Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere handelseksamen

(hhx-bekendtgørelsen)

I medfør af § 1, stk. 3, § 3, stk. 3, § 11 og § 23 i lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 4. november 1999, som ændret ved lov nr. 971 af 20. december 1999, fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsens formål og varighed

§ 1. Uddannelsens formål er at give en almen og merkantil erhvervsgymnasial uddannelse, der giver eleverne adgang til videregående uddannelser efter de herom gældende regler.

    Stk. 2. Uddannelsen indgår desuden som del af et grundlag for erhvervsmæssig beskæftigelse og giver adgang til afkortet erhvervsuddannelse efter de herom gældende regler.

§ 2. Uddannelsen bygger på grundskolens 9. klassetrin eller tilsvarende og varer 3 år (35 måneder), jf. dog stk. 2.

    Stk. 2. For elever, der har afsluttet en anden gymnasial uddannelse, tilrettelægges en 1-årig uddannelse til højere handelseksamen. Uddannelsen varer 11 måneder.

    Stk. 3. Uddannelserne efter stk. 1 og 2 afsluttes med højere handelseksamen.

Kapitel 2

Den indledende del

§ 3. Den indledende del, der afvikles i det 1. år af den 3-årige uddannelse, omfatter de af skolen fastsatte mål for de første 38 uger af grundforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser, som skolen gennemfører.

    Stk. 2. De obligatoriske gymnasiale fag i den indledende del er dansk, engelsk og erhvervsøkonomi. Desuden indgår et af de gymnasiale valgfag tysk, fransk, spansk, italiensk eller russisk. Skolen tilrettelægger fagene under hensyn til de af skolen fastsatte mål for de første 38 uger af grundforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser.

    Stk. 3. Der gennemføres årsprøver som afslutning af den indledende del, jf. § 37. Skolen kan tilbyde elever, der ønsker at skifte til en merkantil erhvervsuddannelse, mulighed for at deltage i prøverne i de første 38 uger af grundforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser og gymnasiale enkeltfagsprøver i stedet for årsprøver.

Kapitel 3

Udbud af obligatorisk undervisning og valgfag

§ 4. Skolen udbyder følgende obligatoriske fag og anden obligatorisk undervisning på de angivne niveauer og med de angivne timetal, jf. dog § 15, stk. 3:

Obligatoriske fag

Fag

Niveau

Samlet
antal timer

3-årig hhx

1-årig hhx

     

1. år

2. år

3. år

 

Dansk

A

260

80

80

100

 

Engelsk

B

210

105

105

   

Erhvervs-økonomi

B

210

105

105

 

150

Afsætning

B

105

 

105

 

125

International økonomi

B

125

   

125

125

Samtidshistorie

B

130

 

55

75

 

Erhvervsret

C

75

   

75

75

Anden obligatorisk undervisning

Undervisning

Niveau

Samlet
antal timer

3-årig hhx

1-årig hhx

     

1. år

2. år

3. år

 

Erhvervs-uddannel-sesfag med projekt

 

390

390

     

Erhvervscase

 

45

 

45

 

45

Informations-

teknologi

B

45

 

45

 

80

Stk. 2. Niveaubetegnelserne C, B og A er fælles for de gymnasiale uddannelser.

    Stk. 3. Timetallene omfatter undervisning i fagene og øvrige undervisningsmæssige aktiviteter i tilknytning hertil, herunder den tværgående undervisning, jf. § 9, stk. 3. Tidsforbrug i forbindelse med eksamen er ikke omfattet af de angivne timetal.

    Stk. 4. Udover de 45 timers obligatorisk undervisning i informationsteknologi som angivet i stk. 1, gives integreret undervisning heri i erhvervscase og i andre fag i henhold til de fagplaner, der er optaget som bilag til bekendtgørelsen. Skolen fastsætter den nærmere tilrettelæggelse heraf, jf. § 22.

§ 5. På 1. og 2. år af den 3-årige uddannelse udbyder skolen følgende 2-årige valgfag på de angivne niveauer og med de angivne timetal, jf. dog § 15, stk. 3.:

2-årige valgfag

Valgfag

Niveau

Samlet
antal timer

3-årig hhx

     

1. år

2. år

3. år

Fortsættersprog

B

210

105

105

 

Begyndersprog

C

225

120

105

 

Matematik

B

260

130

130

 

Stk. 2. Skolen kan endvidere udbyde de 2-årige valgfag i 2. og 3. år af den 3-årige uddannelse.

    Stk. 3. Skoler, der tilbyder 1-årige valgfag efter § 6, stk. 1, i det første år af den 3-årige uddannelse, skal udbyde de 2-årige valgfag med begyndelse både i uddannelsens 1. og 2. år.

    Stk. 4. Som 2-årige valgfag i fortsættersprog og begyndersprog udbyder skolen andre fremmedsprog end engelsk.

§ 6. Skolen kan udbyde følgende fag som 1-årige valgfag med de angivne timetal og på de angivne niveauer:

1-årige valgfag

Valgfag

Niveau

3-årig hhx

1-årig hhx

   

1. og 2. år

2. og 3. år

3. år

 

Kulturforståelse

C

105

     

Design

C

105

     

Fortsættersprog

A

   

125

125

Begyndersprog

B

   

125

125

Matematik

A

   

125

125

Erhvervsøkonomi

A

   

125

125

Afsætning

A

   

100

100

Informations-teknologi

A

   

100

100

Idéhistorie

C

 

100

 

100

Mediekund-skab

C

 

100

 

100

Psykologi

C

 

100

 

100

Matematik

C

 

125

 

125

Miljø

C

 

100

 

100

EU og internationalt økonomisk samarbejde

B

 

100

 

100

Virksomhedsinformation

C

 

100

 

100

Suppleringsfag i fremmedsprog

       

75

    Stk. 2. På 3. år af den 3-årige uddannelse udbyder skolen valgfag på de i stk. 1 fastsatte niveauer i de fag, eleven har gennemført på uddannelsens 2. år. Herudover udbyder skolen mindst tre af fagene i stk. 1.

    Stk. 3. I den 1-årige uddannelse udbyder skolen mindst ét af valgfagene erhvervsøkonomi, afsætning eller informationsteknologi.

    Stk. 4. Skolen kan udbyde suppleringsfag i fremmedsprog, jf. § 36, til elever på den 1-årige uddannelse, der har gennemført faget på niveau A i deres adgangsgivende forløb.

    Stk. 5. Skolen kan udbyde fag fra andre gymnasiale uddannelser som 1-årige valgfag, jf. § 15, stk. 2.

    Stk. 6. Skolen kan godkende, at eleven gennemfører 1-årige valgfag på en anden gymnasial uddannelsesinstitution, herunder fag fra andre gymnasiale uddannelser.

§ 7. Skolen kan gøre oprettelsen af de udbudte valgfag afhængig af antallet af tilmeldinger. Skolen skal dog oprette tilstrækkelige valgfag til, at eleven kan opfylde kravene i § 11, stk. 3-5, § 12, stk. 1 og § 14, stk. 3-4.

    Stk. 2. Når et fag udbydes på flere niveauer, udbydes de højere niveauer som overbygningsfag til det lavere niveau. Skolen kan dog udbyde to niveauer som et samlet forløb, når organisatoriske eller pædagogiske forhold gør det hensigtsmæssigt.

§ 8. Det skal fremgå af skolens udbuds- og tilmeldingsmateriale, hvilke fag der udbydes i skolens uddannelser.

Kapitel 4

Undervisning på tværs af fagene

§ 9. I den 1-årige uddannelse samt på 2. år af den 3-årige uddannelse tilrettelægges mindst 45 timers undervisning som casebaserede forløb med udgangspunkt i erhvervsnære problemstillinger (erhvervscase). Undervisningen i erhvervscase går på tværs af fagene med primært udgangspunkt i faglige problemstillinger fra erhvervsøkonomi og afsætning. Informationsteknologi skal indgå.

    Stk. 2. Herudover tilrettelægger skolen i løbet af hvert skoleår et antal projektperioder og andre former for tværgående undervisning, som fx temadage, ekskursioner og særlige forløb vedrørende metodiske og generelle faglige færdigheder, som fx basisgrammatik, basal talbehandling, skrivekursus og studieteknik.

    Stk. 3. Tværgående undervisning efter stk. 2 medregnes i de enkelte fags timetal, jf. § 4, stk. 1, i det omfang faget indgår i aktiviteten.

