Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om undervisning mv. inden for almen voksenuddannelse

 

I medfør af § 4, stk. 6, § 5, stk. 1, § 5 a, § 6, stk. 2, § 9, stk. 5, § 10, stk. 1, § 13, stk. 3, og § 15, stk. 2, i lov om almen voksenuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 71 af 1. februar 1999, fastsættes:

Kapitel 1

Generelt

§ 1. Reglerne om voksenuddannelsescentre i denne bekendtgørelse gælder, medmindre andet er anført, tilsvarende for andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder almen voksenuddannelse, jf. lovens § 3, stk. 2, og § 12, stk. 2. Reglerne om forstanderen ved et voksenuddannelsescenter gælder tilsvarende for lederen af en anden uddannelsesinstitution, der udbyder almen voksenuddannelse.

Kapitel 2

Prøverettede fag

Fagrækken

§ 2. Fagrækken omfatter

1)   dansk, matematik, engelsk, tysk og fransk, samfundsfag og naturfag (kernefag) og

2)   billedkunst, dansk som andetsprog, edb-fag, filosofi, historie, latin, mediefag, psykologi samt samarbejde og kommunikation (tilbudsfag).

Stk. 2. Undervisningen i de fag, der er nævnt i stk. 1, fører frem til en prøve. Om regler om prøver henvises til bekendtgørelse om prøver inden for almen voksenuddannelse.

§ 3. I bilag 2 - 15 til denne bekendtgørelse (fagbeskrivelser) er der for de enkelte fag fastsat regler om

1)   formål,

2)   mål,

3)   indhold og

4)   prøve.

Stk. 2. I bilagene er det for de enkelte fag fastsat,

1)   om der kan udbydes basisundervisning, jf. § 4, stk. 1, nr. 2,

2)   om faget, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 3, er niveaudelt i trin, og

3)   om trin er opdelt i moduler, jf. § 7.

Stk. 3. I bilag 2-15 angives niveau i henhold til meritbekendtgørelsen, og i bilag 1 til denne bekendtgørelse angives vejledende timetal for de enkelte fag eller eventuelt for trin eller moduler i fagene.

§ 4. Voksenuddannelsescentre og uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af lovens § 12, stk. 2,

1)   udbyder kernefagene dansk, matematik, engelsk, tysk eller fransk, samfundsfag og naturfag i deres helhed mindst en gang om året,

2)   beslutter, om og i hvilket omfang der udbydes basisundervisning, som ikke fører frem til prøve, og som giver forudsætninger for at begynde på undervisning i et fag,

3)   udbyder tilbudsfag, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, således at der i amtskommunen gives et alsidigt fagtilbud,

4)   opretter den udbudte undervisning ud fra konstaterede behov og

5)   udbyder og opretter de enkelte moduler på fagets trin og på udelte fag sådan, at den enkelte kursist så vidt muligt uden afbrydelse kan gennemgå den undervisning, der fra niveau G (svarende til niveauet for folkeskolens afgangsprøve) fører frem til prøve på niveau E (svarende til niveauet for folkeskolens 10. klasse-prøve).

Stk. 2. Trin 1 i et fag svarer til niveau G. Trin 2 i et fag svarer til niveau E. Et fag, der ikke er niveaudelt i trin, svarer til niveau E, bortset fra dansk som andetsprog, der svarer til niveau G.

§ 5. Uddannelsesinstitutioner, der er godkendt efter lovens § 3, stk. 2, beslutter, i hvilket omfang undervisning udbydes og oprettes inden for de udbud, som de er godkendt til.  

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan samtidig med godkendelsen, jf. stk. 1, fastsætte godkendelsens varighed og vilkår.

Særlige fagtilbud

§ 6. Undervisningsministeriet kan godkende, at et voksenuddannelsescenter udbyder særlige fagtilbud baseret på en lokalt fastlagt læseplan. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om formål, mål, indhold og prøver samt timetal.

Stk. 2. Godkendelse sker for en begrænset periode og kan gøres betinget af, at voksenuddannelsescentret eller uddannelsesinstitutionen udarbejder rapport om gennemførelsen.

Fælles regler om tilrettelæggelse mv.

§ 7. Undervisningen udbydes i et eller flere moduler. Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning og kan tilrettelægges som fleksibel undervisning.

Stk. 2. Som supplement til undervisningen, jf. stk. 1, tilbydes der værkstedsundervisning, jf. § 10.

Stk. 3. Undervisningen tilrettelægges i samarbejde mellem lærer og kursister og inddrager kursisternes egne erfaringer.

Stk. 4. I alle fag skal der indgå emneorienteret, tematisk og/eller projektorganiseret undervisning.

Stk. 5. I alle fag skal der inddrages informations- og kommunikationsteknologiske læremidler.

Stk. 6. Aspekter, der kan bidrage til at øge kursisternes miljøbevidsthed, inddrages i alle fag i relevante sammenhænge.

§ 8. Kursusåret omfatter perioden fra 1. august til 31. juli.

Forløbsbeskrivelser

§ 9. For hvert modul udarbejder holdets lærer i samarbejde med kursisterne en forløbsbeskrivelse for holdet. Holdets forløbsbeskrivelser underskrives af læreren.

Stk. 2. En kursist, der ikke har fulgt eller på anden måde gennemført undervisningen i tilstrækkeligt omfang, jf. § 17, skal selv underskrive holdets forløbsbeskrivelse som vilkår for at deltage i prøve.

Stk. 3. Selvstuderende, som har tilmeldt sig voksenuddannelsescentret for at gå til prøve, skal selv udarbejde en forløbsbeskrivelse og underskrive den som vilkår for at deltage i prøve.

Stk. 4. Forløbsbeskrivelsen udarbejdes inden afslutningen af hvert modul på en blanket udformet af Undervisningsministeriet, eventuelt en elektronisk version. Den skal angive undervisningens indhold, arbejdsformer og læremidler med kildeangivelse. Den skal endvidere angive titler på kursistens individuelle arbejder. Kopi af undervisningsmaterialet vedlægges i det omfang, der er tale om materiale, som ikke er tilgængeligt for institutionen eller censor. Kopi af forløbsbeskrivelsen udleveres til kursisterne.

Stk. 5. Forløbsbeskrivelser afleveres til forstanderen af henholdsvis læreren, jf. stk. 1, af kursisten, jf. stk. 2, og af den selvstuderende, jf. stk. 3.

Stk. 6. Om afleveringsfrister mv. henvises til prøvebekendtgørelsen.

Stk. 7. Forløbsbeskrivelser opbevares på voksenuddannelsescentret i 5 år.

Kapitel 3

Andre undervisningsaktiviteter

Værkstedsundervisning

§ 10. Voksenuddannelsescentret tilbyder værkstedsundervisning. Værkstedsundervisningen skal give kursister mulighed for at arbejde selvstændigt eller med lærervejledning både som et indholdsmæssigt og som et tilrettelæggelsesmæssigt supplement til undervisningen, jf. § 7, stk. 1.

Stk. 2. Regler om værkstedsundervisningens formål og aktiviteter fremgår af bilag 16 til denne bekendtgørelse.

Introducerende undervisning

§ 11. Voksenuddannelsescentret kan tilbyde en særligt tilrettelagt tværfaglig introducerende undervisning, hvor der navnlig lægges vægt på det motiverende aspekt. Undervisningen tilrettelægges, så den kan kombineres med eller kan følges op af undervisning i prøverettede fag. I undervisningen skal indgå uddannelses- og erhvervsvejledning.

Støtteundervisning

§ 12. Voksenuddannelsescentret kan tilbyde støtteundervisning for kursister, der på grund af sygefravær eller af andre årsager har behov herfor.

Kapitel 4

Optagelse til og deltagelse i undervisning m.v.

§ 13. Forstanderen træffer afgørelse om optagelse til undervisning inden for almen voksenuddannelse, jf. § 7, stk. 1, på baggrund af en vurdering af kursistens forudsætninger for at kunne følge undervisningen.

Stk. 2. Hvor undervisningen er niveaudelt i trin, forudsætter optagelse på det højere trin, at kursisten har deltaget i undervisningen på det umiddelbart lavere trin eller vurderes at have tilsvarende forudsætninger.

Stk. 3. Ved overflytning til almen voksenuddannelse på en anden uddannelsesinstitution lægges den afgivende institutions vurdering, jf. stk. 1 og 2, til grund.

§ 14. Kursisterne skal ved optagelsen orienteres om reglerne om konsekvensen af ikke at opfylde betingelsen om deltagelse i undervisningen i tilstrækkeligt omfang, jf. § 9, stk. 2, § 16, stk. 2, og § 17.

§ 15. Amtsrådet opkræver et gebyr på 200 kr. af hver person, der på voksenuddannelsescentre i perioden fra den 1. august til den 31. juli optages til undervisning eller indstiller sig til prøve uden at have været optaget til undervisning (selvstuderende), jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Gebyr kræves ikke af

1)   personer, der i samme periode, jf. stk. 1, har betalt gebyr for deltagelse i eller tilmelding til prøve ved studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfag), eller

2)   personer, der i den samme eller i foregående periode har betalt gebyr for optagelse på et andet modul inden for samme fag og trin.

Stk. 3. Gebyr kræves ikke for deltagelse i undervisning eller prøve ved uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af lovens § 3, stk. 2.

§ 16. Voksenuddannelsescentret udsteder bevis for deltagelse til kursister, som anmoder herom.

Stk. 2. Udstedelse af bevis er normalt betinget af, at kursisten har deltaget i eller på anden måde gennemført mindst 85 pct. af undervisningen i de enkelte moduler, jf. § 7, stk. 1.

Stk. 3. På beviset anføres navn, CPR-nummer og en kort beskrivelse af undervisningens indhold og de skriftlige arbejder. Ministeriet godkender blanket til beviser.

§ 17. Forstanderen sørger for, at kursisternes studieaktivitet ved undervisningen i de enkelte moduler, jf. § 7, stk. 1, registreres. Forstanderen sørger for, at øvrige studieaktiviteter kan registreres. Kursisten skal have mulighed for at kontrollere registreringen af egen studieaktivitet.

§ 18. Forstanderen kan som pædagogisk ansvarlig leder, jf. lovens § 13, stk. 2, bortvise kursister eller fastsætte andre disciplinære forholdsregler.

Stk. 2. Hvis en kursist er til gene for undervisningen, kan forstanderen som en disciplinær forholdsregel bestemme, at kursisten ud over henvisning til selv at underskrive forløbsbeskrivelsen som vilkår for at indstille sig til prøve, jf. § 9, stk. 2, udelukkes fra undervisningen.

Kapitel 5

Andre regler

Uddannelses- og erhvervsvejledning

§ 19. Voksenuddannelsescentret tilbyder uddannelses- og erhvervsvejledning for kursister og selvstuderende.

Stk. 2. Ved hvert voksenuddannelsescenter udpeger forstanderen en eller flere vejledere til at varetage uddannelses- og erhvervsvejledningen. Vejledere udpeges efter internt opslag blandt de fastansatte lærere ved centret normalt for 3 år ad gangen. Forstanderen/lederen fastsætter for et år eller for en anden fastsat periode ad gangen for hver enkelt vejleder et antal timer til uddannelses- og erhvervsvejledning.

Stk. 3. Til særlige vejledningsopgaver, eller hvor særlige forhold taler herfor, kan forstanderen udpege lærere til vejledningsopgaver for en periode på indtil et år. Vejledningsopgaver for en sådan vejleder kan inden for et kursusår højst udgøre et timetal svarende til en trediedel af det pligtige årlige timetal.

Stk. 4. Regler om uddannelses- og erhvervsvejledningens formål og aktiviteter fremgår af bilag 17 til denne bekendtgørelse.

Faglig vejledning af selvstuderende

§ 20. Voksenuddannelsescentret tilbyder selvstuderende, jf. bekendtgørelse om prøver inden for almen voksenuddannelse, individuel eller kollektiv faglig vejledning og den nødvendige vejledning om prøveaflæggelse.

Stk. 2. Forstanderen udpeger en eller flere lærere i faget til at give vejledningen.

Efter- og videreuddannelse af lærere m. fl.

§ 21. Undervisningsministeriet yder tilskud til efter- og videreuddannelse af ledere og lærere ved voksenuddannelsescentre.

Stk. 2. Ministeriet nedsætter et centralt udvalg vedrørende efter- og videreuddannelse af lærere ved almen voksenuddannelse og ledere ved voksenuddannelsescentre, hvori lærere, forstandere og amtskommuner er repræsenteret. Udvalget rådgiver ministeriet om behovet for, de konkrete indsatsområder for og koordineringen af efter- og videreuddannelsen, jf. stk. 12.

Stk. 3. Ministeriet yder tilskud til efter- og videreuddannelse af vejledere ved voksenuddannelsescentre.

Stk. 4. Undervisningsministeriet nedsætter et centralt udvalg vedrørende efter- og videreuddannelse af vejledere ved almen voksenuddannelse, hvori lærere, forstandere og amtskommuner er repræsenteret. Udvalget rådgiver ministeriet om behovet for, de konkrete indsatsområder for og koordineringen af efter- og videreuddannelsen af vejledere, samt vejledningsuddannelsernes indhold og gennemførelse.

Stk. 5. Ministeriet kan udbetale tilskuddet, jf. stk. 1, til et regionalt kursusudvalg i hver af de 3 nedennævnte regioner og kan i den forbindelse yde bidrag til deres administration af tilskuddene:

1)   Kursusregion Øst bestående af Bornholms, Frederiksborg, Københavns, Roskilde, Storstrøms og Vestsjællands amtskommuner samt Københavns og Frederiksberg kommuner,

2)   Kursusregion Syd bestående af Fyns, Ribe, Sønderjyllands og Vejle amtskommuner, og

3)   Kursusregion Nord bestående af Nordjyllands, Ringkjøbing, Viborg og Århus amtskommuner.

Stk. 6. Amtsrådene i hver af de 3 kursusregioner udpeger i samarbejde et sekretariat for et regionalt kursusudvalg.

Stk. 7. Det regionale kursusudvalgs medlemmer er lederen af sekretariatet, jf. stk. 6, lærere ved almen voksenuddannelse udpeget af og blandt lærerne i amtskommunerne i kursusregionen i forening, ledere ved voksenuddannelsescentre udpeget af og blandt forstanderne i amtskommunerne i kursusregionen i forening og repræsentanter for amtskommunerne i kursusregionen. Den forholdsmæssige repræsentation af lærere, ledere og amtskommunale repræsentanter skal være 2:1:1. Regionale uddannelsesinstutioner kan være tilforordnet kursusudvalget. Udvalget vælger selv sin formand.

Stk. 8. Ministeriet kan udbetale tilskuddet, jf. stk. 3, til et eller flere regionale kursusudvalg, jf. stk. 5, og kan i den forbindelse yde bidrag til deres administration af tilskuddene.

Stk. 9. Undervisningsministeriet udmelder en gang årligt

1)   en ramme for tilskuddet til efter- og videreuddannelse, jf. stk. 1, eller for en del heraf, fordelt på de tre kursusregioner,

2)   en ramme for tilskuddet til efter- og videreuddannelse, jf. stk. 3, eller for en del heraf, til en eller flere af kursusregionerne,

3)   indsatsområder for efter- og videreuddannelse,

4)   supplerende retningslinjer for administration af tilskuddene og for regnskabsaflæggelse og revision.

Stk. 10. De regionale kursusudvalg tager stilling til oprettelse af kurser på baggrund af indkomne ansøgninger som grundlag for fordeling af deres andel af det udmeldte statstilskud, jf. stk. 9, nr. 1 og 2. Behov for oprettelse af kurser set i relation til det udmeldte statstilskud indberettes til ministeriet.

