Lovgivning forskriften vedrører
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagsstudentereksamen

(Gymnasiebekendtgørelsen)

 

I medfør af § 1, § 2, stk. 3-8, § 4, § 15, stk. 4, § 16, stk. 3, og § 22, stk. 1, i lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 18. august 1998, og § 5, stk. 3, § 26, stk. 2, § 29, stk. 9-10 og § 33, stk. 1, i lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 18. august 1998, fastsættes:

Kapitel 1

Studentereksamen

§ 1. Undervisningen i gymnasiet skal udgøre en helhed og skal sikre, at eleverne får både almendannelse og generel studiekompetence med henblik på at gennemføre videregående uddannelse. Som et led i dette skal både skolen som helhed, de enkelte fag og undervisningen

1) fremme elevernes lyst og evne til at deltage i den demokratiske debat og engagere sig i forhold af betydning for demokratiet,

2) fremme elevernes forståelse af ligheder og forskelle mellem deres egen forestillingsverden og den verden, de møder i undervisningen,

3) fremme elevernes ansvarlighed, selvstændighed, kreativitet og samarbejdsevne, samtidig med at elevernes beredskab til at håndtere forandringer styrkes og

4) inddrage aspekter, der styrker elevernes internationale forståelse og bidrager til at øge elevernes miljøbevidsthed.

§ 2. Studentereksamen kan opnås som

1) en samlet studentereksamen efter et undervisningsforløb (studentereksamensforløbet), der findes som et 3-årigt gymnasieforløb og et 2-årigt studenterkursusforløb. I en samlet studentereksamen efter et studentereksamensforløb indgår årskarakterer, jf. dog § 18 om elever på særlige vilkår.

2) en enkeltfagsstudentereksamen, der sammensættes af prøvekarakterer i alle obligatoriske fag samt valgfag, jf. dog § 32. I en enkeltfagsstudentereksamen indgår ikke årskarakterer.

    Stk. 2. Begge former for studentereksamen skal altid omfatte en større skriftlig opgave samt mindst 10 prøver. I disse 10 prøver kan ikke indgå merit i form af overførte årskarakterer.

Kapitel 2

Det 3-årige gymnasieforløb

Undervisningen

§ 3. Undervisningen i gymnasiet finder sted på en sproglig linje og en matematisk linje. Undervisningen omfatter obligatoriske fag, som er fælles for alle elever på den valgte linje, og valgfag, som kan vælges af elever på en eller begge linjer. Valgfag findes på højt niveau og mellemniveau. Fagenes niveauplacering er anført ved (A), (B) eller (C) i parentes efter fagbetegnelsen. Fagenes indhold er beskrevet i bilag 1- 33b.

    Stk. 2. De obligatoriske fag på begge linjer er billedkunst (C), biologi (C), dansk (A), engelsk (B), geografi (C), historie med samfundskundskab(A), idræt (C), musik (C), oldtidskundskab (C) og religion (C). På den sproglige linje er de obligatoriske fag i øvrigt fortsættersprog (B), begyndersprog (C), latin (C) og naturfag (C). På den matematiske linje er de obligatoriske fag i øvrigt fysik (B), kemi (C) og matematik (B) samt fortsættersprog (B) eller begyndersprog (C).

    Stk. 3. Fortsættersprog er fransk (B) og tysk (B), og begyndersprog er fransk (C), italiensk (C), japansk (C), russisk (C), spansk (C) og tysk (C).

    Stk. 4. Valgfagene på højt niveau er begyndersprog (B), biologi (A), engelsk (A), fortsættersprog (A), fysik (A), græsk (A), kemi (A), latin (A), matematik på matematisk linje (A), matematik på sproglig linje (B), musik (A) og samfundsfag (A).

    Stk. 5. Valgfagene på mellemniveau er astronomi (C), billedkunst (B), biologi (B), datalogi (C), design (C), dramatik (C), erhvervsøkonomi (C), film og tv (C), filosofi (C), fysik (B), geografi (B), græsk (C), idræt (B), kemi (B), latin (B) og (C), matematik (C), musik (B), psykologi (C), samfundsfag (B) og teknikfag (C).

    Stk. 6. Undervisningsministeriet kan godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre valgfag end de i stk. 4 og 5 nævnte.

    Stk. 7. Alle elever undervises desuden i edb/IT, jf. bilag 8.

    Stk. 8. Hver elev udarbejder i 3. gymnasieklasse en større skriftlig opgave, jf. bilag 35.

    Stk. 9. Der gives eleverne kollektiv uddannelses- og erhvervsvejledning, og alle elever tilbydes individuel uddannelses- og erhvervsvejledning, jf. bilag 34.

§ 4. Studentereksamensforløbet omfatter 3 eller 4 valgfag, heraf 2 eller 3 på højt niveau, jf. § 3, stk. 4-5. I 2. gymnasieklasse skal eleven vælge 1 valgfag, jf. dog stk. 7. I 3. gymnasieklasse skal eleven vælge 3 valgfag. Et fag kan kun vælges på ét niveau, og samme fag på mellemniveau kan ikke vælges både i 2. gymnasieklasse og i 3. gymnasieklasse.

    Stk. 2. Der kan kun vælges et af følgende valgfag på højt niveau: Biologi, græsk, kemi, latin, matematik på sproglig linje, musik eller samfundsfag, jf. dog stk. 7. Hvis studentereksamensforløbet kun omfatter 3 valgfag, skal et af de nævnte valgfag indgå.

    Stk. 3. Hvis elever i 1. gymnasieklasse på sproglig linje har de nødvendige forudsætninger, kan de vælge yderligere et fortsættersprog i stedet for begyndersproget. Elever, der opfylder forudsætningen for at blive optaget på fortsættersprog, kan ikke optages på det tilsvarende begyndersprog. Engelsk på højt niveau tilrettelægges forskelligt og finder sted på særskilte hold på de to linjer.

    Stk. 4. Elever på sproglig linje skal i 3. gymnasieklasse vælge mindst et sprog på højt niveau. Fortsættersprog kan kun vælges som valgfag på højt niveau af elever, der har fulgt undervisning i det pågældende fortsættersprog i 1. og 2. gymnasieklasse eller i øvrigt har de nødvendige forudsætninger. Begyndersprog kan kun vælges som valgfag på højt niveau af elever, der har fulgt undervisning i det pågældende begyndersprog i 1. og 2. gymnasieklasse eller i øvrigt har de nødvendige forudsætninger.

    Stk. 5. Latin og græsk på højt niveau kan kun vælges af elever på sproglig linje og kan vælges sammen. Elever på sproglig linje, der i 2. gymnasieklasse vælger både latin og græsk som valgfag på højt niveau, ophører efter eget valg med undervisningen i deres fortsættersprog eller begyndersprog efter 1. gymnasieklasse. I det sprog, der ikke videreføres, gives der ikke årskarakter, og der kan ikke afholdes prøve. Elever, der vælger græsk på højt niveau, deltager ikke i undervisningen i oldtidskundskab i 3. gymnasieklasse.

    Stk. 6. Matematik findes på matematisk linje som et 3-årigt forløb (A), og som et 2-årigt forløb (B), som kan suppleres med et 1-årigt forløb (A). Alle elever på matematisk linje har matematik som obligatorisk fag i 1. og 2. gymnasieklasse. Matematik for elever på matematisk linje er fælles for en klasses elever i 1. gymnasieklasse. Elever på matematisk linje skal i 2. gymnasieklasse vælge matematik i det 3-årige forløb (A) eller i det 2-årige forløb (B). Efter 2. gymnasieklasse kan elever i det 2-årige forløb (B) vælge et 1-årigt forløb (A).

    Stk. 7. Elever på matematisk linje skal vælge et af fagene matematik, fysik, kemi, biologi, musik eller samfundsfag på højt niveau. Elever på matematisk linje, som vælger samfundsfag eller musik på højt niveau, skal yderligere vælge mindst et af følgende fag: Fysik på højt niveau, matematik på højt niveau, astronomi på mellemniveau, biologi på mellemniveau, datalogi på mellemniveau, geografi på mellemniveau, kemi på mellemniveau eller teknikfag på mellemniveau.

    Stk. 8. Fysik og kemi på højt niveau kan kun vælges af elever på matematisk linje. Matematik på højt niveau for elever på sproglig linje (B) svarer til det 2-årige forløb på matematisk linje (B). Fysik og matematik på mellemniveau kan kun vælges af elever på sproglig linje. Kemi og latin på mellemniveau tilrettelægges forskelligt og finder sted på særskilte hold på de to linjer.

§ 5. Undervisningen tilrettelægges med følgende årlige antal timer i fagene:

1) Sproglig linje:

1. gymnasieklasse

2. gymnasieklasse

3. gymnasieklasse

Begyndersprog

105

108

-

Billedkunst

-

-

51

Biologi

79

-

-

Dansk

79

81

102

Engelsk

105

108

-

Fortsættersprog

105

108

-

Geografi

-

81

-

Historie med samfundskunds.

79

81

76

Idræt

53

54

51

Latin

79

-

-

Musik

79

-

-

Naturfag

79

108

-

Oldtidskundskab

-

-

76

Religion

-

-

76

       

2) Matematisk linje:

1. gymnasieklasse

2. gymnasieklasse

3. gymnasieklasse

Begyndersprog/fortsættersprog

105

108

-

Billedkunst

-

-

51

Biologi

79

-

-

Dansk

79

81

102

Engelsk

79

108

-

Fysik

79

81

-

Geografi

-

81

-

Historie med samfundskunds.

79

81

76

Idræt

53

54

51

Kemi

79

-

-

Matematik

132

135

-

Musik

79

-

-

Oldtidskundskab

-

-

76

Religion

-

-

76

       
       

3) Valgfag på højt niveau

1. gymnasieklasse

2. gymnasieklasse

3. gymnasieklasse

Begyndersprog

-

-

127

Biologi

-

135

127

Engelsk

-

-

127

Fortsættersprog

-

-

127

Fysik

-

-

127

Græsk

-

135

203

Kemi

-

135

127

Latin

-

135

127

Matematik, matematisk linje

-

-

127

Matematik, sproglig linje

-

135

127

Musik

-

135

127

Samfundsfag

-

135

127

    Stk. 2. Undervisningen i valgfag på mellemniveau, jf. § 3, stk. 5, finder sted enten i 2. eller 3. gymnasieklasse, hvor holdene kan bestå af elever fra begge klassetrin og tilrettelægges med 108 timer i 2. gymnasieklasse og 102 timer i 3. gymnasieklasse. I fagene geografi og på sproglig linje astronomi finder undervisningen dog kun sted i 3. gymnasieklasse.

    Stk. 3. I valgfagene idræt og billedkunst kan timetallet sammenlægges med fagenes obligatoriske timer, jf. stk. 1.

    Stk. 4. Timerne i det enkelte fag, jf. stk. 1 - 3, anvendes til undervisning, herunder den større skriftlige opgave, jf. § 3, stk. 8, og terminsprøver, jf. § 20, stk. 1, nr. 2 og 3, samt andre undervisningsaktiviteter i faget efter rektors afgørelse.

§ 6. Eleverne i en klasse må normalt ikke fordeles på forskellige hold i de obligatoriske fag, jf. § 3, stk. 2. Deling kan dog finde sted i de i § 4, stk. 6 og § 5, stk. 3, nævnte tilfælde.

    Stk. 2. Rektor kan, uanset reglerne i stk. 1, beslutte, at undervisningen i et fag i en klasse eller på et hold af pædagogiske eller sikkerhedsmæssige grunde samt ved kønsopdelt undervisning i idræt fordeles på flere hold eller flere lærere. Når undervisningen varetages af flere lærere, skal rektor beslutte, hvilken lærer der er ansvarlig for undervisningen, evalueringen og eksamen.

§ 7. Undervisningen skal tilrettelægges, så fagene gensidigt støtter hinanden. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig og anvende forskellige arbejdsformer, studiemetoder og hensigtsmæssige arbejdsvaner samt lære dem at bruge relevante faglige hjælpemidler, så de får størst muligt udbytte af undervisningen i gymnasiet og under videre uddannelse. Undervisningen skal vedligeholde og udbygge grundlæggende færdigheder og skal udvikle elevernes mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed og formidlingsevne samt inddrage informations- og kommunikationsteknologi (IT). I undervisningen anvendes en fælles grammatisk terminologi. Fremmedsprogede tekster kan indgå i alle fag.

    Stk. 2. Ved begyndelsen af undervisningen i det pågældende fag skal læreren sammen med eleverne udarbejde en plan for arbejdet eller gøre eleverne bekendt med en sådan plan. For de senere faser i undervisningen gælder, at læreren og eleverne i fællesskab planlægger arbejdet og regelmæssigt drøfter undervisningen.

    Stk. 3. Alle lærere skal medvirke til at koordinere undervisningen med henblik på at sikre sammenhængen mellem fagene og en passende fordeling af den enkelte elevs arbejdsbyrde.

    Stk. 4. Lærerforsamlingen omfatter alle klassens, holdets eller elevens lærere under rektors forsæde. Drøftelser af forhold vedrørende en klasse, et hold eller en enkelt elev sker i lærerforsamlingen.

§ 8. Indtil 25 procent af det krævede skriftlige arbejde i de enkelte fag kan efter aftale mellem læreren og et hold eller en klasse omlægges til redigering, omskrivning og lignende former for procesorienteret eller uddybende bearbejdning af elevernes opgavebesvarelser.

    Stk. 2. I fag på niveauer, der afsluttes med skriftlig eksamen, skal dog mindst 10 procent af det krævede skriftlige arbejde anvendes i overensstemmelse med stk. 1.

    Stk. 3. Omfanget af det skriftlige arbejde, der er nævnt i bilag 1 - 33b, inkluderer termins-, årsprøve- og eksamensopgaver.

    Stk. 4. En normalside prosa omfatter 1300 bogstaver og en normalside poesi 30 verslinjer.

Undervisningen på den enkelte gymnasieskole

§ 9. Ved hver amtskommunal gymnasieskole undervises på den sproglige og den matematiske linje.

    Stk. 2. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra rektor beslutning om, hvilke fag der skal tilbydes på den enkelte skole. Der skal dog tilbydes følgende valgfag på højt niveau: Engelsk for sproglig linje og matematik for matematisk linje i et 3-årigt og et 1-årigt forløb, et andet sprogfag for sproglig linje, fysik for matematisk linje samt yderligere mindst 2 fag. Desuden skal der tilbydes mindst 6 valgfag på mellemniveau.

    Stk. 3. Inden for amtskommunen skal der tilbydes undervisning i samtlige valgfag på højt niveau, bortset fra japansk, og følgende valgfag på mellemniveau: Billedkunst, biologi, datalogi, erhvervsøkonomi, fysik, geografi, idræt, kemi, latin, matematik, musik og samfundsfag. Amtsrådet kan pålægge den enkelte skole at tilbyde bestemte af de nævnte valgfag.

    Stk. 4. Den enkelte skole kan ud over reglerne i § 4, stk. 2 og 4, fastsætte begrænsninger i elevernes valg af valgfag.

    Stk. 5. Skolen skal tilbyde eleverne frivillig undervisning i idræt, musik og billedkunst.

    Stk. 6. Skolen skal som led i undervisningen afholde fællestimer og kan i øvrigt afholde temadage, ekskursioner, studiekredse og praktikophold, jf. bilag 37.

    Stk. 7. Skolen kan som led i undervisningen tilbyde eleverne studieværksted, faglig vejledning og andre undervisningsaktiviteter mv.

    Stk. 8. Til elever med handicap gives der specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i fornødent omfang.

§ 10. Amtsrådet træffer beslutning om det samlede årlige antal timer til undervisning ved den enkelte skole, jf. § 5. Det minimale antal timer skal for hver skole dog udgøre summen af 842 gange antal 1. gymnasieklasser, 729 gange antal 2. gymnasieklasser og 432 gange antal 3. gymnasieklasser. For skoler med højst 9 klasser forhøjes timetallet med 3051 timer, for skoler med 10-15 klasser forhøjes timetallet med 10,3 timer pr. elev samt 853 timer, og for skoler med mere end 15 klasser forhøjes timetallet med 5,2 timer pr. elev samt 2689 timer.

    Stk. 2. Til det samlede antal timer, jf. stk. 1, lægges i alle tilfælde eventuelle ekstra timer i forbindelse med holddeling af sikkerhedsmæssige grunde eller som følge af kønsopdelt undervisning i idræt. Hvis skolen har græskundervisning i 3. gymnasieklasse, forhøjes antallet af timer med 76. Hvis skolen har klasser, der omfatter elever fra både den sproglige og den matematiske linje, forhøjes antallet af timer med 368 for hver 1. gymnasieklasse og 324 for hver 2. gymnasieklasse af denne type.

    Stk. 3. Rektor træffer afgørelse om, hvordan den samlede ramme efter stk. 1 og 2 skal anvendes, jf. § 5. Indtil 5 procent af de timer, der afsættes til valgfag mv., jf. stk. 1, 3. pkt., kan efter rektors afgørelse overføres til undervisningsaktiviteter i henhold til § 9, stk. 7, eller til undervisning i det følgende skoleår eller en kombination heraf. Afgørelsen skal træffes under hensyntagen til, at elevernes ønsker opfyldes bedst muligt, jf. § 12.

    Stk. 4. Til beregningen efter stk. 1 anvendes det pr. den 15. april forventede elev- og klasseantal for det følgende skoleår. Det beregnede antal timer kan ikke reduceres efter dette tidspunkt.

§ 11. Reglerne i §§ 9 og 10 finder tilsvarende anvendelse for gymnasieskoler i Københavns og Frederiksberg kommuner. For Sorø Akademis Skoles vedkommende træder Undervisningsministeriet i stedet for amtsrådet.

    Stk. 2. Reglerne i § 9, stk. 1-2 og 4-8, samt i § 10 finder tilsvarende anvendelse for private gymnasieskoler, idet den private gymnasieskoles bestyrelse træder i stedet for amtsrådet. Undervisningsministeriet kan for private gymnasieskoler i særlige tilfælde dispensere fra reglerne i § 9, stk. 1, og stk. 2, 2. pkt. samt § 10, stk. 1.

§ 12. Senest den 1. marts skal eleverne i 1. gymnasieklasse meddele, hvilke af de tilbudte valgfag de ønsker i 2. gymnasieklasse, jf. § 4. Eleverne på matematisk linje skal desuden meddele, om de i de følgende år ønsker matematik i det 3-årige forløb (A) eller i det 2-årige forløb (B), jf. § 4, stk. 6. Samtidig skal eleverne meddele, hvilke af de tilbudte valgfag de påregner at vælge i 3. gymnasieklasse.

    Stk. 2. Elever i 2. gymnasieklasse skal tilsvarende senest den 1. marts meddele deres endelige valg af valgfag for 3. gymnasieklasse.

    Stk. 3. Ændring af valgfag efter den 1. marts kan kun finde sted, hvis det ønskede fag ikke oprettes, eller hvis rektor i særlige tilfælde tillader ændring af valg.

    Stk. 4. Rektor kan efter ansøgning godkende, at en elev lader undervisning i et fag på det pågældende eller højere niveau i anden gymnasial undervisning indgå i et gymnasieforløb, hvis undervisning i faget ikke etableres ved gymnasieskolen. Rektor formidler kontakten til vedkommende uddannelsesinstitution. Et sådant fag afsluttes altid med prøve. Prøvekarakteren og en eventuel årskarakter fra vedkommende uddannelsesinstitution indgår i studentereksamen og anføres på eksamensbeviset. Hvis den større skriftlige opgave ønskes udarbejdet i faget, sker dette ved den pågældende uddannelsesinstitution.

    Stk. 5. Rektor kan give tilladelse til, at en elev på ny følger undervisningen. En elev kan dog højst deltage i undervisningen på et klassetrin 2 gange. Ansøgning om tilladelse til at følge undervisningen på ny skal indgives til rektor for den gymnasieskole, hvor optagelse ønskes, inden den 25. juni.

    Stk. 6. Rektor kan fritage en elev, der har fået tilladelse til at følge undervisningen på ny, for at deltage i undervisningen og/eller gå til prøve i fag, hvori eleven har aflagt prøve i det første forløb.

§ 13. Eleverne har mødepligt, dvs. pligt til at følge undervisningen og til rettidigt at aflevere de skriftlige arbejder, der forlanges, og til at deltage i årsprøver efter 1. og 2. gymnasieklasse samt terminsprøver i 2. og 3. gymnasieklasse. Elever, der af anden årsag end sygdom ikke deltager i årsprøver, terminsprøver eller undlader at aflevere historieopgaven i 2. gymnasieklasse, kan ikke rykkes op i næste klasse. Elever i 3. gymnasieklasse, der af anden årsag end sygdom ikke deltager i en terminsprøve, kan ikke som led i gymnasieforløbet deltage i prøverne til studentereksamen efter 3. gymnasieklasse. Elever, der af anden årsag end sygdom ikke deltager i eller ikke påbegynder en prøve i et fag, der afsluttes det pågældende år, herunder den større skriftlige opgave, kan ikke oprykkes i næste klasse.

    Stk. 2. Rektor skal sikre, at eleverne ved undervisningens start orienteres om mødepligten og om de konsekvenser, det vil få, hvis den ikke overholdes.

    Stk. 3. Rektor har ansvaret for, at der sker en registrering af fremmødet og af aflevering af de skriftlige arbejder, jf. stk. 1. Elevernes opfyldelse af mødepligten opgøres for hvert undervisningsår for sig. Eleverne skal mindst en gang om måneden skriftligt orienteres om skolens registrering af deres forsømmelser. Rektor fastsætter proceduren for denne orientering.

    Stk. 4. Hvis en elevs fravær fra undervisningen ved den månedlige opgørelse, dog tidligst den 1. oktober, overstiger 15 procent af den afholdte undervisning i det enkelte fag eller 10 procent i fagene tilsammen, medfører det, at eleven overføres til særlige vilkår, jf. § 18.

    Stk. 5. Hvis en elevs manglende aflevering af de skriftlige arbejder eller aflevering efter den fastsatte frist ved den månedlige opgørelse, dog som hovedregel tidligst den 1. oktober, overstiger 15 procent af de for året planlagte skriftlige arbejder i det enkelte fag eller 10 procent i fagene tilsammen, medfører det, at eleven overføres til særlige vilkår, jf. § 18.

    Stk. 6. Rektor kan for den enkelte elev dispensere fra de i stk. 4 - 5 fastsatte procentsatser, hvor forsømmelserne henholdsvis manglende rettidig aflevering af de skriftlige arbejder er begrundet i ganske særlige forhold.

    Stk. 7. Overførsel til særlige vilkår forudsætter,

1) at der på forhånd er givet en skriftlig advarsel - i anbefalet brev eller mod elevens kvittering - om, at elevens forsømmelser henholdsvis manglende rettidig aflevering af de skriftlige arbejder er ved at nå et omfang, der vil medføre overførsel til særlige vilkår, og

2) at eleven efter modtagelsen af advarslen har haft reel mulighed for at forbedre sit fremmøde henholdsvis sin afleveringsprocent og dermed undgå overførslen til særlige vilkår.

    Stk. 8. Overførsel til særlige vilkår kan endvidere kun ske,

1) hvis eleven efter advarslen fortsat har forsømt eller undladt at aflevere skriftlige arbejder, og

2) hvis elevens forsømmelser henholdsvis manglende rettidig aflevering af skriftlige arbejder på tidspunktet for overførslen til særlige vilkår overstiger de i stk. 4 - 5 fastsatte procentsatser.

    Stk. 9. Hvis en elev, der er overført til særlige vilkår, fortsat væsentligt tilsidesætter mødepligtsreglerne, kan rektor bestemme, at eleven bortvises fra skolen, herunder fra undervisningen.

    Stk. 10. Forud for advarslen, overførslen til særlige vilkår eller bortvisningen skal eleven have haft lejlighed til at udtale sig om skolens registrering af elevens manglende opfyldelse af mødepligten. Hvis eleven er undergivet forældremyndighed, orienteres forældremyndighedens indehaver om advarslen, overførslen til særlige vilkår eller bortvisningen.

§ 14. Eleverne skal følge skolens ordensregler. Rektor skal sikre, at eleverne ved undervisningens start orienteres om ordensreglerne og om konsekvenserne ved tilsidesættelse af reglerne.

    Stk. 2. Rektor kan som pædagogisk ansvarlig leder bortvise en elev fra skolen, hvis eleven groft overtræder skolens ordensregler. Rektor kan i særlige tilfælde afvise at lade eleven aflægge prøve som selvstuderende på den skole, eleven er bortvist fra.

    Stk. 3. En elev kan kun bortvises fra skolen, når mindre vidtgående foranstaltninger, jf. stk. 4, forgæves har været forsøgt.

    Stk. 4. Rektor afgør, ud fra karakteren af de disciplinære forseelser, hvilke foranstaltninger der skal forsøges iværksat for at undgå at bortvise eleven, herunder samtaler, advarsler og midlertidig udelukkelse fra undervisningen i enkelte fag eller fra undervisningen som helhed.

    Stk. 5. En midlertidig udelukkelse fra undervisningen kan højst finde sted i 5 skoledage. Samtidig med en midlertidig udelukkelse fra undervisningen skal eleven have en skriftlig advarsel om konsekvenserne af en gentagelse af den adfærd, som har ligget til grund for den midlertidige udelukkelse fra undervisningen.

    Stk. 6. Findes en elev at have gjort sig skyldig i en særlig grov forseelse, og må det påregnes, at der som følge heraf vil blive truffet afgørelse om bortvisning, kan eleven hjemsendes uden forudgående varsel, indtil der er truffet endelig afgørelse om bortvisning.

§ 15. For afgørelser efter §13, stk. 9, og § 14, stk. 2, truffet af rektor for en privat gymnasieskole, finder forvaltningslovens regler om begrundelse, partshøring og klagevejledning tilsvarende anvendelse.

§ 16. Bestemmelserne i §§ 14-15 finder tilsvarende anvendelse på kostafdelinger.

Eksamen

§ 17. Studentereksamen omfatter prøver i alle obligatoriske fag, undtagen idræt, musik og billedkunst, samt i alle valgfag.

    Stk. 2. Prøverne aflægges på det klassetrin, hvor eleven afslutter undervisningen i faget, jf. stk. 3. Elever, der vælger et valgfag, som også er obligatorisk fag, i umiddelbar forlængelse af det obligatoriske fag, aflægger kun prøve i valgfaget, jf. dog stk. 3. Elever, der vælger både latin og græsk på højt niveau, aflægger ikke prøve i det sprogfag, hvor undervisningen ikke videreføres efter 1. gymnasieklasse, jf. § 4, stk. 5.

    Stk. 3. Alle elever aflægger efter 3. gymnasieklasse skriftlig prøve i dansk og i valgfag på højt niveau, jf. § 3, stk. 4. Efter 2. gymnasieklasse aflægger alle elever på den sproglige linje skriftlig prøve i engelsk og elever på den matematiske linje, der har valgt matematik i det 2-årige forløb, skriftlig prøve i matematik.

    Stk. 4. Undervisningsministeriet fastsætter hvert år, i hvilke fag den enkelte elev aflægger mundtlig prøve.

    Stk. 5. For elever, der vælger latin, biologi eller kemi som valgfag på mellemniveau i 3. gymnasieklasse, indgår karakteren for en eventuel prøve aflagt efter 1. gymnasieklasse ikke i studentereksamen. Prøven tæller ikke med i de 10 prøver, jf. § 2, stk. 2.

    Stk. 6. Prøver aflagt som omprøver som led i gymnasieforløbet tæller ikke med i de 10 prøver, jf. § 2, stk. 2.

§ 18. Elever på særlige vilkår skal aflægge prøve i alle fag, der afsluttes det pågældende år, bortset fra musik, billedkunst og idræt på obligatorisk niveau samt fag, der er valgt som valgfag det følgende år, jf. § 17, stk. 2. Elever på særlige vilkår har fortsat pligt til at deltage i undervisningen og aflevere de krævede skriftlige arbejder. Overførsel til særlige vilkår gælder kun for det pågældende skoleår.

    Stk. 2. For en elev på særlige vilkår gælder i øvrigt følgende:

1) Eksamensopgivelserne er læsepensum i alle elevens fag, medmindre andet følger af bilag 1-33b.

2) Eleven får ikke årskarakterer på det pågældende klassetrin, heller ikke i fag, der ikke afsluttes med prøve.

3) Prøver, der er aflagt på grund af overførsel til særlige vilkår, medtælles ikke i de 10 prøver efter § 2, stk. 2, bortset fra prøver i det eller de fag, der af ministeriet er udtrukket for den pågældende elev.

Evaluering m.v.

§ 19. Undervisningen i gymnasiet skal løbende evalueres, så elever og lærere informeres om udbyttet af undervisningen.

    Stk. 2. Den enkelte elevs faglige standpunkt skal evalueres ved brug af standpunktskarakterer, årskarakterer, årsprøvekarakterer, eksamenskarakterer samt eventuelt vidnesbyrd, jf. i øvrigt bilag 36.

§ 20. Som led i evalueringen afholdes der følgende prøver, der ikke indgår i studentereksamen:

1) 1. gymnasieklasse: Skriftlige årsprøver i dansk (danskopgaven) på begge linjer, i engelsk på den sproglige linje og i matematik på den matematiske linje.

2) 2. gymnasieklasse: Skriftlige årsprøver i dansk og i de 2-årige valgfag på højt niveau, eleven har i 2. gymnasieklasse. Desuden afholdes skriftlig terminsprøve i engelsk på sproglig linje og i matematik i det 2-årige forløb på matematisk linje.

3) 3. gymnasieklasse: Skriftlig terminsprøve i dansk og i elevens valgfag på højt niveau.

    Stk. 2. De skriftlige årsprøver afholdes ved undervisningens afslutning. Besvarelsen af danskopgaven udarbejdes i løbet af den sidste undervisningsuge, hvor undervisningen suspenderes for elever i 1. gymnasieklasse. I 1. og 2. gymnasieklasse holdes der hvert år desuden 3 mundtlige prøver (årsprøver under eksamenslignende forhold eller eksaminer), medmindre undervisningen fortsætter, og elevernes udbytte evalueres på anden måde. Der skal dog afholdes mindst 4 mundtlige eksaminer eller årsprøver under eksamenslignende forhold i løbet af de to år.

    Stk. 3. Der skal gives karakterer for terminsprøver og for årsprøver, der finder sted under eksamenslignende former. Karaktererne for terminsprøverne indgår i grundlaget for fastsættelsen af standpunktskarakterer og årskarakterer. Terminsprøverne afholdes i tidsrummet fra midten af februar til begyndelsen af april.

§ 21. Reglerne i Studenter- og hf-eksamensbekendtgørelsen om sanktioner i tilfælde af uretmæssig hjælp ved eksamen finder tilsvarende anvendelse ved termins- og årsprøver samt ved historieopgaven.

§ 22. Årskarakterer gives i alle elevens fag i alle tre gymnasieklasser, jf. dog § 18.

    Stk. 2. I fag, som har skriftlig prøve til studentereksamen, gives der en årskarakter for den skriftlige præstation og en årskarakter for den mundtlige præstation. I andre fag gives der én årskarakter.

    Stk. 3. Årskarakteren i det enkelte fag gives af faglæreren på en årskarakterliste, der underskrives af faglæreren. Karakteren er en bedømmelse af elevens standpunkt i faget som helhed ved undervisningens ophør.

    Stk. 4. Årskaraktererne i de fag, der afsluttes det pågældende år, skal være indført i eksamensprotokollen, før planen for den mundtlige eksamen offentliggøres. De øvrige årskarakterer gives ved undervisningens ophør.

Kapitel 3

Det 2-årige studenterkursusforløb

§ 23. Reglerne i §§ 1-22 finder tilsvarende anvendelse på studentereksamen efter et 2-årigt studenterkursusforløb med de ændringer, som fremgår af stk. 2-6 og af §§ 24-26.

    Stk. 2. Reglerne om 2. gymnasieklasse anvendes i I kursusklasse, og reglerne om 3. gymnasieklasse anvendes i II kursusklasse med følgende ændringer:

1) Kursister på sproglig linje, som har valgt engelsk på højt niveau, og for hvem undervisningen i det obligatoriske fag og valgfaget på højt niveau er tilrettelagt samlet, aflægger ikke skriftlig prøve i engelsk på obligatorisk niveau.

2) Danskopgaven, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, udarbejdes i løbet af første kursusår. De obligatoriske fag omfatter kun ét af fagene oldtidskundskab og religion, og ikke billedkunst, idræt og musik.

    Stk. 3. Reglerne i bilag 1 - 37 finder anvendelse med de i bilag 38 anførte afvigelser.

    Stk. 4. Kursister kan aflægge prøve i et fag med fuldt pensum på samme vilkår som selvstuderende eller med reduceret pensum. Kursister, som har fulgt mindst 85 procent af den afholdte undervisning i et fag, herunder aflevering af skriftlige arbejder, har ret til at gå til prøve i det pågældende fag med reduceret pensum.

    Stk. 5. Kursusstedet skal senest 2 uger før undervisningens ophør meddele den enkelte kursist, om betingelserne for at aflægge prøve med reduceret pensum er til stede i de fag, hvori kursisten har tilmeldt sig eksamen.

    Stk. 6. I tilfælde af graverende eller fortsat tilsidesættelse af mødepligten kan rektor/forstander beslutte, at kursisten ud over henvisning til at aflægge prøve med fuldt pensum udelukkes fra undervisningen.

§ 24. Undervisningen tilrettelægges med følgende antal årlige timer:

 

Obligatorisk
niveau

Mellemniveau

Højt niveau

Astronomi

-

(C) 75

-

Begyndersprog

(C) 180

-

(B) 105

Billedkunst

-

(B) 75

-

Biologi

(C) 68

(B) 75

(A) 180

Dansk

(A) 210

-

-

Datalogi

-

(C) 75

-

Design

-

(C) 75

-

Dramatik

-

(C) 75

-

Engelsk, sproglig linje

(B) 180

-

(A) 105

Engelsk, matematisk linje

(B) 128

-

(A) 105

Erhvervsøkonomi

-

(C) 75

-

Film og tv

-

(C) 75

-

Filosofi

-

(C) 75

-

Fortsættersprog

(B) 180

-

(A) 105

Fysik, matematisk linje

(B) 128

-

(A) 105

Fysik, sproglig linje

-

(B) 75

-

Græsk

-

(C) 75

(A) 285

Geografi

(C) 68

(B) 75

-

Historie med samfundskundskab

(A) 180

-

-

Idræt

-

(B) 75

-

Kemi, matematisk linje

(C) 68

(B) 75

(A) 180

Kemi, sproglig linje

-

(B) 75

-

Latin, sproglig linje

(C) 68

(B) 75

(A) 210

Latin, matematisk linje

-

(C) 75

-

Matematik, matematisk linje

-

(B) 233

(A) 105

Matematik, sproglig linje

-

(C) 75

(B) 233

Musik

-

(B) 75

(A) 210

Naturfag

(C) 128

-

-

Oldtidskundskab

(C) 68

-

-

Psykologi

-

(C) 75

-

Religion

(C) 68

-

-

Samfundsfag

-

(B) 75

(A) 210

Teknikfag

-

(C) 75

-

    Stk. 2. Undervisningen i et fag på højt niveau kan af det enkelte kursus tilrettelægges særskilt, byggende på det pågældende fag på obligatorisk niveau, jf. dog stk 3, eller som et helt eller delvis samlet forløb omfattende både obligatorisk og højt niveau.

    Stk. 3. Ved 1-årig særskilt tilrettelæggelse af undervisningen på højt niveau i begyndersprog, engelsk, fortsættersprog, fysik og matematik planlægges med 128 timer i stedet for 105 timer.

    Stk. 4. Ved en samlet tilrettelæggelse af undervisningen i matematik på A-niveau kan undervisningen enten tilrettelægges efter fagbeskrivelsen for det 3-årige forløb på A-niveau eller efter fagbeskrivelsen for det 2-årige forløb på B-niveau og for det 1-årige forløb på A-niveau, jf. bilag 23 og 38.

    Stk. 5. Ved samlede forløb i fagene biologi, engelsk, fransk, fysik, italiensk, japansk, kemi, latin, matematik, russisk, spansk og tysk på højt niveau foregår undervisningen på særskilte hold, idet de obligatoriske timer inddrages.

    Stk. 6. Undervisningen i biologi, geografi, kemi og latin på mellemniveau kan foregå på særskilte hold, idet de obligatoriske timer inddrages.

§ 25. Rektor kan fritage en kursist for undervisningen i et fag, hvis kursisten har tilstrækkelige forkundskaber. Kursisten aflægger prøve med eksamensopgivelser som selvstuderende. En prøve aflagt efter denne bestemmelse tæller med som en af de 10 prøver, jf. § 2, stk. 2. Sådanne kursister har krav på faglig vejledning, jf. § 29.

§ 26. Ved offentlige studenterkurser fastsættes det samlede årlige antal timer, så det mindst udgør 44,1 gange antal kursister.

    Stk. 2. Rektors anvendelse af bestemmelsen i § 10, stk. 3, 2. pkt., kan omfatte indtil 5 procent af de timer, der ikke anvendes til undervisning i obligatoriske fag.

Kapitel 4

Enkeltfagsundervisning

§ 27. Studieforberedende undervisning i de enkelte fag efter § 3 tilrettelægges og afsluttes med prøve efter reglerne for studenterkurser, jf. §§ 23-26, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2. Reglerne om evaluering i §§ 19-22 finder ikke anvendelse ved enkeltfagsundervisning. Lærerne giver dog to gange årligt kursisterne et tilbud om en vurdering af deres standpunkt. I løbet af sidste semester før eksamen skal kursister i fag på niveauer, der afsluttes med skriftlig eksamen have tilbud om at udarbejde en skriftlig opgavebesvarelse under eksamenslignende forhold.

    Stk. 3. Prøve i de enkelte fag aflægges ved undervisningens ophør. Aflægges prøve senere, aflægges prøven som selvstuderende, medmindre prøven aflægges som sygeeksamen.

    Stk. 4. For kursister med særlige forudsætninger kan undervisningen i de enkelte fag efter rektors afgørelse tilrettelægges med færre timer, idet tilrettelæggelsen afstemmes efter kursisternes forudsætninger. Kursister, der følger en sådan særlig tilrettelagt undervisning, aflægger prøve i faget med eksamensopgivelser som selvstuderende, men har ikke krav på vejledning efter § 29.

    Stk. 5. Enkeltfagsundervisning i henhold til denne bekendtgørelse indberettes til Undervisningsministeriet i overensstemmelse med hf-bekendtgørelsen.

Kapitel 5

Selvstuderende

§ 28. Selvstuderende kan indstille sig til prøve i et fag helt eller delvis uden forudgående undervisning på et kursus eller en skole, jf. dog § 14, stk. 2. Selvstuderende aflægger prøve efter de regler, der gælder for prøver i fag ved studenterkurser, jf. §§ 23-26.

§ 29. Selvstuderende tilbydes uddannelses- og erhvervsvejledning og faglig vejledning. Den faglige vejledning, der koncentrerer sig om eksamenspensum, gives individuelt eller til grupper af selvstuderende, og omfanget svarer til mindst 45 minutter i hvert fag, den studerende har indstillet sig til prøve i.

    Stk. 2. For selvstuderende afholdes der mindst én gang årligt laboratoriekurser i fagene biologi, fysik, idræt, kemi og naturfag. Laboratoriekurserne omfatter de krævede praktiske øvelser i de nævnte fag, jf. bilag 39. Det er en forudsætning for indstilling til eksamen i disse fag, at den studerende har deltaget i et laboratoriekursus i faget eller på anden måde har gennemført de krævede praktiske øvelser og kan fremvise dokumentation herfor. Undtaget herfra er dog elever/kursister, der er overført til særlige vilkår, jf. § 13, stk. 4 og 5, eller bortvist, jf. §§ 13, stk. 9, og 14, stk. 2, efter udløbet af tilmeldingsfristen til laboratoriekurset.

    Stk. 3. Selvstuderende udarbejder den større skriftlige opgave på det af rektor fastsatte tidspunkt.

§ 30. Selvstuderende kan indstille sig til prøve i de enkelte fag uden hensyn til tidligere uddannelse på følgende betingelser:

1) Til den enkelte prøve er eksamensopgivelserne læsepensum i faget, medmindre andet følger af bilag 1-33b.

2) Ved indstilling til prøve i matematik på matematisk linje i det 1-årige forløb på A-niveau skal den studerende senest i samme eksamenstermin aflægge skriftlig prøve i matematik i det 2-årige forløb på B-niveau, jf. § 4, stk. 6.

3) Ved indstilling til prøve i engelsk på højt niveau på sproglig linje skal den studerende senest i samme eksamenstermin aflægge skriftlig prøve i engelsk på obligatorisk niveau.

§ 31. Elever/kursister, der er omfattet af § 12, stk. 4, § 17, stk. 6, § 18 eller § 25, har ikke pligt til at betale gebyr efter bekendtgørelse om elevers/kursisters betaling for visse undervisningsmidler i gymnasiet, på studenterkursus og på kursus til højere forberedelseseksamen samt om gebyr ved studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne og ved tilmelding til prøve som selvstuderende.

Kapitel 6

Enkeltfagsstudentereksamen

§ 32. En enkeltfagsstudentereksamen, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, omfatter de obligatoriske fag, jf. § 3, dog kun et af fagene oldtidskundskab og religion og ikke billedkunst, idræt og musik.

    Stk. 2. Rektor kan tillade, at personer, som ønsker at tage en enkeltfagsstudentereksamen, kan følge undervisningen og aflægge prøver i enkelte fag på gymnasiet eller på studenterkursus. Sådanne enkeltfagsstuderende behandles efter reglerne i §§ 23-26.

Kapitel 7

Regler om klager, tilsyn m.v.

§ 33. Undervisningsministeriet har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med undervisningen på gymnasier og studenterkurser.

    Stk. 2. Ministeriet udsender vejledninger om undervisningen i fagene.

    Stk. 3. Ministeriet kan indkalde de årlige fag- og timefordelingsplaner til godkendelse.

    Stk. 4. Ministeriet kan godkende sådanne afvigelser fra bekendtgørelsens regler, som er led i pædagogisk udviklingsarbejde, eller som i øvrigt indgår i en fastlagt plan. Det er en betingelse herfor, at eksamens anvendelighed som grundlag for videregående uddannelse ikke forringes.

    Stk. 5. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, hvor det er begrundet i ganske særlige forhold.

§ 34. Klage over rektors afgørelse i henhold til denne bekendtgørelse kan af eleven/kursisten indgives til Undervisningsministeriet inden to uger efter, at afgørelsen er meddelt eleven/kursisten.

    Stk. 2. Hvis eleven/kursisten er undergivet forældremyndighed, kan klage også indgives af forældremyndighedens indehaver.

    Stk. 3. Klagen indgives skriftligt til rektor, der videresender klagen til ministeriet sammen med sin egen udtalelse i sagen. Før sagen videresendes, skal rektor give klageren lejlighed til inden for en uges frist at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentar skal medsendes til ministeriet.

    Stk. 4. Ministeriet træffer afgørelse om fastholdelse af rektors afgørelse eller om ændring af denne til fordel for klageren.

§ 35. Undervisningsministeriet kan godkende, at gymnasieskoler som forsøg tilrettelægger undervisning i henhold til denne bekendtgørelse i et 4-årigt forløb for eliteidrætsudøvere, som ud over de sædvanlige optagelsesbetingelser til gymnasiet opfylder idrætslige kriterier, opstillet af Institutionen til Fremme af Eliteidræt (TEAM Danmark).

    Stk. 2. I den 4-årige tilrettelæggelse efter stk. 1 fraviges timernes fordeling på klassetrinnene i § 5 efter rektors bestemmelse. Elever, der følger undervisning efter disse regler, kan ikke vælge kombinationer af valgfag, som ikke kan forekomme i det 3-årige forløb.

    Stk. 3. Godkendelse efter stk. 1 gives efter aftale med TEAM Danmark og den pågældende amtskommune. Ansøgning om godkendelse indsendes af skolen til Undervisningsministeriet inden den 1. oktober året forud for undervisningens påbegyndelse.

    Stk. 4. Kun elever, der er godkendt hertil af TEAM Danmark, kan optages på de 4-årige forløb.

    Stk. 5. TEAM Danmark dækker efter konkret aftale i hvert enkelt tilfælde merudgifter ved gennemførelsen af ordningen efter stk. 1.

    Stk. 6. Elever i 4-årige forløb indgår i beregningen efter § 10, stk. 1, med vægt 3/4.

    Stk. 7. Reglerne i stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse for 3-årige forløb på studenterkurser.

§ 36. Undervisningsministeriet kan give økonomisk støtte til pædagogisk udviklingsarbejde og til efteruddannelse af lærere og andet personale.

Kapitel 8

Ikrafttrædelses- og overgangsregler

§ 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juni 1999.

    Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 319 af 19. maj 1993 om gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagsstudentereksamen, bekendtgørelse nr. 853 af 14. november 1995 om ændring af bekendtgørelse om gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagseksamen, bekendtgørelse nr. 354 af 26. maj 1997 om ændring af bekendtgørelse om gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagseksamen samt bekendtgørelse nr. 389 af 22. juni 1998 om ændring af bekendtgørelse om gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagseksamen. Reglerne i bilag 1-39 i disse bekendtgørelser er dog fortsat gældende for hold/klasser, der har påbegyndt undervisningen før den 1. august 1999.

    Stk. 3. Læreren kan efter samråd med hold/klasser, der har påbegyndt undervisningen inden den 1. august 1999, vælge at følge reglerne i denne bekendtgørelses bilag 1-33b, dog skal undervisningen i kemi på højt niveau i 3. g i skoleåret 1999/2000 finde sted efter de hidtidige regler.

Undervisningsministeriet, den 31. maj 1999

P.M.V.
Ivan Sørensen
Styrelseschef

/Jørgen T. Møller


Gymnasiebekendtgørelsen

Fortegnelse over fagbilag m.v. for gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagsstudentereksamen

Side

1. Astronomi 14

2. Billedkunst 16

3. Biologi 19

4. Dansk 25

5. Datalogi 29

6. Design 32

7. Dramatik 34

8. EDB/IT 37

9. Engelsk 38

10. Erhvervsøkonomi 47

11. Film og tv 49

12. Filosofi 52

13a. Fransk begyndersprog 54

13b. Fransk fortsættersprog 58

14. Fysik 62

15 Geografi 71

16. Græsk 76

17. Historie med samfundskundskab 81

18. Idræt 84

19. Italiensk 87

20. Japansk 91

21. Kemi 96

22. Latin 106

23. Matematik 113

24. Musik 126

25. Naturfag 132

26. Oldtidskundskab 135

27. Psykologi 137

28. Religion 139

29. Russisk 141

30. Samfundsfag 146

31. Spansk 150

32. Teknikfag 154

33a. Tysk begyndersprog 157

33b. Tysk fortsættersprog 161

34. Uddannelses- og erhvervsvejledning 164

35. Den større skriftlige opgave 166

36. Evaluering og meddelelser til hjemmene 168

37. Temadage, fællestimer og studiekredse, praktik og ekskursioner m.v 169

38. Afvigelser fra bilag 1 - 37 for studenterkursusforløbet 170

39. Laboratoriekurser for selvstuderende 171


Bilag 1

Gymnasiebekendtgørelsen

ASTRONOMI

Maj 1999

1. Identitet og formål

1.1 Astronomi er et naturvidenskabeligt fag, som i tidens løb gennem iagttagelser af omverdenen har givet en stadig mere indgående viden om og forståelse af Universets opbygning og udvikling.

1.2 Beskrivelse og erkendelse af forholdene i både det nære og det fjerne Univers har ført til opbygning af skiftende verdensbilleder, som mennesker har benyttet til at tolke og forstå naturen. Astronomi bidrager således som kulturbærende fag til væsentlig indsigt i omverdenens betydning for livets grundlæggende vilkår og medvirker derigennem til en bedre forståelse af menneskets plads i naturen.

1.3 Astronomi udnytter og udvikler fagets egne discipliner i nært samspil med andre fag og i et tæt internationalt samarbejde. Arbejdet med faget astronomi afspejler disse grundtræk og vil dermed bidrage til forståelsen af Universets opbygning og udvikling.

MELLEMNIVEAU (C-niveau)

2. Undervisningsmål

2.1 De overordnede mål for undervisningen er, at eleverne

opnår kendskab til udviklingen af det astronomiske verdensbillede og dets betydning for menneskelig erkendelse og kultur

opnår viden om og indsigt i centrale områder af den klassiske og moderne astronomi gennem kendskab til astronomiske observationer og teorier beskrevet ved et kernestof

kan analysere og vurdere astronomiske problemstillinger ved hjælp af naturvidenskabelige arbejdsmetoder

opnår færdighed i at formidle astronomisk viden på baggrund af selvstændig informationssøgning.

2.2 De overordnede mål opfyldes under hensyntagen til en række delmål.

Eleverne skal kunne

definere, beskrive og anvende astronomiske begreber og størrelser

gøre rede for typiske størrelsesforhold i Universet

betjene eller have kendskab til astronomiske instrumenter

foretage egne observationer

indsamle, strukturere og bearbejde eget og/eller andres observationsmateriale

foretage kvantitative beregninger

søge, behandle og formidle astronomisk viden om blandt andet astronomisk forskning.

3. Undervisningen

3.1 Kernestoffet omfatter 4 centrale stofområder:

Observationel astronomi

Astronomiske observationer, herunder orientering på stjernehimlen, årstidernes vekslen samt formørkelser.

Solsystemet

Bevægelsesforhold og egenskaber for udvalgte objekter i Solsystemet. Ydre påvirkninger af Jorden. Planetsystemets dannelse og udvikling.

Stjerner og Mælkevejen

Stjerners fysiske egenskaber. Stjerners - herunder Solens - struktur, dannelse og udvikling. Grundstoffernes oprindelse. Mælkevejssystemets opbygning og udvikling. Fremmede planetsystemer. Liv i Universet.

Galakser og kosmologi

Galaksers typer og bestanddele. Universets udvidelse, kosmisk baggrundsstråling, mørkt stof samt Big Bang-modellen.

3.2 Eksperimentelt arbejde i tilknytning til kernestoffet skal have en væsentlig plads i undervisningen og omfatte mindst 15 timer. Det eksperimentelle arbejde omfatter praktiske observationer, eleveksperimenter og anvendelse af informationsdatabaser. Simulering og elektronisk informationssøgning skal indgå.

3.3 Skriftligt arbejde skal indgå både i timerne og som en del af elevernes selvstændige arbejde med stoffet. Hver elev skal aflevere 7 rapporter à 3-8 sider (ekskl. bilag), der rettes og kommenteres af læreren. Rapporterne kan udformes på baggrund af data fra praktiske observationer, eksperimenter eller information hentet fra databaser. To af rapporterne kan erstattes af en projektrapport, som kan være en grupperapport. Yderligere to rapporter kan erstattes af skriftlige opgaver.

3.4 Læsepensum udgør 200-300 sider, afhængigt af det anvendte undervisningsmateriale.

4. Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

4.2 Eksamensopgivelserne udgør ca. halvdelen af det læste stof, afhængigt af det anvendte undervisningsmateriale. Skriftligt og eksperimentelt arbejde i tilknytning hertil skal som hovedregel medtages i opgivelserne.

4.3 Eksamensopgivelser for selvstuderende udgør ca. 300 sider.

4.4 Eksaminator har ansvaret for, at eksaminanden i den udstrækning, det er muligt, har adgang til relevant apparatur i forberedelsestiden.

4.5 Den enkelte eksaminand prøves i ét spørgsmål, der skal være så bredt udformet, at eksaminanden har mulighed for selvstændigt at disponere spørgsmålet. Under eksaminationen skal relevant apparatur være til rådighed i den udstrækning, det er muligt. Data, tabeller, figurer, grafer mv. fra eksaminandens rapporter eller skriftlige opgaver kan inddrages i eksaminationen.

4.6 Der udformes normalt så mange eksamensspørgsmål til et hold, at det ikke er nødvendigt at lade enslydende spørgsmål gå igen for et hold, men for store hold kan det undertiden være nødvendigt at lade enkelte af spørgsmålene optræde 2 gange.

4.7 Bedømmelseskriterier

4.7.1 I bedømmelsen indgår, i hvilken grad eksaminanden i relation til eksamensspørgsmålet

i et klart og præcist fagsprog kan redegøre for og anvende astronomiens begreber, fænomener og sammenhænge

kan redegøre for anvendelsen af fagets metoder

er i stand til at foretage kvantitative beregninger af astronomiske størrelser

viser forståelse af betydningen af praktiske observationer og eksperimenter og er i stand til at bearbejde og analysere resultaterne

sætter sin astronomiske viden ind i en større sammenhæng og perspektiverer stoffet, hvor det er muligt

udviser selvstændighed og overblik og er i stand til at strukturere og formidle sin viden og tankegang.

4.7.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.


Bilag 2

Gymnasiebekendtgørelsen

BILLEDKUNST

Maj 1999

1. Identitet og formål

1.1 Billedkunst er en fællesbetegnelse for kunstværker som malerier, skulpturer m.m. Billedkunsten viser, hvordan et samfund opfatter sig selv eller opfattes af kunstneren i en form, som både henviser til virkeligheden og er noget i sig selv; billedet har derfor sit eget sprog.

1.2 Faget billedkunst beskæftiger sig med såvel det nutidige som det fortidige og såvel det velkendte som det fremmede. I vores stadigt mere billedorienterede kultur er det vigtigt at stimulere og udvikle individets skabende evner og billedforståelse. Erfaringer med at formulere iagttagelser, forestillinger og meddelelser gennem billeder giver individet en personlig forståelse af æstetiske udtryk som særlig erkendelsesform. De faglige forudsætninger for dette skabes dels gennem det praktiske arbejde og dels gennem et analytisk arbejde med billedkunst. Faget har således to dimensioner, en praktisk og en teoretisk, der integreres.

OBLIGATORISK NIVEAU (C-niveau)

2. Undervisningsmål

Målet med undervisningen er,

at eleverne har grundlæggende forudsætninger for at opleve og forstå billedkunst

at eleverne kan analysere billedkunst og forstå billedets rolle i den kultur, det er frembragt i

at eleverne har indblik i billedskabende processer

at eleverne har praktiske færdigheder, så de selvstændigt kan løse elementære billedmæssige problemer

at eleverne har kendskab til fagets grundlæggende metoder

Desuden er det et mål for undervisningen, at elevernes praktiske arbejder præsenteres uden for billedkunstlokalet.

3. Undervisningen

3.1 Der arbejdes med fagets tre billedkategorier:

billeder i flade som tegning, maleri, foto, grafik og skærmbaserede billeder

billeder i rum som skulptur, installationer, arkitektur

billeder i tid som billedserier, video, multimedier, performance.

3.2 Der arbejdes med de to emneområder

samtidskunst

billedkunst fra andre perioder.

Massekommunikative billedformer og billeder fra andre kulturer kan indgå i arbejdet.

3.3 Undervisningen omfatter en praktisk og en teoretisk side, som i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen integreres i størst muligt omfang.

3.3.1 Den praktiske undervisning omfatter

enkle visuelle øvelser med billedelementer

billedprocesser, hvor eleverne arbejder skabende

en projektperiode på ca. 8 timer.

3.3.2 Den teoretiske undervisning omfatter

arbejde med emneområderne

instruktioner og evalueringer i forbindelse med de praktiske arbejder

opøvelse af elevernes færdighed i beskrivelse, analyse og vurdering af billedkunst.

3.4 Materialer og redskaber til den praktiske undervisning skal være af en sådan bredde og lødighed, at eleverne får mulighed for at udtrykke sig i et nuanceret formsprog. Til brug i den teoretiske undervisning skal der være mulighed for at vise samtidskunst, kunst fra andre perioder og andre kulturer i god reproduktion.

4. Årskarakter

Årskarakteren gives ud fra en helhedsvurdering, hvori indgår

elevens billedmæssige færdigheder

elevens billedforståelse

elevens evne til at indgå i billedskabende processer.

MELLEMNIVEAU (B-niveau)

5. Undervisningsmål

Målet med undervisningen er

at eleverne har forudsætninger for at opleve og forstå billedkunst som æstetisk udtryk og erkendelse og som udtryk for den kultur, der har frembragt den

at eleverne har praktiske billedmæssige færdigheder

at eleverne har øvelse i at bearbejde og præsentere ideer og forestillinger i visuel form

at eleverne kan vælge medie og teknik ud fra udtryksbærende og funktionelle krav til resultatet

at eleverne har færdighed i at beskrive, analysere og vurdere billeder

at eleverne kan anvende fagets grundlæggende begreber og terminologi.

Desuden er det mål for undervisningen,

at eleverne har kendskab til god værkstedspraksis

at eleverne har viden om risiko- og sikkerhedsforhold og miljømæssige forhold i forbindelse med anvendelse af materialer og apparatur.

6. Undervisningen

6.1 Undervisningen i fagets praktiske og teoretiske sider skal omfatte fagets tre billedkategorier:

billeder i flade som tegning, maleri, foto, grafik og skærmbaserede billeder

billeder i rum som skulptur, installationer, arkitektur

billeder i tid som billedserier, video, multimedier, performance.

Alle kategorier indgår i undervisningen, idet der kræves særlig fordybelse i mindst én kategori.

6.2 Der arbejdes teoretisk med de to emneområder

samtidskunst

billedkunst fra andre perioder.

I mindre omfang indgår billeder fra andre kulturer og massekommunikative billedformer i den teoretiske del af undervisningen.

6.3 Undervisningen tilrettelægges, så den praktiske og teoretiske side integreres i størst muligt omfang. Hovedvægten lægges på det praktiske arbejde.

6.3.1 I det praktiske arbejde indgår

arbejde med billedelementer og principper for billedopbygning

længere billedprocesser, hvor der arbejdes med udvikling af ideer fra skitse og eksperimenter til gennemarbejdet løsning

et praktisk projekt af ca. 25 timers varighed. Projektet skal udstilles til eksamen i en form, der viser processen.

6.3.2 Materialer og redskaber til den praktiske undervisning skal være af en sådan bredde og lødighed, at eleverne får mulighed for at udtrykke sig i et nuanceret formsprog.

6.3.3 I det teoretiske arbejde indgår

instruktioner, evalueringer og perspektiveringer i forbindelse med de praktiske arbejder

øvelser i at beskrive, analysere og vurdere billeder

arbejde med billedudtryks forskelligartede funktioner med vægt på samspillet mellem billede, kultur og samfund

præsentation af original kunst, f. eks. i samlinger og på aktuelle udstillinger.

6.3.4 Til den teoretiske undervisning skal der være mulighed for at vise samtidskunst, kunst fra andre perioder og andre kulturer i god reproduktion.

6.4 Læsepensum er på 100-150 sider, der kan omhandle såvel teoretiske som praktiske emner.

7. Eksamen

7.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 30 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

7.2 Fra læsepensum opgives 80-100 sider. Eksamensopgivelserne skal afspejle stofområdernes vægt i undervisningen.

7.3 Forud for prøven arrangerer eksaminanden en udstilling af sit projekt og øvrige arbejder udført i undervisningsperioden. Arbejderne skal på fyldestgørende måde repræsentere de områder, der er arbejdet med i undervisningen. Udstillingen skal vise såvel skitser som det mere gennemarbejdede. Samtlige arbejder skal være daterede og signerede. Eksaminanden foretager selv udvælgelse, opstilling og ophængning. Læreren må kun bidrage med praktisk assistance. Der afsættes 1-2 dage til arrangement af udstillingen - afhængigt af antallet af eksaminander.

7.4 Selvstuderende opgiver ca. 300 sider til eksamen, heraf ca. 150 sider om praktiske emner. Stof om de tre billedkategorier indgår, omend ikke med samme vægt. I stedet for udstillingen, jf. pkt. 7.6.2, aflægger selvstuderende en 4-timers praktisk prøve. Opgaven til den praktiske prøve stilles inden for en af de to mest vægtede kategorier i de praktiske emner.

7.5 Eksamen består af to dele, jf. pkt. 7.5.1 og 7.5.2.

7.5.1 Den teoretiske del af prøven er en eksamination på grundlag af et ekstemporalt billedmateriale. Billedmaterialet udvælges af eksaminator og skal svare til de områder, der har været inddraget i undervisningen. Mindst 2 af de 3 kategorier skal være repræsenteret i eksamensspørgsmålene. Hovedvægten lægges på samtidskunst og billedkunst fra andre perioder. Ved eksaminationen af selvstuderende skal det ekstemporale billedmateriale svare til de områder, der indgår i opgivelserne.

7.5.2 Den praktiske del af prøven er en vurdering af eksaminandens udstilling. Censor og eksaminators vurdering af eksaminandens udstilling finder sted uden eksaminandens tilstedeværelse. Selve fremførelsen af arbejder inden for kategorien »billeder i tid« kan kræve eksaminandens tilstedeværelse. Disse fremførelser må højst vare 8 minutter. For selvstuderende vurderes - i stedet for udstillingen - arbejderne fra den 4 timers praktiske prøve.

7.6 Bedømmelseskriterier

7.6.1 I prøvens teoretiske del vurderes eksaminandens evne til/færdighed i at beskrive, analysere og vurdere billedkunst med brug af fagets terminologi. Endvidere vurderes eksaminandens færdighed i at sætte billedmaterialet i relation til det gennemgåede stof og til at perspektivere i øvrigt, eventuelt også til at inddrage egne billedmæssige erfaringer.

7.6.2 I prøvens praktiske del vurderes på grundlag af udstillingen

eksaminandens praktiske og tekniske færdigheder

eksaminandens forståelse for billedkunstneriske processer

eksaminandens evne til visuel tænkning og formidling.

I vurderingen kan der tages hensyn til selve den visuelle præsentation af arbejderne. De ikke-udstillede elevarbejder kan indgå som støtte for vurderingen. Det er eksaminandens ansvar, at disse arbejder forefindes i eksaminationslokalet.

7.6.3 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering, hvor den praktiske og den teoretiske del vægtes lige.


Bilag 3

Gymnasiebekendtgørelsen

BIOLOGI

Maj 1999

1. Identitet og formål

1.1 Biologi er læren om de levende organismers opbygning og funktion, deres oprindelse, indbyrdes samspil og relationer til det omgivende miljø. Biologisk videnskab beskæftiger sig med, hvordan den enkelte organisme er opbygget og fungerer på alle niveauer. Biologiske undersøgelser og eksperimenter skaber den naturvidenskabelige baggrund for øget indsigt i de komplekse samspil, som organismerne indgår i.

1.2 Biologiske studier, der afdækker slægtskaber mellem uddøde og nulevende arter, bidrager til vores erkendelse af kontinuiteten og variationen i den genetiske arv. Genetisk forskning bidrager til øget forståelse af nedarvning af egenskaber, herunder arvelige sygdomme hos mennesket, samtidig med, at den kan forbedre mulighederne for forebyggelse og helbredelse. Bioteknologien har betydning for udviklingen inden for den medicinske forskning og den biologiske produktion. Udviklingen inden for disse områder medfører ofte etiske overvejelser, f.eks. i forbindelse med forplantningsteknologier og dyrevelfærd. Biologisk viden er en væsentlig baggrund for stillingtagen i sådanne spørgsmål.

1.3 Den teknologiske udvikling, herunder udviklingen inden for biologisk produktion, stiller samfundet over for en række spørgsmål om miljøbelastning, begrænsning af den biologiske diversitet, naturbevarelse og sundhedsfremme. Dette forudsætter øget indsigt i, hvordan organismerne fungerer, og hvordan de lever i indbyrdes samspil med hinanden og med det omgivende miljø. Biologi giver faglig baggrund for forståelse af ideerne om bæredygtig udvikling og giver dermed mulighed for, at den enkelte og samfundet på kvalificeret grundlag kan tage stilling til og handle i sundhedsmæssige og miljømæssige spørgsmål.

OBLIGATORISK NIVEAU (C-niveau)

2. Undervisningsmål

Eleverne skal inden for de områder, undervisningen omfatter, opnå

kendskab til biologiske fagudtryk, arbejdsmetoder og teorier

viden om menneskets fysiologi

viden om struktur og funktion i økosystemer eksemplificeret med elementer fra den danske natur

grundlæggende færdighed i at beskrive og analysere biologiske systemer

grundlæggende erfaring med eksperimentelt arbejde, herunder laboratoriesikkerhed

færdighed i at opsøge biologisk viden og i at formidle denne mundtligt såvel som skriftligt

faglig baggrund for at tage stilling og handle velovervejet i forhold til egne og samfundsmæssige problemer med biologisk indhold.

3. Undervisningen

3.1 Undervisningen omfatter følgende områder:

Menneskets fysiologi med inddragelse af sundhedsmæssige forhold

I emnerne indgår en oversigt over kroppens organsystemer, udvalgte organsystemers struktur og funktion samt cellens generelle opbygning og funktion.

Sexologi og forplantning hos mennesket

Emnerne tager udgangspunkt i menneskets seksualitet og forplantningens fysiologi. Forplantningsteknologier og fosterundersøgelser inddrages. Endvidere behandles prævention og seksuelt overførte sygdomme.

Økologiske systemers funktion samt menneskets indvirkning på naturen

Emnerne omfatter eksempler på primær- og sekundærproduktion, nedbrydning, stofkredsløb og energiomsætninger i naturen. Desuden behandles udvalgte organismers tilpasning til miljøet samt bæredygtig anvendelse af naturen. Arbejdet med økologi omfatter bl.a. undersøgelser af en biotop.

3.2 Undervisningen tilrettelægges som emne- og/eller projektarbejde, der kan indgå i tværfagligt samarbejde. Udadrettede aktiviteter indgår som en integreret del af undervisningen.

3.3 Faget er eksperimentelt, og det eksperimentelle arbejde indgår integreret i undervisningen. Der udføres eksperimentelt arbejde i 12-15 timer. Eleverne fører journaler over det eksperimentelle arbejde, og 3 af journalerne afleveres som individuelle rapporter, der rettes og kommenteres af læreren. Hovedparten af efterbehandlingen af det eksperimentelle arbejde foregår i undervisningstiden. Én af rapporterne kan erstattes af andre formidlingsformer.

3.4 Læsepensum omfatter 120-160 sider.

4. Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

4.2 Eksamensopgivelserne er ca. 120 sider samt det tilhørende eksperimentelle arbejde.

4.3 Eksamensopgivelserne for selvstuderende er ca. 160 sider samt det eksperimentelle arbejde, evt. i form af rapporter fra et laboratoriekursus, jf. bilag 39.

4.4 Der gives ét eksamensspørgsmål. Spørgsmålet skal normalt indeholde præciserende underspørgsmål samt kendte og ukendte bilag, f.eks. figurer, apparatur eller biologisk materiale. I underspørgsmålene skal der så vidt muligt være progression i sværhedsgrad. Der udformes normalt så mange eksamensspørgsmål til et hold, at det ikke er nødvendigt at lade enslydende spørgsmål gå igen inden for holdet, men for store hold kan det undertiden være nødvendigt at lade enkelte af spørgsmålene optræde 2 gange.

4.5 Bedømmelseskriterier

4.5.1 I bedømmelsen indgår eksaminandens evne til

at strukturere og formidle stoffet

at anvende biologiske fagudtryk i en meningsfuld sammenhæng

at inddrage erfaringer fra det eksperimentelle arbejde

at sætte ukendt materiale i relation til kendte problemstillinger

at perspektivere sin biologiske viden.

4.5.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

MELLEMNIVEAU (B-niveau)

5. Undervisningsmål

Eleverne skal inden for de områder, undervisningen omfatter, opnå

udvidet kendskab til biologiske fagudtryk og arbejdsmetoder samt forståelse af biologiske teorier

udvidet kendskab til menneskets fysiologi

kendskab til menneskets genetik

kendskab til forskellige danske økosystemer og forståelse af deres struktur og funktion

færdighed i at beskrive og analysere biologiske problemer

erfaring i at anvende naturvidenskabelige arbejdsmetoder i forbindelse med eksperimentelt arbejde

færdighed i at kunne vurdere mulige risikomomenter og foretage de fornødne sikkerhedsforanstaltninger ved omgang med biologisk materiale, apparatur og kemikalier

færdighed i at opsøge biologisk viden samt strukturere og formidle denne viden mundtligt såvel som skriftligt

faglig baggrund for at tage stilling og handle velovervejet i forhold til egne og samfundsmæssige problemer med biologisk indhold.

6. Undervisningen

6.1 Undervisningen bygger på et fagligt niveau svarende til obligatorisk niveau og omfatter følgende områder:

Genetik

Emnerne tager udgangspunkt i eksempler på genetiske forhold hos mennesket eller i anvendelse af genetisk teori og metode i forskning og produktion. Emnerne skal inddrage genetikkens molekylære og cellulære grundlag, eksempler på nedarvningsmønstre, samspil mellem arv og miljø, mutationer, selektion samt forædling og genteknologi.

Fysiologi

Menneskets fysiologi uddybes, og eksempler på fysiologiske forhold hos planter og dyr inddrages. Der behandles problemstillinger med tilknytning til sundhedsfremme og forebyggelse samt sygdomsårsager og behandling. I emnerne inddrages udvalgte organsystemers struktur og funktion samt et eller flere fysiologiske reguleringssystemer.

Økologi

I emnerne uddybes økologiske problemstillinger inden for mindst ét af følgende delområder: Biologisk produktion, ressourceudnyttelse, miljøforurening og naturforvaltning. Emnerne kan omfatte primær- og sekundærproduktion, mikroorganismers betydning i økosystemer, økotoksikologi og økosystemers udvikling og bæreevne. Arbejdet med økologi omfatter bl.a. undersøgelser af en biotop.