Kapitel 5

Supplerende og frivillig undervisning m.v.

§ 10. For elever, der optages i uddannelsen under eller efter den indledende del, jf. § 3 i bekendtgørelse om de erhvervsgymnasiale uddannelser, kan skolen tilbyde supplerende undervisning i de gymnasiale fag fra den indledende del, jf. § 3, stk. 2.

    Stk. 2. Udover undervisning efter §§ 4-6, § 9, stk. 1-2 og § 10, stk. 1, kan skolen tilbyde frivillig undervisning eller andre aktiviteter for eleverne. Tilbuddet må ikke direkte omfatte emner, som indgår i skolens undervisning efter bekendtgørelsen i øvrigt.

Kapitel 6

Sammensætning af den 3-årige uddannelse

§ 11. Den 3-årige uddannelse sammensættes af obligatoriske fag, anden obligatorisk undervisning og valgfag.

    Stk. 2. Obligatoriske fag og anden obligatorisk undervisning gennemføres på det niveau, med de timetal og på det tidspunkt i uddannelsens forløb, der er angivet for den 3-årige uddannelse i § 4, stk. 1, jf. dog § 15, stk. 3.

    Stk. 3. Valgfagene gennemføres som 2-årige valgfag og som 1-årige valgfag, jf. § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1. Eleven skal gennemføre to af de 2-årige valgfag og fire af de 1-årige, eller tre af de 2-årige og to af de 1-årige, jf. dog § 12, stk. 1. 1-årige valgfag kan efter skolens godkendelse gennemføres på en anden gymnasial uddannelsesinstitution, jf. § 6, stk. 6.

    Stk. 4. Et 2-årigt valgfag i fortsættersprog eller begyndersprog skal gennemføres i 1. og 2. år af den 3-årige uddannelse, jf. dog § 12, stk. 1. Fortsættersprog niveau B kan vælges af elever, der har modtaget to til tre års prøveforberedende undervisning i sproget i folkeskolen eller har tilsvarende forudsætninger. Begyndersprog niveau C kan kun vælges af elever, der ikke har disse forudsætninger i sproget.

    Stk. 5. Mindst to af de 1-årige valgfag skal gennemføres på niveau A, for begyndersprog dog niveau B. Gennemførelse af 1-årige valgfag på niveau A og B forudsætter, at eleven har gennemført faget på henholdsvis niveau B og C.

    Stk. 6. Fag fra andre gymnasiale uddannelser, der udbydes efter § 6, stk. 5, kan ikke anvendes til at opfylde kravet i stk. 5, 1. pkt.

§ 12. Elever, der optages i uddannelsen efter den indledende del, jf. § 3 i bekendtgørelse om de erhvervsgymnasiale uddannelser, gennemfører to 2-årige valgfag i uddannelsens 2. og 3. år, jf. dog stk. 2 og 3, og mindst tre 1-årige valgfag.

    Stk. 2. Elever, der optages i uddannelsen efter den indledende del, kan starte på 2. år af et eller begge 2-årige valgfag, hvis de efter skolens vurdering har tilstrækkelige forudsætninger til at afslutte pågældende fag på det krævede niveau efter et års undervisning.

    Stk. 3. Skolen kan endvidere tillade, at elever, der optages efter den indledende del, alene gennemfører 1. år af ét 2-årigt valgfag i matematik eller fortsættersprog, således at dette afsluttes på niveau C, hvis hensynet til elevens muligheder for at gennemføre de krævede fag på højt niveau, jf. § 11, stk. 5, nødvendiggør dette.

§ 13. I 3. år af den 3-årige uddannelse udarbejder hver elev en større skriftlig opgave.

    Stk. 2. Opgaven udarbejdes i løbet af én uge, der efter skolens bestemmelse placeres i perioden 15. november til 15. marts.

    Stk. 3. Opgaven udarbejdes efter elevens valg i et af de fag, eleven undervises i på 3. år eller i et af de 1-årige valgfag idéhistorie, mediekundskab, psykologi, matematik, miljø, EU og internationalt økonomisk samarbejde eller virksomhedsinformation, uanset om eleven har afsluttet faget på uddannelsens 2. år eller undervises heri på 3. år.

    Stk. 4. Skolen kan endvidere tillade, at eleven skriver opgaven i et obligatorisk fag eller et 2-årigt valgfag, som eleven har afsluttet på uddannelsen 2. år, hvis skolen ikke har oprettet faget på 3. år.

    Stk. 5. Eleven kan ikke udarbejde større skriftlig opgave i fag fra andre uddannelser, uanset om disse udbydes af skolen efter § 6, stk. 5, eller gennemføres på en anden gymnasial uddannelsesinstitution, jf. § 6, stk. 6.

Kapitel 7

Sammensætning af den 1-årige uddannelse

§ 14. Den 1-årige uddannelse sammensættes af obligatoriske fag, anden obligatorisk undervisning og valgfag.

    Stk. 2. De obligatoriske fag og anden obligatorisk undervisning gennemføres på det niveau og med de timetal, der er angivet for den 1-årige uddannelse i § 4, stk. 1.

    Stk. 3. Eleven gennemfører mindst to 1-årige valgfag, der tilsammen udgør mindst 175 timer, jf. § 6, stk. 1.

    Stk. 4. Elevens valgfag må ikke svare til fag, som eleven allerede har gennemført på det valgte niveau i uddannelsen eller i det adgangsgivende forløb.

    Stk. 5. Elever, der har gennemført et fremmedsprog på niveau A i deres adgangsgivende forløb, kan som valgfag gennemføre suppleringssprog i det pågældende sprog, hvis skolen udbyder det, jf. § 6, stk. 4.

Kapitel 8

Tilrettelæggelse af undervisningen

§ 15. Skolen tilrettelægger undervisningen efter bekendtgørelsens regler og de fagplaner, der er optaget som bilag til bekendtgørelsen. Skolen skal sikre, at de mål, der fremgår af fagplanerne, nås, inden der afholdes prøve i pågældende fag.

    Stk. 2. Undervisning og prøve i fag fra andre uddannelser gennemføres efter reglerne for faget i den pågældende uddannelse.

    Stk. 3. Skolen kan tilrettelægge undervisningen med mindre afvigelser fra den fastsatte placering af fagenes timetal og deres indbyrdes vægt på uddannelsens enkelte år, jf. § 4, stk. 1 og § 5, stk. 1, når pædagogiske forhold gør det hensigtsmæssigt, og når fagets samlede timetal og sædvanlige afslutningstidspunkt fastholdes.

Stk. 4. Ud over undervisningen og øvrige undervisningsmæssige aktiviteter kan skolen i begrænset omfang gennemføre fællesaktiviteter, der har til formål at styrke de sociale og kulturelle sammenhænge, som danner grundlag for undervisningen. Timeforbruget til fællesaktiviteter fordeles forholdsmæssigt på uddannelsens fag.

§ 16. Undervisningen har baggrund i faglig teori og metode og i praktiske, erhvervsmæssige forhold. Uddannelsens studieforberedende sigte skal afspejle sig i undervisningens tilrettelæggelse, og der skal indgå undervisningsformer, som kan udvikle elevens selvstændighed og evne til ræsonnement, generalisering og abstraktion.

    Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så fagene gensidigt støtter hinanden og med henblik på en passende og jævn fordeling af elevernes arbejdsbyrde.

    Stk. 3. Eleverne bidrager til den nærmere planlægning af undervisningens indhold og valg af arbejdsformer.

Kapitel 9

Formål for de enkelte fag m.v.

§ 17. Erhvervsuddannelsesfag gennemføres efter målene for visse grundfag fra de første 38 uger af grundforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser. Eleven skal gennem undervisningen i erhvervsuddannelsesfagene og undervisningen i de gymnasiale fag fra den indledende del, jf. § 3, stk. 2, nå de samlede mål, som skolen har fastsat for de første 38 uger af grundforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser. Skolen fastsætter undervisningens nærmere indhold.

§ 18. I dansk er formålet med undervisningen, at eleven udvikler sin evne til at bruge sproget præcist og nuanceret og udvikler sin tekstforståelse gennem oplevelse af og arbejde med skønlitteratur og andre tekstformer. Endvidere er formålet, at eleven opnår forståelse af den kulturelle sammenhæng, eleven selv er en del af, og af dens historiske forudsætninger. Endelig er formålet, at eleven udvikler sin personlighed, herunder sin kreativitet og sin forståelse af tilværelsen.