Stk. 11. Ministeriet kan på grundlag af indberetningerne fra regionerne beslutte at regulere det udmeldte tilskud.

Stk. 12. Indsatsområder, jf. stk. 9, nr. 3, fastsættes af Undervisningsministeriet efter drøftelse med henholdsvis det centrale udvalg vedrørende efter- og videreuddannelse af lærere ved almen voksenuddannelse og ledere ved voksenuddannelsescentre, jf. stk. 6, og udvalget vedrørende efteruddannelse af vejledere, jf. stk. 8.

§ 22. Det regionale kursusudvalg udarbejder et regnskab inden 1 måned efter afslutningen af den efter- og videreuddannelsesaktivitet, som det har modtaget tilskud til, jf. § 21, stk. 5 og 8. Hvis tilsagnet overstiger 100.000 kr., skal regnskabet være revideret af en statsautoriseret eller registreret revisor. Overstiger tilsagnet ikke 100.000 kr., kan ministeriet indkalde grunddokumentation for de afholdte udgifter.

Stk. 2. Ved revisionen skal revisor, ud over regnskabets rigtighed, efterprøve, om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med de betingelser og retningslinjer, der fremgår af Undervisningsministeriets udmelding, jf. § 21, stk. 9.

Stk. 3. Hvis der i forbindelse med efter- og videreuddannelsesaktiviteten forekommer indtægter i øvrigt, skal disse sammen med det regionale kursusudvalgs tilskud fremgå af regnskabet.

Tilsyn

§ 23. Amtsrådet fører tilsyn med undervisningen ved voksenuddannelsescentre og andre amtskommunale uddannelsesinstitutioner, der udbyder almen voksenuddannelse som følge af sammenlægning i henhold til lovens § 12, stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeriet fører tilsyn med undervisningen ved uddannelsesinstitutioner, der er godkendt til at tilbyde almen voksenuddannelse i henhold til lovens § 3, stk. 2.

Oplysninger

§ 24. Voksenuddannelsescentre indberetter efter reglerne i bekendtgørelse om informationssystemet for voksenuddannelser (VIDAR) oplysninger om deres udbud af almen voksenuddannelse.

Stk. 2. Fra amtsråd og voksenuddannelsescentre kan ministeriet kræve de nødvendige oplysninger til brug ved prøveadministrationen og tilsynet med prøverne samt ministeriets opgaver vedrørende voksenuddannelsescentrene.

Stk. 3. Ministeriet kan herudover fra amtsråd og voksenuddannelsescentre kræve de nødvendige oplysninger til brug ved udarbejdelse af statistikker og nøgletal for aktivitet og for udgifter i forbindelse med undervisning og prøver mv. inden for almen voksenuddannelse samt oplysninger om rekvireret undervisning og skolesamarbejde mv.

Stk. 4. Ministeriet kan kræve oplysninger meddelt i elektronisk form og med angivelse af personnummer for kursister og selvstuderende.

Forsøg og dispensation

§ 25. Undervisningsministeriet kan som led i forsøgs- og udviklingsvirksomhed godkende afvigelser fra bekendtgørelsen. Det er en betingelse herfor, at uddannelsesniveauet og dermed anvendeligheden af uddannelsen som grundlag for fortsat uddannelse ikke forringes. Samtidig med godkendelsen fastsætter ministeriet forsøgs- og udviklingsvirksomhedens varighed og rapporteringsformen.

Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold.

Klage

§ 26. Klage over forstanderens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan af kursisten indbringes for centerrådet inden 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Klagen indgives skriftligt til forstanderen, som videresender klagen til centerrådet sammen med sin egen udtalelse i sagen. Før sagen videresendes, skal forstanderen give klageren lejlighed til inden for en uges frist at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentar skal medsendes til centerrådet.

Stk. 3. Centerrådet træffer afgørelse om opretholdelse af afgørelsen eller om ændring af denne til fordel for klageren.

Stk. 4. Klage over centerrådets afgørelser kan af kursisten indbringes for amtsrådet inden 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 27. § 26 finder tilsvarende anvendelse på klage over afgørelser truffet af lederen af en anden amtskommunal uddannelsesinstitution, der udbyder almen voksenuddannelse, jf. lovens § 12, stk. 2, idet klagen dog af lederen videresendes direkte til amtsrådet.

§ 28. Klage over afgørelser truffet af lederen af en uddannelsesinstitution, der er godkendt i henhold til lovens § 3, stk. 2, kan af kursisten indbringes for Undervisningsministeriet inden 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt kursisten.

Stk. 2. Klagen indgives skriftligt til lederen, som videresender klagen til Undervisningsministeriet sammen med sin egen udtalelse i sagen. I øvrigt finder § 26, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Undervisningsministeriet træffer afgørelse om opretholdelse af afgørelsen eller om ændring af denne til fordel for klageren.

Kapitel 6

Ikrafttræden mv.

§ 29. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1999.

Stk. 2 . Samtidig ophæves

1)   bekendtgørelse nr. 763 af 8. december 1989 om klage over afgørelser vedrørende almen voksenuddannelse,

2)   bekendtgørelse nr. 314 af 30. april 1992 om undervisning og prøver inden for almen voksenuddannelse,

3)   bekendtgørelse nr. 638 af 20. juli 1995 om gebyr inden for almen voksenuddannelse og

4)   Kulturministeriets cirkulære af 27. november 1990 om uddannelsesvejledning inden for almen voksenuddannelse ved amtskommunale voksenuddannelsescentre.

Stk. 3. For fag og trin, hvor undervisningen er begyndt før den 1. august 1999, finder de regler, der er fastsat i bilag 2 - 16 i bekendtgørelse nr. 314 af 30. april 1992, anvendelse.

+++bilag+++

Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for almen voksenuddannelse

 

 

 

Indholds- og bilagsfortegnelse

 

Kapitel 1

Generelt

§ 1

Kapitel 2

Prøverettede fag

§§ 2-10

 

Fagrækken

 

 

Særlige fagtilbud

 

 

Fælles bestemmelser om tilrettelæggelse mv.

 

 

Forløbsbeskrivelser

 

Kapitel 3

Værkstedsundervisning

§§ 11-13

 

Introducerende undervisning

 

 

Støtteundervisning

 

Kapitel 4

Optagelse til og deltagelse i undervisning

§§ 14-19

Kapitel 5

Andre bestemmelser

§§ 20-28

 

Uddannelses- og erhvervsvejledning

 

 

Faglig vejledning af selvstuderende

 

 

Efter- og videreuddannelse af lærere mfl.

 

 

Tilsyn

 

 

Oplysninger

 

 

Forsøg og dispensation

 

 

Klage

 

Kapitel 6

Ikrafttræden mv.

§ 29

 

Bilag 1

Juni 1999

Oversigt over fagrækken og fagenes vejledende timetal

Bilag 2

Juni 1999

Billedkunst

Bilag 3

Juni 1999

Dansk

Bilag 4

Juni 1999

Dansk som andetsprog

Bilag 5

Juni 1999

Edb-fag

Bilag 6

Juni 1999

Engelsk, tysk og fransk

Bilag 7

Juni 1999

Filosofi

Bilag 8

Juni 1999

Historie

Bilag 9

Juni 1999

Latin

Bilag 10

Juni 1999

Matematik

Bilag 11

Juni 1999

Mediefag

Bilag 12

Juni 1999

Naturfag

Bilag 13

Juni 1999

Psykologi

Bilag 14

Juni 1999

Samarbejde og kommunikation

Bilag 15

Juni 1999

Samfundsfag

Bilag 16

Juni 1999

Værkstedsundervisning

Bilag 17

Juni 1999

Uddannelses- og erhvervsvejledning

+++bilag+++ Bilag 1

Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for almen voksenuddannelse

VEJL. TIMETAL
Juni 1999

Oversigt over fagrækken og fagenes vejledende timetal

 

Basis- under- visning

 

(1modul)

Trin 1 eller Ikke niveaudelt fag

(1modul)

Trin 1

 

 

 

Modul A

Trin 1

 

 

 

Modul B

Trin 2 eller ikke niveaudelt fag

(1modul)

Trin 2

 

 

 

Modul A

Trin 2

 

 

 

Modul B

Billedkunst

 

 

 

 

80

 

 

Dansk

60

120

 

 

 

120

120

Dansk som andetsprog

 

240

 

 

 

 

 

Edb-fag

Edb-basis

Edb: Maskinskrivning

Edb: Tekstbehandling

Edb: Informatik

Edb: Layout

 

30

 

30

 

60

 

 

 

 

 

 

 

80

80

80

 

 

 

Engelsk/tysk/

fransk

60

 

80

80

 

80

80

Filosofi

 

 

 

 

80

 

 

Historie

 

 

 

 

80

 

 

Latin

 

 

 

 

120

 

 

Matematik

60

 

80

80

 

120

120

Mediefag

 

 

 

 

80

 

 

Naturfag

60

 

60

60

 

60

60

Psykologi

 

 

 

 

80

 

 

Samarbejde og
kommunikation

 

 

 

 

150

 

 

Samfundsfag

 

 

 

 

120

 

 

+++bilag+++ Bilag 2

Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for almen voksenuddannelse

BILLEDKUNST
Juni 1999

Niveau E
(1 modul)

1. Formål

Formålet med undervisningen er at sikre kursisten mulighed for gennem skabende arbejde at tilegne sig færdigheder i at udtrykke sig i et billedmæssigt formsprog. Undervisningen skal herunder give kursisten viden om udvalgte områder af den bildende kunsts tradition og virkemidler.

1.1 Mål

Undervisningens mål er, at kursisten kan

–   udtrykke sig praktisk i et billedmæssigt formsprog,

–   give udtryk for egen oplevelse af billedet som udtryks- og meddelelsesmiddel,

–   analysere og vurdere et billede,

–   opbygge en alsidig og sammenhængende udstilling af egne og andres værker.

2. Indhold

Gennem praktisk og teoretisk arbejde samt udadrettede aktiviteter omfatter undervisningen billeder i flade og billeder i rum.

I undervisningen indgår

–   materialekendskab, farvelære, lys og skygge, komposition, perspektiv og proportion,

–   karakterisering af udvalgte kunsthistoriske perioder, så viden herfra danner baggrund for en forståelse af nutidens kunstneriske udtryk og får kursisten til at se sit eget valg af udtryksform som en del af en større sammenhæng.

3. Prøve

Der afholdes en mundtlig prøve.

Prøven aflægges individuelt.

Ved undervisningens afslutning arrangerer prøvedeltageren en udstilling, som er repræsentativ for undervisningsforløbet, og som omfatter prøvedeltagerens egne værker samt evt. andres.

Prøveoplægget består af prøvedeltagerens udstilling. Den øvrige del af prøvedeltagerens produktion skal være tilgængelig for lærer og censor.

Prøvedeltageren giver et kort oplæg om sin udstilling. Oplægget skal indeholde analyse og vurdering af et af udstillingens billeder samt perspektivering til forløbsbeskrivelsens indhold. Oplægget efterfølges af en uddybende samtale mellem prøvedeltager, lærer og censor.

Ved prøven vurderes, hvorvidt prøvedeltageren

–   kan foretage en elementær analyse og give en vurdering af det valgte billede,

–   kan redegøre for anvendte virkemidler i sin produktion,

–   har eksperimenteret med billedlige udtryksformer og kan redegøre for det,

–   har sammensat en alsidig, sammenhængende udstilling og kan perspektivere den til relevante dele af forløbsbeskrivelsen.

Prøvetiden er ca. 20 minutter. Højst halvdelen af tiden kan bruges på oplægget.

+++bilag+++ Bilag 3

Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for almen voksenuddannelse

DANSK

Juni 1999

1 Formål

Formålet med undervisningen er at sikre kursisten mulighed for at øge sin viden om og forståelse af det danske sprog, dets egenart og kulturbærende betydning. Undervisningen skal fremme kursistens mulighed for at udvikle læse- og skrivelyst samt sprogligt engagement og give kursisten grundlag for at opfatte og anvende sproget som oplevelses-, forståelses-, udtryks- og meddelelsesmiddel.

2 Basisundervisning

(1 modul)

2.1 Mål

Undervisningens mål er, at kursisten har genopfrisket, uddybet og konsolideret sine elementære danskfaglige færdigheder.

2.2 Indhold

Der arbejdes med fagets indhold i sådanne sammenhænge, at oplevelse, færdighedsindlæring og tilegnelse af viden i videst muligt omfang integreres i funktionelle helheder. I tilknytning hertil indgår udadrettede aktiviteter.

Undervisningen omfatter

–   mundtlig og skriftlig fremstilling samt tekstlæsning,

–   indføring i forskellige arbejdsformer.

I undervisningen indgår

–   fortælling, samtale, læsetræning, sproglære, frie skriftlige øvelser, skriftpleje og layout.

3 Trin 1

Niveau G

(1 modul)

3.1 Mål

Undervisningens mål er, at kursisten har

–   viden om det danske sprog og dets brug i forskellige sammenhænge,

–   færdigheder i at læse, skrive, tale og lytte,

–   færdigheder i at opfatte, karakterisere og vurdere samspillet mellem indhold og form gennem arbejde med sprog, kommunikationsformer, litteratur og medier,

–   færdighed i at afgrænse og redegøre for enkle problemstillinger,

–   færdighed i at udtrykke følelser, tanker, viden og synspunkter mundtligt og skriftligt i en sikker og varieret form, afpasset efter indhold og situation,

–   forståelse af teksters samspil med kulturhistoriske forhold,

–   hensigtsmæssige arbejdsvaner.

3.2 Indhold

Med udgangspunkt i kursisternes forudsætninger arbejdes der med fagets indhold i sådanne sammenhænge, at oplevelse, tilegnelse af viden, færdighedsindlæring og perspektivering i videst muligt omfang integreres i funktionelle helheder. I tilknytning hertil indgår udadrettede aktiviteter.

Undervisningen omfatter

–   mundtlig og skriftlig fremstilling,

–   tekstlæsning,

–   sproglære.

I undervisningen indgår

–   fortælling, beskrivelse, referat, resumé, beretning, studie- og notatteknik, teksters opbygning, udarbejdelse af oplæg, kommunikation samt skriftlig fremstilling,

–   læsestrategier og teksttilegnelse inden for forskellige genrer - herunder billedmæssige - samt perspektivering til tekstens samtid og til andre tekster med inddragelse af kursistens egen viden og erfaring,

–   sætningsbygning og sætningsanalyse, ordklasser, retstavning og tegnsætning.

Der læses minimum 100 normalsider og et fiktionsværk.

3.3 Prøve

Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

Mundtlig prøve:

Prøveoplægget: Prøvedeltageren vælger et emne, der er afledt af undervisningen. Til belysning af emnet vælger prøvedeltageren ca. 20 normalsider af de tekster, der er angivet i forløbsbeskrivelsen. Prøven tager udgangspunkt i disse sider, som kan suppleres med collage, planche og lignende, der er produceret af prøvedeltageren.

Ved prøven giver prøvedeltageren på grundlag af de valgte tekster et kort oplæg om emnet. I en uddybende samtale mellem prøvedeltager, lærer og censor inddrages danskfaglige redskaber, og der perspektiveres til relevante dele af forløbsbeskrivelsen, idet prøvedeltagerens viden og erfaring inddrages.

Ved gruppeprøve vælger prøvedeltagerne inden for samme gruppe et fælles emne. Til belysning af emnet vælger gruppen 30 - 40 normalsider af de tekster, der er angivet i forløbsbeskrivelsen. Prøvedeltagerne deler oplægget, så hver prøvedeltager fremlægger et delområde.