Biokemi

Emnerne omfatter vigtige organiske stofgrupper og deres biologiske betydning samt biokemiske analysemetoder.

Valgfrit projekt

I en periode på ca. 12 timer arbejdes der med selvstændige projekter. Arbejdet foregår normalt i grupper.

6.2 Undervisningen tilrettelægges som emne- og/eller projektarbejde. Udadrettede aktiviteter indgår som en integreret del af undervisningen.

6.3 Faget er eksperimentelt, og det eksperimentelle arbejde indgår integreret i undervisningen. Der udføres eksperimentelt arbejde i ca. 22 timer. Eleverne fører journaler over det eksperimentelle arbejde. Nogle af journalerne danner grundlag for 5 individuelle rapporter, der rettes og kommenteres af læreren. Endvidere afleveres mindst én projektrapport, der i omfang svarer til 2 almindelige rapporter. Hvis der afleveres rapport over to projekter, skal der kun afleveres 3 almindelige rapporter. Projektrapporter kan være grupperapporter. Enkelte rapporter, herunder projektrapporter, kan erstattes af andre formidlingsformer.

6.4 Læsepensum omfatter 140-200 sider.

7. Eksamen

7.1 Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

7.2 Eksamensopgivelserne er ca. 140 sider samt det tilhørende eksperimentelle arbejde og projektrapporter.

7.3 Eksamensopgivelser for selvstuderende er ca. 200 sider samt det eksperimentelle arbejde, evt. i form af rapporter fra et laboratoriekursus, jf. bilag 39.

7.4 Der gives ét eksamensspørgsmål. Spørgsmålet skal normalt indeholde præciserende underspørgsmål samt kendte og ukendte bilag, f.eks. figurer, apparatur eller biologisk materiale. I underspørgsmålene skal der så vidt muligt være progression i sværhedsgrad. Der udformes normalt så mange eksamensspørgsmål til et hold, at det ikke er nødvendigt at lade enslydende spørgsmål gå igen inden for holdet, men for store hold kan det undertiden være nødvendigt at lade enkelte af spørgsmålene optræde 2 gange.

7.5 Bedømmelseskriterier

7.5.1 I bedømmelsen indgår eksaminandens evne til

at strukturere og formidle stoffet

at anvende biologiske fagudtryk i en meningsfuld sammenhæng

at forstå biologiske teorier og arbejdsmetoder

at inddrage erfaringer fra det eksperimentelle arbejde

at sætte ukendt materiale i relation til kendte problemstillinger

at perspektivere sin biologiske viden og forholde sig til biologiske problemstillinger.

7.5.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

HØJT NIVEAU (A-niveau)

8. Undervisningsmål

Eleverne skal inden for de emner, undervisningen omfatter, opnå

omfattende kendskab til biologiske fagudtryk og arbejdsmetoder samt en sammenhængende og grundig forståelse af biologiske teorier

omfattende kendskab til levende organismers struktur og funktioner

kendskab til den danske natur samt udvalgte naturtyper fra andre dele af verden

omfattende kendskab til genetik og evolution

forståelse af økologiske sammenhænge lokalt såvel som globalt

færdighed i selvstændigt at formulere og analysere biologiske problemer

færdighed i at anvende naturvidenskabelige metoder i forbindelse med eksperimentelt arbejde

færdighed i at kunne vurdere mulige risikomomenter og foretage de fornødne sikkerhedsforanstaltninger ved omgang med biologisk materiale, apparatur og kemikalier

færdighed i at opsøge biologisk viden samt strukturere og formidle denne viden mundtligt såvel som skriftligt

faglig baggrund for at tage stilling og handle velovervejet i forhold til egne og samfundsmæssige problemer med biologisk indhold.

9. Undervisningen

9.1 Undervisningen bygger på et fagligt niveau svarende til obligatorisk niveau og omfatter følgende områder:

Genetik og evolution

Emnerne skal sikre en grundig indføring i genetisk teori og metode, herunder menneskets genetik og evolutionsteori. I emnerne indgår nedarvningsmønstre, samspil mellem arv og miljø, mutationer, selektion og evolution. Desuden indgår genetikkens molekylære og cellulære grundlag, proteinsyntese, genteknologi og genetikkens anvendelse i forskning og produktion.

Fysiologi

Menneskets fysiologi uddybes, og der behandles problemstillinger med tilknytning til sundhedsfremme og forebyggelse samt behandling og anvendelse af medicinsk teknologi. Der gives eksempler på fysiologiske forhold hos planter og dyr. Herunder inddrages relationer mellem struktur og funktion samt fysiologiske reguleringsmekanismer og samspillet mellem individ og miljø. I emnerne uddybes og behandles følgende: Fordøjelse, stoftransport over cellemembraner, stofoptagelse og -transport, stofudskillelse, bevægelse, hormoner, nervesystem og immunsystem.

Økologi

Lokale og globale økologiske problemstillinger uddybes inden for følgende områder: Biologisk produktion, ressourceudnyttelse, miljøforurening og naturforvaltning. I emnerne behandles eksempler på planters og dyrs tilpasning til miljøet, brutto- og nettoproduktion, stofkredsløb og energiomsætninger, økotoksikologi, populationsbiologi samt økosystemers udvikling og bæreevne. Det eksperimentelle arbejde omfatter bl.a. undersøgelser af en biotop.

Biokemi

Biokemi omfatter stof- og energiomsætninger og indgår som en integreret del af undervisningen i de valgte emner. Biokemiske analysemetoder, herunder immunkemiske metoder, behandles. Desuden indgår opbygning og funktion af kulhydrater, fedtstoffer, proteiner og nukleinsyrer samt enzymologi, kemosyntese, fotosyntese, glykolyse, citronsyrecyklus og respirationskæden.

Mikrobiologi

Mikrobiologi indgår som en integreret del af undervisningen i de valgte emner. I emnerne behandles mikroorganismers funktion i økologiske systemer, mikroorganismer som sygdomsfremkaldere, mikrobiologiske arbejdsmetoder og mikroorganismers anvendelse i forskning og produktion.

Valgfrit projekt

I en periode på ca. 23 timer arbejdes der med selvstændige, elevvalgte projekter. Arbejdet foregår normalt i grupper og afsluttes med en rapport, der rettes og kommenteres af læreren.

9.2 Undervisningen tilrettelægges som emne- og/eller projektarbejde. Udadrettede aktiviteter indgår som en integreret del af undervisningen.

9.3 Faget er eksperimentelt, og det eksperimentelle arbejde indgår integreret i undervisningen. Der udføres eksperimentelt arbejde i ca. 45 timer. Eleverne fører journaler over det eksperimentelle arbejde. Nogle af journalerne danner grundlag for 15 individuelle rapporter, der rettes og kommenteres af læreren. Enkelte rapporter og projektrapporten kan erstattes af andre formidlingsformer.

9.4 Den skriftlige formidling foregår desuden ved besvarelse af opgaver, der inddrages i tilknytning til de behandlede emner. Der afleveres et antal opgavebesvarelser, der i omfang svarer til 10 studentereksamenssæt.

9.5 Læsepensum omfatter 500-600 sider.

10. Eksamen

10.1 Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

10.2 Den mundtlige prøve

10.2.1 Den mundtlige prøve er med forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 30 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

10.2.2 Eksamensopgivelserne til den mundtlige prøve er ca. 300 sider samt det tilhørende eksperimentelle arbejde og det valgfrie projekt. I opgivelserne til den mundtlige prøve skal der indgå mindst 75 sider fra den del af det læste stof, som ikke indgår i eksamensopgivelserne til skriftlig eksamen.

10.2.3 Eksamensopgivelserne for selvstuderende er ca. 600 sider samt det eksperimentelle arbejde, evt. i form af rapporter fra et laboratoriekursus, jf. bilag 39.

10.2.4 Til den mundtlige prøve gives ét eksamensspørgsmål. Spørgsmålet skal indeholde præciserende underspørgsmål samt kendte og ukendte bilag, f.eks. figurer, apparatur eller biologisk materiale. I underspørgsmålene skal der så vidt muligt være progression i sværhedsgrad. Der udformes normalt så mange eksamensspørgsmål til et hold, at det ikke er nødvendigt at lade enslydende spørgsmål gå igen inden for holdet, men for store hold kan det undertiden være nødvendigt at lade enkelte af spørgsmålene optræde 2 gange.

10.3 Bedømmelseskriterier (mundtlig prøve)

10.3.1 I bedømmelsen indgår eksaminandens evne til

at strukturere og formidle stoffet

at anvende biologiske fagudtryk i en meningsfuld sammenhæng

at forstå og vurdere biologiske teorier og arbejdsmetoder

at inddrage erfaringer fra det eksperimentelle arbejde

at sætte ukendt materiale i relation til kendte problemstillinger

at perspektivere sin biologiske viden og forholde sig til biologiske problemstillinger.

10.3.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering

10.4 Den skriftlige prøve

10.4.1 Til den skriftlige prøve gives 5 timer. Eksaminanderne får forelagt 2 større opgaver, hvoraf kun den ene må afleveres til bedømmelse, samt 4 eller 5 mindre opgaver, hvoraf kun 2 eller 3 må afleveres til bedømmelse.

10.4.2 Eksamensopgivelserne ved den skriftlige prøve omfatter:

Genetik og evolution

Nedarvningsmønstre, mutationer, genetikkens molekylære og cellulære grundlag, proteinsyntese, genteknologi samt genetikkens anvendelse i forskning og produktion.

Fysiologi

Stoftransport over cellemembraner, stofoptagelse samt hormoner, nerve- og immunsystem.

Økologi

Brutto- og nettoproduktion, C-, N- og P-kredsløb, energiomsætninger, økotoksikologi samt økosystemers udvikling og bæreevne.

Biokemi

Biokemiske analysemetoder, herunder immunkemiske metoder. Opbygning og funktion af kulhydrater, fedtstoffer, proteiner og nukleinsyrer. Enzymologi, glykolyse, citronsyrecyklus og respirationskæden.

Mikrobiologi

Mikroorganismers funktion i økologiske systemer, mikroorganismer som sygdomsfremkaldere, mikrobiologiske arbejdsmetoder samt mikroorganismers anvendelse i forskning og produktion.

10.5 Bedømmelseskriterier (skriftlig prøve)

10.5.1 I bedømmelsen indgår eksaminandens evne til

at strukturere og formidle stoffet

at anvende biologiske fagudtryk i en meningsfuld sammenhæng

at forstå og vurdere biologiske teorier og arbejdsmetoder

at inddrage metoder og resultater fra eksperimentelt arbejde

at sætte ukendt materiale i relation til kendte problemstillinger

at perspektivere sin biologiske viden og forholde sig til biologiske problemstillinger.

10.5.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

11. Den større skriftlige opgave

11.1 Området for opgaven skal have biologisk fagligt indhold og skal kunne belyses ved hjælp af biologiske teorier og metoder.

11.2 Opgaven formuleres af vejlederen på en sådan måde, at der stilles krav på forskellige niveauer (f.eks. beskrivelse, analyse, vurdering og perspektivering). Opgaven omfatter normalt spørgsmål, der refererer til bilag og/eller spørgsmål vedrørende eksaminandens eget eksperimentelle arbejde. Besvarelsen skal udformes i overensstemmelse med principperne for biologisk formidling. Eksperimentelt arbejde, der indgår i forbindelse med besvarelsen af den større skriftlige opgave, skal normalt være afsluttet inden opgaveugen.

11.3 Ved fastlæggelsen af karakteren for den større skriftlige opgave lægges der ud over de generelle bedømmelseskriterier vægt på, om

eksaminanden har udvalgt og benyttet relevant fagligt baggrundsstof og har belyst emnet ved hjælp af biologiske teorier og metoder

eventuelt eksperimentelt arbejde er belyst fyldestgørende, og de eksperimentelle data er gjort til genstand for analyse og vurdering

refererede undersøgelsers data er analyseret og vurderet på et fagligt grundlag

besvarelsen viser selvstændig bearbejdning af stoffet og bevæger sig på forskellige niveauer (refererende, analyserende, vurderende og perspektiverende).


Bilag 4

Gymnasiebekendtgørelsen

DANSK

Maj 1999

1. Identitet og formål

1.1 Kernen i dansk er sproget, det mundtlige og det skriftlige, der med sit forråd af udtryksmuligheder danner udgangspunktet for oplevelse, erkendelse, selvudfoldelse og social aktivitet og samtidig er genstand for analyse og kritisk opmærksomhed.

1.2 Faget beskæftiger sig med tydning af tegn i bred forstand, herunder massekommunikative og billedlige, men den danske litteratur indtager en særstilling. I litteraturen har mennesker til alle tider tolket deres livsvilkår og formuleret deres omverdensforståelse og selvforståelse. Studiet af litteratur er derfor et studium i fortidige og samtidige nationale og internationale formuleringer af erfaringer. Et litterært værk besidder en kunstnerisk formet kompleksitet, der åbner for fortolkning, og i mødet med værkerne udvikles elevens sproglige og kunstneriske opmærksomhed og historiske bevidsthed. Igennem den samlede, brede tekstlæsning konfronteres eleven med forskellige livsomstændigheder og forskellige måder at forholde sig til tilværelsen på.

1.3 Det er centralt for den gymnasiale undervisning i dansk, at sprog, litteratur og kultur behandles som snævert forbundne størrelser.

OBLIGATORISK NIVEAU (A-niveau)

2. Undervisningsmål

2.1 Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige, æstetiske og historiske bevidsthed, deres omverdensforståelse, selvforståelse, fantasi, kritiske sans og formuleringsevne.

2.2 De overordnede mål for danskundervisningen er, at

eleverne udvikler deres lyst og evne til at opleve digtning og andre udtryksformer og skærper deres æstetiske opmærksomhed

eleverne opnår færdighed i at analysere, fortolke og vurdere tekster

eleverne opnår færdighed i at analysere, fortolke og vurdere massekommunikative udtryksformer

eleverne udvikler deres historiske sans og får viden om den danske litteraturs historie med vægt på samspillet mellem litteratur, kultur og samfund, og

eleverne opnår færdighed i at reflektere over sproget og udvikler deres mundtlige og skriftlige sprogfærdighed og dermed deres mulighed for individuel og social udfoldelse.

2.3 Mål for den historiske læsning:

Gennem læsning af først og fremmest skønlitterære tekster skal eleverne opnå et overblik over den kultur- og åndshistoriske udvikling i Danmark fra oldtiden til vore dage, med udvalgte perspektiver til Norden og den øvrige verden.

Eleverne skal gennem mødet med centrale forfattere og repræsentative tekster opnå kendskab til livstolkninger med så stor gennemslagskraft, at de i perioder har præget normer og identitetsdannelse i store dele af samfundet.

Eleverne skal have viden om væsentlige kunstneriske udtryksformer.

Eleverne skal have viden om hovedtræk i den litterære og øvrige kulturelle udvikling i nyeste tid, defineret som de sidste fyrre år.

Eleverne skal opnå en forståelse af og viden om, hvordan litteraturen og andre kulturudtryk vekselvirker med det omgivende samfund i en afgrænset periode før nyeste tid.

2.4 Generelle mål for det sproglige arbejde:

2.4.1 Gennem det sproglige arbejde skal eleverne opnå sproglig bevidsthed og opnå færdighed i at udtrykke sig præcist, personligt og nuanceret.

2.4.2 Eleverne skal gennem analytisk og produktivt arbejde opnå erfaringer med og viden om forskellige former for sproglig variation.

2.4.3 Eleverne skal ved undervisningens afslutning

have færdighed i at karakterisere sprogets opbygning, brug og funktion

beherske standardsprogets normer for stavning, bøjning, orddannelse, betydning, syntaks, tegnsætning mv.

beherske grammatikkens og stilistikkens basale terminologi.

2.5 Mål for det skriftlige arbejde

Den skriftlige undervisning har til opgave at give eleverne

et ubesværet og bevidst forhold til det at formulere sig

omfattende erfaringer med at tænke, erkende og formidle gennem skrivning

beherskelse af forskellige fremstillingsformer

færdighed mht. at meddele sig informativt om sagsforhold

færdighed mht. at formulere sig personligt om erfaringer og synspunkter

evne til at indsamle og sortere materiale i trykt eller elektronisk form.

2.6 Mål for det mundtlige arbejde

2.6.1 Undervisningens mål er at udvikle elevernes bevidsthed om det mundtlige udtryks betydning for tankevirksomhed, oplevelse og forståelse.

2.6.2 Eleverne skal kunne

referere, fortælle, læse op og holde oplæg

fremstille og redegøre for tolkninger, synspunkter og sagsforhold

deltage i fri eller emnestyret samtale og diskussion.

3. Undervisningen

3.1 Fagets områder og metoder

3.1.1 Fagets hovedområde er dansk sprog og litteratur. Det har sit tyngdepunkt i den tætte, intensive tekstlæsning, der forbinder sproglige, historiske og æstetiske synsmåder og forener analyse, fortolkning og oplevelse. Integreret i og ved siden af tekstlæsningen arbejdes der i videst muligt omfang med styrkelse af den enkelte elevs mundtlige og skriftlige kompetence.

3.1.2 Fagets centrale genstandsområde er digteriske tekster, men også andre sproglige udtryksformer og kultur- og kunsthistorie i bredere forstand kan inddrages.

3.1.3 Massekommunikative udtryksformer skal inddrages i forbindelse med nyeste tid, men kan også inddrages i forbindelse med den øvrige historiske læsning eller gøres til genstand for særskilt beskæftigelse som studiemønster.

3.1.4 Tekster fra det nordiske sprogområde skal indgå i tekstlæsningen; de læses normalt i oversættelse, men der skal også læses svenske og norske tekster på originalsproget. Anden fremmedlitteratur i oversættelse kan læses, hvor det findes passende i forbindelse med tekstlæsningen.

3.2 Fagets kategorier

3.2.1 Fagets kategorier er historisk læsning, studiemønstre og sprogligt arbejde; disse elementer fordeles skønsmæssigt i forholdet 2:1:1. Under kategorien historisk læsning indgår periodelæsning og læsning af nyeste tid. Studiemønstrene giver mulighed for at fordybe sig i udvalgte dele af faget. Det sproglige arbejde indbefatter særskilt fordybelse i fagets mundtlige og skriftlige dimension, ligesom det skriftlige basiskursus hører hjemme i denne kategori.

3.2.2 I periodelæsningen vælges teksterne, så de belyser litterære og kunstneriske tendenser, tidens menneskeopfattelser og de samfundsmæssige og ideologiske udviklingslinier.

3.2.3 Tekster fra de sidste fem år skal indgå i arbejdet med nyeste tid. Ligeledes skal massekommunikative udtryksformer fra de elektroniske medier inddrages.

3.2.4 Der arbejdes med et antal frit valgte studiemønstre, dvs. undervisningsforløb, der giver eleverne mulighed for at fordybe sig i afgrænsede fagområder.

3.2.5 Integreret i tekstlæsningen læses mindst seks værker med henblik på at give eleverne mulighed for fordybelse i større kunstneriske helheder. Værkerne skal først og fremmest vælges inden for de fiktive hovedgenrer: roman, drama, novelle- og digtsamling, men også andre genrer og udtryksformer kan indgå, dog kan kun ét værk inden for film/tv-genrerne optræde i denne kategori. Mindst ét af værkerne skal være fra tiden før 1800, mindst ét fra tiden 1800-1900, mindst ét fra nyeste tid, og mindst ét skal herudover læses i forbindelse med periodelæsningen.

3.2.6 I undervisningen skal arbejdet med sproget indgå, dels som et integreret led i tekstlæsningen, dels som selvstændige undervisningsforløb, hvor der anlægges et sprogligt synspunkt på et stof eller et emne.

3.2.7 I 1.g samles en del af den skriftlige undervisning i det skriftlige basiskursus. Kurset, der skal være afholdt inden 1. december, har et samlet omfang på 8-12 timer. Basiskurset skal omfatte grundlæggende begreber og erfaringer af betydning for skriveprocessen, som kan bruges også ved det skriftlige arbejde i andre fag.

3.2.8 Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 26 besvarelser af størrelse som besvarelser af eksamenstypen.

3.2.9 Den skriftlige årsprøve i 1g.

Som en del af det skriftlige arbejde udarbejdes de sidste 5 skoledage i 1.g en større opgave, danskopgaven, i tilknytning til det faglige arbejde. Opgaven skrives under lærerens vejledning og skal for hver elev have et omfang svarende til 5-8 sider og indgår i den samlede arbejdsbyrde med en vægt af 3 opgaver som eksamenstypen.

4. Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

4.2 Den mundtlige prøve

4.2.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 60 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

4.2.2 Eksamensopgivelserne er hele det læste stof som angivet under pkt. 3.

4.2.3 Eksamensopgivelserne for selvstuderende er seks værker (fordelt som angivet under pkt. 3.2.5) samt tekster i et omfang af 300 normalsider, hvor ingen tekst på dansk kan tælle for mere end fem sider, heraf

historisk læsning 225 sider

hvoraf nyeste tid 75 sider

periodelæsning 75 sider

øvrig historisk læsning 75 sider

studiemønstre 75 sider

Svensk og norsk indgår i denne tekstmængde med 20 sider svensk og 20 sider nyere norsk på originalsproget. Som baggrund for tekstlæsningen opgiver selvstuderende endvidere sekundær litteratur af et omfang på mindst 150 sider samt en sekundær fremstilling om massekommunikation af et omfang på 30 sider.

4.2.4 Der prøves i ulæst tekst. Prøveteksten, der kan bestå af flere dele, kan være på op til 8 normalsider. Teksten vælges af eksaminator, og der skal være oplyst forfatter og udgivelsesår samt eventuelt enkelte ordforklaringer og ved brudstykker eventuelt et kort resume. Eksamensspørgsmålene skal fordeles over bekendtgørelsens områder med en vægt, der svarer til områdernes vægt i det opgivne pensum.

4.2.5 Selvstuderende og elever på særlige vilkår eksamineres i en kombination af læst og ulæst tekst. Eksaminationen i den læste tekst indgår med vægten 1/4 i den samlede præstation.

4.2.6 På grundlag af et oplæg fra eksaminanden former eksaminationen sig som en samtale om teksten. Som en del af eksaminationen oplæser eksaminanden et mindre tekststykke på dansk.

4.3 Bedømmelseskriterier (mundtlig prøve)

4.3.1 I bedømmelsen af den mundtlige eksamenspræstation indgår, ud over tekstens/teksternes sværhedsgrad, momenter som eksaminandens

detaljerede forståelse af tekstens/teksternes indhold

evne til at karakterisere også tekstens form

evne til at perspektivere til perioden og det læste stof

evne til at anvende fagets grundlæggende metoder

evne til at gå i dialog med eksaminator og evt. censor

evne til selvstændigt at disponere sin fremlæggelse

hele ordforråd og abstraktionsevne.

4.3.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering, jf. dog pkt. 4.2.5.

4.4 Den skriftlige prøve

Der afholdes en skriftlig prøve, hvortil der gives fem timer. Eksaminanden skal vælge mellem et antal opgaver stillet på grundlag af et tekstmateriale. Billedmateriale kan indgå.

4.5 Bedømmelseskriterier (skriftlig prøve)

4.5.1 I bedømmelsen af den skriftlige eksamenspræstation indgår fire momenter:

emnebehandling

struktur og formidling

det sproglige

selvstændighed, viden og originalitet.

4.5.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

5. Den større skriftlige opgave

5.1 Den større skriftlige opgave i faget dansk skal demonstrere eksaminandens færdigheder i at anvende fagets teorier og metoder inden for et større, men dog afgrænset område i faget. Ved bedømmelsen af den større skriftlige opgave i dansk indgår eksaminandens evne til at realisere relevante faglige mål som nævnt under pkt. 4.3.1.

5.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.


Bilag 5

Gymnasiebekendtgørelsen

DATALOGI

MAJ 1999

1. Identitet og formål

1.1 I datalogi beskæftiger man sig med begreber og metoder, som er fundamentale for forståelse af og deltagelse i den informationsteknologiske udvikling.

1.2 I datalogi beskæftiger man sig med de generelle og universelle principper, metoder og teknikker, som er fælles for hele informationsteknologien og dens mangeartede anvendelser. Det overordnede teoretiske indhold omfatter begreberne information, struktur, proces og model.

1.3 Fagets metoder og begreber anvendes i arbejdet med konkrete problemstillinger, og det er karakteristisk for faget, at det stiller krav til samarbejdsevne, abstraktion og kreativitet.

MELLEMNIVEAU (C-niveau)

2. Undervisningsmål

Målet er, at eleverne skal

have en datalogisk indsigt, som kombinerer praktiske færdigheder, teoretisk forståelse og generel viden

kunne anvende et datalogisk begrebsapparat til beskrivelse og forståelse af informationsbehandling

kunne formulere sig skriftligt og mundtligt om datalogiske emner

kunne anvende deres kreativitet og abstraktionsevne i arbejdet med datalogiske problemstillinger

kende til og kunne anvende datalogiske metoder i problemløsning

kende til strukturering, formalisering og modellering og kunne anvende det på konkrete problemstillinger

kunne implementere de udviklede modeller ved hjælp af værktøjsprogrammel og generelt programmeringssprog

have kendskab til fundamentale algoritmer og datastrukturer

have kendskab til eksempler på principielle begrænsninger af computerens anvendelser

have forståelse for computerens fundamentale strukturer og processer.

3. Undervisningen

3.1 Undervisningens overordnede indhold omfatter begreberne information, struktur, proces og model. Undervisning skal dække følgende 4 områder:

Problemløsning

Undervisningen i dette område skal omfatte emnerne

formalisering

modelbegrebet

algoritmer

implementering.

Eleverne skal beskæftige sig med den arbejdsproces, der består i at strukturere og formalisere en konkret problemstilling med efterfølgende implementering i et værktøjsprogrammel eller et højere programmeringssprog.

Programmering

Undervisningen i dette område skal omfatte emnerne

grundlæggende algoritmer

variable og typebegrebet

datastrukturer

programkontrolstrukturer

modularisering

syntaks og semantik

objekter, egenskaber, metoder og hændelser.

Undervisningen skal føre frem til, at eleverne kan fremstille velstrukturerede programmer i et højere programmeringssprog. Eleverne skal arbejde med en afgrænset kerne af et generelt programmeringssprog og lære syntaksen og semantikken for den pågældende kerne af programmeringssproget. Eleverne skal arbejde med datastrukturer og grundlæggende algoritmer gennem illustrative eksempler. Desuden skal eleverne stifte bekendtskab med problemstillinger, hvor en algoritmisk beskrivelse af løsningsmetoden er principiel umulig, samt eksempler, hvor problemet er praktisk uløseligt.

Maskinarkitektur

Undervisningen i dette område skal omfatte emnerne

virtuelle maskinniveauer og systemprogrammel

dualitet mellem program og data.

Undervisningen skal give eleverne forståelse af, hvordan en computer principielt fungerer. Der skal orienteres om de vigtigste systemprogrammer og samspillet mellem dem. Eleverne skal præsenteres for en simpel, grundlæggende model af en computer. Undervisningen skal illustrere det universelle princip bag computerens virkemåde og behandle samspillet mellem de forskellige virtuelle maskinniveauer. Eleverne skal prøve at skrive simple programmer på maskinsprogsniveau i relation til den anvendte model, og de skal opnå forståelse af dualiteten mellem program og data.

Valgfrit emne

Varighed ca. 15 timer, der skal afvikles som et særskilt forløb, der behandler et valgfrit emne. Elevernes valg af emne skal godkendes af læreren med henblik på at sikre de valgte emners faglige relevans og egnethed.

3.2 Som led i undervisningen udarbejdes 4 skriftlige rapporter. Disse skal være bredt dækkende, således at de 3 områder problemløsning, programmering og maskinarkitektur er repræsenteret. Arbejdet med hver rapport skal have et omfang svarende til 1-2 ugers undervisningstid i faget inkl. almindelig forberedelsestid. Løsning af opgaver og udarbejdelse af rapporter kan foregå i grupper på indtil 4 elever. Rapporterne rettes og kommenteres af læreren. Undervisningen omfatter i øvrigt mindre øvelsesopgaver.

3.3 Der læses 150-200 sider. De 4 rapporter indregnes med det faktiske sidetal, dog maksimalt 10 sider pr. rapport.

4. Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

4.2 Eksamensopgivelserne er på 110-130 sider inkl. mindst 3 af de 4 rapporter. De opgivne rapporter skal medregnes med det faktiske sidetal, dog maksimalt 10 sider pr. rapport. Såfremt en grupperapport indgår i eksamensopgivelserne, opgiver alle gruppedeltagerne den samlede rapport. De 3 områder problemløsning, programmering og maskinarkitektur skal være repræsenteret i eksamensopgivelserne.

4.3 Eksamensopgivelser for selvstuderende er på ca. 200 sider. De 4 rapporter indregnes med det faktiske sidetal, dog maksimalt 10 sider pr. rapport. Som bilag til pensumindberetningen skal selvstuderende for hver rapport aflevere en beskrivelse på én side af, hvad rapporten omhandler. Pensumindberetningen for selvstuderende kan ikke godkendes, hvis disse 4 rapportbeskrivelser ikke foreligger.

4.4 Ved prøven stilles ét spørgsmål, der refererer til et stofområde/emne fra opgivelserne. Hvis eksaminanden har lavet en rapport, hvis emne ligger inden for eksamensspørgsmålet, inddrages rapporten normalt i eksaminationen. Det enkelte eksamensspørgsmål udformes med en emneoverskrift, men uddybes i øvrigt med underspørgsmål eller stikord, der kan vejlede eksaminanden. Der kan vedlægges bilag til eksamensspørgsmålet, men det skal klart fremgå, om materialet vil blive inddraget ved eksaminationen, eller om det står eksaminanden frit at benytte det. Bilagene må ikke være udformet på en sådan måde, at det er nødvendigt for eksaminanden at benytte forberedelsestiden til egentlig opgaveløsning.

4.5 Ved planlægningen af afviklingen af den mundtlige prøve fastlægger læreren efter drøftelse med holdet, om der skal benyttes computer ved prøven. Såfremt der benyttes computer, skal der være en computer til rådighed både i forberedelses- og eksaminationslokalet. Brug af computer må kun optage en mindre del af eksaminationstiden. Såvel eksaminand som eksaminator kan inddrage computeren i eksaminationen.

4.6 Der udformes normalt så mange eksamensspørgsmål til et hold, at det ikke er nødvendigt at lade enslydende spørgsmål gå igen inden for holdet, men for store hold kan det undertiden være nødvendigt at lade enkelte af spørgsmålene optræde 2 gange.

4.7 Bedømmelseskriterier

4.7.1 Som overordnede bedømmelseskriterier indgår, i hvilken grad eksaminanden

kan kombinere praktiske færdigheder og teoretisk forståelse

kan benytte et datalogisk begrebsapparat til at beskrive og forstå informationsbehandling

har kendskab til og kan anvende datalogiske metoder

er i stand til at formidle sin viden og tankegang om datalogiske emner

har forståelse for computerens fundamentale strukturer og processer

har viden om strukturering, formalisering og modellering og kan anvende begreberne

har viden om implementering af modeller i værktøjsprogrammel og generelt programmeringssprog og kan anvende denne viden.

4.7.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.


Bilag 6

Gymnasiebekendtgørelsen

DESIGN

Maj 1999

1. Identitet og formål

1.1 Design bruges som fællesbetegnelse for arkitektur, industriel og grafisk formgivning og kunsthåndværk. Faget omfatter altså de omgivelser og redskaber, mennesket har skabt for at udvide sine fysiske og intellektuelle egenskaber.

1.2 Det er især den del af designområdet, der er udsprunget af en vilje til kunstnerisk form, der har undervisningens interesse. Alligevel er det designs funktionsaspekter, der står centralt i faget. Denne vægtning kan ses som et ønske om at placere faget i forlængelse af den dansk/nordiske designtradition.

1.3 Designprocessen er formålsrettet omstrukturering af information, aktiviteter og materialer, og tilegnelsen af det faglige stof foregår da også i en vekselvirkning mellem praktisk og teoretisk arbejde. Det praktiske arbejde fungerer som en pædagogisk metode, der sigter mod at give eleverne en opfattelse af design som resultatet af en proces, hvor der er truffet en række valg.

MELLEMNIVEAU (C-niveau)

2. Undervisningsmål

Målet med undervisningen er, at eleverne

har færdigheder i at beskrive, analysere og vurdere samspillet mellem funktion og form

har viden om teknologiske, kulturelle, æstetiske, økonomiske og historiske forholds indflydelse på udformningen af redskaber og omgivelser

har designforståelse

har indsigt i og forståelse for designprocesser

har øvelse i at præsentere deres idéer i visuel og mundtlig form

har praktisk kunnen og viden om fagets grundlæggende fremstillingsmetoder

kan anvende fagets begreber og terminologi.

3. Undervisningen

3.1 Undervisningen bygges op omkring et antal mindre projekter samt et større projekt. Hvert projekt indeholder såvel teoretiske som praktiske elementer. Endvidere indgår et antal kortere kursusforløb af praktisk og/eller teoretisk art, hvor der skabes redskabsmæssige forudsætninger for projektarbejdet. Antallet af projekter afpasses efter disses omfang, men der skal ske en progression i opgavernes kompleksitet gennem undervisningsforløbet. Projektarbejdet udføres individuelt eller i grupper.

3.2 Eleverne skal arbejde med følgende stofområder:

industrielle produkter

grafisk kommunikation

håndværksbaserede produkter

arkitektur og byplanlægning.

3.3 Følgende emner inddrages i arbejdet med stofområderne:

funktion

form

konstruktion

produktion og teknologi

miljø

ergonomi

æstetik

stil

materiale og farve

økonomi.

Ikke alle emner skal indgå i det enkelte projekt.

3.4 I fagets praktiske dimension indgår endvidere

opmåling

afbildningsmetoder (skitsering, arbejdstegning, præsentationstegning)

modelfremstilling.

Undervisningen skal i videst muligt omfang omfatte praktiske dimensioner, f. eks. praktiske opgaver på skolen, besøg på virksomheder og evt. i begrænset omfang egentligt praktikophold, hvor eleven deltager i en virksomheds arbejde.

3.5 Der afsættes ca. 30 timer til det større projekt. Det tager udgangspunkt i et afgrænset emneområde. Inden for dette arbejder eleverne med en praktisk opgave, individuelt eller i grupper. Der arbejdes med et teoretisk stof, der er fælles for hele holdet. Det kan evt. suppleres med et særligt teoretisk stof med tilknytning til de enkelte gruppers arbejde.

3.6 Læsepensum udgør 100-150 sider.

4. Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 30 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

4.2 Eksamensopgivelserne udgør 80-100 sider, hvori fagets 4 stofområder skal være repræsenteret. Det teoretiske stof, der har tilknytning til det større projekt, indgår i opgivelserne.

4.3 Forud for prøven arrangerer eksaminanderne en udstilling af de større projekter samt indtil 3 øvrige projekter, der er udført i forbindelse med undervisningen. Udstillingen skal demonstrere elevernes arbejdsproces. Læreren må kun bidrage med praktisk assistance.

4.4 Selvstuderende opgiver ca. 300 sider til eksamen, heraf ca. 150 sider om praktiske emner.

Fagets fire stofområder skal være repræsenteret. I stedet for de udstillede projekter, jf. pkt. 4.3 og 4.5, aflægger selvstuderende en 4-timers praktisk prøve i projektløsning.

4.5 Eksamen består af to dele. I den ene del fremlægger eksaminanden sit større projekt og præsenterer kort sine evt. øvrige udstillede projekter. I den anden del prøves eksaminanden i et ekstemporalt materiale, som skal være et konkret foreliggende design eller et klart aflæseligt, reproduceret materiale. Der må kun i meget begrænset omfang indgå tekst i det ekstemporale materiale. Fagets fire stofområder skal være repræsenteret i eksamensspørgsmålene.

4.6 Bedømmelseskriterier

4.6.1 Ved prøven bedømmes eksaminandens

færdigheder i at beskrive, analysere og vurdere design med brug af fagets terminologi

indsigt i og forståelse for designprocesser

evne til perspektivering

visuelle og mundtlige udtryksfærdigheder.

De ikke-udstillede praktiske arbejder kan indgå som støtte for vurderingen. Det er eksaminandens ansvar, at arbejderne forefindes i eksaminationslokalet.

4.6.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.


Bilag 7

Gymnasiebekendtgørelsen

DRAMATIK

Maj 1999

1. Identitet og formål

1.1 I dramatik arbejdes der med en integration af den skabende proces og overvejelser over det æstetiske resultat.

1.2. Stoffet er menneskelige relationer - ofte præget af konflikter - formuleret i en kunstnerisk struktur med alle menneskets udtryksmidler: krop, stemme, sprog, og med teatrets tekniske virkemidler.

1.3. Overvejelserne over det æstetiske resultat går fra en beskrivelse og forståelse af den skabende proces over dramaturgisk tekstlæsning til analyse og perspektivering af teaterforestillingen. Undervisningen skal lære eleverne at udtrykke sig selvstændigt og kreativt gennem drama og teater samt styrke deres samarbejdsevner, fantasi og kritiske bevidsthed.

MELLEMNIVEAU (C-niveau)

2. Undervisningsmål

Målet med undervisningen er, at eleverne

opnår nærvær gennem en udviklet koncentrations- og indlevelsesevne

opnår færdighed i at realisere og analysere sceniske handlinger og udtryk

opnår færdighed i at planlægge og producere mindre forestillinger og præsentere dem for et publikum

kan bruge elementær dramaturgisk terminologi i det skabende arbejde og i analysen

er i stand til at reflektere over og vurdere produktionsprocessen og den færdige forestilling

oplever det meningsfulde ved samarbejde og fælles oplevelser

har elementær viden om udvalgte former for dramatik og teater

opnår færdighed i at analysere og fortolke drama- og teatermateriale

opnår grundlæggende viden om dele af teatrets teknik, teori og historie.

3. Undervisningen

3.1 Faget har sit tyngdepunkt i korte eller længerevarende projekter, der typisk består af opvarmning, øvelser, dramaturgisk læsning af tekster, sceniske realisationer, analyse og refleksioner over arbejdsproces og resultater samt den dertil knyttede teknik, teori og historie. Projekternes integration af det skabende og det analytiske forbinder således elevernes selvstændige arbejde med deres oplevelse og analyse af det levende teater.

3.2 Fagets genstandsområde i øvrigt er den levende teaterforestilling og beslægtede audiovisuelle udtryk.

3.3 Fagets kategorier er sceniske realisationer (herunder øvelser, træning, improvisationer og rollespil), småprojekter og to projektarbejder. Integreret i det praktiske arbejde med sceniske realisationer, småprojekter og projektarbejder læses 100-150 normalsider (skuespil, billeder, teori, historie og teknik). I forbindelse med de to projektarbejder udarbejder eleverne en skriftlig rapport.

3.4 Sceniske realisationer

3.4.1 De sceniske realisationer skal udvikle elevernes koncentrationsevne, deres sans for nærvær og fordybelse, deres spilfærdigheder; desuden øge deres erfaringer med og bevidsthed om dramaets og teatrets særlige sprog og opøve deres evne til at udtrykke sig nuanceret, konsekvent, og præcist gennem verbal og kropslig handling, lyd, lys og billede i tid og rum.

3.4.2 Med udgangspunkt i det praktiske arbejde med øvelser, improvisationer og realisationer af scenarier, skuespil m.v. skal eleverne under lærerens vejledning opnå en grundlæggende evne til at anvende og forstå elementær dramaturgisk terminologi i det skabende arbejde og analysen og får gennem punktnedslag i teatrets historie, teknik og teori en dybere forståelse af deres egen tid og kultur.

3.5 Småprojekter og projektarbejder

Eleverne laver et antal småprojekter og to større, selvstændige projektarbejder. Sidstnævnte vælges og styres af eleverne under lærerens vejledning. Det første større projektarbejde kan være et fællesprojekt, hvor hele holdet sammen planlægger og gennemfører arbejdet, men det kan også udføres i mindre grupper. Det andet større projektarbejde foregår i mindre grupper eller evt. som soloprojekt.

Småprojekter og projektarbejder omfatter

praktisk arbejde med en scenisk realisation af et tekstuddrag eller en mindre forestilling

den tilknyttede teknik, teori og historie

for de to projektarbejder en skriftlig rapport, der er elevernes egne refleksioner over processen, produktet og den anvendte teknik, teori og historie.

Hver enkelt elev er ansvarlig for både helheden og sin egen del af projektarbejdet (herunder rapporten).

4. Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve, der består af to dele:

a) En gruppeprøve baseret på det praktiske arbejde. Eksaminationstiden er 15 min. pr. eksaminand. Gruppeprøven kan erstattes af en soloprøve.

b) En individuel prøve i analyse og perspektivering med henholdsvis en forberedelsestid og eksaminationstid på 25 min. (inkl. instruktion og materialeudlevering).

4.2 Der eksamineres 1,5 eksaminander i timen (inkl. censur), dog skal en solist have ca. 55 min. (alt inkl.).

4.3 Til gruppeprøven (a) opgives ét af de to større projektarbejder. Til den individuelle prøve (b) opgives 80-100 normalsider af det læste pensum. For selvstuderende er eksamensopgivelser til den individuelle prøve ca. 150 normalsider.

4.4 Gruppeprøven

4.4.1 Gruppeprøven består af en forevisning af (dele af) den sceniske realisation fra et af de to større projektarbejder og en samtale mellem gruppedeltagerne, eksaminator og censor om projektarbejdet. Gruppeprøvens varighed er 15 min. gange antallet af eksaminander. Inden for denne tidsramme må eksaminanderne bruge fra 15 til 30 min. på den sceniske realisation. Resten af tiden skal bruges til samtalen. En gruppe på to eksaminander må bruge max. 15 min. på forevisningen. En solist får ca. 30 min. til denne prøve, hvoraf de 15 min. skal bruges til samtalen. Grupperne kan bestå af indtil 5 eksaminander.

4.4.2 Ved den sceniske realisation kan gruppen anvende et begrænset antal hjælpere, hvis indsats skal fremstå klart for eksaminator og censor. Hjælperne deltager ikke i gruppesamtalen og bedømmes ikke ved prøven. Eksaminanderne bedømmes individuelt.

4.5 Den individuelle prøve

4.5.1 Til den individuelle prøve på 25 min. (inkl. censur) gives en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 min. Eksaminanden prøves i ikke gennemgået materiale. Prøvematerialet, der kan bestå af flere dele, kan være på op til 3 normalsider eller op til 3-4 min. videocitater. Materialet vælges af eksaminator og skal i det omfang, det er kendt, forsynes med data som f. eks. opførelsessted og årstal samt titel og evt. forfatter. Ved brudstykker vedlægges evt. et kort resumé. Der udformes normalt så mange eksamensspørgsmål til et hold, at det ikke er nødvendigt at lade enslydende spørgsmål gå igen inden for holdet, men for store hold kan det undertiden være nødvendigt at lade enkelte af spørgsmålene optræde 2 gange.

4.5.2 På grundlag af et oplæg fra eksaminanden former eksaminationen sig som en samtale om materialet. Prøven skal primært vise eksaminandens evne til at fremdrage væsentlige sider af materialets indhold og form, idet der samtidig lægges vægt på eksaminandens evne til at sætte materialet ind i et større perspektiv.

4.6 Bedømmelseskriterier

4.6.1 Ved bedømmelsen af eksamenspræstationen i gruppeprøven indgår momenter som

den sceniske realisations kompleksitet og sværhedsgrad

den sceniske realisations grad af gennemarbejdelse

den sceniske realisations evne til at kommunikere

eksaminandens indsigt i og bevidsthed om hele projektarbejdet

eksaminandens evne til i dialog med de øvrige eksaminander, eksaminator og censor under eksaminationen at udfolde nye sider af projektarbejdet.

4.6.2 Ved bedømmelsen af eksamenspræstationen ved den individuelle prøve indgår momenter som

materialets sværhedsgrad

eksaminandens detaljerede forståelse af materialets indhold

eksaminandens evne til at karakterisere materialets form

eksaminandens evne til at trække linjer til relevante teorier og gennemgået stof

eksaminandens evne til at anvende fagets metoder og terminologi

eksaminandens evne til at gå i dialog med eksaminator og censor

eksaminandens evne til selvstændigt at disponere sin fremlæggelse

eksaminandens evne til at konkretisere og abstrahere

eksaminandens evne til at formidle præcist, nuanceret og detaljeret.

4.6.3 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.


Bilag 8

Gymnasiebekendtgørelsen

EDB/IT

Maj 1999

IT-undervisningen i gymnasiet består af et brugerkursus i 1.g (jf. pkt 2.2) og en opfølgende undervisning, der er integreret i fagene (jf. fagbilagene).

1. Formålet

1.1 Formålet med brugerkurset, jf. pkt 2.2, er, at eleverne har

færdigheder i at anvende skolens edb-udstyr

viden og færdigheder, som kan danne grundlag for IT-anvendelse i den øvrige undervisning.

1.2 Formålet med den øvrige IT-undervisning er, at eleverne har

fortrolighed med at anvende IT

kendskab til IT-anvendelser inden for forskellige fag

indblik i samspillet mellem IT, individ og samfund og mellem IT, menneske og kultur, samt lejlighed til at tilegne sig synspunkter og holdninger herom.

2. Undervisningen

2.1 Det samlede omfang af IT-undervisningen udgør ca. 75 timer. Undervisningen er fagintegreret.

2.2 IT-undervisningen indledes med et kort brugerkursus i 1. gymnasieklasse i et eller flere af de fag, hvori der er obligatorisk, skriftligt arbejde. Brugerkurset planlægges af klassens lærere som et led i koordineringen af det skriftlige arbejde og med henblik på at skabe grundlag for at integrere IT i den senere undervisning. Skolen fastlægger en plan for brugerkursets indhold og omfang.

2.3 IT-undervisningen strækker sig fra 1. til 3. gymnasieklasse. Undervisningen kan tilrettelægges i det enkelte fag såvel som i tværfagligt samarbejde. Undervisningen skal foregå inden for det humanistiske, det samfundsvidenskabelige og det naturvidenskabelige fagområde og kan integreres i alle gymnasiets fag.

2.4 Undervisningens indhold

2.4.1 I brugerkurset lægges hovedvægten på IT som redskab. Der skal undervises i brugen af forskellige generelle værktøjsprogrammer (f.eks. tekstbehandling, regneark, billedbehandling, databaser, browsere). Desuden skal brugerkurset omhandle Internettet. I valget af værktøjerne skal man tilgodese den øvrige IT-undervisning inden for det humanistiske, det samfundsvidenskabelige og det naturvidenskabelige område. Det anvendte programmel bruges til at udarbejde mindst én skriftlig opgave, der rettes af læreren som en del af fagets skriftlige arbejde.

2.4.2 IT-undervisningen er en del af undervisningen i de enkelte fag, jf. fagbilagene. IT skal i øvrigt inddrages i undervisningen i den udstrækning, det naturligt kan medvirke til at opfylde fagspecifikke formål.

3. Indberetninger og eksamen

3.1 Hvert år foretager skolen en indberetning af brugerkurset efter ministeriets bestemmelse.

3.2 Den øvrige IT-undervisning indberettes efter de enkelte fags bestemmelser. Det gennemgåede stof indgår i læsepensum i de fag, hvori det er læst, og opgives til eksamen efter de pågældende fags bestemmelser.


Bilag 9

Gymnasiebekendtgørelsen

ENGELSK

Maj 1999

1. Identitet og formål

1.1 Engelsk er både færdighedsfag, vidensfag og kulturfag. Blandt fremmedsprogene indtager engelsk som første fremmedsprog en særstilling, dels i kraft af dets plads i undervisningen i folkeskolen, dels fordi så stor en del af kulturbilledet - musik, film og tv, IT - er engelsksproget og endelig i kraft af sprogets rolle som internationalt kommunikationsmiddel. Der er alt i alt tale om en så omfattende og tæt kontakt med sproget, at det som mundtligt udtryksmiddel placerer sig et sted mellem modersmål og fremmedsprog.

1.2 Fagets genstandsområde spænder meget vidt, men hovedindholdet kan beskrives som koncentriske cirkler: Den inderste cirkel, som udgør det centrale i undervisningen, består af arbejdet med britiske og amerikanske tekster. I den næste befinder sig beskæftigelse med andre engelsksprogede kulturer og litteraturer. Den yderste ring omfatter brugen af sproget som internationalt kommunikationsmiddel. Det er centralt for undervisningen i engelsk, at sproget ikke kun er redskab, men at sprog, litteratur og kultur behandles som snævert forbundne størrelser.

SPROGLIG LINJE

OBLIGATORISK NIVEAU (B-niveau)

2. Undervisningsmål

Eleverne skal

opnå og kunne demonstrere forståelse og beherskelse af det engelske sprogs brug af ordklasser, bøjningssystem og syntaks samt opnå et udbygget såvel aktivt som passivt ordforråd

opnå færdighed i skriftlig og mundtlig fremstilling, således at den bliver forståelig, korrekt samt flydende og præcis

kunne benytte en genkendelig, accepteret udtalevariant af engelsk

opnå solid læsefærdighed og almen sprogbevidsthed, blandt andet gennem intensiv læsning af tekster. Herved forstås en læsemåde, hvor læseren erhverver sig en præcis forståelse af alle sproglige enkeltheder og den sammenhæng, de indgår i, samt opsøger og tilegner sig viden om historiske, geografiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i et sådant omfang, at tekstlæsningen får dybde og perspektiv. Med denne læsemåde som redskab skal eleverne kunne arbejde i dybden med analyse og fortolkning af tekster og tekstuddrag og forstå sammenhængen mellem sprog og kultur

opnå færdighed i ekstensiv læsning af tekster. Herved forstås, at eleverne er i stand til at tilegne sig tilstrækkeligt overblik over en tekst til at kunne gengive hovedlinierne i indholdet og sætte den ind i en større sammenhæng, at orientere sig i en større tekstmængde samt at søge relevant baggrundsinformation.

3. Undervisningen

3.1 Læsepensums omfang er 500-700 normalsider ubearbejdede tekster af forskellig sværhedsgrad. Der læses fortrinsvis britiske og amerikanske tekster. Forskellige perioder skal være repræsenteret. Der vælges lødige tekster; dog kan der i begrænset omfang vælges tekster uden hensyn til deres egenværdi, forudsat at de bidrager til forståelsen af sider af den engelsksprogede verden. Tekster, der behandler emner af global interesse og/eller benytter engelsk som internationalt kommunikationsmiddel, kan ligeledes indgå i begrænset omfang.

3.2 Der læses et varieret udvalg af skønlitteratur: Roman, novelle, poesi og drama skal være repræsenteret. Desuden læses et antal sagprosatekster af forskellig type og sværhedsgrad, f. eks. avisartikler, biografier og interviews. Der skal indgå mindst ét længere helt værk i læsepensum.

Andre medier end det trykte ord, f. eks. film og video, skal indgå i undervisningen. Hver time anvendt på arbejdet med sådanne medier omregnes til 6 normalsider i læsepensum.

3.3 Læsepensum tilrettelægges således, at der indgår mindst to særligt studerede emner, hvert normalt omfattende 3-6 tekster. Et emne kan være f. eks. en genre eller et massemedium, en væsentlig kulturel, social eller politisk problemstilling, en periode, et litterært tema eller et forfatterskab. I det ene emne skal der anlægges en historisk synsvinkel.

3.4 Det skriftlige arbejde foregår dels som hjemmearbejde, dels som klasseaktivitet. Til retning og kommentering afleveres 15 friere opgaver à 2-4 sider og 29 opgaver à 1-2 sider.

4. Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

4.2 Den mundtlige prøve

4.2.1 Der afholdes en mundtlig prøve i en opgiven tekst med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 min. og en ekstemporalprøve. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

4.2.2 Til eksamen opgives et intensivt læst udvalg af læsepensum på 125 normalsider, som repræsenterer dels de 4 skønlitterære genrer og sagprosa, dels de særligt studerede emner og et længere helt værk. Ingen enkelt tekst må indgå med over 20 normalsider. Kun tekster, der foreligger i trykt, sproglig form, kan indgå i eksamensopgivelserne. De opgivne tekster kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

4.2.3 Eksamensopgivelser for selvstuderende er ca. 600 sider.

4.2.4 Eksaminator fremlægger i forberedelseslokalet rene eksemplarer af de tekster, der indgår i eksamensopgivelserne. Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af teksten.

4.2.5 Ved prøven i opgiven tekst tages der udgangspunkt i et intensivt læst tekststykke på ca. ½ normalside. Stykket læses op, og under en samtale på engelsk prøves de færdigheder, som er opnået gennem den intensive læsning. Eksaminanden prøves i mundtlig udtryksfærdighed og præcis forståelse af

væsentlige indholdsmæssige og sproglige enkeltheder i det forelagte tekststykke og dettes funktion i helheden

teksten som helhed og den sammenhæng, den indgår i.

Eksaminanden indleder samtalen med en selvstændig præsentation af teksten. Når der er ca. 1/3 af eksaminationstiden tilbage, trækker eksaminanden en ekstemporaltekst på ca. 1/2 normalside af passende leksikalsk og syntaktisk sværhedsgrad. Efter en orienterende gennemlæsning dokumenterer eksaminanden sin forståelse af den engelske tekst ved at oversætte den til dansk.

4.3 Bedømmelseskriterier (mundtlig prøve)

4.3.1 I bedømmelsen indgår den relative sværhedsgrad af såvel den opgivne tekst som af ekstemporalteksten. Følgende momenter indgår i vurderingen:

Oplæsning

forståelse af teksten, som den kommer til udtryk gennem sammenhængende oplæsning

intonation og diktion

Præsentation og samtale

beherskelse af sprogsystemet

leksis og fluency

evne til intensiv læsning og forståelse af enkeltheder

overblik over teksten

evne til at relatere teksten til andre tekster

evne til selvstændig fortolkning og perspektivering

evne til at indgå i en dialog om teksten

Ekstemporalteksten

præcision

overblik

4.3.2 For den samlede mundtlige præstation gives der én karakter, som er udtryk for en helhedsvurdering, hvori præstationen i den opgivne tekst vejer tungere end præstationen i ekstemporalteksten.

4.4 Den skriftlige prøve

Ved den skriftlige prøve, hvortil der gives 4 timer, forelægges der et tekstmateriale på engelsk, evt. suppleret med billedmateriale, og der stilles et antal opgaver, som prøver eksaminandens beherskelse af det engelske sprog, forståelse af forlægget og færdighed i almen skriftlig fremstilling på engelsk. Desuden oversættes en dansk tekst.

4.5 Bedømmelseskriterier (skriftlig prøve)

4.5.1 Bedømmelsen lægger først og fremmest vægt på eksaminandens beherskelse af det engelske sprogsystem, dvs. det engelske sprogs ortografi, morfologi, syntaks, semantik og idiomatik. Det, der vurderes, er, i hvilket omfang sprogets system beherskes.

4.5.2 I besvarelsen af resumeringsopgaver bedømmes desuden, hvor præcist og nuanceret eksaminanden formår med sine egne ord loyalt at gengive hovedpunkterne i forlægget i en kort sammenhængende fremstilling.

4.5.3 I besvarelsen af essayopgaver bedømmes desuden, hvor klart og nuanceret eksaminanden formår i en længere velstruktureret fremstilling at karakterisere og vurdere teksten: dens forløb, karaktertegning, argumentation, forfatterholdning og budskab.

4.5.4 I besvarelsen af andre friere opgavetyper bedømmes desuden, hvor klart og nuanceret eksaminanden formår at gøre rede for og vurdere eller i fiktionsform belyse en problemstilling i forlægget i en kortere sammenhængende fremstilling.

4.5.5 I besvarelsen af oversættelsesopgaver bedømmes desuden, hvor præcist og nuanceret eksaminanden formår at gengive det danske forlæg på engelsk. Indtrykket af besvarelsen af denne opgave indgår som et supplement til det indtryk af eksaminandens sprogbeherskelse, som besvarelsen i øvrigt giver.

4.5.6 Endelig indgår også i bedømmelsen en vurdering af den samlede besvarelses disponering og stoffylde.

4.5.7 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

SPROGLIG LINJE

HØJT NIVEAU (A-niveau)

5. Undervisningsmål

Ud over kravene på obligatorisk niveau skal eleverne

opnå og kunne demonstrere en sikker og nuanceret beherskelse af det engelske sprog, aktivt såvel som passivt

kunne udtrykke sig flydende og varieret med en høj grad af idiomatisk korrekthed og præcision samt med fornemmelse for stillag

opnå en distinkt og fonematisk korrekt udtale

opnå færdighed i at analysere også sprogligt og indholdsmæssigt sværere tekster, moderne såvel som ældre, og kunne anlægge principielle og teoretiske synsvinkler på tekster og emner

kunne anvende deres færdigheder i forskellige ekstensive læsemåder på sprogligt og indholdsmæssigt sværere tekster, herunder tekster på et højere abstraktionsniveau.

6. Undervisningen

6.1 Læsepensums omfang er 400-600 normalsider ubearbejdede tekster, som sprogligt og indholdsmæssigt stiller øgede krav til eleverne i forhold til stof læst på obligatorisk niveau. Der læses fortrinsvis britiske og amerikanske tekster. Forskellige perioder skal være repræsenteret. Der vælges lødige tekster; dog kan der i begrænset omfang vælges tekster uden hensyn til deres egenværdi, forudsat at de bidrager til forståelsen af sider af den engelsksprogede verden. Tekster, der behandler emner af global interesse og/eller benytter engelsk som internationalt kommunikationsmiddel, kan ligeledes indgå i begrænset omfang.

6.2 I læsepensum skal indgå roman, novelle og poesi, samt forskellige typer af sagprosatekster, herunder tidsskriftartikler og essayistik. Der skal indgå et drama af Shakespeare. Derudover læses et antal tekster fra før 1900.

Andre medier end det trykte ord, f. eks. film og video, skal indgå i undervisningen. Hver time anvendt på arbejdet med sådanne medier omregnes til 6 normalsider i læsepensum. Tekster læst på obligatorisk niveau kan ikke indgå.

6.3 Læsepensum tilrettelægges således, at der indgår et særligt studeret emne, normalt omfattende 3-6 tekster. I emnet skal indgå mindst én teoretisk tekst. Et emne kan være f.eks. en genre eller et massemedium, en væsentlig kulturel, social eller politisk problemstilling, en periode, et litterært tema eller et forfatterskab.

6.4 Det skriftlige arbejde foregår dels som hjemmearbejde, dels som klasseaktivitet. Til retning og kommentering afleveres 8 friere opgaver à 4-5 sider og 15 opgaver à 1-1,5 sider.

7. Eksamen

7.1 Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

7.2 Den mundtlige prøve

7.2.1 Der afholdes en mundtlig prøve i en opgiven tekst med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 30 min. og en ekstemporalprøve. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

7.2.2 Elever, der har fulgt undervisningen til eller aflagt prøve på sproglig linjes obligatoriske niveau, opgiver et intensivt læst udvalg på 125 normalsider af læsepensum. De tre skønlitterære genrer, det særligt studerede emne (inkl. teoretisk(e) tekst(er)) og teksterne fra før 1900 skal være repræsenteret. Af det læste drama af Shakespeare opgives mindst 15 og højst 20 normalsider. Ingen enkelt tekst må indgå med mere end 20 normalsider. Kun tekster, der foreligger i trykt, sproglig form, kan indgå i eksamenspensum. De opgivne tekster kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

7.2.3 Elever, der ikke har fulgt undervisningen til eller aflagt prøve på sproglig linjes obligatoriske niveau, opgiver et intensivt læst udvalg på 125 normalsider af et læsepensum på 900 normalsider, der er lig med summen af læsepensum for sproglig linjes obligatoriske niveau og sproglig linjes høje niveau.

7.2.4 Eksamensopgivelser for selvstuderende er ca. 500 sider.

7.2.5 Eksaminator fremlægger i forberedelseslokalet rene eksemplarer af de tekster, der indgår i eksamensopgivelserne. Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af teksten.

7.2.6 Ved prøven i opgiven tekst tages der udgangspunkt i et intensivt læst tekststykke på ca. 3/4 normalside. Stykket læses op, og under en samtale på engelsk prøves de færdigheder, som er opnået gennem den intensive læsning. Eksaminanden prøves i mundtlig udtryksfærdighed og præcis forståelse af

væsentlige indholdsmæssige og sproglige enkeltheder i det forelagte tekststykke og dettes funktion i helheden

teksten som helhed og den sammenhæng, den indgår i.

Eksaminanden indleder samtalen med en selvstændig præsentation af teksten. Når der er ca. 1/3 af eksaminationstiden tilbage, trækker eksaminanden en ekstemporaltekst på ca. 3/4 normalside af passende leksikalsk og syntaktisk sværhedsgrad. Efter en orienterende gennemlæsning dokumenterer eksaminanden sin forståelse af den engelske tekst ved at oversætte den til dansk.

7.3 Bedømmelseskriterier (mundtlig prøve)

7.3.1 I bedømmelsen indgår den relative sværhedsgrad af såvel den opgivne tekst som af ekstemporalteksten. Følgende momenter indgår i vurderingen:

Oplæsning

forståelse af teksten som den kommer til udtryk gennem sammenhængende oplæsning

intonation og diktion

Præsentation og samtale

beherskelse af sprogsystemet

leksis og fluency

evne til intensiv læsning og forståelse af enkeltheder

overblik over teksten

evne til at relatere teksten til andre tekster

evne til selvstændig fortolkning og perspektivering

evne til at indgå i en dialog om teksten

Ekstemporalteksten

præcison

overblik

7.3.2 For den samlede mundtlige præstation gives der én karakter, som er udtryk for en helhedsvurdering, hvori præstationen i den opgivne tekst vejer tungere end præstationen i ekstemporalteksten.

7.4 Den skriftlige prøve

Ved den skriftlige prøve, hvortil der gives 5 timer, forelægges der et tekstmateriale på engelsk, evt. suppleret med billedmateriale, og der stilles et antal opgaver, som prøver eksaminandens beherskelse af det engelske sprog, forståelse af tekstforlægget og færdighed i almen skriftlig fremstilling på engelsk. Desuden oversættes en dansk tekst.

7.5 Bedømmelseskriterier (skriftlig prøve)

7.5.1 Bedømmelsen lægger først og fremmest vægt på eksaminandens beherskelse af det engelske sprogsystem, dvs. det engelske sprogs ortografi, morfologi, syntaks, semantik og idiomatik. Det, der vurderes, er, i hvilket omfang sprogets system beherskes.

7.5.2 I besvarelsen af resumeringsopgaver bedømmes desuden, hvor præcist og nuanceret eksaminanden formår med sine egne ord loyalt at gengive hovedpunkterne i forlægget i en kort sammenhængende fremstilling.

7.5.3 I besvarelsen af essayopgaver bedømmes desuden, hvor klart og nuanceret eksaminanden formår i en længere velstruktureret fremstilling at karakterisere og vurdere teksten: dens forløb, karaktertegning, argumentation, forfatterholdning og budskab.

7.5.4 I besvarelsen af andre friere opgavetyper bedømmes desuden, hvor klart og nuanceret eksaminanden formår at gøre rede for og vurdere eller i fiktionsform belyse en problemstilling i forlægget i en kortere sammenhængende fremstilling.

7.5.5 I besvarelsen af oversættelsesopgaver bedømmes desuden, hvor præcist og nuanceret eksaminanden formår at gengive det danske forlæg på engelsk. Indtrykket af besvarelsen af denne opgave indgår som et supplement til det indtryk af eksaminandens sprogbeherskelse, som besvarelsen i øvrigt giver.

7.5.6 Endelig indgår også i bedømmelsen en vurdering af den samlede besvarelses disponering og stoffylde.

7.5.7 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

8. Den større skriftlige opgave

8.1 Opgaven skal behandle et emne inden for den engelsksprogede kulturkreds, således som dette afspejles i tekster. Ved udarbejdelsen anvendes fagets arbejdsmetoder.

8.2 Primærlitteraturen og dele af sekundærlitteraturen læses på engelsk, således at så godt som alle citater i besvarelsen er på engelsk.

8.3 Der gives en karakter ud fra en helhedsvurdering, som ud over de generelle bedømmelseskriterier i bilag 35 baseres på følgende:

i hvor høj grad primærlitteraturen er forstået

om der er citeret relevant og indsigtsfuldt

om citaterne er en integreret bestanddel af besvarelsen

i hvor høj grad eleven kan bevæge sig fra det refererende til det analyserende og vurderende niveau.

MATEMATISK LINJE

OBLIGATORISK NIVEAU (B-niveau)

9. Undervisningsmål

Eleverne skal

opnå og kunne demonstrere forståelse og beherskelse af det engelske sprogs brug af ordklasser, bøjningssystem og syntaks, samt opnå et udbygget såvel aktivt som passivt ordforråd

opnå færdighed i skriftlig og mundtlig fremstilling, således at den bliver forståelig, korrekt samt flydende og præcis

kunne benytte en genkendelig, accepteret udtalevariant af engelsk

opnå solid læsefærdighed og almen sprogbevidsthed, blandt andet gennem intensiv læsning af tekster. Herved forstås en læsemåde, hvor læseren erhverver sig en præcis forståelse af alle sproglige enkeltheder og den sammenhæng, de indgår i, samt opsøger og tilegner sig viden om historiske, geografiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i et sådant omfang, at tekstlæsningen får dybde og perspektiv. Med denne læsemåde som redskab skal eleverne kunne arbejde i dybden med analyse og fortolkning af tekster og tekstuddrag og forstå sammenhængen mellem sprog og kultur

opnå færdighed i ekstensiv læsning af tekster. Herved forstås, at eleverne er i stand til at tilegne sig tilstrækkeligt overblik over en tekst til at kunne gengive hovedlinierne i indholdet og sætte den ind i en større sammenhæng, at orientere sig i en større tekstmængde, samt at søge relevant baggrundsinformation.

10. Undervisningen

10.1 Læsepensums omfang er 500-700 normalsider ubearbejdede tekster af forskellig sværhedsgrad. Der læses fortrinsvis britiske og amerikanske tekster. Forskellige perioder skal være repræsenteret. Der vælges lødige tekster; dog kan der i begrænset omfang vælges tekster uden hensyn til deres egenværdi, forudsat at de bidrager til forståelsen af sider af den engelsksprogede verden. Tekster, der behandler emner af global interesse og/eller benytter engelsk som internationalt kommunikationsmiddel kan ligeledes indgå i begrænset omfang.

10.2 Der læses et varieret udvalg af skønlitteratur: Roman, novelle, poesi og drama skal være repræsenteret. Desuden læses et antal sagprosatekster af forskellig type og sværhedsgrad, f. eks. avisartikler, biografier og interviews. Der skal indgå mindst ét længere helt værk i læsepensum.

Andre medier end det trykte ord, f.eks. film og video, skal indgå i undervisningen. Hver time anvendt på arbejdet med sådanne medier omregnes til 6 normalsider i læsepensum.

10.3 Læsepensum tilrettelægges således, at der indgår mindst to særligt studerede emner, hvert normalt omfattende 3-6 tekster. Et emne kan være f. eks. en genre eller et massemedium, en væsentlig kulturel, social eller politisk problemstilling, en periode, et litterært tema eller et forfatterskab. I det ene emne skal der anlægges en historisk synsvinkel.

10.4 Det skriftlige arbejde foregår dels som hjemmearbejde dels som klasseaktivitet. Til retning og kommentering afleveres 4 hovedsagelig friere opgaver à 2-4 sider og 8 mindre opgaver à 1-2 sider.

11. Eksamen

11.1 Der afholdes en mundtlig prøve i en opgiven tekst med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 min. og en ekstemporalprøve. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

11.2 Til eksamen opgives et intensivt læst udvalg af læsepensum på 125 normalsider, som repræsenterer dels de 4 skønlitterære genrer og sagprosa dels de særligt studerede emner og et længere helt værk. Ingen enkelt tekst må indgå med over 20 normalsider. Kun tekster, der foreligger i trykt, sproglig form, kan indgå i eksamensopgivelserne. De opgivne tekster kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

11.3 Eksamensopgivelser for selvstuderende er ca. 600 sider.

11.4 Eksaminator fremlægger i forberedelseslokalet rene eksemplarer af de tekster, der indgår i eksamensopgivelserne. Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af teksten.

11.5 Ved prøven i opgiven tekst tages der udgangspunkt i et intensivt læst tekststykke på ca. 1/2 normalside. Stykket læses op, og under en samtale på engelsk prøves de færdigheder, som er opnået gennem den intensive læsning. Eksaminanden prøves i mundtlig udtryksfærdighed og præcis forståelse af

væsentlige indholdsmæssige og sproglige enkeltheder i det forelagte tekststykke og dettes funktion i helheden

teksten som helhed og den sammenhæng den indgår i.

Eksaminanden indleder samtalen med en selvstændig præsentation af teksten. Når der er ca. 1/3 af eksaminationstiden tilbage, trækker eksaminanden en ekstemporaltekst på ca. 1/2 normalside af passende leksikalsk og syntaktisk sværhedsgrad. Efter en orienterende gennemlæsning dokumenterer eksaminanden sin forståelse af den engelske tekst ved at oversætte den til dansk.

11.6 Bedømmelseskriterier (mundtlig prøve)

11.6.1 I bedømmelsen indgår den relative sværhedsgrad af såvel den opgivne tekst som af ekstemporalteksten. Følgende momenter indgår i vurderingen:

Oplæsning

forståelse af teksten som den kommer til udtryk gennem sammenhængende oplæsning

intonation og diktion

Præsentation og samtale

beherskelse af sprogsystemet

leksis og fluency

evne til intensiv læsning og forståelse af enkeltheder

overblik over teksten

evne til at relatere teksten til andre tekster

evne til selvstændig fortolkning og perspektivering

evne til at indgå i en dialog om teksten

Ekstemporalteksten

præcision

overblik

11.6.2 For den samlede mundtlige præstation gives der én karakter, som er udtryk for en helhedsvurdering, hvori præstationen i den opgivne tekst vejer tungere end præstationen i ekstemporalteksten.