§ 19. I fremmedsprog er formålet med undervisningen, at eleven øger sin sproglige viden og bevidsthed, således at eleven kan deltage aktivt i kommunikative sammenhænge af almen, samfundsmæssig og erhvervsmæssig art og får mulighed for fortsat udbygning af sin sproglige kompetence. Endvidere er formålet, at eleven udbygger sin viden om kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold i de fremmedsprogede områder. Undervisningen skal med udgangspunkt i elevens egen kulturbaggrund fremme forståelsen af og bevidstheden om fremmede kulturer, således at interessen for og evnen til at deltage i tværkulturelle sammenhænge øges.

§ 20. I erhvervsøkonomi er formålet med undervisningen, at eleven opnår indsigt i grundlæggende erhvervsøkonomiske tankegange, begreber, modeller og teorier, der danner grundlag for forståelsen af virksomheden som en økonomisk enhed. Endvidere er formålet, at eleven bliver i stand til at formulere, analysere og vurdere såvel praktiske som teoretiske erhvervsøkonomiske problemstillinger.

§ 21. I afsætning er formålet med undervisningen at sætte eleven i stand til at kunne arbejde selvstændigt og helhedsorienteret med væsentlige problemstillinger, som vedrører virksomhedens markedsføringsfunktion. Eleven skal opnå forståelse af, at markedsføringsfunktionen fungerer i et samspil med virksomhedens øvrige funktioner. Eleven skal ved hjælp af faglige begreber og modeller kunne identificere de centrale forhold vedrørende virksomheden og dens nationale og internationale omverden i relation til markedsføringsfunktionen. Eleven skal kunne indsamle, analysere og vurdere relevante markedsinformationer og på basis heraf kunne udarbejde vurderinger af markederne samt stille forslag til indholdet af en markedsføringsplan for arbejdet på markedet.

§ 22. I informationsteknologi er formålet med undervisningen, at eleven opnår indsigt i informationsteknologiens muligheder i forbindelse med indsamling, bearbejdning og formidling af data. Herunder skal eleven opnå forståelse af og kunne forholde sig til informationsteknologiens samfundsmæssige konsekvenser. Eleven skal være orienteret om aktuelle udviklingstendenser inden for hardware og software, og eleven skal kunne anvende et bredt udsnit af udstyr og programmer til indsamling, bearbejdning, formidling og udarbejdelse af konkrete løsningsforslag i virksomhedsrelevante og forskellige faglige sammenhænge. Eleven skal herunder kunne vurdere, på hvilken måde og i hvilken udstrækning aktuelle informationsteknologiske værktøjer kan anvendes på en given problemstilling. Eleven skal opnå forståelse af samspillet mellem individ, virksomhed og informationsteknologi, herunder forståelse af betydningen af virksomhedens IT-strategi og IT-politik. Endvidere skal eleven opnå forståelse af samspillet mellem individ og teknologi, således at eleven kan anvende relevante begreber og metoder til udvikling og vurdering af brugerfladers hensigtsmæssighed.

§ 23. I international økonomi er formålet med undervisningen, at eleven udvikler sin samfundsforståelse og viden om økonomiske sammenhænge, således at eleven bliver i stand til at analysere samspillet mellem de økonomiske sektorer både nationalt og internationalt. Gennem indsigt i økonomisk teori og metode skal eleven kunne beskrive, analysere og vurdere den økonomiske udvikling i Danmark og i andre lande og selvstændigt kunne vurdere forskellige udformninger af den økonomiske politik. Eleven skal opnå indsigt i økonomiske problemstillinger og forståelse af internationale handels- og samarbejdsmønstre, herunder den økonomiske og politiske integrationsproces i EU.

§ 24. I samtidshistorie er formålet med undervisningen at give eleven grundlag for at forstå de nationale og det internationale samfund som resultat af sammenhængende historiske udviklingsprocesser. Gennem en skærpelse af den historiske bevidsthed skal undervisningen styrke elevens identitet og omstillingsevne og således afklare de personlige handlemuligheder i en verden præget af kulturel mangfoldighed og vedvarende forandring.

§ 25. I erhvervsret er formålet med undervisningen, at eleven udvikler sin forståelse af og viden om juridiske begreber og retlige problemstillinger i relation til individet, virksomheden og samfundet både nationalt og internationalt. Eleven skal kunne forstå og identificere juridiske problemstillinger, således at eleven opnår forståelse af de grundprincipper, der gælder i et demokratisk retssamfund, og opnår indsigt i metoder til forebyggelse og løsning af retlige konflikter.

§ 26. I erhvervscase er formålet med undervisningen, at eleven udvikler sin evne til at arbejde med erhvervsnære problemstillinger ud fra en tværfaglig og helhedsorienteret synsvinkel. Eleven skal kunne identificere og analysere udvalgte virksomhedsproblemer og udarbejde forslag til løsning heraf under anvendelse af fagenes metoder og modeller samt relevante informationsteknologiske værktøjer. Eleven skal kunne vurdere muligheder og problemer i forbindelse med implementering af foreslåede løsninger.

§ 27. I matematik er formålet med undervisningen, at eleven opnår indsigt og færdighed i anvendelse af matematiske metoder, således at teori og praktisk problemløsning understøtter og kompletterer hinanden, og således at ræsonnementets særlige stilling understreges. Eleven skal kunne formulere, analysere og løse relevante problemer og kunne vurdere, på hvilken måde og i hvilken udstrækning matematiske metoder kan anvendes på en given problemstilling, således at både matematikkens abstrakte karakter og dens rolle som beskrivelsesmiddel tilgodeses. Samfundets matematisering indtager en central placering og tilgodeses gennem arbejdet med modeller og modellering i bred forstand. Undervisningen skal bidrage til elevens personlige udvikling ved at inddrage menneskelige dannelsesaspekter og kulturhistoriske perspektiver, som knytter sig til matematikkens natur og udvikling.

§ 28. I kulturforståelse er formålet med undervisningen, at eleven udvikler forståelsen af sin egen kulturbaggrund og styrker sin evne til at møde og forstå fremmede kulturer. Undervisningen skal styrke elevens færdighed i at identificere, analysere og beskrive forskellige kulturelle udtryksformer. Eleven skal udvikle sin personlighed ved at opleve og erkende interkulturelle forskelle i holdninger og adfærdsmønstre.

§ 29. I design er formålet med undervisningen, at eleven indføres i de teoretiske og praktiske sider af designbegrebet, således at eleven bliver bevidst om designs betydning både virksomhedsmæssigt, alment kulturelt og personligt.

§ 30. I idehistorie er formålet med undervisningen at styrke elevens forståelse af sit eget og andre samfunds idehistoriske baggrund gennem arbejdet med forskellige teorier og anskuelser inden for filosofi, religion, videnskab, etik og politik. Eleven skal kunne beskrive, forklare og sammenholde ideer, teorier og anskuelser samt deres forskellige udtryk.

§ 31. I mediekundskab er formålet med undervisningen, at eleven udvikler sin evne til at udtrykke sig selvstændigt via forskellige medier. Formålet er endvidere, at eleven udvider sin viden om og evne til at analysere massemedietekster, herunder erhvervslivets brug af massemedier.

§ 32. I psykologi er formålet med undervisningen, at eleven opnår en grundlæggende viden om menneskets psykiske udvikling og de faktorer, som har indflydelse herpå. Eleven skal opnå kendskab til centrale psykologiske teorier og metoder og blive i stand til at forbinde indsigt i psykologien med egen livssituation, således at elevens personlige udvikling og evne til at indgå i forskelligartede samarbejdssituationer styrkes.

§ 33. I miljø er formålet med undervisningen, at eleven opnår en helhedsopfattelse af interne og eksterne miljømæssige konsekvenser af en given produktion. Eleven skal kunne identificere relevante problemstillinger i relation til en virksomheds interne og eksterne miljø og skal selvstændigt kunne indsamle, bearbejde og vurdere miljøinformationer.

§ 34. I EU og internationalt økonomisk samarbejde er formålet med undervisningen, at eleven udvikler sin viden om og forståelse af det internationale samvirke og dets funktion. Eleven skal tilegne sig et begrebsapparat til at analysere og vurdere den internationale organiserings - herunder EUs - udvikling og betydning for økonomiske og politiske forløb i Danmark. Eleven skal opnå forståelse af, at international organisering er en historisk betinget proces under løbende udvikling.