Ved prøven vurderes, hvorvidt prøvedeltageren kan

–   disponere og gøre rede for det valgte emne,

–   anvende relevante danskfaglige redskaber,

–   argumentere og formulere sig,

–   perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelsen,

–   forstå og forstås.

Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve beregnes ca. 15 minutter pr. prøvedeltager. Højst halvdelen af tiden kan bruges på oplægget.

Skriftlig prøve:

Der prøves i skriftlig fremstilling.

Prøvedeltagerne vælger i samråd med læreren et emne afledt af forløbsbeskrivelsens indhold, som prøveoplægget skal omhandle. Læreren udarbejder prøveoplægget: et opgavesæt bestående af trykt tekst og illustrationer samt 3 til 5 dertil hørende opgaver af forskellig type. Typerne skal være repræsentative for holdets daglige arbejde.

Ved vurderingen af den skriftlige fremstilling lægges der vægt på

–   prøvedeltagerens sprogbrug, herunder ordforråd, sætningskonstruktion samt retskrivning,

–   at besvarelsen som helhed er forståelig, fyldig og dækkende i forhold til opgaveformuleringen.

Prøvens varighed er 4 timer.

4 Trin 2

Niveau E

(2 moduler: Sprog og kommunikation samt Dansk litteratur)

4.1 Mål

Undervisningens mål er, at kursisten har

–   viden om det danske sprog, dets udvikling og brug i forskellige sammenhænge,

–   færdigheder i at læse, skrive, tale og lytte,

–   færdigheder i at opfatte, karakterisere og fortolke tekster og i at vurdere samspillet mellem indhold og form gennem arbejde med sprog, kommunikationsformer og -processer, litteratur og medier,

–   færdigheder i at afgrænse og redegøre for problemstillinger,

–   færdigheder i at udtrykke følelser, tanker, viden og synspunkter mundtligt og skriftligt i en varieret, præcis og personlig form, afpasset efter indhold og situation,

–   viden om dansk litteratur samt forståelse af teksters samspil med kulturhistoriske forhold,

–   hensigtsmæssige arbejdsmetoder.

4.2 Indhold

Med udgangspunkt i kursisternes forudsætninger arbejdes der med fagets indhold i sådanne sammenhænge, at oplevelse, tilegnelse af viden, færdighedsindlæring og perspektivering i videst muligt omfang integreres i funktionelle helheder. I tilknytning hertil indgår udadrettede aktiviteter.

Undervisningen omfatter

–   mundtlig og skriftlig fremstilling,

–   sproglære,

–   kommunikationsteori og -analyse,

–   tekstlæsning,

–   individuel udarbejdelse af en danskfaglig projektopgave.

I undervisningen indgår

–   formidling, samtale, diskussion, oplæsning, referat, resumé, mødeteknik, kropssprog samt skriftlig fremstilling med forskellig hensigt,

–   kriterier for sprogbrug og sprogrigtighed,

–   informationssøgning og vurdering af forskellige kommunikationssituationer, herunder forskellige muligheder for menings- og holdningsdannelse,

–   indviduel udarbejdelse af en afsluttende danskfaglig projektopgave med et omfang af 5-8 normalsider. Med afsæt i undervisningen indkredser kursisten i samråd med læreren et emneområde og en problemformulering af passende bredde som grundlag for projektopgaven. Projektopgaven indgår i den mundtlige prøve.

Vedrørende modulet Sprog og kommunikation:

Tekstvalget skal sikre et tidsmæssigt perspektiv. Nordiske og oversatte tekster kan inddrages. Der arbejdes med tilegnelse af nonfiktive tekster - herunder billedmæssige - og med tekstiagttagelse og tekstanalyse. Der perspektiveres til relevante kulturhistoriske forhold, idet kursistens egen viden og erfaring inddrages.

I modulet læses minimum 75 normalsider, som overvejende repræsenterer nonfiktive genrer samt et nonfiktivt værk, der kan være individuelt valgt. Desuden indgår en dokumentarisk eller dramadokumentarisk radio- eller tv-udsendelse.

Vedrørende modulet Dansk litteratur:

Tekstvalget skal sikre en tids- og periodemæssig spredning. Nordiske og oversatte tekster kan inddrages. Der arbejdes med fiktionstekster - herunder billedmæssige - med oplevelse, iagttagelse, karakterisering, analyse og fortolkning. Der perspektiveres til relevante litteratur- og kulturhistoriske forhold, idet kursistens egen viden og erfaring inddrages.

I modulet læses minimum 100 normalsider både ældre og nyere tekster af overvejende fiktiv art samt to fiktionsværker, som kan være individuelt valgt - ét fra perioden før og ét fra perioden efter 1920. Desuden indgår en film, et tv-spil eller en teaterforestilling.

4.3 Prøve

Der afholdes en mundtlig prøve og en prøve i retskrivning.

Prøverne er individuelle.

Mundtlig prøve:

Prøveoplægget ved mundtlig prøve består af projektopgaven og en ukendt tekst. Det skal tilstræbes, at de valgte ukendte tekster tilsammen dækker forløbsbeskrivelsernes indhold.

Projektopgaven bedømmes af lærer og censor forud for den mundtlige prøve og indplaceres i en af karakterskalaens fire områder. Den endelige karakter fastsættes umiddelbart efter prøvepræstationen.

Der gives en times forberedelsestid til prøvedeltagerens arbejde med den ukendte tekst. Prøvetiden er ca. 30 minutter.

Prøven omfatter en kort uddybende samtale mellem prøvedeltager, lærer og censor om projektopgavens indhold og form samt en prøve i ukendt tekst.

Ved vurderingen af projektopgaven lægges der vægt på,

–   at emnevalget og tilknytningen til undervisningens indhold er begrundet,

–   at problemformuleringen er klar og afgrænset samt behandlet og besvaret,

–   at opgavens indhold og form demonstrerer relevante danskfaglige redskaber,

–   at prøvedeltageren kan redegøre for emnebehandling og valg af fremstillingsform.

Ved prøven i ukendt tekst vurderes, hvorvidt prøvedeltageren kan

–   demonstrere færdighed i mundtlig fremstilling,

–   demonstrere færdighed i tekstanalyse og fortolkning,

–   perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelserne.

Der gives to karakterer, én for projektopgaven samt uddybningen heraf og én for prøvepræstationen i den ukendte tekst.

Prøve i retskrivning:

Prøven i retskrivning er en centralt udarbejdet diktat.

Prøvens varighed er 1 time.

Ved prøven i retskrivning vurderes, hvorvidt prøvedeltageren behersker dansk retskrivning.

I forbindelse med hver retskrivningsprøve udsender Undervisningsministeriet speciel rettevejledning og omsætningstabel.

+++bilag+++ Bilag 4

Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for almen voksenuddannelse

DANSK SOM ANDETSPROG
Juni 1999

Niveau G
1 modul

1. Formål

Formålet med undervisningen er at sikre kursisten mulighed for at øge sin viden om og forståelse af dansk sprog og kultur. Undervisningen skal fremme kursistens mulighed for at udvikle læse- og skrivelyst samt sprogligt engagement og give kursisten grundlag for at opfatte og anvende sproget som oplevelses-, forståelses-, udtryks- og meddelelsesmiddel.

2. Mål

Undervisningens mål er, at kursisten har

–   viden om det danske sprog og dets brug i forskellige sammenhænge,

–   færdigheder i at læse, skrive, tale og lytte, samt i at opfatte, karakterisere og vurdere samspillet mellem indhold og form gennem arbejde med sprog, kommunikationsformer, litteratur og medier,

–   færdighed i at afgrænse og redegøre for enkle problemstillinger,

–   færdighed i at udtrykke følelser, tanker, viden og synspunkter mundtligt og skriftligt i en forståelig og varieret form, afpasset efter indhold og situation,

–   forståelse af teksters samspil med kulturhistoriske forhold,

–   hensigtsmæssige arbejdsvaner.

3. Indhold

Undervisningen tager udgangspunkt i kursistens forudsætninger, og der arbejdes med fagets indhold i sådanne sammenhænge, at oplevelse, tilegnelse af viden, færdighedsindlæring og perspektivering i videst muligt omfang integreres i funktionelle helheder. I tilknytning hertil indgår udadvendte aktiviteter.

Undervisningen omfatter

–   mundtlig og skriftlig fremstilling,

–   tekstlæsning,

–   sproglære.

I undervisningen indgår

–   arbejdet med kursistens sproglige udvikling og udtale samt udbygning af ordforråd og sproghandlingsrepertoire,

–   fortælling, beskrivelse, referat, resumé, beretning, studie- og notatteknik, teksters opbygning, udarbejdelse af oplæg, kommunikation samt skriftlig fremstilling,

–   læsestrategier og teksttilegnelse inden for forskellige genrer, herunder billedmæssige, samt perspektivering til tekstens samtid og til andre tekster med inddragelse af kursistens egen viden og erfaring samt til forskellige historiske, kulturelle og samfundsmæssige aspekter,

–   udvikling af kursistens skriftsprog afpasset efter indhold og situation, herunder sætningsbygning, sætningsanalyse, ordklasser, retstavning og tegnsætning.

Der læses minimum 100 normalsider og et fiktionsværk.

4. Prøven

Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

Mundtlig prøve

Prøveoplægget: Prøvedeltageren vælger et emne, der er afledt af undervisningen. Til belysning af emnet vælger prøvedeltageren ca. 20 normalsider af de tekster, der er angivet i forløbsbeskrivelsen. Prøven tager udgangspunkt i disse sider, som kan suppleres med collage, planche og lignende, der er produceret af prøvedeltageren.

Ved prøven giver prøvedeltageren på grundlag af de valgte tekster et kort oplæg om det valgte emne. I en uddybende samtale mellem prøvedeltager, lærer og censor inddrages danskfaglige redskaber, og der perspektiveres til relevante dele af forløbsbeskrivelsens indhold, idet prøvedeltagerens viden og erfaring inddrages.

Ved gruppeprøve vælger prøvedeltagerne inden for samme gruppe et fælles emne. Til belysning af dette vælger gruppen 30-40 normalsider af de læste tekster. Prøvedeltagerne deler oplægget, så hver deltager fremlægger et delområde.

Ved prøven vurderes, hvorvidt prøvedeltageren kan

–   disponere og gøre rede for det valgte emne,

–   inddrage relevante danskfaglige redskaber,

–   argumentere,

–   perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelsen,

–   forstå og forstås uden besvær.

Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve beregnes ca. 15 minutter pr. prøvedeltager. Højst halvdelen af tiden kan bruges på oplægget.

Skriftlig prøve

Prøven omfatter en opgave i skriftlig fremstilling. Opgaven besvares på grundlag af et centralt udarbejdet opgavesæt.

Ved vurderingen af den skriftlige fremstilling lægges der vægt på

–   prøvedeltagerens sprogbrug, herunder ordforråd, sætningskonstruktion samt retskrivning,

–   at besvarelsen som helhed er forståelig, fyldig og dækkende i forhold til opgaveformuleringen.

Prøvens varighed er 4 timer.

+++bilag+++ Bilag 5

Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for almen voksenuddannelse

EDB
Juni 1999

1 Formål

Formålet med undervisningen er at sikre kursisten mulighed for at tilegne sig viden om og færdigheder i at anvende computer og tilhørende udstyr som grundlag for kursistens videre brug af informations- og kommunikationsteknologi.

2 Edb: Basis
(1 modul)

2.1 Mål

Undervisningens mål er, at kursisten har grundlæggende viden om og færdigheder i at betjene computer og almene programmer.

2.2 Indhold

Undervisningen omfatter introduktion til almen anvendelse af en computer.

I undervisningen indgår

–   praktisk færdighed i indtastning af data

–   anvendelse af pegeredskab

–   aflæsning af informationer på skærmen

–   kendskab til anvendelse af eksisterende lagre.

3 Trin 1 - Edb (niveau G)
(1 modul)

3.1 Mål

Undervisningens mål er, at kursisten har viden, færdigheder og fagsprog til at anvende en computer og programmer til løsning af konkrete opgaver.

3.2 Indhold

Undervisningen omfatter en grundlæggende indføring i betjening af edb-materiel og brug af almene edb-programmer.

I undervisningen indgår praktisk arbejde med

–   søgning og indhentning af data

–   behandling af tekst

–   behandling af tal

–   administration af data.

Samfundsrelevante aspekter ved edb-løsning af opgaver integreres i undervisningen.

Der arbejdes med fagets indhold, så det danner grundlag for, at kursisten kan vurdere personlige muligheder, ønsker og behov for at arbejde videre med edb.

3.3 Prøve

Der afholdes en prøve, som er mundtlig og praktisk.

Prøven aflægges individuelt.

Prøveoplægget består af lodtrukne spørgsmål, udarbejdet af læreren. Hvert spørgsmål skal udformes som en konkret opgave, hvor prøvedeltageren får mulighed for at arbejde med flere dele af undervisningens indhold og derigennem vise og forklare en opgaveløsning med edb som hjælpemiddel.

Prøvespørgsmålene skal tilsammen dække undervisningens indhold.

Prøven består af en samtale, som tager udgangspunkt i prøvedeltagerens arbejde med besvarelse af prøvespørgsmålet. Prøvedeltageren skal have adgang til det edb-udstyr, der har været anvendt i undervisningen.

Ved besvarelse af prøvespørgsmålet skal prøvedeltageren vise praktisk anvendelse af computeren.

Det tilstræbes, at der er to til prøve samtidig.

Prøvetiden er ca. 40 minutter. I dette tidsrum skal lærer og censor sammen tale med hver prøvedeltager i sammenlagt ca. 20 minutter. Som minimum opdeles samtaletiden, så den for hver prøvedeltager afdækker planlægning af løsning, arbejdsform samt vurdering af forløb og produkt.

Ved prøven vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren kan

–   vise og udtrykke forståelse for brug af computeren og dens programmer som værktøj for løsning af en given opgave

–   benytte en hensigtsmæssig arbejdsmetode

–   anvende valgmulighederne i et anvendt program hensigtsmæssigt

–   vurdere den generelle brug af computerløsninger inden for det aktuelle emneområde.

4 Trin 2 - Edb: Tekstbehandling (niveau E)
(1 modul)

4.1 Mål

Undervisningens mål er, at kursisten har viden og færdigheder for

–   rutineret at kunne anvende et tekstbehandlingssystem til præcis og konsekvent indtastning og redigering af en given tekst

–   at kunne bruge typografiske virkemidler i forhold til tekstens indhold, læsbarhed og hele fremtoning.

4.2 Indhold

Undervisningen omfatter opøvelse af rutine i brug af et tidssvarende tekstbehandlingsprogram gennem praktisk arbejde ved en computer. Der arbejdes desuden med mindst ét andet tekstbehandlingsprogram.

I undervisningen indgår indtastning og redigering af tekst, arbejde med tekstens udseende under hensyntagen til indhold og læsbarhed, herunder principper for tekstens opstilling og fremtoning samt bogstav-, afsnits- og sideformater.

4.3 Prøve

Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve.

Prøveoplægget består af et opgavesæt, som indeholder råtekst, der skal indtastes og redigeres.

Prøvens varighed er 2 timer.

Ved prøven vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren har

–   indtastet og redigeret opgavens tekst efter de givne anvisninger

–   udvist præcision i besvarelsen

–   indarbejdet konsekvens i opstillinger

–   anvendt typografiske virkemidler i forhold til tekstens indhold, læsbarhed og hele fremtoning.