MATEMATISK LINJE

HØJT NIVEAU (A-niveau)

12. Undervisningsmål

Ud over kravene på obligatorisk niveau skal eleverne

opnå og kunne demonstrere en sikker og nuanceret beherskelse af det engelske sprog, aktivt såvel som passivt

kunne udtrykke sig flydende og varieret med en høj grad af idiomatisk korrekthed og præcision samt med fornemmelse for stillag

opnå en distinkt og fonematisk korrekt udtale

opnå færdighed i at analysere også sprogligt og indholdsmæssigt sværere tekster, moderne såvel som ældre, og kunne anlægge principielle og teoretiske synsvinkler på tekster og emner

kunne anvende deres færdigheder i forskellige ekstensive læsemåder på sprogligt og indholdsmæssigt sværere tekster, herunder tekster på et højere abstraktionsniveau.

13. Undervisningen

13.1 Læsepensums omfang er 400-600 normalsider ubearbejdede tekster, som sprogligt og indholdsmæssigt stiller øgede krav til eleverne i forhold til stof læst på obligatorisk niveau. Der læses fortrinsvis britiske og amerikanske tekster. Forskellige perioder skal være repræsenteret. Der vælges lødige tekster; dog kan der i begrænset omfang vælges tekster uden hensyn til deres egenværdi, forudsat at de bidrager til forståelsen af sider af den engelsksprogede verden. Tekster, der behandler emner af global interesse og/eller benytter engelsk som internationalt kommunikationsmiddel kan ligeledes indgå i begrænset omfang.

13.2 I læsepensum skal indgå roman, novelle, poesi og drama. Desuden læses forskellige typer af sagprosatekster, herunder tidsskriftartikler og essayistik. Der læses et antal tekster fra før 1900. Hvis der læses et drama af Shakespeare, er kravene om drama og tekster fra før 1900 opfyldt. Der læses et antal sagprosatekster, herunder teoretiske tekster, som ud fra en samfundsmæssig og kulturel synsvinkel belyser en eller flere væsentlige naturvidenskabelige eller teknologiske problemstillinger; skønlitterære tekster kan også indgå.

Andre medier end det trykte ord, f.eks. film og video, skal indgå i undervisningen. Hver time anvendt på arbejdet med sådanne medier omregnes til 6 normalsider i læsepensum. Tekster læst på obligatorisk niveau kan ikke indgå.

13.3 Læsepensum tilrettelægges således, at der indgår et særligt studeret emne, normalt omfattende 3-6 tekster. I emnet skal indgå mindst én teoretisk tekst. Et emne kan være f.eks. en genre eller et massemedium, en væsentlig kulturel, social eller politisk problemstilling, en periode, et litterært tema eller et forfatterskab. Et drama af Shakespeare kan indgå i stedet for det særligt studerede emne.

13.4 Det skriftlige arbejde foregår dels som hjemmearbejde, dels som klasseaktivitet. Til retning og kommentering afleveres 8 friere opgaver à 4-5 sider og 15 opgaver à 1-1,5 sider.

14. Eksamen

14.1 Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

14.2 Den mundtlige prøve

14.2.1 Der afholdes en mundtlig prøve i en opgiven tekst med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 30 min. og en ekstemporalprøve. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

14.2.2 Elever, der har fulgt undervisningen til eller aflagt prøve på matematisk linjes obligatoriske niveau, opgiver et intensivt læst udvalg på 125 normalsider af læsepensum. De fire skønlitterære genrer, det særligt studerede emne (inkl. teoretisk(e) tekst(er)) og teksterne fra før år 1900 skal være repræsenteret. Fra de tekster, der belyser naturvidenskabelige eller teknologiske problemstillinger, opgives mindst 15 og højst 20 normalsider. Ingen enkelt tekst må indgå med mere end 20 normalsider. Kun tekster, der foreligger i trykt, sproglig form, kan indgå i eksamenspensum. De opgivne tekster kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

14.2.3 Elever, der ikke har gennemført undervisningen på eller aflagt prøve på matematisk linjes obligatoriske niveau, opgiver et intensivt læst udvalg på 125 normalsider af et læsepensum på 900 normalsider, der er lig med summen af læsepensum for matematisk linjes obligatoriske niveau og matematisk linjes høje niveau.

14.2.4 Eksamensopgivelser for selvstuderende er ca. 500 sider.

14.2.5 Eksaminator fremlægger i forberedelseslokalet rene eksemplarer af de tekster, der indgår i eksamensopgivelserne. Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af teksten.

14.2.6 Ved prøven i opgiven tekst tages der udgangspunkt i et intensivt læst tekststykke på ca. 3/4 normalside. Stykket læses op, og under en samtale på engelsk prøves de færdigheder, som er opnået gennem den intensive læsning. Eksaminanden prøves i mundtlig udtryksfærdighed og præcis forståelse af

væsentlige indholdsmæssige og sproglige enkeltheder i det forelagte tekststykke og dettes funktion i helheden

teksten som helhed og den sammenhæng, den indgår i.

Eksaminanden indleder samtalen med en selvstændig præsentation af teksten. Når der er ca. 1/3 af eksaminationstiden tilbage, trækker eksaminanden en ekstemporaltekst på ca. 3/4 normalside af passende leksikalsk og syntaktisk sværhedsgrad. Efter en orienterende gennemlæsning dokumenterer eksaminanden sin forståelse af den engelske tekst ved at oversætte den til dansk.

14.3 Bedømmelseskriterier (mundtlig prøve)

14.3.1 I bedømmelsen indgår den relative sværhedsgrad af såvel den opgivne tekst som af ekstemporalteksten. Følgende momenter indgår i vurderingen:

Oplæsning

forståelse af teksten som den kommer til udtryk gennem sammenhængende oplæsning

intonation og diktion

Præsentation og samtale

beherskelse af sprogsystemet

leksis og fluency

evne til intensiv læsning og forståelse af enkeltheder

overblik over teksten

evne til at relatere teksten til andre tekster

evne til selvstændig fortolkning og perspektivering

evne til at indgå i en dialog om teksten

Ekstemporalteksten

præcision

overblik

14.3.2 For den samlede mundtlige præstation gives der én karakter, som er udtryk for en helhedsvurdering, hvori præstationen i den opgivne tekst vejer tungere end præstationen i ekstemporalteksten.

14.4 Den skriftlige prøve

Ved den skriftlige prøve, hvortil der gives 5 timer, forelægges der et tekstmateriale på engelsk, evt. suppleret med billedmateriale, og der stilles et antal opgaver, som prøver eksaminandens beherskelse af det engelske sprog, forståelse af tekstforlægget og færdighed i almen skriftlig fremstilling på engelsk. Desuden oversættes en dansk tekst.

14.5 Bedømmelseskriterier (skriftlig prøve)

14.5.1 Bedømmelsen lægger først og fremmest vægt på eksaminandens beherskelse af det engelske sprogsystem, dvs. det engelske sprogs ortografi, morfologi, syntaks, semantik og idiomatik. Det, der vurderes, er, i hvilket omfang sprogets system beherskes.

14.5.2 I besvarelsen af resumeringsopgaver bedømmes desuden, hvor præcist og nuanceret eksaminanden formår med sine egne ord loyalt at gengive hovedpunkterne i forlægget i en kort sammenhængende fremstilling.

14.5.3 I besvarelsen af essayopgaver bedømmes desuden, hvor klart og nuanceret eksaminanden formår i en længere velstruktureret fremstilling at karakterisere og vurdere teksten: dens forløb, karaktertegning, argumentation, forfatterholdning og budskab.

14.5.4 I besvarelsen af andre friere opgavetyper bedømmes desuden, hvor klart og nuanceret eksaminanden formår at gøre rede for og vurdere eller i fiktionsform belyse en problemstilling i forlægget i en kortere sammenhængende fremstilling.

14.5.5 I besvarelsen af oversættelsesopgaver bedømmes desuden, hvor præcist og nuanceret eksaminanden formår at gengive det danske forlæg på engelsk. Indtrykket af besvarelsen af denne opgave indgår som et supplement til det indtryk af eksaminandens sprogbeherskelse, som besvarelsen i øvrigt giver.

14.5.6 Endelig indgår også i bedømmelsen en vurdering af den samlede besvarelses disponering og stoffylde.

14.6 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

15. Den større skriftlige opgave

15.1 Opgaven skal behandle et emne inden for den engelsksprogede kulturkreds, således som dette afspejles i tekster. Ved udarbejdelsen anvendes fagets arbejdsmetoder.

15.2 Primærlitteraturen og dele af sekundærlitteraturen læses på engelsk, således at så godt som alle citater i besvarelsen er på engelsk.

15.3 Der gives en karakter ud fra en helhedsvurdering, som ud over de generelle bedømmelseskriterier i bilag 35 baseres på følgende:

i hvor høj grad primærlitteraturen er forstået

om der er citeret relevant og indsigtsfuldt

om citaterne er en integreret bestanddel af besvarelsen

i hvor høj grad eleven kan bevæge sig fra det refererende til det analyserende og vurderende niveau.


Bilag 10

Gymnasiebekendtgørelsen

ERHVERVSØKONOMI

Maj 1999

1. Identitet og formål

1.1 Erhvervsøkonomi beskæftiger sig med private og offentlige virksomheder og med deres idémæssige og økonomiske drivkræfter. I samspillet mellem virksomhederne og deres danske og internationale omgivelser ligger en stor del af samfundets dynamik.

1.2 Erhvervsøkonomi arbejder med aktuelle og virkelighedsnære problemstillinger, idet konkrete virksomheder analyseres og vurderes. Samtidig inddrages den erhvervsøkonomiske teori for at skabe struktur og forståelse. I samarbejde med virksomheder demonstreres bl.a. erhvervslivets kvalifikationskrav og arbejdsformer, således at den enkelte bliver bevidst om sine handlemuligheder i job og arbejdslivet. Gennem problemorienterede arbejdsformer, som svarer til virksomhedernes, udvikles elevernes initiativ og selvstændighed og deres evne til erhvervsøkonomisk problemformulering og problemløsning.

MELLEMNIVEAU (C-niveau)

2. Undervisningsmål

Eleverne skal

have forståelse for virksomheders idémæssige grundlag og på baggrund heraf kunne vurdere forskellige strategiske muligheder

have indsigt i konkurenceformer og markedsføring samt kunne anvende dette på forskellige markeder

have indsigt i forskellige måder at lede en virksomhed på, herunder økonomistyring og personalepolitik

have viden om forskellige regnskabsformer og en forståelse for årsregnskabets opbygning og på den baggrund kunne analysere og vurdere en virksomheds økonomiske forhold samt kunne opstille et budget for en mindre virksomhed

have viden om forskellige organisationsmodeller, kendskab til konkrete virksomheders organisation og på denne baggrund kunne analysere og vurdere virksomheders organisatoriske forhold

kunne afveje de mange forskellige faktorer, der påvirker en virksomheds beslutninger mod hinanden, og på den baggrund give en begrundet vurdering af virksomhedens udviklingsmuligheder

have viden om de kvalifikationer, som efterspørges i erhvervslivet, og om vilkår for etablering af nye virksomheder.

3. Undervisningen

3.1 Virksomheden anskues som en helhed, således at de valgte emner og eksempler sikrer, at eleverne kan analysere grundlaget for virksomhedens beslutninger og strategi. Der lægges vægt på samspillet mellem interne og eksterne såvel som økonomiske og organisatoriske relationer. Omgivelserne inddrages i det omfang, det er relevant for at forstå virksomhedernes handlemåde.

3.2 I undervisningen arbejdes der med cases. En case er et problemorienteret, erhvervsøkonomisk undervisningseksempel. Materialet kan være en konkret virksomhed, en konstrueret problemstilling eller et virksomhedsspil. En case indeholder således elementer af den erhvervsøkonomiske teori og praksis.

3.3 I undervisningen indgår kontakt til virksomheder og erhvervsliv i form af virksomhedsbesøg, praktik, organisationsbesøg eller anvendelse af gæstelærere. Herved skabes der sammenhæng mellem den teoretiske undervisning og den erhvervsmæssige virkelighed.

3.4 Det skriftlige arbejde indgår i undervisningen for at opøve fagets metoder og for at skabe overblik og helhed i fagets problemstillinger. Eleverne skal i tilknytning til undervisningen udarbejde opgaver på forskellige niveauer. De spænder fra opgaver med en enkel problemstilling, der ofte løses i tilknytning til arbejdet i den enkelte time, til opgaver, der indeholder en selvstændig analyse og vurdering af det valgte emne. Eleverne udarbejder desuden en projektrapport med udgangspunkt i en erhvervsøkonomisk problemstilling. Det skriftlige arbejde, herunder projektrapporten, ligger enten i undervisningstiden eller erstatter den almindelige forberedelse.

3.5 I det samlede forløb indgår mindst én sammenhængende periode, hvor eleverne trænes i at arbejde selvstændigt med forskellige arbejdsmetoder.

3.6 For at styrke den mundtlige udtryksfærdighed laver eleverne i forbindelse med undervisningen kortere og længere oplæg og præsentationer, ligesom de inddrages i diskussioner af faglige problemstillinger.

3.7 IT, herunder anvendelse af databaser og søgning på internettet, indgår i undervisningen.

3.8 Læsepensum er på 225-275 sider, hvoraf 75-125 sider skal være cases og materiale i tilknytning til projektarbejdet.

4. Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

4.2 Til eksamen opgives ca. 200 sider læst stof, heraf 50-100 sider casemateriale og lignende. Heri indgår mindst 10 sider elevproduceret materiale.

4.3 Hjælpemidler

4.3.1 I forberedelsestiden: Det materiale, der er udleveret til spørgsmålet, samt materiale og hjælpemidler efter eget valg.

4.3.2 Under eksaminationen: Notater foretaget i forberedelsestiden samt det til spørgsmålet udleverede materiale. Det opgivne elevproducerede materiale skal medbringes og kan inddrages i eksaminationen. Selvstuderende medbringer elevproduceret materiale i det omfang, de har udarbejdet et sådant.

4.4 Der stilles ét eksamensspørgsmål. Det skal være udbygget med underspørgsmål med stigende sværhedsgrad på en sådan måde, at eksaminanden får mulighed for at demonstrere overblik over centrale dele af pensum og vise evne til selvstændig perspektivering.

4.5 Eksamensspørgsmål stilles i tilknytning til et udleveret materiale, der er ukendt for eksaminanden, men af samme karakter som det, der er benyttet i undervisningen. Det udleverede materiale skal knytte an til aktuelle forhold. Det skal give eksaminanden udgangspunkt for at eksemplificere og perspektivere den teoretiske del af pensum. Spørgsmål og det udleverede materiale skal have et indhold og omfang, der muliggør, at eksaminanden kan udnytte forberedelsestiden hensigtsmæssigt.

4.6 Bedømmelseskriterier

4.6.1 Ved bedømmelsen af eksamenspræstationen lægges der vægt på i hvor høj grad eksaminanden er i stand til at opfylde de af fagets mål, som er relevante for det stillede eksamensspørgsmål.

4.6.2 Bedømmelsen sker på grundlag af, i hvor høj grad eksaminanden kan

forstå og fremstille sin forståelse af det udleverede materiale

udvælge elementer fra det udleverede materiale, der er relevante for problemstillingen i spørgsmålet

demonstrere viden om centrale dele af pensum

anvende et erhvervsøkonomisk begrebsapparat

analysere og perspektivere det udleverede materiale ud fra sin teoretiske viden og faglig baggrundsviden

strukturere et erhvervsøkonomisk stof og formidle det klart og overbevisende

levere en faglig argumentation for sin stillingtagen til det stillede eksamensspørgsmål.

4.6.3 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.


Bilag 11

Gymnasiebekendtgørelsen

FILM OG TV

Maj 1999

1. Identitet og formål

1.1 Fagets kerneområde er de levende billeder (film, tv, video) i en æstetisk og kommunikativ sammenhæng. De levende billeder giver os information, viden, oplevelse og underholdning - og de påvirker i stigende grad vore værdinormer, holdninger, tænkemåder og handlinger. Ny teknologi har gjort medieudbuddet både større og mere differentieret i et tempo, der ikke tidligere er set i historien. Elektroniske medier åbner stadig nye muligheder for at kommunikere med andre og lave egne produktioner. En udvikling, der rummer muligheden for en demokratisering af medierne, især regionalt gennem lokalradio og -tv. På denne baggrund er det et vigtigt formål for faget at udruste eleverne med de nødvendige værktøjer til at kunne afkode, analysere og fortolke de levende billeder samt selektere i det store medieudbud.

1.2 Faget giver eleverne mulighed for indsigt, oplevelse, skabende virksomhed og perspektiv på mediernes udtryks- og organisationsformer, set i en national og international sammenhæng. Herved får eleverne mulighed for at blive aktive og bevidste brugere og forbrugere af de elektroniske medier og film.

MELLEMNIVEAU (C-niveau)

2. Undervisningsmål

2.1 Undervisningen skal udvikle elevernes evne til at udtrykke sig selvstændigt og kreativt i billed- og lydmedierne samt udvikle deres evne til analyse og fortolkning af medieproduktioner.

2.2 Målet med undervisningen er, at eleverne

opnår grundlæggende viden om film- og tv-sproget og dets dramaturgi

udvikler deres skabende evner ved at fremstille egne produktioner

opnår færdighed i at planlægge og producere medieproduktioner

er i stand til at tilpasse udtryksform og valg af medie med indhold

er i stand til kritisk at vurdere produktionsprocessen og det færdige produkt samt foreslå forbedringer

opnår færdighed i at analysere, fortolke og vurdere billed- og lydproduktioner

opnår viden om forskellige, væsentlige genrer og programtyper

opnår viden om forskellige aspekter af de levende billeders historie med vægt på samspillet mellem medier, kultur og samfund

opnår viden om væsentlige aspekter i mediestrukturer og organisationsformer i et historisk og aktuelt perspektiv

Desuden er det er mål for undervisningen, at eleverne får mulighed for at opleve medier som kunst og som kulturformidler.

3. Undervisningen

3.1 Fagets praktiske og teoretiske discipliner tilrettelægges med en ligelig vægtning i den samlede undervisning. Der skal tilstræbes en sammenhæng mellem det praktiske og det teoretiske arbejde.

3.2 Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i en gennemgang af film- og tv-sproget, dets virkemidler og dramaturgi samt det til rådighed stående apparatur.

3.3 Den praktiske del af undervisningen består af fremstilling af medieproduktioner. Undervisningen skal omfatte samtlige faser i en medieproduktion: ideudvikling, udarbejdelse af synopsis/drejebog/storyboard, research, optagelse, klipning/editering, lydlægning, forevisning og evaluering.

3.4 Den teoretiske del af undervisningen tilrettelægges i afgrænsede emner, perioder eller temaer. De valgte undervisningsforløb skal være alsidigt sammensat med hensyn til valg af medie og indhold. Undervisningen skal omfatte både film og tv, som kan behandles hver for sig eller kan integreres i samme undervisningsforløb.

3.5 I den samlede undervisning skal der indgå 8-12 værker (film- og tv-produktioner). Et værk kan erstattes af citater. Derudover skal der læses 75-100 sider tekst, inkl. tekster om film- og tv-sproget, dets virkemidler og dramaturgi samt tekster om praktisk medieproduktion.

4. Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve, der består af to dele:

a) En mundtlig gruppeprøve baseret på det praktiske arbejde. Eksaminationstiden er 15 min. pr. eksaminand.

b) En individuel mundtlig prøve i det teoretiske arbejde med en forberedelsestid og en eksaminationstid på hver 30 min., inkl. instruktion og materialeudlevering.

4.2 Der eksamineres 1 1/3 eksaminander i timen (inkl. censur).

4.3 Eksamensopgivelser

Til eksamen opgives:

En eksamensproduktion i et billed/lyd-medie, som skal bestå af gruppens egne optagelser.

Mindst to teoretiske forløb med hver 3-6 film eller tv-produktioner afhængig af længde, genre og programtype. Et værk (film- eller tv-produktion) kan erstattes af citater. Både film og tv skal være repræsenteret i opgivelserne. Til de teoretiske forløb skal der opgives mindst 75 sider, hvoraf halvdelen må være tekster om film- og tv-sproget, dets virkemidler og dramaturgi.

4.4 Eksamensopgivelser for selvstuderende

En individuelt udarbejdet eksamensproduktion af mindst 5 min. varighed i et billed/lyd-medie, som skal bestå af egne optagelser. Produktionen er udgangspunkt for eksaminationen i praktisk medieproduktion og er en betingelse for at kunne aflægge eksamen. Denne eksamination afløser gruppeprøven. Elever på særlige vilkår kan indstille sig til eksamen i den gruppeproduktion, der er udarbejdet i undervisningen, men skal eksamineres individuelt.

Mindst to teoretiske forløb, hver med mindst 5 film eller tv-produktioner afhængig af længde, genre og programtype. Et værk (film- eller tv-produktion) kan erstattes af citater. Både film og tv skal være repræsenteret i opgivelserne. Til de teoretiske forløb skal der opgives ca. 100 sider, hvoraf halvdelen må være tekster om film- og tv-sproget, dets virkemidler og dramaturgi.

4.5 Praktiske forhold i forbindelse med eksamen

4.5.1 Som en undtagelse fra reglen om, at eksaminator senest 7 dage før eksamensdagen skal sende eksamensproduktioner, eksamenscitater og -spørgsmål, kan f.eks. lyd/dias-produktioner af praktiske årsager vises for censor, umiddelbart inden eksaminationen påbegyndes.

4.5.2 Prøven i praktisk medieproduktion (gruppeprøven) og prøven i teoretisk medieanalyse (den individuelle prøve) afholdes samme dag. Gruppeprøven skal afvikles før den individuelle prøve.

4.5.3 Det nødvendige udstyr skal forefindes i forberedelseslokalet og i eksamenslokalet. Eksaminanden betjener selv apparaturet.

4.5.4 Eksamensspørgsmålene skal dække alle dele af eksamensopgivelserne med en rimelig fordeling på de enkelte forløb. Der udformes normalt så mange eksamensspørgsmål til et hold, at det ikke er nødvendigt at lade enslydende spørgsmål gå igen inden for holdet, men for store hold kan det undertiden være nødvendigt at lade enkelte af spørgsmålene optræde 2 gange.

4.5.5 Grundlaget for gruppeprøven (a) er gruppens medieproduktion samt gruppedeltagernes indledende oplæg. Gruppeprøven forløber som en samtale mellem eksaminator, censor og eksaminanderne. Citater fra medieproduktionen kan på foranledning af gruppen, eksaminator eller censor fremvises under eksamensforløbet. Eksaminanderne skal bedømmes individuelt.

4.5.6 Den individuelle, teoretiske prøve (b) sker på grundlag af et ikke gennemgået billed/lydmedie-citat, eventuelt suppleret med trykt materiale. Citatet skal vælges således, at gennemgået stof kan inddrages i eksaminationen. Eksamenscitaterne skal ledsages af et ark indeholdende de nødvendige credits samt eventuelt vejledende spørgsmål, som gør det klart for eksaminanden, hvilket perspektiv der ønskes anlagt. Eksamenscitaterne bør ikke være længere end 6-7 min. Hvert eksamenscitat skal placeres på et selvstændigt lagermedie som f.eks. bånd, hvor der ikke findes andet billed-/lydmateriale.

4.6 Bedømmelseskriterier

4.6.1 Gruppeprøven (herunder eksamensproduktionen) og den individuelle, teoretiske prøve vægtes lige.

a) Gruppeprøven og eksamensproduktionen

Ved gruppeprøven er det eksamensproduktionen, der først og fremmest skal indgå i bedømmelsen. Ved bedømmelsen af eksamensproduktionen lægges der vægt på

om den valgte historie er fortalt i en form, der er hensigtsmæssig for den tilsigtede målgruppe

om produktionen afspejler, at den nødvendige research er foretaget

hvordan produktionen forholder sig til den valgte genre og de konventioner, der kan være knyttet til netop denne genre, herunder også om der eventuelt er tale om bevidste brud på disse konventioner

hvordan produktionen er opbygget (dramaturgi), og ved journalistiske produktioner også hvordan stoffet er vinklet

hvordan den valgte historie er fortalt visuelt, herunder vurderes billedbeskæringer, billedopbygning og -skarphed, kameravinkler og -bevægelser, lyssætning etc.

anvendelsen af lydsiden

produktionens klipning og klipperytme

produktionens ide, fantasifuldhed og originalitet.

Ved vurderingen af eksamensproduktionen er der ingen af de anførte forhold, der bør vurderes isoleret, men de bør alle indgå i den samlede vurdering af produktionen.

Ved gruppeprøven lægges der i vurderingen vægt på gruppemedlemmernes mediebevidsthed, som den f. eks. kan fremgå af deres redegørelse for valg af forskellige løsninger af såvel fortællemæssig som teknisk art - samt hvilken analytisk og kritisk distance gruppemedlemmerne har til deres egen produktion.

b) Den individuelle, teoretiske prøve

Følgende faktorer indgår i bedømmelsen af eksaminandens præstation i den teoretiske del af eksamen:

I hvilken grad eksaminanden formår at

afkode det udleverede citat for dets udtryksmæssige virkemidler

anvende disse iagttagelser i den indholdsmæssige analyse og fortolkning af citatet

anvende den film- og tv-sproglige terminologi

redegøre for eventuelle overordnede strukturer i citatet

perspektivere citatet til gennemgået stof

demonstrere overblik og sammenhængende forståelse.

4.6.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.


 


Bilag 12

Gymnasiebekendtgørelsen

FILOSOFI

Maj 1999

1. Identitet og formål

1.1 Filosofi behandler de spørgsmål, som er grundlæggende både inden for det praktiske liv og inden for alle fag og videnskaber. Det er filosofiens væsen på tværs af de faglige og videnskabelige grænser at stille stadig dybere spørgsmål og kritisk overveje mulige svar.

1.2 Gymnasiefaget filosofi har sit tyngdepunkt i arbejdet med filosofiske emner og problemstillinger med forankring i den filosofiske tradition.

1.3 Beskæftigelsen med filosofiens mangeartede forståelsesmodeller og problemstillinger muliggør tilegnelsen af en klarere omverdensforståelse og herigennem tillige en klarere selvforståelse. Den fremmer samtidig en systematisk og kritisk tænkning og evnen til at argumentere.

MELLEMNIVEAU (C-niveau)

2. Undervisningsmål

Målet med undervisningen er, at eleverne

opnår viden om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund og natur og vedrørende almene forudsætninger for erkendelse og handlen

opnår et grundlæggende kendskab til discipliner, begreber og metoder inden for faget

opnår kendskab til filosofiske problemers og teoriers historiske og systematiske sammenhæng

kan formulere, analysere og forholde sig til filosofiske spørgsmål

forstår, hvorledes filosofiske opfattelser er involveret i den menneskelige erkendelse og handlen.

3. Undervisningen

3.1 Der læses 3-4 emner, således at alle de følgende emnekredse bliver repræsenteret:

mennesket og dets symboler

samfundet og historien

naturen og teknikken.

3.2 Arbejdet baseres på læsningen af primærtekster og sekundærlitteratur. Der læses 150-225 normalsider primærtekster.

3.3 Mindst ét emne behandles såvel historisk som systematisk ud fra et større antal primærtekster.

4. Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

4.2 Eksamensopgivelser er 100-150 normalsider primærtekster svarende til 2/3 af det læste stof og skal være fordelt på mindst 3 af de emner, undervisningen har omfattet.

4.3 Eksamensopgivelser for selvstuderende er ca. 225 normalsider primærtekster med tilhørende sekundærlitteratur.

4.4 Der eksamineres i en læst tekst, evt. suppleret med andet materiale. Tekstmaterialet må ikke overstige 2 normalsider. Teksten skal forsynes med vejledende spørgsmål, hvoraf det fremgår, på hvilken måde teksten skal indgå i besvarelsen. Der udformes normalt så mange spørgsmål til et hold, at det ikke er nødvendigt at lade enslydende spørgsmål gå igen inden for holdet, men for store hold kan det undertiden være nødvendigt at lade enkelte af spørgsmålene optræde 2 gange.

4.5.Eksaminanden prøves i sin evne til at formulere, analysere og forholde sig til det eller de filosofiske problemer, eksamensteksten indeholder. Eksaminanden prøves endvidere i sin evne til at fremdrage væsentlige sider af det emne, eksamensspørgsmålet repræsenterer, og til at deltage i en uddybende drøftelse.

4.6 Bedømmelseskriterier

4.6.1 Som vurderingskriterier indgår:

Brug af teksten

Er behandlingen af teksten dækkende i forhold til den stillede opgave?

Er tekstgennemgangen båret af problembevidsthed og overblik?

Giver eksaminanden på egen hånd belæg i teksten?

Faglig viden

Er eksaminanden fortrolig med relevante teorier, problemstillinger og begreber i faget?

Kan eksaminanden på egen hånd gøre brug af denne viden?

Metodiske færdigheder

Er fremstillingen veldisponeret?

Har eksaminanden et operationelt filosofisk sprog?

Evner eksaminanden at fremstille og analysere de filosofiske tankegange?

Anvendelse af de filosofiske færdigheder

Kan eksaminanden på relevant måde sammenligne og perspektivere de filosofiske teorier?

Kan eksaminanden forholde sig kritisk ræsonnerende?

Kan eksaminanden indgå i en uddybende samtale?

4.6.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.


 


Bilag 13 a

Gymnasiebekendtgørelsen

FRANSK BEGYNDERSPROG

Maj 1999

1. Identitet og formål

1.1 Fransk er både færdighedsfag, vidensfag og kulturfag. Som romansk sprog åbner fransk for kendskab til kulturer, der spiller en væsentlig rolle i store dele af verden. Fransk fungerer desuden som almindeligt kommunikationsmiddel i europæiske og i andre internationale sammenhænge. Fransk er samtidig en genvej til forståelsen af andre romanske sprog.

1.2 Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog som kommunikations- og erkendelsesmiddel. Mødet med de mange forskellige kulturer, det franske sprog giver adgang til, bidrager til en øget omverdensforståelse. Gennem studiet af den fransksprogede litteratur og andre kulturelle udtryksformer sættes elevens egen kulturelle baggrund i relief.

OBLIGATORISK NIVEAU (C-niveau)

2. Undervisningsmål

Eleverne skal

intensivt og ekstensivt kunne læse og forstå en lettere, ubearbejdet fransksproget tekst

kunne forstå talt fransk, som ikke frembyder særlige vanskeligheder, og i et enkelt sprog redegøre for de studerede tekster og emner samt indgå i en samtale om dem på fransk

i et enkelt sprog kunne udtrykke sig skriftligt på fransk, bl.a. om de studerede emner

have et elementært, alment ordforråd samt et ordforråd, der er relevant for de studerede tekster og emner

beherske de franske udtaleregler tilstrækkeligt til at kunne læse op og tale på et forståeligt fransk

have et godt kendskab til elementær fransk morfologi og syntaks samt til den relevante grammatiske terminologi

kunne benytte tosprogede ordbøger og en elementær fransk grammatik

have kendskab til Frankrig og et eller flere andre fransksprogede lande. De skal have særligt kendskab til historiske og kulturelle forhold, der har relevans for de studerede emner

kunne fremdrage væsentlige sider af de læste tekster.

3. Undervisningen

3.1 Læsepensum

3.1.1 Der læses mindst 120 normalsider ud over begynderstoffet, som anslås til ca. 50 normalsider. I læsepensum skal indgå tekster fra Frankrig og andre fransksprogede lande. Pensum vedrørende andre fransksprogede lande skal omfatte mindst 10 normalsider ubearbejdet tekst. Pensum sammensættes med hovedvægt på tekster, der bidrager til at give eleverne et nuanceret billede af Frankrig og andre fransksprogede lande.

3.1.2 I læsepensum kan indgå indtil 15 timers arbejde med av-materiale som f. eks. film og video, svarende til 30 normalsider, idet 1 times arbejde svarer til 2 normalsider.

3.1.3 Til retning og kommentering afleveres 5 skriftlige opgaver à 1-2 sider samt 7 skriftlige opgaver à ½-1 side.

3.2 Undervisningens indhold

3.2.1 I centrum for undervisningen står en tekst eller andet materiale, der rejser væsentlige tematiske, kulturelle eller historiske problemstillinger.

3.2.2 I forbindelse med tekstlæsningen gives en indføring i Frankrigs og andre fransksprogede landes historiske og kulturelle forhold. Væsentlige sider af teksterne fremdrages og analyseres.

3.2.3 En del af undervisningstiden skal bruges til at arbejde med fagets skriftlige dimension. Forskellige opgavetyper skal indgå i arbejdet, herunder opgaver i tilknytning til de læste tekster.

4. Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve på basis af en opgiven tekst og en ekstemporaltekst med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 50 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen. Opgiven tekst og ekstemporaltekst trækkes hver for sig.

4.2 Der opgives 60 normalsider af det læste stof fordelt på mindst tre tekster/temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 25 normalsider. Der må kun opgives ubearbejdede tekster. Stof fra begynderbøger kan ikke indgå i eksamensopgivelserne. De opgivne tekster kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

4.3 Selvstuderende opgiver 120 normalsider fordelt på mindst fem tekster/temaer. Der må kun opgives ubearbejdede tekster. Stof fra begynderbøger kan ikke indgå i eksamenspensum. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 40 normalsider. De opgivne tekster kan ledsages af billedmateriale.

4.4 Eksaminator fremlægger i forberedelseslokalet rene eksemplarer af de tekster, der indgår i eksamensopgivelserne. Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af teksten.

4.5 Der prøves i et ulæst prosastykke på 1½ normalside, valgt af censor, og i ½ normalside af det opgivne stof. Ekstemporalteksten skal være forsynet med linjetæller og en indledning på dansk. Til oversættelsesdelen kan opgives 5-6 gloser. Referatdelen glosseres ikke, medmindre det drejer sig om nødvendige realkommentarer eller specielle gloser.

Ved eksaminationen oversættes den første tredjedel normalside af ekstemporalteksten. Resten refereres i hovedpunkter på dansk. Det opgivne tekststykke læses op og anvendes som udgangspunkt for samtale på fransk. Ved en svag præstation i samtalen skal den afsluttende del afrundes på dansk.

4.6 Bedømmelseskriterier

4.6.1 Ved bedømmelsen lægges der vægt på, at eksaminanden

oversætter nogenlunde præcist til dansk

kan give et relevant og kortfattet referat, der medtager hovedpunkter, og som viser overblik over teksten

kan læse op og tale på fransk, således at de enkelte lyd og ord samt grammatiske og betydningsmæssige helheder fremtræder klart. Udtalen skal bedømmes under både oplæsning og samtale

udtrykker sig flydende og naturligt. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen

kan fremdrage væsentlige sider af teksten.

En eventuel, afsluttende kommentar på dansk bedømmes på sit indhold.

4.6.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

HØJT NIVEAU (B-niveau)

5. Undervisningsmål

Eleverne skal

intensivt og ekstensivt kunne læse og forstå en ubearbejdet, moderne fransksproget tekst

kunne forstå talt fransk, redegøre for de studerede tekster og emner og indgå i en samtale om dem på et enkelt og nogenlunde flydende fransk

kunne udtrykke sig skriftligt på fransk i et varieret og nogenlunde korrekt sprog

have et alment ordforråd samt et ordforråd, der er relevant for de studerede tekster og emner

beherske de franske udtaleregler tilstrækkeligt til at kunne læse op og tale på et forståeligt og nogenlunde præcist fransk

have et solidt kendskab til elementær fransk morfologi og syntaks og beherske den relevante grammatiske terminologi

kunne benytte såvel et- som tosprogede ordbøger, en fransk grammatik samt andre håndbøger

have kendskab til væsentlige sider af Frankrigs og et eller flere andre fransksprogede landes historie og kultur

kunne analysere og diskutere væsentlige sider af en læst tekst.

6. Undervisningen

6.1 Læsepensum

6.1.1 Der læses mindst 150 normalsider ubearbejdet tekst. I læsepensum skal indgå tekster fra Frankrig og andre fransksprogede lande. Pensum vedrørende andre fransksprogede lande skal omfatte mindst 25 normalsider ubearbejdet tekst. Der kan i læsepensum ikke indgå stof læst på obligatorisk niveau.

6.1.2 I læsepensum kan indgå indtil 10 timers arbejde med av-materiale som f. eks. film og video, svarende til 20 normalsider, idet 1 times arbejde svarer til 2 normalsider.

6.1.3 Til retning og kommentering afleveres 8 skriftlige opgaver à 2-3 sider og 15 skriftlige opgaver à ½-1 side.

6.2 Undervisningens indhold

6.2.1 I forbindelse med tekstlæsningen inddrages historiske og kulturelle forhold i Frankrig og andre fransksprogede lande, som er relevante for de studerede tekster. Teksterne analyseres, diskuteres og indsættes i en tematisk, kulturel eller historisk sammenhæng.

6.2.2 En del af undervisningstiden skal bruges til at arbejde med fagets skriftlige dimension. Forskellige opgavetyper skal indgå i arbejdet, herunder opgaver i tilknytning til de læste tekster. I god tid introduceres den opgavetype, eleverne vil få til skriftlig eksamen.

7. Eksamen

7.1 Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve

7.2 Den mundtlige prøve

7.2.1 Den mundtlige prøve afholdes på basis af en opgiven tekst og en ekstemporaltekst med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 30 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen. Opgiven tekst og ekstemporaltekst trækkes hver for sig.

7.2.2 Der opgives 70 normalsider fordelt på mindst fire tekster/temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 25 normalsider. De opgivne tekster kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

7.2.3 Selvstuderende opgiver 140 normalsider fordelt på mindst fem tekster/temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 40 normalsider. De opgivne tekster kan ledsages af billedmateriale.

7.2.4 Eksaminator fremlægger i forberedelseslokalet rene eksemplarer af de tekster, der indgår i eksamensopgivelserne. Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af teksten.

7.2.5 Der prøves i et ulæst prosastykke på 1½ normalside, valgt af censor, og i ½ normalside af det opgivne stof. Ekstemporalteksten skal være forsynet med linjetæller og en indledning på dansk. Til oversættelsesdelen kan opgives 5-6 gloser. Referatdelen glosseres ikke, medmindre det drejer sig om nødvendige realkommentarer eller specielle gloser.

Ved eksaminationen oversættes den første tredjedel normalside af ekstemporalteksten. Resten refereres i hovedpunkter på dansk. Det opgivne tekststykke læses op og anvendes som udgangspunkt for samtale på fransk. Under samtalen gøres der rede for tekstens indhold, som sættes ind i en teksttematisk, kulturel eller historisk sammenhæng.

7.3 Bedømmelseskriterier (mundtlig prøve)

7.3.1 Ved bedømmelsen lægges der vægt på, at eksaminanden

oversætter nogenlunde præcist til dansk

kan give et relevant og kortfattet referat, der medtager hovedpunkter, og som viser overblik over teksten

kan læse op og tale på fransk, således at de enkelte lyd og ord samt grammatiske og betydningsmæssige helheder fremtræder klart. Udtalen skal bedømmes under både oplæsning og samtale

udtrykker sig flydende og naturligt. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen

kan fremdrage og analysere væsentlige sider af teksten.

7.3.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

7.4 Den skriftlige prøve

Til den skriftlige prøve gives der 4 timer. Der forelægges en nutidig fransksproget prosatekst på 1½ - 2 normalsider, evt. suppleret med billedmateriale. Der prøves i oversættelse fra dansk til fransk og i fri skriftlig udtryksfærdighed (tekstforståelse og fri opgave) ved besvarelse af spørgsmål med tilknytning til den udleverede tekst.

7.5 Bedømmelseskriterier (skriftlig prøve)

7.5.1 Bedømmelsen foretages efter følgende kriterier:

Oversættelse

Der lægges vægt på, at eksaminanden behersker elementær morfologi og syntaks samt centralt ordforråd.

Tekstforståelse

Der lægges vægt på, at relevante dele af teksten er forstået, og at eksaminanden kan udnytte teksten som belæg i sin fremstilling. Det bedømmes positivt, at eksaminanden kan gennemføre selvstændige ræsonnementer ud fra teksten.

Den frie opgave

Der lægges vægt på, at eksaminanden kan disponere og fremstille et indhold klart og udtrykke sig på et naturligt og enkelt fransk.

7.5.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

8. Den større skriftlige opgave

8.1 Opgaven skal behandle et emne inden for den fransksprogede kulturkreds, således som dette afspejles i tekster. De anvendte arbejdsmetoder skal ligge inden for fagets rammer.

8.2 Primærlitteraturen skal have et omfang på mindst 30 normalsider og læses på fransk. Citater hentes herfra og skrives på fransk. På titelbladet angives, hvad primærlitteraturen består af. I arbejdet med området, som opgaven udspringer af, kan indgå materiale på dansk eller andre sprog, jf. bilag 35, pkt. 4.2.

8.3 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering, som ud over de generelle vurderingskriterier, der er nævnt i bilag 35, baseres på følgende

at den franske primærlitteratur og citater på fransk fra denne står centralt i opgaven

at der med udgangspunkt i den franske primærlitteratur foreligger en analyse, en sammenligning og/eller en vurdering, så besvarelsen hæver sig over det refererende plan.


 


Bilag 13 b

Gymnasiebekendtgørelsen

FRANSK FORTSÆTTERSPROG

Maj 1999

1. Identitet og formål

1.1 Fransk er både færdighedsfag, vidensfag og kulturfag. Som romansk sprog åbner fransk for kendskab til kulturer, der spiller en væsentlig rolle i store dele af verden. Fransk fungerer desuden som almindeligt kommunikationsmiddel i europæiske og i andre internationale sammenhænge. Fransk er samtidig en genvej til forståelsen af andre romanske sprog.

1.2 Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog som kommunikations- og erkendelsesmiddel. Mødet med de mange forskellige kulturer, det franske sprog giver adgang til, bidrager til en øget omverdensforståelse. Gennem studiet af den fransksprogede litteratur og andre kulturelle udtryksformer sættes elevens egen kulturelle baggrund i relief.

OBLIGATORISK NIVEAU (B-niveau)

2. Undervisningsmål

Eleverne skal

intensivt og ekstensivt kunne læse og forstå en ubearbejdet, moderne fransksproget tekst

kunne forstå talt fransk, redegøre for de studerede tekster og emner og indgå i en samtale om dem på et enkelt og nogenlunde flydende fransk

kunne udtrykke sig skriftligt på fransk i et varieret og nogenlunde korrekt sprog

have et alment ordforråd samt et ordforråd, der er relevant for de studerede tekster og emner

beherske de franske udtaleregler tilstrækkeligt til at kunne læse op og tale på et forståeligt og nogenlunde præcist fransk

have et solidt kendskab til elementær fransk morfologi og syntaks og beherske den relevante grammatiske terminologi

kunne benytte ordbøger, en fransk grammatik samt andre håndbøger

have kendskab til væsentlige sider af Frankrigs og et eller flere andre fransksprogede landes historie og kultur

kunne analysere og diskutere væsentlige sider af en læst tekst.

3. Undervisningen

3.1 Læsepensum

3.1.1 Der læses mindst 250 normalsider ubearbejdet tekst. I læsepensum skal indgå tekster fra Frankrig og andre fransksprogede lande. Pensum vedrørende andre fransksprogede lande skal omfatte mindst 25 normalsider ubearbejdet tekst. Pensum sammensættes med hovedvægt på tekster, der giver eleverne et nuanceret billede af Frankrig og andre fransksprogede lande.

3.1.2 I læsepensum kan indgå indtil 25 timers arbejde med av-materiale som f. eks. film og video, svarende til 50 normalsider, idet 1 times arbejde svarer til 2 normalsider.

3.1.3 Til retning og kommentering afleveres 11 skriftlige opgaver à 1-3 sider og 9 skriftlige opgaver à ½-1 side.

3.2 Undervisningens indhold

3.2.1 I forbindelse med tekstlæsningen inddrages historiske og kulturelle forhold i Frankrig og andre fransksprogede lande, som er relevante for de studerede tekster. Teksterne analyseres, diskuteres og indsættes i en tematisk, kulturel eller historisk sammenhæng.

3.2.2 En del af undervisningstiden skal bruges til at arbejde med fagets skriftlige dimension. Forskellige opgavetyper skal indgå i arbejdet, herunder opgaver i tilknytning til de læste tekster.

4. Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve på basis af en opgiven tekst og en ekstemporaltekst med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen. Opgiven tekst og ekstemporaltekst trækkes hver for sig.

4.2 Der opgives 90 normalsider af det læste stof fordelt på mindst fire tekster/temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 25 normalsider. De opgivne tekster kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

4.3 Selvstuderende opgiver 180 normalsider fordelt på mindst seks tekster/temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 40 normalsider. De opgivne tekster kan være ledsaget af billedmateriale.

4.4 Eksaminator fremlægger i forberedelseslokalet rene eksemplarer af de tekster, der indgår i eksamensopgivelserne. Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af teksten.

4.5 Der prøves i et ulæst prosastykke på 1½ normalside, valgt af censor, og i ½ normalside af det opgivne stof. Ekstemporalteksten skal være forsynet med linjetæller og en indledning på dansk. Til oversættelsesdelen kan opgives 5-6 gloser. Referatdelen glosseres ikke, medmindre det drejer sig om nødvendige realkommentarer eller specielle gloser.

Ved eksaminationen oversættes den første tredjedel normalside af ekstemporalteksten. Resten refereres i hovedpunkter på dansk. Det opgivne tekststykke læses op og anvendes som udgangspunkt for samtale på fransk. Under samtalen uddybes tekstens indhold, og teksttematiske, kulturelle eller historiske aspekter inddrages.

4.6 Bedømmelseskriterier

4.6.1 Ved bedømmelsen lægges der vægt på, at eksaminanden

oversætter nogenlunde præcist til dansk

kan give et relevant og kortfattet referat, der medtager hovedpunkter, og som viser overblik over teksten

kan læse op og tale på fransk, således at de enkelte lyd og ord samt grammatiske og betydningsmæssige helheder fremtræder klart. Udtalen skal bedømmes under både oplæsning og samtale

udtrykker sig flydende og naturligt. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen

kan fremdrage og analysere væsentlige sider af teksten.

4.6.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

HØJT NIVEAU (A-niveau)

5. Undervisningsmål

Eleverne skal

intensivt og ekstensivt kunne læse og forstå ubearbejdede, ældre og moderne, fransksprogede tekster fra forskellige litterære genrer

kunne forstå talt fransk, redegøre mundtligt for de studerede tekster og emner og indgå i en diskussion om dem på et flydende og varieret fransk

kunne udtrykke sig skriftligt på fransk i et naturligt, varieret og nogenlunde korrekt sprog

have et bredt ordforråd samt et ordforråd, der er relevant for de studerede tekster og emner

beherske fransk udtale i oplæsning og i tale

have et sikkert kendskab til fransk morfologi og syntaks

kunne benytte såvel et- som tosprogede ordbøger, en fransk grammatik samt andre håndbøger

have viden om og forståelse af centrale sammenhænge i historiske, kulturelle og aktuelle forhold i Frankrig og i andre fransksprogede lande

kunne analysere, diskutere og perspektivere væsentlige sider af en læst tekst.

6. Undervisningen

6.1 Læsepensum

6.1.1 Der læses mindst 200 normalsider ubearbejdet tekst. I læsepensum skal indgå tekster fra Frankrig og andre fransksprogede lande. Pensum vedrørende andre fransksprogede lande skal omfatte mindst 25 normalsider. Der kan i læsepensum ikke indgå stof læst på obligatorisk niveau.

6.1.2 Teksterne skal repræsentere forskellige genrer, herunder de litterære hovedgenrer, og forskellige historiske perioder, også tiden før 1900.

6.1.3 I læsepensum kan indgå indtil 10 timers arbejde med av-materiale som f. eks. film og video, svarende til 20 normalsider, idet 1 times arbejde svarer til 2 normalsider.

6.1.4 Til retning og kommentering afleveres 8 skriftlige opgaver à 3-5 sider og 15 skriftlige opgaver à ½-1 side.

6.2. Undervisningens indhold

6.2.1 I forbindelse med tekstlæsningen arbejdes der med væsentlige sammenhænge i Frankrigs og andre fransksprogede landes kulturelle og historiske udvikling. Teksterne analyseres, diskuteres og perspektiveres i en tematisk, kulturel eller historisk sammenhæng.

6.2.2 En del af undervisningstiden skal bruges til at arbejde med fagets skriftlige dimension. I god tid introduceres den opgavetype, eleverne vil få til skriftlig eksamen.

7. Eksamen

7.1 Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve

7.2 Den mundtlige prøve

7.2.1 Den mundtlige prøve afholdes på basis af en opgiven tekst og en ekstemporaltekst med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 30 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

7.2.2 Der opgives 100 normalsider af det læste pensum, herunder også stof fra tiden før 1900. Forskellige genrer skal være repræsenteret. Eksamenspensum skal være fordelt på mindst fem tekster/temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 25 normalsider. De opgivne tekster kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

7.2.3 Selvstuderende opgiver 200 normalsider, herunder også stof fra tiden før 1900. Eksamenspensum skal være fordelt på mindst seks tekster/temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 40 normalsider. De opgivne tekster kan ledsages af billedmateriale.

7.2.4 Eksaminator fremlægger i forberedelseslokalet rene eksemplarer af de tekster, der indgår i eksamensopgivelserne. Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af teksten.

7.2.5 Der prøves i et ulæst prosastykke på ¾ normalside, valgt af censor, og i ½ normalside af det opgivne stof. Ekstemporalteksten skal være forsynet med linjetæller og en indledning på dansk. Teksten glosseres normalt ikke.

Ved eksaminationen oversættes ekstemporalteksten. Det opgivne tekststykke læses op og anvendes som udgangspunkt for samtale på fransk. Under samtalen gøres der rede for tekstens indhold, som sættes ind i en teksttematisk, kulturel eller historisk sammenhæng.

7.3 Bedømmelseskriterier (mundtlig prøve)

7.3.1 Ved bedømmelsen lægges der vægt på, at eksaminanden

oversætter præcist til dansk

behersker en flydende oplæsning med meningsfuld pausering og en god udtale og intonation. Udtalen skal bedømmes både under oplæsning og samtale

udtrykker sig flydende og naturligt. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen

kan fremdrage og perspektivere væsentlige sider af teksten.

7.3.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Samtalen på fransk indgår med større vægt end ekstemporalteksten.

7.4 Den skriftlige prøve

Til den skriftlige prøve gives der 5 timer. Der forelægges en nutidig fransksproget prosatekst på ca. 3 normalsider eventuelt suppleret med billedmateriale. Der prøves i oversættelse fra dansk til fransk og i fri skriftlig udtryksfærdighed (tekstforståelse og fri opgave) ved besvarelse af spørgsmål med tilknytning til den udleverede tekst.

7.5 Bedømmelseskriterier (skriftlig prøve)

7.5.1 Bedømmelsen foretages efter følgende kriterier:

Oversættelse

Der lægges vægt på, at eksaminanden er sikker i morfologi og syntaks og behersker det centrale ordforråd.

Tekstforståelse

Der lægges vægt på, at relevante dele af teksten er forstået, og at eksaminanden kan udnytte teksten som belæg i sin fremstilling. Det bedømmes positivt, at eksaminanden kan gennemføre selvstændige ræsonnementer ud fra teksten.

Den frie opgave

Der lægges vægt på, at eksaminanden kan disponere og fremstille et indhold klart og udtrykke sig på et naturligt, varieret og nogenlunde korrekt fransk.

7.5.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

8. Den større skriftlige opgave

8.1 Opgaven skal behandle et emne inden for den fransksprogede kulturkreds, således som dette afspejles i tekster. De anvendte arbejdsmetoder skal ligge inden for fagets rammer.

8.2 Primærlitteraturen og en del af sekundærlitteraturen læses på fransk. Citater hentes fra primærlitteraturen og skrives på fransk. På titelbladet angives, hvad primærlitteraturen består af. I arbejdet med området, som opgaven udspringer af, kan indgå materiale på dansk eller andre sprog, jf bilag 35, pkt. 4.2.

8.3 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering, som ud over de generelle vurderingskriterier, der er nævnt i bilag 35, baseres på følgende

at den franske primærlitteratur og citater på fransk fra denne står centralt i opgaven

at der med udgangspunkt i den franske primærlitteratur foreligger en analyse, en sammenligning og/eller en vurdering, så besvarelsen hæver sig over det refererende plan.


 


Bilag 14

Gymnasiebekendtgørelsen

FYSIK

Maj 1999

1. Identitet og formål

1.1 Fysik udspringer af menneskers grundlæggende nysgerrighed og ønske om at kunne forstå og forklare fænomener i naturen. Gennem fysikken er der opsamlet og systematiseret en stor viden om vores omverden. Fysiske størrelser og begreber sættes gennem regler og love i mere generelle sammenhænge, hvorved der sker en tolkning af naturen, som - ofte med udfoldelse af stor kreativitet - sammenholdes med observationer og eksperimenter. Vekselvirkningen mellem teori og eksperiment fører ofte til ny indsigt, hvorved begreber og teorier ændres og udvikles.

1.2 Fysik udgør en vigtig del af grundlaget for den teknologiske og samfundsmæssige udvikling, ligesom udviklingen inden for fysik har stor betydning for den erkendelsesmæssige og filosofiske tænkning.

1.3 Arbejdet med fysik skal afspejle disse grundtræk. Forklaring og tolkning af omverdenen skal i vekselvirkning med eksperimentelt arbejde give indsigt i begreber, sammenhænge og metoder. Forståelse af naturen skal samtidig forbindes med indsigt i historiske forløb, tekniske muligheder og filosofiske overvejelser, hvor fysik spiller en rolle. Beskæftigelse med fysik skal udvikle kreativitet og nysgerrighed inden for naturvidenskabelig viden og forståelse.

MATEMATISK LINJE

OBLIGATORISK NIVEAU (B-niveau)

2. Undervisningsmål

2.1 De overordnede mål for undervisningen er, at eleverne skal opnå indsigt i

centrale områder inden for den klassiske og moderne fysik beskrevet ved et kernestof

fysikken som et middel til forståelse af omverdenen

naturvidenskabelig tankegang og metode

fysikkens verdensbillede

fysikkens sammenhæng med teknologi-, kultur- og samfundsudvikling.

2.2 De overordnede mål skal opfyldes under hensyntagen til følgende delmål:

Kernestof

Eleverne skal kunne

definere, beskrive og anvende fysiske begreber og størrelser

anvende og omregne enheder

anvende fysiske principper, teorier og metoder

udnytte teoretiske sammenhænge til at beregne fysiske størrelser

anvende matematiske metoder til bestemmelse af fysiske størrelser og sammenhænge

foretage en simpel vurdering af et resultats nøjagtighed

analysere enkle problemstillinger med et fysisk indhold

anvende teorier og modeller i tilknytning til kendte og nye problemstillinger

i simple tilfælde kunne analysere og vurdere modeller.

Perspektiver

Eleverne skal have kendskab til

anvendelse af fysikkens resultater og metoder inden for teknik

anvendelse af fysik inden for mindst ét af områderne astrofysik, biofysik eller geofysik

elementer af fysikkens verdensbillede og indsigt i, hvordan fysikkens beskrivelse af fænomener i naturen bidrager til en dybere forståelse af omverdenen

elementer af fysikkens historie og indblik i, hvordan fremskridt inden for fysikken ofte er nært forbundet med den erkendelsesmæssige, samfundsmæssige og tekniske udvikling.

Eksperimentelt arbejde

Eleverne skal

have kendskab til sikkerhed og risikomomenter ved eksperimentelt arbejde

udvise kendskab til god laboratoriepraksis

have kendskab til fysiske eksperimenter, der illustrerer fænomener og belyser sammenhænge i omverdenen

kunne anvende almindeligt forekommende måleudstyr, herunder edb-udstyr til dataopsamling og dataanalyse

kunne planlægge, udføre og beskrive fysiske eksperimenter

kunne kommentere fejlkilder og usikkerhed

i simple tilfælde kunne vurdere måleresultaters pålidelighed og undersøgelsesmetoders hensigtsmæssighed.

Formidling af fagstof

Eleverne skal

kunne søge og anvende information om fysiske størrelser og fænomener fra tabelværker, databaser mm.

kunne behandle og i simple tilfælde vurdere information om teknisk og naturvidenskabeligt prægede problemstillinger

i et korrekt fagsprog både mundtligt og skriftligt kunne formidle såvel teoretiske som eksperimentelle emner med et fysisk indhold.

3. Undervisningen

3.1 Undervisningen skal tilrettelægges, så den omfatter kernestoffet, perspektiverne, eksperimentelt arbejde og opgaver. Undervisningen skal tilrettelægges i form af emner og/eller af projekter. Undervisningen skal tilrettelægges, så der er progression i kravene til tilegnelsen af fagstof og arbejdsmetoder.

3.2 Kernestoffet omfatter

Varmelære

Temperaturbegrebet. Termodynamikkens første hovedsætning. Energiforhold ved temperaturændringer og faseændringer. Indre energi. Tilstandsligningen for en idealgas.

Elektriske kredsløb

Ladning, strømstyrke, spændingsfald, resistans, hvilespænding (elektromotorisk kraft), elektrisk energi og effekt. Kredsløb med lineære komponenter og eksempler på ikke-lineære komponenter.

Bølger

Bølgers udbredelse og interferens, herunder begreberne periode, frekvens, bølgelængde, hastighed og amplitude. Lyd. Spejling, brydning og diffraktion. Optisk gitter. Liniespektre og kontinuerte spektre. Det elektromagnetiske spektrum, herunder synligt lys og røntgenstråling.

Atom- og kernefysik

Atomers og atomkerners bestanddele. Atomers emission og absorption af stråling. Fotoner. Radioaktive henfald, henfaldsloven og herunder aktivitet, halveringstid og henfaldskonstant. Eksempler på kernereaktioner, herunder fission og fusion. Ioniserende stråling og dosis.

Mekanik

Lineær bevægelse med konstant hastighed henholdsvis med konstant acceleration. Kraftbegrebet og Newtons love. Eksempler på kræfter, herunder tyngdekraften nær jordoverfladen, opdrift og gnidning. Tryk. En krafts arbejde, kinetisk energi, potentiel energi, mekanisk energi. Effekt.

3.3 De perspektiverende mål skal løbende tilgodeses i undervisningen. Desuden skal der tilrettelægges mindst tre tematiske forløb, hvert med et omfang på mindst 8 timer, hvor det er et hovedsigte at opfylde de perspektiverende mål.

3.4 Eksperimentelt arbejde i tilknytning til kernestoffet skal have en fremtrædende plads i undervisningen. Fysiske eksperimenters kvantitative natur skal fremhæves. Der skal være progression i det eksperimentelle arbejde, som skal medvirke til at give eleverne fagligt og metodisk indsigt og overblik. Det eksperimentelle arbejde, som eleverne selv udfører og efterbehandler i rapporter, skal have et samlet omfang svarende til ca. 30 timer. Hver elev skal aflevere 12 rapporter à 3-7 sider (ekskl. bilag). Endvidere skal der afleveres 2 grupperapporter over længerevarende eksperimentelle forløb, der i arbejdsbyrde svarer til 1 rapport pr. elev. Mindst ét af de længerevarende eksperimentelle forløb skal udformes som et eksperimentelt projekt. Rapporterne rettes og kommenteres af læreren.

3.5 Opgaveregning, problemløsning og anden form for skriftlig formidling skal indgå i arbejdet både i timerne og som en del af elevernes selvstændige arbejde med stoffet. Desuden skal hver elev aflevere skriftlige opgaver og anden form for skriftlig formidling, som rettes og kommenteres af læreren. Det samlede omfang skal svare til 24 opgavesæt, hver med en arbejdsbyrde på 40-60 pct. af et eksamensopgavesæt i fysik på højt niveau.

3.6 Ved tilrettelæggelsen af undervisningen skal der lægges vægt på at koordinere undervisningen med faget matematik.

3.7 Som hovedregel anvendes de betegnelser, symboler og måleenheder, som Dansk Standardiseringsråd anbefaler.

3.8 Læsepensum udgør 200-300 sider, afhængigt af det anvendte undervisningsmateriale.

4. Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

4.2 Eksamensopgivelserne omfatter ca. halvdelen af det læste stof og sammensættes af ca. 10 emner med et samlet omfang på 100-150 sider, afhængigt af det anvendte undervisningsmateriale. Det eksperimentelle arbejde skal have en fremtrædende plads i opgivelserne. Rapporter og eksperimentelt arbejde, som eleverne selv har udført i tilknytning til det opgivne teoretiske stof, skal som hovedregel medtages i opgivelserne. Mindst to af de opgivne emner skal indeholde væsentlige elementer fra undervisningsforløb, hvor det har været et hovedsigte at tilgodese de perspektiverende mål.

4.3 Eksamensopgivelserne for selvstuderende udgør ca. 300 sider. Selvstuderende opgiver alt eksperimentelt arbejde, evt. fra et laboratoriekursus, jf. bilag 39.

4.4 Eksaminator har ansvaret for, at eksaminanden, i den udstrækning det er muligt, har adgang til relevant apparatur i forberedelsestiden.

4.5 Den enkelte eksaminand prøves i ét spørgsmål, der skal være så bredt udformet, at eksaminanden har mulighed for selv at disponere besvarelsen af spørgsmålet. Der kan stilles flere spørgsmål inden for et enkelt emne, ligesom der kan stilles spørgsmål, som inddrager flere af de opgivne emner. Under eksaminationen skal relevant apparatur være til rådighed og inddrages i den udstrækning, det er muligt. Forud for eksamen skal eksaminator have orienteret eleverne om en fremgangsmåde for det tilfælde, at 2 eksamensspørgsmål, der omfatter samme eksperimentelle udstyr, som det ikke har været muligt at dublere, trækkes umiddelbart efter hinanden. Data, tabeller, figurer, grafer mv. fra eksaminandens rapporter kan inddrages i eksaminationen.

4.6 Der udformes normalt så mange eksamensspørgsmål til et hold, at det ikke er nødvendigt at lade enslydende spørgsmål gå igen for holdet, men for store hold kan det undertiden være nødvendigt at lade enkelte af spørgsmålene optræde 2 gange.

4.7 Bedømmelseskriterier

4.7.1 I bedømmelsen indgår, i hvilken grad eksaminanden i relation til eksamensspørgsmålet

i et klart og præcist fagsprog redegør for begreber, fænomener og sammenhænge

redegør for anvendelsen af fagets metoder

anvender sin viden i konkrete sammenhænge

sætter sin viden ind i en større sammenhæng og perspektiverer stoffet, hvor det er muligt

forklarer eksperimenter, der indgår i eksamensspørgsmålet, med hensyn til eksperimentets formål, udførelse og behandling af måleresultater samt vurderer og perspektiverer de fundne resultater

forklarer, diskuterer og vurderer anvendelsen af modeller

viser selvstændighed og overblik og er i stand til at strukturere og formidle sin viden og tankegang

giver en sammenhængende og veldisponeret mundtlig fremstilling.

4.7.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

HØJT NIVEAU (A-niveau)

5. Undervisningsmål

5.1 De overordnede mål for undervisningen er, at eleverne skal opnå forståelse af

centrale områder inden for den klassiske og moderne fysik beskrevet ved et kernestof

fysikken som middel til menneskelig erkendelse

naturvidenskabelig tankegang og metode

fysikkens verdensbillede

fysikkens sammenhæng med teknologi-, kultur- og samfundsudvikling.

5.2 De overordnede mål skal opfyldes under hensyntagen til følgende delmål:

Kernestof

Med baggrund i viden og færdigheder i fysik på obligatorisk niveau skal eleverne kunne

definere, beskrive og anvende fysiske begreber og størrelser

anvende og omregne enheder

anvende fysiske principper, teorier og metoder

udnytte teoretiske sammenhænge til at beregne fysiske størrelser

anvende matematiske metoder til bestemmelse af fysiske størrelser og sammenhænge

vurdere resultaters nøjagtighed

analysere problemstillinger med et fysisk indhold

opstille, analysere og vurdere modeller

kombinere teorier og modeller i tilknytning til kendte og nye problemstillinger.

Perspektiver

Eleverne skal have kendskab til

fysikkens verdensbillede og indtryk af fysikken som en sammenhængende naturbeskrivelse i historisk og filosofisk belysning

dele af moderne fysik og derigennem indtryk af fysikken som erkendelsesform

moderne anvendelse af fysik nært knyttet til den samfundsmæssige og teknologiske udvikling.

Eksperimentelt arbejde

Eleverne skal med vægt på fagstoffet hørende til højt niveau

kunne anvende deres viden om sikkerhed og risikomomenter ved eksperimentelt arbejde

udvise kendskab til god laboratoriepraksis

opnå fortrolighed med anvendelse af måleudstyr, herunder edb-udstyr til dataopsamling og dataanalyse

have fortrolighed med fysiske eksperimenter, der belyser sammenhænge i naturen

kunne planlægge, udføre, beskrive og vurdere fysiske eksperimenter

kunne beskrive og i enkle tilfælde vurdere fejlkilder og usikkerhed

kunne vurdere måleresultaters pålidelighed og undersøgelsesmetoders hensigtsmæssighed.

Formidling af fagstoffet fra obligatorisk og højt niveau

Eleverne skal

kunne søge og anvende information om fysiske størrelser og fænomener i tabelværker, databaser mm.

kunne behandle og vurdere information om teknisk og naturvidenskabeligt prægede problemstillinger

i et korrekt fagsprog både mundtligt og skriftligt kunne formidle såvel teoretiske som eksperimentelle emner med et fysisk indhold.

6. Undervisningen

6.1 Undervisningen skal tilrettelægges, så den bygger på den viden og de færdigheder, eleverne har tilegnet sig gennem undervisningen i fysik på obligatorisk niveau. Undervisningen skal tilrettelægges, så den omfatter kernestoffet, perspektiverne, eksperimentelt arbejde og opgaver. Undervisningen skal tilrettelægges i form af emner og/eller af projekter. Undervisningen skal tilrettelægges, så der er progression i kravene til tilegnelsen af fagstof og arbejdsmetoder.

6.2 Kernestoffet omfatter

Mekanik

Bevægelse med konstant hastighed henholdsvis konstant acceleration. Lineær harmonisk bevægelse. Bevægelse i homogent kraftfelt. Cirkelbevægelse med konstant fart. Newtons love. Arbejds- og energibegrebet. Mekanikkens energisætning. Impulsbevarelse i én og to dimensioner. Stød. Gravitationsfeltet fra et centrallegeme og satellitbevægelser.

Elektricitet og magnetisme

Statiske elektriske felter, herunder elektrisk feltstyrke i rummet om en punktladning og i en pladekapacitor. Kapacitans. Statiske magnetfelter, herunder eksempler på magnetfelter. Ladede partiklers bevægelser i homogene elektriske og magnetiske felter.

Kernefysik

Ækvivalensen mellem masse og energi. Q-værdi, bindingsenergi og kernestruktur. Kernereaktioner, herunder fission, fusion og processer i stjerners indre, behandlet på grundlag af bevarelsessætningerne for impuls, energi, ladning, nukleontal og leptontal.

Afrunding af kernestoffet fra obligatorisk niveau

Energiforhold ved rumfangsændringer, løsrivelsesarbejde ved fotoelektrisk effekt samt røntgendiffraktion.

6.3 De perspektiverende mål skal løbende tilgodeses i undervisningen. Desuden skal der tilrettelægges mindst to tematiske forløb, hvert med et omfang på mindst 8 timer, hvor det er et hovedsigte at opfylde de perspektiverende mål.

6.4 Eksperimentelt arbejde i tilknytning til kernestoffet skal have en fremtrædende plads i undervisningen. Fysiske eksperimenters kvantitative natur skal fremhæves. Det eksperimentelle arbejde skal medvirke til, at eleverne opnår fagligt og metodisk indsigt og overblik. Det eksperimentelle arbejde, som eleverne selv udfører og efterbehandler i rapporter, skal have et samlet omfang svarende til ca. 23 timer. Hver elev skal aflevere 10 rapporter à 3-8 sider (ekskl. bilag). Endvidere skal der afleveres 1 grupperapport over et længerevarende eksperimentelt forløb, der i arbejdsbyrde svarer til 1 rapport pr. elev. Det længerevarende eksperimentelle forløb kan udføres som et eksperimentelt projekt. Rapporterne rettes og kommenteres af læreren.

6.5 Opgaveregning og problemløsning skal indgå i arbejdet både i timerne og som en del af elevernes selvstændige arbejde med stoffet. Desuden skal hver elev aflevere 14 opgavesæt, der rettes og kommenteres af læreren, og som hver i omfang svarer til 75-100 pct. af et eksamensopgavesæt i fysik på højt niveau.

6.6 Som hovedregel anvendes de betegnelser, symboler og måleenheder, som Dansk Standardiseringsråd anbefaler.

6.7 Læsepensum udgør 150-250 sider, afhængigt af det anvendte undervisningsmateriale.

7. Eksamen

7.1 Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve

7.2 Den mundtlige prøve

7.2.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 30 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

7.2.2 Eksamensopgivelserne omfatter ca. 2/3 af det læste stof og sammensættes af ca. 10 teoretiske emner med et samlet omfang på 100-150 sider, afhængigt af det anvendte undervisningsmateriale, samt 8 eksperimentelle emner. De eksperimentelle emner opgives inden for de individuelle rapporter eller grupperapporten. Et eksperimentelt emne kan omfatte en eller flere rapporter eller udsnit af en eller flere rapporter. Mindst to af de opgivne emner skal indeholde væsentlige elementer fra undervisningsforløb, hvor det har været et hovedsigte at tilgodese de perspektiverende mål.