§ 35. I virksomhedsinformation er formålet med undervisningen, at eleven udvikler sin viden om og forståelse af eksternt tilgængelig virksomhedsinformation. Eleven skal kunne afgrænse en erhvervsøkonomisk problemstilling og skal selvstændigt kunne indsamle, bearbejde, vurdere og præsentere såvel kvantitative som kvalitative informationer om virksomhedsforhold.

§ 36. I suppleringsfagene Business English og Wirtschaftsdeutsch er formålet med undervisningen at udbygge resultaterne af undervisningen i engelsk, henholdsvis tysk, fra andre gymnasiale uddannelser, idet der fokuseres på det indhold, den terminologi og de metoder, som er centrale for skriftlig og mundtlig forretningskommunikation. Endvidere er formålet at fremme elevernes tværkulturelle forståelse.

Kapitel 10

Årsprøver og eksamen

§ 37. I den 3-årige uddannelse afholdes to eller tre årsprøver i de sidste 4 uger af 1. år, herunder en årsprøve som projekt på tværs af fagene samt en eller to årsprøver i fag efter skolens nærmere bestemmelse. Elever, der gennemfører et 1-årigt valgfag og aflægger prøve til eksamen heri i uddannelsens 1. år, aflægger dog højst én årsprøve ud over det tværgående projekt.

    Stk. 2. Årsprøve som projekt tager udgangspunkt i erhvervsuddannelsesfagene, og de gymnasiale fag fra den indledende del, jf. § 3, stk. 2, kan inddrages. Projektforløbet skal resultere i et produkt, som forelægges ved en intern, mundtlig prøve. Skolen fastlægger nærmere regler herfor. Ved bedømmelsen lægges vægt på elevens evne til at anvende faglige teorier og metoder på tværs af fagene.

§ 38. Prøver til eksamen sammensættes efter reglerne i bekendtgørelse om de erhvervsgymnasiale uddannelser, idet der dog kan aflægges prøve i begyndersprog niveau C, uanset om eleven fortsætter undervisningen i sproget på højere niveau.

    Stk. 2. Ved prøver til eksamen er alle skriftlige hjælpemidler samt lommeregnere tilladt, medmindre andet er fastsat i de enkelte fagplaner. Endvidere er brug af computer tilladt under hensyntagen til reglerne i skolens eksamensreglement, jf. § 13 i bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne mv.

§ 39. I den 3-årige uddannelse skal eleven aflægge tre prøver til eksamen efter 2. år, heraf mindst en mundtlig og mindst en skriftlig, og syv prøver efter 3. år.

    Stk. 2. Prøverne efter 2. år skal aflægges i erhvervscase eller informationsteknologi niveau B og i to fag herudover. Hvis eleven har aflagt prøve til eksamen efter 1. år, skal eleven dog kun aflægge prøve i ét fag udover prøven i erhvervscase eller informationsteknologi niveau B.

Stk. 3. Der skal altid aflægges skriftlige prøver på niveau A, skriftlig prøve i begyndersprog på niveau B samt mundtlige prøver i tilknytning til projekt i fag på niveau A.

§ 40. I den 1-årige uddannelse aflægges prøver i de fag, der indgår i eksamen, samlet ved uddannelsens afslutning. I fag, hvor undervisningen afsluttes på bestemte niveauer tidligere i undervisningsåret, kan eksamen dog afholdes i januar eller maj eller juni måned.

    Stk. 2. Der skal aflægges prøve i erhvervscase eller i informationsteknologi niveau B. Endvidere skal eleven aflægge skriftlige prøver på niveau A, skriftlig prøve i begyndersprog på niveau B samt mundtlige prøver i tilknytning til projekt i fag på niveau A.

§ 41. Prøver i de fag, der indgår i eksamen, gennemføres efter nedenstående plan, idet S er skriftlig prøve, M er mundtlig prøve, og P er projekt.

Fag

Niveau

Prøveform

Dansk

A

S + M

Engelsk

B

A

S + M

S + M

Andre fremmedsprog

C

B

A

M

S + M

S + M

Erhvervsøkonomi

B

A

S

S + M

Afsætning

B

A

M

P + M

International økonomi

B

M

Samtidshistorie

B

M

Erhvervsret

C

M

Erhvervscase

 

M

Informationsteknologi

B

A

M

P + M

Matematik

C

B

A

M

S + M

S + M

Kulturforståelse

C

M

Design

C

M

Idéhistorie

C

M

Mediekundskab

C

M

Psykologi

C

M

Miljø

C

M

EU og internationalt økonomisk samarbejde

B

M

Virksomhedsinformation

C

M

Suppleringsfag i fremmedsprog

 

S+M

    Stk. 2. Der gives en karakter for hver prøve. Karaktererne indgår i eksamen med den vægt, der er fastsat i bekendtgørelse om de erhvervsgymnasiale uddannelser, idet karaktererne i begyndersprog, der afsluttes på niveau B, dog indgår med vægten 1,5, således at karakteren på niveau C indgår med 0,5, og de sammenlagte karakterer på niveau B indgår med 1,0.

    Stk. 3. Karakteren for erhvervscase og for informationsteknologi niveau B indgår i beregningen af gennemsnittet af årskarakterer og eksamenskarakter hver med vægten 1.

    Stk. 4. Karakteren for den større skriftlige opgave er en eksamenskarakter og indgår i beregningen af gennemsnittet af eksamenskarakter med vægten 1.

§ 42. Et projekt kan gennemføres af en elev eller i en gruppe af elever. I fag på niveau A skal skolen sikre, at der er tilstrækkeligt grundlag for individuel bedømmelse.

Stk. 2. Projekter skal normalt være afleveret senest en uge inden eksamensperiodens begyndelse. Skolen sender et eksemplar af rapporten til censor, før der afholdes prøve i projektet.

    Stk. 3. Mundtlig prøve knyttet til et projekt tager udgangspunkt i elevens projekt. Eksaminator og censor drøfter inden prøven, hvilke problemstillinger eleven skal uddybe under prøven. Ved prøven fremlægger eleven sit projekt, og eksaminator stiller spørgsmål med udgangspunkt i projektet og fremlæggelsen, medmindre andet er fastsat i fagplanen for det pågældende fag.

§ 43. Pensumopgivelser til mundtlig eksamen anføres på et særligt pensumindberetningsskema inden undervisningstidens ophør. Skemaerne opbevares af skolen, der sender kopi til censor umiddelbart efter offentliggørelse af eksamensplanen.

Kapitel 11

Forsøg, dispensation og klager

§ 44. Undervisningsministeriet kan efter indstilling fra hhx-udvalget tillade, at bekendtgørelsens bestemmelser fraviges ved tilrettelæggelse af gymnasial uddannelse efter lovens § 3, stk. 2, og som led i forsøg. Forsøgstilladelse gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.

§ 45. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Ministeriet kan indhente skolens eller hhx-udvalgets indstilling herom.

§ 46. Klager over skolens afgørelser efter denne bekendtgørelse indgives til skolen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen og en udtalelse til Undervisningsministeriet. Karakterer påklages efter reglerne i bekendtgørelse om de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Kapitel 12

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 47. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2000.

Stk. 2. Betegnelsen »grundforløb« i § 3, stk. 1-3 og § 17 har først virkning fra den 1. januar 2001, jf. lov nr. 234 af 21. april 1999 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om erhvervsskoler og lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen. Betegnelsen »2. skoleperiode« finder tilsvarende anvendelse.

    Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 463 af 9. juni 1995 om den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere handelseksamen (hhx-bekendtgørelsen) ophæves.

    Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 463 af 9. juni 1995 finder dog fortsat anvendelse for elever, der gennemfører uddannelsen med henblik på højere handelseksamen i 2002 eller tidligere, idet skolen dog kan udbyde valgfagene italiensk, russisk og virksomhedsinformation, samt suppleringsfag i fremmedsprog for disse elever.