5 Trin 2 - Edb: Informatik (niveau E)
(1 modul)

5.1 Mål

Undervisningens mål er, at kursisten har viden og færdigheder for selvstændigt at kunne

–   anvende og vurdere edb til løsning af en given opgave

–   vurdere programmer og informationer

–   vurdere generel brug af computerløsninger inden for et aktuelt emneområde

5.2 Indhold

Undervisningen omfatter brug af computer med et bredt spektrum af programmer og udstyr og skal afspejle anvendelse af edb i hverdagen.

Hovedvægten lægges på arbejdet med problemløsning ved hjælp af edb og på øvelser i at løse konkrete problemer med anvendelse af hensigtsmæssige edb-værktøjer.

I undervisningen indgår behandling af

–   Tekst
Der arbejdes med hovedfunktionerne i et tekstbehandlingsprogram og i et kartoteksprogram. Derudover kan inddrages andre programmer, der behandler tekst

–   Tal
Der arbejdes med de hovedfunktioner i et eller flere programmer, der anvendes til beregninger og grafisk illustration af talmateriale. Til behandling af tal kræves kun kendskab til enkle regneregler

–   Billed/lyd
Der arbejdes med computerens muligheder for behandling af billeder, grafik og lyd

–   Informationssøgning og -udveksling
Computeren anvendes til at sende, hente og udvælge informationer. Endvidere arbejdes med kvalificeret søgning, vurdering af anvendte data og behandling af disse.

Undervisningen integrerer ovenstående og indeholder en vurdering af brug af computerløsninger inden for de enkelte opgavers emneområder.

5.3 Prøve

Der afholdes en prøve, som er mundtlig og praktisk.

Prøven aflægges individuelt.

Prøveoplægget består af lodtrukne spørgsmål, udarbejdet af læreren. Hvert spørgsmål skal udformes som en konkret opgave, der skal løses med edb som hjælpemiddel, og hvor prøvedeltageren får mulighed for at vise og begrunde egen planlægning og gennemførelse af opgaveløsningen. Hvert prøvespørgsmål skal formuleres på en måde, så prøvedeltageren får mulighed for selvstændigt at arbejde med flere dele af undervisningens indhold.

Prøvespørgsmålene skal tilsammen dække undervisningens indhold.

Prøven består af en samtale, som tager udgangspunkt i prøvedeltagerens arbejde med besvarelse af prøvespørgsmålet.

Prøvedeltageren skal have adgang til det edb-udstyr, der har været anvendt i undervisningen.

Ved besvarelse af prøvespørgsmålet skal prøvedeltageren vise praktisk anvendelse af computeren.

Det tilstræbes, at der er to til prøve samtidig.

Prøvetiden er ca. 60 minutter. I dette tidsrum, skal lærer og censor sammen tale med hver prøvedeltager i ca. 30 minutter. Som minimum opdeles samtaletiden, så den for hver prøvedeltager afdækker planlægning af løsning, arbejdsform samt vurdering af forløb og produkt.

Ved prøven vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren kan

–   vise og udtrykke en forståelse af brug af computeren og dens programmer som værktøj for løsning af en given opgave

–   benytte sig af en hensigtsmæssig arbejdsmetode

–   anvende mulighederne i programmerne hensigtsmæssigt

–   vurdere informationer, der har været anvendt eller er fremkommet under arbejdet

–   vurdere generel brug af computerløsninger inden for det aktuelle emneområde.

6 Trin 2 - Edb: Layout (niveau E)
(1 modul)

6.1 Mål

Undervisningens mål er, at kursisten har viden og færdigheder for selvstændigt at kunne

–   planlægge løsningsmodeller af formidlingsopgaver samt begrunde valgte løsninger

–   anvende edb til at forme og formidle informationer

–   vurdere virkemidler i egne produkter.

6.2 Indhold

Undervisningen omfatter - i en kombination af teori og praksis - arbejde med forskellige former for budskabsformidling, produceret med edb som hjælpemiddel.

I undervisningen integreres arbejde med teori, færdigheder og æstetik

–   Det teoretiske grundlag
- der arbejdes med grundlæggende viden om kommunikation. Herunder typografisk design og tradition samt grafiske virkemidler

–   Praktiske færdigheder ved betjening af edb-udstyr
- der arbejdes med udformning af informationspræsentationer. Herunder fremstilling og redigering af illustrationer

–   Æstetik i materialet
- der arbejdes med forskellige virkemidler samt vurdering af produkters (såvel egne som andres) identitet og udtryk. I den forbindelse lægges vægt på mulighedernes og begrænsningens kunst.

Der kan endvidere arbejdes med lyd og animering.

6.3 Prøve

Der afholdes en prøve, som er mundtlig og praktisk.

Prøven aflægges individuelt.

Prøveoplægget består af lodtrukne spørgsmål, udarbejdet af læreren. Hvert spørgsmål udformes som en kommunikationsopgave, hvor prøvedeltageren får mulighed for at vise og begrunde egen planlægning og gennemførelse af en produktion med edb som hjælpemiddel.

Prøvepørgsmålene skal tilsammen dække undervisningens indhold.

Prøvedeltageren skal have adgang til det edb-udstyr, der har været anvendt i undervisningen.

Ved besvarelse af prøvespørgsmålet skal prøvedeltageren vise praktisk anvendelse af computeren.

Det tilstræbes, at der er tre til prøve samtidig.

Prøvetiden er ca. 90 minutter. Fordelt i denne periode, skal lærer og censor sammen tale med hver prøvedeltager i ca. 30 minutter. Som minimum opdeles samtaletiden, så den for hver prøvedeltager afdækker planlægning af løsning, arbejdsform samt vurdering af forløb og produkt.

Ved prøven vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren kan

–   skabe et forløb fra ide til færdigt produkt, således at det teoretiske forarbejde og den praktiske produktion ved hjælp af edb fremtræder som et sammenhængende hele.

–   begrunde valg af virkemidler i det produkt, der er fremstillet ved prøven.

7 Edb: Maskinskrivning
(1 modul)

7.1 Mål

Undervisningens mål er, at kursisten opnår

–   en sikker betjening af tastaturet

–   en grundlæggende skrivefærdighed.

7.2 Indhold

Undervisningen omfatter indtastning af data på en computer.

I undervisningen indgår

–   grundlæggende fingersætning

–   praktisk arbejde ved en computer med et 10-fingersystem

–   synkronisering af skrivning med læsning

–   gode arbejdsvaner

–   afspændingsøvelser

–   regler for god arbejdsstilling.

+++bilag+++ Bilag 6

Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for almen voksenuddannelse

ENGELSK, TYSK OG FRANSK
Juni 1999

ENGELSK

1. Formål

Formålet med undervisningen er at sikre kursisten mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder, således at kursisten kan forstå talt og skrevet engelsk og kan kommunikere på sproget mundtligt og skriftligt i en form, der er afpasset efter hensigt, modtager og indhold.

Undervisningen skal give kursisten mulighed for at opnå indsigt i levevilkår og kulturelle mønstre i engelsktalende lande samt styrke kursistens forståelse af internationale og egne kultur- og samfundsforhold.

2. Basisundervisning

(1 modul)

2.1 Mål

Undervisningens mål er, at kursisten kan kommunikere mundtligt og skriftligt på et grundlæggende niveau, og at lysten til fortsat at beskæftige sig med engelsk sprog og kultur styrkes.

2.2 Indhold

Undervisningen omfatter

–   centrale talehandlinger,

–   sprogets udtale og intonation,

–   enkle syntaktiske strukturer,

–   introduktion til engelske kultur- og samfundsforhold - og i tilknytning hertil udadvendte aktiviteter.

Undervisningen tager udgangspunkt i audiovisuelle læremidler og trykte tekster.

3. Trin 1

Niveau G

(2 moduler)

3.1 Mål

Undervisningens mål er, at kursisten

–   kan kommunikere hensigtsmæssigt på et forståeligt engelsk,

–   har en basisviden om værdier og normer i engelsktalende lande,

–   kan perspektivere til forhold i engelsktalende lande og til egne kultur- og samfundsforhold med hovedvægt på dagligliv og levevevilkår,

–   kan udtrykke oplevelser og synspunkter i skriftlig form.

3.2 Indhold

Undervisningen omfatter

–   centrale syntaktiske strukturer,

–   forskellige sprogfunktioner,

–   udtale og intonation,

–   kommunikationsstrategier,

–   funktionel grammatik,

–   information om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande - og i tilknytning hertil udadvendte aktiviteter,

–   anvendelse af engelsk som et interna t ionalt kommunikationsmiddel.

Undervisningen tager udgangspunkt i audiovisuelle læremidler og trykte tekster omfattende forskellige fiktive og nonfiktive genrer.

I undervisningen inddrages fagets redskaber - papirbundne såvel som elektroniske.

Der læses mindst 15 normalsider trykt tekst pr. modul.

3.3 Prøve

Der afholdes en mundtlig prøve.

I samråd med læreren vælger prøvedeltageren/erne senest 15 hverdage før prøven et samtaleemne ud fra de tekster, der er behandlet i undervisningen.

Prøveoplægget består af

–   et billede eller en collage med en indholdsmæssig sammenhæng til det valgte samtaleemne.

Dette oplæg, som skal være umiddelbart forståeligt, tilvejebringes af læreren.

Hvis flere end tre prøvedeltagere vælger samme samtaleemne, skal læreren tilvejebringe et ekstra prøveoplæg for hver yderligere tre prøvedeltagere.

Prøven består af

–   en samtale på engelsk, som tager sit udgangspunkt i prøveoplægget, og der perspektiveres til relevante dele af forløbsbeskrivelserne.

Ved gruppeprøve skal prøveoplæggets omfang tilpasses antallet af prøvedeltagere.

Ved prøven vurderes, hvorvidt prøvedeltageren

–   kan udtrykke sig hensigtsmæssigt på et forståeligt engelsk,

–   kan perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelserne og har viden om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande.

Prøvetiden ved individuel prøve er ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve ca. 15 minutter pr. prøvedeltager .

4. Trin 2

Niveau E

(2 moduler)

4.1 Mål

Undervisningens mål er, at kursisten

–   kan kommunikere hensigtsmæssigt på et varieret og overvejende præcist engelsk,

–   har en grundlæggende viden om værdier og normer i engelsktalende lande,

–   kan perspektivere til forhold i engelsktalende lande og til egne kultur- og samfundsforhold med hovedvægt på arbejds- og samfundsmæssige vilkår,

–   kan udvise selvstændighed i et samtaleforløb,

–   kan udtrykke oplevelser, erfaringer, følelser, holdninger og viden i skriftlig form.

4.2 Indhold

Undervisningen omfatter

–   centrale syntaktiske strukturer,

–   forskellige sprogfunktioner,

–   udtale og intonation,

–   kommunikationsstrategier,

–   funktionel grammatik,

–   information om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande - og i tilknytning hertil udadvendte aktiviteter,

–   anvendelse af engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel.

Undervisningen tager udgangspunkt i audiovisuelle læremidler og trykte tekster omfattende forskellige fiktive og nonfiktive genrer.

I undervisningen inddrages fagets redskaber - papirbundne såvel som elektroniske.

Der læses mindst 25 normalsider trykt tekst pr. modul.

4.3 Prøver

Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

Mundtlig prøve

I samråd med læreren vælger prøvedeltageren/erne senest 15 hverdage før prøven et samtaleemne ud fra de tekster, der er behandlet i undervisningen. Samtidig aftales hvilket bidrag prøvedeltageren/erne vil medbringe.

Prøveoplægget består af følgende:

–   Det valgte samtaleemne.

–   En ukendt trykt tekst på ca. 1 normalside med indholdsmæssig sammenhæng til samtaleemnet.

Denne tekst tilvejebringes af læreren. Ord eller udtryk kan undtagelsesvist opgives som glose.

–   Prøvedeltagerens bidrag, som skal være umiddelbart forståeligt og i relation til samtaleemnet. Dette bidrag tilvejebringes af prøvedeltageren.

Hvis flere end tre prøvedeltagere vælger samme samtaleemne, skal læreren tilvejebringe yderligere én ekstra ukendt trykt tekst for hver yderligere tre prøvedeltagere.

Prøven består af:

–   En samtale på engelsk, som tager sit udgangspunkt i den ukendte tekst. De væsentligste aspekter fra teksten inddrages i samtalen, og der perspektiveres til relevante dele af forløbsbeskrivelserne. Prøvedeltagerens bidrag indgår i samtalen, dog højst med 1/3 af prøvetiden.

 

Ved gruppeprøve skal indholdet af den ukendte tekst være af en sådan kvalitet, at der er tilstrækkeligt samtalestof til alle prøvedeltagere. Hver prøvedeltager medbringer sit eget bidrag.

 

Ved mundtlig prøve vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren

–   viser forståelse af den ukendte tekst,

–   kan udtrykke sig hensigtsmæssigt på et varieret og overvejende præcist engelsk,

–   kan perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelsernes indhold og har viden om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande,

–   viser selvstændighed under samtalen.

 

Prøvetiden ved individuel prøve er ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve ca. 15 minutter pr. prøvedeltager. Forberedelsestiden ved individuel prøve er ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve ca. 20 minutter plus 5 minutter pr. prøvedeltager ud over én.

4.4 Skriftlig prøve

Prøven består af et centralt stillet opgavesæt, der indeholder flere opgavetyper inden for et overordnet emne.

Vurderingskriterierne ved skriftlig prøve er, hvorvidt prøvedeltageren

–   kan disponere stoffet og udtrykke sig hensigtsmæssigt i en skriftlig fremstilling, der er i overensstemmelse med opgaveformuleringerne,

  kan udtrykke sig forholdsvist præcist og nuanceret.

Prøvetiden ved skriftlig prøve er 4 timer.

TYSK

1. Formål

Formålet med undervisningen er at sikre kursisten mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder, således at kursisten kan forstå talt og skrevet tysk og kan kommunikere på sproget mundtligt og skriftligt i en form, der er afpasset efter hensigt, modtager og indhold.

Undervisningen skal give kursisten mulighed for at opnå indsigt i levevilkår og kulturelle mønstre i tysktalende lande samt styrke kursistens forståelse af internationale og egne kultur- og samfundsforhold.

2. Basisundervisning

(1 modul)

2.1 Mål

Undervisningens mål er, at kursisten kan kommunikere mundtligt og skriftligt på et grundlæggende niveau, og at lysten til fortsat at beskæftige sig med tysk sprog og kultur styrkes.

2.2 Indhold

Undervisningen omfatter

–   centrale talehandlinger,

–   sprogets udtale og intonation,

–   enkle syntaktiske strukturer,

–   introduktion til tyske kultur- og samfundsforhold - og i tilknytning hertil udadvendte aktiviteter.

Undervisningen tager udgangspunkt i audiovisuelle læremidler og trykte tekster.

3. Trin 1

Niveau G

(2 moduler)

3.1 Mål

Undervisningens mål er, at kursisten

–   kan kommunikere hensigtsmæssigt på et forståeligt tysk,

–   har en basisviden om værdier og normer i tysktalende lande,

–   kan perspektivere til forhold i tysktalende lande og til egne kultur- og samfundsforhold med hovedvægt på dagligliv og levevevilkår,

–   kan udtrykke oplevelser og synspunkter i skriftlig form.

3.2 Indhold

Undervisningen omfatter

–   centrale syntaktiske strukturer,

–   forskellige sprogfunktioner,

–   udtale og intonation,

–   kommunikationsstrategier,

–   funktionel grammatik,

–   information om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande - og i tilknytning hertil udadvendte aktiviteter,

–   anvendelse af tysk som et internationalt kommunikationsmiddel.