7.2.3 Eksamensopgivelserne for selvstuderende udgør ca. 250 sider. Selvstuderende opgiver alt eksperimentelt arbejde, evt. fra et laboratoriekursus, jf. bilag 39.

7.2.4 Eksaminator har ansvaret for, at eksaminanden, i den udstrækning det er muligt, har adgang til relevant apparatur i forberedelsestiden.

7.2.5 Den enkelte eksaminand prøves i ét spørgsmål, som består af 2 delspørgsmål, hvoraf det ene overvejende er eksperimentelt, og det andet overvejende er teoretisk. De 2 delspørgsmål stilles inden for forskellige fagområder. Det teoretiske delspørgsmål skal være så bredt udformet, at eksaminanden har mulighed for selv at disponere besvarelsen af spørgsmålet. Der kan stilles flere eksamensspørgsmål inden for et enkelt emne, ligesom der kan stilles spørgsmål, der inddrager flere af de opgivne emner. Under eksaminationen i det eksperimentelle delspørgsmål skal relevant apparatur være til rådighed og inddrages i den udstrækning, det er muligt. Forud for eksamen skal eksaminator have orienteret eleverne om en fremgangsmåde for det tilfælde, at 2 eksamensspørgsmål, der omfatter samme eksperimentelle udstyr, som det ikke har været muligt at dublere, trækkes umiddelbart efter hinanden. Data, tabeller, figurer og grafer mv. fra eksaminandens rapporter kan inddrages.

7.2.6 Der udformes normalt så mange eksamensspørgsmål til et hold, at det ikke er nødvendigt at lade enslydende spørgsmål gå igen inden for holdet, men for store hold kan det undertiden være nødvendigt at lade enkelte af spørgsmålene optræde 2 gange.

7.3 Bedømmelseskriterier (mundtlig prøve)

7.3.1 I bedømmelsen indgår, i hvilken grad eksaminanden i relation til eksamensspørgsmålet

besvarer eksamensspørgsmålet fyldestgørende

i et klart og præcist fagsprog redegør for begreber, fænomener og sammenhænge

redegør for anvendelsen af fagets metoder

anvender sin viden i konkrete sammenhænge

sætter sin viden ind i en større sammenhæng og perspektiverer stoffet, hvor det er muligt

forklarer eksperimenter med hensyn til eksperimentets formål, udførelse og behandling af måleresultater samt vurderer og perspektiverer de fundne resultater

forklarer, diskuterer og vurderer anvendelsen af modeller

viser selvstændighed og overblik og er i stand til at strukturere og formidle sin viden og tankegang

giver en sammenhængende og veldisponeret mundtlig fremstilling.

7.3.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

7.4 Den skriftlige prøve

7.4.1 Til den skriftlige prøve gives der 4 timer. Opgaverne udformes på baggrund af kernestoffet fra obligatorisk og højt niveau i fysik. De formler, der forudsættes bekendt, findes i Kompendium i fysik.

7.4.2 Tilladte hjælpemidler er

Kompendium i Fysik; udgivet i samarbejde mellem Fysiklærerforeningen og Undervisningsministeriet (udleveres af skolen/kurset ved prøvens start)

Matematisk Formelsamling, matematisk linje 2-årigt forløb til B-niveau; udgivet i samarbejde mellem Matematiklærerforeningen og Undervisningsministeriet (udleveres af skolen/kurset ved prøvens start)

Databog i Fysik og Kemi; F&K-forlaget (medbringes af eksaminanden)

tilladt lommeregner (medbringes af eksaminanden)

millimeterpapir, enkeltlogaritmisk papir med 3 dekader på andenaksen samt dobbeltlogaritmisk papir med 2 dekader på førsteaksen og 3 dekader på andenaksen (udleveres af skolen/kurset).

7.5 Bedømmelseskriterier (skriftlig prøve)

7.5.1 Ved fastlæggelsen af karakteren for den skriftlige prøve lægges der vægt på, i hvilken grad eksaminanden

klart, præcist og med anvendelse af korrekte faglige metoder besvarer opgaverne

anvender matematiske metoder til bestemmelse af fysiske størrelser

opstiller, analyserer og vurderer anvendelsen af modeller

udviser såvel bredde som dybde i forståelsen af fysiske teorier og modeller

vurderer de valgte metoders hensigtsmæssighed, beregningernes korrekthed og resultaternes nøjagtighed

søger og anvender information fra tabelværker

formidler sin viden og tankegang gennem tekst, illustrationer, grafiske afbildninger og beregninger

udviser selvstændighed og kreativitet i forbindelse med opgaveløsning.

7.5.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

7.6 Den større skriftlige opgave

7.6.1 Opgaven har normalt eksperimentel karakter. I forberedelsesfasen skal eksaminanden have lejlighed til at orientere sig inden for det valgte område dels i relevant litteratur, dels i relevant eksperimentelt udstyr. Der skal i opgaveformuleringen indgå krav om progression og om analyse og vurdering af den gennemførte undersøgelse. Det eksperimentelle arbejde afvikles normalt i opgaveugens første 2-3 dage. Det kan foregå i skolens laboratorium eller uden for skolen på en institution eller virksomhed. I særlige tilfælde kan der i begrænset omfang foretages eksperimenter med relation til det valgte område i forberedelsesfasen.

7.6.2 Ved fastlæggelsen af karakteren for den større skriftlige opgave lægges der ud over de generelle bedømmelseskriterier vægt på, i hvilket omfang

eksaminanden selvstændigt har udvalgt og anvendt relevant fagligt baggrundsstof og har anvendt passende fysiske metoder ved behandlingen

analysen af et eventuelt datamateriale (måledata m.v.) er fyldestgørende

undersøgelsers resultater gøres til genstand for en kritisk vurdering på fagligt-metodisk grundlag

besvarelsen gennem redegørelse, analyse, vurdering og perspektivering viser selvstændig bearbejdelse af fagstoffet

eksaminanden har behandlet emnet under hensyntagen til emnets og de eventuelle eksperimenters vanskelighed og kompleksitet.

7.6.3 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

SPROGLIG LINJE

MELLEMNIVEAU ( B-niveau)

8. Undervisningsmål

8.1 De overordnede mål for undervisningen i fysik er, at eleverne skal opnå indsigt i

centrale områder inden for den klassiske og moderne fysik beskrevet ved et kernestof

fysikken som et middel til forståelse af omverdenen

naturvidenskabelig tankegang og metode

fysikkens verdensbillede

fysikkens sammenhæng med teknologi- , kultur- og samfundsudvikling.

8.2 De overordnede mål skal opfyldes under hensyntagen til følgende delmål:

Kernestof

Eleverne skal kunne

definere, beskrive og anvende fysiske begreber og størrelser

anvende og omregne enheder

anvende fysiske principper, teorier og metoder

udnytte teoretiske sammenhænge til at beregne fysiske størrelser

anvende matematiske metoder til bestemmelse af fysiske størrelser og sammenhænge

foretage en simpel vurdering af et resultats nøjagtighed

analysere enkle problemstillinger med et fysisk indhold

anvende teorier og modeller i tilknytning til kendte og nye problemstillinger

i simple tilfælde kunne analysere og vurdere modeller.

Perspektiver

Eleverne skal have kendskab til

anvendelse af fysikkens resultater og metoder inden for teknik

elementer af fysikkens verdensbillede og indsigt i, hvordan fysikkens beskrivelse af fænomener i naturen bidrager til en dybere forståelse af omverdenen

elementer af fysikkens historie og indblik i, hvordan fremskridt inden for fysikken ofte er nært forbundet med den erkendelsesmæssige, samfundsmæssige og tekniske udvikling.

Eksperimentelt arbejde

Eleverne skal

have kendskab til sikkerhed og risikomomenter ved eksperimentelt arbejde

udvise kendskab til god laboratoriepraksis

have kendskab til fysiske eksperimenter, der illustrerer fænomener og belyser sammenhænge i omverdenen

kunne anvende almindeligt forekommende måleudstyr, herunder edb-udstyr til dataopsamling og dataanalyse

kunne planlægge, udføre og beskrive fysiske eksperimenter

kunne kommentere fejlkilder og usikkerhed

i simple tilfælde kunne vurdere måleresultaters pålidelighed og undersøgelsesmetoders hensigtsmæssighed.

Formidling af fagstof

Eleverne skal

kunne søge og anvende information om fysiske størrelser og fænomener fra tabelværker, databaser mm.

kunne behandle og i simple tilfælde vurdere information om teknisk og naturvidenskabeligt prægede problemstillinger

i et korrekt fagsprog både mundtligt og skriftligt kunne formidle såvel teoretiske som eksperimentelle emner med et fysisk indhold.

9. Undervisningen

9.1 Undervisningen skal tilrettelægges, så den bygger på den viden og de færdigheder, eleverne har tilegnet sig gennem undervisningen i naturfag. Undervisningen skal tilrettelægges, så den omfatter kernestoffet, perspektiverne, eksperimentelt arbejde og opgaver. Undervisningen skal tilrettelægges i form af emner og/eller af projekter. Undervisningen skal tilrettelægges, så der er progression i kravene til tilegnelsen af fagstof og arbejdsmetoder.

9.2 Kernestoffet omfatter

Elektriske kredsløb

Ladning, strømstyrke, spændingsfald, resistans, hvilespænding (elektromotorisk kraft), elektrisk energi og effekt. Kredsløb med lineære komponenter.

Bølger

Bølgers udbredelse og interferens, herunder begreberne periode, frekvens, bølgelængde, hastighed og amplitude. Lyd. Lys som eksempel på elektromagnetiske bølger. Liniespektre og kontinuerte spektre.

Atom- og kernefysik

Atomers og atomkernes bestanddele. Atomers emission og absorption af stråling. Fotoner. Eksempler på kernereaktioner, herunder fission og fusion.

Mekanik

Lineær bevægelse med konstant hastighed henholdsvis med konstant acceleration. Kraftbegrebet og Newtons love. Eksempler på kræfter, herunder tyngdekraften nær jordoverfladen, opdrift og gnidning. Tryk. En krafts arbejde, kinetisk energi, potentiel energi, mekanisk energi. Effekt.

Gassers fysik

Tilstandsligningen for en idealgas.

9.3 De perspektiverende mål skal løbende tilgodeses i undervisningen. Desuden skal der tilrettelægges mindst to tematiske forløb, hvert med et omfang på mindst 8 timer, hvor det er et hovedsigte at opfylde de perspektiverende mål.

9.4 Eksperimentelt arbejde i tilknytning til kernestoffet skal have en fremtrædende plads i undervisningen. Fysiske eksperimenters kvantitative natur skal fremhæves. Der skal være progression i det eksperimentelle arbejde, som skal medvirke til at give eleverne fagligt og metodisk indsigt og overblik. Det eksperimentelle arbejde, som eleverne selv udfører og efterbehandler i rapporter, skal have et samlet omfang svarende til ca. 19 timer. Hver elev skal aflevere 7 rapporter à 3-8 sider (ekskl. bilag). Mindst én og højst to af rapporterne skal udformes som grupperapporter over 1-2 længerevarende eksperimentelle forløb, hvor hver grupperapport i arbejdsbyrde svarer til 1 rapport pr. elev. Længerevarende eksperimentelle forløb kan udformes som eksperimentelle projekter. Rapporterne rettes og kommenteres af læreren.

9.5 Opgaveregning og problemløsning skal indgå i arbejdet både i timerne og som en del af elevernes selvstændige arbejde med stoffet.

9.6 Som hovedregel anvendes de betegnelser, symboler og måleenheder, som Dansk Standardiseringsråd anbefaler.

9.7 Læsepensum udgør 140-200 sider, afhængigt af det anvendte undervisningsmateriale.

10. Eksamen

10.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

10.2 Eksamensopgivelserne sammensættes af ca. 10 emner med et samlet omfang på ca. 100 sider, afhængigt af det anvendte undervisningsmateriale. Det eksperimentelle arbejde skal have en fremtrædende plads i opgivelserne. Rapporter og eksperimentelt arbejde, som eleverne selv har udført i forbindelse med emnerne, skal som hovedregel medtages i opgivelserne. Mindst to af de opgivne emner skal indeholde væsentlige elementer fra undervisningsforløb, hvor det har været et hovedsigte at tilgodese de perspektiverende mål.

10.3 Eksamensopgivelserne for selvstuderende udgør ca. 200 sider. Selvstuderende opgiver alt eksperimentelt arbejde, evt. fra et laboratoriekursus, jf. bilag 39.

10.4 Eksaminator har ansvaret for, at eksaminanden, i den udstrækning det er muligt, har adgang til relevant apparatur i forberedelsestiden.

10.5 Den enkelte eksaminand prøves i ét spørgsmål, der skal være så bredt udformet, at eksaminanden har mulighed for selv at disponere besvarelsen af spørgsmålet. Der kan stilles flere spørgsmål inden for et enkelt emne, ligesom der kan stilles eksamensspørgsmål, som inddrager flere af de opgivne emner. Under eksaminationen skal relevant apparatur være til rådighed og inddrages i den udstrækning, det er muligt. Forud for eksamen skal eksaminator have orienteret eleverne om en fremgangsmåde for det tilfælde, at to eksamensspørgsmål, der omfatter samme eksperimentelle udstyr, som det ikke har været muligt at dublere, trækkes umiddelbart efter hinanden. Data, tabeller, figurer, grafer mv. fra eksaminandens rapporter kan inddrages i eksaminationen.

10.6 Der udformes normalt så mange eksamensspørgsmål til et hold, at det ikke er nødvendigt at lade enslydende spørgsmål gå igen for holdet, men for store hold kan det undertiden være nødvendigt at lade enkelte af spørgsmålene optræde 2 gange.

10.7 Bedømmelseskriterier

10.7.1 I bedømmelsen indgår, i hvilken grad eksaminanden i relation til eksamensspørgsmålet

i et klart og præcist fagsprog redegør for begreber, fænomener og sammenhænge

redegør for anvendelsen af fagets metoder

anvender sin viden i konkrete sammenhænge

sætter sin viden ind i en større sammenhæng og perspektiverer stoffet, hvor det er muligt

forklarer eksperimenter, der indgår i eksamensspørgsmålet, med hensyn til eksperimentets formål, udførelse og behandling af måleresultater samt vurderer og perspektiverer de fundne resultater

forklarer, diskuterer og vurderer anvendelsen af modeller

viser selvstændighed og overblik og er i stand til at strukturere og formidle sin viden og tankegang

giver en sammenhængende og veldisponeret mundtlig fremstilling.

10.7.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.


 


Bilag 15

Gymnasiebekendtgørelsen

GEOGRAFI

Maj 1999

1. Identitet og formål

1.1 Geografi betyder beskrivelse af Jorden, dvs. den fysiske omverden som en helhed bestående af landjorden, havet og atmosfæren, menneskets levevilkår og det samspil, der finder sted mellem naturen og menneskets aktiviteter under de mangeartede natur- og samfundsforhold, der hersker på jordkloden. Geografi beskriver og forklarer Jordens og jordoverfladens dynamiske udvikling, dannelsen og lokaliseringen af naturressourcerne samt belyser mulighederne for en bæredygtig ressourceanvendelse.

1.2 Centralt placeret i faget er miljøproblemstillinger i Danmark, på tværs af landegrænser og globalt - betinget af naturgrundlaget, produktionen og menneskets aktiviteter i øvrigt. Geografi beskæftiger sig med danske erhvervs-, produktions- og befolkningsforhold. Kulturlandskabet såvel i det åbne land som i byer studeres som et synligt udtryk for samspillet mellem natur, befolkning og produktion. Geografiske fænomeners lokalisering og udbredelsesmønstre, regioners særkende og internationale og globale forhold indtager en fremtrædende plads i faget. I en tid med en eksplosivt voksende informationsmængde og en tiltagende globalisering af miljøproblemer, af produktionen og af menneskers fritids- og arbejdsliv bliver det stadigt vigtigere at kunne sortere, strukturere og vurdere information om vor klode samt at tilegne sig viden om sammenhænge i omverdenen. Den nære og fjerne omverden er genstanden for det, geografi beskæftiger sig med. Derfor er det en del af geografifagets identitet at opøve elevernes færdigheder i at kunne forholde sig til informationssamfundets strøm af data og informationer om denne omverden.

OBLIGATORISK NIVEAU (C-niveau)

2. Undervisningsmål

2.1 Eleverne skal opnå

et geografisk verdensbillede gennem viden og overblik inden for geografiske fagområder, ved modelbetragtninger og ved egne iagttagelser

omverdensforståelse gennem arbejde med geografiske problemstillinger

evne til selvstændig og nuanceret stillingtagen til danske og globale miljø- og samfundsforhold

mellemfolkelig forståelse på grundlag af viden om andre lande og befolkninger

færdighed i at søge, strukturere og bearbejde geografiske data og anden information samt kunne formidle resultatet til andre, mundtligt og skriftligt, med anvendelse af geografisk fagterminologi

fortrolighed med moderne informations- og kommunikationsteknologi (IT) i behandlingen af geografiske problemstillinger

færdighed i anvendelse af naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig metode ved observation, beskrivelse og analyse af geografiske forhold og sammenhænge.

2.2 Eleverne skal opnå indsigt i

samspillet mellem natur og samfund, herunder naturgrundlaget og menneskets udnyttelse af naturgrundlaget

kulturlandskabet og dets ændring samt naturudnyttelsens bæredygtighed i vekselvirkning med den teknologiske og økonomiske udvikling

den rumlige dimension, herunder regionale og globale variationer i natur- og samfundsforhold

levevilkårenes forudsætninger og variation på Jorden bestemt af naturforhold og kulturelle, historiske, økonomiske, teknologiske og politiske forhold

internationale relationer, herunder relationer mellem i- og ulande, omverdenens dynamik og påvirkelighed, herunder samfundenes foranderlighed, samt sammenhænge mellem påvirkning, sårbarhed og forandringer i det fysiske miljø.

3. Undervisningen

3.1 Der skal undervises i et antal emner, der vælges af læreren efter drøftelse med eleverne. Fagets natur- og samfundsside skal vægtes ligeligt i den samlede undervisning. De geografiske fagområder, der dækkes gennem emnebehandlingen, er:

Naturgeografi og miljø, herunder

globale klimaforhold, det primære vindsystem samt regionale og globale variationer i temperatur og nedbør

klimapåvirkende faktorer, regionalt og globalt

vandets kredsløb

afhængigt af de valgte emner behandles mindst ét af fagområderne: havets geografi, landskabsdannelse, jordbundslære, en geologisk ressource eller den pladetektoniske model.

Befolkningsgeografi, herunder

befolkningsstruktur, vandringer og befolkningsudvikling generelt

Danmarks befolkningsudvikling og et aktuelt dansk eller globalt befolkningstema.

Erhvervsgeografi, herunder

erhvervsstruktur og erhvervsudvikling generelt

relationer mellem lande og regioner som de udmønter sig i enten varehandel og/eller overførsel af tjenesteydelser, kapital og viden

et aktuelt tema vedrørende dansk produktion og erhverv.

3.2 Feltarbejde og eksperimentelt arbejde samt IT integreres i undervisningsforløbene, hvor det er naturligt. Udadrettede aktiviteter, herunder i lokalområdet, kan indgå i undervisningen, bl.a. i tilknytning til fagets eksperimentelle dimension. Der anvendes kort, satellitbilleder og statistisk materiale på papir- eller elektronisk form samt teknisk udstyr til eksperimentelt arbejde. Som grundlag for arbejdet med topografiske og tematiske kort skal der ske en indføring i kortprojektioner, målestoksforhold og kortsignaturer.

3.3 Der udarbejdes 7 skriftlige opgaver, heraf 5 A-opgaver og 2 B-opgaver, som rettes og kommenteres af læreren. A-opgaver er opgaver, der har præciserede problemstillinger og løsninger, der ligger inden for snævre rammer. B-opgaver stiller større krav til selvstændighed hos eleverne, og opgavernes problemstillinger og løsninger ligger inden for bredere rammer. Indtil 3 af de skriftlige opgaver kan konverteres til en projektopgave af tilsvarende omfang. Det skriftlige arbejde ligger enten i undervisningstiden eller erstatter den almindelige forberedelse til undervisningen.

3.4 Læsepensum udgør 160-180 sider.

4. Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

4.2 Til eksamen opgives læsepensum samt skriftligt arbejde, der er udarbejdet i tilknytning til undervisningen.

4.3 Eksamensopgivelser for selvstuderende er ca. 210 sider. Pensum organiseres i emner, der opfylder kravene til undervisningens indhold. Det ekstra antal sider i forhold til normalt pensum skal uddybe eller perspektivere emnerne. Pensum skal desuden indeholde en indføring i geografiens kilder og metoder.

4.4 Der stilles ét eksamensspørgsmål, som skal være formuleret skriftligt og uddybet ved underspørgsmål med klar progression, der gør det muligt for eksaminanden at bevæge sig på flere taxonomiske niveauer ved besvarelsen af spørgsmålet, mindst på et redegørende og et analyserende niveau.

4.5 Eksamensspørgsmålet med underspørgsmål støttes af papir- eller elektroniske udgaver af kort, satellitbilleder, diagrammer, tabeller, fotografier og korte tekstuddrag og materiale fra de geografiske og geologiske samlinger. Den overvejende del af materialet skal være ukendt for eksaminanden, men må ikke principielt adskille sig fra det materiale, der forekommer i pensum. Eksaminanden kan fra forberedelsen medtage enkelte bilag med andet materiale end det udleverede, f.eks. diagram, kort eller tabel, og inddrage dette under eksaminationen. Eksaminandens skriftlige arbejder kan inddrages i eksaminationen.

4.6 Der udformes normalt så mange eksamensspørgsmål til et hold, at det ikke er nødvendigt at lade enslydende spørgsmål gå igen inden for holdet, men på store hold kan nogle af spørgsmålene benyttes 2 gange.

4.7 Bedømmelseskriterier

4.7.1 I vurderingen inddrages følgende bedømmelseskriterier:

Besvarelsen af spørgsmålet

i hvilken grad og på hvilket niveau den stillede opgave er besvaret

i hvilken grad de enkelte underspørgsmål er besvaret, og i hvilken grad der er foretaget en passende vægtning

hvor dybtgående spørgsmålet er besvaret

om spørgsmålets forskellige taxonomiske niveauer er tilgodeset.

Anvendelsen af bilagene

i hvilken grad eksaminanden inddrager det vedlagte materiale i besvarelsen af spørgsmålet, og om det gøres på en hensigtsmæssig måde

i hvilken grad eksaminanden skaber sammenhæng mellem læst stof og analysen af det udleverede materiale.

Hvis eksaminanden ikke anvender hele bilagsmaterialet, vurderes, i hvilken grad dette fremstår som et kvalificeret og begrundet valg. Hvis eksaminanden inddrager andet materiale end det, der er bilagt spørgsmålet, vurderes, hvor relevant det inddragne materiale er i forhold til spørgsmålet og de udleverede bilag.

Selvstændighed

i hvor høj grad eksaminanden selvstændigt har tilrettelagt og gennemført sin besvarelse af spørgsmålet

i hvilken grad eksaminanden formår at indgå i en samtale af uddybende eller perspektiverende eller - om nødvendigt - korrigerende art.

4.7.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

MELLEMNIVEAU (B-niveau)

5. Undervisningsmål

5.1 Eleverne skal opnå

kendskab til teorier og modeller for naturgeografiske og/eller geologiske processer samt at blive i stand til at forklare sammenhænge mellem menneskets udnyttelse af jordkloden og konsekvenserne for miljøet

evne til at analysere eksempler på samspillet mellem natur og samfund og på grundlag af viden at videreudvikle evnen til selvstændig og nuanceret stillingtagen til danske og internationale miljø- og samfundsforhold

mellemfolkelig forståelse på grundlag af viden om andre lande og befolkninger

færdighed i at søge, strukturere og bearbejde geografiske data og anden information samt at kunne formidle resultatet til andre, mundtligt og skriftligt, med beherskelse af geografisk fagterminologi

fortrolighed med moderne informations- og kommunikationsteknologi (IT) og evne til at bruge computeren som redskab i behandlingen af geografiske problemstillinger

færdighed i anvendelse af naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig metode ved iagttagelse, beskrivelse og analyse af geografiske forhold samt at opøve evnen til at vurdere metodernes brugbarhed.

5.2 Eleverne skal opnå indsigt i

samspillet mellem natur og samfund, herunder naturgrundlaget og menneskets udnyttelse af naturgrundlaget

kulturlandskabet og dets ændring samt naturudnyttelsens bæredygtighed i vekselvirkning med den teknologiske og økonomiske udvikling

den rumlige dimension, herunder regionale variationer i natur- og samfundsforhold samt globale fænomeners udbredelse og indbyrdes sammenhænge

levevilkårenes forudsætninger og variation på Jorden bestemt af naturforhold og kulturelle, historiske, økonomiske, teknologiske og politiske forhold

internationale relationer

omverdenens dynamik og påvirkelighed, herunder samfundenes foranderlighed samt sammenhænge mellem påvirkning, sårbarhed og forandringer i det fysiske miljø.

6. Undervisningen

6.1 Der skal undervises i et antal emner, der vælges af læreren efter drøftelse med eleverne. Fagets natur- og samfundsside skal vægtes ligeligt i den samlede undervisning. De geografiske fagområder, der dækkes gennem emnebehandlingen, udgør mindst 4 af følgende 7 områder:

Geologiske ressourcer og deres udnyttelse

Processer, som forklarer geologiske ressourcers dannelse, lokalisering og den måde, de forekommer på. Råstoffernes geografiske fordeling, deres produktions-, distributions- og markedsforhold samt de miljøproblemer, der er knyttet til udvinding og udnyttelse.

Jordskælv og vulkanisme

Geologiske processer, der forklarer vulkanudbrud og jordskælv forskellige steder på Jorden. Hovedtræk i den geologiske udviklingshistorie baseret på det aktualistiske princip.

Vejr og klima

Processer, der er knyttet til det globale klima eller én eller flere regionale vejr- og klimatyper, eller processer, der kan medføre ændringer i klimaet. Konsekvenser, som disse processer medfører for produktion og menneskers levevilkår.

Produktion, teknologi og miljø

En produktion eller et produktionssystem fra den højtudviklede verden eller fra samfund, der anvender traditionelle teknologier. Såvel de natur- og samfundsmæssige forudsætninger som konsekvenserne for miljø, økonomi og menneskers levevilkår indgår.

Verdenshandel

Den internationale handels markedsforhold samt arten og omfanget af varestrømme og anden interaktion mellem landene. Den internationale arbejdsdeling og dens natur- og samfundsmæssige forudsætninger.

Udviklingsmodeller

Udviklingsmodeller relateret til u- eller ilandenes udviklingsproblemer og vurderet bl.a. i lyset af økonomi og bæredygtig udvikling.

Fysisk planlægning

Ét eller flere eksempler på fysisk planlægning i Danmark eller udlandet samt baggrund for, udførelse og konsekvenser af planerne. Eksemplerne hentes fra planer på et eller flere regionale niveauer eller fra sektorplanlægningen.

6.2 Progressionen i forhold til obligatorisk niveau opnås gennem mere udstrakt anvendelse af teorier og gennem fordybelse i det teoretiske stof. Det selvstændige element i elevernes arbejde øges, og der benyttes i højere grad data indsamlet af eleverne selv.

6.3 Feltarbejde og eksperimentelt arbejde samt IT integreres i undervisningsforløbene, hvor det er naturligt. Udadrettede aktiviteter, herunder i lokalområdet, kan indgå i undervisningen, bl.a. i tilknytning til fagets eksperimentelle dimension. Der anvendes kort, satellitbilleder og statistisk materiale på papir- eller elektronisk form samt teknisk udstyr til eksperimentelt arbejde.

6.4 Der udarbejdes 7 skriftlige opgaver, heraf 2 A-opgaver og 5 B-opgaver, som rettes og kommenteres af læreren. A-opgaver er opgaver med præciserede problemstillinger og med løsninger, der ligger inden for snævre rammer. B-opgaver stiller større krav til selvstændighed hos eleverne, og opgavernes problemstillinger og løsninger ligger inden for bredere rammer. Indtil 4 af de skriftlige opgaver kan konverteres til en projektopgave af tilsvarende omfang. Det skriftlige arbejde ligger enten i undervisningstiden eller erstatter den almindelige forberedelse til undervisningen.

6.5 Læsepensum udgør 200-220 sider.

7. Eksamen

7.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

7.2 Til eksamen opgives læsepensum samt skriftligt arbejde, der er udarbejdet i tilknytning til undervisningen.

7.3 Eksamensopgivelser for selvstuderende er ca. 260 sider. Pensum organiseres i emner, der opfylder kravene til undervisningens indhold. Det ekstra antal sider i forhold til normalt pensum skal uddybe eller perspektivere emnerne. Pensum skal desuden indeholde en indføring i geografiens videnskabsteoretiske udvikling.

7.4 Der stilles ét eksamensspørgsmål, som skal være formuleret skriftligt og uddybet ved underspørgsmål med klar progression, der gør det muligt for eksaminanden at bevæge sig på flere taxonomiske niveauer ved besvarelsen af spørgsmålet, normalt på et redegørende, et analyserende og et diskuterende/vurderende niveau.

7.5 Eksamensspørgsmålet med underspørgsmål støttes af papir- eller elektroniske udgaver af kort, satellitbilleder, diagrammer, tabeller, fotografier og korte tekstuddrag og materiale fra de geografiske og geologiske samlinger. Den overvejende del af materialet skal være ukendt for eksaminanden, men må ikke principielt adskille sig fra det materiale, der forekommer i pensum. Eksaminanden kan fra forberedelsen medtage enkelte bilag med andet materiale end det udleverede, f.eks. diagram, kort eller tabel, og inddrage dette under eksaminationen. De skriftlige arbejder kan inddrages i eksaminationen.

7.6 Bedømmelseskriterier

7.6.1 I vurderingen inddrages følgende bedømmelseskriterier:

Besvarelsen af spørgsmålet

i hvilken grad og på hvilket niveau den stillede opgave er besvaret

i hvilken grad er de enkelte underspørgsmål besvaret, og i hvilken grad der sker en passende vægtning

hvor dybtgående spørgsmålet er besvaret

om spørgsmålets forskellige taxonomiske niveauer bliver tilgodeset

Anvendelsen af bilagene

i hvilken grad eksaminanden inddrager det vedlagte materiale i besvarelsen af spørgsmålet, og om det gøres på en hensigtsmæssig måde

i hvilken grad eksaminanden skaber sammenhæng mellem læst stof og analysen af det udleverede materiale.

Hvis eksaminanden ikke anvender hele bilagsmaterialet, vurderes, i hvilken grad dette fremstår som et kvalificeret og begrundet valg. Hvis eksaminanden inddrager andet materiale end det, der er bilagt spørgsmålet, vurderes, hvor relevant det inddragne materiale er i forhold til spørgsmålet og de udleverede bilag.

Selvstændighed

i hvor høj grad eksaminanden selvstændigt har tilrettelagt og gennemført sin besvarelse af spørgsmålet

i hvilken grad eksaminanden formår at indgå i en samtale af uddybende eller perspektiverende eller - om nødvendigt - korrigerende art.

7.6.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.


 


Bilag 16

Gymnasiebekendtgørelsen

GRÆSK

Maj 1999

1. Identitet og formål

1.1 Græsk er et sprog- og kulturfag. Græsk beskæftiger sig med grundlaget for den europæiske kultur, som den fremtræder i græske tekster og i græske monumenter. I teksterne møder man de begreber og i monumenterne det formsprog, som præger europæisk kultur og identitet, og som kommer til udtryk i litteratur, videnskab, filosofi, politisk tænkning, kunst og arkitektur.

1.2 Gennem kendskabet til klassisk græsk sprog og kultur udvikles evnen til at forholde sig åbent og kritisk til såvel egen kultur som fremmede kulturer og den kulturblanding, der kendetegner den moderne verden.

1.3 Den sproglige viden og kulturelle kompetence, som opnås i græsk, underbygger elevernes forudsætninger for og metode til at sætte sig ind i almene sproglige og humanistiske spørgsmål og problemstillinger.

MELLEMNIVEAU (C-niveau)

2. Undervisningsmål

Målet med undervisningen er, at eleverne

opnår et elementært kendskab til græsk sprog og kultur, så de bliver i stand til ved hjælp af ordbog og grammatik at læse sammenhængende græske tekster

opnår grundlæggende færdighed i brugen af fagets hjælpemidler: ordbog, grammatik, paralleloversættelse m.v.

gennem deres kendskab til græsk sprog (morfologi, syntaks, semantik og i et vist omfang sproghistorie) opnår indblik i almene sproglige strukturer

kan foretage en elementær helsætningsanalyse

opnår grundlæggende kendskab til litteraturhistorie samt samfundsmæssige og arkæologiske forhold i det omfang, de læste tekster lægger op til det

forener den praktiske sprogtilegnelse med tilstrækkelig viden om samfund og kultur bag teksterne og derved opnår forståelse af sammenhængen mellem sprog og kultur.

3. Undervisningen

3.1 Undervisningen på mellemniveau omfatter

læsning af græske originaltekster med henblik på både sproglig, litterær og historisk forståelse

inddragelse af arkæologisk og evt. andet supplerende materiale.

3.2 Der læses ca. 25 normalsider. Mindst 15 normalsider af det samlede pensum skal være originaltekster. Pensum sammensættes således, at eleverne fortrinsvis stifter bekendtskab med genrer og forfattere, der er centrale for forståelsen af den græske oldtids liv og forestillingsverden i perioden fra Homer til og med Aristoteles.

3.3 Der læses med henblik på sproglig og indholdsmæssig forståelse af den enkelte tekst. Morfologi og syntaks, ordforråd og realia behandles i det omfang, det er nødvendigt for at kunne oversætte og forstå teksterne.

4. Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

4.2 Eksamenspensum er 15 normalsider læst originaltekst, idet dog en normalside skanderet poesi omfatter 25 vers.

4.3 Eksaminator fremlægger i forberedelseslokalet rene eksemplarer af alle de bøger, herunder alle tekster, der har været anvendt i undervisningen. Eksaminanden må ikke til eksaminationen medtage notater fra forberedelsen, der indeholder en oversættelse af eksamensteksten eller større sammenhængende dele af denne. Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af teksten.

4.4 Der prøves i oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse af et tekststykke på højst 1/3 normalside, udtaget af det opgivne pensum. Eksamensspørgsmålene må ikke være forsynet med vejledende spørgsmål eller overskrifter. Hele eksamensteksten oversættes. Oversættelsen skal være tekstnær på et mundret dansk og være eksaminandens selvstændige præstation. Når oversættelsen er færdig, udpeger eksaminator i eksamensteksten en eller to helsætninger, hvori eksaminanden prøves i sproglig analyse. Der kræves kendskab til den basale morfologi og syntaks. Der skal eksamineres i helsætningsanalyse. Eksaminanden skal redegøre for tekststykkets mening og indhold foruden den sammenhæng, hvori tekststykket indgår.

4.5 Bedømmelseskriterier (mundtlig prøve)

4.5.1 Med undtagelse af oplæsningen skal præstationerne i de enkelte discipliner give sig klart udslag i karakterfastsættelsen.

Oplæsning

Oplæsningen indgår normalt kun i bedømmelsen ved poesi, der er opgivet som skanderet.

Oversættelsen

Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden

kan oversætte selvstændigt

kan oversætte tekstnært, men dog til et mundret dansk

viser evne til at gengive betydningsnuancer.

Sproglig analyse

Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden

ud fra sit kendskab til morfemerne kan genkende og identificere almindeligt forekommende enkeltformer og kan angive opslagsformer

kan anvende morfologisk viden i den syntaktiske analyse

kan begrunde oversættelsen i den sproglige analyse.

Indholdsforståelse

Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden viser sin forståelse af teksten ved at kunne

analysere tekststedet i væsentlige enkeltheder

samle tekstens enkelte udsagn til en sammenhængende forståelse af tekststedet

sætte tekststedet ind i en relevant sammenhæng (f.eks. værk, genre og forfatterskab)

perspektivere til andre dele af pensum og sætte teksten ind i et relevant større perspektiv.

4.5.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

SPROGLIG LINJE

HØJT NIVEAU (A-niveau)

5. Undervisningsmål

Målet med undervisningen er, at eleverne

opnår færdighed i at læse og oversætte græske tekster og i at vurdere og karakterisere oversættelser

opnår fortrolighed med brugen af fagets hjælpemidler: ordbøger, grammatikker, kommentarer, håndbøger m.v.

opnår et godt kendskab til græsk morfologi, syntaks, semantik og sproghistorie og derigennem til almene sproglige strukturer

kan foretage en helsætningsanalyse

forener den praktiske sprogtilegnelse med tilstrækkelig viden om samfund og kultur bag teksterne og derved opnår forståelse af sammenhængen mellem sprog- og kulturtilegnelse

kan tolke græske tekster, så de fremstår i deres historiske betingethed og bliver forståelige for eleverne ud fra deres forudsætninger

gennem fortolkning af væsentlige værker i græsk litteratur, filosofi og kunst forstår den græske oldtid som en historisk helhed og som basis for europæisk kulturtradition

gennem udvikling af sproglig og historisk bevidsthed ser sammenhængen mellem græsk og de andre fag i gymnasiet og kan drage nytte af deres kundskaber om fortiden som forkundskaber til at forstå nutiden.

6. Undervisningen

6.1 Undervisningen foregår på dokumentarisk grundlag, dvs. originaltekster, oversatte tekster og gengivelser af monumenter fra den græske oldtid. Hovedvægten lægges på tekstlæsningen.

6.2 Undervisningen tilrettelægges således, at arbejdet med både tekster og arkæologisk materiale sigter mod en helhedsforståelse.

6.3 Det skriftlige arbejde

6.3.1 Det skriftlige arbejde omfatter følgende områder

morfologisk og syntaktisk analyse

sammenligning af originaltekst og paralleloversættelse, herunder fremstilling af alternativ oversættelse

tekstkommentering og emnebehandling.

6.3.2 En del af de skriftlige øvelser udarbejdes i tilknytning til de tekster, holdet arbejder med i den mundtlige undervisning. Der afleveres i 2. g frie opgaver og kommenteringsopgaver, som i omfang svarer til 7½ normalside græsk tekst, dog således at mindst 1/3 af den samlede opgavemængde skal være frie opgaver. I 3. g afleveres kommenteringsopgaver, som i omfang svarer til 15 normalsider græsk tekst. Opgaverne skal i 3. g have et omfang nogenlunde svarende til en eksamensopgave. De tekststykker, der er anvendt til kommenteringsopgaver, kan ikke indgå i læsepensum.

6.4 Læsepensum

6.4.1 Der læses ca. 100 normalsider originaltekster, idet dog en normalside skanderet poesi omfatter 25 vers. Heraf kan enten indtil 30 normalsider erstattes af det dobbelte sidetal tillempet tekst eller 10 normalsider kan erstattes af konstrueret tekst. Både prosa og poesi skal indgå i pensum og udgøre hver mindst 1/3. Derudover læses 300-500 normalsider i oversættelse.

6.4.2 Der gennemgås et udvalg af monumenter, således at perioden mellem ca. 700 og 300 f.Kr. er alsidigt repræsenteret. Arkitektur, skulptur og keramik skal være repræsenteret i pensum.

6.4.3 Pensum sammensættes således, at eleverne fortrinsvis stifter bekendtskab med genrer og forfattere, der er centrale for forståelsen af den græske oldtids liv og forestillingsverden i perioden fra Homer til og med Aristoteles.

7. Eksamen

7.1 Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

7.2 Den mundtlige prøve

7.2.1 Til den mundtlige prøve gives en forberedelsestid på ca. 30 min. (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

7.2.2 Eksamensopgivelserne er 50 normalsider. Desuden opgives et repræsentativt udvalg af de gennemgåede monumenter. Planer og modeller kan ikke opgives som monumenter.

7.2.3 Eksaminator fremlægger i forberedelseslokalet rene eksemplarer af alle de bøger, herunder alle tekster, der har været anvendt i undervisningen. Eksaminanden må ikke til eksaminationen medtage notater fra forberedelsen, der indeholder en oversættelse af eksamensteksten eller større sammenhængende dele af denne. Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af teksten.

7.2.4 Der prøves i oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse af et enkelt tekststykke på højst ½ normalside. Eksamensspørgsmålene må ikke være forsynet med vejledende spørgsmål eller overskrifter. Eksaminanden skal selv disponere sin besvarelse af eksamensspørgsmålet. Hele eksamensteksten oversættes. Oversættelsen skal være tekstnær på et mundret dansk og være eksaminandens selvstændige præstation. Når oversættelsen er færdig, udpeger eksaminator i eksamensteksten en eller to helsætninger, hvori eksaminanden prøves i sproglig analyse. De krav, der stilles til den sproglige analyse, er: stikprøver i morfologi, helsætningsanalyse og en begrundelse af oversættelsen i den sproglige analyse. Eksaminanden skal redegøre for tekststykkets mening og indhold foruden den helhed, hvori tekststykket indgår, samt dets baggrund og sammenhæng med det øvrige pensum.

7.2.5 Der prøves i billedstof på grundlag af forelagt materiale. Læreren kan efter drøftelse med eleverne vælge, at holdet prøves i ikke-gennemgåede monumenter, der har væsentlige træk fælles med de opgivne. Planer og modeller betragtes ikke som monumenter Det forelagte materiale beskrives, dateres og placeres i en større sammenhæng.

7.3 Bedømmelseskriterier (mundtlig prøve)

7.3.1 Med undtagelse af oplæsningen skal præstationerne i de enkelte discipliner give sig klart udslag i karakterfastsættelsen.

7.3.2 Der lægges i bedømmelsen vægt på en overskuelig disposition af besvarelsen.

Oplæsning

Oplæsningen indgår normalt kun i bedømmelsen ved poesi, der er opgivet som skanderet.

Oversættelsen

Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden

oversætter selvstændigt

oversætter tekstnært, men dog til et mundret dansk

viser evne til at gengive betydningsnuancer.

Sproglig analyse

Formålet med den sproglige analyse er forståelse af tekstens mening. Sætningsanalysen er vigtigst.

Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden

ud fra sit kendskab til morfemerne kan genkende og identificere enkeltformer

kan angive opslagsformer

kan anvende morfologisk viden i den syntaktiske analyse

kan begrunde oversættelsen i den sproglige analyse

kan gennemføre en helsætningsanalyse

viser evne til at ræsonnere over forskelle på græsk og dansk.

Indholdsforståelse og monumentgennemgang

Der lægges vægt på at eksaminanden viser sin forståelse af teksten ved at kunne

analysere teksten i væsentlige enkeltheder

samle tekstens enkelte udsagn til en sammenhængende forståelse af tekststedet

gøre rede for tekststykkets sammenhæng med værk, genre og forfatterskab

perspektivere til andre dele af pensum og derved vise overblik over sit pensum

sætte teksten ind i et relevant større perspektiv

beskrive monumentet og udnytte beskrivelsen i en datering og en fortolkning af monumentet

forholde sig til fælles europæisk begrebsdannelse og formsprog i tekst og monument.

7.3.3 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

7.4 Den skriftlige prøve

7.4.1 Til den skriftlige prøve gives 5 timer. Der forelægges en sproglig og indholdsmæssig kommenteringsopgave. På grundlag af en græsk originaltekst på 1-1½ normalside, suppleret med paralleloversættelse og billedmateriale, skal eksaminanden besvare følgende

sproglige opgaver, herunder bestemmelse af former og helsætningsanalyse

oversættelsesopgaver: forslag til en mere ordret oversættelse af et afsnit (kontroloversættelse) og oversættelsesvurdering

fortolkningsopgaver: tekstkommentering, emnebehandling og billedanalyse.

7.4.2 De sproglige opgaver, oversættelsesopgaverne og en af fortolkningsopgaverne er obligatoriske.

7.4.3 Det er tilladt eksaminanden at medbringe hjælpemidler efter eget valg, herunder grammatikker og ordbøger.

7.5 Bedømmelseskriterier (skriftlig prøve)

Besvarelsen bedømmes som en helhed, idet de tre dele af opgaven vægtes lige i bedømmelsen. Der gives én samlet karakter for besvarelsen.

Sproglige opgaver

Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden

kan opstille sin analyse klart og logisk

skelner mellem morfologisk og syntaktisk analyse

kan anvende morfologisk viden i den syntaktiske analyse

bestemmer alle led og fører analysen igennem til det enkelte ord.

Oversættelsesopgaver

Der lægges i bedømmelsen vægt på

at hele teksten (alle ord) er gengivet

at oversættelsen er på et mundret dansk, der respekterer de grammatiske konstruktioner i den græske tekst

at oversættelsen (versio) forholder sig selvstændigt til den trykte oversættelse (translatio)

at eksaminanden kan udpege og redegøre for et antal forskelle mellem tekst og oversættelse ved at beskrive græsk hhv. dansk idiom

at eksaminanden viser evne til at ræsonnere over disse forskelle mellem tekst og oversættelse, herunder at eksaminanden kan begrunde forskelle mellem idiomerne grammatisk.

Fortolkningsopgaver

Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden

kan disponere klart og logisk

demonstrerer faglig viden og kan anvende denne viden i besvarelsen af opgaven

kan analysere teksten i dens historiske sammenhæng

kan udnytte tekstens enkelte udsagn til redegørelse, analyse og vurdering.

8. Den større skriftlige opgave

Arbejdet med den større skriftlige opgave skal være omfattet af formålsbestemmelserne for græsk. Opgavetitlen skal indeholde en henvisning til sekundærlitteratur, der giver eleven mulighed for at redegøre for et problemfelt, og være ledsaget af bilag med en græsk originaltekst på ca. 2 normalsider, således at eleven gennem en analyse af tekstbilaget kan give en vurdering af problemfeltet.


 


Bilag 17

Gymnasiebekendtgørelsen

HISTORIE MED SAMFUNDSKUNDSKAB

Maj 1999

1. Identitet og formål

1.1 Historie drejer sig om, hvorledes mennesker har levet sammen og forholdt sig til samfund og naturgrundlag, og historie skaber forståelse for, hvorledes fortolkninger af fortiden bliver brugt.

1.2 Historiefaget giver viden, færdigheder og holdninger, som sætter eleverne i stand til at bearbejde og strukturere de mange former for historieformidling og historiebrug, som de stifter bekendtskab med i og uden for skolen. Faget udvikler deres historiske bevidsthed og identitet. De bliver gennem arbejdet i faget bevidste om, at de selv og andre tolker omverdenen i en stadig vekselvirkning mellem nutidsforståelse, fortidsfortolkning og fremtidsorientering. Faget giver viden om egen kulturel baggrund og andre kulturer, skærper evnen til oplevelse af historie og giver redskaber til at vurdere forskelligartet historisk materiale. Herved får eleverne mulighed for at forstå og påvirke deres egen livsverden, og de får en baggrund for at tage del i demokratiske processer i samfundet.

OBLIGATORISK NIVEAU (A-niveau)

2. Undervisningsmål

Målet med undervisningen er, at eleverne skal have

viden om forskellige historiske samfund og kulturer

viden om hovedtræk i verdenshistorien med vægten på Europas historie, herunder den moderne udvikling med inddragelse af globale perspektiver

viden om de vigtigste faser i Danmarks historie, herunder Danmarks nyeste historie

viden om væsentlige træk i det nutidige samfundsliv med hovedvægten på det danske samfund og kendskab til samfundsfaglige begreber og teorier

forståelse for historiske sammenhænge, samspillet mellem individ og samfund og kendskab til forskellige opfattelser af den historiske udvikling og af historiske problemstillinger

indsigt i følgende aspekter og deres indbyrdes sammenhæng: politiske forhold og internationale relationer; produktion og økonomi; levevilkår, familieforhold og sociale grupperinger; tilværelsestolkninger og deres udtryksform

indsigt i mænds og kvinders forskellige vilkår

færdighed i og redskaber til at arbejde analytisk med forskelligartet materiale, herunder eksempler på formidling og brug af historie

færdighed i at indkredse historiske problemstillinger i et givet materiale og i at perspektivere disse

færdighed i selv at formidle historiske problemstillinger og historisk materiale

færdighed i at arbejde med samfundsfaglige metoder og modeller.

3. Undervisningen

3.1 Fordelingen af den samlede undervisningstid sker med ca. 80% til historie og ca. 20% til samfundskundskab.

3.2 Historie

3.2.1 Tiden til arbejdet med historie fordeles ligeligt på følgende tidsafsnit:

tiden indtil ca. 1750

tiden ca. 1750-1945

tiden efter ca. 1945.

3.2.2 Inden for hvert af de tre tidsafsnit skal der i mindst to undervisningsforløb à 12-19 timer arbejdes med afgrænsede områder. Der kan arbejdes hen over de anførte tidsskel. Blandt de afgrænsede områder skal dansk historie og ikke-europæisk historie være repræsenteret.

3.2.3 Undervisningsforløbene tilrettelægges således, at hovedsigtet med nogle forløb er at skabe overblik og sammenhæng, mens der i andre forløb arbejdes mere dybtgående med afgrænsede områder. I begge tilfælde skal der arbejdes med forskellige materialetyper.

3.3 Samfundskundskab

Samfundskundskab integreres med historie i det omfang, det er hensigtsmæssigt. Hvert af de følgende to områder behandles i et omfang svarende til 12-15 timer:

Det danske politiske systems struktur og funktion

Dansk økonomi og økonomisk politik.

Desuden arbejdes der med ét eller flere samfundsfaglige områder efter holdets eget valg.

3.4 Historieopgaven

3.4.1 Som en del af undervisningen i 2. g udarbejdes inden for de gennemgåede afgrænsede områder en opgave, historieopgaven. Opgaven kan indeholde samfundsfagligt stof, hvis det har været læst integreret inden for et afgrænset område. Emnet vælges i samråd med læreren, der giver vejledning under opgaveskrivningen.

3.4.2 Der skal bruges 11-12 undervisningstimer plus den tid, der normalt forventes brugt til forberedelse af disse timer, til udarbejdelsen af opgaven. Opgaverne kan efter elevernes individuelle valg udarbejdes som enkelt- eller gruppebesvarelse.

3.4.3 En individuelt besvaret opgave må maksimalt have et omfang svarende til 10 sider. Ved gruppeaflevering skal opgaven have et sådant omfang, at arbejdsbyrden for den enkelte elev er den samme, som hvis eleverne afleverede individuelt.

4. Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 30 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen. Der gives ét spørgsmål. Læreren kan efter drøftelse med holdet bestemme, at der ved eksamen kan forelægges materiale, som ikke har været behandlet i undervisningen. Vælges det, at der skal anvendes ukendt materiale til eksamen, skal det materiale, der forelægges, være kortfattet - ikke over 1-2 sider - og velegnet til at belyse problemfelter i det opgivne stof. Ukendt materiale kan også være ikke-skriftligt, f. eks. billeder. Hvis der benyttes ukendt materiale, behøver det ikke at indgå i alle eksamensspørgsmål.

4.1.1 Eksamensopgivelser

Historie

Der opgives stof både fra undervisningsforløb, hvor hovedsigtet har været at skabe overblik og sammenhæng, og fra forløb, hvor der har været arbejdet mere dybtgående med afgrænsede områder. I begge kategorier skal forskellige typer materiale indgå. Det opgivne materiale skal være bredt sammensat og have et omfang svarende til 300-400 sider. Heraf skal mindst 100 sider være indgående, metodisk behandlet kilde- og fremstillingsstof. Ikke-skriftligt materiale skal indgå i pensum. Det ikke-skriftlige materiale omregnes skønsmæssigt til et antal bogsider. Målestokken hertil er den tid, der i undervisningen er medgået til arbejdet med dette stof. Opgivelserne fordeles således, at der til hvert af de tre tidsafsnit

tiden før ca. 1750

tiden ca. 1750 - 1945

tiden efter ca. 1945

opgives materiale, der i omfang svarer til mindst 75 sider og repræsenterer forskellige materialetyper. Verdenshistorie skal være repræsenteret både før og efter 1945 og Danmarkshistorie i mindst ét af de tre tidsafsnit.

Samfundskundskab

Der opgives materiale af forskellig type fra mindst to områder i et omfang svarende til 75-100 sider. Mindst ét af de obligatoriske områder skal indgå i eksamensopgivelserne.

Opgivelserne i øvrigt

Opgivelserne samles i klart definerede områder, tidsrum eller emner, hvor man på pensumindberetningsskemaet angiver tidsafgrænsningen og indholdet. Materiale, som eksaminanderne selv har indsamlet, f. eks. interviews, eller produceret, f.eks. opgaver, rapporter og videooptagelser, kan indgå i eksamensopgivelserne, hvis det er af passende kvalitet. Historieopgaven kan dog ikke opgives. Et hold har normalt fælles eksamensopgivelser, men der kan inden for ét forløb i det samlede eksamenspensum anvendes gruppevise eksamensopgivelser. De enkelte gruppers samlede mængde opgivet stof må i så fald have samme omfang som ved fælles eksamensopgivelser. Er der gruppevise eksamensopgivelser, skal et antal eksamensspørgsmål svarende til gruppeopgivelsernes andel af eksamenspensum falde inden for gruppernes delemner.

4.1.2 Selvstuderende opgiver i alt ca. 750 sider. Heraf skal ca. 150 være opgivelser i samfundskundskab. Hvert af de tre tidsafsnit i historie skal være repræsenteret med mindst 150 sider. Ca. 150 sider skal være indgående, metodisk behandlet kilde- og fremstillingsstof. Mindst 25 sider heraf skal falde inden for hvert af de tre tidsafsnit. Ikke-skriftligt materiale skal indgå i pensum. Det ikke-skriftlige materiale omregnes skønsmæssigt til et antal sider.

4.1.3 Eksamensspørgsmålene kan være med eller uden bilag. Bilagene kan enten være materiale fra det opgivne stof eller for eksaminanden ukendt materiale, hvis dette er aftalt med holdet. Spørgsmålene skal give eksaminanden mulighed for at demonstrere historisk viden for at vise, om eksaminanden kan forholde sig kritisk til historisk materiale, og om eksaminanden kan diskutere og vurdere historiske problemstillinger og fremkomme med historiske perspektiveringer. Spørgsmålene skal således give mulighed for at vurdere eksaminanderne på forskellige taxonomiske niveauer. De skal udformes på en sådan måde, at de på den ene side ikke er så detaljerede, at eksaminanden fratages muligheden for at disponere selv, og på den anden side giver rimeligt præcise anvisninger, således at eksaminanderne er klar over fokus i spørgsmålene.

4.1.4 Der udformes normalt så mange eksamensspørgsmål til et hold, at det ikke er nødvendigt at lade enslydende spørgsmål gå igen inden for holdet, men for store hold kan det undertiden være nødvendigt at lade enkelte af spørgsmålene optræde 2 gange.

4.2 Bedømmelseskriterier

4.2.1 I bedømmelsen af eksamenspræstationen indgår:

spørgsmålets og materialets sværhedsgrad: Kræver spørgsmålets formulering, at eksaminanden anlægger nye eller velkendte synsvinkler i forhold til undervisningen? Indgår der ikke-gennemgået materiale i spørgsmålet? Hvilket sprogligt og begrebsmæssigt niveau befinder materialet sig på? Hvor stort er materialet, set i forhold til forberedelsestiden og spørgsmålets omfang?

redegør eksaminanden for, hvad det er for en problemstilling/et emne, der ønskes belyst?

disponerer eksaminanden indholdet i fremlæggelsen?

viser eksaminanden overblik og evne til perspektivering?

arbejder eksaminandens kritisk med forskelligartet historisk materiale?

formår eksaminanden at analysere, vurdere og fremlægge forskellige opfattelser af historiske problemstillinger og historisk udvikling?

viser eksaminanden viden om væsentlige træk i det nutidige samfundsliv og kan eksaminanden behandle samfundsfagligt materiale og samfundsfaglige teorier?

Ovenstående bedømmelseskriterier kan ikke benyttes med lige vægt på alle eksamensspørgsmål.

4.2.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

5. Den større skriftlige opgave

5.1 Emnet for den større skriftlige opgave kan ligge inden for hele det historiske forløb og inden for de aspekter, faget omfatter, herunder samfundskundskab.

5.2 En større skriftlig opgave skal indeholde

en udviklingsdimension

en samfundsdimension

en kritisk dimension.

Disse dimensioner skal ikke vægtes lige stærkt i alle opgaveformuleringer og besvarelser.


 


Bilag 18

Gymnasiebekendtgørelsen

IDRÆT

Maj 1999

1. Identitet og formål

Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet. Idrætsfaget rummer alsidige idrætslige oplevelser og giver erfaringer og viden om kroppen og dens bevægelses- og udtryksmuligheder. Herigennem udnyttes og udvikles kropslige og intellektuelle ressourcer. Med kravet om samarbejde i mange idrætsgrene udvikles samarbejdsevnen og forståelsen af fair play. Inddragelsen af idrætsteori giver grundlag for forståelse af idrætten i såvel en fysiologisk som i en social og kulturel sammenhæng. Idrætsundervisningen bevidstgør om kvaliteterne i et fysisk aktivt og sundt liv og motiverer derigennem til fortsat fysisk aktivitet.

OBLIGATORISK NIVEAU (C-niveau)

2. Undervisningsmål

Målet med undervisningen er, at eleverne

opnår grundlæggende idrætslige færdigheder, individuelt og i samvær med andre

opnår viden om forudsætningerne for og betydningen af at være i god form

har udviklet bevægelsesglæde og kropsbevidsthed

har udviklet samarbejdsevne i relation til idrætslig aktivitet

kan bruge kroppen hensigtsmæssigt

kan arbejde kreativt.

3. Undervisningen

Ved valg af undervisningsforløb skal alsidighed, fordybelse og sammenhæng tilgodeses. Teori integreres i undervisningen i det omfang, det har betydning for forståelsen af aktiviteten. Undervisningen kan være kønsintegreret.

3.1 Undervisningen omfatter

3.1.1 Opvarmning, arbejdsteknik, grundtræning (f.eks. muskelstyrke-, muskeludholdenheds-, konditions- og bevægelighedstræning), fysiologiske tests og kreative bevægelsesformer.

3.1.2 Idrætter (f.eks. svømning, gymnastik, softball, ultimate, atletik, håndbold, basketball, volleyball) og idrætslige emner, som er forskelligartede aktiviteter med et fælles udgangspunkt (f.eks. ketsjerspil, vinteridræt, friluftsaktiviteter, boldbasis, vandaktiviteter, redskabsaktiviteter, musik og bevægelse).

3.2 I det samlede gymnasieforløb skal eleverne undervises i mindst 6 sammenhængende undervisningsforløb på mindst 9 timer. Heraf skal mindst 2 være idrætslige emner.

3.3 Eleverne udarbejder individuelt eller i grupper et opvarmnings- og/eller et grundtræningsprogram.

4. Fritagelse

4.1 Rektor kan helt eller delvis fritage en elev for at deltage i den fysiske aktivitet i idrætsundervisningen, hvis hindringen er umiddelbart synlig, eller hvis hindringen er sygdom, ulykkestilfælde eller graviditet dokumenteret ved en lægeattest, afgivet på en blanket godkendt af Den Almindelige Danske Lægeforenings Attestudvalg. Lægeattesten skal angive fritagelsens varighed og omfang.

4.2 Rektor tager stilling til, om en elevs samlede fritagelse inden for et undervisningsår har nået en varighed og/eller et omfang, der medfører, at der ikke kan gives årskarakter. Eleven eller (hvis eleven er undergivet forældremyndighed) forældremyndighedens indehaver skal sammen med fritagelsen orienteres skriftligt, når der ikke kan gives årskarakter. Orienteringen skal indeholde oplysning om påtegning på karakterbladet/eksamensbeviset, jf. Studenter- og hf-eksamensbekendtgørelsen.

4.3 Udgiften til lægeattesten afholdes af eleven.

5. Årskarakteren

Årskarakteren gives på baggrund af en helhedsvurdering, der omfatter en bedømmelse af elevens

tekniske færdigheder i idrætsdiscipliner; hvor det er relevant vurderes desuden elevens taktiske forståelse og evne til at anvende de tekniske elementer i en spilsituation

evne til at arbejde på tværs af aktiviteterne i idrætslige emner og evne til at koble emnets forskellige dele sammen

evne til at arbejde selvstændigt og til at samarbejde i forskellige idrætslige sammenhænge

teoretiske forståelse og evne til at forstå sammenhængen mellem praktik og teori

evne til at arbejde hensigtsmæssigt og kreativt med kroppen i forskellige idrætslige sammenhænge.

MELLEMNIVEAU (B-niveau)

6. Undervisningsmål

Målet med undervisningen er, at eleverne

opnår idrætslige færdigheder

opnår viden om bevægeapparatets anatomi, almen fysiologi og arbejdsfysiologi og kan analysere og vurdere forhold, som har betydning for fysisk udfoldelse og sundhed

opnår viden om idrætssociologi og idrætshistorie og kan analysere og vurdere idrættens skiftende funktioner og betydning i samfundet med hovedvægt på danske forhold

har udviklet bevægelsesglæde og kropsbevidsthed

har udviklet samarbejdsevne i relation til idrætslig aktivitet

kan arbejde kreativt.

7. Undervisningen

Undervisningen i de praktiske og teoretiske fagområder integreres, hvor det er hensigtsmæssigt. Der tilstræbes en ligelig tidsfordeling mellem praktik og teori.

7.1 Praktik

Undervisningen i praktik skal afspejle alsidighed og fordybelse og omfatte

opvarmning

grundtræning (f.eks. muskelstyrke-, muskeludholdenheds-, konditions- og bevægelighedstræning)

kreative bevægelsesformer

mindst to idrætter/idrætslige emner (f.eks. svømning, gymnastik, atletik, badminton, håndbold, basketball, volleyball, ketsjerspil, friluftsaktiviteter, vandaktiviteter, boldbasis, vinteridræt, musik og bevægelse). Undervisningen i idrætterne/de idrætslige emner skal hver for sig være sammenhængende forløb på mindst 9 timer.

7.2 Teori

Undervisningen i teori omfatter to områder:

Det naturvidenskabelige område

Med udgangspunkt i bevægeapparatets anatomi, almen fysiologi og arbejdsfysiologi arbejdes der med emner, som har betydning for fysisk udfoldelse og sundhed.

Det humanistiske og samfundsvidenskabelige område

Med udgangspunkt i idrætsociologi og idrætshistorie belyses idrættens skiftende funktioner og betydning på individ- og samfundsniveau med hovedvægt på danske forhold.

7.3 Der læses i alt 150-200 sider. Det naturvidenskabelige område og det humanistisk-samfundsvidenskabelige område skal hver for sig udgøre mindst en tredjedel af det læste stof.

7.4 Eleverne udarbejder mindst 4 rapporter over undersøgelser og eksperimenter. Begge teoriområder skal være repræsenteret.

8. Eksamen

8.1 Der afholdes en mundtlig prøve af 45 min. varighed pr. eksaminand (inkl. opstillinger og transport). Prøven består af en praktisk og teoretisk del. Den praktiske del af prøven kan tilrettelægges som gruppeeksamen. Forberedelsestiden til den teoretiske del af prøven er ca. 20 min. (inkl. instruktion og materialeudlevering). Eksamensspørgsmålene hertil skal afspejle vægtningen mellem de to teoriområder i eksamenspensum. Der udformes normalt så mange eksamensspørgsmål til et hold, at det ikke er nødvendigt at lade enslydende spørgsmål gå igen inden for holdet, men for store hold kan det undertiden være nødvendigt at lade enkelte af spørgsmålene optræde 2 gange.

8.1.1 Ved den praktiske del af prøven eksamineres eksaminanden i et opvarmningsprogram til musik samt i enten et program omfattende kreative bevægelsesformer til musik/lyd eller et grundtræningsprogram. Denne del af prøven foregår i grupper og ledsages af en kort skriftlig oversigt over det valgte indhold. Eksaminanden viser tekniske og i boldspil desuden taktiske færdigheder i to idrætter/idrætslige emner.

8.1.2 Ved den teoretiske del af prøven gives der et eksamensspørgsmål inden for den opgivne teori, hvori praktiske problemstillinger inddrages. Spørgsmålet tager udgangspunkt i eller understøttes af bilagsmateriale. Denne del af prøven er individuel.

8.1.3 Selvstuderende eksamineres i

et opvarmningsprogram til musik

enten et grundtræningsprogram eller et kreativt program til musik/lyd

to af de opgivne idrætter/idrætslige emner samt

et spørgsmål inden for den opgivne teori.

Inden for hvert af de 3 sidstnævnte områder foretages lodtrækning på eksamensdagen.

8.2 Eksamensopgivelser m.m.

8.2.1 Praktik

Der opgives et opvarmningsprogram til musik og et program omfattende enten grundtræning eller kreative bevægelsesformer samt to idrætter/idrætslige emner, i hvilke eleven er undervist i mindst 9 timer.

8.2.2 Teori

Der opgives ca. 150 sider (mindst 1/3 fra hvert af de to teoriområder) samt de tilhørende rapporter over udførte undersøgelser og eksperimenter.

8.2.3 For at vedligeholde det niveau, der er nået i den praktiske del ved undervisningens ophør, kan lærer og elever mødes 2-3 gange inden mundtlig eksamen for at benytte skolens idrætsfaciliteter.

8.3 Eksamensopgivelser for selvstuderende m.m.

8.3.1 Praktik

Der opgives et opvarmningsprogram til musik, et grundtræningsprogram og et program omfattende kreative bevægelsesformer til musik/lyd. Endvidere opgives tre idrætter/idrætslige emner. Eksaminandens valg af idrætter/idrætslige emner er betinget af skolens faciliteter.

8.3.2 Teori

Der opgives ca. 200 sider (mindst 1/3 fra hvert teoriområde), samt eksperimentelt arbejde, evt. i form af rapporter fra et godkendt laboratoriekursus, jf. bilag 39.

8.4 Bedømmelseskriterier

8.4.1 Praktikdelen

I den praktiske del af eksamen vægtes de fire valgte elementer, jf. pkt. 8.1.1 og pkt. 8.1.3, lige.

I opvarmningsprogrammet bedømmes eksaminandens evne til at opbygge et målrettet program, deres evne til at vælge og udnytte musik hertil og den enkelte elevs evne til at udføre programmet

I grundtræningsprogrammet bedømmes eksaminandens evne til at anvende deres teoretiske viden ved udarbejdelse af et målrettet træningsprogram samt den enkeltes evne til at udføre/gennemføre programmet

I det kreative program bedømmes eksaminandens evne til at sætte en ide eller et handlingsforløb til musik/lyd og den enkeltes evne til at udtrykke sig med kroppen

I idrætterne bedømmes eksaminandens tekniske færdigheder og taktiske forståelse i spilsituationer.

I idrætslige emner bedømmes eksaminandens tekniske/praktiske færdigheder inden for forskellige aktiviteter, der har indgået i emnet, samt eksaminandens evne til at arbejde på tværs af aktiviterne og koble emnets forskellige dele sammen. I et emne kan der ikke forlanges samme tekniske niveau i de enkelte aktiviteter som i idrætterne.

8.4.2 Teoridelen

Følgende skal indgå i bedømmelsen af eksaminandens præstation:

eksaminandens evne til at strukturere og formidle kendt stof i forhold til spørgsmålet og eksaminationstiden.

eksaminandens evne til at anvende vedlagte bilag i besvarelsen.

eksaminandens evne til at forholde sig til idrætslige problemstillinger og sætte sin viden ind i en større sammenhæng.

8.4.3 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering, hvor den praktiske og den teoretiske del vægtes lige.


 


Bilag 19

Gymnasiebekendtgørelsen

ITALIENSK

Maj 1999

1. Identitet og formål

1.1 Italiensk er både færdighedsfag, vidensfag og kulturfag. Italiensk giver kendskab til en kultur, der spiller en væsentlig rolle i Europas kulturelle udvikling. Italiensk giver desuden indsigt i middelhavskulturen og er samtidig en genvej til forståelsen af andre romanske sprog.

1.2 Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og erkendelsesmiddel. Mødet med den kultur, det italienske sprog giver adgang til, bidrager til en øget omverdensforståelse. Gennem studiet af den italiensksprogede litteratur og andre kulturelle udtryksformer sættes elevens egen kulturelle baggrund i relief.

OBLIGATORISK NIVEAU (C-niveau)

2. Undervisningsmål

Eleverne skal

intensivt og ekstensivt kunne læse og forstå en lettere, ubearbejdet italiensksproget tekst

kunne forstå talt italiensk, som ikke frembyder særlige vanskeligheder, og i et enkelt sprog redegøre for de studerede tekster og emner samt indgå i en samtale om dem på italiensk

i et enkelt sprog kunne udtrykke sig skriftligt på italiensk, bl.a. om de studerede emner

have et elementært, alment ordforråd samt et ordforråd, der er relevant for de studerede tekster og emner

beherske de italienske udtaleregler tilstrækkeligt til at kunne læse op og tale på et forståeligt italiensk

have et godt kendskab til elementær italiensk morfologi og syntaks samt til den relevante grammatiske terminologi

kunne benytte tosprogede ordbøger og en elementær italiensk grammatik

have kendskab til Italien, især til historiske og kulturelle forhold, der har relevans for de studerede emner

kunne fremdrage væsentlige sider af de læste tekster.

