stk. 2. Samfundsvidenskabelige fag omfatter bl.a. sociologi og medicinsk sociologi, økonomi og sundhedsøkonomi, organisation og forvaltning.

Stk. 3. Samfundsmedicinske fag omfatter bl.a. sundhed og levevilkår i Danmark samt i særligt belastede grupper, socialmedicin, miljøfaktorer og helbred, forebyggelse og sundhedsfremme , sundhedsvæsenets struktur og funktion samt international sundhed.

Stk. 4. Forskningsmetodologiske fag omfatter teoretisk epidemilogi , biostatistik, sociologiske metoder, laboratoriemetoder samt videnskabsteori og etik.

Stk. 5. Kommunikations- og adfærdsfag omfatter psykologi, kommunikation og pædagogik.

Stk. 6. Biomedicinske fag omfatter humanbiologi og sygdomslære.

Stk. 7. Hvert studieår afsluttes med et projektarbejde, hvor emnevalget er valgfrit inden for studieårets temaramme.

Stk. 8. Vægtfordelingen mellem fagene og fagenes tidsmæssige placering fastsættes i studieordningen, idet de samfundsvidenskabelige fag mindst udgør 1/3 årsværk, de samfundsmedicinske fag mindst udgør 1 1/6 årsværk, de forskningsmetodologiske fag mindst udgør 1/3 årsværk, kommunikations- og adfærdsfag mindst udgør 1/6 årsværk, de biomedicinske fag mindst udgør 1/3 årsværk og projektarbejder udgør 1/3 årsværk.

Kandidatuddannelsen

§ 7. Kandidatuddannelen skal

1)   udbygge de kundskaber, som den studerende har erhvervet under bacheloruddannelsen,

2)   sætte den studerende i stand til selvstændigt at anvende videregående elementer af folkesundhedsvidenskabelig teori og metode, idet anden samfunds- og sundhedsvidenskabelig teori og hjælpediscipliner inddrages i det omfang, universitetet finder det hensigtsmæssigt,

3)   kvalificere den studerende til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde og

4)   kvalificere til videreuddannelse, herunder ph.d.-uddannelse.

§ 8. Kandidatuddannelsen består af 2 årsværk, der er fordelt på følgende fagområder:

1)   Samfundsvidenskabelige fag.

2)   Sundhedsvidenskabelige fag.

3)   Videnskabsteoretiske og forskningsmetodemæssige fag.

4)   Tilvalgsfag.

5)   Speciale.

Stk. 2. Samfundsvidenskabelige fag omfatter bl.a. sundhedspolitisk analyse, organisation og ledelse samt program- og projektstyring, evalueringsmetodik og tilvalgskurser (incl. projektrelateret temaundervisning og specialeforberedende undervisning).

Stk. 3. Hovedvægten inden for sundhedsvidenskabelige fag ligger på metoder i folkesundhedsvidenskab samt program- og projektstyring, evalueringsmetodik og tilvalgskurser (incl. projektrelateret temaundervisning og specialeforberedende undervisning).

Stk. 4. I de videnskabsteoretiske og forskningsmetodemæssige fag integreres de sundhedsvidenskabelige , samfundsvidenskabelige, humanistiske og naturvidenskabelige fag i en folkesundhedsvidenskabelig sammenhæng (teori, metode, praksis), herunder medvirken ved program- og projektstyring, evalueringsmetodik og tilvalgskurser (incl. projektrelateret temaundervisning og specialeforberende undervisning).

Stk. 5. Vægtfordelingen mellem fagene og fagenes tidsmæssige placering i uddannelsesforløbet fastsættes i studieordningen, idet samfundsvidenskabelige fag udgør ½ årsværk, sundhedsvidenskabelige fag ½ årsværk, tilvalgsfag ½ årsværk og speciale ½ årsværk.

Stk. 6. Specialet består af en større selvstændig afhandling, der skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne, herunder færdigheder vedrørende program- og projektstyring under hensyntagen til filosofi og etik. Specialet skal have et folkesundhedsvidenskabeligt sigte. Nærmere regler om udarbejdelsen fastsættes i studieordningen.

Kapitel 3

Eksamen m.v.

§ 9. For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Kapitel 4

Andre regler

§ 10. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelserne i studieordninger. Der udarbejdes en studieordning dels for bacheloruddannelsen, dels for kandidatuddannelsen.

Stk. 2. Studieordningen skal indeholde:

1)   Adgangskrav til bachelor- og kandidatuddannelserne.

2)   Beskrivelse af mål og indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag som brøkdele af et årsværk og fagenes tidsmæssige indplacering i uddannelsesforløbene.

3)   Beskrivelse af det samlede bachelor-/kandidatforløb.

4)   Regler om udbud af fag.

5)   Regler for udarbejdelse af skriftlige opgaver, bachelorprojektet og specialet på kandidatuddannelsen.

6)   Regler om prøver, herunder:

a)   Placering af prøver i uddannelsesforløbet.

b)   Afholdelse af sygeeksamen og omprøve uden for de ordinære eksamensterminer.

c)   Prøveformer.

d)   Fastsættelse af, ved hvilke prøver der gives karakterer, og ved hvilke prøver der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået eller Godkendt/Ikke godkendt.

e)   Antallet af prøver og fastsættelse af eventuel vægtning af de karakterer, der gives i de enkelte prøver.

f)   Fastsættelse af, hvilke prøver der bedømmes under medvirken af ministerielt beskikkede censorer.

g)   Fastsættelse af, hvilke prøver og andre bedømmelser der indgår i eksamen.

7)   Regler om merit.

8)   Eventuelle regler om maksimal studietid.

9)   Eventuelle regler om praktikophold.

Stk. 3. Institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Stk. 4. Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af studieordningen, tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter. Derudover indhentes en udtalelse fra censorformandskabet, jf. bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet.

Stk. 5. Studieordningen og væsentlige ændringer deri træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Stk. 6. Ved udstedelse af nye studieordninger og ved væsentlige ændringer af studieordninger fastsættes overgangsregler i studieordningen.

Stk. 7. Studieordninger og ændringer heraf sendes til censorer, Undervisningsministeriet og relevante uddannelsesinstitutioner til orientering.

§ 11. Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at beståede uddannelseselementer eller dele heraf efter denne bekendtgørelse, bestået ved en anden institution, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer eller dele heraf ved institutionen.

Stk. 2. Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte/beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelserne træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

Stk. 3. Ved godkendelse efter stk. 2 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

§ 12. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 10, stk. 3, og § 11, stk. 1 og 2.

§ 13. Klage over institutionens afgørelse i henhold til denne bekendtgørelse indgives til institutionen. Institutionens afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Kapitel 5

Ikrafttræden

§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1999.

 

Undervisningsministeriet, den 20. januar 1999

P.M.V.
Ivan Sørensen
Styrelseschef

/Inga Roepstorff