Undervisningen tager udgangspunkt i audiovisuelle læremidler og trykte tekster omfattende forskellige fiktive og nonfiktive genrer.

I undervisningen inddrages fagets redskaber - papirbundne såvel som elektroniske.

Der læses mindst 15 normalsider trykt tekst pr. modul.

3.3 Prøve

Der afholdes en mundtlig prøve.

I samråd med læreren vælger prøvedeltageren/erne senest 15 hverdage før prøven et samtaleemne, ud fra de tekster, der er behandlet i undervisningen.

Prøveoplægget består af

–   et billede eller en collage med en indholdsmæssig sammenhæng til samtaleemnet.

Dette oplæg tilvejebringes af læreren, og det skal være umiddelbart forståeligt.

Hvis flere end tre prøvedeltagere vælger samme samtaleemne, skal læreren tilvejebringe yderligere ét prøveoplæg for hver yderligere tre prøvedeltagere.

Prøven består af

–   en samtale på tysk, som tager sit udgangspunkt i prøveoplægget, og der perspektiveres til relevante dele af forløbsbeskrivelserne.

Ved gruppeprøve skal prøveoplæggets omfang tilpasses antallet af prøvedeltagere.

Ved prøven vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren

–   kan udtrykke sig hensigtsmæssigt på et forståeligt tysk,

–   kan perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelserne og har viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande.

Prøvetiden ved individuel prøve er ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve ca. 15 minutter pr. prøvedeltager.

4. Trin 2

Niveau E

(2 moduler)

4.1 Mål

Undervisningens mål er, at kursisten

–   kan kommunikere hensigtsmæssigt på et klart og nogenlunde præcist tysk,

–   har en grundlæggende viden om værdier og normer i tysktalende lande,

–   kan perspektivere til forhold i tysktalende lande og til egne kultur- og samfundsforhold med hovedvægt på arbejds- og samfundsmæssige vilkår,

–   kan udvise selvstændighed i et samtaleforløb,

–   kan udtrykke oplevelser, erfaringer, følelser, holdninger og viden i skriftlig form.

4.2 Indhold

Undervisningen omfatter

–   centrale syntaktiske strukturer,

–   forskellige sprogfunktioner,

–   udtale og intonation,

–   kommunikationsstrategier,

–   funktionel grammatik,

–   information om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande - og i tilknytning hertil udadvendte aktiviteter,

–   anvendelse af tysk som et internationalt kommunikationsmiddel.

Undervisningen tager udgangspunkt i audiovisuelle læremidler og trykte tekster omfattende forskellige fiktive og nonfiktive genrer.

I undervisningen inddrages fagets redskaber - papirbundne såvel som elektroniske.

Der læses mindst 25 normalsider trykt tekst pr. modul.

4.3 Prøver

Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

Mundtlig prøve

I samråd med læreren vælger prøvedeltageren/erne senest 15 hverdage før prøven et samtaleemne, ud fra de tekster, der er behandlet i undervisningen. Samtidig aftales, hvilket bidrag prøvedeltageren/erne vil medbringe til prøven.

Prøveoplægget består af:

–   En ukendt trykt tekst på ca. 1 normalside med indholdsmæssig sammenhæng til samtaleemnet.

Denne tekst tilvejebringes af læreren. Ord eller udtryk kan undtagelsesvist opgives som glose.

–   Prøvedeltagerens bidrag, som skal være umiddelbart forståeligt og i relation til samtaleemnet. Dette bidrag tilvejebringes af prøvedeltageren.

Hvis flere end tre prøvedeltagere vælger samme samtaleemne som del af prøveoplægget, skal læreren tilvejebringe én ekstra, ukendt trykt tekst for hver yderligere tre prøvedeltagere.

Prøven består af:

–   En samtale på tysk, som tager sit udgangspunkt i den ukendte tekst. De væsentligste aspekter fra teksten inddrages i samtalen, og der perspektiveres til relevante dele af forløbsbeskrivelserne. Prøvedeltagerens bidrag inddrages også i samtalen, dog højst med 1/3 af prøvetiden.

 

Ved gruppeprøve skal indholdet af den ukendte tekst være af en sådan kvalitet, at der er tilstrækkeligt samtalestof til alle prøvedeltagere. Hver prøvedeltager medbringer sit eget bidrag.

 

Ved mundtlig prøve vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren

–   viser forståelse af den ukendte tekst,

–   kan udtrykke sig hensigtsmæssigt på et klart og nogenlunde præcist tysk,

–   kan perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelsernes indhold og har viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande,

–   viser selvstændighed under samtalen.

Prøvetiden ved individuel prøve er ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve ca. 15 minutter pr. prøvedeltager. Forberedelsestiden ved individuel prøve er ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve ca. 20 minutter plus 5 minutter pr. prøvedeltager ud over én.

4.4 Skriftlig prøve

Prøven består af et centralt stillet opgavesæt, der indeholder flere opgavetyper inden for et overordnet emne.

Vurderingskriterierne ved skriftlig prøve er, hvorvidt prøvedeltageren

–   kan disponere stoffet og udtrykke sig hensigtsmæssigt i en skriftlig fremstilling, der er i overensstemmelse med opgaveformuleringerne,

  kan udtrykke sig i det væsentlige sprogligt korrekt.

Prøvetiden ved skriftlig prøve er 4 timer.

FRANSK

1. Formål

Formålet med undervisningen er at sikre kursisten mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder, således at kursisten kan forstå talt og skrevet fransk og kan kommunikere på sproget mundtligt og skriftligt i en form, der er afpasset efter hensigt, modtager og indhold.

Undervisningen skal give kursisten mulighed for at opnå indsigt i levevilkår og kulturelle mønstre i fransktalende lande samt styrke kursistens forståelse af internationale og egne kultur- og samfundsforhold.

2. Basisundervisning

(1 modul)

2.1 Mål

Undervisningens mål er, at kursisten kan kommunikere mundtligt og skriftligt på et grundlæggende niveau, og at lysten til fortsat at beskæftige sig med fransk sprog og kultur styrkes.

2.2 Indhold

Undervisningen omfatter

–   centrale talehandlinger,

–   sprogets udtale og intonation,

–   enkle syntaktiske strukturer,

–   introduktion til franske kultur- og samfundsforhold - og i tilknytning hertil udadvendte aktiviteter.

Undervisningen tager udgangspunkt i audiovisuelle læremidler og trykte tekster.

3. Trin 1

Niveau G

(2 moduler)

3.1 Mål

Undervisningens mål er, at kursisten

–   kan kommunikere hensigtsmæssigt på et forståeligt fransk,

–   har en basisviden om værdier og normer i fransktalende lande,

–   kan perspektivere til forhold i fransktalende lande og til egne kultur- og samfundsforhold med hovedvægt på dagligliv og levevevilkår,

–   kan udtrykke oplevelser og synspunkter i skriftlig form.

3.2 Indhold

Undervisningen omfatter

–   centrale syntaktiske strukturer,

–   forskellige sprogfunktioner,

–   udtale og intonation,

–   kommunikationsstrategier,

–   funktionel grammatik,

–   information om kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande med hovedvægt på Frankrig - og i tilknytning hertil udadvendte aktiviteter,

–   anvendelse af fransk som et internationalt kommunikationsmiddel.

Undervisningen tager udgangspunkt i audiovisuelle læremidler og trykte tekster omfattende forskellige fiktive og nonfiktive genrer.

I undervisningen inddrages fagets redskaber - papirbundne såvel som elektroniske.

Der læses mindst 15 normalsider trykt tekst pr. modul.

3.3 Prøve

Der afholdes en mundtlig prøve.

I samråd med læreren vælger prøvedeltageren/erne senest 15 hverdage før prøven et samtaleemne, ud fra de tekster, der er behandlet i undervisningen.

Prøveoplægget består af

–   et billede eller en collage med en indholdsmæssig sammenhæng til det valgte samtaleemne.

Dette oplæg tilvejebringes af læreren, og det skal være umiddelbart forståeligt.

Hvis flere end tre prøvedeltagere vælger samme samtaleemne, skal læreren tilvejebringe et ekstra prøveoplæg for hver yderligere tre prøvedeltagere.

Prøven består af

–   en samtale på fransk, som tager sit udgangspunkt i prøveoplægget, og der perspektiveres til relevante dele af forløbsbeskrivelserne.

 

Ved gruppeprøve skal prøveoplæggets omfang tilpasses antallet af prøvedeltagere.

 

Ved prøven vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren

–   kan udtrykke sig hensigtsmæssigt på et forståeligt fransk,

–   kan perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelserne og har viden om kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande.

Prøvetiden ved individuel prøve er ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve ca. 15 minutter pr. prøvedeltager.

4. Trin 2

Niveau E

(2 moduler)

4.1 Mål

Undervisningens mål er, at kursisten

–   kan kommunikere hensigtsmæssigt på et klart og nogenlunde præcist fransk,

–   har en grundlæggende viden om værdier og normer i fransktalende lande,

–   kan perspektivere til forhold i fransktalende lande og til egne kultur- og samfundsforhold med hovedvægt på arbejds- og samfundsmæssige vilkår,

–   kan udvise selvstændighed i et samtaleforløb,

–   kan udtrykke oplevelser, erfaringer, følelser, holdninger og viden i skriftlig form.

4.2 Indhold

Undervisningen omfatter

–   centrale syntaktiske strukturer,

–   forskellige sprogfunktioner,

–   udtale og intonation,

–   kommunikationsstrategier,

–   funktionel grammatik,

–   information om kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande - og i tilknytning hertil udadvendte aktiviteter,

–   anvendelse af fransk som et internationalt kommunikationsmiddel.

Undervisningen tager udgangspunkt i audiovisuelle læremidler og trykte tekster omfattende forskellige fiktive og nonfiktive genrer.

I undervisningen inddrages fagets redskaber - papirbundne såvel som elektroniske.

Der læses mindst 25 normalsider trykt tekst pr. modul.

4.3 Prøver

Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

Mundtlig prøve

I samråd med læreren vælger prøvedeltageren/erne senest 15 hverdage før prøven et samtaleemne ud fra de tekster, der er behandlet i undervisningen.

Prøveoplægget består af:

–   En ukendt trykt tekst på ca. 1 normalside med indholdsmæssig sammenhæng til samtaleemnet.

Denne tekst tilvejebringes af læreren. Ord eller udtryk kan undtagelsesvist opgives som glose.

–   Prøvedeltagerens bidrag, som skal være umiddelbart forståeligt og i relation til samtaleemnet.

Dette bidrag tilvejebringes af prøvedeltageren.

Hvis flere end tre prøvedeltagere vælger samme samtaleemne, skal læreren tilvejebringe én ekstra, ukendt trykt tekst for hver yderligere tre prøvedeltagere.

Prøven består af:

–   En samtale på fransk, som tager sit udgangspunkt i den ukendte tekst. De væsentligste aspekter fra teksten inddrages i samtalen, og der perspektiveres til relevante dele af forløbsbeskrivelserne. Prøvedeltagerens bidrag inddrages i samtalen – dog højst med 1/3 af prøvetiden.

 

Ved gruppeprøve skal indholdet af den ukendte tekst være af en sådan kvalitet, at der er tilstrækkeligt samtalestof til alle prøvedeltagere. Hver prøvedeltager medbringer sit eget bidrag.

 

Ved mundtlig prøve vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren

–   viser forståelse af den ukendte tekst,

–   kan udtrykke sig hensigtsmæssigt på et klart og nogenlunde præcist fransk,

–   kan perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelsernes indhold og har viden om kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande,

–   viser selvstændighed under samtalen.

Prøvetiden ved individuel prøve er ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve ca. 15 minutter pr. prøvedeltager. Forberedelsestiden ved individuel prøve er ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve ca. 20 minutter plus 5 minutter pr. prøvedeltager ud over én.

4.4 Skriftlig prøve

Prøven består af et centralt stillet opgavesæt, der indeholder flere opgavetyper inden for et overordnet emne.

Ved skriftlig prøve vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren

–   kan disponere stoffet og udtrykke sig hensigtsmæssigt i en skriftlig fremstilling, der er i overensstemmelse med opgaveformuleringerne,

  kan udtrykke sig i det væsentlige sprogligt korrekt.

Prøvetiden ved skriftlig prøve er 4 timer.

+++bilag+++ Bilag 7

Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for almen voksenuddannelse

FILOSOFI
Juni 1999

Niveau E

Formål

Formålet med undervisningen er at give kursisten indsigt i filosofiske problemstillinger. Kursisten skal kunne anvende argumenter og begreber, der udspringer af en filosofisk tilgang til egen eksistens og til verden. Undervisningen skal styrke kursistens interesse for at formulere spørgsmål, der kan skabe rum for en filosofisk dialog.

Mål

Undervisningens mål er, at kursisten

–   kan afgrænse og gøre rede for filosofiske problemstillinger og begreber,

–   kan tænke abstrakt og argumentere i relation til filosofiske problemstillinger,

–   kan vurdere udsagn og argumenter, der bygger på forskellige livssyn og værdigrundlag,

–   kan perspektivere til filosofiske problemstillinger.

Indhold

I undervisningen arbejdes der med indholdsmæssigt afgrænsede områder, der integrerer oplevelse, argumentation, viden, vurdering samt perspektivering, således at problemstillinger ses i en større sammenhæng.

Undervisningen omfatter filosofiske problemstillinger, der indeholdes i følgende områder:

Teoretisk filosofi

1   Erkendelsesteori
Om den menneskelige erkendelses karakter, gyldighed og grænser. Argumentationsanalyse.

2   Metafysik
Om forholdet mellem sjæl og legeme. Determinisme og den fri vilje.

3   Videnskabsfilosofi
Om videnskabelige metoder og teoriers gyldighed. Årsagsbegrebet.

4   Religionsfilosofi
Om forholdet mellem tro og viden. Guds eksistens.

Praktisk filosofi

5   Etik
Om principperne for menneskelig handlen. Det gode liv.

6   Politisk filosofi
Om forholdet mellem menneskesyn og politisk ideologi. Stats- og magtbegrebet.

7   Æstetik
Om kunsterfaring og virkelighed. Det skønne.

I undervisningen inddrages mindst tre af områderne, således at både den teoretiske og den praktiske filosofi er repræsenteret.

Prøve

Der afholdes en mundtlig prøve.

Ved slutningen af undervisningen udarbejder kursisten, individuelt eller i en gruppe, et kort skriftligt oplæg om et emne, der har sammenhæng med undervisningens indhold. Det korte skriftlige oplæg består af en problemformulering, der afgrænser det emne, kursisten har valgt, og en disposition. Er der anvendt andet materiale, end forløbsbeskrivelsen giver oplysning om, angives det i det korte skriftlige oplæg.

Prøveoplægget består af

–   Prøvedeltagerens mundtlige fremlæggelse af det valgte emne på basis af det korte skriftlige oplæg. Ved gruppeprøve skal prøvedeltagerne dele stoffet, så hver prøvedeltager fremlægger et delområde.

–   En uddybende samtale mellem prøvedeltager, lærer og censor om emner, der fremgår af den mundtlige fremlæggelse. Prøvedeltageren skal perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelsens indhold samt eventuelt til egen erfaringsbaggrund.

Ved prøven vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren

–   kan gøre rede for og uddybe emnet i det korte skriftlige oplæg,

–   kan tænke abstrakt og argumentere i relation til filosofiske problemstillinger,

–   kan vurdere udsagn og argumenter, der udspringer af samtalen,

–   kan perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelsens indhold samt eventuelt til egen erfaringsbaggrund.

Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 20 minutter og ved gruppeprøve ca. 15 minutter pr. prøvedeltager. Ca. 1/3 af prøvetiden bruges til den mundtlige fremlæggelse.

+++bilag+++ Bilag 8

Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for almen voksenuddannelse

HISTORIE
Juni 1999

Niveau E

1 modul

1. Formål

Formålet med undervisningen er at sikre kursisten mulighed for at udvikle viden, færdigheder, holdninger samt historiebevidsthed gennem arbejdet med Danmarks historie, herunder den europæiske dimension, som baggrund for forståelse af og aktiv medvirken i det danske samfund.

2. Mål

Undervisningens mål er, at kursisten har

–   viden om politiske, økonomiske, sociale og kulturelle forhold i et historisk perspektiv,

–   færdigheder i at arbejde med fremstillinger og kilder, såvel skriftlige som ikke-skriftlige,

–   færdigheder i at afgrænse og redegøre for historiske problemstillinger,

–   viden om og holdninger til dansk kultur og identitet.

3. Indhold

I undervisningen arbejdes der med indholdsmæssigt afgrænsede områder, som integrerer oplevelse, tilegnelse af viden, færdighedsindlæring samt perspektivering, således at problemstillinger ses i en større sammenhæng. I tilknytning hertil indgår udadrettede aktiviteter.

Undervisningen omfatter historiske problemstillinger inden for følgende områder:

1.   Politiske forhold.

2.   Erhverv, økonomi og forholdet til naturen.

3.   Sociale forhold, herunder kønnenes forskellige vilkår.

4.   Kultur og identitet.

5.   Udviklingen i et lokalområde.

I undervisningen indgår overvejelser vedrørende

–   Danmarks geografiske placering, styreform, politiske ideologier og deres indvirkning på politisk praksis,

–   menneskers afhængighed af og indgriben i naturen,

–   menneskers vilkår som afhængige af kultur, køn, samfundslag og generation,

–   grundlæggende værdier i dansk kultur og identitet som basis for holdninger,

–   mennesket som historieskabt og historieskabende,

–   kronologiske sammenhænge og historisk perspektiv.

4. Prøve

Der afholdes mundtlig prøve.

Prøveoplægget er et kort skriftligt oplæg.

Ved slutningen af undervisningen udarbejder kursisten sit prøveoplæg: et kort skriftligt oplæg om et emne, der har sammenhæng med forløbsbeskrivelsens indhold. Det korte skriftlige oplæg består af en problemformulering, der afgrænser det emne, kursisten har valgt, og en disposition. Er der anvendt andet materiale, end forløbsbeskrivelsen giver oplysning om, angives det i det korte skriftlige oplæg.

Det korte skriftlige oplæg kan udarbejdes individuelt eller gruppevis.

Prøven består af:

–   Prøvedeltagerens mundtlige fremlæggelse af det valgte emne på basis af prøveoplægget. Ved gruppeprøve skal prøvedeltagerne dele stoffet, så hver fremlægger et delområde.

–   En uddybende samtale mellem prøvedeltager, lærer og censor om emner, der fremgår af den mundtlige fremlæggelse. Prøvedeltageren skal perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelsens indhold og eventuelt til egen erfaring og viden.

Ved prøven vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren kan

–   afgrænse sit emne,

–   redegøre for og uddybe emnet,

–   perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelsens indhold samt eventuelt til egen erfaring og viden,

–   foretage selvstændige betragtninger i forhold til det valgte emne.

Prøvetiden er ca. 20 minutter ved individuel prøve. Ved gruppeprøve beregnes ca. 15 minutter pr. prøvedeltager. Ca. 1/3 af prøvetiden bruges til det mundtlige oplæg.

+++bilag+++ Bilag 9

Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for almen voksenuddannelse

LATIN
Juni 1999

Niveau E
(1 modul)

1. Formål

Formålet med undervisningen er at sikre kursisten mulighed for at tilegne sig viden om det latinske sprogs opbygning og historie som baggrund for en almen sprogforståelse, der kan være frugtbar for kursistens videre arbejde med sprog. Desuden skal undervisningen sikre kursisten mulighed for at opnå færdigheder i at kunne læse og forstå latin på alment niveau.

Undervisningen skal give kursisten mulighed for at orientere sig om den latinske kultur og dens indflydelse på sproglige og kulturelle forhold i Europa.

2. Mål

Undervisningens mål er, at kursisten

–   forstår lettere latinske tekster,

–   har viden om det latinske sprogs opbygning for derigennem at opnå en større almen sprogforståelse samt udvikle viden og færdigheder i det danske sprog,

–   kan anvende forskellige arbejdsformer og fagets redskaber,

–   har indsigt i den romerske oldtid og dens betydning for Europas kultur og samfund.

3. Indhold

Undervisningen omfatter

–   tekstlæsning og oversættelse, herunder opbygning af et ordforråd, der er relevant for tekstlæsningen og for den enkelte kursistgruppe,

–   sproglære, herunder sætningsanalyse og analyse af grammatiske konstruktioner, led og ord,

–   sproghistorisk orientering, herunder sammenligning mellem latin og andre sprog med hensyn til gloser og syntaks,

–   kulturforståelse, herunder oldtidens kultur og levevilkår som forudsætning for en forståelse af egen kultur og kulturelle sammenhænge i Europa.

Undervisningen tager udgangspunkt i trykte tekster og audiovisuelle læremidler. Forskellige arbejdsformer og læsestrategier inddrages. Der trænes i brug af ordbøger, opslagsværker og grammatikker.

Der læses mindst 15 normalsider trykt tekst på latin.

4. Prøve

Der afholdes en mundtlig prøve.

Prøveoplægget består af en ukendt trykt tekst på 1/3 normalside med indholdsmæssig sammenhæng til det pensum, der er angivet i forløbsbeskrivelsen. Denne tekst tilvejebringes af læreren. Den ukendte tekst kan have en kort indledning på dansk og en supplerende illustration. Den kan eventuelt være gloseret.

Ved gruppeprøve skal den ukendte tekst være af en sådan kvalitet, at det giver tilstrækkeligt stof til alle prøvedeltagere.

Prøven består af tre elementer

–   oversættelse af den ukendte tekst

–   sprogiagttagelse, herunder analyse af sætninger, sætningsled og ord

–   samtale om tekstens indhold, herunder perspektivering til relevante dele af forløbsbeskrivelsen og placering af teksten i en kulturhistorisk sammenhæng.

Prøvetiden ved individuel prøve er ca. 30 minutter. Ved gruppeprøve ca. 30 minutter plus 10 minutter pr. prøvedeltager ud over en.

Forberedelsestiden ved individuel prøve er ca. 30 minutter. Ved gruppeprøve ca. 30 minutter plus 10 minutter pr. prøvedeltager ud over en.

 

Ved prøven vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren

–   viser forståelse af den givne teksts centrale ord og udtryk,

–   viser sikkerhed i den centrale del af grammatikken, som er nødvendig for forståelse af teksten,

–   viser selvstændighed ved anvendelse af hensigtsmæssige arbejdsmetoder til oversættelse og analyse af sætninger, led og ord,

–   kan perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelsen og kan placere tekstens indhold i en kulturhistorisk sammenhæng.

+++bilag+++ Bilag 10

Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for almen voksenuddannelse

MATEMATIK
Juni 1999

1. Formål

Formålet med undervisningen er at sikre kursisten mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder for at kunne forstå og aktivt anvende matematik i såvel private som arbejds- og samfundsmæssige sammenhænge.

Undervisningen skal give kursisten mulighed for at opnå sikkerhed i at overskue, analysere, beskrive og behandle autentiske data, informationer og problemstillinger af matematisk art.

2. Basisundervisning (1 modul)

2.1 Mål

Undervisningens mål er, at kursisten

–   har grundlæggende matematiske færdigheder,

–   har kendskab til matematiske begreber, arbejdsmetoder og udtryksformer,

–   kan udvælge, fortolke og behandle matematikrelevante data i simple informationsmaterialer fra dagligdagen.

2.2 Indhold

Undervisningen omfatter 3 faglige hovedområder: 1) tal og algebra, 2) geometri og 3) behandling af data - og tager overvejende udgangspunkt i problemstillinger fra kursisternes hverdag.

I undervisningen indgår følgende fagstof:

–   de 4 regningsarter inden for hele tal og decimaltal, herunder afrundingsregler,

–   overslagsregning.

–   brøkbegrebet,

–   simpel procentregning,

reduktion af enkle bogstavudtryk i forbindelse med løsning af ligninger,

–   funktionsbegrebet,

–   simple ligninger,

–   enkle statistiske beskrivelser,

–   aflæsning af enkle tabeller og diagrammer,

–   areal- og rumfangsgeometri.

3. Trin 1, niveau G (2 moduler)

3.1 Mål

Undervisningens mål er, at kursisten

–   kan anvende matematikken som redskab til beskrivelse og løsning af enkle problemstillinger fra hverdagen,

–   kan udvælge, fortolke, behandle og vurdere matematikrelevante data i overskuelige, autentiske informationsmaterialer,

–   har viden om matematiske begreber, arbejdsmetoder og udtryksformer,

–   kan vurdere egne løsninger.

3.2 Indhold

Undervisningen omfatter 3 faglige hovedområder: 1) tal og algebra, 2) geometri og 3) behandling af data - og tager overvejende udgangspunkt i private og arbejdsmæssige problemstillinger.

Undervisningen omfatter desuden indsamling og behandling af data ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologiske læremidler.

Opstilling, anvendelse og vurdering af simple matematiske modeller samt arbejde med åbne problemstillinger med flere løsningsmuligheder skal indgå i undervisningen.

I hvert modul indgår følgende fagstof:

–   de 4 regningsarter inden for de rationale tal,

–   procentregning,

–   simple matematiske modeller,

–   simulation,

–   funktionsbegrebet.

I modul A indgår desuden følgende fagstof:

–   indføring i potenser, kvadrat- og kubikrødder,

–   grundlæggende algebra, herunder reduktion af bogstavudtryk samt parentesregler - i forbindelse med formler og ved løsning af ligninger,

–   ligninger af 1. grad,

–   den lineære funktion,

–   simpel rente,

–   valuta.

I modul B indgår desuden følgende fagstof:

–   simpel deskriptiv statistik,

–   statistisk sandsynlighed,

–   simpel kombinatorik,

–   geometrien grundbegreber, herunder, areal, rumfang, massefylde, omsætning mellem enheder, konstruktioner, målestoksforhold og ligedannethed,

–   den pythagoræiske læresætning.

3.3 Prøve

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig delprøve.

Begge delprøver skal rumme problemstillinger, der dækker et repræsentativt udsnit af trinnets fagstof, så alle 3 faglige hovedområder inddrages.

Samme person er censor ved de to delprøver.

Skriftlig delprøve

Prøveoplægget ved den skriftlige delprøve er et opgavesæt, som udarbejdes af læreren.

Prøvetiden ved den skriftlige delprøve er 3 timer.

Prøvedeltagerens besvarelse vurderes af censor og lærer inden den mundtlige delprøve.

Lærer og censor har hver højst 5 hverdage til bedømmelse af den skriftlige delprøve.

Vurderingen skal resultere i, at besvarelsen placeres i en af 13-skalaens 4 karaktergrupper.

Ved delprøven vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren

–   kan anvende matematikken som redskab til beskrivelse og korrekt løsning af enkle problemstillinger,

–   kan overskue, fortolke og behandle enkle matematiske problemstillinger,

–   kan udvælge, fortolke, behandle og vurdere matematikrelevante data,

–   beskriver anvendte løsningsmetoder.

Mundtlig delprøve

Prøveoplægget ved den mundtlige delprøve er et prøvespørgsmål, som prøvedeltageren tildeles ved lodtrækning. Prøvespørgsmålene udarbejdes af læreren.

Den mundtlige delprøve kan først afholdes, når bedømmelsen af den skriftlige delprøve er afsluttet.

Den mundtlige delprøve består af en samtale mellem prøvedeltager, lærer og censor.

Samtalen tager udgangspunkt i prøvespørgsmålets matematiske problemstillinger.

Andre problemstillinger med relation til forløbsbeskrivelsernes indhold kan indgå i samtalen.

Prøvedeltageren skal såvel i prøve- som i forberedelseslokalet have adgang til informations- og kommunikationsteknologiske (IT) læremidler.

Prøvetiden ved den mundtlige delprøve er ca. 20 minutter ved individuel prøve og ved gruppeprøve ca. 15 minutter pr. prøvedeltager.

Forberedelsestiden er ca. 20 minutter ved individuel prøve og ca. 20 minutter plus 10 minutter pr. kursist ud over én ved gruppeprøve.

Ved delprøven vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren

–   kan fortolke og behandle enkle matematiske problemstillinger,

–   kan redegøre for anvendte løsningsmetoder og vurdere egne løsninger,

–   kan udvælge, fortolke, behandle og vurdere matematikrelevante data,

–   har viden om matematiske begreber, arbejdsmetoder og udtryksformer.

Der gives én samlet karakter, som fastsættes ud fra en helhedsvurdering af den skriftlige og den mundtlige delprøve.

4. Trin 2, niveau E (2 moduler)

4.1 Mål

Undervisningens mål er, at kursisten

–   kan anvende matematikken som redskab til analyse, beskrivelse og løsning af mere komplicerede problemstillinger,

–   kan udvælge, fortolke, behandle og vurdere informationer i autentiske informationsmaterialer,

–   har sikkerhed i rutinemæssige matematiske operationer,

–   kan systematisere og omsætte givne oplysninger til matematikkens sprog,

–   har indblik i den rolle matematikken spiller i mere generelle samfundsmæssige spørgsmål,

–   selvstændigt kan formidle matematiske problemstillinger.

4.2 Indhold

Undervisningen omfatter 3 faglige hovedområder: 1) tal og algebra, 2) geometri og 3) behandling af data - og tager overvejende udgangspunkt i arbejds- og samfundsmæssige problemstillinger.

Undervisningen omfatter desuden indsamling og behandling af data ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologiske læremidler.

Opstilling, anvendelse og vurdering af matematiske modeller samt arbejde med åbne problemstillinger med flere løsningsmuligheder skal indtage en central plads i undervisningen.

I hvert af trinets moduler arbejder kursisterne med et selvvalgt problemområde af matematisk karakter. Problemområdet kan omfatte en eller flere matematiske discipliner eller problemstillinger med eller uden relation til undervisningen. Arbejdet med et af de valgte problemområder afsluttes med, at kursisten udarbejder et kort skriftligt oplæg, der udgør prøveoplægget ved den mundtlige prøve. Oplægget skal omfatte titlen på problemområdet samt en kort beskrivelse af de matematiske discipliner eller problemstillinger, der behandles.

I hvert modul indgår følgende fagstof:

–   rødder og potenser,

–   algebra i forbindelse med formler og ved løsning af ligninger,

–   ligninger,

–   funktionsbegrebet,

–   modelbygning og simulation.

I modul A indgår desuden følgende fagstof:

–   geometri, herunder konstruktion, areal, rumfang og massefylde, målestoksforhold og omsætning mellem enheder,

–   kombinatorik,

–   sandsynlighed,

–   den pythagoræiske læresætning.

I modul B indgår desuden følgende fagstof:

–   eksponentialfunktionen,

–   lineær og eksponentiel vækst,

–   deskriptiv statistik i forbindelse med enkeltobservationer og grupperede observationer,

–   indekstal.