3. Undervisningen

3.1 Læsepensum

3.1.1 Der læses mindst 120 normalsider ud over begynderstoffet, som anslås til ca. 50 normalsider. Pensum sammensættes med hovedvægt på tekster, der bidrager til at give eleverne et nuanceret billede af Italien.

3.1.2 I læsepensum kan indgå indtil 15 timers arbejde med av-materiale som f. eks. film og video, svarende til 30 normalsider, idet 1 times arbejde svarer til 2 normalsider.

3.1.3 Til retning og kommentering afleveres 5 skriftlige opgaver à 1-2 sider samt 7 skriftlige opgaver à ½-1 side.

3.2 Undervisningens indhold

3.2.1 I centrum for undervisningen står en tekst eller andet materiale, der rejser væsentlige tematiske, kulturelle eller historiske problemstillinger.

3.2.2 I forbindelse med tekstlæsningen gives en indføring i Italiens historiske og kulturelle forhold. Væsentlige sider af teksterne fremdrages og analyseres.

3.2.3 En del af undervisningstiden skal bruges til at arbejde med fagets skriftlige dimension. Forskellige opgavetyper skal indgå i arbejdet, herunder opgaver i tilknytning til de læste tekster.

4. Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve på basis af en opgiven tekst og en ekstemporaltekst med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 50 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen. Opgiven tekst og ekstemporaltekst trækkes hver for sig.

4.2 Der opgives 60 normalsider af det læste stof fordelt på mindst tre tekster/temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 25 normalsider. Der må kun opgives ubearbejdede tekster. Stof fra begynderbøger kan ikke indgå i eksamensopgivelserne. De opgivne tekster kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

4.3 Selvstuderende opgiver 120 normalsider fordelt på mindst fem tekster/temaer. Der må kun opgives ubearbejdede tekster. Stof fra begynderbøger kan ikke indgå i eksamenspensum. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 40 normalsider. De opgivne tekster kan ledsages af billedmateriale.

4.4 Eksaminator fremlægger i forberedelseslokalet rene eksemplarer af de tekster, der indgår i eksamensopgivelserne. Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af teksten.

4.5 Der prøves i et ulæst prosastykke på 1½ normalside, valgt af censor, og i ½ normalside af det opgivne stof. Ekstemporalteksten forsynes med linjetæller og en indledning på dansk. Til oversættelsesdelen kan opgives 5-6 gloser. Referatdelen glosseres ikke, medmindre det drejer sig om nødvendige realkommentarer eller specielle gloser.

Den første tredjedel normalside af ekstemporalteksten oversættes. Resten refereres i hovedpunkter på dansk. Det opgivne tekststykke læses op og anvendes som udgangspunkt for samtale på italiensk. Ved en svag præstation i samtalen skal den afsluttende del afrundes på dansk.

4.6 Bedømmelseskriterier

4.6.1 Ved bedømmelsen lægges der vægt på, at eksaminanden

oversætter nogenlunde præcist til dansk

kan give et relevant og kortfattet referat, der medtager hovedpunkter, og som viser overblik over teksten

kan læse op og tale på italiensk, således at de enkelte lyd og ord samt grammatiske og betydningsmæssige helheder fremtræder klart. Udtalen skal bedømmes under både oplæsning og samtale

udtrykker sig flydende og naturligt. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen

kan fremdrage væsentlige sider af teksten.

En eventuel afsluttende kommentar på dansk bedømmes på sit indhold.

4.6.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

HØJT NIVEAU (B-niveau)

5. Undervisningsmål

Eleverne skal

intensivt og ekstensivt kunne læse og forstå en ubearbejdet, moderne italiensksproget tekst

kunne forstå talt italiensk, redegøre for de studerede tekster og emner og indgå i en samtale om dem på et enkelt og nogenlunde flydende italiensk

kunne udtrykke sig skriftligt på italiensk i et varieret og nogenlunde korrekt sprog

have et alment ordforråd samt et ordforråd, der er relevant for de studerede tekster og emner

beherske de italienske udtaleregler tilstrækkeligt til at kunne læse op og tale på et forståeligt og nogenlunde præcist italiensk

have et solidt kendskab til elementær italiensk morfologi og syntaks og beherske den relevante grammatiske terminologi

kunne benytte såvel et- som tosprogede ordbøger, en italiensk grammatik samt andre håndbøger

have kendskab til væsentlige sider af Italiens historie og kultur

kunne analysere og diskutere væsentlige sider af en læst tekst.

6. Undervisningen

6.1 Læsepensum

6.1.1 Der læses mindst 150 normalsider ubearbejdet tekst. Der kan i læsepensum ikke indgå stof læst på obligatorisk niveau.

6.1.2 I læsepensum kan indgå indtil 10 timers arbejde med av-materiale som f.eks. film og video, svarende til 20 normalsider, idet 1 times arbejde svarer til 2 normalsider.

6.1.3 Til retning og kommentering afleveres 8 skriftlige opgaver à 2-3 sider og 15 skriftlige opgaver à ½-1 side.

6.2 Undervisningens indhold

6.2.1 I forbindelse med tekstlæsningen inddrages historiske og kulturelle forhold i Italien, som er relevante for de studerede tekster. Teksterne analyseres, diskuteres og indsættes i en tematisk, kulturel eller historisk sammenhæng.

6.2.2 En del af undervisningstiden skal bruges til at arbejde med fagets skriftlige dimension. Forskellige opgavetyper skal indgå i arbejdet, herunder opgaver i tilknytning til de læste tekster. I god tid introduceres den opgavetype, eleverne vil få til skriftlig eksamen.

7. Eksamen

7.1 Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve

7.2 Den mundtlige prøve

7.2.1 Den mundtlige prøve afholdes på basis af en opgiven tekst og en ekstemporaltekst med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 30 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen. Opgiven tekst og ekstemporaltekst trækkes hver for sig.

7.2.2 Der opgives 70 normalsider fordelt på mindst fire tekster/temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 25 normalsider. De opgivne tekster kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

7.2.3 Selvstuderende opgiver 140 normalsider fordelt på mindst fem tekster/temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 40 normalsider. De opgivne tekster kan ledsages af billedmateriale.

7.2.4 Eksaminator fremlægger i forberedelseslokalet rene eksemplarer af de tekster, der indgår i eksamensopgivelserne. Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af teksten.

7.2.5 Der prøves i et ulæst prosastykke på 1½ normalside, valgt af censor, og i ½ normalside af det opgivne stof. Ekstemporalteksten forsynes med linjetæller og en indledning på dansk. Til oversættelsesdelen kan opgives 5-6 gloser. Referatdelen glosseres ikke, medmindre det drejer sig om nødvendige realkommentarer eller specielle gloser.

Den første tredjedel normalside af ekstemporalteksten oversættes. Resten refereres i hovedpunkter på dansk. Det opgivne tekststykke læses op og anvendes som udgangspunkt for samtale på italiensk. Under samtalen gøres der rede for tekstens indhold, som sættes ind i en teksttematisk, kulturel eller historisk sammenhæng.

7.3 Bedømmelseskriterier (mundtlig prøve)

7.3.1 Ved bedømmelsen lægges der vægt på, at eksaminanden

oversætter nogenlunde præcist til dansk

kan give et relevant og kortfattet referat, der medtager hovedpunkter, og som viser overblik over teksten

kan læse op og tale på italiensk, således at de enkelte lyd og ord samt grammatiske og betydningsmæssige helheder fremtræder klart. Udtalen skal bedømmes under både oplæsning og samtale

udtrykker sig flydende og naturligt. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen

kan fremdrage og analysere væsentlige sider af teksten.

7.3.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

7.4 Den skriftlige prøve

Til den skriftlige prøve gives der 4 timer. Der forelægges en nutidig italiensksproget prosatekst på 1½-2 normalsider, evt. suppleret med billedmateriale. Der prøves i oversættelse fra dansk til italiensk og i fri skriftlig udtryksfærdighed (tekstforståelse og fri opgave) ved besvarelse af spørgsmål med tilknytning til den udleverede tekst.

7.5 Bedømmelseskriterier (skriftlig prøve)

7.5.1 Bedømmelsen foretages efter følgende kriterier:

Oversættelse

Der lægges vægt på, at eksaminanden behersker elementær morfologi og syntaks samt centralt ordforråd.

Tekstforståelse

Der lægges vægt på, at relevante dele af teksten er forstået, og at eksaminanden kan udnytte teksten som belæg i sin fremtilling. Det bedømmes positivt, at eksaminanden kan gennemføre selvstændige ræsonnementer ud fra teksten.

Den frie opgave

Der lægges vægt på, at eksaminanden kan disponere og fremstille et indhold klart og udtrykke sig på et naturligt og enkelt italiensk.

7.5.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

8. Den større skriftlige opgave

8.1 Opgaven skal behandle et emne inden for den italiensksprogede kulturkreds, således som dette afspejles i tekster. De anvendte arbejdsmetoder skal ligge inden for fagets rammer.

8.2 Primærlitteraturen af et omfang på mindst 30 normalsider læses på italiensk. Citater hentes herfra og skrives på italiensk. På titelbladet angives, hvad primærlitteraturen består af. I arbejdet med området, som opgaven udspringer af, kan indgå materiale på dansk eller andre sprog, jf. bilag 35, pkt. 4.2.

8.3 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering, som ud over de generelle vurderingskriterier, der er nævnt i bilag 35, baseres på følgende:

at den italienske primærlitteratur og citater på italiensk fra denne står centralt i opgaven

at der med udgangspunkt i den italienske primærlitteratur foreligger en analyse, en sammenligning og/eller en vurdering, så besvarelsen hæver sig over det refererende plan.


 


Bilag 20

Gymnasiebekendtgørelsen

JAPANSK

Maj 1999

1. Formål og identitet

1.1 Japansk er et sprog- og kulturfag. Som det første østasiatiske land, der målbevidst moderniserede sig selv, fremstår Japan i dag som et både forsknings- og handelsmæssigt centrum for en dynamisk og grundlæggende meget anderledes del af vor verden uden for Europa. Mødet med den moderne japanske kultur i spændingsfeltet mellem den traditionelle østasiatiske og den vestlige kultur åbner for øget forståelse af såvel østasiatisk tankegang som vor egen kultur. Historisk har Danmark haft tætte kulturelle og handelsmæssige relationer med Japan, så at Japan i dag er en af Danmarks største handelspartnere uden for EU.

1.2 Fagets genstandsområde er tekster på japansk samt supplerende materiale, der giver mulighed for at tilegne sig sproglig og kulturel kompetence. Arbejdet med et ikke-europæisk sprog udvikler den sproglige og grammatiske bevidsthed gennem en bevidstgørelse af forskelle og ligheder.

OBLIGATORISK NIVEAU (C-niveau)

2. Undervisningsmål

Eleverne skal

tilegne sig grundlæggende færdigheder i japansk, så de ved anvendelse af fagets arbejdsmetoder kan analysere lettere japanske tekster med henblik på forståelse af sprogligt indhold samt kulturel sammenhæng

beherske japansk udtale, så de kan tale på et forståeligt japansk

beherske de to japanske stavelsesalfabeter (kana) samt kunne identificere de kinesiske skrifttegn (kanji), som er relevante for de studerede tekster, så de kan læse op på et korrekt og forståeligt japansk

have et praktisk kendskab til elementær japansk grammatik (morfologi og syntaks)

have et basalt alment ordforråd, et vist dagligdags ordforråd, samt det ordforråd, der er relevant for de studerede tekster og emner

kunne læse og forstå en lettere japansk tekst og kunne forstå lettere talt japansk

i et enkelt sprog kunne redegøre for de studerede tekster og emner og samtale om dem på japansk

tilegne sig en læselig og korrekt japansk håndskrift og kunne benytte japansk elektronisk tekstbehandling

i et enkelt sprog kunne udtrykke sig skriftligt på japansk

have det fornødne kendskab til japansk samfund og kultur til, at de studerede emner får perspektiv

kunne benytte tosprogede ordbøger, en kanji-ordbog samt en elementær japansk grammatik.

3. Undervisningen

3.1 Læsepensum

3.1.1 Der læses mindst 50 sider à 400 tegnenheder inkl. et evt. begyndersystem, der dog ikke må udgøre hele læsepensum.

3.1.2 I læsepensum kan indgå alle teksttyper, herunder film og andet av-materiale. Pensum sammensættes af sprogligt velegnede tekster, med hovedvægt på tekster, der kan give eleverne et indtryk af japansk samfund og kultur.

3.1.3 For hver time, der er anvendt til audio-visuel undervisning, f.eks. film og video, kan pensum nedsættes med ¾ side, i alt dog højst 5 sider. Dette kan dog forhøjes til 10 sider, hvis der er blevet anvendt japansksprogede undervisningsprogrammer i et tilsvarende omfang.

3.2 Undervisningens indhold

3.2.1 Gennem arbejdet med teksterne i pensum udvikles elevernes læse- og udtryksfærdighed på japansk.

3.2.2 I undervisningen inddrages japanske kulturelle og samfundsmæssige forhold til perspektivering af de studerede tekster og emner. Av-midler og IT indgår i undervisningen.

3.2.3 En del af undervisningstiden bruges til at arbejde med fagets skriftlige dimension. Forskellige opgavetyper skal indgå i arbejdet, herunder opgaver i tilknytning til de læste tekster. Eleverne afleverer skriftligt arbejde til retning og kommentering i et omfang, der svarer til seks opgaver à ca. ½ side i 1.g og fem opgaver à ca. 1 side i 2. g.

4. Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 50 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

4.2 Eksamensopgivelserne udgør ca. 20 sider à 400 tegnenheder af passende sværhedsgrad såvel sprogligt som i frekvensen af kanji. Alle slags trykte tekster kan indgå i opgivelserne.

4.3 Der prøves i en ekstemporaltekst og en opgiven tekst, der trækkes hver for sig. Teksterne skal have en længde på 100-125 tegnenheder afhængig af frekvensen af kanji. Ekstemporalteksten oversættes, og der kan prøves i grammatisk forståelse. Ekstemporalteksten kan evt. forsynes med en indledning på dansk. Der prøves i oplæsning i det forelagte tekststykke fra den opgivne tekst, der anvendes som udgangspunkt for en samtale på japansk. Samtalen kan afrundes med en uddybende kommentar på dansk.

4.4 Eksaminator fremlægger i forberedelseslokalet rene eksemplarer af de tekster, der indgår i eksamenspensum. Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af teksten.

4.5 Bedømmelseskriterier

4.5.1 Bedømmelsen baseres på følgende:

Ekstemporalteksten

hvor klart og præcist tekstens mening oversættes

hvilket overblik der demonstreres

Oplæsning

hvor sikkert den japanske tekst oplæses

i hvor høj grad oplæsningen viser forståelse af teksten

Udtale og intonation

hvor forståeligt og korrekt der udtales

i hvor høj grad japansk intonation beherskes

Forståelse af eksaminators spørgsmål

hvilket taletempo og hvilken sproglig sværhedsgrad eksaminanden forstår

hvor hensigtsmæssigt eksaminanden reagerer på eksaminators spørgsmål

Kommunikationsfærdighed

i hvor høj grad eksaminanden evner at frigøre sig fra formuleringer i eksaminators spørgsmål og i teksten

i hvilket omfang eksaminanden viser selvstændighed, initiativ og talelyst

i hvilken grad eksaminanden udtrykker sig naturligt

Kendskab til den opgivne tekst

i hvor høj grad eksaminanden viser evne til at strukturere og formidle forståelse af den forelagte tekst og den sammenhæng, den indgår i.

4.5.2 Ved bedømmelsen af eksaminandens talefærdighed lægges størst vægt på, hvad eksaminanden faktisk formår at udtrykke. En indholdsrig samtale med en del sproglige fejl vurderes højere end en samtale, hvor eksaminanden ikke vover sig ud over de mest elementære konstruktioner og derfor heller ikke laver så mange fejl. En uddybende kommentar på dansk vurderes på sit indhold og kan indgå i bedømmelsen.

4.5.3 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

HØJT NIVEAU (B-niveau)

5. Undervisningsmål

Eleverne skal

ved anvendelse af fagets arbejdsmetoder kunne analysere japanske tekster med henblik på sprogligt indhold samt kulturel sammenhæng

opnå færdighed i mundtligt og skriftligt at vurdere og kommentere indholdet af japanske tekster

beherske japansk udtale og intonation, så at de kan tale et forståeligt japansk

beherske de to japanske stavelsesalfabeter (kana) samt kunne identificere de kinesiske skrifttegn (kanji), som er relevante for de studerede tekster, så at de kan læse sikkert og korrekt op

have et solidt kendskab til japansk grammatik (morfologi og syntaks) og beherske en relevant grammatisk terminologi

have et alment ordforråd, et vist dagligdags ordforråd, samt det ordforråd, der er relevant for de studerede tekster og emner

kunne læse og forstå japanske tekster af en passende sværhedsgrad, herunder også lettere uadapterede tekster

kunne forstå talt japansk, der ikke frembyder særlige vanskeligheder

kunne redegøre for de studerede tekster og emner og samtale om dem på et enkelt, men sammenhængende japansk

beherske en læselig og korrekt japansk håndskrift samt japansk elektronisk tekstbehandling

i et enkelt og nogenlunde korrekt sprog kunne udtrykke sig skriftligt på japansk, bl.a. om de studerede emner

have det fornødne kendskab til japansk samfund og kultur til, at de studerede emner får perspektiv

kunne benytte relevante ordbøger (herunder en kanji-ordbog) og en japansk grammatik.

6. Undervisningen

6.1 Læsepensum

6.1.2 Der læses ca. 40 sider à 400 tegnenheder.

6.1.3 I læsepensum kan indgå alle teksttyper, herunder film og andet av-materiale. Pensum sammensættes af sprogligt velegnede tekster med hovedvægt på tekster, der kan give eleverne et indtryk af japansk samfund og kultur. I pensum skal indgå autentiske tekster. Der kan ikke indgå tekster læst på obligatorisk niveau.

6.1.4 For hver time, der er anvendt til audio-visuel undervisning, f.eks. film og video, kan pensum nedsættes med 3/4 side, i alt dog højst 5 sider.

6.2 Undervisningens indhold

6.2.1 Gennem arbejdet med teksterne i pensum udvikles elevernes evne til at læse, forstå og udtrykke sig på japansk.

6.2.2 Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne gennem arbejdet med sprogligt og indholdsmæssigt velegnede tekster, får mulighed for med passende dybde at behandle væsentlige sider af japansk kultur og samfund i et historisk og aktuelt perspektiv.

6.2.3 Den skriftlige udtryksfærdighed udvikles systematisk dels gennem hjemmeopgaver, herunder eksamenslignende opgaver, dels gennem arbejde på klassen under lærerens vejledning. Eleverne afleverer skriftligt arbejde til retning og kommentering i et omfang, der svarer til 15 opgaver à ½-1 side og 8 opgaver à 1-2 sider.

7. Eksamen

7.1 Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

7.2 Den mundtlige prøve

7.2.1 Til den mundtlige prøve gives en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 30 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

7.2.2 Eksamensopgivelserne udgør ca. 20 sider à 400 tegnenheder af passende sværhedsgrad såvel sprogligt som i frekvensen af kanji. Flere tekster/temaer skal være repræsenteret. Alle slags trykte tekster kan indgå i opgivelserne.

7.2.3 Der prøves i en ekstemporaltekst og en opgiven tekst, der trækkes hver for sig. Teksterne skal have en længde på 100-125 tegnenheder afhængig af frekvensen af kanji. Ekstemporalteksten kan evt. forsynes med en indledning på dansk. Ekstemporalteksten oversættes og der kan prøves i grammatisk forståelse. Der prøves i oplæsning i det forelagte tekststykke fra den opgivne tekst, der anvendes som udgangspunkt for en samtale på japansk. Samtalen kan afrundes med en uddybende kommentar på dansk.

7.2.4 Eksaminator fremlægger i forberedelseslokalet rene eksemplarer af de tekster, der indgår i eksamensopgivelserne. Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af teksten.

7.3 Bedømmelseskriterier (mundtlig prøve)

7.3.1 Bedømmelsen baseres på følgende:

Ekstemporalteksten

hvor klart og præcist tekstens mening oversættes

hvilket overblik der demonstreres

Oplæsning

hvor sikkert og flydende den japanske tekst oplæses

i hvor høj grad oplæsningen viser forståelse af teksten

Udtale og intonation

hvor forståeligt og korrekt der udtales

i hvor høj grad eksaminanden behersker japansk intonation

Forståelse af eksaminators spørgsmål

hvilket taletempo og hvilken sproglig sværhedsgrad eksaminanden forstår

hvor hensigtsmæssigt eksaminanden reagerer på eksaminators spørgsmål

Talefærdighed

i hvor høj grad eksaminanden evner at frigøre sig fra formuleringer i eksaminators spørgsmål og i teksten

i hvilket omfang eksaminanden viser selvstændighed, initiativ og talelyst

i hvilken grad eksaminanden udtrykker sig naturligt

hvor varieret og syntaktisk kompliceret eksaminanden udtrykker sig

Kendskab til den opgivne tekst

i hvor høj grad eksaminanden viser forståelse af den forelagte tekst og den sammenhæng, den indgår i

i hvilket omfang eksaminanden selvstændigt kan perspektivere den forelagte tekst.

7.3.2 Ved bedømmelsen af eksaminandens talefærdighed lægges størst vægt på, hvad eksaminanden faktisk formår at udtrykke. En indholdsrig samtale med en del sproglige fejl bedømmes højere end en samtale, hvor eksaminanden ikke vover sig ud over de mest elementære konstruktioner og derfor heller ikke laver så mange fejl. En eventuel uddybende kommentar på dansk bedømmes på sit indhold og kan indgå positivt i bedømmelsen.

7.3.3 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

7.4 Den skriftlige prøve

7.4.1 Til den skriftlige prøve, hvortil der gives 5 timer, forelægges en ulæst japansk tekst på ca. 400-450 tegnenheder afhængig af frekvensen af kanji, evt. ledsaget af billedmateriale. I tilknytning til teksten skal eksaminanden a) give et referat af teksten på dansk, b) oversætte ca. 1/3 af teksten til dansk samt c) besvare én blandt flere opgaver på japansk.

7.5 Bedømmelseskriterier (skriftlig prøve)

7.5.1 Bedømmelsen baseres på følgende:

at eksaminander, der skriver i hånden, har en læselig og korrekt japansk håndskrift

at der anvendes kanji, og at de anvendes korrekt

at besvarelsen har en passende længde

at eksaminanden bruger sine hjælpemidler med omtanke.

Referat

at tekstforlægget er forstået

at eksaminanden loyalt formår med sine egne ord at gengive hovedpunkterne i en kort sammenhængende fremstilling.

Oversættelse

at der oversættes præcist og korrekt til idiomatisk dansk.

Opgaver på japansk

at sproget er forståeligt, selvstændigt, sammenhængende og varieret

med hvilken sikkerhed eksaminanden behersker morfologi og syntaks.

7.5.2 En indholdsrig og varieret besvarelse med nogle sproglige fejl vurderes højere end en besvarelse, der holder sig inden for meget begrænset syntaks og ordforråd. Der stilles større krav til korrekthed i oversættelserne end i de friere opgaver.

7.5.3 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

8. Den større skriftlige opgave

8.1 Opgaven skal behandle et emne inden for den japanske kulturkreds, således som dette afspejles i tekster.

8.2 Opgaven skal skrives på baggrund af japansksproget primærlitteratur samt materiale på dansk og evt. andre sprog. En afgrænset del af primærlitteraturen, som skal vedlægges opgaven, gøres til genstand for elevens selvstændige analyse, sammenligning og/eller vurdering. Fra japansksproget materiale citeres på japansk.

8.3 Tekster, som holdet allerede har læst, må ikke anvendes som primærlitteratur.

8.4 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering, som - ud over de generelle bedømmelseskriterier i bilag 35 - baseres på følgende:

omfanget og sværhedsgraden af den anvendte primærlitteratur

at den japanske primærlitteratur er anvendt centralt i opgaven

at eleven formår at analysere, sammenligne og/eller vurdere, så at opgaven ikke forbliver på et refererende plan.


 


Bilag 21

Gymnasiebekendtgørelsen

KEMI

Maj 1999

1. Identitet og formål

1.1 Kemiske begreber og arbejdsmetoder har rødder tilbage til den antikke naturfilosofi, til alkymisternes omfattende eksperimentelle erfaringer, til brugen af naturstoffer som lægemidler og til bearbejdning og raffinering af materialer og fødevarer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at nogle stoffer reagerer let med hinanden, mens andre er mere stabile. Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer med andre stoffer eller omdannes.

1.2 Kemi griber på mange måder ind i det enkelte menneskes hverdag, udgør en væsentlig del af den industrielle produktion og spiller en stor rolle i den højteknologiske udvikling. En væsentlig drivkraft i den kemiske forskning er ønsket om at frembringe produkter for at tilfredsstille menneskers nutidige behov. Hertil kommer, at kemi har stor erkendelsesmæssig betydning inden for andre naturvidenskabelige fag.

1.3 Disse træk ved kemi afspejles i undervisningen, der veksler mellem laboratoriearbejde og teori, og som skal give indsigt i fagets arbejdsformer, begreber og lovmæssigheder. I løbet af undervisningen får eleverne en teoretisk indsigt og et fagligt grundlag, der appellerer til deres kreativitet og selvstændige tankevirksomhed. Samtidig opnås der kendskab til kemisk eller kemisk beslægtet industri, nationalt og globalt samt evne til at anvende den kemiske viden i nye sammenhænge, f. eks. om miljømæssige forhold.

MATEMATISK LINJE

OBLIGATORISK NIVEAU (C-niveau)

2. Undervisningsmål

2.1 Eleverne skal inden for de områder, undervisningen omfatter,

kunne tilrettelægge og gennemføre eksperimentelt arbejde, herunder kunne vurdere eventuelle risici ved det eksperimentelle arbejde

kunne omgås kemikalier på forsvarlig måde

kunne efterbehandle data og iagttagelser samt præsentere og vurdere undersøgelsesresultater

kunne formulere sig mundtligt og skriftligt i fagsprog om enkle kemiske problemstillinger

kunne indhente kemisk information fra forskellige kilder, herunder kunne bruge informations- og kommunikationsteknologi

have tilegnet sig et grundlæggende kendskab til kemiens sprog, fagets begreber og beregningsmetoder samt fagets eksperimentelle arbejdsmetoder

have stofkendskab til nogle vigtige kemiske forbindelser

have et fagligt grundlag for at forstå enkle kemiske problemstillinger, som de møder i deres hverdag.

2.2 Eleverne skal med hensyn til

Laboratoriearbejde

have kendskab til god laboratoriepraksis

kunne tilrettelægge og udføre laboratoriearbejde med simpelt laboratorieudstyr

have kendskab til anvendelse af edb, hvad angår træningsprogrammer og databehandling i forbindelse med eksperimentelt arbejde

have viden om miljømæssige forhold ved anvendelse af kemikalier

have viden om risiko- og sikkerhedsforhold ved omgang med kemikalier, herunder R- og S-sætninger og arbejdspladsbrugsanvisninger samt bortskaffelse af laboratorieaffald.

Stoffers opbygning

kunne benytte det kemiske tegnsprog

kende opbygningen af periodesystemet, specielt de tre første perioder

have kendskab til opbygning af atomer, ioner og molekyler samt salte

kunne navngive simple uorganiske forbindelser

have viden om tilstandsformer

have kendskab til homogene og heterogene blandinger.

Mængdeberegninger

kunne udføre mængdeberegninger, hvori masse, molar masse, stofmængde, volumen og koncentration indgår

kunne udføre mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, også hvor der optræder gasser.

Kemiske reaktioner

have viden om og kunne afstemme reaktionsskemaer for fældningsreaktioner og forbrændingsreaktioner

kunne afstemme reaktionsskemaer for redoxreaktioner ved hjælp af oxidationstal

have viden om syre-base-reaktioner, herunder Brønsteds syre-base-begreb

kunne beregne pH for en vandig opløsning af en stærk syre og for en vandig opløsning af en stærk base

kunne beskrive exoterme og endoterme reaktioner på eksperimentelt grundlag.

Organisk kemi

have kendskab til organiske forbindelser, deres mangfoldighed, navngivning, isomeriforhold og anvendelser i hverdagen.

3. Undervisningen

3.1 Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevernes konkrete viden fra folkeskolens fysik/ kemi-undervisning. Undervisningen skal tilrettelægges eksperimentelt og skal omfatte såvel tematiske som fagligt systematiske forløb. Der skal lægges vægt på perspektivering til elevernes hverdag og på kemiens praktiske anvendelser.

3.2 Det eksperimentelle arbejde skal indtage en fremtrædende plads i undervisningen. Det omfatter eleveksperimenter, demonstrationsforsøg og eventuelt eksperimenter i tilknytning til udadrettede aktiviteter. Det eksperimentelle arbejde skal stimulere elevernes iagttagelsesevne og styrke indlæringen af kemiske begreber på grundlag af konkrete iagttagelser. Nogle af eksperimenterne skal omfatte udførelse af reproducerbare og nøjagtige målinger. Eksperimenterne udføres normalt i direkte tilknytning til undervisningsforløbene.

3.3 Eleverne skal føre journaler over det eksperimentelle arbejde. Hovedparten af efterbehandlingen skal foregå i undervisningstiden. 4 af journalerne afleveres som individuelle rapporter, som rettes og kommenteres af læreren. Eleveksperimenter har et omfang på 15 timer. Efterbehandling af det eksperimentelle arbejde medregnes ikke i de 15 timer.

3.4 Undervisningen skal omfatte et eller flere valgfrie undervisningsforløb, som tilsammen optager mindst 10 pct. af undervisningstiden, og hvori der normalt indgår eksperimentelt arbejde.

3.5 Det læste stof har et omfang på 140-170 sider, afhængigt af det anvendte undervisningsmateriale.

4. Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

4.2 Eksamensopgivelser er 80-120 sider, afhængigt af det anvendte undervisningsmateriale. Desuden opgives tilsammen 10-15 journaler og rapporter over eksperimenter (inkl. demonstrationsforsøg) i tilknytning til det opgivne pensum. Der indgår normalt valgfrit stof i eksamensopgivelserne.

4.3 Eksamensopgivelser for selvstuderende er 160 sider samt alt eksperimentelt arbejde, evt. fra et laboratoriekursus, jf. bilag 39.

4.4 Eksaminator har ansvaret for, at eksaminanden, i den udstrækning det er praktisk muligt, har adgang til relevant apparatur og relevante kemikalier i forberedelsestiden.

4.5 Den enkelte eksaminand prøves i ét spørgsmål, der skal være så bredt udformet, at eksaminanden har mulighed for selvstændigt at disponere fremlæggelsen ud fra spørgsmålet. Normalt indgår eksperimentelt stof i eksamensspørgmålene. Under eksaminationen skal relevant apparatur og relevante kemikalier være til rådighed i den udstrækning, det er muligt. Forud for eksamen skal eksaminator have orienteret eleverne om en fremgangsmåde for det tilfælde, at 2 eksamensspørgsmål, der inddrager samme eksperimentelle udstyr, som det ikke har været muligt at dublere, trækkes umiddelbart efter hinanden. Eksaminandens journal eller rapport kan inddrages i eksaminationen.

4.6 Der udformes normalt så mange eksamensspørgsmål til et hold, at det ikke er nødvendigt at lade enslydende spørgsmål gå igen inden for holdet, men for store hold kan det undertiden være nødvendigt at lade enkelte af spørgsmålene optræde 2 gange.

4.7 Bedømmelseskriterier

4.7.1 I bedømmelsen indgår, om eksaminanden

besvarer eksamensspørgsmålet eller forbigår væsentlige forhold

anvender metoder, som er indlært på det pågældende niveau

anvender fagets terminologi på en korrekt måde

udtrykker sig klart, præcist og forståeligt

disponerer en sammenhængende mundtlig fremstilling

behersker det kemiske sprog og kan koble det til dagligsproget

udviser forståelse for betydningen af eksperimentet og kan vurdere eksperimentelle resultater

perspektiverer stoffet, eventuelt med eksempler fra dagligdagen.

4.7.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

MELLEMNIVEAU (B-niveau)

5. Undervisningsmål

5.1 Eleverne skal inden for de områder, undervisningen omfatter,

kunne tilrettelægge og gennemføre eksperimentelt arbejde, herunder vurdere eventuelle risici ved det eksperimentelle arbejde

kunne omgås kemikalier på forsvarlig måde

kunne efterbehandle data og iagttagelser samt præsentere og vurdere undersøgelsesresultater

kunne formulere sig mundtligt og skriftligt i fagsprog om kemiske problemstillinger

kunne indhente kemisk information fra forskellige kilder, herunder kunne bruge informations- og kommunikationsteknologi

have tilegnet sig forståelse af og evne til at anvende kemiens grundbegreber, beregningsmetoder og fagets eksperimentelle metodik

have kendskab til både naturligt forekommende og syntetiske stoffer, deres egenskaber og praktiske anvendelser

have et fagligt grundlag for at forstå og vurdere kemiens betydning for det enkelte menneske, for samfundet og for den teknologiske udvikling.

5.2 Eleverne skal med hensyn til

Laboratoriearbejde

kunne planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde

kunne anvende deres viden om risiko- og sikkerhedsforhold ved omgang med kemikalier og laboratorieudstyr, herunder bortskaffelse af laboratorieaffald

kunne anvende edb til datasøgning, dataopsamling og databehandling.

Kemisk binding

have viden om elektronfordelingen i atomer i relation til systematikken i periodesystemet

kunne forklare intra- og intermolekylære bindinger

have viden om stoffernes tilstandsformer, opløselighedsforhold og blandbarhed.

Kemisk ligevægt

kunne anvende ligevægtsloven på såvel homogene som heterogene ligevægte

kunne diskutere forskydning af ligevægte og vurdere ligevægtskonstanters temperaturafhængighed på eksperimentelt grundlag

kunne beregne reaktionsbrøker og sammenholde dem med ligevægtskonstanter for syre-base-reaktioner og fældningsreaktioner

kunne beregne pH for vandige opløsninger af stærke og svage syrer og baser

have viden om ligevægtsbegrebets betydning for tekniske processer.

Reaktionshastighed

have viden om fysiske og kemiske påvirkninger, som ændrer en reaktions hastighed

have kendskab til såvel homogen som heterogen katalyse.

Organisk kemi

have kendskab til følgende stofklasser, hvad angår funktionelle grupper og funktionelle derivater: carbonhydrider, halogenerede carbonhydrider, alkoholer, aldehyder, ketoner, carbohydrater, carboxylsyrer, estere og fedtstoffer

have grundig viden om tre udvalgte stofklasser med henblik på sammenhængen mellem organiske forbindelsers molekylstruktur og egenskaber samt deres navngivning

have viden om og kunne analysere reaktionstyperne substitution, addition, elimination, kondensation og polymerisation

have viden om strukturisomeri og stereoisomeri.

Uorganisk kemi og stofkredsløb

have kendskab til uorganiske stoffers udbredelse og almene betydning samt atomernes kredsløb i naturen

have viden om repræsentative uorganiske stoffers navngivning og kemiske egenskaber

have viden om organiske og uorganiske stoffers rolle i hverdagen og i teknologiske sammenhænge

kende eksempler på industriel fremstilling af uorganiske og organiske stoffer

kunne beskrive og analysere nogle stoffers skæbne i det ydre miljø

have kendskab til miljølovgivning i relation til stoffer og processer.

6. Undervisningen

6.1 Undervisningen skal bygge på obligatorisk niveau i kemi. Undervisningen skal tilrettelægges eksperimentelt og skal omfatte såvel tematiske som fagligt systematiske forløb. Der skal lægges vægt på perspektivering til elevernes hverdag og på kemiens praktiske og teknologiske anvendelser.

6.2 Det eksperimentelle arbejde skal indtage en fremtrædende plads i undervisningen. Det omfatter eleveksperimenter, demonstrationsforsøg og eventuelt eksperimenter udført i forbindelse med udadvendte aktiviteter. Eleveksperimenterne skal være af mere selvstændig karakter end på obligatorisk niveau, så eleverne får skærpet deres iagttagelsesevne og får udbygget kendskabet til brugen af laboratorieudstyr.

6.3 Eleverne skal føre journaler over det eksperimentelle arbejde, og en del af efterbehandlingen skal foregå i undervisningstiden. På grundlag af nogle af journalerne udarbejdes 7 rapporter over centrale eksperimenter og forsøgsrækker. Rapporterne udformes som individuelle rapporter eller som grupperapporter. Rapporterne rettes og kommenteres af læreren. Eleveksperimenter har et omfang på 23 timer. Efterbehandlingen af det eksperimentelle arbejde medregnes ikke i de 23 timer.

6.4 Undervisningen skal omfatte ét eller flere valgfrie undervisningsforløb, som tilsammen optager mindst 10 pct. af undervisningstiden, og hvori der normalt indgår eksperimentelt arbejde.

6.5 Det læste stof har et omfang på 180-230 sider, afhængigt af det anvendte undervisningsmateriale.

7. Eksamen

7.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

7.2 Eksamensopgivelser er 90-130 sider, afhængigt af det anvendte undervisningsmateriale. Desuden opgives tilsammen 10-15 journaler og rapporter over eksperimenter (inkl. demonstrationsforsøg) i tilknytning til det opgivne pensum. Der indgår valgfrit stof i eksamensopgivelserne.

7.3 Eksamensopgivelser for selvstuderende er 220 sider samt alt eksperimentelt arbejde, evt. fra et laboratoriekursus, jf. bilag 39.

7.4 Eksaminator har ansvaret for, at eksaminanden, i den udstrækning det er praktisk muligt, har adgang til relevant apparatur og relevante kemikalier i forberedelsestiden.

7.5 Den enkelte eksaminand prøves i ét spørgsmål, der skal være så bredt udformet, at eksaminanden har mulighed for selvstændigt at disponere fremlæggelsen ud fra spørgsmålet. Normalt indgår eksperimentelt stof i eksamensspørgmålene, og under eksaminationen skal relevant apparatur og relevante kemikalier være til rådighed i den udstrækning, det er muligt. Forud for eksamen skal eksaminator have orienteret eleverne om en fremgangsmåde for det tilfælde, at 2 eksamensspørgsmål, der omfatter samme eksperimentelle udstyr, som det ikke har været muligt at dublere, trækkes umiddelbart efter hinanden. Eksaminandens journal eller rapport kan inddrages i eksaminationen.

7.6 Der udformes normalt så mange eksamensspørgsmål til et hold, at det ikke er nødvendigt at lade enslydende spørgsmål gå igen inden for holdet, men for store hold kan det undertiden være nødvendigt at lade enkelte af spørgsmålene optræde 2 gange.

7.7 Bedømmelseskriterier

7.7.1 I bedømmelsen indgår, om eksaminanden

besvarer eksamensspørgsmålet, eller om væsentlige forhold er forbigået

anvender metoder, som er indlært på det pågældende niveau

anvender fagets terminologi på en korrekt måde

udtrykker sig klart, præcist og forståeligt

kan disponere en sammenhængende mundtlig fremstilling

behersker det kemiske sprog og kan koble det til dagligsproget

udviser forståelse for sammenhænge mellem forskellige dele af teorien

udviser forståelse for betydningen af eksperimentet og kan vurdere eksperimentelle resultater

kan perspektivere stoffet eventuelt med eksempler fra dagligdagen.

7.7.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

HØJT NIVEAU (A-niveau)

8. Undervisningsmål

8.1 Eleverne skal inden for de områder, undervisningen omfatter,

kunne tilrettelægge og gennemføre eksperimentelt arbejde, herunder vurdere eventuelle risici ved det eksperimentelle arbejde

kunne omgås kemikalier på forsvarlig måde

kunne efterbehandle data og iagttagelser samt præsentere og vurdere undersøgelsesresultater

have rutine og sikkerhed i at formulere sig mundtligt og skriftligt i fagsprog om kemiske problemstillinger

kunne indhente kemisk information fra forskellige kilder, herunder kunne bruge informations- og kommunikationsteknologi

have indsigt i kemiens centrale begreber, lovmæssigheder, beregningsmetoder og eksperimentelle metodik

have et omfattende kendskab til både naturligt forekommende og syntetiske stoffer, deres egenskaber, praktiske og teknologiske anvendelser og miljømæssige betydning

have et fagligt grundlag for at kunne forstå og vurdere kemiens betydning for det enkelte menneske, for samfundet og for den teknologiske udvikling

have en viden om naturvidenskabelige metoder, der sætter dem i stand til at formulere og bearbejde teoretiske problemstillinger af både fagligt kemisk og samfundsmæssig karakter.

8.2 Eleverne skal med hensyn til

Laboratoriearbejde

have rutine i at planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde med både almindeligt laboratorieudstyr og moderne analyseapparatur

have kendskab til risikomomenter og sikkerhedsforhold ved omgang med kemikalier og til miljømæssige aspekter ved anvendelse af kemikalier

kunne tolke og bearbejde måledata og iagttagelser ved kemiske eksperimenter

kunne anvende edb til datasøgning, dataopsamling og databehandling.

Kemisk bindingsteori

have viden om atomers elektronkonfiguration, orbitalbegrebet, hybridisering og molekylers elektronstruktur

have et indgående kendskab til intra- og intermolekylære bindinger, herunder kompleksbinding

have viden om stoffernes tilstandsform, opløselighedsforhold og blandbarhed.

Kemisk termodynamik

have viden om de termodynamiske tilstandsfunktioner entalpi, entropi og Gibbs-energi, herunder termodynamikkens første og anden hovedsætning

kunne udføre beregninger ved hjælp af termodynamiske data med henblik på at vurdere forløbet af en kemisk reaktion og betingelsen for ligevægt

have viden om osmotisk tryk, kogepunktsforhøjelse og frysepunktssænkning.

Kemisk ligevægt

have indsigt i ligevægtsloven for både homogene og heterogene ligevægte og viden om dens termodynamiske grundlag, herunder ligevægtskonstanters temperaturafhængighed

kunne beregne reaktionsbrøker og behandle ligevægtes forskydning, herunder syre-base-, opløseligheds- og kompleksligevægte

kunne beregne pH for vandige opløsninger af stærke og ikke-stærke syrer og baser, pufferopløsninger og amfolytopløsninger, herunder kunne anvende Bjerrum-diagrammer.

Elektrokemi

have viden om elektrokemiske celler, reduktionspotentialer, cellediagrammer og Nernstligningen

have kendskab til elektrolyse

have viden om konduktivitet.

Reaktionskinetik

have viden om nulte-, første- og simple andenordensreaktioner og deres kinetik

kende eksempler på reaktionsmekanismer

have viden om hastighedskonstanters temperaturafhængighed

have kendskab til aktiveringsenergi, homogen og heterogen katalyse samt til industriel udnyttelse af katalysatorer bl.a. enzymer.

Organisk kemi

kunne redegøre for molekylstruktur og egenskaber inden for følgende stofklasser: carbonhydrider, halogenerede carbonhydrider, alkoholer, phenoler, ethere, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere, aminer, aminosyrer og syntetiske makromolekyler

have viden om reaktionstyperne oxidation og reduktion, substitution, addition, elimination, kondensation, hydrolyse og polymerisation og kunne forklare enkelte af dem med reaktionsmekanismer

have viden om strukturisomeri og stereoisomeri

kunne navngive organiske stoffer efter IUPAC's anbefalinger

have kendskab til organiske stoffers rolle i hverdagen og i teknologiske sammenhænge

kende eksempler på industriel fremstilling af organiske stoffer.

Bioorganisk kemi

have kendskab til følgende biologisk aktive forbindelsers struktur og kemiske egenskaber: proteiner, coenzymer, nukleotider, nukleinsyrer, carbohydrater og lipider

have kendskab til proteinsyntesen, glycolysen, citronsyrecyklus og åndingskæden i oversigtsform

have kendskab til termodynamiske forhold ved udvalgte bioorganiske reaktioner.

Uorganisk kemi og stofkredsløb

have kendskab til uorganiske stoffers udbredelse og almene betydning samt atomernes kredsløb i naturen

have viden om repræsentative uorganiske forbindelsers kemiske egenskaber, deres rolle i hverdagen og i teknologiske sammenhænge

kende eksempler på industriel fremstilling af uorganiske stoffer

kunne navngive uorganiske forbindelser efter IUPAC's anbefalinger

være fortrolig med at beskrive og analysere nogle stoffers skæbne i det ydre miljø

have kendskab til miljølovgivning i relation til stoffer og processer.

9. Undervisningen

9.1 Undervisningen skal bygge på obligatorisk niveau i kemi. Undervisningen skal tilrettelægges eksperimentelt og skal omfatte såvel tematiske som fagligt systematiske forløb. Der skal lægges vægt på perspektivering til elevernes hverdag og på kemiens praktiske og teknologiske anvendelser.

9.2 Det eksperimentelle arbejde skal indtage en fremtrædende plads i undervisningen. Det omfatter eleveksperimenter, demonstrationsforsøg og eventuelt eksperimenter udført i forbindelse med udadvendte aktiviteter. Eleveksperimenterne skal være af mere selvstændig karakter end på obligatorisk niveau, så eleverne får skærpet deres iagttagelsesevne og får et dybtgående kendskab til brugen af laboratorieudstyr.

9.3 Eleverne skal føre journaler over det eksperimentelle arbejde. På grundlag af journaler udarbejdes 17 rapporter over centrale eksperimenter og forsøgsrækker. Rapporterne udformes som individuelle rapporter eller som grupperapporter. Rapporterne rettes og kommenteres af læreren. Eleveksperimenter har et omfang på 38 timer. Efterbehandlingen af det eksperimentelle arbejde medregnes ikke i de 38 timer.

9.4 Undervisningen skal omfatte mindst ét selvstændigt eksperimentelt undervisningsforløb af ca. 10 timers varighed og ét eller flere valgfrie undervisningsforløb, som tilsammen optager mindst 10 pct. af undervisningstiden. Undervisningen skal omfatte et selvstændigt forløb i miljøkemi.

9.5 Eleverne skal løse skriftlige opgaver. Ud over at fremme forståelsen af kemiske lovmæssigheder skal de skriftlige opgaver træne eleverne i at udtrykke sig skriftligt om kemiske problemstillinger og lære dem at beherske det kemiske tegnsprog og brugen af størrelsesligninger. Ved løsning af skriftlige opgaver skal eleverne vænnes til at arbejde med tabelværker og med de til eksamen tilladte hjælpemidler. I det toårige forløb skal der ske en progression i de stillede opgaver, så de sidst i forløbet får en tværgående karakter. En besvarelse af en numerisk opgave skal være ledsaget af tekst, reaktionsskemaer, figurer og kemiske formler i et sådant omfang, at elevens tankegang klart fremgår af besvarelsen. De skriftlige besvarelser rettes og kommenteres af læreren. Omfanget af de skriftlige besvarelser er i 2.g 15 opgavesæt, hvert svarende til 50-75 pct. af et eksamensopgavesæt, og i 3.g 15 opgavesæt, hvert svarende til 75-100 pct. af et eksamensopgavesæt.

9.6 Det læste stof har et omfang på 430-500 sider, afhængigt af det anvendte undervisningsmateriale.

10. Eksamen

10.1 Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve

10.2 Den mundtlige prøve

10.2.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 30 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

10.2.2 Eksamensopgivelser er 130-170 sider, afhængigt af det anvendte undervisningsmateriale. Desuden opgives 12 rapporter over eleveksperimenter, der for hovedpartens vedkommende har relation til det opgivne stof. Der indgår valgfrit stof i eksamensopgivelserne.

10.2.3 Eksamensopgivelser for selvstuderende er 500 sider samt alt eksperimentelt arbejde, evt. fra et laboratoriekursus, jf. bilag 39.

10.2.4 Eksaminator har ansvaret for, at eksaminanden, i den udstrækning det er praktisk muligt, har adgang til relevant apparatur og relevante kemikalier i forberedelsestiden.

10.2.5 Den enkelte eksaminand prøves i ét spørgsmål, som består af 2 delspørgsmål, hvoraf det ene delspørgsmål er ét af de opgivne eksperimenter, og det andet delspørgsmål er et spørgsmål i et teoretisk emne inden for eksamensopgivelserne. De to delspørgsmål skal være kombineret, således at de angår forskellige emner. Spørgsmålet i det teoretiske emne skal være bredt udformet og må så vidt muligt ikke overlappe det teoretiske indhold af spørgsmålet i eksperimentet. Under eksaminationen skal relevant apparatur og relevante kemikalier være til rådighed i den udstrækning, det er muligt. Forud for eksamen skal eksaminator have orienteret eleverne om en fremgangsmåde for det tilfælde, at to eksamensspørgsmål, der omfatter samme eksperimentelle udstyr, som det ikke har været muligt at dublere, trækkes umiddelbart efter hinanden. Data, tabeller, figurer eller lignende fra eksaminandens journal eller rapport kan inddrages i eksaminationen.

10.3 Bedømmelseskriterier (mundtlig prøve)

10.3.1 I bedømmelsen indgår, om eksaminanden

har besvaret eksamensspørgsmålet, eller om væsentlige forhold er forbigået

anvender metoder, som er indlært på det pågældende niveau

anvender fagets terminologi på en korrekt måde

udtrykker sig klart, præcist og forståeligt

kan disponere en sammenhængende mundtlig fremstilling

behersker det kemiske sprog og kan koble det til dagligsproget

udviser forståelse for sammenhænge mellem forskellige dele af teorien

udviser forståelse for betydningen af eksperimentet og kan vurdere eksperimentelle resultater

kan perspektivere stoffet eventuelt med eksempler fra dagligdagen.

10.3.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

10.4 Den skriftlige prøve

10.4.1 Til den skriftlige prøve gives der 4 timer. Eksaminanderne får forelagt opgaver inden for de centrale stofområder, der er omfattet af det obligatorisk niveau og valgfaget på højt niveau. De formler, som forudsættes bekendt, findes i Formelsamling Kemi.

10.4.2 Tilladte hjælpemidler er

Formelsamling Kemi, udgivet af Undervisningsministeriet i samarbejde med Kemilærerforeningen (udleveres af skolen/kurset ved prøvens start)

Matematisk Formelsamling, matematisk linje 2-årigt forløb til B-niveau; udgivet i samarbejde mellem Matematiklærerforeningen og Undervisningsministeriet (udleveres af skolen/kurset ved prøvens start)

Databog Fysik Kemi, F & K Forlaget (medbringes af eksaminanden)

tilladte lommeregnere (medbringes af eksaminanden)

millimeterpapir, enkeltlogaritmisk papir med 3 dekader på andenaksen samt dobbeltlogaritmisk papir med 2 dekader på førsteaksen og 3 dekader på andenaksen (udleveres af skolen/kurset).

10.5 Bedømmelseskriterier (skriftlig prøve)

10.5.1 Ved bedømmelsen af eksaminandens præstation skal der lægges vægt på, at besvarelsen er ledsaget af forklarende tekst, reaktionsskemaer, figurer og kemiske formler i et sådant omfang, at tankegangen klart fremgår.

10.5.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

11. Den større skriftlige opgave

11.1 Normalt har opgaven et overvejende eksperimentelt indhold. Det eksperimentelle arbejde afvikles i opgaveugens første 2-3 dage og kan foregå enten i skolens laboratorium, på en virksomhed eller på en institution. Der skal i opgaveformuleringen indgå krav om analyse og vurdering af forsøgsresultater.

11.2 Ved bedømmelsen af den større skriftlige opgave lægges der vægt på selvstændigheden i redegørelse for samt analyse og vurdering af konkrete resultater i de gennemførte undersøgelser.

SPROGLIG LINJE

MELLEMNIVEAU (B-niveau)

12. Undervisningsmål

12.1 Eleverne skal inden for de områder, undervisningen omfatter,

kunne tilrettelægge og gennemføre eksperimentelt arbejde, herunder vurdere eventuelle risici ved det eksperimentelle arbejde

kunne omgås kemikalier på forsvarlig måde

kunne efterbehandle data og iagttagelser samt præsentere og vurdere undersøgelsesresultater

kunne formulere sig mundtligt og skriftligt i fagsprog om kemiske problemstillinger

kunne indhente kemisk information fra forskellige kilder, herunder kunne bruge informations- og kommunikationsteknologi

have tilegnet sig forståelse af og evne til at anvende kemiens grundbegreber, beregningsmetoder og fagets eksperimentelle metodik

have kendskab til både naturligt forekommende og syntetiske stoffer, deres egenskaber og praktiske anvendelser

have et fagligt grundlag for at forstå og vurdere kemiens betydning for det enkelte menneske, for samfundet og for den teknologiske udvikling.

12.2 Eleverne skal med hensyn til

Laboratoriearbejde

kunne planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde

kunne anvende deres viden om risiko- og sikkerhedsforhold ved omgang med kemikalier og laboratorieudstyr, herunder bortskaffelse af laboratorieaffald

kunne anvende edb til datasøgning, dataopsamling og databehandling.

Kemisk binding

have viden om elektronfordelingen i atomer i relation til systematikken i periodesystemet

kunne forklare intra- og intermolekylære bindinger

have viden om stoffernes tilstandsformer, opløselighedsforhold og blandbarhed

kunne beskrive exoterme og endoterme reaktioner på eksperimentelt grundlag.

Kemiske reaktioner

have viden om redoxreaktioner og fældningsreaktioner

kunne afstemme reaktionsskemaer for redoxreaktioner ved hjælp af oxidationstal

kunne udføre mængdebergninger i relation til reaktionsskemaer.

Kemisk ligevægt

kunne anvende ligevægtsloven på såvel homogene som heterogene ligevægte

kunne diskutere forskydning af ligevægte og vurdere ligevægtskonstanters temperaturafhængighed på eksperimentelt grundlag

kunne beregne reaktionsbrøker og sammenholde dem med ligevægtskonstanter for syre-base-reaktioner og fældningsreaktioner

kunne beregne pH for vandige opløsninger af stærke og svage syrer og baser

have viden om ligevægtsbegrebets betydning for tekniske processer.

Reaktionshastighed

have viden om fysiske og kemiske påvirkninger, som ændrer en reaktions hastighed

have kendskab til såvel homogen som heterogen katalyse.

Organisk kemi

have kendskab til følgende stofklasser, hvad angår funktionelle grupper og funktionelle derivater: carbonhydrider, halogenerede carbonhydrider, alkoholer, aldehyder, ketoner, carbohydrater, carboxylsyrer, estere og fedtstoffer

have grundig viden om tre udvalgte stofklasser med henblik på sammenhængen mellem organiske forbindelsers molekylstruktur og egenskaber samt deres navngivning

have viden om reaktionstyperne substitution, addition, elimination, kondensation og polymerisation

have viden om strukturisomeri og stereoisomeri.

Uorganisk kemi og stofkredsløb

have kendskab til uorganiske stoffers udbredelse og almene betydning samt atomernes kredsløb i naturen

have viden om repræsentative uorganiske stoffers navngivning og kemiske egenskaber

have viden om organiske og uorganiske stoffers rolle i hverdagen og i teknologiske sammenhænge

kende eksempler på industriel fremstilling af uorganiske og organiske stoffer

kunne beskrive og analysere nogle stoffers skæbne i det ydre miljø

have kendskab til miljølovgivning i relation til stoffer og processer.

13. Undervisningen

13.1 Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevernes konkrete viden fra undervisningen i naturfag. Undervisningen skal tilrettelægges eksperimentelt og skal omfatte såvel tematiske som fagligt systematiske forløb. Der skal lægges vægt på perspektivering til elevernes hverdag og på kemiens praktiske og teknologiske anvendelser.

13.2 Det eksperimentelle arbejde skal indtage en fremtrædende plads i undervisningen. Det omfatter eleveksperimenter, demonstrationsforsøg og eventuelt eksperimenter udført i forbindelse med udadvendte aktiviteter. Eleveksperimenterne skal være af mere selvstændig karakter end i naturfag, så eleverne får skærpet deres iagttagelsesevne og får udbygget kendskabet til brugen af laboratorieudstyr.

13.3 Eleverne skal føre journaler over det eksperimentelle arbejde, og en del af efterbehandlingen skal foregå i undervisningstiden. På grundlag af nogle af journalerne udarbejdes 7 rapporter over centrale eksperimenter og forsøgsrækker. Rapporterne udformes som individuelle rapporter eller som grupperapporter. Rapporterne rettes og kommenteres af læreren. Eleveksperimenter har et omfang på 23 timer. Efterbehandlingen af det eksperimentelle arbejde medregnes ikke i de 23 timer.

13.4 Undervisningen skal omfatte ét eller flere valgfrie undervisningsforløb, som tilsammen optager mindst 10 pct. af undervisningstiden, og hvori der normalt indgår eksperimentelt arbejde.

13.5 Det læste stof har et omfang på 180-230 sider, afhængigt af det anvendte undervisningsmateriale.

14. Eksamen

14.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

14.2 Eksamensopgivelser er 90-130 sider, afhængigt af det anvendte undervisningsmateriale. Desuden opgives 10-15 journaler og rapporter over eksperimenter (inkl. demonstrationsforsøg) i tilknytning til det opgivne pensum. Der indgår valgfrit stof i eksamensopgivelserne.

14.3 Eksamensopgivelser for selvstuderende er 220 sider og alt eksperimentelt arbejde, evt. fra et laboratoriekursus, jf. bilag 39.

14.4 Eksaminator har ansvaret for, at eksaminanden i den udstrækning det er praktisk muligt har adgang til relevant apparatur og relevante kemikalier i forberedelsestiden.

14.5 Den enkelte eksaminand prøves i ét spørgsmål, der skal være så bredt udformet, at eksaminanden har mulighed for selvstændigt at disponere fremlæggelsen ud fra spørgsmålet. Normalt indgår eksperimentelt stof i eksamensspørgmålene, og under eksaminationen skal relevant apparatur og relevante kemikalier være til rådighed i den udstrækning, det er muligt. Forud for eksamen skal eksaminator have orienteret eleverne om en fremgangsmåde for det tilfælde, at 2 eksamensspørgsmål, der omfatter samme eksperimentelle udstyr, som det ikke har været muligt at dublere, trækkes umiddelbart efter hinanden. Eksaminandens journal eller rapport kan inddrages i eksaminationen.

14.6 Der udformes normalt så mange eksamensspørgsmål til et hold, at det ikke er nødvendigt at lade enslydende spørgsmål gå igen inden for holdet, men for store hold kan det undertiden være nødvendigt at lade enkelte af spørgsmålene optræde 2 gange.

14.7 Bedømmelseskriterier

14.7.1 I bedømmelsen indgår, om eksaminanden

har besvaret eksamensspørgsmålet, eller om væsentlige forhold er forbigået

anvender metoder, som er indlært på det pågældende niveau

anvender fagets terminologi på en korrekt måde

udtrykker sig klart, præcist og forståeligt

kan disponere en sammenhængende mundtlig fremstilling

behersker det kemiske sprog og kan koble det til dagligsproget

udviser forståelse for sammenhænge mellem forskellige dele af teorien

udviser forståelse for betydningen af eksperimentet og kan vurdere eksperimentelle resultater

kan perspektivere stoffet eventuelt med eksempler fra dagligdagen.

14.7.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.


 


Bilag 22

Gymnasiebekendtgørelsen

LATIN

Maj 1999

1. Identitet og formål

1.1 Latin er et sprog- og kulturfag. Klassisk latin er normdannende for Europas videnskabelige og litterære sprog og har været det gennem tiderne. Gennem arbejdet med væsentlige latinske tekster og romersk arkæologi opnås indsigt i romersk kultur, dens forhold til græsk kultur og dens betydning for den senere europæiske tradition.

1.2 Undervisningen i latin styrker den sproglige fantasi og giver en systematik, som er effektiv for beherskelsen af dansk og for tilegnelsen af fremmedsprog.

SPROGLIG LINJE

OBLIGATORISK NIVEAU (C-niveau)

2. Undervisningsmål

Målet med undervisningen er, at eleverne opnår

indblik i det latinske sprogs opbygning

grundlæggende kendskab til det centrale ordforråd og den morfologi og syntaks, der er nødvendig for at kunne læse og oversætte latinske tekster, og som bidrager til almen sprogforståelse

kendskab til principperne for helsætningsanalyse

grundlæggende færdighed i brugen af fagets hjælpemidler: ordbog, grammatik paralleloversættelse m.v.

et elementært kendskab til litteraturhistorie samt samfundsmæssige og arkæologiske forhold i det omfang, de læste tekster lægger op til det

en elementær forståelse af den romerske forestillingsverden og materielle kultur, herunder også af romersk kulturs forhold til græsk kultur

forståelse for sammenhængen mellem sprog og kultur.

3. Undervisningen

3.1 Undervisningen omfatter læsning og oversættelse af sammenhængende latinske tekster, ubearbejdede, parafraserede, tillempede eller - i begynderfasen - konstruerede. Eleverne trænes gennem arbejdet med den enkelte teksts sproglige og kulturelle problemer i at nå frem til en samlet tekstforståelse.

3.2 Der læses ud over eventuelle begyndertekster (tekster læst inden eksamensteksterne) 8-12 normalsider originaltekst fortrinsvis fra perioden 100 f.Kr. til 100 e.Kr., idet dog en normalside skanderet poesi omfatter 25 vers.

4. Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen

4.2 Eksamensopgivelserne udgør 8-12 normalsider fortrinsvis fra perioden 100 f.Kr. til 100 e.Kr., idet dog en normalside skanderet poesi omfatter 25 vers. Eksamensteksternes sprog og indhold skal være af en lødighed, så de giver et egnet grundlag for bedømmelse.

4.3 Eksamensopgivelserne for selvstuderende udgør 12 normalsider fortrinsvis fra perioden 100 f.Kr. til 100 e.Kr. idet dog en normalside skanderet poesi omfatter 25 vers. Eksamensteksternes sprog og indhold skal være af en lødighed, så de giver et egnet grundlag for bedømmelse.

4.4 Der udformes normalt så mange eksamensspørgsmål til et hold, at det ikke er nødvendigt at lade enslydende spørgsmål gå igen inden for holdet, men for store hold kan det undertiden være nødvendigt at lade enkelte af spørgsmålene optræde 2 gange.

4.5 Eksaminanden har i forberedelseslokalet adgang til rene eksemplarer af alle de bøger og kopier, der har været anvendt i undervisningen. Eksaminandens eksemplarer af bøger, tekster og oversættelser må ikke medbringes. Eksaminanden må medbringe egne noter i forberedelseslokalet. Egne noter omfatter ikke de oversættelser, som eksaminanden selv har udfærdiget og nedskrevet. Kun de notater, som eksaminanden har udarbejdet under forberedelsen, må medbringes under eksaminationen. Som notater regnes oversættelse af gloser og enkelte vendinger, men ikke oversættelse, skrevet under forberedelsen, af hele eksamensteksten eller dele deraf. Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af teksten.

4.6 Der prøves i oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse af et tekststykke på højst 1/3 normalside. Eksamensspørgsmålene må ikke være forsynet med vejledende spørgsmål eller overskrifter. Under eksaminationen skal tiden til de enkelte discipliner afpasses efter eksaminandens præstationsniveau. Hele eksamensteksten oversættes. Når oversættelsen er færdig, udpeger eksaminator i eksamensteksten en eller to helsætninger, hvori eksaminanden prøves i sproglig analyse. I den sproglige analyse kræves kendskab til elementær morfologi og syntaks. Eksaminanden skal redegøre for tekststykkets mening og indhold foruden den sammenhæng, hvori tekststykket indgår.

4.7 Bedømmelseskriterier

4.7.1 Med undtagelse af oplæsningen skal præstationerne i de enkelte discipliner give sig klart udslag i karakterfastsættelsen.

Oplæsning

Oplæsningen indgår normalt kun i bedømmelsen ved poesi, der er opgivet som skanderet.

Oversættelse

Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden

kan oversætte selvstændigt

kan oversætte tekstnært, men dog til et mundret dansk

viser evne til at gengive betydningsnuancer.

Sproglig analyse

Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden

ud fra sit kendskab til morfemerne kan genkende og identificere almindeligt forekommende enkeltformer

kan angive opslagsformer

kan anvende morfologisk viden i den syntaktiske analyse

kan begrunde oversættelsen i den sproglige analyse.

Indholdsforståelse

Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden viser sin forståelse af teksten ved at kunne

analysere tekststedet i væsentlige enkeltheder

samle tekstens enkelte udsagn til en sammenhængende forståelse af tekststedet

sætte tekststedet ind i en relevant sammenhæng (f.eks. værk, genre og forfatterskab)

sætte teksten ind i et større perspektiv.

4.7.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

SPROGLIG LINJE MELLEMNIVEAU (B-niveau)

5. Undervisningsmål

Målet med undervisningen er, at eleverne

kan benytte fagets hjælpemidler: ordbog, grammatik, paralleloversættelse m.v.

ved hjælp af fagets hjælpemidler kan oversætte og forstå latinske originaltekster

opnår kendskab til det centrale ordforråd og latins betydning for moderne sprog (fremmedord, låneord, oversættelseslån m.v.)

har uddybet de allerede opnåede grammatiske færdigheder med betoning af en præcis sproglig arbejdsmetode, således at de kan at foretage en helsætningsanalyse

opnår en grundlæggende almen sprogforståelse

opnår viden om romersk litteraturhistorie og romerske samfundsmæssige og arkæologiske forhold i det omfang, de læste tekster lægger op til det

opnår kendskab til den romerske forestillingsverden og materielle kultur og dermed sammenhængen mellem sprog og kultur.

6. Undervisningen

6.1 Undervisningen omfatter

læsning af latinske originaltekster med henblik på både sproglig, litterær og historisk forståelse

anvendelse af oversættelser, således at de læste tekststykker kan ses i deres historisk-litterære sammenhæng

inddragelse af arkæologisk og evt. andet supplerende materiale.

6.2 Der skal på mindst et område ved læsning af såvel originaltekster som tekster i oversættelse sikres en bredere funderet indsigt i et forfatterskab eller et emne af central betydning.

6.3 Læsepensum

Undervisningen foregår på grundlag af latinske originaltekster. Der læses ca. 40 normalsider originaltekst fortrinsvis fra perioden 100 f.Kr. til 100 e.Kr., idet dog en normalside skanderet poesi omfatter 25 vers.

7. Eksamen

7.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

7.2 Eksamensopgivelserne udgør 20 normalsider, udtaget nogenlunde ligeligt af det læste pensum, idet dog en normalside skanderet poesi omfatter 25 vers. Det særligt uddybede område skal være repræsenteret.

7.3 Eksaminator fremlægger i forberedelseslokalet rene eksemplarer af alle de bøger herunder alle tekster, der har været anvendt i undervisningen. Eksaminanden må ikke til eksaminationen medtage notater fra forberedelsen, der indeholder en oversættelse af hele eksamensteksten eller større sammenhængende dele af denne. Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af teksten.

7.4 Der prøves i oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse af et tekststykke på ca.1/3 normalside, udtaget af det opgivne pensum. Eksamensspørgsmålene må ikke være forsynet med vejledende spørgsmål eller overskrifter. Supplerende materiale og benyttede oversættelser kan inddrages i eksaminationen. Under eksaminationen skal tiden til de enkelte discipliner afpasses efter eksaminandens præstationsniveau. Hele eksamensteksten oversættes. Når oversættelsen er færdig, udpeger eksaminator i eksamensteksten en eller to helsætninger, hvori eksaminanden prøves i sproglig analyse. I den sproglige analyse kræves helsætningsanalyse med stikprøver i morfologi. Eksaminanden skal redegøre for tekststykkets mening og indhold foruden den sammenhæng, hvori tekststykket indgår, samt dets baggrund og sammenhæng med det øvrige pensum.

7.5 Bedømmelseskriterier

7.5.1 Med undtagelse af oplæsningen skal præstationerne i de enkelte discipliner give sig klart udslag i karakterfastsættelsen.

Oplæsning

Oplæsningen indgår normalt kun i bedømmelsen ved poesi, der er opgivet som skanderet.

Oversættelse

Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden

kan oversætte selvstændigt

kan oversætte tekstnært, men dog til et mundret dansk

viser evne til at gengive betydningsnuancer.

Sproglig analyse

Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden

ud fra sit kendskab til morfemerne kan genkende og identificere enkeltformer

kan angive opslagsformer

kan anvende morfologisk viden i den syntaktiske analyse

kan begrunde oversættelsen i den sproglige analyse

kan gennemføre en helsætningsanalyse.

Indholdsforståelse

Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden viser sin forståelse af teksten ved at kunne

analysere tekststedet i væsentlige enkeltheder

samle tekstens enkelte udsagn til en sammenhængende forståelse af tekststedet

sætte tekststedet ind i en relevant sammenhæng (f.eks. værk, genre og forfatterskab)

sætte teksten ind i et større perspektiv.

7.5.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

SPROGLIG LINJE HØJT NIVEAU (A-niveau)

8. Undervisningsmål

Målet med undervisningen er, at eleverne

opnår færdighed i at læse latinske tekster og i at oversætte dem til et dækkende og nuanceret dansk

opnår fortrolighed med brugen af fagets hjælpemidler: ordbøger, grammatikker, kommentarer, håndbøger m.v.

opnår et godt kendskab til det latinske ordforråd og latins betydning for moderne sprog (fremmedord, låneord, oversættelseslån m.v.)

opnår et sikkert kendskab til latinsk morfologi, syntaks og semantik og dermed viden om almene sproglige strukturer

kan gennemføre en helsætningsanalyse

opnår viden om væsentlige sider af det romerske samfund, dets litteratur, forestillingsverden og materielle kultur, som de kommer til udtryk gennem tekster og andet materiale

opnår forståelse af den romerske kulturs og det latinske sprogs betydning for den senere europæiske tradition

kan iagttage og forstå sammenhængen mellem sprog og kultur.