Bilag

Bilagsfortegnelse over hhx-fagplaner

1. Dansk niveau A 13

2. Engelsk niveau B og A 15

3. Tysk niveau C, B og A 19

4. Fransk niveau C, B og A 24

5. Spansk niveau C, B og A 28

6. Italiensk niveau C, B og A 32

7. Russisk niveau C, B og A 36

8. Erhvervsøkonomi niveau
B og A 40

9. Afsætning niveau B og A 43

10. Informationsteknologi niveau B og A 47

11. International økonomi niveau B 50

12. Samtidshistorie niveau B 52

13. Erhvervsret niveau C 53

14. Erhvervscase 55

15. Matematik niveau C, B og A 56

16. Kulturforståelse niveau C 63

17. Design niveau C 64

18. Idehistorie niveau C 65

19. Mediekundskab niveau C 67

20. Psykologi niveau C 68

21. Virksomhedsinformation
niveau C 69

22. Miljø niveau C 70

23. EU og internationalt økonomisk samarbejde niveau B 72

24. Større skriftlig opgave 74

25. Business English 75

26. Wirtschaftsdeutsch 77

Redaktionel oplysning til fagbilagene:

Normalside: En normalside svarer til 1300 bogstaver /1400 typeenheder prosatekst eller 30 verselinier poesi.

Normalside forkortes i bilagene til ns.

Skriftligt arbejde: I bilagene anvendes betegnelsen eksamenslignende opgaver som vejledende mål for det samlede omfang af skriftligt arbejde, der stilles eleven og rettes af læreren uden for undervisningstiden. En eksamenslignende opgave i fag, hvor der ikke er skriftlig eksamen, svarer til en opgave af 4 timers varighed målt i anslået arbejdstid for eleven.

Undervisningsministeriet, den 6. april 2000

P.M.V.
Ivan Sørensen
Styrelseschef

/Jette Skovbjerg


Bilag 1

Hhx-bekendtgørelsen
Fagplan marts 2000

DANSK NIVEAU A

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven

1) kan foretage en metodisk tekstanalyse med perspektivering af fiktion og nonfiktion inden for det udvidede tekstbegreb og foretage en begrundet vurdering af teksten,

2) kan formulere sin analyse, perspektivering og vurdering mundtligt og skriftligt, og

3) kan udtrykke sig sikkert, varieret og veldisponeret.

2. Undervisningens indhold

Fagets hovedområde er dansk sprog og litteratur. Inddrages oversatte tekster, skal det være i begrænset omfang.

Teksterne skal vælges inden for såvel fiktion som nonfiktion under det udvidede tekstbegreb.

Billeder indgår i tekstarbejdet.

I tekstarbejdet skal eleven på baggrund af fagets metoder analysere forskellige tekstformers indhold og udtryk og perspektivere dem i en litterær, samfundsmæssig, historisk eller anden sammenhæng. Desuden skal eleven foretage begrundede vurderinger af de analyserede tekster.

Hovedparten af undervisningen tilrettelægges af lærer og elever i fællesskab som emnekredse og emner.

Emnekredse

En emnekreds er en periode, et forfatterskab, en genre eller et tema indeholdt i forskellige teksttyper.

Der læses fem eller flere emnekredse. Mindst to skal være perioder, heraf mindst en før 1870.

En emnekreds består af tekster fra den nyeste tid med hovedvægt på de seneste ti år. Denne emnekreds er ikke nødvendigvis en periode.

En emnekreds behandler massekommunikation. I denne er der ikke krav om hovedværk. Periode-emnekredse og emnekredsen med tekster fra nyeste tid skal sættes ind i en kulturhistorisk sammenhæng.

En emnekreds består af en række primærtekster, heraf mindst et hovedværk, og af en større eller flere mindre sekundærtekster.

Primærtekster er tekster, der bearbejdes analytisk. Sekundærtekster er teoretiske eller leksikalske tekster, der læses med henblik på at oparbejde en generel baggrundsviden.

Et hovedværk er en roman, en novellesamling, en digtsamling, et skuespil, en film, et hørespil, et tv-spil, en essay-samling eller en anden samling tekster af samme forfatter. Mindst tre hovedværker skal være enten roman, digtsamling eller skuespil.

Emner

Et emne er et undervisningsforløb uden emnekredsens bindinger.

Der læses tre eller flere emner, heraf mindst et sprogligt emne, fx sproghistorie, sprogteori, politisk retorik, sociolingvistik, og et emne bestående af 15-20 tekster, der mindst repræsenterer de seneste 350 års danske litteratur.

Mundtlig og skriftlig fremstilling

Elevens evne til at opleve, reflektere og forstå og til at udtrykke sig personligt, varieret og veldisponeret udvikles gennem en integration af læsning, mundtlig fremstilling og skriftlig fremstilling.

Den sproglige dimension inddrages i forbindelse med tekstarbejdet, så eleven udvikler et bevidst forhold til de kommunikationsformer, der arbejdes med.

Arbejdet med den mundtlige og skriftlige fremstilling skal tilrettelægges med progression.

Sprogrigtighed, udtale, grammatik, retstavning og stilistik indgår i undervisningen, hvor dette er funktionelt.

Elevens mundtlige fremstilling styrkes i form af fx foredrag, debatindlæg, gruppe- og plenumdiskussioner, dramatisering og arbejde med forskellige sprogbrugsformer.

Elevens sans for sproglig variation og evne til at udtrykke sig præcist og nuanceret udvikles også gennem kreative skriveøvelser, fx fiktionsskrivning og journalistik.

Ved brug af mindre skriveøvelser knyttet til tekstlæsningen indarbejdes og fæstnes en fælles faglig terminologi og nogle grundlæggende arbejdsmetoder.

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 22-28 eksamenslignende opgaver jævnt fordelt over det tre-årige forløb. Arbejdet med større opgavesæt og eksamenslignende opgaver foregår fortrinsvis på tredje år. 10-25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver anvendes til redigering, omskrivning eller lignende former for procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

I første halvdel af andet år skal eleven som en del af det skriftlige arbejde alene eller i en mindre gruppe skrive en rapport. Rapporten, der udarbejdes i forbindelse med en emnekreds eller et emne, er en skriftlig opgavebesvarelse på 6-8 maskinskrevne sider pr. elev og har et omfang svarende til tre elevbesvarelser af eksamenstypen.

I rapporten skal eleven

1) arbejde selvstændigt med fagets begreber,

2) anvende disse begreber på et materiale, der ikke er gennemgået i arbejdet med emnekredsen eller emnet, og

3) knytte materialet til den øvrige del af emnekredsen eller emnet.

I forbindelse med rapporten arbejdes der med afgrænsning, informationssøgning, problemformulering, disposition, konklusion og rapportens fremtrædelsesform, herunder noteapparat og litteraturhenvisninger.

Informationsteknologi

I arbejdet med mundtlig og skriftlig fremstilling, herunder den procesorienterede skrivning, indgår anvendelse af informationsteknologi. Eleverne skal kunne foretage kritiske søgninger og udvælgelse af elektronisk baserede tekster, og de skal kunne foretage en analyse af multimedietekster, fx hjemmesider. Desuden skal eleverne opnå forståelse af informationsteknologiens betydning for den enkelte og samfundet.

3. Eksamen

Eksamen omfatter en skriftlig og en mundtlig prøve.

Skriftlig prøve

Prøven varer 6 timer.

Eleven vælger mellem mindst fire opgaver. Hver opgave har et tekstgrundlag. I mindst en opgave skal tekstgrundlaget gøres til genstand for analyse.

Mundtlig prøve

På et pensumindberetningsskema anføres mindst fem emnekredse og mindst tre emner. Det skal fremgå i forbindelse med hvilke(n) emnekreds(e) eller hvilke(t) emne(r), rapportskrivningen har fundet sted. På skemaet markeres desuden, hvilke mindst fem emnekredse, der opgives til eksamen, og som respekterer bindingerne i afsnittet om emnekredse.

Der gives 60 minutters forberedelsestid. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

Der udarbejdes ekstemporalopgaver, der tilsammen bredt dækker alle dele af eksamenspensum. Et ekstemporalmateriale må højst indgå i tre opgaver den samme dag og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold. Ekstemporalopgaver med tilknytning til emnekredsen i massekommunikation skal som hovedtekst have en tekst med massekommunikativ funktion.

Ekstemporalopgaverne skal analyseres og perspektiveres. Perspektiveringen skal rette sig mod mindst en af de emnekredse, der indgår i eksamenspensum.

En ekstemporalopgave kan bestå af flere tekster. En eventuel opgaveinstruks må ikke indeholde hjælpespørgsmål.


Bilag 2

Hhx-bekendtgørelsen
Fagplan marts 2000

ENGELSK NIVEAU B OG A

1. Undervisningens mål

Undervisningen tilrettelægges, således at eleven udvikler de fire sprogfærdigheder: lytte, tale, læse og skrive, samt øger sin sproglige og kulturelle viden og bevidsthed.