4.3 Prøve

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Skriftlig prøve

Prøveoplægget ved den skriftlige prøve er et opgavesæt, der udarbejdes centralt og omfatter problemstillinger, der dækker et repræsentativt udsnit af trinnets fagstof, så alle 3 faglige hovedområder inddrages.

Prøvetiden ved den skriftlige prøve er 4 timer.

Ved prøven vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren

–   kan anvende matematikken som redskab til beskrivelse og korrekt løsning af mere komplicerede problemstillinger,

–   kan anvende rutinemæssige operationer og matematiske løsningsmetoder,

–   kan udvælge, fortolke, behandle og vurdere informationer,

–   kan vælge hensigtsmæssige løsningsmetoder,

–   beskriver anvendte løsningsmetoder,

–   kan vurdere egne løsninger,

–   kan formidle matematiske problemstillinger.

Mundtlig prøve

Prøveoplægget ved den mundtlige prøve er prøvedeltagerens korte skriftlige oplæg. Ved gruppeprøve skal det klart fremgå, hvilken del af oplægget den enkelte prøvedeltager er ansvarlig for.

Den mundtlig prøve består af to dele:

1. Prøvedeltageren giver en kort mundtlig redegørelse for sit selvvalgte problemområde.

Redegørelsen skal omfatte beskrivelse af

–   mål for arbejdet med problemområdet,

–   indhold,

–   anvendte matematiske discipliner,

–   vurdering af arbejdet med problemområdet

og være ledsaget af papir- eller IT-baserede grafer, tabeller, plancher eller lignende.

2. Samtale mellem prøvedeltager, lærer og censor. Samtalen tager udgangspunkt i det korte skriftlige oplæg og kursistens redegørelse for det selvvalgte problemområde. Andre problemstillinger med relation til forløbsbeskrivelsernes indhold skal indgå i samtalen.

Prøvedeltageren skal i prøvelokalet have adgang til informations- og kommunikationsteknologiske læremidler.

Prøvetiden er ca. 30 minutter ved individuel prøve og ved gruppeprøve ca. 20 minutter pr. prøvedeltager.

Ved prøven vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren

–   kan formidle matematiske problemstillinger på en overskuelig og forståelig måde,

–   kan udvælge, fortolke, behandle og vurdere informationer med relevans til det selvvalgte problemområde,

–   selvstændigt kan behandle mere komplicerede matematiske problemstillinger,

–   kan forklare og vurdere anvendte matematiske løsningsmetoder.

+++bilag+++ Bilag 11

Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for almen voksenuddannelse

MEDIEFAG
Juni 1999

Niveau E
1 modul

1. Formål

Formålet med undervisningen er at sikre kursisten mulighed for gennem medieanalyse og medieproduktion at øge sin viden om medierne og deres indflydelse på kulturformidling, samfundsforhold og holdningsdannelse.

2. Mål

Undervisningens mål er, at kursisten

–   kan fremstille enkle medieproduktioner

–   har viden om mediernes teknikker og virkemidler i egne og andres medieproduktioner

–   kan afdække såvel indhold som afsender- og modtagerforhold i mediekommunikations- processen

–   kan analysere og vurdere mediernes kulturelle, samfundsmæssige og holdningsdannende rolle

–   kan perspektivere mediefaglige problemstillinger.

3. Indhold

Der arbejdes med indholdsmæssigt afgrænsede dele af faget, der integrerer teori, analyse, perspektivering og praktiske øvelser.

I undervisningen arbejdes der med

–   trykte medier,

–   lydmedier,

–   faste billeder,

–   levende billeder,

–   blandingsmedier.

Med udgangspunkt i kursisternes egne og andres medieproduktioner arbejdes der med de forskellige medietypers teknikker og virkemidler samt deres særlige kendetegn, muligheder og begrænsninger.

Undervisningen omfatter analyse og vurdering af

–   mediernes behandling af kultur-, samfunds- og holdningsmæssige problemstillinger,

–   det aktuelle medieudbud og den aktuelle medieteknologi.

Kursisten tilrettelægger og udarbejder i samråd med læreren medieproduktioner individuelt eller i grupper.

4. Prøven

Der afholdes en mundtlig prøve.

Som prøveoplæg vælger prøvedeltageren en af medieproduktionerne.

Kan et prøveoplæg ikke kopieres, præsenteres det ukommenteret for censor umiddelbart før prøven.

Prøven består af:

–   Prøvedeltagerens korte mundtlige oplæg om medieproduktionen, herunder produktionens idé, form og indhold. Ved gruppeprøve skal prøvedeltagerne fordele stoffet mellem sig, så hver fremlægger et delområde.

–   En samtale mellem prøvedeltager, lærer og censor med udgangspunkt i prøvedeltagerens medieproduktion. Prøvedeltageren skal i samtalen inddrage forhold vedrørende arbejdsprocesser i medieproduktioner samt perspektivere til relevante dele af indholdet i forløbsbeskrivelsen.

Ved prøven vurderes, hvorvidt prøvedeltageren

–   kan redegøre for den valgte medieproduktions form, indhold og kvalitet i forhold til de givne tekniske muligheder,

–   har viden om teknikker og virkemidler i egne og andres medieproduktioner,

–   kan redegøre for indhold og for afsender- og modtagerforhold i mediekommunikationsprocesser,

–   kan vurdere mediernes behandling af kultur-, samfunds- og holdningsmæssige problemstillinger og tage selvstændig stilling hertil,

–   kan perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelsens indhold.

Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 30 min. og ved gruppeprøve 20 min. pr. prøvedeltager. Højst 5 minutter af prøvetiden benyttes til prøvedeltagerens mundtlige oplæg.

+++bilag+++ Bilag 12

Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for almen voksenuddannelse

NATURFAG
Juni 1999

1. Formål

Formålet med undervisningen er at sikre kursisten mulighed for at opnå viden om naturvidenskabernes beskrivelse af naturen samt om samspillet mellem natur, menneske og teknik.

Undervisningen skal øge kursistens mulighed for at tage stilling til lokale og globale miljøforhold.

2. Basisundervisning
(1 modul)

2.1. Mål

Undervisningens mål er, at kursisten har

–   kendskab til problemstillinger, der kan belyses ved hjælp af naturvidenskaberne,

–   kendskab til det naturvidenskabelige modelbegreb.

2.2. Indhold

Undervisningen omfatter begreber, teorier og metoder fra naturvidenskaberne fysik, kemi, biologi og naturgeografi og tager udgangspunkt i lokalsamfundet eller i aktuelle emner. Naturvidenskabelige problemstillinger herfra behandles med særlig vægt på teknologi og miljø. Der arbejdes med det naturvidenskabelige modelbegreb og gives en introduktion til stoffers opbygning af molekyler og atomer - dog medtages atomernes opbygning ikke. Stoffers egenskaber ved forskellige temperaturer indgår ved at arbejde med tilstandsformer. Kursistens egne iagttagelser og observationer er centrale omdrejningspunkter for undervisningens indhold, og de gives en naturvidenskabelig behandling på et elementært niveau.

Kursisterne udarbejder under lærerens vejledning et produkt til præsentation af fagstof fra undervisningen. Udarbejdelsen kan ske individuelt eller i grupper.

3. Trin 1, niveau G
(2 moduler)

3.1. Mål

Undervisningens mål er, at kursisten

–   har viden om det beskrevne fagstof

–   kan beskrive resultater af sit praktiske arbejde

–   kan arbejde med sammenhænge mellem forskellige dele af fagstoffet.

3.2. Indhold

Undervisningen omfatter begreber, teorier og metoder fra naturvidenskaberne fysik, kemi, biologi og naturgeografi.

Der arbejdes med indholdsmæssigt afgrænsede dele af faget, der integrerer teori, eget arbejde og sammenhængsforståelse.

I hvert modul udarbejder kursisterne alene eller i grupper mindre beskrivelser af eget arbejde med fagstof, der er indgået i undervisningen. Kursisten eller gruppen afleverer mindst én beskrivelse pr. modul.

I modul A tager undervisningen udgangspunkt i problemstillinger vedrørende »Jorden og himmelrummet«.

Undervisningen skal introducere det naturvidenskabelige modelbegreb og dets anvendelse. Der arbejdes med Jorden anskuet som en planet, og med himmelrummet som det kan iagttages dag og nat. Stoffernes sammensætning af grundstoffer og disses struktur medtages i undervisningen. Opbyggende og nedbrydende geologiske processer anvendes som forklaringsmodel for udseendet af jordens overflade. Det moderne naturvidenskabelige verdensbillede skal anvendes til at give en forståelse af begivenheder på himlen, der er lette at iagttage. Der skal indgå arbejde med praktiske observationer, og tyngdekraften skal beskrives som led i forståelsen af Solsystemet.

I modul B tager undervisningen udgangspunkt i problemstillinger vedrørende »Menneskets livsbetingelser«.

Undervisningen skal introducere det naturvidenskabelige modelbegreb og dets anvendelse. Atmosfæren og dens betydning for livets udfoldelse her på jorden behandles. Der arbejdes med vand, menneskets anvendelse af vand og med vandets betydning for livet. Forbrændingsprocessen som grundlæggende energileverandør indgår tillige med fotosyntese og respiration. I undervisningen behandles stoffets mindste bestanddele gennem arbejdet med en simpel model for atomernes opbygning, og der indøves grundlæggende kemiske færdigheder som formelbeskrivelse og reaktionsskemaer. Kost, ernæring og sundhed indgår tillige med eksempler på kostens betydning for helbredet. Der anlægges et historisk perspektiv på den danske kosts sammensætning.

3.3. Prøve

Der afholdes en mundtlig prøve.

Kursisterne udarbejder individuelt eller i grupper et kort skriftligt oplæg, der udgør prøveoplægget. Oplægget består af en overskrift og en disposition af gennemført eget arbejde knyttet til fagstof og problemstillinger, der er indgået i undervisningen.

Ved gruppeprøve skal prøvedeltagerne fordele stoffet, så hver prøvedeltager fremlægger et delområde.

Prøven består af to dele:

–   Prøvedeltagerens mundtlige fremstilling af prøveoplæggets indhold.

–   Samtalen mellem prøvedeltager, lærer og censor, der tager udgangspunkt i kursistens mundtlige fremstilling og det korte skriftlige oplæg. I samtalen inddrages relevante dele af forløbsbeskrivelsernes øvrige indhold.

Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 30 minutter og ved gruppeprøve ca. 20 minutter pr. kursist.

Ved prøven vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren

–   har tilegnet sig faglig praktisk og teoretisk viden i forhold til fagstoffet,

–   kan redegøre for sit praktiske arbejde med udvalgte dele af fagstoffet,

–   i samtalen kan inddrage andre områder fra fagstoffet, hvor der er en relevant sammenhæng.

4. Trin 2, niveau E
(2 moduler)

4.1. Mål

Undervisningens mål er, at kursisten

–   har viden om og færdigheder i det beskrevne fagstof,

–   kan tage stilling til samfundsspørgsmål med naturvidenskabeligt indhold,

–   har forudsætninger for at beskrive og vurdere naturvidenskabelig viden og forståelse,

–   har sammenhængsforståelse og overblik i forhold til fagstoffet.

4.2. Indhold

Undervisningen omfatter begreber, teorier og metoder fra naturvidenskaberne fysik, kemi, biologi og naturgeografi.

Der arbejdes med indholdsmæssigt afgrænsede dele af faget, der integrerer teori, eget arbejde og sammenhængsforståelse.

I hvert modul udarbejder kursisterne alene eller i grupper mindre beskrivelser af eget arbejde med fagstof, der er indgået i undervisningen. Kursisten eller gruppen afleverer mindst én beskrivelse pr. modul.

I modul A tager undervisningen udgangspunkt i problemstillinger vedrørende »Menneskets energiforsyning«.

Undervisningen behandler forskellige energikilder og menneskets anvendelse af disse. Der indgår begreber som nyttevirkning, energiomsætning og bevarelse samt energikvalitet. Solens rolle som oprindelig energileverandør indgår i betragtningerne om de enkelte energikilder. Endvidere gives der eksempler på teknologier til fremstilling af elektricitet. Der arbejdes med begrebet bæredygtighed og med miljø- og ressourcemæssige konsekvenser af menneskets handlinger. Vores teknologiske samfunds energiforbrug anskues i forhold til andre samfunds.

I modul B tager undervisningen udgangspunkt i problemstillinger vedrørende »Den levende jord«.

Undervisningen omfatter hovedgrupper af levende organismer samt deres opbygning og funktion. Der arbejdes med fysiske og kemiske livsbetingelser samt med økosystemer. I dette arbejde indgår de levende organismers vekselvirkning med omgivelserne og med hinanden indbyrdes. Sollysets sammensætning og virkning beskrives for at opnå en erkendelse af solens rolle som oprindelig energileverandør ved opbygning af organisk stof. Et eller flere af naturens kredsløb skal inddrages. Der arbejdes endvidere med eksempler på konsekvenser af menneskets teknologianvendelse. I forbindelse hermed gives eksempler på fysiske og kemiske ændringer i miljøet som følge af menneskelig aktivitet.

4.3. Prøve

Der afholdes en mundtlig prøve.

Kursisterne udarbejder individuelt eller i grupper et kort skriftligt oplæg, der udgør prøveoplægget. Oplægget består af en overskrift og en disposition af gennemført eget arbejde knyttet til fagstof og problemstillinger, der er indgået i undervisningen.

Ved gruppeprøve skal prøvedeltagerne fordele stoffet, så hver prøvedeltager fremlægger et delområde.

Prøven består af to dele:

–   Prøvedeltagerens mundtlige fremstilling af prøveoplæggets indhold.

–   Samtalen mellem prøvedeltager, lærer og censor, der tager udgangspunkt i kursistens mundtlige fremstilling og det korte skriftlige oplæg. I samtalen inddrages relevante dele af forløbsbeskrivelsernes øvrige indhold.

Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 30 minutter og ved gruppeprøve ca. 20 minutter pr. kursist.

Ved mundtlig prøve vurderes det hvorvidt prøvedeltageren

–   har faglig viden om og færdigheder i fagstoffet,

–   kan vurdere og tage stilling til samfundsspørgsmål med naturvidenskabeligt indhold,

–   kan vurdere naturvidenskabelig viden og forståelse,

–   viser sammenhængsforståelse og overblik i forhold til fagstoffet.

+++bilag+++ Bilag 13

Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for almen voksenuddannelse

PSYKOLOGI
Juni 1999

Niveau E

Formål

Formålet med undervisningen er at sikre kursisten mulighed for at øge sin indsigt i psykologiske mekanismer og problemstillinger, både hos det enkelte menneske og i de grupper, mennesker færdes i. Undervisningen tager sit udspring i den videnskabeligt funderede psykologi.

Mål

Undervisningens mål er, at kursisten

–   kan afgrænse og gøre rede for psykologiske problemstillinger,

–   kan forstå psykologiske fænomener og problemstillinger ved anvendelse af psykologiske teorier og begreber,

–   kan vurdere psykologiske teorier,

–   kan perspektivere til psykologiske problemstillinger.

Indhold

I undervisningen arbejdes der med indholdsmæssigt afgrænsede områder, der integrerer oplevelse, analyse, viden, vurdering samt perspektivering, således at problemstillinger ses i en større sammenhæng.

Undervisningen omfatter psykologiske problemstillinger, der indeholdes i følgende områder:

1   Udviklingspsykologi
Om psykiske udviklingsprocesser. Livsaldre. Sprog og tænkning.

2   Social- og personlighedspsykologi
Om forholdet mellem individet og de sociale omgivelser. Personlighedens struktur og socialiseringsprocesser.