9. Undervisningen

9.1 Undervisningen omfatter

læsning af latinske originaltekster med henblik på sproglig, litterær og historisk forståelse

læsning af romerske tekster i oversættelser både med henblik på et bredere kendskab til romersk litteratur og forståelse af de læste originaltekster i deres historisk-litterære sammenhæng

inddragelse af arkæologisk og evt. andet materiale til belysning og perspektivering af teksterne.

9.2 Læsepensum

Undervisningen foregår på grundlag af latinske originaltekster. Der læses ca. 100 normalsider, idet dog en normalside skanderet poesi omfatter 25 vers. Både prosa og poesi skal indgå i pensum og udgøre hver mindst 1/3. Teksterne vælges fortrinsvis blandt værker fra perioden 100 f.Kr. til 100 e.Kr., og pensum sammensættes således, at eleverne stifter bekendtskab med centrale genrer og forfattere. Derudover læses ca. 150 normalsider i oversættelse, valgt blandt værker fra perioden 100 f.Kr. til 100 e.Kr.

9.3 Eleverne øves i 2.g i skriftligt arbejde, som omfatter

oversættelse til dansk

morfologisk og syntaktisk analyse

sammenligning af originaltekst og paralleloversættelse

tekstkommentering og emnebehandling.

9.4 I begyndelsen af 3. g vælger læreren efter drøftelse med holdet, hvilken af de to eksamensopgavetyper man vil øve med henblik på skriftlig studentereksamen. Læreren kan lade eleverne afgøre individuelt, hvilken eksamensopgavetype hver enkelt vil øve.

9.5 En del af de skriftlige øvelser udarbejdes i tilknytning til de tekster, holdet arbejder med i den mundtlige undervisning. Der afleveres i 2.g frie opgaver, kommenteringsopgaver og versioner i et antal, som i omfang svarer til 7½ normalside latinsk tekst. Der afleveres i 3.g enten kommenteringsopgaver eller versioner i et antal, som i omfang svarer til 15 normalsider latinsk tekst. Opgaverne skal i 3.g have et omfang nogenlunde svarende til en eksamensopgave. De tekststykker, der er anvendt som versioner og kommenteringsopgaver, kan ikke indgå i læsepensum.

10. Eksamen

10.1 Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

10.2 Den mundtlige prøve

Til den mundtlige prøve gives en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 30 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

10.2.1 Eksamensopgivelserne udgør 50 normalsider, udtaget nogenlunde ligeligt af det læste pensum, idet dog en normalside skanderet poesi omfatter 25 vers.

10.2.2 Eksaminator fremlægger i forberedelseslokalet rene eksemplarer af alle de bøger herunder alle tekster, der har været anvendt i undervisningen. Eksaminanden må ikke til eksaminationen medtage notater fra forberedelsen, der indeholder en oversættelse af hele eksamensteksten eller større sammenhængende dele af denne. Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af teksten.

10.2.3 Der prøves i oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse af et enkelt tekststykke på ca. 1/2 normalside. Eksamensspørgsmålene må ikke være forsynet med vejledende spørgsmål eller overskrifter. Eksaminanden skal selv disponere sin besvarelse af eksamensspørgsmålet. Hele eksamensteksten oversættes. Når oversættelsen er færdig, udpeger eksaminator i eksamensteksten en eller to helsætninger, hvori eksaminanden skal prøves i sproglig analyse. De krav, der stilles til den sproglige analyse, er: stikprøver i morfologi, helsætningsanalyse og en begrundelse af oversættelsen i den sproglige analyse. Eksaminanden skal redegøre for tekststykkets mening og indhold foruden den sammenhæng, hvori tekststykket indgår, samt dets baggrund og sammenhæng med det øvrige pensum. Arkæologisk og andet supplerende materiale kan inddrages.

10.3 Bedømmelseskriterier (mundtlig prøve)

10.3.1 Med undtagelse af oplæsningen skal præstationerne i de enkelte discipliner give sig klart udslag i karakterfastsættelsen.

10.3.2 Der lægges i bedømmelsen vægt på en overskuelig disposition af besvarelsen.

Oplæsning

Oplæsningen indgår normalt kun i bedømmelsen ved poesi, der er opgivet som skanderet.

Oversættelse

Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden

kan oversætte selvstændigt

kan oversætte tekstnært, men dog til et mundret dansk og

viser evne til at gengive betydningsnuancer.

Sproglig analyse

Formålet med den sproglige analyse er forståelse af tekstens mening. Sætningsanalysen er vigtigst. Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden

ud fra et sikkert kendskab til morfemerne kan genkende og identificere enkeltformer

kan angive opslagsformer

kan anvende morfologisk viden i den syntaktiske analyse

kan begrunde oversættelsen i den sproglige analyse

kan gennemføre en helsætningsanalyse og

viser evne til at ræsonnere over forskelle på latin og dansk.

Indholdsforståelse

Der lægges vægt på, at eksaminanden viser sin forståelse af teksten ved at kunne

analysere teksten i væsentlige enkeltheder

samle tekstens enkelte udsagn til en sammenhængende forståelse af tekststedet

gøre rede for tekststykkets sammenhæng med værk, genre og forfatterskab

perspektivere til andre dele af pensum og derved vise overblik over sit pensum og

sætte teksten ind i en større sammenhæng.

10.3.3 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

10.4 Den skriftlige prøve

10.4.1 Til den skriftlige prøve gives 5 timer. Eksamensopgaven udformes som et opgavesæt, der består af en versionsopgave (opgave A) og en kommenteringsopgave (opgave B). Versionsopgaven består af en lettere bearbejdet latinsk tekst på 150-175 ord. Versionen skal oversættes til et tekstnært, mundret dansk. Kommenteringsopgaven består af en ubearbejdet latinsk originaltekst, filosofisk, historisk, retorisk, politisk eller poetisk, taget fra perioden 100 f.Kr. til 100 e.Kr., på 1-1½ normalside, hvoraf et uddrag på 50-75 ord skal (kontrol)oversættes til dansk. Teksten forsynes med en paralleloversættelse. Til uddybning stilles der til hele teksten

et spørgsmål i syntaktisk analyse (helsætningsanalyse)

et spørgsmål i tekstforståelse

et antal spørgsmål om tekstbaggrund.

10.4.2 Eksaminanden skal besvare enten opgave A eller opgave B.

10.4.3 Det er tilladt eksaminanden at medbringe hjælpemidler efter eget valg, herunder grammatikker og ordbøger. Hjælpemidler omfatter ikke adgang til latinske tekster i oversættelse.

10.5 Bedømmelseskriterier (skriftlig prøve)

10.5.1 Versionsopgaven (opgave A)

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Der lægges i bedømmelsen vægt på

at hele teksten (alle ord) er gengivet

at tekstens indhold er forstået og kommer klart til udtryk i oversættelsen

at eksaminanden viser evne til at gengive latinske konstruktioner på dansk

at der oversættes tekstnært, men dog til et mundret dansk og

at eksaminanden viser evne til at gengive betydningsnuancer.

10.5.2 Kommenteringsopgaven (opgave B)

Besvarelsen bedømmes som en helhed, idet kontroloversættelse og syntaktisk delopgave i kommenteringsopgaven vægtes dobbelt. Der skal ved karaktergivningen tages hensyn til eksaminandens evne til at formulere sig skriftligt.

Kontroloversættelse

Der lægges i bedømmelsen vægt på,

at hele teksten (alle ord) er gengivet

at der oversættes til et mundret dansk, der respekterer de grammatiske konstruktioner i den latinske tekst

at oversættelsen (versio) forholder sig selvstændigt til den trykte oversættelse (translatio).

Syntaktisk analyse

Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden

kan opstille sin analyse klart og logisk

skelner mellem morfologisk og syntaktisk analyse

kan anvende morfologisk viden i den syntaktiske analyse

bestemmer alle led og fører analysen igennem til det enkelte ord.

Tekstforståelse og spørgsmål til tekstbaggrund

Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden

besvarer opgaven relevant i forhold til opgaveformuleringen

demonstrerer faglig viden og kan anvende denne viden i besvarelsen af opgaven

kan analysere teksten i dens historiske sammenhæng og

kan udnytte tekstens enkelte udsagn til redegørelse, analyse og vurdering.

10.5.3 Der gives én samlet karakter for besvarelsen.

11. Den større skriftlige opgave

Arbejdet med den større skriftlige opgave skal være omfattet af formålsbestemmelserne for latin. Opgavetitlen skal indeholde en henvisning til sekundærlitteratur, der giver eleven mulighed for at redegøre for et problemfelt, og være ledsaget af bilag med en latinsk originaltekst på ca. 2 normalsider, således at eleven gennem en analyse af tekstbilaget kan give en vurdering af problemfeltet.

MATEMATISK LINJE MELLEMNIVEAU (C-niveau)

12. Undervisningsmål

Målet med undervisningen er, at eleverne opnår

et elementært kendskab til latinsk sprog og kultur, så de bliver i stand til ved hjælp af ordbog og grammatik at læse sammenhængende latinske tekster

grundlæggende færdighed i brugen af fagets hjælpemidler: ordbog, grammatik, paralleloversættelse m.v.

kendskab til latinsk orddannelse

et elementært kendskab til litteraturhistorie samt samfundsmæssige og arkæologiske forhold i det omfang, de læste tekster lægger op til det

grundlæggende færdighed i helsætningsanalyse

forståelse af latins betydning for moderne europæiske sprog og almene sproglige problemstillinger og

indblik i den romerske forestillingsverden og materielle kultur, således at de får udviklet deres evne til at iagttage og forstå sammenhængen mellem sprog og kultur.

13. Undervisningen

13.1 Undervisningen omfatter læsning og oversættelse af sammenhængende latinske tekster. Eleverne trænes gennem arbejdet med den enkelte teksts sproglige og kulturelle problemer i at nå frem til en samlet tekstforståelse.

13.2 Læsepensum

Der læses ca. 25 normalsider, idet dog en normalside skanderet poesi omfatter 25 vers. 15 normalsider af det samlede pensum skal være originaltekster fortrinsvis fra perioden 100 f.Kr. til 100 e.Kr. Der kan i øvrigt læses tekster fra hele den latinske tradition.

13.3 Der læses med henblik på sproglig og indholdsmæssig forståelse af den enkelte tekst. Morfologi og syntaks, ordforråd og realia behandles i det omfang, det er nødvendigt for at kunne oversætte og forstå teksterne.

14. Eksamen

14.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

14.2 Eksamensopgivelserne udgør 15 normalsider læst originaltekst, idet dog en normalside skanderet poesi omfatter 25 vers.

14.3 Eksaminator fremlægger i forberedelseslokalet rene eksemplarer af alle de bøger herunder alle tekster, der har været anvendt i undervisningen. Eksaminanden må ikke til eksaminationen medtage notater fra forberedelsen, der indeholder en oversættelse af hele eksamensteksten eller større sammenhængende dele af denne. Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af teksten.

14.4 Der prøves i oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse af et tekststykke på højst 1/3 normalside, udtaget af det opgivne pensum. Eksamensspørgsmålene må ikke være forsynet med vejledende spørgsmål eller overskrifter. Under eksaminationen skal tiden til de enkelte discipliner afpasses efter eksaminandens præstationsniveau. Hele eksamensteksten oversættes. Oversættelsen skal være tekstnær på et mundret dansk og være eksaminandens selvstændige præstation. Når oversættelsen er færdig, udpeger eksaminator i eksamensteksten en eller to helsætninger, hvori eksaminanden prøves i sproglig analyse. De krav, der stilles til den sproglige analyse, er kendskab til den basale morfologi og syntaks. Der skal eksamineres i helsætningsanalyse. Eksaminanden skal redegøre for tekststykkets mening og indhold foruden den sammenhæng, hvori tekststykket indgår.

14.5 Bedømmelseskriterier

14.5.1 Med undtagelse af oplæsningen skal præstationerne i de enkelte discipliner give sig klart udslag i karakterfastsættelsen.

Oplæsning

Oplæsningen indgår normalt kun i bedømmelsen ved poesi, der er opgivet som skanderet.

Oversættelse

Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden

kan oversætte selvstændigt

kan oversætte tekstnært, men dog til et mundret dansk og

viser evne til at gengive betydningsnuancer.

Sproglig analyse

Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden

ud fra sit kendskab til morfemerne kan genkende og identificere almindeligt forekommende enkeltformer og angive opslagsformer

kan anvende morfologisk viden i den syntaktiske analyse og

kan begrunde oversættelsen i den sproglige analyse.

Indholdsforståelse

Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden viser sin forståelse af teksten ved at kunne

analysere tekststedet i væsentlige enkeltheder

samle tekstens enkelte udsagn til en sammenhængende forståelse af tekststedet

sætte tekststedet ind i en relevant sammenhæng (f.eks. værk, genre og forfatterskab) og

sætte teksten ind i et større perspektiv.

14.5.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.


 


Bilag 23

Gymnasiebekendtgørelsen

MATEMATIK

Maj 1999

MATEMATISK LINJE
3-ÅRIGT FORLØB TIL A-NIVEAU

Undervisningsmål

1. Målet med undervisningen er,

a) at eleverne erhverver indsigt i en række fundamentale matematiske tankegange, begreber og metoder

b) at eleverne opnår fortrolighed med matematik som et middel til at formulere, analysere og løse problemer inden for forskellige fagområder

c) at eleverne videreudvikler deres evne til selvstændigt at benytte matematiske begreber og metoder og bliver i stand til at sætte sig ind i, analysere og vurdere problemkredse, der kan formuleres og bearbejdes ved hjælp af matematiske begreber og metoder.

Undervisningen

2.1 Undervisningen skal sigte mod, at eleverne opnår matematisk viden og matematiske færdigheder af almen og studieforberedende karakter. Eleverne skal videreudvikle deres elementære matematiske færdigheder, og de skal opnå forståelse for og fortrolighed med fagets deduktive natur ved at arbejde med ræsonnementer og bevisførelse. Eleverne skal blive fortrolige med den abstraktion, der ligger i en matematisk begrebsdannelse, og med den mulighed, matematik som sprog giver for at udtrykke komplicerede sammenhænge i overskuelig form. I forbindelse hermed skal eleverne blive i stand til at genkende og uddrage en fælles matematisk struktur i problemer af ensartet natur med forskellige iklædninger. I undervisningen skal der arbejdes med problemløsning såvel rent matematisk som i forbindelse med anvendelser. Eleverne skal på den ene side være i stand til selv at udnytte matematiske betragtningsmåder og på den anden side være i stand til at tage stilling til andres anvendelse heraf. Desuden skal undervisningen give eleverne mulighed for at se faget i et historisk og nutidigt perspektiv. For at styrke elevernes kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksmuligheder skal der arbejdes med såvel fagets skriftlige som mundtlige dimension, således at eleverne bliver i stand til at udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved hjælp af fagets begreber og metoder.

2.2 Skriftligt arbejde indgår som led i undervisningen. Eleverne skal jævnt fordelt over 3 år aflevere besvarelser af 77 opgavesæt, som i arbejdsomfang hver svarer til 50-100 pct. af et eksamenssæt. Besvarelserne rettes og kommenteres af læreren. Det skriftlige arbejde omfatter træningsopgaver, løsning af mere sammensatte problemer samt andre former for skriftligt arbejde, f.eks. en mindre rapport eller en redegørelse for et emne eller tema i tilknytning til et undervisningsforløb. Sådanne andre former for skriftligt arbejde kan erstatte et eller flere sædvanlige opgavesæt.

2.3 IT skal inddrages i undervisningen f.eks. ved brug af værktøjsprogrammer eller programmer til belysning og indlæring af faglige begreber og metoder. Endvidere skal undervisningen omfatte eksempler på, hvordan visse matematiske fremgangsmåder kan algoritmiseres.

2.4 I 1.g behandles sædvanligvis kun emner, som er fælles for alle elever på gymnasiets matematiske linje. På den enkelte skole skal lærerne i 1.g koordinere arbejdet, således at eleverne i de forskellige klasser får samme grundlag for matematikundervisningen i 2.g. Visse emner skal i 1.g. gives en sådan faglig dybde, at eleverne får mulighed for at vurdere de krav, der i 2.g og 3.g stilles på det 3-årige forløb til A-niveau.

Undervisningens indhold

3.1 Undervisningen omfatter fem hovedemner, et valgfrit forløb og tre aspekter.

De fem hovedemner:

1) Tal

Undervisningen skal uddybe elevernes forståelse af talbegrebet og styrke deres regnefærdighed. Endvidere skal eleverne blive fortrolige med regningsarternes hierarki samt opøve sikkerhed i at regne med brøker og omforme symboludtryk.

Emner: Hele, rationale og reelle tal samt regneregler for disse. Regning med potenser og rødder. Procentregning.

2) Geometri og vektorer

Undervisningen skal uddybe elevernes kendskab til grundlæggende geometriske begreber, og eleverne skal erhverve fortrolighed med geometri og trigonometri som beregningmæssige værktøjer. Endvidere skal eleverne opnå fortrolighed med vektorbegrebet i to og tre dimensioner og kunne benytte vektorregning til behandling af analytisk-geometriske problemer.

Emner: Trekant, retvinklet trekant og ensvinklede trekanter. Sinus, cosinus og tangens. Beregning af sider og vinkler i trekanter. Vektorer i planen og rummet, vektorers koordinater. Regning med vektorer, herunder skalarprodukt af to vektorer. Tværvektor, determinant og vektorprodukt. Projektion af vektor på vektor. Analytisk beskrivelse af simple punktmængder i planen og rummet. Afstand, vinkel og skæring mellem punktmængder. Parameterfremstillinger. Keglesnit.

3) Funktioner

Undervisningen skal udbygge elevernes kendskab til elementære funktioner og deres egenskaber og gøre dem fortrolige med funktionsbegrebet som et middel til at beskrive sammenhænge mellem variable størrelser.

Emner: Lineære funktioner. Polynomier. Trigonometriske funktioner. Eksponential- og logaritmefunktioner samt potensfunktioner. Løsning af simple ligninger og uligheder, hvori de nævnte funktioner indgår.

4) Infinitesimalregning

Eleverne skal erhverve indsigt i infinitesimalregningens teoribygning og begreber samt opnå færdighed i at anvende infinitesimalregningens metoder og modeller.

Emner: Grænseværdi, kontinuitet, differentialkvotient. Tangent til graf, approksimerende førstegradspolynomium. Regneregler for differentiation. Ekstremumsbestemmelse, monotoniforhold. Sammenhæng mellem afledet funktion og forløb af graf. Stamfunktion, ubestemt og bestemt integral. Det bestemte integral som grænseværdi for summer. Analytiske og numeriske metoder til integration. Beregning af areal og rumfang. Differentialligninger, specielt differentialligningerne y'=h(x)g(y) og y''=ky.

5) Statistik og sandsynlighedsregning

Eleverne skal opnå forståelse af begreberne stokastisk eksperiment og sandsynlighed og erhverve fortrolighed med udvalgte sandsynlighedsteoretiske modeller samt praktiske anvendelser af disse.

Emner: Stokastisk eksperiment. A priori og frekventielle sandsynligheder. Sandsynlighedsfelt, sandsynlighed for hændelser. Betinget sandsynlighed og uafhængighed. Stokastisk variabel. Binomialfordeling, hypergeometrisk fordeling og normalfordeling.

Det valgfri forløb:

Omfanget af det valgfri forløb er mindst 15 timer. Sigtet med det valgfri forløb er at uddybe et af hovedemnerne, at tilgodese et af aspekterne eller at arbejde med et nyt matematisk område.

De tre aspekter:

a) Det historiske aspekt

Eleverne skal opnå kendskab til elementer af matematikkens historie og matematik i kulturel og samfundsmæssig sammenhæng.

b) Modelaspektet

Eleverne skal opnå kendskab til opbygning af matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden og indtryk af matematiske modellers anvendelsesmuligheder og begrænsninger samt blive i stand til i simple situationer selv at gennemføre en modelleringsproces.

c) Matematikkens indre struktur

Eleverne skal opnå forståelse af de for matematik karakteristiske tankegange og metoder og indsigt i, hvordan disse indgår i udvikling og strukturering af matematiske emneområder.

 

3.2 Uddybende indholdsangivelse til punkterne i 3.1:

Ad 1) Tal

Forskellige repræsentationer af tal behandles, herunder brøk, decimaltal, eksponentiel notation samt talrepræsentation i datamaskiner. Begrebet numerisk værdi af et tal indføres. Potensbegrebet udvides til potens med hel og rational eksponent samt vilkårlig reel eksponent. Rodbegrebet indføres, og regneregler for potenser og rødder behandles. Under procentregning behandles fast procentfremskrivning og gennemsnitlig procent.

Ad 2) Geometri og vektorer

Begreberne højde, vinkelhalveringslinje, median og midtnormal indføres, og simple geometriske egenskaber ved disse omtales. Endvidere omtales kongruens og ligedannethed af trekanter, og specielt behandles sinus, cosinus og tangens til vinklerne i en retvinklet trekant. For sinus og cosinus udledes desuden additionsformlerne og formlerne for den dobbelte vinkel. Til beregning af sider og vinkler i vilkårlige trekanter udledes sinus- og cosinusrelationerne. Det illustreres, hvorledes geometriske problemer kan formuleres og løses analytisk. I den analytiske behandling af geometrien kan vektorbegrebet spille en central rolle, og behandlingen af punktmængder i planen og i rummet kan baseres på brug af vektorer. Behandlingen skal omfatte ret linje, cirkel, plan og kugleflade. Vinkel mellem to linjer, mellem linje og plan samt mellem to planer behandles som vinkel mellem to vektorer. Skæring mellem linjer, mellem linje og cirkel, mellem linje og plan, mellem linje og kugle samt mellem to planer behandles. Afstande mellem punkter, linjer og planer behandles. Keglesnittene gives både en geometrisk og en analytisk karakterisering, men der kræves ikke en egentlig behandling af keglesnittenes geometriske egenskaber. Der arbejdes med tegning af plane kurver givet ved simple parameterfremstillinger. Hastighedsvektoren til en banekurve indføres som en vektor, hvis koordinater er de afledede til stedvektorens koordinatfunktioner.

Ad 3) Funktioner

Funktionsbegrebet behandles, og der vises eksempler på funktioner, der er fastlagt ved regneudtryk, ved tabeller, i form af algoritmer indbygget i en regnemaskine og ved grafer. Funktioner som middel til beskrivelse og analyse af sammenhænge mellem variable størrelser fremhæves, og de idealiseringer, der herved foretages, diskuteres. Begreberne sammensat funktion og invers (omvendt) funktion behandles. De elementære funktioner gives en grundig behandling med vægt på bl.a. karakteristiske træk ved deres grafer. Andengradspolynomiet, dets rødder, faktorisering og graf behandles. Algoritmen for polynomiers division indføres, og sammenhængen mellem et polynomiums grad og højeste antal rødder behandles. Principielle forhold vedrørende grafers asymptotiske forløb illustreres, og den indbyrdes størrelsesorden mellem logaritme-, eksponential- og potensfunktioner omtales. Eksempler på karakteristiske egenskaber ved grafer for parametriserede familier af funktioner belyses. De trigonometriske funktioner sinus, cosinus og tangens indføres dels med gradtal, dels med reelle tal som argumenter. Forløbet af graferne for funktioner af formen Asin(ax+b) illustreres. Af logaritmefunktioner behandles titalslogaritmefunktionen og den naturlige logaritmefunktion. I forbindelse med arbejdet med eksponentialfunktioner behandles eksponentiel vækst som matematisk model. Begreberne halverings- og fordoblingskonstant indføres, og brug af enkeltlogaritmisk papir omtales. I tilknytning til behandlingen af potensfunktioner omtales brugen af dobbeltlogaritmisk papir. Lommeregnerens faciliteter til regression omtales. I forbindelse med løsning af simple ligninger og uligheder, hvori de elementære funktioner indgår, inddrages numeriske metoder til bestemmelse af nulpunkter for funktioner.

Ad 4) Infinitesimalregning

Eleverne skal opnå fortrolighed med begreberne grænseværdi og kontinuitet i det omfang, det er nødvendigt for at kunne arbejde med bekendtgørelsens punkter. Undervisningen omfatter regneregler for grænseværdi og kontinuitet samt eksempler på beviser for differentialkvotient af simple funktioner, herunder trigonometriske funktioner. Metoder til grafisk og numerisk differentiation omtales. Undervisningen omfatter reglerne for differentiation af sum, differens, produkt, kvotient og sammensat funktion, idet visse af reglerne, herunder produktreglen og kvotientreglen, udledes. I forbindelse med beskrivelse af funktioners variation og tegning af grafer omtales sammenhængen mellem den afledede funktion og funktionens monotoniforhold og ekstrema. Undervisningen omfatter eksempler på tolkning af differentialregningens begreber i forskellige sammenhænge, og der arbejdes endvidere med simple optimeringsproblemer. Det approksimerende førstegradspolynomium og anvendelsen heraf til nulpunktsbestemmelse (Newton-Raphsons metode) omtales. Udvalgte dele af integralregningen skal gives en sammenhængende og stringent behandling, og i tilknytning hertil gennemføres der beviser for udvalgte, væsentlige sætninger. Der arbejdes både med integralet som grænseværdi af summer og med sammenhængen mellem integral og stamfunktion. Beregning af areal og rumfang behandles. Eksakte og numeriske metoder til beregning af integraler skal behandles, herunder partiel integration, integration ved substitution samt anvendelse af integraltabeller. Numeriske metoder til integration baseret på venstre-, højre- og midtsummer behandles. Opfattelsen af differentialligninger som matematiske modeller skal omtales, idet det illustreres, hvordan anvendelse af infinitesimale betragtninger fører til opstilling af differentialligninger. Der kræves ikke nogen almen teori for løsning af differentialligninger, men i undervisningen behandles eksempler på bestemmelse af den fuldstændige løsning til en differentialligning. Løsningsmetoder og løsninger til differentialligninger af formen y'=h(x)g(y), specielt løsningerne til differentialligningerne y'=ky, y'=b-ay samt y'=y(b-ay), skal indgå. Desuden gennemføres der bevis for den fuldstændige løsning til differentialligningen y''=ky.

Ad 5) Statistik og sandsynlighedsregning

Sandsynlighedsfelter behandles som model for stokastiske eksperimenter, og der gives eksempler på symmetriske og ikke-symmetriske sandsynlighedsfelter. Begreberne uafhængige hændelser og betinget sandsynlighed, herunder Bayes' formel, behandles. Undervisningen skal omfatte simple kombinatoriske beregninger af sandsynligheder ved hjælp af multiplikationsprincippet. Formlen for K(n,r) udledes, men den egentlige kombinatorik behandles kun i det omfang, det er nødvendigt for forståelsen af binomialfordelingen og den hypergeometriske fordeling. Brug af tabeller over binomialfordeling og normalfordeling samt brug af normalfordelingspapir indøves. Sammenhængen mellem de to fordelinger omtales. Betydningen af i visse situationer at opfatte et givet talmateriale som realiserede værdier af en stokastisk variabel fremhæves. Til beskrivelse af samspillet mellem observerede værdier og sandsynlighedsteoretisk model inddrages frekvens- og fordelingsfunktion.

Ad a) Det historiske aspekt

Visse af hovedemnerne perspektiveres ved at inddrage elementer af det enkelte emnes historie og i mindre omfang træk af den epoke, den kultur eller det samfund, hvori den behandlede matematik er udviklet.

Ad b) Modelaspektet

Elementer i modelopstilling og problemer knyttet til opstilling og brug af matematiske modeller diskuteres. I forbindelse med behandlingen af hovedemnerne inddrages eksempler på modeller, f.eks. lineære og eksponentielle vækstmodeller.

Ad c) Matematikkens indre struktur

Undervisningen skal fremhæve matematik som teoribygning og som sprog. Begreber som abstraktion og generalisation diskuteres, og der arbejdes med aksiomatisk-deduktiv teoriopbygning.

3.3 Behandlingen af de tre aspekter sker i forbindelse med behandlingen af de fem hovedemner og/eller gennem særlige undervisningsforløb tilrettelagt med henblik på et eller flere af aspekterne.

3.4 Der læses 500-700 sider, afhængigt af det valgte undervisningsmateriale. Eleverne skal se forskellige fremstillinger af matematik. Ud over lærebøger, noter m.v. skal eleverne stifte bekendtskab med tekster om matematik og/eller tekster, hvori anvendelser af matematik indgår.

Eksamen

4. Der afholdes en mundtlig og to skriftlige prøver.

5.1 Til den mundtlige prøve gives en forberedelsestid på ca. 30 min. (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

5.2 Eksamensopgivelser er ca. 1/3 af det læste pensum, dvs. 170-240 sider. Opgivelserne skal omfatte stof fra alle tre gymnasieår, men hovedvægten lægges på stof fra 2.g og 3.g. Stoffet udvælges på en sådan måde, at centrale dele af det læste stof indgår med rimelig vægt i eksamensopgivelserne, og så centrale dele af det valgfri forløb indgår.

5.3 Eksamensopgivelser for selvstuderende er læsepensum.

5.4 I forberedelsestiden er alle hjælpemidler tilladte.

5.5 Der gives hver eksaminand ét spørgsmål. Spørgsmålene udformes således, at det er muligt at evaluere såvel eksaminandens evne til selvstændigt at fremlægge væsentlige dele af et fagligt emne som eksaminandens overblik over et fagligt område. Selvom eksaminandens evne til selvstændigt at disponere stoffet indgår i karakterfastsættelsen, må eksamensforløbet ikke være en enetale fra eksaminandens side.

6. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

7.1 Til den ene skriftlige prøve gives der 4 timer. Der forelægges et opgavesæt, hvori en eller flere af opgaverne er valgfrie. I opgavesættet er det angivet, hvor mange af de valgfrie opgaver der må afleveres til bedømmelse. Opgaverne stilles inden for centrale områder i de fem hovedemner og er udarbejdet ud fra den forudsætning, at eksaminanderne råder over en lommeregner med grafisk display, Matematisk Formelsamling for 3-årigt forløb til A-niveau (udgivet af Undervisningsministeriet) samt en tabelsamling omfattende tabeller over binomialkoefficienter, kumulerede binomialfordelinger og standardnormalfordeling.

7.2 Til den skriftlige prøve efter pkt. 7.1 må eksaminanderne benytte alle hjælpemidler bortset fra programmer og lommeregnere, der kan udføre abstrakt algebraisk symbolmanipulation.

7.3 Til den anden skriftlige prøve gives der 2 timer. Prøven foregår uden hjælpemidler.

7.4 Under begge prøver kan eksaminanderne få udleveret millimeterpapir, enkeltlogaritmisk papir med 3 dekader på andenaksen, dobbeltlogaritmisk papir med 2 dekader på førsteaksen og 3 dekader på andenaksen samt normalfordelingspapir.

8. Ved bedømmelsen af en eksaminands besvarelse af den enkelte opgave lægges der vægt på, at eksaminandens tankegang klart fremgår af besvarelsen, samt på de anvendte metoders og beregningers korrekthed. Ved fastsættelsen af en eksaminands karakter indgår såvel bedømmelsen af de enkelte opgaver som en helhedsvurdering af besvarelsen af de to opgavesæt. Der gives én karakter.

MATEMATISK LINJE

2-ÅRIGT FORLØB TIL B-NIVEAU

Undervisningsmål

9. Målet med undervisningen er,

a) at eleverne erhverver indsigt i en række fundamentale matematiske tankegange, begreber og metoder

b) at eleverne opnår fortrolighed med matematik som et middel til at formulere, analysere og løse problemer inden for forskellige fagområder.

Undervisningen

10.1 Undervisningen skal sigte mod, at eleverne opnår matematisk viden og matematiske færdigheder af almen og studieforberedende karakter. Eleverne skal videreudvikle deres elementære matematiske færdigheder, og de skal opnå forståelse af fagets deduktive natur ved at arbejde med ræsonnementer og bevisførelse. Eleverne skal blive fortrolige med den abstraktion, der ligger i en matematisk begrebsdannelse, og med den mulighed, matematik som sprog giver for at udtrykke komplicerede sammenhænge i overskuelig form. I undervisningen skal der arbejdes med problemløsning såvel rent matematisk som i forbindelse med anvendelser. Eleverne skal på den ene side være i stand til selv at udnytte matematiske betragtningsmåder og på den anden side være i stand til at tage stilling til andres anvendelse heraf. Desuden skal undervisningen give eleverne mulighed for at se faget i et historisk og nutidigt perspektiv. For at styrke elevernes kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksmuligheder skal der arbejdes med såvel fagets skriftlige som mundtlige dimension.

10.2 Skriftligt arbejde indgår som led i undervisningen. Eleverne skal jævnt fordelt over 2 år aflevere besvarelser af 51 opgavesæt, som i arbejdsomfang hver svarer til 50-100 pct. af et eksamenssæt. Besvarelserne rettes og kommenteres af læreren. Det skriftlige arbejde omfatter træningsopgaver, løsning af mere sammensatte problemer samt andre former for skriftligt arbejde, f.eks. en mindre rapport eller en redegørelse for et emne eller tema i tilknytning til et undervisningsforløb. Sådanne andre former for skriftligt arbejde kan erstatte et eller flere sædvanlige opgavesæt.

10.3 IT skal inddrages i undervisningen f.eks. ved brug af værktøjsprogrammer eller programmer til belysning og indlæring af faglige begreber og metoder. Endvidere skal undervisningen omfatte eksempler på, hvordan visse matematiske fremgangsmåder kan algoritmiseres.

10.4 På matematisk linje kan der i 1.g sædvanligvis kun behandles emner, som er fælles for alle elever på denne linje. På den enkelte skole skal lærerne i 1.g koordinere arbejdet, således at eleverne i de forskellige klasser får samme grundlag for matematikundervisningen i 2.g. Visse emner skal i 1.g gives en sådan faglig dybde, at eleverne får mulighed for at vurdere de krav, der i 2.g og 3.g stilles på det 3-årige forløb til A-niveau.

10.5 På sproglig linje skal der ved undervisningens tilrettelæggelse tages hensyn til de matematikfaglige forudsætninger, som eleverne erhverver gennem undervisningen i naturfag.

Undervisningens indhold

11.1 Undervisningen omfatter fem hovedemner og tre aspekter.

De fem hovedemner:

1) Tal

Undervisningen skal uddybe elevernes forståelse af talbegrebet og styrke deres regnefærdighed. Endvidere skal eleverne blive fortrolige med regningsarternes hierarki samt opøve sikkerhed i at regne med brøker og omforme symboludtryk.

Emner: Hele, rationale og reelle tal samt regneregler for disse. Regning med potenser og rødder. Procentregning.

2) Geometri

Undervisningen skal uddybe elevernes kendskab til grundlæggende geometriske begreber, og eleverne skal erhverve fortrolighed med geometri og trigonometri som beregningsmæssige værktøjer.

Emner: Trekant, retvinklet trekant og ensvinklede trekanter. Analytisk beskrivelse af simple punktmængder i planen. Afstande i planen. Sinus, cosinus og tangens. Beregning af sider og vinkler i trekanter.

3) Funktioner

Undervisningen skal udbygge elevernes kendskab til elementære funktioner og deres egenskaber og gøre dem fortrolige med funktionsbegrebet som et middel til at beskrive sammenhænge mellem variable størrelser.

Emner: Lineære funktioner. Polynomier. Trigonometriske funktioner. Eksponential- og logaritmefunktioner samt potensfunktioner. Løsning af simple ligninger og uligheder, hvori de nævnte funktioner indgår.

4) Differentialregning

Eleverne skal erhverve indsigt i differentialregningens begreber og deres tolkning samt opnå færdighed i at anvende differentialregningens metoder og modeller.

Emner: Differentialkvotient. Tangent til graf, approksimerende førstegradspolynomium. Regneregler for differentiation. Ekstremumsbestemmelse, monotoniforhold. Sammenhæng mellem afledet funktion og forløb af graf.

5) Statistik og sandsynlighedsregning

Eleverne skal opnå forståelse af begreberne stokastisk eksperiment og sandsynlighed og erhverve fortrolighed med de sandsynlighedsteoretiske modeller binomialfordeling og normalfordeling samt praktiske anvendelser af disse.

Emner: Stokastisk eksperiment. A priori og frekventielle sandsynligheder. Sandsynlighedsfelt, sandsynlighed for hændelser. Stokastisk variabel. Binomialfordeling og normalfordeling.

De tre aspekter:

a) Det historiske aspekt

Eleverne skal opnå kendskab til elementer af matematikkens historie og matematik i kulturel og samfundsmæssig sammenhæng.

b) Modelaspektet

Eleverne skal opnå kendskab til opbygning af matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden og indtryk af matematiske modellers anvendelsesmuligheder og begrænsninger samt blive i stand til i simple situationer selv at gennemføre en modelleringsproces.

c) Matematikkens indre struktur

Eleverne skal opnå forståelse af de for matematik karakteristiske tankegange og metoder og indsigt i, hvordan disse indgår i udvikling og strukturering af matematiske emneområder.

11.2 Uddybende indholdsangivelse til punkterne i 11.1:

Ad 1) Tal

Forskellige repræsentationer af tal behandles, herunder brøk, decimaltal, eksponentiel notation samt talrepræsentation i datamaskiner. Begrebet numerisk værdi af et tal indføres. Potensbegrebet udvides til potens med hel og rational eksponent samt vilkårlig reel eksponent. Rodbegrebet indføres, og regneregler for potenser og rødder behandles. Under procentregning behandles fast procentfremskrivning og gennemsnitlig procent.

Ad 2) Geometri

Begreberne højde, vinkelhalveringslinje, median og midtnormal indføres, og simple geometriske egenskaber ved disse omtales. Endvidere omtales kongruens og ligedannethed af trekanter, og specielt behandles sinus, cosinus og tangens til vinklerne i en retvinklet trekant. Til beregning af sider og vinkler i vilkårlige trekanter udledes sinus- og cosinusrelationerne. På analytisk grundlag behandles ret linje og cirkel samt afstand mellem punkter og mellem punkt og linje. Det illustreres, hvorledes geometriske problemer kan formuleres og løses analytisk. Herunder behandles sammenhængen mellem hældningskoefficient og ortogonalitet af rette linjer og mellem hældningskoefficient og vinkel med førsteaksen samt metoder til beregning af skæringspunkter mellem linjer og mellem linje og cirkel.

Ad 3) Funktioner

Funktionsbegrebet behandles, og der vises eksempler på funktioner, der er fastlagt ved regneudtryk, ved tabeller, i form af algoritmer indbygget i en regnemaskine og ved grafer. Funktioner som middel til beskrivelse og analyse af sammenhænge mellem variable størrelser fremhæves, og de idealiseringer, der herved foretages, diskuteres. Begreberne sammensat funktion og invers (omvendt) funktion behandles i det omfang, det er nødvendigt for at kunne arbejde med bekendtgørelsens øvrige punkter. De elementære funktioner gives en grundig behandling med vægt på bl.a. karakteristiske træk ved deres grafer. Andengradspolynomiet, dets rødder, faktorisering og graf behandles. Sammenhængen mellem et polynomiums grad og højeste antal rødder omtales. Principielle forhold vedrørende grafers asymptotiske forløb illustreres. Eksempler på karakteristiske egenskaber ved grafer for parametriserede familier af funktioner belyses. De trigonometriske funktioner sinus, cosinus og tangens indføres dels med gradtal, dels med reelle tal som argumenter. Af logaritmefunktioner behandles titalslogaritmefunktionen og den naturlige logaritmefunktion. I forbindelse med arbejdet med eksponentialfunktioner behandles eksponentiel vækst som matematisk model. Begreberne halverings- og fordoblingskonstant indføres, og brug af enkeltlogaritmisk papir omtales. I tilknytning til behandlingen af potensfunktioner omtales brugen af dobbeltlogaritmisk papir. Lommeregnerens faciliteter til regression omtales. I forbindelse med løsning af simple ligninger og uligheder, hvori de elementære funktioner indgår, inddrages numeriske metoder til bestemmelse af nulpunkter for funktioner.

Ad 4) Differentialregning

Begreberne kontinuitet og grænseværdi behandles i fornødent omfang, men det er ikke tanken, at de i sig selv skal gives en egentlig behandling. Eksempler på stringent bestemmelse af differentialkvotient for simple funktioner behandles, og metoder til grafisk og numerisk differentiation omtales. Undervisningen omfatter reglerne for differentiation af sum, differens, produkt, kvotient og sammensat funktion, idet visse af reglerne, herunder produktreglen, udledes. Sammenhængen mellem differentialkvotient og (vækst)hastighed skal belyses. Herunder præsenteres simple eksempler på ligninger, hvori væksthastighed og funktionsværdi indgår. Begrebet stamfunktion omtales. I forbindelse med beskrivelse af funktioners variation og tegning af grafer omtales sammenhængen mellem den afledede funktion og funktionens monotoniforhold og ekstrema. Der arbejdes endvidere med simple optimeringsproblemer. Det approksimerende førstegradspolynomium og anvendelsen heraf til nulpunktsbestemmelse (Newton-Raphsons metode) omtales.

Ad 5) Statistik og sandsynlighedsregning

Sandsynlighedsfelter behandles som model for stokastiske eksperimenter, og der gives eksempler på symmetriske og ikke-symmetriske sandsynlighedsfelter. Begrebet uafhængige hændelser behandles, og betinget sandsynlighed omtales. Undervisningen skal omfatte simple kombinatoriske beregninger af sandsynligheder ved hjælp af multiplikationsprincippet. Den egentlige kombinatorik, herunder K(n,r), behandles kun i det omfang, det er nødvendigt for forståelsen af binomialfordelingen. Brug af tabeller over binomialfordeling og normalfordeling samt brug af normalfordelingspapir indøves. Det er ikke tanken, at normalfordelingen skal behandles analytisk. Sammenhængen mellem de to fordelinger omtales. Betydningen af i visse situationer at opfatte et givet talmateriale som realiserede værdier af en stokastisk variabel fremhæves. Til beskrivelse af samspillet mellem observerede værdier og sandsynlighedsteoretisk model inddrages frekvens- og fordelingsfunktion.

Ad a) Det historiske aspekt

Visse af hovedemnerne perspektiveres ved at inddrage elementer af det enkelte emnes historie og i mindre omfang træk af den epoke, den kultur eller det samfund, hvori den behandlede matematik er udviklet.

Ad b) Modelaspektet

Elementer i modelopstilling og problemer knyttet til opstilling og brug af matematiske modeller diskuteres. I forbindelse med behandlingen af hovedemnerne inddrages eksempler på modeller, f.eks. lineære og eksponentielle vækstmodeller.

Ad c) Matematikkens indre struktur

Undervisningen skal fremhæve matematik som teoribygning og som sprog. Begreber som abstraktion og generalisation diskuteres, og der arbejdes med aksiomatisk-deduktiv teoriopbygning.

11.3 Behandlingen af de tre aspekter sker i forbindelse med behandlingen af de fem hovedemner og gennem særlige undervisningsforløb tilrettelagt med henblik på et eller flere af aspekterne. Omfanget af sådanne forløb er tilsammen mindst 15 timer, idet mindst 7 af disse skal udgøre et sammenhængende forløb.

11.4 Der læses 280-440 sider, afhængigt af det valgte undervisningsmateriale. Eleverne skal se forskellige fremstillinger af matematik. Udover lærebøger, noter m.v. skal eleverne stifte bekendtskab med tekster om matematik og/eller tekster, hvori anvendelser af matematik indgår.

Eksamen

12. Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

13.1 Til den mundtlige prøve gives en forberedelsestid på ca. 25 min. (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

13.2 Eksamensopgivelser er ca. halvdelen af det læste pensum, udvalgt på en sådan måde, at centrale dele af det læste stof indgår med rimelig vægt, og således, at det sammenhængende undervisningsforløb inden for aspekterne indgår. Afhængigt af det valgte stof og undervisningsmaterialets art opgives 140-220 sider.

13.3 Eksamensopgivelser for selvstuderende er læsepensum.

13.4 I forberedelsestiden er alle hjælpemidler tilladte.

13.5 Der gives hver eksaminand ét spørgsmål. Spørgsmålene udformes således, at det er muligt at evaluere såvel eksaminandens evne til selvstændigt at redegøre for en afgrænset del af et fagligt emne som eksaminandens overblik over et fagligt område. Ved eksaminationen skal eksaminanden dels have lejlighed til selv at fremlægge en afgrænset del af spørgsmålet, dels deltage i en samtale med eksaminator. På store hold kan det være nødvendigt at lade enkelte spørgsmål optræde 2 gange.

14. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

15.1 Til den skriftlige prøve gives der 4 timer. Prøven er opbygget således, at den første del skal besvares uden brug af hjælpemidler. Til denne del af prøven gives der 1 time. Under den anden del af prøven må eksaminanderne benytte alle hjælpemidler bortset fra programmer og lommeregnere, der kan udføre abstrakt algebraisk symbolmanipulation.

15.2 Der forelægges et opgavesæt, hvori en eller flere af opgaverne er valgfrie. I opgavesættet er det angivet, hvor mange af de valgfrie opgaver der må afleveres til bedømmelse. Opgaverne stilles inden for centrale områder i de fem hovedemner og er i anden del af prøven udarbejdet ud fra den forudsætning, at eksaminanderne råder over en lommeregner med grafisk display, Matematisk Formelsamling for 2-årigt forløb til B-niveau (udgivet af Undervisningsministeriet) samt en tabelsamling omfattende tabeller over binomialkoefficienter, kumulerede binomialfordelinger og standardnormalfordeling.

15.3 Under prøven kan eksaminanderne få udleveret millimeterpapir, enkeltlogaritmisk papir med 3 dekader på andenaksen, dobbeltlogaritmisk papir med 2 dekader på førsteaksen og 3 dekader på andenaksen samt normalfordelingspapir.

16. Ved bedømmelsen af en eksaminands besvarelse af den enkelte opgave lægges der vægt på, at eksaminandens tankegang klart fremgår af besvarelsen, samt på de anvendte metoders og beregningers korrekthed. Ved fastsættelsen af karakteren for en eksaminands opgavebesvarelse indgår såvel bedømmelsen af besvarelsen af de enkelte opgaver som en helhedsvurdering. Der gives én karakter.

 

MATEMATISK LINJE
1-ÅRIGT FORLØB TIL A-NIVEAU

Undervisningsmål

17. Målet med undervisningen er, at eleverne på baggrund af matematikundervisningen på det 2-årige forløb til B-niveau

a) uddyber deres indsigt i en række fundamentale matematiske tankegange, begreber og metoder

b) vedligeholder og udbygger deres fortrolighed med matematik som et middel til at formulere, analysere og løse problemer inden for forskellige fagområder

c) videreudvikler deres evne til selvstændigt at benytte matematiske begreber og metoder og bliver i stand til at sætte sig ind i, analysere og vurdere problemkredse, der kan formuleres og bearbejdes ved brug af matematiske begreber og metoder.

Undervisningen

18.1 Undervisningen er en fortsættelse af undervisningen på det 2-årige forløb til B-niveau. For at tilgodese formålet på det 1-årige forløb til A-niveau skal der sigtes mod, at eleverne opnår en dybere forståelse af fagets deduktive natur ved arbejde med ræsonnementer og bevisførelse. Problemløsningsteknikker videreføres i nye faglige sammenhænge, og eleverne skal blive i stand til at genkende og uddrage en fælles matematisk struktur i problemer af ensartet natur med forskellige iklædninger. Undervisningen skal udbygge elevernes evne til at udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved hjælp af fagets begreber og til at anvende fagets metoder.

18.2 Ved tilrettelæggelsen af undervisningen skal der tages udgangspunkt i de faglige forudsætninger, eleverne har tilvejebragt gennem deres tidligere undervisning i matematik på B-niveau.

18.3 Skriftligt arbejde indgår som led i undervisningen. Eleverne skal aflevere besvarelser af 26 opgavesæt, som i arbejdsomfang hver svarer til 75-100 pct. af et eksamenssæt. Besvarelserne rettes og kommenteres af læreren. Det skriftlige arbejde omfatter træningsopgaver, løsning af mere sammensatte problemer samt andre former for skriftligt arbejde.

18.4 IT skal inddrages i undervisningen f.eks. ved brug af værktøjsprogrammer eller programmer til belysning og indlæring af faglige begreber og metoder. Endvidere skal undervisningen omfatte eksempler på, hvordan visse matematiske fremstillingsmåder kan algoritmiseres.

Undervisningens indhold

19.1 Undervisningen omfatter to hovedemner og tre aspekter.

De to hovedemner:

1) Plan- og rumgeometri. Vektorer

Undervisningen skal udbygge elevernes kendskab til geometrisk og analytisk beskrivelse af plane og rumlige punktmængder. Eleverne skal opnå fortrolighed med vektorbegrebet i to og tre dimensioner og kunne benytte vektorregning som et beregningsmæssigt værktøj.

Emner: Vektorer i planen og rummet, vektorers koordinater. Regning med vektorer, herunder skalarprodukt af to vektorer. Tværvektor, determinant og vektorprodukt. Projektion af vektor på vektor. Analytisk beskrivelse af simple punktmængder i planen og rummet. Afstand, vinkel og skæring mellem punktmængder. Parameterfremstillinger. Keglesnit.

2) Integralregning. Differentialligninger

Eleverne skal erhverve indsigt i begrebsdannelser knyttet til integralregningens teoribygning og i vekselvirkningen mellem differentialregning og integralregning. Eleverne skal opnå færdighed i at behandle problemer knyttet til differentialligninger som matematiske modeller.

Emner: Stamfunktion, ubestemt og bestemt integral. Det bestemte integral som grænseværdi for summer. Analytiske og numeriske metoder til integration. Beregning af areal og rumfang. Differentialligninger, specielt differentialligningerne y'=h(x)g(y) og y''=ky.

De tre aspekter:

a) Det historiske aspekt

Eleverne skal udbygge deres kendskab til elementer af matematikkens historie og matematik i kulturel og samfundsmæssig sammenhæng.

b) Modelaspektet

Eleverne skal udbygge deres kendskab til opbygning af matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden og indtryk af matematiske modellers anvendelsesmuligheder og begrænsninger.

c) Matematikkens indre struktur

Eleverne skal udbygge deres forståelse af de for matematik karakteristiske tankegange og metoder og indsigt i, hvordan disse indgår i udvikling og strukturering af matematiske emneområder.

 

19.2 Uddybende indholdsangivelse til punkterne i 19.1:

Ad 1) Plan- og rumgeometri. Vektorer

Beskrivelsen af plane punktmængder udbygges til at omfatte en vektoriel beskrivelse, herunder karakterisering af ret linje ved retnings- og normalvektor. Beskrivelsen af punktmængder i rummet skal omfatte ret linje, plan og kugleflade. Vinkel mellem linje og plan samt mellem to planer behandles som vinkel mellem to vektorer. Skæring mellem linjer, mellem linje og plan, mellem linje og kugle samt mellem to planer behandles. Afstande mellem punkter, linjer og planer behandles. Keglesnittene gives både en geometrisk og en analytisk karakterisering, men der kræves ikke en egentlig behandling af keglesnittenes geometriske egenskaber. Der arbejdes med tegning af plane kurver givet ved simple parameterfremstillinger. Hastighedsvektoren til en banekurve indføres som en vektor, hvis koordinater er de afledede til stedvektorens koordinatfunktioner.

Ad 2) Integralregning. Differentialligninger

Eleverne skal videreudvikle deres forståelse af begreberne grænseværdi og kontinuitet i det omfang, det er nødvendigt for arbejdet med integralregning og differentialligninger. Udvalgte dele af integralregningen skal gives en sammenhængende og stringent behandling, og i tilknytning hertil arbejdes der med bevisførelse for udvalgte, væsentlige sætninger. Der arbejdes både med integralet som grænseværdi for summer og med sammenhængen mellem integral og stamfunktion. Beregning af areal og rumfang behandles. Eksakte og numeriske metoder til beregning af integraler skal behandles, herunder partiel integration, integration ved substitution samt anvendelse af integraltabeller. Numeriske metoder til integration baseret på venstre-, højre- og midtsummer behandles. Opfattelsen af differentialligninger som matematiske modeller skal omtales, idet det illustreres, hvordan anvendelse af infinitesimale betragtninger fører til opstilling af differentialligninger. Der kræves ikke nogen almen teori for løsning af differentialligninger, men i undervisningen behandles eksempler på bestemmelse af den fuldstændige løsning til en differentialligning. Løsningsmetoder og løsninger til differentialligninger af formen y'=h(x)g(y), specielt løsningerne til differentialligningerne y'=ky , y'=b-ay, y'=y(b-ay) samt y''=ky skal indgå.

Ad a) Det historiske aspekt

Visse af hovedemnerne perspektiveres ved at inddrage elementer af det enkelte emnes historie og i mindre omfang træk af den epoke, den kultur eller det samfund, hvori den behandlede matematik er udviklet.

Ad b) Modelaspektet

Elementer i modelopstilling og problemer knyttet til opstilling og brug af matematiske modeller diskuteres. I forbindelse med behandlingen af hovedemnerne inddrages eksempler på modeller.

Ad c) Matematikkens indre struktur

Undervisningen skal fremhæve matematik som teoribygning og som sprog. Begreber som abstraktion og generalisation diskuteres, og der arbejdes med aksiomatisk-deduktiv teoriopbygning.

19.3 Behandlingen af de tre aspekter sker i forbindelse med behandlingen af de to hovedemner og gennem særlige undervisningsforløb tilrettelagt med henblik på et eller flere af aspekterne. For at tilgodese modelaspektet skal mindst 10 timer benyttes til at gennemføre et sammenhængende forløb med henblik på anvendelser af integralregning og/eller differentialligninger.

19.4 Der læses 170-260 sider, afhængigt af det valgte undervisningsmateriale. Eleverne skal se forskellige fremstillinger af matematik. Udover lærebøger, noter m.v. skal eleverne stifte bekendtskab med tekster om matematik og/eller tekster, hvori anvendelser af matematik indgår.

Eksamen

20. Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

21.1 Til den mundtlige prøve gives en forberedelsestid på ca. 30 min. (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

21.2 Eksamensopgivelser er ca. 2/3 af det læste pensum, dvs. 115-175 sider, udvalgt på en sådan måde, at centrale dele af det læste stof indgår med rimelig vægt, og således, at det sammenhængende undervisningsforløb inden for modelaspektet indgår i eksamensopgivelserne. Afhængigt af det valgte stof og undervisningsmaterialets art opgives 115-175 sider.

21.3 Eksamensopgivelser for selvstuderende er læsepensum.

21.4 I forberedelsestiden er alle hjælpemidler tilladte.

21.5 Der gives hver eksaminand ét spørgsmål. Spørgsmålene udformes således, at det er muligt at evaluere såvel eksaminandens evne til selvstændigt at fremlægge væsentlige dele af et fagligt emne som eksaminandens overblik over et fagligt område. Selvom eksaminandens evne til selvstændigt at disponere stoffet indgår i karakterfastsættelsen, må eksamensforløbet ikke være en enetale fra eksaminandens side. På store hold kan det være nødvendigt at lade enkelte spørgsmål optræde 2 gange.

22. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

23.1 Til den skriftlige prøve gives der 4 timer. Prøven er opbygget således, at den første del skal besvares uden brug af hjælpemidler. Til denne del af prøven gives der 1 time. Under den anden del af prøven må eksaminanderne benytte alle hjælpemidler bortset fra programmer og lommeregnere, der kan udføre abstrakt algebraisk symbolmanipulation.

23.2 Der forelægges et opgavesæt, hvori en eller flere af opgaverne er valgfrie. I opgavesættet er det angivet, hvor mange af de valgfrie opgaver der må afleveres til bedømmelse. Opgaverne stilles inden for centrale områder i de to hovedemner og er i anden del af prøven udarbejdet ud fra den forudsætning, at eksaminanderne råder over en lommeregner med grafisk display samt Matematisk Formelsamling for 1-årigt forløb til A-niveau (udgivet af Undervisningsministeriet).

23.3 Under prøven kan eksaminanderne få udleveret millimeterpapir, enkeltlogaritmisk papir med 3 dekader på andenaksen samt dobbeltlogaritmisk papir med 2 dekader på førsteaksen og 3 dekader på andenaksen.

24. Ved bedømmelsen af en eksaminands besvarelse af den enkelte opgave lægges der vægt på, at eksaminandens tankegang klart fremgår af besvarelsen, samt på de anvendte metoders og beregningers korrekthed. Ved fastsættelsen af karakteren for en eksaminands opgavebesvarelse indgår såvel bedømmelsen af besvarelsen af de enkelte opgaver som en helhedsvurdering. Der gives én karakter.

 

SPROGLIG LINJE
HØJT NIVEAU (B-NIVEAU)

Der henvises til afsnittet: Matematisk linje, 2-årigt forløb til B-niveau, pkt. 9-16.

 

SPROGLIG LINJE
MELLEMNIVEAU (C-NIVEAU)

Undervisningsmål

25. Målet med undervisningen er,

a) at eleverne får indblik i matematiske tankegange og metoder

b) at eleverne opnår kendskab til matematik som et middel til at formulere, analysere og løse problemer inden for forskellige fagområder

c) at eleverne tilegner sig færdighed i at anvende nogle elementære matematiske begreber og metoder til problemløsning.

Undervisningen

26.1 I undervisningen skal der lægges vægt på, at de matematiske emner, begreber og metoder ses fra såvel teoretiske som anvendelsesmæssige synsvinkler. Undervisningen skal opøve elevernes regnefærdighed med såvel tal som symboludtryk, således at det fornødne grundlag for behandlingen af emnelistens punkter tilvejebringes. Ved tilrettelæggelsen af undervisningen skal det tilstræbes, at elevernes ønsker til undervisningen tilgodeses. Endvidere skal der tages hensyn til de matematikfaglige forudsætninger, som eleverne erhverver gennem undervisningen i naturfag.

26.2 For at sikre eleverne tilstrækkelige færdigheder og udtryksmuligheder i arbejdet med matematiske problemstillinger indgår skriftligt arbejde som et led i undervisningen.

26.3 Eleverne skal aflevere besvarelser af 10 opgavesæt, som rettes og kommenteres af læreren.

26.4 IT skal inddrages i undervisningen f.eks. ved brug af værktøjsprogrammer eller programmer til belysning/indlæring af faglige begreber og metoder.

Undervisningens indhold

27.1 Undervisningen omfatter tre emneområder og et valgfrit forløb.

De tre emneområder:

1) Funktioner. Optimering

Eleverne skal erhverve forståelse af funktionsbegrebet som et middel til at beskrive og analysere sammenhænge mellem variable størrelser samt kendskab til elementære funktioner og metoder til løsning af optimeringsproblemer.

Emner: Elementære funktioner; herunder lineær funktion, eksponentielt voksende/aftagende funktion og potensfunktion. Enkelt- og dobbeltlogaritmisk papir. Andengradspolynomiet. Løsning af simple ligninger og uligheder, hvori de nævnte funktioner indgår. Optimering.

2) Statistik og sandsynlighedsregning. Procentregning

Undervisningen skal videreudvikle elevernes færdigheder i at anvende statistiske beskrivelsesmidler og beregningsmæssige værktøjer, herunder edb, til bearbejdning og analyse af talmaterialer, og den skal udbygge elevernes forståelse af begreberne stokastisk eksperiment og sandsynlighedsfordeling. Eleverne skal endvidere opnå fortrolighed med begreber og metoder til matematisk beskrivelse af almindeligt forekommende økonomiske problemstillinger.

Emner: Behandling og analyse af talmaterialer, statistiske deskriptorer. Stokastisk variabel; sandsynlighedsfordeling, middelværdi og spredning. Binomialfordeling og normalfordeling. Procentregning, vejet gennemsnit, indekstal. Rentesregning, annuitetsregning.

3) Geometri

Undervisningen skal udbygge elevernes kendskab til grundlæggende geometriske begrebsdannelser med det hovedformål at øge elevernes indsigt i matematisk tankegang og metode samt at give dem indsigt i nogle praktiske anvendelser af geometri.

Emner: Trekanter; retvinklet trekant og ensvinklede trekanter. Beregning af sider og vinkler i retvinklet trekant.

Det valgfri forløb:

Omfanget af det valgfri forløb er ca. 15 timer. Forløbet skal udgøre en helhed. Sigtet er at uddybe stof fra de tre emneområder eller at behandle et nyt matematisk emneområde.

27.2 Der skal arbejdes med alle tre emneområder, og to af dem skal gøres til genstand for en mere dybtgående behandling.

27.3 Uddybende indholdsangivelse til punkterne i 27.1:

Ad 1) Funktioner. Optimering

Arbejdet med funktioner skal som minimum omfatte forskrift, graf og relevante begreber knyttet til de forskellige funktionstyper. I arbejdet med optimering diskuteres matematisk modeldannelse, herunder formulering af sammenhænge mellem variable i form af ligninger og uligheder, samt grafisk fremstilling og løsning af problemer ved grafiske eller numeriske metoder.

Ad 2) Statistik og sandsynlighedsregning. Procentregning

Ved behandling og analyse af talmaterialer lægges der vægt på systematiseringsmetoder og vurderinger ved hjælp af statistiske deskriptorer. Generelle begreber og metoder fra sandsynlighedsregningen og kombinatorikken indføres og omtales i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til behandlingen af binomialfordelingen og normalfordelingen. Brug af tabeller over binomialfordeling og normalfordeling samt brug af normalfordelingspapir indøves. Som midler til matematisk beskrivelse af almindeligt forekommende økonomiske problemstillinger behandles bl.a. indekstal, simpel, fast procentfremskrivning samt låne- og opsparingsannuiteter, herunder begreberne rente, rentetilskrivning og inflation.

Ad 3) Geometri

I forbindelse med trekanter omtales vinkelsum, højde og areal. Sammenhængen mellem sidernes længde i ensvinklede trekanter behandles. Beregning af sider og vinkler i retvinklet trekant omfatter sinus, cosinus og tangens samt den pythagoræiske læresætning.

27.4 Der læses 140-210 sider, afhængigt af det valgte undervisningsmateriale. Eleverne skal se forskellige fremstillinger af matematik. Udover lærebøger, noter m.v. skal eleverne stifte bekendtskab med tekster om matematik og/eller tekster, hvori anvendelser af matematik indgår.

Eksamen

28.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 25 min. (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

28.2 Eksamensopgivelser er ca. 2/3 af det læste pensum, udvalgt på en sådan måde, at de centrale dele af det læste stof indgår med rimelig vægt i opgivelserne. Afhængigt af det valgte stof og undervisningsmaterialets art opgives 90-140 sider.

28.3 Eksamensopgivelser for selvstuderende er læsepensum.

28.4 I forberedelsestiden er alle hjælpemidler tilladte.

28.5 Der gives hver eksaminand ét spørgsmål. Spørgsmålene udformes således, at det er muligt at evaluere såvel eksaminandens evne til at redegøre for en afgrænset del af et fagligt emne som eksaminandens overblik over et fagligt område. Ved eksaminationen skal eksaminanden dels have lejlighed til selv at fremlægge en afgrænset del af spørgsmålet, dels deltage i en samtale med eksaminator. I samtalen kan f.eks. indgå kommentering af bilag og opgaveløsning. På store hold kan det være nødvendigt at lade enkelte spørgsmål optræde 2 gange.

29. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.


 


Bilag 24

Gymnasiebekendtgørelsen

MUSIK

Maj 1999

1. Identitet og formål

1.1 Musikfaget er et kunstfag, et vidensfag og et færdighedsfag. Som en levende del af samfundets kultur til alle tider gøres musik til genstand for udøvelse, indlevelse, fordybelse og tænkning på alle niveauer. Musikfaget udspringer af ønsket om gennem arbejde med musik og teorier om musik at nå til en større fortrolighed med musikkens væsen og vilkår og dens samspil med andre kulturelle udtryk og samfundsmæssige forhold.

1.2 Musik er en væsentlig del af nutidens kultur og alle menneskers liv - musik som kunst, musik som handelsvare og reklame, musik til fest og musik til arbejde, musik man lytter til eller spiller selv. Således er musik en mulighed og et vilkår, som er uløseligt knyttet til alle menneskers liv, og som man ikke kan undgå at forholde sig til.

1.3 Musikfagets væsen og sigte er dobbelt: musikforståelse og musikudøvelse. De to sider af gymnasiefaget musik er tæt forbundne, og eleverne udvikler deres kunstneriske kompetencer, samtidig med at de opnår viden om musik og musikforhold og ad den vej når til en dybere forståelse af egen identitet og samtid og herigennem styrker deres muligheder individuelt og socialt.

OBLIGATORISK NIVEAU (C-niveau)

2. Undervisningsmål

2.1 I musikundervisningen skal eleverne erhverve grundlæggende forudsætninger for at omgås musik som lyttere og udøvere. Undervisningen skal derfor give eleverne mulighed for at udvikle deres lyst og evne til at synge og spille - i undervisningen og i fritiden - og give dem grundlag for at skærpe deres musikalske opmærksomhed samt udvikle deres lyst og evne til at opleve, vurdere og samtale om musik.

2.2 Målet for musikundervisningen er, at eleverne

har viden om og forståelse af musik i kulturelt, historisk, æstetisk, funktionelt og geografisk perspektiv

har en grundlæggende viden og sprogbrug til kvalificering af den musikalske oplevelse og beskæftigelse med musik alene og sammen med andre

har kendskab til musikalske grundelementer og til æstetiske, psykologiske, samfundsmæssige, historiske og musikanalytiske indfaldsvinkler til musik.

3. Undervisningen

3.1 Fagets hovedområder er musikforståelse og musikudøvelse. Disse indgår med lige stor vægt i undervisningen, så sammenhængen imellem dem vises. Undervisningen omfatter:

3.2 Musikforståelse

Pensum består af mindst 15 musikstykker og i tilknytning hertil 50 normalsider tekst. En del af pensum samler sig om ét emne. Hovedvægten lægges på vestlig kunst- og populærmusik, men også ikke-vestlig musik skal være repræsenteret. Mindst fem musikstykker skal stamme fra tiden før 1900 og mindst fem fra tiden efter 1945.

3.3 Musikudøvelse

Den enkelte elev skal være fortrolig med mindst 25 sange - musik, tekst og kontekst. Danske sange og sange fra andre lande - herunder de nordiske - vægtes lige. Eleverne skal endvidere have erfaring med flerstemmig sang, mindst på kanon-niveau, samt kende til elementær sangteknik. I sammenspil skal eleverne deltage i mindst fem rene instrumentalnumre eller blandede vokal- og instrumentalnumre.

3.4 Informationsteknologi

IT indgår i faget som hjælpemiddel i det omfang, det kan være til gavn eller udvide fagets muligheder - som adgang til lokale eller eksterne databaser, hjælp til arrangement, optagelse og redigering eller i form af software til teori, musikkundskab eller hørelære.

4. Årskarakteren

Årskarakteren gives ud fra en helhedsvurdering, der omfatter en bedømmelse af

elevens forståelse af de musikalske (historiske, teoretiske og kunstneriske) forhold, som undervisningen beskæftiger sig med

elevens evne og vilje til at medvirke i de forskellige former for musikudøvelse, som undervisningen rummer

elevens evne og vilje til at arbejde hensigtsmæssigt med musikalske emner samt deltage i arbejdet med musik og musikalske forhold.

MELLEMNIVEAU (B-niveau)

5. Undervisningens mål er, at eleverne på baggrund af den obligatoriske musikundervisning i 1.g uddyber deres forudsætninger for at omgås musik som lyttere og som udøvere. Dette opnås ved

at eleverne på udvalgte områder tilegner sig en mere dybtgående viden om musik

at eleverne videreudvikler deres færdigheder i musikudøvelse

at eleverne skærper deres musikalske opmærksomhed og gennem aktiv og grundig beskæftigelse med fagets hovedområder kan vurdere og analysere musik og musikforhold.

6. Undervisningen

6.1 Fagets hovedområder er musikforståelse og musikudøvelse. Disse vægtes lige, og undervisningen skal vise sammenhængen imellem dem. Undervisningen omfatter:

6.2 Musikforståelse

Eleverne skal have et grundigt kendskab til mindst 10 værker eller fuldstændige enkeltsatser og i tilknytning hertil ca. 100 sider tekst.

6.3 Musikudøvelse

Eleverne skal være fortrolige med et repertoire på 15-20 énstemmige sange og mindst 3 flerstemmige, på mindst trestemmigt niveau, være bevidste om stemmebrug og elementær sangteknik samt være i stand til at udnytte deres kunnen udtryksmæssigt. Desuden skal eleverne gruppevis arbejde med brug af instrumenter i mindst fem blandede vokal- og instrumentalnumre, evt. i rene instrumentalnumre. Digitalt musikudstyr kan indgå i arbejdet på lige fod med traditionelle instrumenter. Pensum i musikudøvelse skal udvise en vis spredning historisk, stilistisk og genremæssigt. I forbindelse med sammenspil sikrer skolen det nødvendige antal øvelokaler.

6.4 Pensum samler sig om to emneområder, hvoraf det ene skal ligge efter 1945. Et af områderne skal belyse musikkens anvendelse i de elektroniske medier. Indtil tre værker og 35 sider tekst kan erstattes af en kortere lydproduktion på bånd eller disc, fx underlægningsmusik, en radioudsendelse eller en selvstændig komposition. Lydproduktionen skal ledsages af en skriftlig redegørelse og ligge til grund for mindst én af eksamensopgaverne. Højst otte elever kan arbejde sammen om en lydproduktion.

6.5 Hørelære indgår i musikudøvelse og musikforståelse i det omfang, det er formålstjenligt.

6.6 IT indgår i faget som hjælpemiddel i det omfang, det kan være til gavn eller udvide fagets muligheder - som facilitet ved lydproduktion, ved optagelse og redigering af lyd, i form af software ved musikkundskab, teori og hørelære og som adgang til lokale og eksterne databaser.