Niveau B

Undervisningen skal sikre, at eleven

1) kan forstå varieret sprog i skrift og tale,

2) kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt i et varieret sprog i kommunikative sammenhænge af almen, samfundsmæssig og erhvervsmæssig art,

3) kan analysere og perspektivere autentiske fiktions- og sagprosatekster og

4) kan dokumentere viden om sproglige, kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold fortrinsvis i Storbritannien og USA.

Niveau A

Undervisningen skal udbygge målene fra niveau B og desuden sikre, at eleven

1) kan forstå nuanceret og varieret sprog i skrift og tale,

2) kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt i et nuanceret og varieret sprog i kommunikative sammenhænge af almen, samfundsmæssig og erhvervsmæssig art,

3) videreudvikler sin færdighed i at analysere og perspektivere autentiske fiktions- og sagprosatekster, og

4) kan analysere og vurdere sproglige, kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold i større sammenhænge i engelsksprogede lande.

2. Undervisningens indhold

Som hovedregel foregår undervisningen på engelsk. Tekstvalget skal være alsidigt og omfatte sagprosa af aktuelt tilsnit samt nyere fiktion.

Undervisningen tilrettelægges som en række emnekredse, der fastlægges af lærer og elever i fællesskab under hensyntagen til kravet om alsidighed. Emnekredsene er tematisk sammenhængende forløb, der enten er rene sagprosaforløb, rene litteraturforløb eller en blanding. Indgår audiovisuelt og elektronisk tekstbaseret materiale i pensum, herunder tekstbaserede multimedieprogrammer, må det højst udgøre 20% af det krævede antal ns og beregnes som to ns for hver lektion anvendt til denne undervisning. Indgår tekster læst i grupper i pensum, beregnes de som et gennemsnit af gruppernes læsestof.

Elevens viden fra andre fagområder inddrages i undervisningen i videst muligt omfang.

I undervisningen indgår anvendelse af relevante informationsteknologiske færdigheder, herunder søgning i internationale informationskilder og anvendelse af elektroniske skrive- og præsentationsværktøjer.

Niveau B

Der læses mindst 350 ns, heraf mindst 150 ns fiktion og 100 ns sagprosa, hvoraf det erhvervsmæssige stof udgør mindst 50 ns.

Undervisningen tilrettelægges omkring følgende hovedområder:

1) Sprogforståelse

Bevidsthed om det engelske sprogs betydning som modersmål og som internationalt kommunikationssprog.

Forståelse af sammenhængen mellem sprog og kultur gennem arbejdet med det engelske sprogs grammatik, semantik og idiomatik.

Bevidsthed om egen sprogtilegnelse.

2) Litteraturforståelse

Nyere litteratur inden for genrerne roman, novelle, drama og poesi, mindst tre af de ovennævnte genrer skal indgå.

3) Kulturforståelse

Forståelse af fortrinsvis britisk og amerikansk kultur på baggrund af sammenligning med egen kulturbaggrund og dansk identitet.

I kulturforståelsen inddrages holdninger og værdier, adfærdsnormer og non-verbal kommunikation.

4) Samfundsforhold

Introduktion til demografiske, sociale, politiske og erhvervsstrukturelle forhold, fortrinsvis i Storbritannien og USA.

5) Erhvervsmæssige forhold

Introduktion til erhvervsmæssige, herunder kommercielle forhold.

Virksomhedens interne og eksterne kommunikation.

Emnekredse

I alt arbejdes med 6-8 emnekredse.

I undervisningen indgår et autonomiforløb, hvor eleverne individuelt eller i grupper arbejder med et selvvalgt emne. Hvis emnet allerede er behandlet i undervisningen, skal der være tale om en indholdsmæssig fordybelse eller udvidelse. Eleven præsenterer sit arbejde ved den mundtlige prøve.

Storbritannien og USA læses som områdestudier af 10-l5 lektioners varighed hver.

Et områdestudium indeholder en generel beskrivelse af et geografisk område, fx naturmæssige og økologiske forhold, infrastruktur, demografiske, sociale, kulturelle, politiske, økonomiske og erhvervsmæssige forhold og internationale relationer.

Autonomiforløb

I undervisningen indgår et eller flere autonomiforløb ud over det, der præsenteres ved den mundtlige prøve.

Mundtlig og skriftlig fremstilling

Den mundtlige udtryksfærdighed udvikles i så virkelighedsnære situationer som muligt ved simulationer, rollespil, dramatisering, paneldiskussioner, problemløsningsopgaver eller foredrag.

Elevens præsentationsteknik, herunder nonverbal kommunikation, udvikles i forbindelse med emnefremlæggelse, problemløsningsopgaver og elevforedrag.

Den skriftlige udtryksfærdighed udvikles gennem besvarelse af skriftlige opgaver af varierende art og omfang, bl.a. i tilknytning til det mundtlige pensum. Edb-baserede sprogprogrammer og elektroniske opslagsværker inddrages.

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 14-18 eksamenslignende opgaver jævnt fordelt. 10-25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver anvendes til redigering, omskrivning og lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

Niveau A

Der læses mindst 300 ns, heraf mindst 150 ns fiktion og mindst 120 ns sagprosa, hvoraf det erhvervsmæssige stof skal udgøre mindst 60 ns.

Undervisningen tilrettelægges omkring de samme hovedområder som på niveau B med nedenstående udbygning

1) Sprogforståelse

Forståelse af sammenhængen mellem sprog og kultur gennem arbejdet med det engelske sprogs grammatik, semantik, idiomatik samt sociolekter.

2) Litteraturforståelse

Nyere litteratur inden for genrerne roman, novelle, drama og poesi.

3) Kulturforståelse

Viden om fremmede kulturer og kulturmønstre i udvalgte områder med udgangspunkt i egen kulturbaggrund og dansk identitet.

Tværkulturel forståelse ved studier af fx historie, religion, holdninger, værdier, adfærdsnormer, subkulturer og non-verbal kommunikation og ved komparativ analyse af udvalgte kulturer.

4) Samfundsforhold

Viden om demografiske, sociale, politiske, økonomiske og erhvervsmæssige forhold, fortrinsvis i engelsksprogede lande, og forståelse af deres indbyrdes samspil.

5) Erhvervsmæssige forhold

Et portræt af en virksomhed og dens samspil med omverdenen belyst gennem aktuelle tekster.

Virksomhedens interne og eksterne kommunikation

Emnekredse

I alt arbejdes med 5-7 emnekredse. Et virksomhedsportræt og et landeportræt skal indgå.

En af emnekredsene afløses af et autonomiforløb, hvor eleverne i grupper udarbejder en studiekredsrapport på engelsk om et selvvalgt emne, der ikke har været behandlet i undervisningen. Studiekredsrapporten erstatter to af de skriftlige opgaver for hver elev.

Mundtlig og skriftlig fremstilling

Der arbejdes med problemløsningsopgaver såsom cases og simulationsspil. Elevens præsentationsteknik, herunder non-verbal kommunikation, udvikles i forbindelse med foredrag, casefremlæggelse og fremlæggelse af studiekredsrapport.

Den skriftlige udtryksfærdighed udvikles gennem besvarelse af skriftlige opgaver af varierende art og omfang, bl.a. i tilknytning til det mundtlige pensum. Edb-baserede sprogprogrammer og elektroniske opslagsværker inddrages.

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 8-11 eksamenslignende opgaver jævnt fordelt. 10-25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver anvendes til redigering, omskrivning og lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

3. Eksamen

Eksamen omfatter en skriftlig og mundtlig prøve.

Niveau B

Skriftlig prøve

Prøven varer 4 timer.

Prøven indeholder opgaver med temamæssig sammenhæng i tilknytning til et autentisk tekstmateriale på engelsk på ca. 600-800 ord med erhvervsmæssigt, samfundsmæssigt eller kulturelt indhold.

Eksamensopgaverne omfatter følgende:

1) Besvarelse af et kommenteringsspørgsmål. Der gives valgmulighed.

2) Udarbejdelse af et forretningsbrev eller en intern meddelelse med inddragelse af oplysninger fra det engelske tekstmateriale på baggrund af et oplæg på dansk.

3) Oversættelse fra dansk til engelsk af et forretningsbrev eller en intern meddelelse på ca. 150 ord.

Mundtlig prøve

Til den mundtlige prøve opgives ca. 70 ns fiktion, der omfatter mindst to genrer, og ca. 70 ns sagprosa, heraf mindst 30 ns erhvervsmæssigt stof. Anvendes audiovisuelt og elektronisk tekstbaseret materiale indgår det med højst 10% af det krævede antal ns. I eksamenspensum skal indgå dele af mindst fem emnekredse, heraf et områdestudium.