3   Arbejdspsykologi
Om forholdet mellem menneske, arbejde og organisation. Samarbejde og psykisk arbejdsmiljø.

I undervisningen inddrages alle tre områder. Endvidere inddrages forskellige psykologiske teorier.

Prøve

Der afholdes en mundtlig prøve.

Ved slutningen af undervisningen udarbejder kursisten, individuelt eller i en gruppe, et kort skriftligt oplæg, der har sammenhæng med undervisningens indhold. Det korte skriftlige oplæg består af en problemformulering, der afgrænser et emne, kursisten har valgt, og en disposition. Er der anvendt andet materiale, end forløbsbeskrivelsen giver oplysning om, angives det i det korte skriftlige oplæg.

Prøveoplægget består af

–   Prøvedeltagerens mundtlige fremlæggelse af det valgte emne på basis af det korte skriftlige oplæg. Ved gruppeprøve skal prøvedeltagerne dele stoffet, så hver prøvedeltager fremlægger et delområde.

–   En uddybende samtale mellem prøvedeltager, lærer og censor om emner, der fremgår af den mundtlige fremlæggelse. Prøvedeltageren skal perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelsens indhold samt eventuelt til egen erfaringsbaggrund.

Ved den mundtlige prøve vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren

–   kan gøre rede for og uddybe emnet i det korte skriftlige oplæg,

–   kan anvende psykologiske teorier og begreber til forståelse af psykologiske problemstillinger,

–   kan vurdere psykologiske teorier, der inddrages i samtalen,

–   kan perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelsens indhold samt eventuelt til egen erfaringsbaggrund.

Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 20 minutter og ved gruppeprøve ca. 15 minutter pr. prøvedeltager. Ca. 1/3 af prøvetiden bruges til den mundtlige fremlæggelse.

+++bilag+++ Bilag 14

Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for almen voksenuddannelse

SAMARBEJDE OG
KOMMUNIKATION
Juni 1999

Niveau E

Formål

Formålet med undervisningen er at sikre kursisten mulighed for at udvikle viden om og færdigheder i samarbejde og kommunikation. Undervisningen skal give kursisten grundlag for bevidst at anvende og opfatte det verbale og det nonverbale sprog som forståelses- og udtryksmiddel og hermed øge kursistens forudsætninger for at indgå i sammenhænge, hvor samarbejde og kommunikation er en forudsætning.

Mål

Undervisningens mål er, at kursisten har

–   viden om samarbejds- og kommunikationsteorier,

–   færdigheder i at samarbejde, kommunikere, argumentere og diskutere,

–   færdigheder i at søge relevant information i forhold til en problemstilling og medvirke til løsning og præsentation af denne,

–   viden om og færdigheder i den projektorganiserede arbejdsmetode i grupper,

–   viden om og holdninger til forskellige læreprocesser.

Indhold

I undervisningen arbejdes der med indholdsmæssigt afgrænsede områder, der integrerer oplevelse, tilegnelse af viden, færdighedsindlæring samt perspektivering, således at en problemstilling ses i en større sammenhæng. Undervisningen veksler mellem teori og praktiske øvelser.

Undervisningen omfatter problemstillinger vedrørende samarbejde og kommunikation og tager udgangspunkt i

–   Menneske og samfund
– med særligt henblik på menneskesyn, familie og livsformer.

–   Det samarbejdende menneske
– med særligt henblik på individ og gruppe, konflikthåndtering samt arbejdsmiljø.

–   Kommunikation og menneske
– med særligt henblik på kommunikationsanalyse, kropssprog og argumentation.

Der arbejdes hovedsagelig projektorganiseret i grupper. Arbejdet med hvert af de indholdsmæssigt afgrænsede områder afsluttes med udarbejdelse af et præsentationsmateriale til brug ved gruppens fremlæggelse af resultatet.

Undervisningen afsluttes med et projektorganiseret gruppearbejde. Hver gruppe vælger i samråd med læreren et emne, der inddrager og afgrænser dele af undervisningens indhold, og udarbejder en problemformulering, som danner grundlag for gruppens arbejde med emnet. Gruppen udarbejder et kort skriftligt oplæg, som skal bestå af en problemformulering og en disposition. Desuden udarbejdes et materiale til brug ved præsentation af gruppens arbejde.

Prøve

Der afholdes mundtlig gruppeprøve.

Prøveoplægget er det korte skriftlige oplæg, der afleveres før prøven, samt præsentationsmaterialet.

Prøveoplægget består af

–   Gruppens fremlæggelse af det afsluttende arbejde, herunder præsentationsmaterialet og arbejdsprocessen. Prøvedeltagerne skal dele oplægget mellem sig, så hver fremlægger et delområde.

–   En uddybende samtale mellem prøvedeltagere, lærer og censor med udgangspunkt i prøveoplægget. Prøvedeltagerne skal i samtalen inddrage viden og erfaringer vedrørende arbejdsprocessen i det afsluttende gruppearbejde samt perspektivere til forløbsbeskrivelsens indhold.

Ved den mundtlige prøve vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren

–   kan redegøre for prøveoplægget og uddybe det,

–   kan inddrage viden om samarbejds- og kommunikationsteori,

–   kan deltage informerende, diskuterende og argumenterende i samtalen,

–   har viden om og færdigheder i den projektorganiserede arbejdsmetode,

–   har viden om og holdninger til forskellige læreprocesser,

–   kan vurdere arbejdet med prøveoplægget,

–   kan perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelsens indhold.

Prøvetiden er ca. 20 minutter pr. prøvedeltager. Hver gruppedeltagers oplæg strækker sig over 4-5 minutter.

Selvstuderende

Selvstuderendes prøveoplæg er en projektopgave, der afleveres før prøven. Projektopgaven udarbejdes på grundlag af en problemformulering og skal indeholde beskrivelse, analyse og vurdering af en problemstilling, der tager udgangspunkt i forløbsbeskrivelsens indhold og skal have et omfang af 5-8 normalsider.

Projektopgaven indgår sammen med de øvrige vurderingskriterier i en helhedsvurdering.

+++bilag+++ Bilag 15

Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for almen voksenuddannelse

SAMFUNDSFAG
Juni 1999

Niveau E
1 modul

1. Formål

Formålet med undervisningen er at sikre kursisten mulighed for øge sin indsigt i væsentlige aktuelle samfundsmæssige sammenhænge og deres historiske baggrunde på lokalt, nationalt og internationalt plan. Undervisningen skal styrke kursistens forudsætninger og interesse for at kunne deltage aktivt i samfundslivet og i samfundsmæssige beslutningsprocesser samt øge kursistens forståelse af vilkårene for at påvirke egen livssituation.

2. Mål

Undervisningens mål er , at kursisten

–   kan afgrænse og gøre rede for samfundsfaglige problemstillinger,

–   har metoder til selvstændigt at skaffe sig og benytte viden om samfundsmæssige problemstillinger,

–   har sammenhæng i sin viden om sociologiske, politiske, økonomiske og internationale forhold,

–   kan perspektivere samfundsfaglige problemstillinger,

–   kan tage stilling til samfundsmæssige problemstillinger.

3. Indhold

Der arbejdes med indholdmæssigt afgrænsede dele af faget, der integrerer indlæring af arbejdsmetoder, tilegnelse af viden samt perspektivering og stillingtagen. I tilknytning hertil indgår udadrettede aktiviteter.

Undervisningen omfatter følgende områder:

1. Levevilkår, individ og samfund

Undervisningen tager udgangspunkt i samspillet mellem mennesket og dets omgivende miljøer af social, arbejdsmæssig og kulturel art. Der arbejdes med socialiseringsprocesser, levevilkår og meningsdannelse.

2. Det politiske system

Undervisningen tager udgangspunkt i aktuelle problemstillinger, og der arbejdes med det politiske system, dets opbygning, funktionsmåde og væsentlige aktører. Forskellige politiske holdninger inddrages. Befolkningens muligheder for at påvirke den politiske beslutningsproces belyses.

3. Grundlæggende samfundsøkonomi

Undervisningen tager udgangspunkt i væsentlige samfundsøkonomiske målsætninger og styringsredskaber. Den teknologiske udvikling, de miljømæssige forhold samt globaliseringen af økonomien inddrages.

4. Danmark i international sammenhæng

Undervisningen tager udgangspunkt i Danmarks rolle i internationale sammenhænge, herunder medlemskabet af EU. Vilkårene for dansk indflydelse og konsekvenserne af samarbejdet på udvalgte områder inddrages.

 

Inden for hver større indholdsmæssigt afgrænsede del af undervisningen udarbejder kursisten et kort skriftligt oplæg, som består af en problemformulering, der afgrænser et emne, kursisten har valgt, samt en tilhørende disposition til belysning af emnet. Er der anvendt andet materiale, end forløbsbeskrivelsen giver oplysning om, angives det i det korte skriftlige oplæg.

 

Korte skriftlige oplæg kan udarbejdes individuelt eller i grupper.

4. Prøve

Der afholdes en mundtlig prøve.

Som prøveoplæg vælger prøvedeltageren et af de korte skriftlige oplæg.

 

Prøven består af:

–   Prøvedeltagerens mundtlige fremlæggelse af det valgte emne på basis af det korte skriftlige oplæg. Ved gruppeprøve skal prøvedeltagerne fordele stoffet, så hver fremlægger et delområde.

–   En samtale mellem prøvedeltageren, lærer og censor med udgangspunkt i den mundtlige fremlæggelse. Prøvedeltageren skal i samtalen perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelsens indhold, og desuden kan der perspektiveres til aktuelle begivenheder samt egen erfaringsbaggrund.

 

Ved prøven vurderes det , hvorvidt prøvedeltageren

–   kan gøre rede for og uddybe emnet, herunder de metoder der er anvendt, og give oplæg til den efterfølgende samtale,

–   har sammenhæng i sin viden om sociologiske, politiske, økonomiske og internationale forhold, der berøres under samtalen,

–   kan perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelsens indhold samt eventuelt til aktuelle begivenheder og egen erfaringsbaggrund,

–   kan tage stilling til samfundsmæssige problemstillinger, der berøres under samtalen.

Prøvetiden er ved individuel prøve ca. 20 minutter. Ved gruppeprøve beregnes ca. 15 minutter pr. prøvedeltager.

Ca. 1/3 af prøvetiden bruges til den mundtlige fremlæggelse.

+++bilag+++ Bilag 16

Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for almen voksenuddannelse

VÆRKSTEDSUNDERVISNING
Juni 1999

1. Formål

Formålet med undervisningen er at sikre kursisten adgang til både et indholdsmæssigt og et tilrettelæggelsesmæssigt supplement til den undervisning, kursisten i øvrigt deltager i, så kursisten får mulighed for at sammensætte et uddannelsesforløb, der bedst muligt opfylder kursistens behov for at øge sine faglige, almene og personlige kvalifikationer.

Undervisningen skal desuden øge kursistens mulighed for at gennemføre den undervisning, kursisten i øvrigt deltager i - herunder mulighed for aflæggelse af eventuel prøve med tilfredsstillende resultat.

2. Aktiviteter

Grundlag for aktiviteterne

–   Aktiviteterne i undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte kursists ønsker, behov og forudsætninger og giver kursisten mulighed for at vælge arbejdsform og læremidler med udgangspunkt i egne ønsker og egen læringsstil.

–   Voksenuddannelsescentret kan vælge at placere undervisningen helt eller delvist i et område der er specielt indrettet til afholdelse af værkstedsundervisning - et studieværksted.

–   Kursisten tilrettelægger selvstændigt eller med vejledning aktiviteterne, herunder eventuelle samarbejdsrelationer med øvrige kursister, inden for de rammer, som voksenuddannelsescentret giver mulighed for.

Beskrivelse af aktiviteterne

–   Aktiviteterne giver kursisten mulighed for at deltage i individuelt tilrettelagte forløb og kan give kursisten mulighed for at deltage i forløb med generelt fastlagt struktur.

–   I undervisningen indgår aktiviteter, der understøtter den undervisning, kursisten i øvrigt følger, og som omfatter arbejde med læremidler, der øger kursistens mulighed for at følge og gennemføre denne med et tilfredsstillende resultat.

–   I undervisningen indgår aktiviteter, der udvider og uddyber den undervisning, kursisten i øvrigt følger, og som omfatter arbejde med læremidler, der giver kursisten en bredere og/eller dybere indsigt inden for valgte områder i denne.

–   Aktiviteterne omfatter arbejde med læremidler, der giver kursisten mulighed for at beskæftige sig med fagområder fra fagrækken inden for almen voksenuddannelse, som kursisten i øvrigt ikke følger undervisning i.

–   Faglig og studieteknisk vejledning indgår i aktiviteterne, og desuden kan indgå generel uddannelses- og erhvervsvejledning.

–   Kursistens deltagelse i aktiviteterne kan omfatte udarbejdelse af en aktivitetsplan. Aktivitetsplanen udarbejdes af kursisten i samarbejde med en lærer eller en vejleder og omfatter en beskrivelse af aktiviteternes mål, indhold, omfang og tilrettelæggelse, herunder tidsplan og eventuel skemalægning. Registrering af aktivitetsplanens gennemførelse kan udgøre dokumentation for kursistens studieaktivitet.

+++bilag+++ Bilag 17

Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for almen voksenuddannelse

UDDANNELSES- OG
ERHVERVSVEJLEDNING
Juni 1999

Formål

Formålet med uddannelses- og erhvervsvejledningen er at sikre, at den vejledningssøgende får vejledning og information om almen voksenuddannelse og om uddannelses- og erhvervsmuligheder, der er relevante set i forhold til den vejledningssøgendes samlede livssituation.

Opgaver

Vejlederne varetager især følgende opgaver:

–   Vejledning ved optagelse om indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet samt information om uddannelsesmæssige muligheder og vilkår inden for almen voksenuddannelse.

–   Indstilling til centrets ledelse om optagelse og placering af ansøgeren på hold.

–   Vejledning under uddannelsesforløbet om studiemæssige, økonomiske, sociale og personlige spørgsmål i tilknytning til uddannelse og erhvervsvalg.

–   Vejledning om uddannelses- og erhvervsvalg ved afslutningen af uddannelsesforløbet.

–   Individuelle og kollektive vejledningsopgaver, herunder generel indføring i læringsunderstøttende funktioner og vejledning om deltagelse i prøver.

–   Vejledning i forbindelse med holdundervisning, værkstedsundervisning, introducerende undervisning og fleksibel tilrettelagt undervisning.

–   Medvirken ved kollektive vejledningsforløb for særlige målgrupper.

–   Udadvendt virksomhed, herunder kontakt til arbejdsmarkedet og vejledningsopgaver i forbindelse med uddannelsesplanlægning.

–   Vejledning af selvstuderende.

–   Samarbejde med vejledere og lærere ved voksenuddannelssescentret, så den samlede vejledning fremstår som en helhed.

–   Samarbejde med vejledere fra andre uddannelsesinstitutioner, erhvervsvejledere og AF-konsulenter samt øvrige vejledere med relation til kursisten.

–   Deltagelse i lokalt og regionalt vejledersamarbejde.

–   Opbygning og ajourføring af skriftligt og IKT-baseret materiale om uddannelses- og erhvervsforhold.

–   Rådgivning og medvirken ved udformning af centrets informationsmateriale.

–   Redegøre for søgningsmønstre og uddannelsesbehov med henblik på centrets fastsættelse af det samlede undervisningstilbud.

I tilrettelæggelsen af vejledningsarbejdet kan udvalgte opgaver prioriteres som særlige indsatsområder i en given periode.

Undervisningsministeriet, den 30. juni 1999

P.M.V.
Ivan Sørensen
Styrelseschef

/Hanne Baumann