7. Eksamen

7.1 Der afholdes én mundtlig prøve.

7.2 Den mundtlige prøve er todelt: musikforståelse og musikudøvelse. Til prøven i musikforståelse gives en forberedelsestid på ca. 25 min. (inkl. instruktion og materialeudlevering). Til prøven i musikudøvelse beregnes 5-10 min. pr. eksaminand. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

7.3 Eksamensopgivelserne udgør hele det læste stof svarende til 10 værker/enkeltsatser og i tilknytning hertil ca. 100 sider tekst.

7.4 Eksamensopgivelser for selvstuderende udgør 15 enstemmige sange, der viser stilistisk og genremæssig spredning, hele det læste stof svarende til 10 værker/enkeltsatser og i tilknytning hertil ca. 100 sider tekst.

7.5 Hvis eksamensopgivelserne omfatter lydproduktion, skal lydproduktionen med tilhørende rapport fremsendes, sådan at de kan være censor i hænde senest 7 dage før prøvedagen.

7.6 Ved prøven i musikforståelse prøves eksaminanden i en opgave i det opgivne pensum. Eksaminanden skal selv kunne strukturere og formidle det kendte stof. Eksaminanden skal have udleveret eksamensopgaven med tilhørende materiale. Hvis eksaminanden skal eksamineres i sin lydproduktion, udleveres en kopi af produktionen. Forberedelseslokalet skal være udstyret med klaver og relevant afspilningsudstyr. Eksaminanden medbringer selv materiale til eventuel lydproduktion. Eksaminandens egne notater fra det daglige arbejde kan medbringes i forberedelseslokalet. De må dog ikke være noteret på nodeark, der er identiske med det materiale, eksaminanden får udleveret til prøven.

7.7 Prøve i musikudøvelse

7.7.1 Eksaminanden skal fremføre to opgaver i musikudøvelse, hvoraf kun én må være en soloopgave. Det skal i begge opgaver være muligt at bedømme den enkelte eksaminand. Under særlige omstændigheder kan enkelte eksaminander medvirke og blive bedømt i indtil tre opgaver.

7.7.2 For at vedligeholde det niveau, der er nået med eksamensopgaverne i musikudøvelse ved undervisningens ophør, kan lærer og eksaminander efter undervisningens ophør mødes til 2-3 prøver inden mundtlig eksamen.

7.7.3 Selvstuderende eksamineres ikke i gruppefremførelse, men i stedet i to soloopgaver. Den ene skal være fremførelse af én af de opgivne 15 sange, valgt af censor. Den anden er en sang eller et instrumentalstykke efter eget valg.

7.7.4 Ved sygeeksamen bortfalder eksamination i gruppefremførelse. I stedet indgår en eventuel soloopgave med øget vægt i den samlede bedømmelse. Hvis en eksaminand til den ordinære eksamen har valgt to gruppefremførelser, skal vedkommende efter eget valg enten fremføre en sang eller et instrumentalnummer.

8. Opgaver ved den mundtlige prøve

8.1 Musikforståelse: Den enkelte eksaminand skal prøves i én opgave, som omfatter: opgaveark med bilag (nodemateriale, evt. tekst og øvrigt perspektiverende materiale) samt (bånd)indspilning af det omhandlede stykke musik. Opgaven bør normalt lægge op til en besvarelse på flere niveauer - et redegørende, et analyserende og et diskuterende.

8.2 Musikudøvelse: Eksaminanden har selv - i samråd med sin lærer og de øvrige gruppemedlemmer - valgt sine eksamensopgaver, jf. pkt. 7.7.1.

9. Bedømmelseskriterier

9.1 I musikforståelse vurderes

i hvilken grad og på hvilket niveau den stillede opgave er besvaret

i hvor høj grad eksaminanden selvstændigt har tilrettelagt og gennemført sin besvarelse af opgaven

i hvilken grad eksaminanden formår at indgå i en samtale af uddybende eller perspektiverende art

i hvilket omfang eksaminanden demonstrerer beherskelse af fagets metoder og teori.

Ved lydproduktioner vurderes endvidere

hvordan eksaminanden redegør for lydproduktionens idé og efterfølgende produktion

hvordan eksaminanden forholder sig til det færdige resultat, herunder produktionens kunstneriske og tekniske resultat

hvordan eksaminanden indgår i og bidrager til gruppens samlede resultat.

I musikudøvelse vurderes

i hvilket omfang eksaminanden - alene og i gruppen - viser vilje til, forståelse for og evne til kunstnerisk arbejde og udtryk

om eksaminanden har truffet et adækvat valg af eksamensopgave

i hvilket omfang og hvordan præstationen viser eksaminandens forståelse af egne udtryksmuligheder

hvordan eksaminanden bidrager til det musikalske fællesskab.

9.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Bedømmelsen af de praktiske discipliner og bedømmelsen af præstationen i musikforståelse (inkl. evt. lydproduktion) indgår med lige vægt.

HØJT NIVEAU (A-niveau)

10. Undervisningsmål

Undervisningens mål er, at eleverne på baggrund af den obligatoriske musikundervisning i 1.g videreudvikler deres teoretiske og praktiske færdigheder i musik samt deres kendskab til og viden om musik. Dette opnås ved

at eleverne gennem musikoplevelse og aktiv og selvstændig beskæftigelse med musik og musikforhold tilegner sig bredere og mere dybtgående viden om og forståelse af musik og kan verbalisere denne viden og forståelse

at eleverne videreudvikler deres færdigheder i sang og anden musikudøvelse

at eleverne gennem en videregående tilegnelse af teoretiske, analytiske og praktiske færdigheder og kundskaber kan arbejde selvstændigt med stoffet.

11. Undervisningen

11.1 Fagets hovedområder er musikudøvelse, musikkundskab og skriftlig musikteori. Undervisningen skal vise sammenhængen mellem disse områder. Undervisningen omfatter følgende områder:

11.2 Musikudøvelse

Eleverne skal arbejde indgående med et pensum på mindst 20 énstemmige og 6-10 flerstemmige vokalsatser på normalt op til fire-stemmigt niveau, opnå såvel praktisk som teoretisk kendskab til sangteknik og være i stand til at udnytte deres kunnen udtryksmæssigt.

Eleverne skal gruppevis have arbejdet med sammenspil i forskellige vokale og instrumentale kombinationer. Digitalt musikudstyr kan indgå i arbejdet.

Pensum i musikudøvelse skal udvise stilistisk og genremæssig spredning. I forbindelse med sammenspil sikrer skolen det nødvendige antal øvelokaler.

11.3 Musikkundskab

I musikkundkab gøres 20-25 værker eller fuldstændige enkeltsatser til genstand for en grundig analyse. Der arbejdes desuden med relevante tekster. Sammensætningen af pensum skal være således, at der på mindst tre områder opnås en bredere funderet indsigt. Pensum skal udvise spredning historisk og i genrer og stilarter, og det skal desuden belyse de sammenhænge, hvori musikken indgår.

11.4 Skriftlig musikteori

Undervisningen omfatter en grundig indføring i elementær musikteori: noder, rytmer og nøgler; intervaller og skalaer; akkorder og becifringer; akkordsammenhænge og stemmeføring; form, stil, harmonik og tonalitet. Der arbejdes med én af følgende skriftlige discipliner: Koralharmonisering, viseudsættelse eller rytmisk arrangement.

11.5 IT indgår i faget som hjælpemiddel i det omfang, det kan være til gavn eller udvide fagets muligheder - som adgang til lokale eller eksterne databaser, som facilitet ved harmonisering, udsættelse, arrangement, lydoptagelse og -redigering og som software ved musikkundskab, teori og hørelære.

12. Eksamen

12.1 Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

12.2 Den mundtlige prøve er todelt: musikkundskab og musikudøvelse. Til prøven i musikkundskab gives en forberedelsestid på ca. 60 min. (inkl. instruktion og materialeudlevering). Til prøven i musikudøvelse beregnes ca. 10 min. pr. eksaminand. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

12.3 Eksamenspensum udgør hele det læste stof svarende til 20-25 værker/enkeltsatser samt tilhørende tekster.

12.4 Eksamenspensum for selvstuderende udgør 20 enstemmige sange, der viser stilistisk og genremæssig spredning, hele det læste stof, svarende til 20-25 værker/enkeltsatser samt tilhørende tekster i et omfang af mindst 50 normalsider.

12.5 Prøve i musikkundskab

12.5.1 Ved prøven i musikkundskab prøves eksaminanden i ukendt stof, der med hensyn til form, genre og stil afspejler den daglige undervisning. Eksamensopgaven må gerne indeholde en sammenligning mellem to forskellige musikstykker. Eksaminanden skal have udleveret en indspilning, evt. tekstbilag samt node eller andet grafisk materiale i tilknytning til værket.

12.5.2 Forberedelseslokalet skal være udstyret med klaver og afspilningsudstyr. Eksaminanden medbringer noder, noter og tekster (bøger) fra det daglige arbejde og nodemateriale til den selvvalgte sang. Ved evt. separat opgave i hørelære skal opgaven i rytmegengivelse endvidere medbringes i forberedelseslokalet.

12.6 Prøve i musikudøvelse

12.6.1 Ved prøven i musikudøvelse prøves eksaminanden i

1) Et vokalt eller instrumentalt solostykke efter eget valg, udført med eller uden akkompagnement.

2) Efter eksaminandens eget valg:

a) Sammenspil: Deltagelse i opførelse af et solistisk besat flerstemmigt musik stykke med 2-8 elever fra holdet eller

b) Hørelære: En opgave i sang fra bladet (prima vista) og en opgave i rytmegengivelse (secunda vista). Begge opgaver stilles af censor.

12.6.2 Hvis eksaminanden prøves i hørelære i stedet for sammenspil, skal censor senest 7 hverdage før eksamensdagen sende rytme- og prima vista-opgaver til eksaminator.

12.6.3 Eksamen i sammenspil afvikles samlet for hele holdet ved prøvens begyndelse og/eller midt på dagen. Ved særlige omstændigheder kan enkelte eksaminander medvirke og blive bedømt i op til tre opgaver. Eksaminationen i solosang kan afvikles i forlængelse af sammenspillet eller i forbindelse med eksaminationen i musikforståelse efter eksaminands og eksaminators ønske. Til evt. eksamination i hørelære afsættes 10 minutter pr. eksaminand, og eksaminationen placeres, hvor eksaminator finder det mest hensigtsmæssigt.

12.6.4 For at vedligeholde det niveau, der er nået med eksamensopgaverne i musikudøvelse ved undervisningens ophør, kan lærer og eksaminander mødes til 2-3 prøver imellem undervisningens ophør og mundtlig eksamen.

12.6.5 Ved eksamen for selvstuderende eksamineres ikke i gruppefremførelse, men eksaminanden skal i stedet ud over den selvvalgte sang synge en af de 20 opgivne sange, valgt af censor.

12.6.6 Ved sygeeksamen bortfalder eksamination i sammenspil. Dette medfører, at solosang indgår med øget vægt i den samlede bedømmelse.

12.7 Opgaver ved den mundtlige prøve

12.7.1 Musikkundskab: Den enkelte eksaminand prøves i én opgave, som omfatter: opgaveark med bilag (nodemateriale, evt. tekst og øvrige perspektiverende materiale) samt indspilning af det omhandlede stykke musik.

Der er ikke noget krav om uddybende/vejledende underspørgsmål til opgaven, men opgaven bør normalt lægge op til en besvarelse på flere niveauer - et redegørende, et analyserende og et diskuterende.

12.7.2 Musikudøvelse: Eksaminanden vælger selv - i samråd med sin lærer og de øvrige gruppemedlemmer - sine eksamensopgaver.

12.8 Bedømmelseskriterier

Ved bedømmelsen af præstationen i musikkundskab vurderes

i hvilken grad og på hvilken niveau den stillede opgave er besvaret

i hvor høj grad eksaminanden selvstændigt har tilrettelagt og gennemført sin besvarelse af opgaven

i hvilken grad eksaminanden formår at indgå i en samtale af uddybende eller perspektiverende art

i hvilket omfang eksaminanden viser beherskelse af fagets metoder og teori.

Ved bedømmelsen af præstationen i musikudøvelse vurderes

eksaminandens vilje til, forståelse af og evne til kunstnerisk arbejde og udtryk - alene og sammen med andre

om eksaminanden har truffet et adækvat valg af eksamensopgave

i hvilket omfang og hvordan præstationen viser eksaminandens forståelse og anvendelse af egne udtryksmuligheder og -midler

hvordan eksaminanden bidrager til det musikalske fællesskab.

12.9 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Heri indgår bedømmelsen af de praktiske discipliner og bedømmelsen af præstationen i musikkundskab med lige vægt. Der gives ikke delkarakterer.

12.10 Til den skriftlige prøve gives 5 timer. Opgavesættet består af et antal opgaver i koralharmonisering, viseudsættelse og rytmisk arrangement. Der prøves i udsættelse af én af de forelagte melodier. Besvarelsen skal afleveres nedskrevet i partitur.

12.11 Eksamenslokalet skal være forsynet med klaver eller andet tangentinstrument. Derudover kan eksaminanden medbringe et instrument efter eget valg. De eksaminander, der ikke medbringer instrument efter eget valg, kan samles i ét lokale og anvende instrumenter med hovedtelefoner.

12.12 Eksaminander, der måtte ønske det, kan umiddelbart efter prøvens begyndelse samles med faglæreren for at få gennemspillet eksamensopgaven. Opgaven gennemspilles én gang uden kommentarer og uden akkorder, og eksaminanderne skal ledsages af en tilsynsførende til det lokale, hvor de skal løse opgaven, således at de ikke har mulighed for at drøfte den indbyrdes.

12.13 Opgaverne må udleveres til faglæreren 20 min. før prøvens begyndelse.

12.14 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering efter følgende kriterier:

Generelt: Der lægges vægt på, at eksaminanden kan forholde sig til den forelagte melodi og udsætte den konsekvent og adækvat i forhold til det valgte stilideal.

Koralharmonisering: Det stilistiske grundlag er den dur-moltonale koral, og der lægges vægt på, at udsættelsen viser forståelse for en given harmoniseringstradition og overholder reglerne for klassisk vokalharmonisering. Hvor der afviges fra dette, skal der være tale om en konsekvent gennemført anden stil (for eksempel Bach-koral).

Viseudsættelse: Udsættelsen baseres på dur-moltonal tradition, og der lægges vægt på, at besvarelsen holder sig bevidst og konsekvent til det valgte stilgrundlag. Akkordarbejde og stemmeføring må være velbegrundet og udtryk for et konsekvent gennemført satsarbejde.

Rytmisk arrangement: Udsættelsen baseres på dur-moltonal tradition, og der lægges vægt på, at arrangementet er udtryk for et konsekvent og konsistent stilkoncept. Der må være truffet klare valg med hensyn til besætning og instrumentation af alle satsens stemmer. Der lægges vægt på, at alle de valgte stemmer/instrumenter er omfattet af arrangementet, og at de bevæger sig idiomatisk og stilmæssigt korrekt.

13. Forårskoncert

Der afholdes et musikalsk arrangement i forårshalvåret. Heri kan deltage elever fra de tre niveauer og fra den frivillige musikundervisning.


 


Bilag 25

Gymnasiebekendtgørelsen

NATURFAG

Maj 1999

1. Identitet og formål

1.1 Naturfags centrale opgave er at behandle omverdensfænomener, der kan beskrives ved hjælp af fysik, kemi og matematik. Da de naturvidenskabelige fag fysik og kemi udvikles i et tæt samspil mellem eksperimentelt arbejde og teoretisk indsigt, er eksperimentelle undersøgelser en meget vigtig del af naturfagsundervisningen. Matematik er et meget hensigtsmæssigt redskab til at beskrive de fundne sammenhænge i naturvidenskaben, og derfor er matematik en helt naturlig og væsentlig del af naturfag.

1.2 I naturfag tager man sædvanligvis udgangspunkt i relevante dagligdags fænomener eller aktuelle problemstillinger og behandler disse ved hjælp af de tre hovedområder fysik, kemi og matematik. Endvidere tilstræber man at vise naturvidenskabens udvikling hen mod den nuværende forståelse af omverdenen og vise eksempler på tekniske fremskridt. Derved understreges det, at naturvidenskab er en betydningsfuld del af vores kultur og moderne samfund.

OBLIGATORISK NIVEAU (C-niveau)

2. Undervisningsmål

2.1 De overordnede mål med undervisningen i naturfag er, at eleverne

er fortrolige med væsentlige fysiske og kemiske emner og eksperimentelle arbejdsmetoder samt kan forstå og beskrive naturvidenskabelige fænomener i omverdenen

har indsigt i matematik dels som et sprog med en indre logik, dels som et redskab til at danne modeller, der kan beskrive samfundsmæssige og naturvidenskabelige fænomener og problemstillinger.

2.2 Eleverne skal

kunne anvende simple fysiske, kemiske og matematiske modeller og på udvalgte områder selv opstille og vurdere sådanne modeller

kunne forstå samspillet mellem teori og eksperimentelt arbejde og opnå en selvstændig og undersøgende adfærd i forbindelse hermed

selvstændigt kunne søge oplysninger om naturvidenskabelige emner, læse forskelligartede tekster med naturvidenskabeligt og matematisk indhold, uddrage det væsentligste og forholde sig kritisk til indholdet

kunne både mundtligt og skriftligt udtrykke tanker og ideer om emner med naturvidenskabeligt eller matematisk indhold

have gode arbejdsvaner i laboratoriet og kunne vurdere sikkerhed og risikomomenter under laboratoriearbejde

have en sådan færdighed i talbehandling og brug af matematiske metoder, at de selvstændigt kan opstille og udføre simple beregninger i forbindelse med fagets øvrige arbejde

kunne anvende lommeregner, computer, funktionspapir, tabeller samt almindeligt forekommende laboratorieudstyr som naturlige hjælpemidler.

2.3 Eleverne skal have forståelse for følgende naturfagsperspektiver:

Samfundsmæssige perspektiver

Naturvidenskabens/matematikkens betydning for og samspil med det moderne samfund, herunder aktuelle miljøspørgsmål.

Historiske/filosofiske perspektiver

Naturvidenskabens/matematikkens filosofi og historiske udvikling, herunder eksempler på verdensbilledets historiske udvikling.

Det nære perspektiv

Naturvidenskabens/matematikkens beskrivelse af dagligdags fænomener.

2.4 Eleverne skal have fortrolighed med naturfags kernestof og valgfrie stof. Kernestoffet udgøres af emnerne

Atomer

Atomets opbygning, det periodiske system med hovedvægt på hovedgrupperne, ioner og molekyler. Eksempler på elektromagnetisk stråling. Radioaktive henfald, fission og fusion, aktivitet og halveringstid, strålehygiejne.

Energi

Forskellige energiformer, energiomsætninger, energibevarelse. Effekt og nyttevirkning. Energiforhold ved temperaturændringer.

Astronomi

Solsystemet, stjerner og galakser. Døgnrytmen og årstiderne på Jorden. Månens faser. Orientering på stjernehimlen.

Reaktioner

Fældnings-, forbrændings- og syre-basereaktioner. Afstemning af reaktionsskemaer og enkle støkiometriske beregninger. Molaritet og pH.

Sandsynlighed og statistik

Statistisk behandling af observationssæt. Sandsynlighedsfelter. Binomialfordelingen med henblik på anvendelser.

Tal

Elementær talbehandling. Løsning af ligninger med én ubekendt. Potens og rod, eksponentiel notation. Procentregning og fremskrivning med fast procent.

Vækst og funktioner

Lineær og eksponentiel vækst, herunder regneforskrift. Grafisk fremstilling på millimeterpapir og enkeltlogaritmisk papir. Potensvækst og dobbeltlogaritmisk papir.

3. Undervisningen

3.1 Undervisningen tilrettelægges således, at ca. 1/3 af undervisningstiden anvendes på valgfrit stof. Det valgfrie stof kan behandles i selvstændige forløb eller i forløb, der også behandler dele af kernestoffet. Undervisningen skal tilrettelægges med progression i de faglige krav.

3.2 Der tilrettelægges mindst to forløb, hvert planlagt med det hovedsigte at belyse et af naturfagsperspektiverne.

3.3 Eksperimentelt arbejde samt opgaveløsning skal løbende indgå i undervisningen. Eksperimenter, der udføres af eleverne, skal have et omfang svarende til ca. 15 timer. Opgaveløsning skal foregå dels i timerne og dels i form af skriftligt hjemmearbejde. Der afleveres skriftligt arbejde af et omfang svarende til i alt 26 opgavesæt/rapporter, der rettes og kommenteres af læreren. Af disse skal mindst 12 være rapporter over eksperimentelt arbejde.

3.4 Som hovedregel skal anvendes de betegnelser og måleenheder, som Dansk Standardiseringsråd anbefaler, og så vidt muligt følges IUPAC´s anbefalinger til navngivning af stoffer.

3.5 Der læses 250-300 sider, afhængigt af det valgte undervisningsmateriale.

4. Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

4.2 Til eksamen opgives 125-150 sider af det læste pensum, afhængigt af det valgte undervisningsmateriale, samt rapporter i tilknytning hertil. Opgaver udført som hjemmearbejde eller løst i timerne samt eksperimenter, hvorom der ikke er skrevet rapport, kan indgå i eksamensopgivelserne. Eksamensopgivelserne skal udvælges, så de giver et alsidigt billede af undervisningen, hvorfor alle tre hovedområder fysik, kemi og matematik skal indgå i væsentligt omfang. Der skal indgå stof, der tilgodeser naturfagsperspektiverne, samt valgfrit stof i opgivelserne.

4.3 Eksamensopgivelserne for selvstuderende er ca. 275 sider samt alt det eksperimentelle arbejde, evt. fra et laboratoriekursus, jf. bilag 39.

4.4 Eksaminator har ansvaret for, at eksaminanden, i den udstrækning det er muligt, har adgang til relevant apparatur og relevante kemikalier i forberedelsestiden.

4.5 Der stilles ét eksamensspørgsmål, som skal være bredt udformet. Når der indgår eksperimentelt stof i eksamensspørgsmålet, skal relevant apparatur og relevante kemikalier være til rådighed under eksaminationen i den udstrækning det er muligt.

4.6 Der udformes normalt så mange spørgsmål til et hold, at det ikke er nødvendigt at lade enslydende spørgsmål gå igen for holdet, men for store hold kan det undertiden være nødvendigt at lade enkelte af spørgsmålene optræde 2 gange.

4.7 Det er tilladt eksaminanden at inddrage tabeller, lommeregner, funktionspapir samt egne rapporter under eksaminationen. Når der indgår eksperimenter i spørgsmålet, skal det relevante udstyr som hovedregel inddrages i eksaminationen.

4.8 Bedømmelseskriterier

4.8.1 I bedømmelsen indgår, om eksaminanden

klart og korrekt kan redegøre for de begreber og sammenhænge samt eventuelle beregninger, der indgår i eksamensspørgsmålet, og er i stand til at perspektivere dette

kan forklare eksperimenter, der indgår i spørgsmålet, med hensyn til eksperimentets udførelse, behandling af måleresultater samt eksperimentets faglige formål

er i stand til selvstændigt at disponere besvarelsen af eksamensspørgsmålet, såvel med hensyn til tid som det faglige indhold, og således at fremstillingen er logisk og væsentligt skelnes fra uvæsentligt.

4.8.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.


 


Bilag 26

Gymnasiebekendtgørelsen

OLDTIDSKUNDSKAB

Maj 1999

1. Identitet og formål

1.1 Oldtidskundskab er et litterært tekstlæsningsfag på historisk grundlag. Oldtidskundskab beskæftiger sig med grundlaget for den europæiske kultur, som den fremtræder i oversatte græske tekster og i græske monumenter. I teksterne møder man de begreber og i monumenterne det formsprog, som præger europæisk kultur og identitet, og som kommer til udtryk i litteratur, videnskab, filosofi, politisk tænkning, kunst og arkitektur.

1.2 Gennem kendskabet til græsk kultur og identitet udvikles evnen til at forholde sig åbent og kritisk til såvel egen kultur som fremmede kulturer og den kulturblanding, der kendetegner den moderne verden.

OBLIGATORISK NIVEAU (C-niveau)

2. Undervisningsmål

2.1 Målet med undervisningen i oldtidskundskab er, at eleverne

har en grundlæggende viden om fagets metoder, så de kan analysere og fortolke græske tekster i oversættelse og græske monumenter i deres historiske kontekst

har et alsidigt kendskab til kulturen i oldtidens Grækenland med særlig vægt på den arkaiske og klassiske periode

gennem dette kendskab til den græske kultur har tilegnet sig fælles europæisk begrebsdannelse og formsprog, således at de derved får mulighed for at forstå og forholde sig til deres samtid

kan forholde sig til de livsformer og tanker, som kommer til udtryk i de gennemgåede tekster og monumenter.

3. Undervisningen

3.1 Undervisningen foregår på dokumentarisk grundlag, dvs. oversatte tekster og gengivelser af monumenter fra den græske oldtid. Hovedvægten lægges på tekstlæsningen.

3.2 Teksterne og monumenterne vælges fortrinsvis fra perioden mellem ca. 700 og 300 f.Kr., dog således at minoisk-mykensk, geometrisk, hellenistisk og romersk tid kan inddrages i det omfang, det bidrager til virkeliggørelsen af formålet.

3.3 Der læses i alt ca. 300 normalsider poesi, drama og prosa. Homer, den attiske tragedie og Platon skal være repræsenteret i pensum.

3.4 Der gennemgås et udvalg af monumenter, således at perioden mellem ca. 700 og 300 f.Kr. er alsidigt repræsenteret. Arkitektur, skulptur og keramik skal være repræsenteret i pensum.

4. Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

4.2 Der opgives 40 normalsider poesi, herunder Homer, 1 attisk drama og 100 normalsider prosa, herunder Platon. Desuden opgives et repræsentativt udvalg af de gennemgåede monumenter. Planer og modeller kan ikke opgives som monumenter.

4.3 Eksaminator fremlægger i forberedelseslokalet rene eksemplarer af alle de bøger herunder alle tekster, der har været anvendt i undervisningen. Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af teksten og af gengivelsen af monumentet.

4.4 Der prøves i et enkelt sted på ca. 1 normalside i en af de opgivne tekster. Desuden prøves der i et af de opgivne monumenter (se dog pkt. 4.5). Eksaminanden skal selv disponere sin besvarelse, hvorfor det udleverede tekststed og monument ikke må være forsynet med vejledende spørgsmål. Eksaminanden skal gøre rede for tekststedets indhold som helhed og i væsentlige enkeltheder samt placere det i en større sammenhæng. Monumentet beskrives, dateres og placeres ligeledes i en større sammenhæng. Hovedvægten lægges på tekststedet både ved eksamination og karaktergivning.

4.5 Læreren kan efter drøftelse med eleverne vælge, at klassen prøves i ikke-gennemgåede monumenter, der har væsentlige træk fælles med de opgivne.

4.6 Der udformes normalt så mange eksamensspørgsmål til et hold, at det ikke er nødvendigt at lade enslydende spørgsmål gå igen inden for holdet, men for store hold kan det undertiden være nødvendigt at lade enkelte af spørgsmålene i opgivne monumenter optræde 2 gange.

4.7 Bedømmelseskriterier

4.7.1 Overordnet gælder det, at der skal anlægges en helhedsvurdering, men at hovedvægten lægges på teksten både ved eksamination og bedømmelse.

4.7.2 Ved karaktergivningen tages der hensyn til eksaminandens evne til

at analysere tekststedet i væsentlige enkeltheder

at samle tekstens enkelte udsagn til en sammenhængende forståelse af tekststedet

at gøre rede for tekststykkets sammenhæng med værk, genre og forfatterskab

at beskrive monumentet og udnytte beskrivelsen i en datering og en fortolkning af monumentet

at perspektivere til andre dele af pensum og derved vise overblik over hele pensum

at forholde sig til fælles europæisk begrebsdannelse og formsprog i tekst og monument.

4.7.3 Endvidere tages der hensyn til følgende:

Er der en overskuelig disposition?

Argumenteres der logisk?

Kan eksaminanden gå fra det konkrete til det abstrakte?

Kan eksaminanden formulere en selvstændig vurdering af monument og tekst?

4.7.4 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.


 


Bilag 27

Gymnasiebekendtgørelsen

PSYKOLOGI

Maj 1999

1. Identitet og formål

1.1 Psykologi har fokus på menneskets tanker, følelser og handlinger. I kraft af psykologisk videnskab samles og systematiseres viden, som bidrager til at nuancere normalitetsopfattelsen, og som skaber indsigt i menneskets psykologiske kompleksitet.

1.2 Det centrale i psykologifaget er forståelsen af menneskets psykiske udvikling set i relation til omverdenen. Faget formidler viden om forskelle og forandringer i denne udvikling ud fra forskellige psykologiske teorier og metoder, der tilsammen giver en nuanceret opfattelse af årsagssammenhænge. I mødet med forskellige psykologiske teorier kan eleverne erfare teoriernes forskellige forklaringsværdi og menneskesyn.

1.3 I faget psykologi anvendes psykologiske teorier til forståelse af det moderne menneske. Den hverdagspsykologiske forståelse kvalificeres af den teoretiske viden, og anvendelsen af fagpsykologien til forståelse af konkrete, aktuelle problemstillinger styrker elevernes kompetencer i det moderne samfund.

MELLEMNIVEAU (C-niveau)

2. Undervisningsmål

2.1 Undervisningen bygger på psykologien som et fag, der er videnskabeligt funderet. Gennem alsidighed i valg af materialer, teorier og metoder er målet med undervisningen, at eleverne skal

opnå viden om menneskets psykiske udvikling og dermed kendskab til, hvad der konstituerer identitet, bevidsthed og handlemønstre

opnå kendskab til forskelle og forandringer i denne udvikling og være i stand til at perspektivere den historisk og kulturelt

opnå kendskab til forskellige psykologiske teorier, deres metodiske grundlag og deres menneskesyn og derved kunne forholde sig til disse

kunne formulere, analysere og vurdere psykologiske problemstillinger og formidle dem ved hjælp af et psykologisk begrebsapparat

kunne forbinde psykologisk viden med den daglige tilværelse.

3. Undervisningen

3.1 Ved undervisningsårets afslutning skal psykologiske problemstillinger inden for områderne udvikling, samspil og forskellighed være behandlet. Undervisningen bygger bl.a. på teorier, hvis basis er psykodynamiske og kognitionspsykologiske. Socialpsykologiske tilgange inddrages.

Undervisningen kan tilrettelægges tematisk, d.v.s. at temaer kan belyses på tværs af de 3 områder.

Undervisningen giver en bred teoretisk indføring i menneskets psykiske udvikling. Én livsperiode behandles særligt indgående.

Undervisningen behandler forskellige former for samspil og betydningen af tilsigtede og utilsigtede processer, bl.a. som de finder sted i familien.

Undervisningen giver psykologiske forklaringer på forskelle mellem menneskers udviklingsforløb og forandringer i det enkelte menneskes udvikling, bl.a. ved inddragelse af akutte kriser.

3.2 Der læses 275-325 sider afhængigt af det valgte undervisningsmateriale.

4. Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen .

4.2 Eksamensopgivelserne er 225-250 sider af det læste pensum.

4.3 Eksamensopgivelserne for selvstuderende er ca. 325 sider.

4.4 Eksamensspørgsmålene stilles i tilknytning til udleveret materiale, som ikke har været benyttet i undervisningen, men som er af samme karakter. Bilagsmaterialet skal være forsynet med kildehenvisning. Det enkelte eksamensspørgsmål skal formuleres som et psykologifagligt tema og skal indeholde underspørgsmål, så eksaminanden får lejlighed til at demonstrere faglig viden og færdigheder på flere niveauer.

4.5 Der udformes normalt så mange spørgsmål til et hold, at det ikke er nødvendigt at lade enslydende spørgsmål gå igen inden for holdet, men for store hold kan det undertiden være nødvendigt at lade spørgsmålene optræde 2 gange.

4.6 Bedømmelseskriterier

4.6.1 I bedømmelsen af eksamenspræstationen indgår eksaminandens evne til at

beskrive den givne problemstilling psykologifagligt

analysere ved hjælp af psykologisk teori og metode

sammenligne og diskutere psykologiske teorier i forhold til den givne problemstilling

perspektivere problemstillingen

formidle sin viden og tankegang med brug af et psykologisk begrebsapparat

indgå i en faglig dialog i eksamenssituationen.

4.6.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.


 


Bilag 28

Gymnasiebekendtgørelsen

RELIGION

Maj 1999

1. Identitet og formål

1.1 Der findes ikke menneskelige samfund uden religion. Religion og religiøs tolkning af tilværelsen og verden må opfattes som noget grundlæggende for mennesket og dets kultur.

1.2 Faget religion beskæftiger sig med, hvad der har og har haft afgørende betydning for mennesker og samfund, således som det kommer til udtryk i religionernes myter og lære, ritualer og etik og i filosofiske opfattelser.

1.3 Ud fra en åben og spørgende holdning og på grundlag af religionsvidenskabelige begreber og metoder formidler faget viden om kristendommen og om andre religioner i fortid og nutid samt om etik og filosofi i nutiden. Faget er ikke bundet til nogen konfession.

1.4 Faget forener traditionsformidling med globalt perspektiv og styrker derved elevernes selvforståelse. De kvalificeres dermed til samfunds- og demokratidebatten og ikke mindst til kulturmødet.

OBLIGATORISK NIVEAU (C-niveau)

2. Undervisningsmål

Målet med undervisningen er at belyse religionerne i fortid og nutid, således at eleverne

har viden om kristendom og andre religioner i fortid og nutid samt om etik og filosofi set i lyset af sækulariseringen

har en grundlæggende viden om fagets teorier, terminologi og arbejdsmetoder

kan karakterisere, tolke og perspektivere fagets dokumentariske materiale

har en nuanceret og reflekterende forståelse af religioners og livsforståelsers betydning for menneske, samfund, kultur og natur

kan se religionerne både indefra og udefra, dvs. loyalt gøre rede for deres selvforståelse og anvende religionsfaglige begreber på stoffet

kan anvende deres viden og metodekendskab på ukendt stof

kan indgå i en debat om kulturelle værdier og virkelighedsopfattelser på en fagligt kvalificeret måde.

3. Undervisningen

3.1 Undervisningen omfatter følgende religionsfaglige områder:

kristendom (30-35 pct.)

to af følgende religioner/grupper af religioner (35-45 pct.)

naturfolks religioner med hovedvægten på ét folk,

jødedom,

islam,

hinduisme,

buddhisme,

kinesiske religioner,

japanske religioner

etik og filosofi i nutiden (15-20 pct.).

3.2 Emnelæsning: Op til 20 pct. af den samlede undervisningstid kan anvendes til frit valgte religionsfaglige emner.

3.3 I undervisningen gennemgås emner som myte og kult, lære og praksis, herunder etik. Samspillet og brydningen mellem religion og den øvrige kultur, herunder sækulariseringen, belyses, og der gives eksempler på religioners politiske, sociale og psykologiske funktion.

3.4 Det enkelte undervisningsforløb skal belyse både fortidige og nutidige aspekter ved den pågældende religion. Undervisningsmaterialet skal være både klassisk og repræsentativt. Det omfatter tekster og eventuelt billeder og andet materiale.

3.5 Læsepensum er på 100-150 sider tekster, herunder eventuelt materiale fra billedmedier med indtil 25 sider og rapporter fra feltarbejde med indtil 25 sider. Der læses dog som minimum 75 sider tekster. En time med film/video omregnes til 2 sider tekster. Baggrundsstof inddrages i fornødent omfang.

4. Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

4.2 Eksamensopgivelser er de læste tekster og evt. andet behandlet materiale, herunder materiale fra billedmedier og rapporter, samt tilhørende baggrundsstof.

4.3 Eksamensopgivelser for elever på særlige vilkår udgør udover holdets læsepensum 150-200 sider baggrundsstof.

4.4 Eksamensopgivelser for selvstuderende udgør ca. 150 sider inklusive evt. andet materiale, herunder materiale fra billedmedier og rapporter, jf. pkt. 3.5. Teksterne skal fordeles på undervisningens områder, jf. pkt. 3.1, så der for intet områdes vedkommende opgives mindre end 20 sider tekster. Der opgives tillige 150-200 sider baggrundsstof.

4.5 Eksaminanden prøves i ulæst tekst og evt. andet materiale valgt af eksaminator. Tekstmaterialet må ikke overskride 2 normalsider, og andet materiale skal have et tilsvarende omfang. Eksamensspørgsmålene skal udvælges således, at de afspejler det daglige arbejde og derved giver eksaminanden gode muligheder for at inddrage stof fra eksamensopgivelserne.

Der udformes normalt så mange eksamensspørgsmål til et hold, at det ikke er nødvendigt at lade enslydende spørgsmål gå igen inden for holdet, men for store hold kan det undertiden være nødvendigt at lade enkelte af spørgsmålene optræde 2 gange.

Foretrækker en eksaminator at forsyne eksamensmaterialet med vejledende spørgsmål, skal det gøres ved samtlige spørgsmål.

4.6 Selvstuderende prøves i tilknytning til eksamensspørgsmålet desuden eksplicit i det relaterede baggrundsstof.

4.7 Bedømmelseskriterier

4.7.1 Eksaminanden prøves i sin evne til at karakterisere, tolke og perspektivere materialet. I hvert af disse momenter er forståelsesniveauet det grundlæggende vurderingskriterium. Det vurderes, i hvor høj grad eksaminanden viser fagligt overblik, anvender fagets teorier, terminologi og arbejdsmetoder, inddrager relevante sammenligninger og behandler stoffet nuanceret og kritisk.

Følgende momenter indgår desuden i vurderingen:

evnen til at placere materialet i dets kontekst

kildebevidsthed og historisk bevidsthed

evnen til at inddrage forskellige synsvinkler på stoffet

evnen til at indgå i en faglig diskussion og i denne forbindelse anvende religionsfaglige termer

evnen til at inddrage viden fra andre fag

materialets sværhedsgrad

evnen til at disponere over eksaminationstiden og lægge vægt på det væsentlige i materialet

evnen til at fremstille et sagforhold på en klar og overskuelig måde.

4.7.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.


 


Bilag 29

Gymnasiebekendtgørelsen

RUSSISK

Maj 1999

1. Identitet og formål

1.1 Russisk, gymnasiets eneste slaviske sprogfag, er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Det russiske sprog er et af verdens allerstørste og benyttes som modersmål og kommunikationssprog i Rusland, SNG samt store dele af Østeuropa. Rusland er en kulturnation, som Danmark har haft forbindelser til siden vikingetiden, og et nyt demokrati, som er en vigtig politisk og handelsmæssig partner.

1.2 Fagets arbejdsområder er russisk sprog og russiske tekster. Faget giver praktiske sprogkundskaber og dermed direkte adgang til russisk kultur, herunder litteratur og samfundsforhold. Arbejdet med russisk sprog og kultur, der både er beslægtede med dansk og samtidig meget anderledes, sætter dansk sprog og kultur i perspektiv. Sprogfærdighed i russisk kombineret med indsigt i kulturen er en væsentlig kvalifikation i erhvervslivet.

Obligatorisk niveau (C-niveau)

2. Undervisningsmål

Eleverne skal

beherske det russiske alfabet og russisk udtale tilstrækkeligt til, at de kan læse op og tale på et forståeligt russisk

have et praktisk kendskab til elementær russisk formlære og sætningsbygning

have et basalt alment ordforråd, et vist dagligdags ordforråd, samt det ordforråd, der er relevant for de studerede tekster og emner

kunne læse og forstå en lettere russisk tekst og kunne forstå lettere talt russisk

i et enkelt sprog kunne redegøre for de studerede tekster / emner og samtale om dem på russisk

have en læselig russisk håndskrift og kunne skrive russisk på computer

i et elementært sprog kunne udtrykke sig skriftligt på russisk, bl.a. om de studerede emner

have det fornødne kendskab til russisk samfund og kultur til, at de læste tekster får perspektiv

kunne benytte tosprogede ordbøger og en elementær russisk grammatik.

3. Undervisningen

3.1 Læsepensum

3.1.2 Der læses mindst 90 normalsider. Det anvendte begyndersystem opgives med det læste antal normalsider, dog maksimalt 30 normalsider.

3.1.3 I læsepensum kan indgå alle teksttyper, herunder film og andet av-materiale. Uadapterede tekster af forskellige genrer skal være repræsenteret. Læsepensum sammensættes af tekster, som både er sprogligt velegnede og kan give eleverne et centralt indtryk af russisk samfund og kultur.

3.1.4 For hver time anvendt til audiovisuel undervisning (fx film og video) kan læsepensum nedsættes med 1,33 normalside, i alt dog højst med 10 normalsider.

3.1.5 Eleverne afleverer skriftligt arbejde til retning og kommentering i et omfang, der svarer til 6 opgaver à ca. ½ side i 1.g og til 5 opgaver à ca. 1 side i 2.g.

3.2 Undervisningens indhold

3.2.1 Gennem arbejdet med teksterne i læsepensum udvikles elevernes læse- og udtryksfærdighed på russisk. Den mundtlige udtryksfærdighed står i centrum for den daglige undervisning.

3.2.2 I undervisningen inddrages russiske kulturelle og samfundsmæssige forhold til perspektivering af teksterne.

3.2.3 En del af undervisningstiden skal bruges til at arbejde med fagets skriftlige dimension. Forskellige opgavetyper skal indgå i arbejdet, herunder opgaver i tilknytning til de læste tekster.

4. Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 50 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

4.2 Eksamensopgivelserne udgør ca. 35 normalsider, der skal repræsentere mindst tre tekster/temaer. Ingen opgiven tekst må være på mere end 15 normalsider. Kortere tekster i opgivelserne, dvs. tekster på 3 normalsider og derunder, skal samles tematisk.

Alle slags tekster i trykt sproglig form, både adapterede og uadapterede, kan indgå i eksamensopgivelserne, dog ikke egentligt begynderstof. Teksterne kan evt. ledsages af billedmateriale.

4.3 Der prøves i ½ normalside ekstemporaltekst valgt af censor og i ca. ½ normalside opgiven tekst. Opgiven tekst og ekstemporaltekst trækkes hver for sig. Ekstemporalteksten skal være forsynet med linjetæller. Ekstemporalteksten oversættes. Der læses op af det forelagte stykke fra den opgivne tekst, og det anvendes som grundlag for en samtale på russisk, som også skal bevæge sig videre ud i hele teksten eller det tema, den indgår i, og eventuelt perspektivere teksten eller temaet.

4.4 Selvstuderende opgiver ca. 60 normalsider, der skal repræsentere mindst tre tekster/temaer. Alle slags tekster, både adapterede og uadapterede, kan indgå i opgivelserne, dog ikke egentligt begynderstof.

4.5 Der udformes normalt så mange eksamensspørgsmål til et hold, at det ikke er nødvendigt at lade enslydende spørgsmål gå igen inden for holdet, men for store hold kan det være nødvendigt at lade enkelte af spørgsmålene i de opgivne tekster optræde to gange.

4.6 Eksaminator fremlægger i forberedelseslokalet rene eksemplarer af de tekster, som indgår i eksamensopgivelserne.

4.7 Under eksaminationen benyttes et rent eksemplar af den tekst, der eksamineres i.

4.8 Bedømmelseskriterier

4.8.1 Bedømmelsen baseres på følgende momenter:

Ekstemporalteksten

hvor klart og præcist oversættes den

hvilket overblik demonstreres der

Oplæsning

hvor sikkert oplæses de russiske ord

i hvor høj grad viser oplæsningen fortåelse af teksten

Udtale og intonation

hvor forståeligt og korrekt udtales der

i hvor høj grad beherskes russisk intonation

Forståelse af eksaminators spørgsmål

hvilket taletempo og hvilken sproglig komplikationsgrad forstås

hvor fornuftigt reageres der på eksaminators spørgsmål

Talefærdighed

kan eksaminanden spejle eksaminators spørgsmål

i hvor høj grad har eksaminanden sprog til at frigøre sig fra formuleringer i eksaminators spørgsmål og i teksten

i hvilket omfang viser eksaminanden selvstændighed, initiativ og talelyst

Kendskab til den opgivne tekst

i hvor høj grad viser eksaminanden forståelse af den forelagte tekst og den sammenhæng, den indgår i.

4.8.2 Ved bedømmelsen af eksaminandens sprogproduktion lægges mest vægt på, hvad eksaminanden faktisk formår at udtrykke. En indholdsrig samtale med en del sproglige fejl vurderes højere end en samtale, hvor eksaminanden ikke vover sig ud over de almindeligste konstruktioner, og derfor heller ikke laver så mange fejl.

4.8.3 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

Højt niveau (B-niveau)

5. Undervisningsmål

Eleverne skal

beherske det russiske alfabet samt russisk udtale og intonation tilstrækkeligt til, at de kan læse sikkert op og tale et forståeligt og naturligt russisk

have et solidt kendskab til elementær russisk formlære og sætningsbygning

have et alment ordforråd, herunder et vist dagligdags ordforråd, samt det ordforråd, der er relevant for de studerede tekster og emner

kunne læse og forstå lettere uadapterede russiske tekster og forstå talt russisk, der ikke frembyder særlige vanskeligheder

kunne redegøre for de studerede tekster/emner og samtale om dem på et ukompliceret, men sammenhængende russisk

beherske en læselig russisk håndskrift og kunne skrive russisk på computer

i et ukompliceret og nogenlunde korrekt sprog kunne udtrykke sig skriftligt på russisk, bl.a. om de studerede emner

have det fornødne kendskab til russisk samfund og kultur til at sætte de læste tekster i perspektiv og fremdrage relevante samfundsmæssige og kulturelle træk

kunne benytte relevante ordbøger og en russisk grammatik.

6. Undervisningen

6.1 Læsepensum

6.1.1 Der læses mindst 80 normalsider.

6.1.2 Alle teksttyper, herunder film og andet av-materiale, kan indgå i læsepensum. Skønlitterære tekster fra det 19. og 20. århundrede samt sagprosa skal være repræsenterede. Mindst halvdelen af læsepensum skal være uadapterede tekster. Læsepensum sammensættes af tekster, som både er sprogligt velegnede og kan give eleverne et centralt og varieret billede af russisk samfund og kultur. Der kan ikke indgå tekster, som eleverne har læst på obligatorisk niveau.

6.1.3 For hver time anvendt til audiovisuel undervisning (fx film og video) kan læsepensum nedsættes med 1,33 normalside, i alt dog højst med 10 normalsider.

6.1.4 Eleverne afleverer skriftligt arbejde til retning og kommentering i et omfang, der svarer til 8 opgaver à ca. 2 sider og 15 opgaver à ca. 1 side.

6.2 Undervisningens indhold

6.2.1 Gennem arbejdet med teksterne i læsepensum udvikles elevernes læse- og udtryksfærdighed på russisk. Den mundtlige kommunikationsfærdighed står i centrum for den daglige undervisning.

6.2.2 Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne gennem tekstlæsningen får mulighed for at beskæftige sig med væsentlige sider af russisk samfund og kultur i et historisk og aktuelt perspektiv.

6.2.3 Den skriftlige udtryksfærdighed udvikles systematisk dels gennem hjemmeopgaver, dels gennem arbejde på klassen under lærerens vejledning. Forskelligartede opgaver skal indgå, herunder opgaver af studentereksamenstypen.

7. Eksamen

7.1 Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

7.2 Den mundtlige prøve

7.2.1 Til den mundtlige prøve gives en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 30 min. Der eksamineres (inkl. censur) to eksaminander i timen.

7.2.2 Eksamensopgivelserne udgør ca. 50 normalsider, der skal repræsentere mindst fire temaer/tekster. Mindst halvdelen af opgivelserne skal være uadapterede tekster. Ingen opgiven tekst må være på mere end 20 normalsider. Kortere tekster i opgivelserne, dvs. tekster på 3 normalsider og derunder, samles tematisk. Kun tekster i trykt form kan indgå i eksamensopgivelserne. Teksterne kan evt. ledsages af billedmateriale.

7.2.3 Der prøves i 1/2 normalside ekstemporaltekst valgt af censor og i ca. 1/2 normalside opgiven tekst. Opgiven tekst og ekstemporaltekst trækkes hver for sig. Ekstemporalteksten skal være forsynet med linjetæller. Ekstemporalteksten oversættes. Der læses op af det forelagte stykke fra den opgivne tekst, og det anvendes som grundlag for en samtale på russisk, som også skal bevæge sig videre ud i hele teksten eller det tema, den indgår i, og perspektivere teksten eller temaet.

7.2.4 Eksaminator fremlægger i forberedelseslokalet rene eksemplarer af de tekster, som indgår i eksamensopgivelserne.

7.2.5 Under eksaminationen benyttes et rent eksemplar af den tekst, der eksamineres i.

7.3 Bedømmelseskriterier (mundtlig prøve)

7.3.1 Bedømmelsen baseres på følgende momenter:

Ekstemporalteksten

hvor klart og præcist oversættes den

hvilket overblik demonstreres der

Oplæsning

hvor sikkert og flydende oplæses det forelagte tekststykke

i hvor høj grad viser oplæsningen fortåelse af teksten

Udtale og intonation

hvor forståeligt og korrekt udtales der

i hvor høj grad beherskes russisk intonation

Forståelse af eksaminators spørgsmål

hvilket taletempo og hvilken sproglig komplikationsgrad forstås

hvor fornuftigt reageres der på eksaminators spørgsmål

Talefærdighed

i hvor høj grad har eksaminanden sprog til at frigøre sig fra formuleringer i eksaminators spørgsmål og i teksten

i hvilket omfang viser eksaminanden selvstændighed, initiativ og talelyst

hvor varieret og syntaktisk kompliceret udtrykker eksaminanden sig

Kendskab til den opgivne tekst

i hvor høj grad viser eksaminanden forståelse af den forelagte tekst og den sammenhæng, den indgår i

i hvilket omfang kan eksaminanden selvstændigt perspektivere den forelagte tekst.

7.3.2 Ved bedømmelsen af eksaminandens sprogproduktion lægges størst vægt på, hvad eksaminanden faktisk formår at udtrykke. En indholdsrig samtale med nogle sproglige fejl vurderes højere end en samtale, hvor eksaminanden ikke vover sig ud over de almindeligste konstruktioner og derfor heller ikke laver så mange fejl.

7.3.3 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

7.4 Den skriftlige prøve

Til den skriftlige prøve, hvortil der gives 5 timer, forelægges en russisk tekst, evt. suppleret med billeder, på omkring 1,25 normalside. I tilknytning til teksten skal eksaminanden besvare forskelligartede opgaver, herunder en oversættelse fra dansk til russisk.

7.5 Bedømmelseskriterier (skriftlig prøve)

7.5.1 Bedømmelsen baseres på

at eksaminander, der skriver i hånden, har en læselig russisk håndskrift

at besvarelsen har en passende længde

at tekstforlægget er forstået

om eksaminanden bruger sine hjælpemidler med omtanke

at sproget er forståeligt, selvstændigt, sammenhængende og varieret

med hvilken sikkerhed eksaminanden behersker morfologi og syntaks.

7.5.2 En indholdsrig og varieret besvarelse med nogle sproglige fejl vurderes højere end en besvarelse, der holder sig inden for meget begrænset syntaks og ordforråd. Der stilles større krav til korrekthed i oversættelsen end i de friere opgaver.

7.5.3 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

8. Den større skriftlige opgave

8.1 Opgaven skal behandle et emne inden for den russiske kulturkreds, således som dette afspejles i tekster.

8.2 Den trykte primærlitteratur skal helt eller delvist være på russisk. Længden af primærlitteraturen på russisk kan variere efter tekstens sværhedsgrad og glossering mv., men den skal mindst udgøre 10 normalsider. Hvis eleven har en oversættelse til rådighed, skal den russiske primærlitteratur være væsentligt længere, mindst 30 normalsider prosa eller 15 normalsider poesi.

8.3 Primærlitteraturen gøres til genstand for elevens selvstændige analyse, sammenligning og/eller vurdering. Fra russiske primærtekster citeres på russisk.

8.4 Tekster, som holdet allerede har læst, må ikke anvendes som primærlitteratur.

8.5 Bedømmelsen baseres - ud over de generelle vurderingskriterier i bilag 35 - på

at den russiske primærtekst er forstået og står centralt i opgaven

at der citeres relevant og indsigtsfuldt fra den

at eleven formår at analysere, sammenligne og/eller vurdere, så besvarelsen ikke forbliver på det refererende plan.

8.6 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.


 


Bilag 30

Gymnasiebekendtgørelsen

SAMFUNDSFAG

Maj 1999

1. Identitet og formål

1.1 Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver forståelse af det moderne samfunds kompleksitet og dynamik ved at forbinde den aktuelle samfundsmæssige udvikling med sociale, økonomiske og politiske mønstre og sammenhænge. Denne forståelse opnås ved tilegnelse af viden, teorier og metoder fra de samfundsvidenskabelige hovedområder: sociologi med socialpsykologi, politologi, økonomi og international politik.

Den hastige udvikling af alle samfundslivets områder stiller i stigende grad krav om, at det enkelte individ lærer at orientere sig i en ofte medieskabt og modsætningsfuld virkelighed. I mødet med den samfundsvidenskabelige tænkemåde gives der mulighed for at styrke den samfundsmæssige orienterings- og handleevne.

1.2 Formålet med undervisningen i samfundsfag er dobbelt: eleverne skal tilegne sig forudsætninger for at forstå samspillet mellem den samfundsmæssige udvikling og den enkeltes handlemuligheder, samtidig med at deres teoretiske og metodiske beredskab styrkes som støtte for deres videre uddannelse.

I centrum af undervisningen står arbejdet med såvel teoretiske som aktuelle samfundsfaglige forhold. Gennem denne vekselvirkning bibringes eleverne vigtige forudsætninger for at deltage i den samfundsmæssige debat og dermed fungere som samfundsborgere i et demokratisk samfund.

MELLEMNIVEAU (B-niveau)

2. Undervisningsmål

2.1 Overordnet skal eleverne opnå

færdigheder i at analysere og udtrykke sig mundtligt om samfundsfaglige problemstillinger på redegørelsesniveau, undersøgelses-/påvisningsniveau og diskussions-/vurderingsniveau

viden om og forståelse af danske samfundsforhold samt internationale samfundsforhold af betydning for Danmark, socialt, politisk og økonomisk.

2.2 Endvidere skal de opnå

viden om og forståelse af den dynamik og de kræfter, der har indflydelse på udviklingen i det danske samfund

viden om og forståelse af grundlæggende teorier inden for de samfundsvidenskabelige hovedområder: politik, økonomi og sociologi med socialpsykologi

kendskab til samfundsvidenskabelig metode

færdigheder i at skelne mellem fakta og vurderinger samt afdække de værdier, der ligger til grund for egne og andres synspunkter

færdigheder i at forstå samfundsfaglige problemstillinger samt opsøge, bearbejde og vurdere samfundsfagligt materiale

færdigheder i at arbejde projektorganiseret.

3. Undervisningen

3.1 Undervisningen omfatter følgende obligatoriske områder:

Sociologi med socialpsykologi, herunder

socialisation

social differentiering og kulturelle mønstre.

Politik, herunder

politiske ideologier og politisk socialisation

politiske beslutningsprocesser, herunder Danmarks relationer til EU.

Økonomi, herunder

grundlæggende problemstillinger i blandingsøkonomien, herunder velfærdsstat og fordeling.

3.2 Undervisningen skal tilrettelægges på en sådan måde, at den

er tematisk

inddrager aktuelle problemstillinger

tager udgangspunkt i danske samfundsforhold og inddrager internationale forhold af betydning for det danske samfunds udvikling

er alsidig i valg af temaer, teorier og metoder

omfatter varierede arbejdsformer, herunder projektarbejde

inddrager udadrettede undervisningsaktiviteter

inddrager kommunikation- og informationsteknologi.

3.3 Læsepensum er 300-350 sider.

4. Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

4.2 Eksamensopgivelserne omfatter, afhængig af sværhedsgrad, 200-250 sider læst stof. I alle temaer skal der indgå stof fra den aktuelle samfundsmæssige debat. Dette skal omfatte ca. 20 pct. af det opgivne stof. Det opgivne stof skal dække de obligatoriske områder og indeholde de forskellige typer materialer, der er arbejdet med i undervisningen. Der skal indgå projektarbejde i opgivelserne.

4.3 Eksamensopgivelser for selvstuderende er ca. 350 sider.

4.4 Eksamensspørgsmål stilles i tilknytning til udleveret materiale, der ikke er benyttet i undervisningen. Eksamensspørgsmålet skal formuleres som et samfundsfagligt tema, og det udleverede materiale skal have en karakter, som gør det muligt for eksaminanden at demonstrere forståelse og anvendelse af samfundsfaglig teori og metode. Der stilles hver eksaminand ét spørgsmål opdelt i underspørgsmål, der følger de taksonomiske niveauer.

Der udformes normalt så mange eksamensspørgsmål til et hold, at det ikke er nødvendigt at lade enslydende spørgsmål gå igen inden for holdet, men for store hold kan det undertiden være nødvendigt at lade enkelte af spørgsmålene optræde 2 gange.

4.5 Bedømmelseskriterier

4.5.1 Overordnet skal eleven demonstrere evne til at analysere og formidle en samfundsfaglig problemstilling, dvs. beherske fagets taksonomiske niveauer: redegørelse, påvisning/undersøgelse samt diskussion/vurdering.

Ved bedømmelsen skal der desuden tages hensyn til, i hvor høj grad eksaminanden er i stand til at

demonstrere samfundsfaglige færdigheder herunder analysere ukendt tekst- og talmateriale af samfundsfaglig karakter

inddrage relevant samfundsfaglig viden, teorier og metoder fra eksamenspensum

strukturere og formidle et fagligt stof og en faglig argumentation

indgå i en faglig dialog.

4.5.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

HØJT NIVEAU (A-niveau)

5. Undervisningsmål

5.1 Overordnet skal eleverne opnå

færdigheder i at analysere og udtrykke sig nuanceret mundtligt og skriftligt om samfundsfaglige problemstillinger på redegørelsesniveau, undersøgelses-/påvisningsniveau og diskussions-/vurderingsniveau

viden om og forståelse af danske og internationale samfundsforhold, socialt, politisk og økonomisk

5.2 Endvidere skal eleverne opnå

viden om og forståelse af den dynamik og de kræfter, der har indflydelse på udviklingen i det moderne samfund

viden om og forståelse af centrale teorier inden for de samfundsvidenskabelige hovedområder: politologi, økonomi, sociologi med socialpsykologi og international politik

viden om og forståelse af grundlæggende samfundsvidenskabelig metode

færdigheder i at skelne mellem fakta og vurderinger samt afdække de værdier, der ligger til grund for egne og andres synspunkter

færdigheder i at formulere samfundsfaglige problemstillinger samt i at opsøge, bearbejde og vurdere samfundsfagligt materiale

færdigheder i at arbejde projektorganiseret.

6. Undervisningen

6.1 Undervisningen omfatter følgende obligatoriske områder

Sociologi med socialpsykologi, herunder

socialisation og socialisationsmønstre

social differentiering og kulturelle mønstre

samfundsforandringer og samspillet mellem disse og individets identitet.

Politik, herunder

politiske ideologier og politisk socialisation

det politiske system, herunder beslutningsprocesser i Danmark og Den europiske Union

magt- og demokratiopfattelser samt politiske kulturer.

Økonomi, herunder

vækst og konjunkturudvikling

grundlæggende principper i markeds- og blandingsøkonomien, herunder økonomiske teorier

nationale og internationale økonomiske styringsmuligheder, herunder det økonomiske samarbejde i Den europæiske Union.

International politik, herunder

samarbejde og konflikt i Europa og på globalt plan, herunder integration, sikkerhed og magt

Danmarks placering og handlemuligheder i det internationale politiske system

regionale og internationale udviklingsveje og -strategier.

6.2 Undervisningen skal tilrettelægges på en sådan måde, at den

baserer sig på samfundsvidenskabelige teorier, der kan forklare den aktuelle samfundsudvikling

er alsidig i valg af temaer, teorier og metoder

inddrager aktuelle problemstillinger

omfatter udadrettede undervisningsaktiviteter

omfatter varierede mundtlige og skriftlige arbejdsformer

omfatter projektorganiseret undervisning

inddrager informations- og kommunikationsteknologi, herunder informationssøgning, databearbejdning og simulation.

6.3 Det skriftlige arbejde skal tilrettelægges på en sådan måde, at eleverne gennem besvarelse af opgaver med stigende sværheds- og kompleksitetskrav opøves i fagets teorier og metoder. Opgavetyperne skal være varierede og have et omfang, der svarer til 15 hele studentereksamensopgaver. Der skal udarbejdes mindst ét projekt, der i arbejdsomfang svarer til en studentereksamensopgave.

6.4 Læsepensum er 700-800 sider.

7. Eksamen

7.1 Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve

7.2 Den mundtlige prøve

7.2.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 30 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

7.2.2 Eksamensopgivelserne omfatter, afhængig af sværhedsgrad, 400- 500 sider læst stof. Der skal inden for alle obligatoriske områder indgå stof fra den aktuelle samfundsmæssige debat. Dette skal omfatte ca. 20 pct. af det opgivne stof. Det opgivne stof skal dække de obligatoriske områder og indeholde de forskellige typer materialer, der er arbejdet med i undervisningen, herunder også statistisk materiale. Der skal mindst indgå projektarbejde i et omfang svarende til en studentereksamensopgave i opgivelserne.

7.2.3 Eksamensopgivelser for selvstuderende er ca. 800 sider.

7.2.4 Tilladte hjælpemidler: Samfundsstatistik/Statistisk tiårsoversigt, nyeste eller næstnyeste udgave, skal være til rådighed.

7.2.5 Eksamensspørgsmål stilles i tilknytning til udleveret materiale, der ikke er benyttet i undervisningen. Eksamensspørgsmålet skal formuleres som et samfundsfagligt tema, og det udleverede materiale skal have en karakter, som gør det muligt for eksaminanden at demonstrere forståelse og anvendelse af samfundsfaglig teori og metode. Der stilles hver eksaminand ét spørgsmål opdelt i underspørgsmål, der følger de taksonomiske niveauer.

7.3 Bedømmelseskriterier (mundtlig prøve)

7.3.1 Eleven skal demonstrere evne til nuanceret og struktureret at analysere og formidle en samfundsfaglig problemstilling, dvs. beherske fagets taksonomiske niveauer: redegørelse, påvisning/undersøgelse samt diskussion/vurdering.

Ved bedømmelsen skal der desuden tages hensyn til, i hvor høj grad eksaminanden er i stand til at

demonstrere samfundsfaglige færdigheder, herunder analysere ulæst tekst- og talmateriale af samfundsfaglig karakter

inddrage relevant samfundsfaglig viden, teorier og metoder fra eksamenspensum

strukturere og formidle et fagligt stof og en faglig argumentation

indgå i en faglig dialog.

7.3.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

7.4 Den skriftlige prøve

7.4.1 Eksamensopgivelserne til den skriftlige prøve omfatter ca. 300 sider.

7.4.2 Til den skriftlige prøve gives 5 timer.

7.4.3 Skolen skal sikre, at Samfundsstatistik/Statistisk tiårsoversigt (nyeste eller næstnyeste udgave) er til rådighed. Skolen skal desuden sikre, at følgende hjælpemidler er til rådighed: millimeterpapir og enkeltlogaritmisk papir.

7.5 Bedømmelseskriterier (skriftlig prøve)

7.5.1 Eleven skal demonstrere evne til nuanceret og struktureret at analysere og formidle en samfundsfaglig problemstilling, dvs. beherske fagets taksonomiske niveauer: redegørelse, påvisning/undersøgelse samt diskussion/vurdering.

Ved bedømmelsen skal der desuden tages hensyn til, i hvor høj grad eksaminanden er i stand til at

demonstrere samfundsfaglige færdigheder, herunder analysere ulæst tekst- og talmateriale af samfundsfaglig karakter

inddrage relevant samfundsfaglig viden, teorier og metoder fra fagets obligatoriske områder

strukturere og formidle et fagligt stof og en faglig argumentation.

7.5.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

7.6 Den større skriftlige opgave

Den større skriftlige opgave skal indeholde en samfundsfaglig problemstilling og skal besvares med inddragelse af samfundsfaglige teorier og metoder.


 


Bilag 31

Gymnasiebekendtgørelsen

SPANSK

Maj 1999

1. Identitet og formål

1.1 Spansk er både færdighedsfag, vidensfag og kulturfag. Som romansk sprog åbner spansk for kendskab til kulturer, der spiller en væsentlig rolle i store dele af verden. Spansk fungerer desuden som almindeligt kommunikationsmiddel i europæiske og i andre internationale sammenhænge. Spansk er samtidig en genvej til forståelsen af andre romanske sprog.

1.2 Fagets centrale arbejdsområde er det spanske sprog som kommunikations- og erkendelsesmiddel. Mødet med de mange forskellige kulturer, det spanske sprog giver adgang til, bidrager til en øget omverdensforståelse. Gennem studiet af den spansksprogede litteratur og andre kulturelle udtryksformer sættes elevens egen kulturelle baggrund i relief.

OBLIGATORISK NIVEAU (C-niveau)

2. Undervisningsmål

Eleverne skal

intensivt og ekstensivt kunne læse og forstå en lettere, ubearbejdet spansksproget tekst

kunne forstå talt spansk, som ikke frembyder særlige vanskeligheder, og i et enkelt sprog redegøre for de studerede tekster og emner samt indgå i en samtale om dem på spansk

i et enkelt sprog kunne udtrykke sig skriftligt på spansk, bl.a. om de studerede emner

have et elementært, alment ordforråd samt et ordforråd, der er relevant for de studerede tekster og emner

beherske de spanske udtaleregler tilstrækkeligt til at kunne læse op og tale på et forståeligt spansk

have et godt kendskab til elementær spansk morfologi og syntaks samt til den relevante grammatiske terminologi

kunne benytte tosprogede ordbøger og en elementær spansk grammatik

have kendskab til Spanien og et eller flere andre spansksprogede lande, især til historiske og kulturelle forhold, der har relevans for de studerede emner

kunne fremdrage væsentlige sider af de læste tekster.

3. Undervisningen

3.1 Læsepensum

3.1.1 Der læses mindst 120 normalsider ud over begynderstoffet, som anslås til ca. 50 normalsider. Pensum sammensættes med hovedvægt på tekster, der bidrager til at give eleverne et nuanceret billede af Spanien og andre spansksprogede lande.

3.1.2 I læsepensum kan indgå indtil 15 timers arbejde med av-materiale som f. eks. lydbånd, film og video, svarende til 30 normalsider, idet 1 times arbejde svarer til 2 normalsider.

3.1.3 Til retning og kommentering afleveres 5 skriftlige opgaver à 1-2 sider samt 7 skriftlige opgaver à ½ - 1 side.

3.2 Undervisningens indhold

3.2.1 I centrum for undervisningen står en tekst eller andet materiale, der rejser væsentlige tematiske, kulturelle eller historiske problemstillinger.

3.2.2 I forbindelse med tekstlæsningen gives en indføring i Spaniens og andre spansksprogede landes historiske og kulturelle forhold. Væsentlige sider af teksterne fremdrages og analyseres.

3.2.3 En del af undervisningstiden skal bruges til at arbejde med fagets skriftlige dimension. Forskellige opgavetyper skal indgå i arbejdet, herunder opgaver i tilknytning til de læste tekster.

4. Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve på basis af en opgiven tekst og en ekstemporaltekst med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 50 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen. Opgiven tekst og ekstemporaltekst trækkes hver for sig.

4.2 Der opgives 60 normalsider af det læste stof fordelt på mindst tre tekster/temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 25 normalsider. Der må kun opgives ubearbejdede tekster. Stof fra begynderbøger kan ikke indgå i eksamensopgivelserne. De opgivne tekster kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

4.3 Selvstuderende opgiver 120 normalsider fordelt på mindst fem tekster/temaer. Der må kun opgives ubearbejdede tekster. Stof fra begynderbøger kan ikke indgå i eksamenspensum. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 40 normalsider. De opgivne tekster kan ledsages af billedmateriale.

4.4 Eksaminator fremlægger i forberedelseslokalet rene eksemplarer af de tekster, der indgår i eksamensopgivelserne.

4.5 Der prøves i et ulæst prosastykke på 1½ normalside, valgt af censor, og i ½ normalside af det opgivne stof. Ekstemporalteksten forsynes med linjetæller og en indledning på dansk. Til oversættelsesdelen kan opgives 5-6 gloser. Referatdelen glosseres ikke, medmindre det drejer sig om nødvendige realkommentarer eller specielle gloser.

Den første tredjedel normalside af ekstemporalteksten oversættes. Resten refereres i hovedpunkter på dansk. Det opgivne tekststykke læses op og anvendes som udgangspunkt for samtale på spansk. Ved en svag præstation i samtalen skal den afsluttende del afrundes på dansk.

4.6 Under eksaminationen benyttes et rent eksemplar af den tekst, der eksamineres i.

4.7 Bedømmelseskriterier

4.7.1 Ved bedømmelsen lægges der vægt på

at eksaminanden oversætter nogenlunde præcist til dansk

at eksaminanden kan give et relevant og kortfattet referat, der medtager hovedpunkter, og som viser overblik over teksten

at eksaminanden kan læse op og tale på spansk, således at de enkelte lyd og ord samt grammatiske og betydningsmæssige helheder fremtræder klart. Udtalen skal bedømmes under både oplæsning og samtale

at eksaminanden udtrykker sig flydende og naturligt. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen

at eksaminanden kan fremdrage væsentlige sider af teksten.