Der gives forberedelsestid på 30 minutter. Notater udarbejdet i forberedelsestiden og skriftligt materiale i forbindelse med elevens selvvalgte emne må medbringes under eksaminationen, der foregår på engelsk. Under eksaminationen skal de hjælpemidler, der er nødvendige for elevens præsentation af individuel opgave, være til rådighed. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

En eksamensopgave består af en ekstemporaltekst og et bredt spørgsmål til pensum. Spørgsmålene til pensum skal tilsammen dække alle dele af eksamenspensum.

Eksaminationen omfatter følgende:

1) Eleven præsenterer sit selvvalgte emne under anvendelse af relevant præsentationsteknik og besvarer uddybende spørgsmål fra eksaminator. Varighed ca. 5 minutter.

2) En ekstemporaltekst på 400-600 ord afhængig af sværhedsgrad eller en video- eller lydbåndtekst på ca. 5 minutter. Materialet er autentisk sagprosa af aktuelt tilsnit og har indholdsmæssig sammenhæng med materiale, der er anvendt i undervisningen. Eleven skal referere og kommentere indholdet og perspektivere til det opgivne pensum.

3) Et eller flere brede spørgsmål til en del af eksamenspensum.

Eleven skal i samtale med eksaminator karakterisere, analysere og kommentere.

En eksamensopgave må højst anvendes ved tre eksaminer den samme dag, og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på elevens forståelse af emnet, mundtlige udtryksfærdighed, stillingtagen og selvstændighed i fremlæggelsen. Der gives en karakter, hvori sprog og indhold vægtes lige.

Niveau A

Skriftlig prøve

Prøven varer 5 timer.

Prøven indeholder opgaver med temamæssig sammenhæng i tilknytning til et autentisk tekstmateriale på engelsk på ca. 1.000 ord med erhvervsmæssigt, samfundsmæssigt eller kulturelt indhold.

Eksamensopgaverne omfatter følgende:

1) Udarbejdelse af resume på dansk, ca. 200 ord.

2) Oversættelse fra dansk til engelsk på ca. 125 ord.

3) Udarbejdelse af essay, forretningsbrev, rapport i memoform eller manuskript til tale på engelsk med inddragelse af oplysninger fra tekstmaterialet. Der gives et oplæg på dansk. Der gives valgmulighed mellem to af opgavetyperne.

Mundtlig prøve

Til den mundtlige prøve opgives ca. 100 ns fiktion og ca. 80 ns sagprosa, heraf mindst 40 ns erhvervsstof. I eksamenspensum skal indgå dele af mindst 4 emnekredse. Landeportræt eller virksomhedsportræt skal være repræsenteret. Studiekredsen kan indgå med højst 15 ns. Anvendes audiovisuelt og elektronisk tekstbaseret materiale, indgår det med højst 10% af det krævede antal ns.

Der gives forberedelsestid på 60 minutter. Notater og andet materiale udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen, der foregår på engelsk. Under eksaminationen skal de hjælpemidler, der er nødvendige for elevens præsentation, være til rådighed. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

Eksaminationen omfatter følgende:

1) Ukendt autentisk sagprosamateriale, enten en tekst på 900-1200 ord afhængig af sværhedsgrad, eller en video- eller lydbåndtekst på ca. 5 minutter.

Det ukendte materiale skal have indholdsmæssig sammenhæng med materiale, der er anvendt i undervisningen. Eleven skal redegøre for problemstillingen, kommentere indholdet samt perspektivere til det opgivne pensum.

2) Et eller flere brede spørgsmål til en del af eksamenspensum. Spørgsmålene skal tilsammen bredt dække alle dele af eksamenspensum. Eleven skal i en samtale med eksaminator analysere og perspektivere.

En eksamensopgave må højst anvendes ved tre eksaminer den samme dag, og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på mundtlig udtryksfærdighed, analyse, argumentation, perspektivering og selvstændighed i fremlæggelsen. Der gives en karakter, hvori sprog og indhold vægtes lige.


Bilag 3

Hhx-bekendtgørelsen
Fagplan marts 2000

TYSK NIVEAU C, B OG A

1. Undervisningens mål

Undervisningen tilrettelægges, således at eleven udvikler de fire sprogfærdigheder: lytte, tale, læse og skrive, samt øger sin sproglige og kulturelle viden og bevidsthed.

Niveau C

Undervisningen skal sikre, at eleven

1) kan forstå talt tysk og kan udtrykke sig mundtligt og i et vist omfang skriftligt i hverdagssituationer og almindelige forretningsmæssige situationer,

2) kan forstå og forholde sig til ukomplicerede tysksprogede tekster med særligt henblik på samfunds- og erhvervsforhold, og

3) har kendskab til de almindeligste sider af tysk kultur.

Niveau B

Undervisningen skal sikre, at eleven

1) kan forstå autentisk talt tysk,

2) kan forstå og forholde sig til autentiske tysksprogede fiktions- og sagprosatekster om kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold,

3) frit kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt i et sammenhængende tysk, og

4) har forståelse af væsentlige sider af tysk kultur.

Niveau A

Undervisningen skal udbygge målene fra niveau B og desuden sikre, at eleven

1) kan forstå varieret og nuanceret talt tysk,

2) kan forstå, analysere og vurdere autentiske tysksprogede fiktions- og sagprosatekster om kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold,

3) kan udtrykke sig skriftligt og mundtligt i et varieret tysk,

4) har forståelse af tysk kultur og evne til at optræde i forretningsmæssige sammenhænge med interkulturel kompetence.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen tager udgangspunkt i tysksproget materiale, dvs. trykte tekster og audiovisuelt materiale. Der indgår både sagprosa og fiktion. Gennem teksterne formidles et alsidigt billede af de tysksprogede lande og deres befolkning, idet hovedvægten lægges på Tyskland. I tekstvalget, der foretages med størst mulig elevindflydelse, lægges vægt på et almenkulturelt, samfundsmæssigt og erhvervsmæssigt indhold. Indgår audiovisuelt og elektronisk tekstbaseret materiale i pensum, herunder tekstbaserede multimedieprogrammer, må det højest udgøre 20% af det krævede antal ns og beregnes som to ns for hver lektion, der er anvendt til denne undervisning. Indgår tekster læst i grupper i pensum, beregnes de som et gennemsnit af gruppernes læsestof.

Elevens viden fra andre fagområder inddrages i undervisningen i videst muligt omfang.

I undervisningen indgår anvendelse af relevante informationsteknologiske færdigheder, herunder søgning i internationale informationskilder og anvendelse af elektroniske skrive- og præsentationsværktøjer.

Niveau C

Eleverne skal kunne forstå et talt og skrevet tysk, som ikke frembyder særlige vanskeligheder, samt kunne udtrykke sig forståeligt og naturligt på et enkelt tysk i samtale og i et vist omfang på skrift. Undervisningen skal så tidligt som muligt foregå på grundlag af ubearbejdede tyske tekster. Der læses mindst 60 ns. Undervisningen støttes af audiovisuelt materiale.

Der lægges særlig vægt på opbygning af det ordforråd, som er vigtigt for elevernes evne til at kommunikere på tysk. Undervisningen i grammatik skal især omfatte de områder, der er nødvendige for udviklingen af samtale- og læsefærdigheden.

Det skriftlige arbejde skal støtte den mundtlige sprogfærdighed. Der arbejdes både med elementære opgaver og kreative opgaver med anvendelse af den procesorienterede skrivepædagogik.

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 7-9 eksamenslignende opgaver pr. undervisningsår jævnt fordelt. 10-25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver anvendes til redigering, omskrivning og lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser. Edb-baserede sprogprogrammer og elektroniske opslagsværker inddrages.

Niveau B

Undervisningen, der tager udgangspunkt i autentisk tysksproget materiale, foregår som hovedregel på tysk.

På niveau B som begyndersprog læses mindst 135 ns, heraf mindst 70 sider fiktion og mindst 30 sider sagprosa. Heraf udgør det erhvervsmæssige stof mindst 10 ns.

På niveau B som fortsættersprog læses mindst 225 ns, heraf mindst 115 ns fiktion og mindst 45 ns sagprosa. Heraf udgør det erhvervsmæssige stof mindst 15 ns.

