Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om uddannelser i statskundskab og samfundsfag

 

I medfør af § 2, stk. 1, og § 11, stk. 2, i lov om universiteter m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 334 af 27. maj 1993, som ændret ved lov nr. 1048 af 23. december 1998 og ved lov nr. 348 af 2. juni 1999, fastsættes:

Kapitel 1

Formål og struktur

§ 1. Uddannelserne består af:

1)   Bacheloruddannelsen i statskundskab, normeret til 3 studenterårsværk.

2)   Kandidatuddannelsen i statskundskab, normeret til 2 studenterårsværk.

3)   Hovedfagsuddannelsen i samfundsfag, normeret til 3½ studenterårsværk, jf. § 12, stk. 1.

4)   Sidefagsuddannelsen i samfundsfag, normeret til 1 ½ studenterårsværk.

Stk. 2. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

§ 2. Formålet med uddannelserne i statskundskab og samfundsfag er at uddanne bachelorer og kandidater, som på et videnskabeligt grundlag er i stand til at analysere politiske og samfundsmæssige fænomener i en foranderlig verden for herved at kvalificere kandidaterne til at bestride akademiske funktioner inden for både den offentlige og den private sektor.

Stk. 2. Bacheloruddannelsen i statskundskab skal være et afrundet uddannelsesforløb, der skal

1)   give de studerende en bred indsigt i alle statskundskabens centrale discipliner, teorier og begreber samt at lære dem anvendelse af relevante metodiske redskaber,

2)   give de studerende færdigheder i selvstændig analyse af og kritisk stillingtagen til politologiske problemer under anvendelse af fagets teorier, begreber og metoder og

3)   indføre de studerende i de praktiske vilkår for politik og administration.

Stk. 3. Kandidatuddannelsen i statskundskab skal

1)   videreudvikle de færdigheder, der er erhvervet på bacheloruddannelsen, gennem en faglig fordybelse i problemstillinger inden for politologien,

2)   sætte de studerende i stand til selvstændigt at anvende videregående samfundsvidenskabelig og politologisk teori og metode på faglige problemstillinger,

3)   kvalificere de studerende til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde og

4)   kvalificere til videreuddannelse, herunder ph.d.-uddannelse.

Stk. 4. Hovedfags- og sidefagsuddannelsen i samfundsfag skal give de studerende en bred og grundig indsigt i politologiske og samfundsvidenskabelige teorier, begreber og metoder samt opøve evnen til selvstændig analyse og til kritisk stillingtagen. Uddannelserne skal give den nødvendige faglige kompetence til at varetage undervisning og anden formidling inden for det samfundsfaglige område.

§ 3. Uddannelserne udbydes af Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet.

§ 4. I forbindelse med uddannelserne i statskundskab kan institutionen udbyde afrundede uddannelsesdele af mindst 1/2 og højst 1 års varighed, der kan indgå i eller supplere andre uddannelser ved de videregående uddannelsesinstitutioner.

§ 5. Uddannelseslængderne angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelserne. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.

§ 6. Bacheloruddannelsen i statskundskab giver ret til betegnelsen BA.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen i statskundskab giver ret til betegnelsen candidatus/candidata scientiarum politicarum (cand.scient.pol.).

Stk. 3. Hovedfagsuddannelsen i samfundsfag kombineret med en sidefagsuddannelse giver ret til betegnelsen candidatus/candidata magisterii (cand. mag.).

Kapitel 2

Uddannelsernes indhold

Bacheloruddannelsen

§ 7. Bacheloruddannelsen tilrettelægges som et afrundet forløb med et fagudbud, som giver den studerende valgmulighed mellem at afslutte uddannelsen efter 3 år med umiddelbar erhvervskompetence eller at søge optagelse på kandidatuddannelsen.

§ 8. Bacheloruddannelsen består af 3 studenterårsværk og omfatter følgende fag:

1)   Politologiske fag.

2)   Samfundsvidenskabelig metode, herunder statistik og anvendt edb.

3)   Sociologi.

4)   Økonomi.

5)   Valgfri fag.

Stk. 2. Vægtfordelingen mellem fagene, jf. stk 1, fastsættes i studieordningen, således at politologiske fag udgør mindst halvdelen af uddannelsen, jf. § 15, stk. 2, nr. 2.

Stk. 3. I uddannelsen kan indgå skriftlige arbejder i form af seminararbejde eller et bachelorprojekt, jf. § 15, stk. 2, nr. 2.

Kandidatuddannelsen

§ 9. Det fastsættes i studieordningen,

1)   hvilke bacheloruddannelser der giver adgang til at blive optaget på kandidatuddannelsen, og

2)   hvilke adgangskrav med hensyn til fag og niveau den studerende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse for at kunne optages på kandidatuddannelsen.