En eventuel afsluttende kommentar på dansk bedømmes på sit indhold.

4.7.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

HØJT NIVEAU (B-niveau)

5. Undervisningsmål

Eleverne skal

intensivt og ekstensivt kunne læse og forstå en ubearbejdet, moderne spansksproget tekst

kunne forstå talt spansk, redegøre for de studerede tekster og emner og indgå i en samtale om dem på et enkelt og nogenlunde flydende spansk

kunne udtrykke sig skriftligt på spansk i et varieret og nogenlunde korrekt sprog

have et alment ordforråd samt et ordforråd, der er relevant for de studerede tekster og emner

beherske de spanske udtaleregler tilstrækkeligt til at kunne læse op og tale på et forståeligt og nogenlunde præcist spansk

have et solidt kendskab til elementær spansk morfologi og syntaks og beherske den relevante grammatiske terminologi

kunne benytte såvel et- som tosprogede ordbøger, en spansk grammatik samt andre håndbøger

have kendskab til væsentlige sider af Spaniens og et eller flere andre spansksprogede landes historie og kultur

kunne analysere og diskutere væsentlige sider af en læst tekst.

6. Undervisningen

6.1 Læsepensum

6.1.1 Der læses mindst 150 normalsider ubearbejdet tekst. Der kan i læsepensum ikke indgå stof læst på obligatorisk niveau.

6.1.2 I læsepensum kan indgå indtil 10 timers arbejde med av-materiale som f. eks. lydbånd, film og video, svarende til 20 normalsider, idet 1 times arbejde svarer til 2 normalsider.

6.1.3 Til retning og kommentering afleveres 8 skriftlige opgaver à 2-3 sider og 15 skriftlige opgaver à ½-1 side.

6.2. Undervisningens indhold

6.2.1 I forbindelse med tekstlæsningen inddrages historiske og kulturelle forhold i Spanien og andre spansksprogede lande, som er relevante for de studerede tekster. Teksterne analyseres, diskuteres og indsættes i en tematisk, kulturel eller historisk sammenhæng.

6.2.2 En del af undervisningstiden skal bruges til at arbejde med fagets skriftlige dimension. Forskellige opgavetyper skal indgå i arbejdet, herunder opgaver i tilknytning til de læste tekster. I god tid introduceres den opgavetype, eleverne vil få til skriftlig eksamen.

7. Eksamen

7.1 Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve

7.2 Den mundtlige prøve

7.2.1 Den mundtlige prøve afholdes på basis af en opgiven tekst og en ekstemporaltekst med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 30 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen. Opgiven tekst og ekstemporaltekst trækkes hver for sig.

7.2.2 Der opgives 70 normalsider fordelt på mindst fire tekster/temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 25 normalsider. De opgivne tekster kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

7.2.3 Selvstuderende opgiver 140 normalsider fordelt på mindst fem tekster/temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 40 normalsider. De opgivne tekster kan ledsages af billedmateriale.

7.2.4 Eksaminator fremlægger i forberedelseslokalet rene eksemplarer af de tekster, der indgår i eksamensopgivelserne.

7.2.5 Der prøves i et ulæst prosastykke på 1½ normalside, valgt af censor, og i ½ normalside af det opgivne stof. Ekstemporalteksten forsynes med linjetæller og en indledning på dansk. Til oversættelsesdelen kan opgives 5-6 gloser. Referatdelen glosseres ikke, medmindre det drejer sig om nødvendige realkommentarer eller specielle gloser.

Den første tredjedel normalside af ekstemporalteksten oversættes. Resten refereres i hovedpunkter på dansk. Det opgivne tekststykke læses op og anvendes som udgangspunkt for samtale på spansk. Under samtalen gøres der rede for tekstens indhold, som sættes ind i en teksttematisk, kulturel eller historisk sammenhæng.

7.2.6 Under eksaminationen benyttes et rent eksemplar af den tekst, der eksamineres i.

7.3 Bedømmelseskriterier (mundtlig prøve)

7.3.1 Ved bedømmelsen lægges der vægt på

at eksaminanden oversætter nogenlunde præcist til dansk

at eksaminanden kan give et relevant og kortfattet referat, der medtager hovedpunkter, og som viser overblik over teksten

at eksaminanden kan læse op og tale på spansk, således at de enkelte lyd og ord samt grammatiske og betydningsmæssige helheder fremtræder klart. Udtalen skal bedømmes under både oplæsning og samtale

at eksaminanden udtrykker sig flydende og naturligt. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen

at eksaminanden kan fremdrage og analysere væsentlige sider af teksten.

7.3.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

7.4 Den skriftlige prøve

Til den skriftlige prøve gives der 4 timer. Der forelægges en nutidig spansksproget prosatekst på 1½-2 normalsider, evt. suppleret med billedmateriale. Der prøves i oversættelse fra dansk til spansk og i fri skriftlig udtryksfærdighed (tekstforståelse og fri opgave) ved besvarelse af spørgsmål med tilknytning til den udleverede tekst.

7.5 Bedømmelseskriterier (skriftlig prøve)

7.5.1 Bedømmelsen foretages efter følgende kriterier:

Oversættelse: Der lægges vægt på, at eksaminanden behersker elementær morfologi og syntaks samt centralt ordforråd.

Tekstforståelse: Der lægges vægt på, at relevante dele af teksten er forstået, og at eksaminanden kan udnytte teksten som belæg i sin fremtilling. Det bedømmes positivt, at eksaminanden kan gennemføre selvstændige ræsonnementer ud fra teksten.

Den frie opgave: Der lægges vægt på, at eksaminanden kan disponere og fremstille et indhold klart og udtrykke sig på et naturligt og enkelt spansk.

7.5.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

8. Den større skriftlige opgave

8.1 Opgaven skal behandle et emne inden for den spansksprogede kulturkreds, således som dette afspejles i tekster. De anvendte arbejdsmetoder skal ligge inden for fagets rammer.

8.2 Primærlitteraturen af et omfang på mindst 30 normalsider læses på spansk. Citater hentes herfra og skrives på spansk. På titelbladet angives, hvad primærlitteraturen består af. I arbejdet med området, som opgaven udspringer af, kan indgå materiale på dansk eller andre sprog, jf bilag 35, pkt. 4.2.

8.3 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering, som ud over de generelle vurderingskriterier, der er nævnt i bilag 35, baseres på følgende:

at den spanske primærlitteratur og citater på spansk fra denne står centralt i opgaven

at der med udgangspunkt i den spanske primærlitteratur foreligger en analyse, en sammenligning og/eller en vurdering, så besvarelsen hæver sig over det refererende plan.


 


Bilag 32

Gymnasiebekendtgørelsen

TEKNIKFAG

Maj 1999

1. Identitet og formål

Teknikfag har et erhvervsorienterende sigte og giver indblik i det industrialiserede samfunds produktionsmetoder, organiseringsformer og ressourceudnyttelse. Faget giver indsigt i enkelte virksomheders struktur og produktion og de konkrete vilkår, virksomheden arbejder under. Teknikfag er et praktisk og projektorienteret fag med vægt på såvel teoretiske som praktiske færdigheder.

MELLEMNIVEAU (C-niveau)

2. Undervisningsmål

Målet med undervisningen er, at eleverne inden for et kernestof skal

have indsigt i nogle tekniske metoder og deres praktiske anvendelser

kunne udarbejde og anvende enkle tekniske tegninger

have kendskab til design i forbindelse med udformningen af et produkt

kunne planlægge og implementere praktisk projektarbejde samt fremstille et produkt

have kendskab til sikkerhed og risikomomenter ved eksperimentelt arbejde

have gode arbejdsvaner i laboratorium og værksted

have viden om produktionsforhold, sikkerhed og arbejdsgange i virksomheder

have viden om samspillet mellem produktion og miljø

have viden om teknikkens anvendelse og betydning i samfundet

kunne behandle og i simple tilfælde vurdere information om tekniske emner

kunne formidle viden om tekniske emner såvel skriftligt som mundtligt.

3. Undervisningen

3.1 Undervisningen omfatter eksperimentelt og teoretisk arbejde med kernestof, valgfrit stof og et eller flere projekter. Det teoretiske og det eksperimentelle arbejde vægtes lige i undervisningen. Det teoretiske arbejde bygger på den viden, eleverne har opnået fra undervisningen i de naturvidenskabelige fag.

3.1.1 Kernestoffet omfatter:

Materialekendskab og bearbejdning

Råstoffer, mellemprodukter og komponenter som f. eks. kemikalier, metaller, fibre, opløsningsmidler, plast, levende organismer og enzymer.

Teknisk tegning og kommunikation

Herunder brug af elektroniske hjælpemidler.

Design af et materielt produkt

Beskrivelse, analyse og vurdering af designmæssige aspekter ud fra brugs-, produktions- og miljømæssige synsvinkler.

Miljøforhold og energiforbrug

Energiøkonomisk optimering af produktionen. Grænseværdier. Sikkerhedsforhold samt arbejdstilsynets og bedriftssundhedstjenestens funktioner.

Virksomhedskendskab

Kendskab til virksomhedens opbygning samt tilrettelæggelse af produktionen, herunder udarbejdelse af flowdiagrammer.

3.1.2. Valgfrit stof, der omfatter mindst 2 af følgende emner:

sammenføjningsmetoder som f. eks. fastboltning, svejsning, limning og lodning, herunder valg af en velegnet metode

produktion ved hjælp af organismer som f.eks. gæringsteknologi, fremstilling af medikamenter, forædling af mikroorganismer og oprensning af produkter

elektronik, herunder eksempler på digitale og analoge kredse, samt dimensionering af simple elektriske kredsløb

mekanisk, elektronisk eller biologisk styring og regulering

værkstedsarbejde som f. eks. måltagning, afmærkning, bukning, boring og spåntagende bearbejdning.

3.2 Mindst halvdelen af undervisningstiden benyttes til 1-2 praktiske projektarbejder, som skal give eleverne mulighed for at udnytte den teoretiske viden og de praktiske færdigheder, de har opnået gennem arbejdet med faget.

3.3 Til hvert praktisk projekt skal der udarbejdes en projektrapport på maksimalt 25 sider inkl. figurer og tabeller. Hvis der er udarbejdet én projektrapport, skal der derudover udarbejdes 8 rapporter à 3-8 sider (ekskl. bilag). Hvis der er udarbejdet to projektrapporter, skal der derudover udarbejdes 6 rapporter. Rapporterne udarbejdes over praktisk arbejde udført i relation til projektet(-erne). Rapporterne rettes og kommenteres af læreren.

3.4 Eleverne udarbejder enkeltvis eller i mindre grupper på højst 3 deltagere et eller flere produkter med tilknytning til projektet(-erne). Produkterne fremlægges til eksamen.

3.5 Læsepensum udgør 150-200 sider, afhængigt af det anvendte undervisningsmateriale.

4. Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve, der kan have to former (A eller B). Prøveformen vælges af læreren efter drøftelse med holdet. Selvstuderende benytter prøveform B.

4.2 Prøveform A er en udelt prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

4.3 Prøveform B er todelt og indeholder en praktisk prøve efterfulgt af en teoretisk prøve. Til den praktiske prøve gives ikke forberedelsestid, og eksaminationstiden er på ca. 1 time pr. påbegyndt 4 eksaminander. Til den teoretiske prøve gives en forberedelsestid på ca. 20 min. (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 3 eksaminander i timen.

4.4 Hver eksaminand opgiver mindst én projektrapport, som eksaminanden har været med til at udarbejde. Der opgives ca. 125 sider inkl. projektrapporten(-erne), der hver regnes til 25 sider. Resten opgives fra det læste teoretiske stof. Endelig opgives det til opgivelserne hørende eksperimentelle arbejde.

4.5 Eksamensopgivelserne for selvstuderende udgør ca. 200 sider. Eksaminanden skal have praktiske og tekniske erfaringer inden for de behandlede områder.

4.6 Eksaminator har ansvaret for, at eksaminanden, i den udstrækning det er muligt, har adgang til relevant udstyr i forberedelsestiden.

4.7 Prøveform A afvikles således: Den enkelte eksaminand prøves i ét spørgsmål, der skal være så bredt udformet, at eksaminanden har mulighed for selv at disponere spørgsmålet. Spørgsmålet udarbejdes med udgangspunkt i den/de opgivne projektrapport(-er). Det tilknyttede praktiske og eksperimentelle arbejde samt relevant teoretisk stof inddrages i spørgsmålet. Eksamensspørgsmålene skal være forsynet med præciserende underspørgsmål og bilagsmateriale (f.eks. tabeller, figurer, objekter og apparatur). Data, tabeller, figurer, grafer mv. fra eksaminandens rapporter eller projektrapport(-er) kan inddrages i eksaminationen.

4.8 Der udformes normalt så mange spørgsmål til et hold, at det ikke er nødvendigt at lade enslydende spørgsmål gå igen inden for holdet, men for store hold kan det undertiden være nødvendigt at lade enkelte af spørgsmålene optræde 2 gange.

4.9 Prøveform B afvikles således: Den praktiske prøve omfatter simpelt laboratoriekendskab og omgang med apparater, kemikalier mv. Der eksamineres højst 8 eksaminander ad gangen, og eksaminanderne arbejder enkeltvis eller sammen to og to. Indledningsvis udleveres ved lodtrækning en for eksaminanderne ukendt forskrift eller vejledning. Med dette som udgangspunkt gennemfører eksaminanderne den pågældende øvelse, analyse, syntese eller lignende, som for så vidt angår eksaminander, der har deltaget i undervisningen, skal have tilknytning til projektrapporten(-erne) eller til et af de mindre eksperimenter, som er gennemført og rapporteret undervejs. Den teoretiske prøve afvikles efter de samme retningslinier, som er anført for prøveform A.

Der foretages en individuel bedømmelse.

4.10 De opgivne projektrapporter fremsendes i kopi til censor senest samtidig med eksamensspørgsmålene.

4.11 Bedømmelseskriterier

4.11.1 I bedømmelsen indgår, i hvilken grad eksaminanden i relation til eksamensspørgsmålet

ved besvarelsen viser præcision og tilstrækkelig rådighed over fagtermer

viser kendskab til detaljer vedrørende det konkrete produkt, herunder dets design, fremstilling, funktion og anvendelighed

har indsigt i og forståelse for spørgsmålets teoretiske og praktiske problemstillinger

evner at referere, analysere og vurdere de eksperimentelle og praktiske aktiviteters udførelse og resultater

sætter sin viden ind i en større sammenhæng og derigennem perspektiverer stoffet

disponerer sin gennemgang, og viser overblik i forhold til spørgsmålet.

Ved prøveform B lægges der endvidere vægt på, i hvilken grad eksaminanden

udviser praktiske færdigheder

har evne til at samarbejde om planlægning og udførelse af den stillede opgave

kan strukturere sit arbejde.

4.11.2 Så vel ved prøveform A som ved prøveform B gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.


 


Bilag 33 a

Gymnasiebekendtgørelsen

TYSK BEGYNDERSPROG

Maj 1999

1. Identitet og formål

1.1 Tysk er både færdighedsfag, vidensfag og kulturfag. På grund af Tysklands centrale beliggenhed og vigtige politiske og kulturelle rolle i Europa har tysk stor betydning i dansk kultur, uddannelse og videnskab. Tyskkundskaber er endvidere en vigtig kvalifikation i erhvervslivet. På grund af det dansk-tyske naboskab har det tyske sprogområde altid haft en markant indflydelse på dansk sprog, kultur og historie.

1.2 Fagets centrale arbejdsområde er arbejdet med tysksprogede tekster, som formidler væsentlige sider af de tysksprogede landes kultur. For tyskundervisningen er det væsentligt, at sprog og kultur betragtes og behandles som snævert forbundne størrelser.

OBLIGATORISK NIVEAU (C-niveau)

2. Undervisningsmål

Eleverne skal

kunne læse og forstå en ulæst, ubearbejdet moderne tysksproget prosatekst med et enkelt ordforråd og en ukompliceret syntaks

kunne læse og forstå lettere, ubearbejdede nyere tekster fra forskellige genrer, som indgår i læsepensum

beherske de vigtigste sproglige strukturer og have et centralt ordforråd samt et ordforråd, der er relevant for de studerede tekster og emner

kunne forstå talt tysk, som ikke frembyder særlige vanskeligheder, og kunne tale om de studerede tekster og emner på et enkelt tysk

kunne læse op på tysk og kunne tale sproget med god udtale og intonation

kunne udtrykke sig skriftligt på tysk med et centralt ordforråd og vise et elementært kendskab til tysk morfologi og syntaks

kunne benytte ordbøger og andre håndbøger hensigtsmæssigt

have en elementær og afbalanceret viden om de tysksprogede lande, især Forbundsrepublikken Tyskland.

3. Undervisningen

3.1 Læsepensum

3.1.1 Læsepensum omfatter 180-225 normalsider. Det skal repræsentere de litterære hovedgenrer: den episke, den dramatiske og den lyriske, og omfatte forskellige typer sagprosa. I læsepensum skal indgå materiale, som egner sig til en første indføring i nutidige geografiske og almenkulturelle forhold i Forbundsrepublikken Tyskland. Læsepensum skal sammensættes med hovedvægt på centrale tekster, der er egnede til at give eleverne et afbalanceret indtryk af de tysksprogede lande

3.2 Undervisningens indhold

3.2.1 Undervisningen skal så tidligt som muligt i forløbet foregå på grundlag af ubearbejdede tyske tekster, suppleret med audiovisuelle midler som f.eks. lydbånd, billeder, film og video. Hver time, der anvendes til rent audiovisuel undervisning, kan omregnes til 2 normalsider i læsepensum. Dette materiale må udgøre op til 20% af læsepensum.

3.2.2 En del af undervisningstiden skal bruges til at arbejde med fagets skriftlige dimension.

3.2.3 Det skriftlige hjemmearbejde omfatter 5 opgaver à 1-2 sider og 7 opgavebesvarelser à ½-1 side.

Forskellige opgavetyper skal være repræsenteret, herunder opgaver i tilknytning til de læste tekster.

4. Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve, hvortil der gives en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

4.2 Eksamensopgivelserne omfatter 60-75 normalsider, svarende til ca. en tredjedel af læsepensum.

4.3 Eksamensopgivelserne skal bestå af ubearbejdede tekster, fordelt således at læsepensum både inden for skønlitteratur og sagprosa er repræsenteret ved flere forskellige tekster.

De opgivne tekster kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

4.4 For selvstuderende er eksamensopgivelserne ca. 200 normalsider.

4.5 I forberedelsestiden må der ikke benyttes ordbøger. Eksaminator fremlægger i forberedelseslokalet rene eksemplarer af de tekster, der indgår i eksamensopgivelserne. Under eksaminationen benyttes et rent eksemplar af den tekst, der eksamineres i.

4.6 Der prøves i en ekstemporaltekst (prosa) af passende sværhedsgrad på ca. 3/4 normalside og derefter i et stykke fra de opgivne tekster på ca. ½ normalside. Opgiven tekst og ekstemporaltekst trækkes hver for sig.

Prøven i ekstemporaltekst

Først oversætter eksaminanden ca. halvdelen af teksten til dansk. Derefter prøves eksaminandens forståelse af hele teksten i samtaleform på dansk. Eksaminator afgør på forhånd, hvilken halvdel der skal oversættes, og meddeler dette til eksaminanden umiddelbart før forberedelsestiden.

Prøven i opgiven tekst

Stykket fra de opgivne tekster læses op, og med stykket som udgangspunkt føres en samtale på tysk, der prøver eksaminandens sprogfærdighed og forståelse af teksten.

4.7 Bedømmelseskriterier

4.7.1 Følgende momenter indgår i vurderingen

forståelse og oversættelse af ekstemporalteksten

udtale og intonation i oplæsning af den opgivne tekst

kommunikationsfærdighed i forbindelse med oplæg og samtale om teksten

kendskab til teksten

evne til at uddybe teksten og sætte den ind i en større sammenhæng.

4.7.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering

HØJT NIVEAU (B-niveau)

5. Undervisningsmål

Eleverne skal

kunne læse og forstå en ulæst, ubearbejdet moderne tysksproget prosatekst af middel sværhedsgrad

kunne læse og forstå ubearbejdede nyere tekster fra forskellige genrer

kunne forholde sig analyserende og perspektiverende til de tekster, som indgår i læsepensum

have et alment ordforråd samt et ordforråd, der er relevant for de studerede tekster og emner

kunne forstå talt tysk og kunne føre en samtale om de studerede tekster og emner på et flydende, naturligt og nogenlunde korrekt sprog

kunne læse op på tysk og kunne tale sproget med god udtale og intonation

kunne udtrykke sig skriftligt på tysk med et varieret ordforråd og vise et solidt kendskab til tysk morfologi og syntaks

kunne benytte ordbøger og andre håndbøger hensigtsmæssigt

have et nuanceret og afbalanceret kendskab til karakteristiske kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i de tysksprogede lande.

6. Undervisningen

6.1 Læsepensum

6.1.1 Læsepensum omfatter 120-160 normalsider. Det skal repræsentere forskellige litterære genrer og omfatte forskellige typer sagprosa. Teksterne skal fortrinsvis være fra tiden efter 1945. Læsepensum skal sammensættes med hovedvægt på tekster, der er centrale og egnede til at give eleverne et nuanceret og afbalanceret indtryk af de tysksprogede lande og mulighed for at beskæftige sig mere indgående med væsentlige sider af de tysksprogede landes kultur i et historisk og aktuelt perspektiv. Der kan ikke indgå stof læst på obligatorisk niveau.

6.2 Undervisningens indhold

6.2.1 Undervisningen skal foregå på grundlag af ubearbejdede tyske tekster, suppleret med audiovisuelle midler som f.eks. lydbånd, billeder, film og video. Hver time, der anvendes til rent audiovisuel undervisning, kan omregnes til 2 normalsider i læsepensum. Dette materiale må udgøre op til 20% af læsepensum.

6.2.2 Der skal arbejdes systematisk med fagets sproglige dimension, især semantik, syntaks og morfologi.

6.2.3 Der afleveres 8 opgavebesvarelser à 2-3 sider og 15 opgaver à ½-1 side. Forskellige opgavetyper skal være repræsenteret.

7. Eksamen

7.1 Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve

7.2 Den mundtlige prøve

7.2.1 Til den mundtlige prøve gives en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 30 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

7.2.2 Eksamensopgivelserne omfatter 60-80 normalsider, svarende til ca. halvdelen af læsepensum, fordelt på flere tekster, som repræsenterer både forskellige skønlitterære genrer og sagprosatekster af forskellig art.

7.2.3 Eksamensopgivelserne skal bestå af ubearbejdede tekster, fordelt således at læsepensum både inden for skønlitteratur og sagprosa er repræsenteret ved flere forskellige tekster. De opgivne tekster kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

7.2.4 For selvstuderende er eksamensopgivelserne ca. 140 normalsider.

7.2.5 I forberedelsestiden må der ikke benyttes ordbøger. Eksaminator fremlægger i forberedelseslokalet rene eksemplarer af de tekster, der indgår i eksamensopgivelserne. Under eksaminationen benyttes et rent eksemplar af den tekst, der eksamineres i.

7.2.6 Der prøves i en ekstemporaltekst (prosa) af passende sværhedsgrad på ca. 3/4 normalside og derefter i et stykke fra de opgivne tekster på ca. ½ normalside. Opgiven tekst og ekstemporaltekst trækkes hver for sig.

Prøven i ekstemporaltekst

Først oversætter eksaminanden ca. halvdelen af teksten til dansk. Derefter prøves eksaminandens forståelse af hele teksten i samtaleform på dansk. Eksaminator afgør på forhånd, hvilken halvdel der skal oversættes, og meddeler dette til eksaminanden umiddelbart før forberedelsestiden.

Prøven i opgiven tekst

Stykket fra de opgivne tekster læses op, og med stykket som udgangspunkt føres en samtale på tysk, der prøver eksaminandens sprogfærdighed og forståelse af teksten.

7.3 Bedømmelseskriterier (mundtlig prøve)

7.3.1 Følgende momenter indgår i vurderingen

forståelse og oversættelse af ekstemporalteksten

udtale og intonation i oplæsning af den opgivne tekst

kommunikationsfærdighed i forbindelse med oplæg og samtale om teksten

kendskab til teksten

evne til at uddybe teksten og sætte den ind i en større sammenhæng.

7.3.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

7.4 Den skriftlige prøve

Til den skriftlige prøve gives 4 timer. Der forelægges et tysk tekstmateriale (evt. ledsaget af et billedmateriale) og i tilknytning hertil stilles forskelligartede opgaver, herunder en kort oversættelse fra dansk til tysk. Opgaverne prøver eksaminandens sprogfærdighed og tekstforståelse.

7.5 Bedømmelseskriterier (skriftlig prøve)

7.5.1 Følgende momenter indgår i vurderingen:

sproglig korrekthed inden for semantik, syntaks, morfologi og ortografi

sproglig variation i ordvalg og sætningsbygning

sproglig selvstændighed i forhold til tekstforlægget

indholdsmæssig lødighed og fylde

indholdsmæssig disponering i logisk rækkefølge

indholdsmæssig sondring mellem væsentligt og mindre væsentligt.

7.5.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

8. Den større skriftlige opgave

8.1 Opgaven skal behandle et emne inden for den tysksprogede kulturkreds, således som dette afspejles i tekster. Opgavens emne og arbejdsmetode skal ligge inden for fagets rammer.

8.2 Primærlitteraturen og en del af sekundærlitteraturen læses på tysk.

8.3 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering, som - ud over de generelle vurderingskriterier i bilag 35 - baseres på følgende

at den tyske primærtekst og citater fra denne står centralt i besvarelsen.

at eleven formår at analysere, vurdere og perspektivere, så besvarelsen ikke forbliver på det refererende plan.


 


Bilag 33 b

Gymnasiebekendtgørelsen

TYSK FORTSÆTTERSPROG

Maj 1999

1. Identitet og formål

1.1 Tysk er både færdighedsfag, vidensfag og kulturfag. På grund af Tysklands centrale beliggenhed og vigtige politiske og kulturelle rolle i Europa har tysk stor betydning i dansk kultur, uddannelse og videnskab. Tyskkundskaber er endvidere en vigtig kvalifikation i erhvervslivet. På grund af det dansk-tyske naboskab har det tyske sprogområde altid haft en markant indflydelse på dansk sprog, kultur og historie.

1.2 Fagets centrale arbejdsområde er arbejdet med tysksprogede tekster, som formidler væsentlige sider af de tysksprogede landes kultur. For tyskundervisningen er det væsentligt, at sprog og kultur betragtes og behandles som snævert forbundne størrelser.

OBLIGATORISK NIVEAU (B-niveau)

2. Undervisningsmål

Eleverne skal

kunne læse og forstå en ulæst, ubearbejdet moderne tysksproget prosatekst af middel sværhedsgrad

kunne læse og forstå ubearbejdede ældre og nyere tekster fra forskellige genrer

kunne forholde sig analyserende og perspektiverende til de tekster, som indgår i læsepensum

have et alment ordforråd samt et ordforråd, der er relevant for de studerede tekster og emner

kunne forstå talt tysk og kunne føre en samtale om de studerede tekster og emner på et flydende, naturligt og nogenlunde korrekt sprog

kunne læse op på tysk og kunne tale sproget med god udtale og intonation

kunne udtrykke sig skriftligt på tysk med et dækkende og varieret ordforråd og vise et solidt kendskab til tysk morfologi og syntaks

kunne benytte ordbøger og andre håndbøger hensigtsmæssigt

have et nuanceret og afbalanceret kendskab til karakteristiske kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i de tysksprogede lande, især Forbundsrepublikken Tyskland.

3. Undervisningen

3.1 Læsepensum

3.1.1 Læsepensum omfatter 225-325 normalsider. Det skal repræsentere de litterære hovedgenrer: den episke, den dramatiske og den lyriske, og omfatte forskellige typer sagprosa. De litterære tekster skal repræsentere tiden både efter og før 1914, herunder perioden 1770-1850. Hovedvægten skal dog lægges på tiden efter 1914. Læsepensum skal sammensættes med hovedvægt på tekster, der er centrale og egnede til at give eleverne et nuanceret og afbalanceret indtryk af de tysksprogede lande og mulighed for at beskæftige sig mere indgående med væsentlige sider af de tysksprogede landes kultur i et historisk og aktuelt perspektiv.

3.2 Undervisningens indhold

3.2.1 Undervisningen skal tilrettelægges, så den ligger i naturlig forlængelse af arbejdet på tidligere trin.

3.2.2 Undervisningen skal foregå på grundlag af ubearbejdede tyske tekster, suppleret med audiovisuelle midler som f.eks. lydbånd, billeder, film og video. Hver time, der anvendes til rent audiovisuel undervisning, kan omregnes til 2 normalsider i pensum. Dette materiale må udgøre op til 20% af læsepensum.

3.2.3 En væsentlig del af undervisningstiden skal bruges til at arbejde med fagets skriftlige dimension.

3.2.4 Det skriftlige hjemmearbejde omfatter 11 opgavebesvarelser à 1-3 sider og 9 opgaver à ½ -1 side. Forskellige opgavetyper skal være repræsenteret, herunder opgaver i tilknytning til de læste tekster.

4. Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve, hvortil der gives en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminand i timen.

4.2 Eksamensopgivelserne omfatter 75-110 normalsider, svarende til ca. en tredjedel af læsepensum. De opgivne tekster kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

4.3 For selvstuderende er eksamensopgivelserne ca. 275 normalsider.

4.4 I forberedelsestiden må der ikke benyttes ordbøger. Eksaminator fremlægger i forberedelseslokalet rene eksemplarer af de tekster, der indgår i eksamensopgivelserne. Under eksaminationen benyttes et rent eksemplar af den tekst, der eksamineres i.

4.5 Der prøves i en ekstemporaltekst (prosa) af passende sværhedsgrad på ca. ½ normalside og derefter i et stykke fra de opgivne tekster på ca. ½ normalside. Opgiven tekst og ekstemporaltekst trækkes hver for sig. Ekstemporalteksten oversættes til dansk. Stykket fra de opgivne tekster læses op, og med stykket som udgangspunkt føres en samtale på tysk, der prøver eksaminandens sprogfærdighed og forståelse af teksten.

4.6 Bedømmelseskriterier

4.6.1 Følgende momenter indgår i vurderingen:

forståelse og oversættelse af ekstemporalteksten

udtale og intonation i oplæsning af den opgivne tekst

kommunikationsfærdighed i forbindelse med oplæg og samtale om teksten

kendskab til teksten

evne til at uddybe teksten og sætte den ind i en større sammenhæng.

4.6.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

HØJT NIVEAU (A-niveau)

5. Undervisningsmål

Eleverne skal

kunne læse og forstå en ulæst, ubearbejdet moderne tysksproget prosatekst

kunne læse og forstå ubearbejdede ældre og nyere tekster fra forskellige genrer

kunne forholde sig analyserende og perspektiverende til de tekster, som indgår i læsepensum

have et omfattende alment ordforråd samt et ordforråd, der er relevant for de studerede tekster og emner

kunne forstå talt tysk og kunne føre en samtale om de studerede tekster og emner på et flydende, nuanceret og sammenhængende sprog

kunne læse op på tysk og kunne tale sproget med korrekt udtale og intonation

kunne udtrykke sig skriftligt på tysk med et nuanceret ordforråd og vise et sikkert kendskab til tysk morfologi og syntaks

kunne benytte ordbøger og andre håndbøger hensigtsmæssigt

have et grundigt og afbalanceret kendskab til karakteristiske kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i de tysksprogede lande og kunne forstå væsentlige kulturelle og historiske sammenhænge.

6. Undervisningen

6.1 Læsepensum

6.1.1 Læsepensum omfatter 150-200 normalsider. Det skal repræsentere forskellige litterære genrer og omfatte forskellige typer sagprosa. De litterære tekster skal fyldigt repræsentere perioder både før og efter 1914. Læsepensum skal sammensættes med hovedvægt på tekster, der er centrale og egnede til at give eleverne et nuanceret og afbalanceret indtryk af de tysksprogede lande og mulighed for at beskæftige sig mere indgående med væsentlige sider af de tysksprogede landes kultur i et historisk og aktuelt perspektiv. Der kan ikke indgå stof læst på obligatorisk niveau.

6.2 Undervisningens indhold

6.2.1 Undervisningen skal foregå på grundlag af ubearbejdede tyske tekster, som kan suppleres med audiovisuelle midler som f.eks. lydbånd, billeder, film og video. Hver time, der anvendes til rent audiovisuel undervisning, kan omregnes til 2 normalsider i pensum. Dette materiale må udgøre op til 10% af læsepensum.

6.2.2 Der skal arbejdes systematisk med fagets sproglige dimension, især semantik, syntaks og morfologi.

6.2.3 Der afleveres 8 opgaver à 3-5 sider og 15 opgavebesvarelser à ½ -1 side. Forskellige opgavetyper skal være repræsenteret.

7. Eksamen

7.1 Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve

7.2 Den mundtlige prøve

7.2.1 Til den mundtlige prøve gives en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 30 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

7.2.2 Eksamensopgivelserne omfatter 75-100 normalsider, svarende til ca. halvdelen af læsepensum. De opgivne tekster kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

7.2.3 For selvstuderende er eksamensopgivelserne ca. 175 normalsider.

7.2.4 I forberedelsestiden må der ikke benyttes ordbøger. Eksaminator fremlægger i forberedelseslokalet rene eksemplarer af de tekster, der indgår i eksamensopgivelserne. Under eksaminationen benyttes et rent eksemplar af den tekst, der eksamineres i.

7.2.5 Der prøves i en ekstemporaltekst (prosa) af passende sværhedsgrad på ca. ½ normalside og derefter i et stykke fra de opgivne tekster på ca. ½ normalside. Opgiven tekst og ekstemporaltekst trækkes hver for sig. Ekstemporalteksten oversættes til dansk. Stykket fra de opgivne tekster læses op, og med stykket som udgangspunkt føres en samtale på tysk, der prøver eksaminandens sprogfærdighed og forståelse af teksten.

7.3 Bedømmelseskriterier (mundtlig prøve)

7.3.1 Følgende momenter indgår i vurderingen:

forståelse og oversættelse af ekstemporalteksten

udtale og intonation i oplæsning af den opgivne tekst

kommunikationsfærdighed i forbindelse med oplæg og samtale om teksten

kendskab til teksten

evne til at uddybe teksten og sætte den ind i en større sammenhæng.

7.3.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

7.4 Den skriftlige prøve

Til den skriftlige prøve gives 5 timer. Der forelægges et tysk tekstmateriale (evt. ledsaget af et billedmateriale) og i tilknytning hertil stilles forskelligartede opgaver, herunder en kort oversættelse fra dansk til tysk. Opgaverne prøver eksaminandens sprogfærdighed og tekstforståelse.

7.5 Bedømmelseskriterier (skriftlig prøve)

7.5.1 Følgende momenter indgår i vurderingen:

sproglig korrekthed inden for semantik, syntaks, morfologi og ortografi

sproglig variation i ordvalg og sætningsbygning

sproglig selvstændighed i forhold til tekstforlægget

indholdsmæssig lødighed og fylde

indholdsmæssig disponering i logisk rækkefølge

indholdsmæssig sondring mellem væsentligt og mindre væsentligt.

7.5.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

8. Den større skriftlige opgave

8.1 Opgaven skal behandle et emne inden for den tysksprogede kulturkreds, således som dette afspejles i tekster. Opgavens emne og arbejdsmetode skal ligge inden for fagets rammer.

8.2 Primærlitteraturen og en del af sekundærlitteraturen læses på tysk.

8.3 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering, som - ud over de generelle vurderingskriterier i bilag 35 - baseres på følgende

at den tyske primærtekst og citater fra denne står centralt i opgaven

at eleven formår at analysere, vurdere og perspektivere, så opgaven ikke forbliver på det refererende plan.


 


Bilag 34

Gymnasiebekendtgørelsen

UDDANNELSES- OG ERHVERVSVEJLEDNING

Maj 1999

1. Identitet og formål

1.1 I et moderne internationalt samfund udgør arbejdsmarkedets kvalifikationsbehov en kompleks helhed, som udvikler sig med stor hastighed. Uddannelsessystemet afspejler disse vilkår, og strukturer, procedurer og regelsæt ændres dynamisk. Uddannelses- og erhvervsvejledningen spiller en afgørende rolle som formidler af disse forhold, således at det enkelte individ på baggrund af egne værdier og mål kan træffe kvalificerede valg af fortsat uddannelse/erhverv.

1.2 I et differentieret uddannelsessystem med mange handle- og valgmuligheder for den enkelte er uddannelses- og erhvervsvejledningen en proces, der skal sikre, at elevens overgang til gymnasiet, gennemførelse af selve gymnasieforløbet og senere overgange til fortsat uddannelse/erhverv foregår optimalt, og studievejledningen indgår derfor i et effektivt netværk med gymnasiets kontaktflader, bl.a. afleverende skoler, andre ungdomsuddannelser, efterfølgende uddannelser og erhvervslivet. I kraft af dette samarbejde bidrager gymnasiets uddannelses- og erhvervsvejledning til, at den samlede vejledningsindsats, som den enkelte elev møder i hele sit samlede uddannelsesforløb, fremstår som en sammenhængende helhed.

1.3 Uddannelses- og erhvervsvejledningen foregår inden for rammerne af generelle vejledningsetiske principper.

2. Mål for vejledningen

2.1 Det er mål for uddannelses- og erhvervsvejledningen

at fremme elevernes motivation for og styrke deres evne til at forstå og arbejde med faktorer, der har betydning for den optimale gennemførelse af gymnasieuddannelsen og videreuddannelse

at udvikle elevernes evne til at træffe velinformerede og selvstændige valg af fag, uddannelse og erhverv

at bibringe eleverne kundskaber og færdigheder, der kan danne et solidt grundlag for at træffe valg og gennemføre uddannelse, herunder kendskab til brug af relevante materialer, metoder og procedurer i forbindelse med fortsat uddannelse og karriere. Den internationale dimension inddrages.

2.2 Uddannelses- og erhvervsvejledningen bidrager til, at den samlede vejledningsindsats, som eleverne møder i deres uddannelsesforløb, fremtræder som en sammenhængende helhed, hvorved bl.a. elevernes overgang til gymnasiet og udslusning fra gymnasiet kan foregå optimalt.

3. Vejledningen

3.1 Uddannelses- og erhvervsvejledningen gives som kollektiv og individuel vejledning, som gensidigt støtter hinanden.

3.2 Igennem den kollektive vejledning skal eleverne opnå kendskab til

forhold af betydning for overgangen til gymnasiet

generelle studiemetoder, hensigtsmæssige arbejdsvaner og samarbejdsformer

valgmuligheder og deres evt. konsekvenser for videre uddannelse

uddannelsessystemets opbygning, adgangskrav, kvalificerings- og suppleringsmuligheder samt økonomiske og sociale forhold i forbindelse med uddannelse

de sider af arbejdsmarkedet, der har betydning for valg af uddannelse og erhverv

opstilling af en individuel handleplan vedrørende uddannelse og erhverv

vejledningssystemet.

Den kollektive vejledning gennemføres efter en års-/halvårsplan og har et samlet omfang af ca. 15 timer i løbet af gymnasieforløbet.

Dele af den kollektive vejledning kan tilrettelægges som gruppevejledning.

3.3 Den individuelle vejledning omfatter

vejledning vedrørende studiemæssige, økonomiske, sociale og personlige forhold i relation til uddannelsessituationen

vejledning vedrørende valg af uddannelse og erhverv

tilbud til alle elever om en introduktionssamtale og en udslusningssamtale i forbindelse med henholdsvis start og afslutning på gymnasieforløbet

vejledning af elever, der afbryder uddannelsen.

Den individuelle vejledning gives i den faste træffetid eller efter aftale. Den individuelle vejledning kommer i stand på initiativ af eleven eller studievejlederen, evt. på foranledning af rektor eller elevens lærere.

Dele af den individuelle vejledning kan tilrettelægges som gruppevejledning.

3.4 Ansøgere til enkeltfagsforløb tilbydes uddannelses- og erhvervsvejledning, inkl. vejledning i planlægning af et individuelt uddannelsesforløb, herunder valg af fag. Vejledningen gives i forbindelse med optagelsen og ved valg af nye fag. Studievejlederen indstiller til rektor om optagelse af ansøgeren og indplacering på niveau.

3.5 Der tilbydes vejledning til

elever med ikke-dansk eller kun delvis dansk skolebaggrund

elever med handicap, der har særlige undervisnings- eller støttebehov

andre elever, der har særlige undervisnings- eller støttebehov.

Vejledningen kan omfatte henvisning til anden undervisning og samarbejde med andre institutioner og forvaltninger.

3.6 Der gives vejledning til selvstuderende om

gymnasiets opbygning og indhold

muligheder for kombination af selvstudium og undervisning

pensum- og eksamenskrav, herunder eventuelle laboratoriekurser

den større skriftlige opgave.

4. Generelt

4.1 Studievejlederne har ud over den kollektive vejledning og den individuelle vejledning i fællesskab endvidere følgende opgaver:

fremskaffelse, ajourføring og forvaltning af materialer om uddannelse og erhverv

medvirken ved arrangementer af uddannelses- og erhvervsvejledende karakter, som skolen er involveret i

udadvendt virksomhed, herunder kontakt til arbejdsmarkedet, samarbejde med vejledere fra andre institutioner og deltagelse i regionalt vejledersamarbejde.

4.2 Ved hver gymnasieskole udpeger rektor efter internt opslag en eller flere studievejledere, der normalt hver varetager hvervet i et omfang svarende til mellem en tredjedel og halvdelen af deres tjenestetid. Studievejlederne udpeges blandt de fastansatte lærere.

Studievejlederne skal godkendes af Undervisningsministeriet.

Udpegning, godkendelse og uddannelse af studievejledere sker efter Undervisningsministeriets nærmere bestemmelse.

5. Administration af vejledningen

Rektor har ansvaret for

at der holdes regelmæssige møder mellem skolens ledelse og studievejlederne

at der i samarbejde med studievejlederne udarbejdes og meddeles en års-/halvårsplan for uddannelses- og erhvervsvejledningen

at studievejledernes faste træffetider placeres og fordeles hensigtsmæssigt og har et passende omfang

at timerne til den kollektive vejledning placeres og fordeles hensigtsmæssigt

at elever, der afbryder uddannelsen, henvises til en samtale med studievejlederne

at der fastsættes hensigtsmæssige procedurer, så eleverne får mulighed for at deltage i uddannelsesorienterende arrangementer på videregående uddannelser o.lign.


 


Bilag 35

Gymnasiebekendtgørelsen

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE

Maj 1999

1.1 I 3. gymnasieklasse skal hver elev besvare en større skriftlig opgave i et af fagene dansk eller historie eller i et af elevens valgfag på højt niveau, jf. § 2, stk. 8.

1.2 Selvstuderende kan besvare en større skriftlig opgave i et fag, jf. pkt. 1.1, som den selvstuderende har aflagt prøve i eller indstiller sig til prøve i ved førstkommende eksamenstermin.

1.3 Besvarelsen af den større skriftlige opgave udarbejdes i løbet af en uge i perioden 1. november til 1. marts.

2.1 Den enkelte elev vælger selv det fag, som opgaven skrives i.

2.2 Elevens faglærer er vejleder på opgaven. For selvstuderende og for enkeltfagsstuderende, der har afsluttet faget, udpeger rektor en vejleder.

2.3 I samråd med vejlederen skal eleven vælge område for opgaven. Området skal afgrænses på en sådan måde, at der kan udformes en titel, som sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra opgaver, herunder dansk- og historieopgaven, som tidligere er blevet afleveret og rettet. Eleven skal senest 6 uger inden opgaveugens start aflevere en blanket med navn og klasse samt det valgte fag og område.

2.4 Eleven tilbydes vejledning med henblik på, at vejleder og elev i fællesskab kan indkredse emnet inden for området.

2.5 Opgavetitlen formuleres af elevens vejleder. Den skal rumme fagspecifikke krav og skal normalt formuleres, så væsentlige dele af besvarelsen ligger uden for elevens pensum i det pågældende fag. Der er dog intet til hinder for, at besvarelsen ligger i forlængelse af og har forbindelse med pensum.

Opgaven må ikke besvares inden for et værk eller emne, der ved opgaveugens start er blevet gennemgået i den enkelte elevs undervisning i det pågældende gymnasieforløb. Opgavetitlen skal have en sådan form, at eleven ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse, men samtidig være udformet sådan, at der tages hensyn til de tanker, eleven har gjort sig om opgaven i vejledningsperioden. Opgavetitlen skal være konkret, afgrænset og i præcise formuleringer angive, hvad der kræves af eleven, og den skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med eleven under vejledningen. Elever, der har valgt samme område, skal have forskellige opgavetitler.

3.1 Ved opgaveugens start udleveres til hver enkelt elev den under pkt. 2.3 nævnte blanket påført opgavetitlen og klokkeslæt for udleveringen.

3.2 I opgaveugen skal eleven have mulighed for at komme i forbindelse med faglæreren for at få besvaret enkelte konkrete spørgsmål med henblik på forståelsen af opgavetitlen.

3.3 I opgaveugen skal skolens lokaler, bibliotek og øvrige undervisningsudstyr være til rådighed for eleverne. Fysik-, kemi- og biologilokaler skal i passende omfang være til rådighed for elever, der skriver opgave i et af de pågældende fag, og en faglærer skal være til stede, når faglokalet anvendes.

4.1 Besvarelsen udarbejdes på dansk. Benyttet litteratur kan være på de nordiske sprog, engelsk, tysk eller fransk, jf. dog pkt. 4.2.

4.2 Ved besvarelser i dansk eller fremmedsprog skal primærlitteraturen være henholdsvis på dansk og på det fremmede sprog, og citaterne fra den fremmedsprogede primærlitteratur skal være anført på det fremmede sprog, jf. dog fagbilagene for de enkelte fag.

4.3 Den egentlige tekst i den færdige besvarelse må maksimalt have et omfang svarende til 15 sider maskinskrevne A4-sider med l 1/2 linjeafstand. Indholdsfortegnelse, noter, litteraturlister, grafer, tabeller samt eventuelle illustrationer og tekstbilag tæller ikke med i beregningen af sideantallet, selv om de er placeret i teksten. En overskridelse af de 15 sider indgår i bedømmelsen, jf. pkt. 5.1.

4.4 Hvis der er benyttet materiale fra elektroniske medier, skal materialet foreligge på bånd, diskette eller papir. Materialet skal kunne rekvireres fra eleven.

4.5 Besvarelsen skal afleveres senest 7 døgn efter opgaveugens start i to underskrevne eksemplarer, der betegnes henholdsvis »Original« og »Kopi«.

4.6 Rektor kan tillade, at studenterkursister, selvstuderende og enkeltfagskursister, som dokumenterer, at de er fuldtidsbeskæftigede, besvarer opgaven over en periode på 10 døgn.

5.1 Bedømmelsen af opgavebesvarelsen er en faglig helhedsvurdering. Der lægges ved bedømmelse altid vægt på nedenstående generelle forhold, det bedømmes om:

den stillede opgave er besvaret ud fra de formulerede krav

der er benyttet et relevant baggrundsstof for besvarelsen

stoffet er behandlet tilstrækkeligt dybtgående

det anvendte materiale er inddraget i rimeligt omfang

der er præcise henvisninger og fyldestgørende dokumentation

alle kilder er oplyst

noter og litteraturliste er i orden

stoffet er formidlet på tilfredsstillende måde

der er sammenhæng i besvarelsen, og det er klart, hvad formålet er med det skrevne

fremstillingen er overskueligt disponeret og den sproglige udformning er klar, præcis og ensartet igennem hele opgaven

opgavebesvarelsen holder sig inden for det maksimale antal sider

Der henvises endvidere til § 50 i Studenter-og hf-eksamensbekendtgørelsen samt til de specifikke krav i fagbilagene.


 


Bilag 36

Gymnasiebekendtgørelsen

EVALUERING OG MEDDELELSER TIL HJEMMENE

Maj 1999

Evalueringskriterier

1. Evalueringen af eleverne sker ud fra de mål, der er opstillet for undervisningen i faget, og de bedømmelseskriterier, der er opstillet ved eksamen, jf. fagbilagene for de enkelte fag.

Løbende evaluering

2.1 Formålet med den løbende evaluering er at give elever og lærer et erfaringsgrundlag, der kan benyttes i den videre tilrettelæggelse af undervisningen. Den enkelte lærer får herigennem mulighed for at justere undervisningens progression og niveau i relation til elevernes faglige formåen. Evalueringen skal desuden danne grundlag for en detaljeret vejledning af den enkelte elev med hensyn til både den faglige udvikling og arbejdsmetoder. Evalueringsformen fastlægges af elever og lærer i fællesskab og tilpasses undervisningens form og indhold.

2.2 Læreren følger udviklingen i såvel den enkelte elevs som hele holdets udbytte af undervisningen. Med passende mellemrum drøftes dette kollektivt og individuelt med eleverne. Hele undervisningsforløb evalueres jævnligt, f. eks. ved tests, særlige opgaver/rapporter eller samtaler.

2.3 I forbindelse med arbejdet med skriftlige discipliner giver læreren en vurdering af elevens arbejde i form af en karakter og/eller skriftlige eller mundtlige kommentarer. Samtidig vejledes eleven med hensyn til arbejdsmetoder og faglige detaljer, således at eleven fortsat kan forbedre sit skriftlige arbejde.

Standpunktskarakterer og årskarakterer

3.1 Der gives standpunktskarakterer i de fag, hvori der til studentereksamen gives årskarakterer. Standpunktskaraktererne skal gives to gange i løbet af skoleåret, og for fag, der fortsætter i et følgende skoleår, tillige ved skoleårets afslutning (ikke-medtællende årskarakter). Rektor fastsætter tidspunkterne for afgivelse af standpunktskarakterer. Disse karakterer kan ledsages af et i ord affattet vidnesbyrd om elevens anlæg for og arbejde i faget. Hvis en karakter er under 6, skal den ledsages af et vidnesbyrd, og tilsvarende gælder, hvis en karakter er to eller flere karakterpoint lavere end den senest forudgående bedømmelse.

3.2 Inden karaktergivningen kan faglæreren bedømme den enkelte elevs faglige standpunkt ved hjælp af f. eks. en særlig test/opgave eller en faglig samtale.

Terminsprøver og årsprøver

4.1 Rektor fastsætter ordning og omfang af mundtlige årsprøver efter 1.g og 2.g eller eventuelt andet arbejde for klasserne i tiden efter, at den planlagte undervisning er ophørt, og indtil sommerferien. Højst to mundtlige årsprøver kan erstattes af andre evalueringsformer, f. eks. på grundlag af specielt tilrettelagte undervisningsforløb, udadrettede aktiviteter eller lignende.

4.2 I forbindelse med afgivelse af standpunktskarakterer, såvel i skoleårets løb som ved dets afslutning, og umiddelbart før den endelige fastsættelse af medtællende årskarakterer i de fag, der afsluttes, drøftes elevernes standpunkt på et lærerforsamlingsmøde med henblik på rådgivning af den enkelte elev.

Meddelelser til hjemmene

5.1 Rektor giver meddelelse til hjemmet, hvis den løbende evaluering giver anledning til bekymring for en elevs standpunkt, således at skole og hjem i et samarbejde kan søge elevens problemer løst. Kontakten mellem skolen og hjemmene varetages endvidere ved afholdelse af forældremøder og ved skriftlig meddelelse af standpunktskarakterer, årskarakterer, eventuelle vidnesbyrd og lærerforsamlingens eventuelle råd.

5.2 Forældremøderne afholdes med deltagelse af lærere og elever mindst en gang om året. Ved disse møder orienteres forældrene om resultaterne af den løbende evaluering.

5.3 For en elev, der ikke er undergivet forældremyndighed, gives meddelelserne til eleven, og forældrene deltager kun i forældremøder på elevens foranledning.


 


Bilag 37

Gymnasiebekendtgørelsen

TEMADAGE, FÆLLESTIMER OG STUDIEKREDSE, PRAKTIK OG EKSKURSIONER M.V.

Maj 1999

Temadage, fællestimer og studiekredse

1.1 Ved temadage forstås undervisning, der tilrettelægges som tværfaglige eller emneorienterede aktiviteter og/eller undervisning gennemført med andre arbejdsformer end den daglige undervisning.

1.2 Temadage kan anvendes til aktiviteter på tværs af årgange, linjer, klasser og hold og skal være grundigt tilrettelagt i et samarbejde mellem lærere og elever.

1.3 Temadage afholdes inden for rammerne af et fælles emne, som skal have en sådan karakter, at der kan arbejdes fagligt og pædagogisk relevant på et gymnasialt niveau.

2. Som led i undervisningen afholdes 6-8 fællesarrangementer i løbet af skoleåret for varierende grupper af elever. Fællesarrangementer omfatter mere end ét hold eller én klasse, og de arrangeres under friere former, end det er muligt inden for den pensumorienterede undervisning.

3. Studiekredse er frivillig, supplerende undervisning, der kan tilbydes grupper af elever på tværs af årgange linjer, klasser og hold. Studiekredse må ikke oprettes om emner, der indgår i det sædvanlige pensum.

Ekskursioner og praktik

4.1 Ekskursioner er undervisning, der foregår uden for skolens område i ind- eller udland. Ekskursioner kan indgå i alle fag.

4.2 Ekskursioner planlægges for hele hold, og der kan kun rejses i de(t) skoleår, hvor holdet undervises i de(t) pågældende fag.

4.3 Alle elever skal normalt have mulighed for at deltage i en ekskursion af mindst 3 dages varighed.

4.4 Rektor sikrer alternativ undervisning til elever, der ikke deltager i en ekskursion, der er frivillig.

4.5 Ekskursioner skal altid indgå såvel i læsepensum og i fag, der afsluttes med prøve, tillige i eksamensopgivelserne. Det skal af pensumindberetningerne fremgå, hvorledes ekskursioner indgår i læsepensum og eksamensopgivelser for de(t) pågældende fag.

5.1 Ved praktik forstås ophold på en virksomhed, en institution eller lignende for én eller flere elever, som under opholdet deltager i virksomhedens eller institutionens arbejde.

5.2 Praktik er ikke obligatorisk i noget fag, men kan indgå i et undervisningsforløb i alle fag, i forbindelse med den større skriftlige opgave eller i forbindelse med uddannelses- og erhvervsvejledningen. Gennem en grundig forberedelse og efterbehandling opnås der et samspil mellem teori og praksis. Praktikkens form og indhold skal sikre, at eleverne optræder i andre end de sædvanlige elevroller, og at de udfører meningsfulde og så vidt muligt realistiske opgaver af praktisk art.

6.1 Flerdagesekskursioner og praktikophold skal finde sted inden for samme tidsperiode i året for alle skolens elever. Rektor kan, hvor det er fagligt begrundet, fravige denne regel.

6.2 Alle ekskursioner og praktikophold skal godkendes af rektor på baggrund af et udførligt fagligt program. Det er en betingelse for godkendelse, at aktiviteten kan indgå i opfyldelsen af de faglige krav, og at arbejdsbyrden under ekskursionen fuldt ud modsvarer den aflyste undervisning på skolen.


 


Bilag 38

Gymnasiebekendtgørelsen

AFVIGELSER FRA BILAG 1 - 37 FOR STUDENTERKURSUSFORLØBET

Maj 1999

1.1 I fag, hvor timer fra obligatorisk niveau inddrages i undervisningen på mellemniveau eller på højt niveau, jf. § 24, stk. 4-6, udgør læsepensum, herunder antal opgaver, rapporter o.l., pensum fra obligatorisk niveau og mellemniveau henholdsvis højt niveau tilsammen. Der aflægges eksamen efter reglerne for det højeste niveau, og eksamenspensum udvælges fra hele det læste pensum, jf. dog pkt 2.6.

2.1 I dansk, jf. bilag 4, reduceres den tidsmæssige vægtning af det skriftlige basiskursus til ca. 2/3 af det anførte. I løbet af I og II kursusklasse afleveres skriftlige opgaver i dansk af varieret størrelse, således at man når en samlet mængde, der svarer til omfanget af 17 studentereksamensopgaver. Heri indgår i I kursusklasse danskopgaven, der svarer til 3 opgaver.

2.2 I fysik på obligatorisk niveau, jf. bilag 14, fastsættes omfanget af det eksperimentelle arbejde til ca. 26 timer. Antallet af længerevarende eksperimenter fastsættes til 1, antal rapporter til 9 og antal opgavesæt til 16.

2.3 Historieopgaven, jf. bilag 17, placeres tidsmæssigt efter danskopgaven og inden den større skriftlige opgave.

2.4 For idræt på mellemniveau, jf. bilag 18, hovedområde I gælder, at kursisterne undervises i én individuel idræt, én holdidræt og ét idrætsligt emne. Kravet om undervisning i mindst 9 timer som forudsætning for, at sådan undervisning kan indgå i eksamensopgivelserne, bortfalder.

2.5 Ved sammenlægning af undervisningen i biologi på obligatorisk niveau og på mellemniveau, jf. bilag 3, eller i kemi på obligatorisk niveau og på mellemniveau, jf. bilag 21, fastsættes antallet af timer til eksperimentelt arbejde til 26 - 30.

2.6 Ved sammenlægning af undervisningen i matematik på det 2-årige forløb til B-niveau og det 1-årige forløb til A-niveau, jf. bilag 23, udvælges eksamenspensum med hovedvægten lagt på pensum fra det 1-årige forløb til A-niveau, og således at et eller flere af aspekterne inddrages. Afhængigt af det valgte stof og undervisningsmaterialets art opgives 170-240 sider.

2.7 I naturfag, jf. bilag 25, afleveres 20 opgavesæt/rapporter.

2.8 I samfundsfag på højt niveau, jf. bilag 30, afleveres et antal opgaver svarende til 14 studentereksamensopgaver fordelt på I og II kursusklasse samt et elevprodukt svarende til én studentereksamensopgave.

3. Reglerne om meddelelser til hjemmet, herunder forældremøder, jf. bilag 36, finder ikke anvendelse.


 


Bilag 39

Gymnasiebekendtgørelsen

LABORATORIEKURSER FOR SELVSTUDERENDE

Maj 1999

Generelt om laboratoriekurser

1. Amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg kommuner foranlediger i fællesskab, at der afholdes laboratoriekurser i de i § 29, stk. 2, nævnte fag efter reglerne i dette bilag.

Afvikling

2.1 Laboratoriekurserne skal finde sted ultimo marts/april måned og normalt afholdes såvel øst som vest for Storebælt. Laboratoriekurserne foregår normalt på et kursus til højere forberedelseseksamen eller en gymnasieskole.

2.2 Der skal sikres kursusplads til alle, der har tilmeldt sig, jf. pkt 3.1.

2.3 De kurser/skoler, der afholder laboratoriekurser, udsender tilmeldingsskemaer til alle gymnasieskoler og studenterkurser inden den 1. december sammen med meddelelse om tid og sted for laboratoriekursernes afholdelse.

Tilmelding

3.1 Tilmelding til laboratoriekurserne sker gennem den skole eller det kursus, hvor tilmelding til eksamen i det pågældende fag finder sted. Kurserne sender tilmeldingerne til det kursus/den skole, der afholder laboratoriekursus, inden den 20. februar, dog senest 20. marts for elever/kursister, der er overført til særlige vilkår eller bortvist fra studentereksamensforløbet.

3.2 Det kursus/den skole, der afholder laboratoriekursus, udsender kursusmateriale til deltagerne før kursets start.

Deltagerforudsætninger

4.1 Det er en forudsætning for at deltage i laboratoriekursus i et fag på et bestemt niveau, at undervisningen på de underliggende niveauer i faget er gennemført, eller at laboratoriekurserne svarende til disse niveauer er gennemført.

4.2 Laboratoriekurser i samme fag på forskellige niveauer tilrettelægges, således at de studerende kan følge alle niveauer successivt inden for samme termin.

4.3 Laboratoriekurset i biologi på højt niveau omfatter begge de to kurser, der er nævnt i punkterne 9 og 10. Laboratoriekurset i kemi på højt niveau omfatter begge de to kurser, der er nævnt i punkterne 16 og 17.

Afviklingen af laboratoriekursus

5.1 Den studerende skal følge kursus i fuldt omfang. Det afvikles inden for 5 dage med i alt 15 timer i de enkelte fag på de enkelte niveauer. Dertil kommer tilhørende journal- og rapportarbejde.

5.2 Rapporterne rettes, kommenteres og godkendes af kursets lærer(e). I kursusperioden afsættes tid til vejledning i rapportskrivning og gennemgang af de første rapporter.

Kursusbevis

6.1 Det kursus/den skole, der afholder laboratoriekursus, udsteder et kursusbevis til studerende, der har gennemført kurset og fået alle rapporter godkendt. Den studerende afleverer kursusbeviset til den skole/det kursus, hvor prøven finder sted.

6.2 Blanket til kursusbevis udfærdiges af Undervisningsministeriet.

Pensum og rapporter

7. Det på kursus gennemarbejdede pensum opgives til eksamen, og de godkendte rapporter medbringes til eksamen.

Bestemmelser for de enkelte fag

BIOLOGI

8.1 I biologi på obligatorisk niveau tilrettelægges kurset, således at der udføres eksperimentelt arbejde, som indfører de studerende i følgende områder:

generelle forhold vedrørende laboratoriearbejde

elementære laboratoriefærdigheder og laboratoriesikkerhed

biologiske undersøgelsesmetoder og teknikker, herunder mikroskopteknik

anvendelse af kontrollerede eksperimenter

analyse og vurdering af indsamlede biologiske data

formidling af eksperimentelt arbejde, herunder udarbejdelse af rapporter.

8.2 Følgende stofområder indgår i kurset:

menneskets biologi, herunder fysiologi/sundhed samt sexologi/forplantning

økologi/miljølære.

8.3 Den studerende udarbejder 8-10 rapporter.

9.1 På laboratoriekurset i biologi på mellemniveau tilstræbes det, at de studerende opnår en bred indsigt i fagets arbejdsmetoder. Herunder opøves de studerende i at vurdere mulige risikomomenter og foretage de fornødne sikkerhedsforanstaltninger ved omgang med apparatur, kemikalier og biologiske materialer. Endelig lærer den studerende at formidle eksperimentelt arbejde, herunder udarbejdelse af rapporter.

9.2 Følgende stofområder indgår i kurset:

økologi

genetik

fysiologi

biokemi.

9.3 Den studerende udarbejder 8-10 rapporter.

10.1 På laboratoriekurset i biologi på højt niveau tilstræbes det, at de studerende opnår færdighed i eksperimentelt arbejde og i præcise beskrivelser og analyser af biologiske systemer. De studerende opøves i at vurdere mulige risikomomenter og foretage de fornødne sikkerhedsforanstaltninger ved omgang med apparatur, kemikalier og biologiske materialer. Endelig lærer den studerende at formidle eksperimentelt arbejde, herunder udarbejdelse af rapporter.

10.2 Følgende stofområder indgår i kurset:

biokemi og biofysik

mikrobiologi.

Endvidere kan det eksperimentelle arbejde fordeles på følgende stofområder:

økologi

genetik og evolutionslære

fysiologi.

10.3 Den studerende udarbejder 8-10 rapporter.

FYSIK

11.1 I fysik på obligatorisk niveau, matematisk linje, tilrettelægges kurset, så den studerende indøver laboratoriefærdigheder og opnår kendskab til risikomomenter og sikkerhedsforhold i forbindelse med eksperimentelt arbejde.

11.2 De områder af fysikken, der behandles eksperimentelt, skal fortrinsvis være omfattet af kernestoffet på obligatorisk niveau, og der skal tilstræbes en sådan bredde, at alle områder inddrages.

11.3 Ved tilrettelæggelsen af kurset skal det i øvrigt tilgodeses, at den studerende opnår øvelse i brug af gængs og moderne laboratorieudstyr, herunder bør der ske brug af IT i forbindelse med dataopsamling, kontrol, styring eller databehandling.

11.4 Den studerende udarbejder 9-11 rapporter.

12.1 I fysik på højt niveau, matematisk linje, skal de områder af fysikken, der behandles eksperimentelt, fortrinsvis være omfattet af kernestoffet på højt niveau, og der skal tilstræbes en sådan bredde, at alle områder inddrages. Der skal stilles større krav til den studerendes selvstændighed og kreativitet og dermed krav om progression i forhold til kurset for obligatorisk niveau.

12.2 Ved tilrettelæggelsen af kurset skal det i øvrigt tilgodeses, at den studerende opnår øvelse i brug af gængs og moderne laboratorieudstyr, herunder bør der ske brug af IT i forbindelse med dataopsamling, kontrol, styring eller databehandling.

12.3 Den studerende udarbejder 9-11 rapporter.

13.1 I fysik på mellemniveau, sproglig linje, er det en forudsætning for deltagelse i laboratoriekurset, at den studerende har gennemført undervisning i naturfag eller har tilsvarende kvalifikationer.

13.2 I fysik på mellemniveau tilrettelægges kurset, så den studerende indøver laboratoriefærdigheder og opnår kendskab til risikomomenter og sikkerhedsforhold i forbindelse med eksperimentelt arbejde.

13.3 De områder af fysikken, der behandles eksperimentelt, skal fortrinsvis være omfattet af kernestoffet på mellemniveau, og der skal tilstræbes en sådan bredde, at alle områder inddrages.

13.4 Ved tilrettelæggelsen af kurset skal det i øvrigt tilgodeses, at den studerende opnår øvelse i brug af gængs og moderne laboratorieudstyr, herunder bør der ske brug af IT i forbindelse med dataopsamling, kontrol, styring eller databehandling.

13.5 Den studerende udarbejder i alt 6-8 rapporter.

IDRÆT

14.1 I idræt på mellemniveau koncentrerer kurset sig om følgende områder:

anatomi

fysiologi

arbejdsfysiologi

idrætssociologi

idrætshistorie.

14.2 Der udføres i alt 7-9 undersøgelser og eksperimenter, og den studerende udarbejder en rapport over hver(t) undersøgelse/eksperiment.

KEMI

15.1 I kemi på obligatorisk niveau, matematisk linje, tilrettelægges laboratoriekurset, således at den studerende

har kendskab til håndtering af laboratorieudstyr

har kendskab til risikomomenter og sikkerhedsforhold ved omgang med kemikalier, herunder deres bortskaffelse

får gode laboratorievaner, herunder ansvarsbevidsthed over for sikkerhedsspørgsmål

får styrket indlæringen af kemiske begreber på grundlag af konkrete iagttagelser

kan udføre reproducerbare og nøjagtige målinger.

15.2 Der tilstræbes en sådan bredde, at eksperimenterne belyser så mange områder og grundlæggende teknikker inden for kemien som muligt. Såvel kvalitative som kvantitative eksperimenter indgår i laboratoriekurset. Følgende områder skal indgå:

stoffers opbygning

kemiske mængdeberegninger

kemiske reaktionstyper: fældningsreaktioner, syre-basereaktioner og redoxreaktioner

organisk kemi.

15.3 Den studerende udarbejder 10-12 rapporter.

16.1 I kemi på mellemniveau tilrettelægges laboratoriekurset, således at den studerende får uddybet sit kendskab til brugen af laboratorieudstyr og til omgangen med kemikalier.

16.2 Der tilstræbes en sådan bredde, at eksperimenterne behandler så mange emner efter fagbilaget som muligt. Der skal hovedsageligt udføres kvantitative eksperimenter, og følgende apparatur inddrages ved eksperimenterne: pH-meter, spektrofotometer, gaskromatograf, slibudstyr til organisk syntese samt evt. konduktometer. Følgende områder skal indgå:

kemisk binding og stabilitet

kemisk ligevægt, herunder syre-baseligevægte og pH-begrebet samt opløselighedsligevægte

reaktionshastighed

organisk kemi

uorganisk kemi

miljøkemi.

16.3 Den studerende udarbejder 9-11 rapporter.

17.1 I kemi på højt niveau, matematisk linje, tilrettelægges laboratoriekurset, således at den studerende får uddybet sit kendskab til brugen af laboratorieudstyr, herunder moderne analyseapparatur, og omgangen med kemikalier samt stifter bekendtskab med avanceret laboratorieudstyr.

17.2 Der tilstræbes en sådan bredde, at eksperimenterne inddrager så mange områder efter fagbilaget som muligt. Endvidere skal der så vidt muligt skabes mulighed for eksperimenter af mere selvstændig karakter. Eksperimenterne er kvantitative og skal omfatte:

termodynamiske tilstandsfunktioner

kemisk ligevægt, herunder koblede reaktioner og udvidet syre-baseteori

konduktans

elektrokemi

reaktionskinetik

organisk kemi

bioorganisk kemi.

17.3 Den studerende udarbejder 8-9 rapporter.

NATURFAG

18.1 I naturfag tilrettelægges laboratoriekurset, således at de studerende får kendskab til en række grundlæggende eksperimentelle arbejdsmetoder og -teknikker i fysik og kemi, og således at de studerende får kendskab til risikomomenter og sikkerhedsforhold i forbindelse med eksperimentelt arbejde. Endvidere trænes de studerende i at udføre reproducerbare og nøjagtige målinger.

18.2 Såvel kvalitative som kvantitative eksperimenter indgår i laboratoriekurset, som omfatter 12 eksperimenter over centrale problemstillinger inden for kernestoffet. Der tilstræbes en sådan bredde i eksperimenterne, at så mange af kernestoffets emner som muligt belyses eksperimentelt.

18.3 I tilknytning til hvert eksperiment udarbejder den studerende selvstændigt en rapport.