§ 10. Kandidatuddannelsen består af 2 studenterårsværk.

Stk. 2. Mindst 1 studenterårsværk består af politologiske fag og emneområder. Der skal endvidere indgå et offentligretligt fag, medmindre et sådant fag indgår i bacheloruddannelsen.

Stk. 3. I kandidatuddannelsen indgår et speciale på 1/2 årsværk inden for det samfundsvidenskabelige område. Specialet skal have et politologisk sigte. Specialet består af en større selvstændig afhandling, der skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Nærmere regler om udarbejdelsen fastsættes i studieordningen.

Stk. 4. Det kan i studieordningen for kandidatuddannelsen bestemmes, at der oprettes specialiserings- og/eller kombinationslinjer.

§ 11. I studieordningen for kandidatuddannelsen kan bestemmes, at den studerende kan erstatte op til 1/2 årsværk ved gennemførelse af praktik.

Hovedfagsuddannelsen

§ 12. Hovedfagsuddannelsen består af 3 1/2 studenterårsværk, idet de 3 studenterårsværk består af bacheloruddannelsen i statskundskab.

Stk. 2. Det sidste 1/2 studenterårsværk består af et speciale inden for det samfundsvidenskabelige område med et politologisk sigte. Specialet består af en større selvstændig afhandling, der skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Nærmere regler om udarbejdelsen fastsættes i studieordningen.

Stk. 3. Hovedfagsuddannelsen i samfundsfag kombineret med et sidefag kan forlænges med ½ år, såfremt uddannelsen indeholder et fag/fagområde, der ligger uden for det samfundsvidenskabelige hovedområde. Faget/fagområdet skal udgøre en afrundet uddannelsesdel, tilrettelagt med henblik på en bestemt erhvervskompetence. Studetidsforlængelsen skal godkendes af Undervisningsministeriet.

Sidefagsuddannelsen

§ 13. Sidefagsuddannelsen i samfundsfag består af 1 1/2 studenterårsværk.

Stk. 2. I studieordningen fastsættes regler om fagsammensætningen inden for de 1 1/2 studenterårsværk, således at politologiske fag og emneområder udgør mindst 1 studenterårsværk.

Kapitel 3

Eksamen m.v.

§ 14. For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (Censorbekendtgørelsen) samt bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Kapitel 4

Andre regler

§ 15. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelserne i en studieordning.

Stk. 2. Studieordningen skal indeholde:

1)   Adgangskrav til uddannelserne.

2)   Regler om

a)   mål, indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag. Endvidere skal angives det enkelte fags omfang beregnet i dele af et studenterårsværk,

b)   uddannelsesforløbene,

c)   udbud af fag,

d)   udarbejdelse af skriftlige opgaver herunder specialer,

e)   meritoverførsel,

f)   praktik og

g)   eventuelle regler om specialiserings- og/eller kombinationslinjer.

3)   Beskrivelse af undervisnings- og arbejdsformer.

4)   Eventuelle undervisnings- og eksamenskrav.

Stk. 3. I undervisningen indgår miljømæssige problemstillinger, der er relevante for det pågældende område. Det tilstræbes samtidig, at de studerende inden for uddannelsens emnemæssige rammer opnår indsigt i samspillet mellem forskellige kulturformer.

Stk. 4. Institutionen kan, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Stk. 5. Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer heri, tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter. Derudover indhentes udtalelse fra censorformandskabet, jf. Censorbekendtgørelsen.

Stk. 6. Studieordningen og væsentlige ændringer heri træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Stk. 7. Ved udstedelse af nye studieordninger og ved væsentlige ændringer af studieordninger fastsættes overgangsregler i studieordningen.

Stk. 8. Studieordninger og ændringer heri sendes til orientering til censorer, Undervisningsministeriet og relevante uddannelsesinstitutioner.

§ 16. Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer eller dele heraf efter denne bekendtgørelse bestået ved en anden institution, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer eller dele heraf ved institutionen.

Stk. 2. Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

Stk. 3. Ved godkendelse efter stk. 2 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

§ 17. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i 16, stk. 1 og stk. 2.

§ 18. Institutionens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen. Institutionen videresender klagen til Undervisningsministeriet ledsaget af en udtalelse. Institutionen giver klageren lejlighed til inden for en frist af 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Kapitel 5

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 19. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. september 1999.

Stk. 2. Samtidig ophæves Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 542 af 10. juli 1991 om uddannelse i statskundskab og samfundsfag ved Københavns og Aarhus Universiteter.

Stk. 3. Institutionen fastsætter nærmere overgangsregler for studerende, der er begyndt på uddannelsen før den 1. september 1999, og afgør, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter de hidtidige regler.

Undervisningsministeriet, den 23. august 1999

P.M.V.
Ivan Sørensen
Styrelseschef

/Niels Due Abrahamsen