En del af undervisningen tilrettelægges som emnekredse. På niveau B begyndersprog læses mindst fire emnekredse og på niveau B fortsættersprog læses 5-7 emnekredse. En emnekreds er et tematisk sammenhængende forløb, der enten er et rent sagprosaforløb, et litteraturforløb eller en blanding.

I undervisningen indgår et autonomiforløb, hvor eleverne individuelt eller i grupper arbejder med et selvvalgt emne. Hvis emnet allerede er behandlet i undervisningen, skal der være tale om en indholdsmæssig fordybelse eller udvidelse. Eleven præsenterer sit arbejde ved den mundtlige prøve.

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 7-9 eksamenslignende opgaver pr. undervisningsår jævnt fordelt. 10-25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver anvendes til redigering, omskrivning og lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

Fiktion

Elevens evne til at karakterisere, analysere og kommentere udvikles gennem arbejdet med fiktive tekster. I udvalget af tekster lægges vægt på elevens mulighed for oplevelse og engagement. I arbejdet med fiktion udvikles læseforståelsen. Den mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed udvikles gennem varierede arbejdsformer i arbejdet med teksten.

Sagprosa

Elevens viden om de tysksprogede landes kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold øges gennem arbejdet med sagprosatekster og audiovisuelt materiale. Ligeledes styrkes elevens evne til at referere, kommentere og argumentere skriftligt og mundtligt. Der arbejdes med lytte- og læsestrategier. Undervisningen i sagprosa skal give eleven en baggrundsviden, der fremmer forståelsen af de aktuelle forhold i Tyskland og de tysksprogede lande.

Kulturforståelse

Eleven bevidstgøres om egen kultur og identitet og drager sammenligninger med tysk kultur med henblik på en forståelse af forskelle og ligheder.

Kommercielt sprog

Der arbejdes med virksomheden og dens eksterne og interne kommunikation skriftligt og mundtligt. I forbindelse med arbejdet med relevant kommerciel terminologi og fraseologi indøves brugen af relevante hjælpeprogrammer, det vil sige ordbøger, etb og andre edb-programmer.

Sproglig viden og bevidsthed

Elevens sproglige viden og bevidsthed øges gennem den mundtlige og skriftlige kommunikation.

Eleven styrker herigennem sin forståelse af sprogets grammatiske, semantiske og idiomatiske aspekter. Elevens bevidsthed om hensigtsmæssigt sprogbrug og egen sproglig formåen øges gennem samtaletræning, elevforedrag og lignende.

Elevens skriftlige udtryksfærdighed styrkes gennem forskellige øvelser fx oversættelser, dispositionsopgaver og kommenteringsopgaver og gennem anvendelse af den procesorienterede skrivepædagogik. Edb-baserede sprogprogrammer og elektroniske opslagsværker inddrages.

Niveau A

Undervisningen, der tager udgangspunkt i autentisk tysksproget materiale, foregår som hovedregel på tysk.

Der læses mindst 200 ns omfattende såvel fiktion som sagprosa inkl. et antal cases. Ved en case forstås et sammenhængende sagsforløb og den tilhørende korrespondance mellem virksomheder.

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 8-11 eksamenslignende opgaver jævnt fordelt. 10-25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver anvendes til redigering, omskrivning og lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

Fiktion

Elevens evne til analysere, fortolke og perspektivere udvikles gennem arbejdet med fiktive tekster. I udvalget af tekster lægges vægt på elevens mulighed for oplevelse og engagement. Den mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed øges gennem varierede arbejdsformer i arbejdet med teksten.

Sagprosa

Elevens viden om de tysksprogede landes kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold øges gennem arbejdet med sagprosatekster og audiovisuelt materiale. Undervisningen i sagprosa skal give eleven en baggrundsviden, der fremmer forståelsen af de aktuelle forhold i Tyskland og de tysksprogede lande.

Kulturforståelse

Eleven bevidstgøres om egen kultur og identitet og drager sammenligninger med tysk kultur med henblik på forståelse af forskelle og ligheder. Eleven styrkes i at optræde med interkulturel kompetence i professionelle sammenhænge.

Kommercielle forhold

Elevens viden om kommercielle forhold øges gennem arbejdet med cases. Eleven arbejder med virksomheden og dens eksterne og interne kommunikation skriftligt og mundtligt. Der arbejdes med relevant kommerciel terminologi og fraseologi i større sammenhænge, og i denne forbindelse indøves brugen af relevante hjælpemidler, det vil sige ordbøger, etb og andre edb-programmer. Samtalestrategier, non-verbal kommunikation og præsentationsmetoder indøves.

Sproglig viden og bevidsthed

Elevens sproglige viden og bevidsthed øges gennem den mundtlige og skriftlige kommunikation. Eleven styrker herigennem sin forståelse af sprogets grammatiske, semantiske og idiomatiske aspekter.

Elevens bevidsthed om hensigtsmæssig sprogbrug og egen sproglig formåen øges gennem samtaletræning, elevforedrag og lignende.

Elevens skriftlige udtryksfærdighed øges under anvendelse af den procesorienterede skrivepædagogik og gennem forskellige øvelser fx oversættelser, dispositionsopgaver og sammenfatninger.

Edb-baserede sprogprogrammer og elektroniske opslagsværker inddrages.

3. Eksamen niveau C, B og A

Niveau C

Eksamen er mundtlig.

Til eksamen opgives ca. 60 ns. Anvendes audiovisuelt og elektronisk tekstbaseret materiale, indgår det med højst 10% af det krævede antal ns.

Der gives 20 minutters forberedelsestid. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen, der foregår på tysk. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter.

Eksaminationen omfatter følgende:

1) En ekstemporal tysksproget tekst på ca. 200 ord eller et video- eller lydbånd af 2-3 minutters varighed med 2-3 igangsættende spørgsmål på tysk.

2) Et konkret formuleret spørgsmål på tysk eller et andet igangsættende materiale til den opgivne tekst. Spørgsmålet udleveres først til eleven under eksaminationen.

Under eksaminationen skal eleven

1) i samtale med eksaminator dokumentere forståelse af ekstemporalteksten, kommentere dens indhold og så vidt muligt inddrage egne erfaringer, og

2) med udgangspunkt i spørgsmålet til den opgivne tekst eller andet igangsættende materiale vise forståelse af teksten og evne til at beskrive og kommentere.

En eksamensopgave må højst anvendes ved tre eksaminer den samme dag, og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.

I bedømmelsen lægges vægt på elevens kommunikative kompetence, forståelse af emnet og selvstændighed i fremlæggelsen.

Niveau B

Eksamen omfatter en skriftlig og en mundtlig prøve.

Skriftlig prøve

Prøven varer 4 timer.

Eksamensopgaverne omfatter følgende:

1) På baggrund af en tysk sagprosatekst på ca. 500 ord besvarelse på dansk af en tekstforståelsesopgave.

2) På baggrund af samme teksts emne udarbejdelse af en kommentar på tysk.

3) Ud fra et tysksproget oplæg udarbejdelse af en merkantil meddelelse på tysk (forretningsbrev, ansøgning eller lign.). Til udarbejdelsen opgives formålet med meddelelsen og stikord til indholdet.

Mundtlig prøve

Til den mundtlige prøve opgives ca. 100 ns, heraf mindst 50 ns fiktion og mindst 25 ns sagprosa. I eksamenspensum skal indgå dele fra mindst tre emnekredse som baggrund for eksaminationen i en ukendt sagprosatekst. Anvendes audiovisuelt og elektronisk tekstbaseret materiale indgår det med højst 10% af det krævede antal ns.

Der gives 30 minutters forberedelsestid til ekstemporalteksten og spørgsmålet til den opgivne skønlitterære tekst. Notater udarbejdet i forberedelsestiden og skriftligt materiale i forbindelse med præsentation af elevens selvvalgte emne må medbringes under eksaminationen, der foregår på tysk. De hjælpemidler, der er nødvendige for elevens præsentation, skal være til rådighed under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

Eksaminationen omfatter følgende:

1) En ekstemporal tysk sagprosatekst på ca. 250 ord eller en video- eller lydbåndtekst på ca. 3 minutter, som handler om kulturelle, samfundsmæssige eller erhvervsmæssige forhold. Ekstemporalteksten skal have tematisk sammenhæng med de opgivne emnekredse.

Eleven skal give et referat af ekstemporalteksten ud fra egne notater fra forberedelsen uden brug af selve teksten og diskutere tekstens emne i samtale med eksaminator under inddragelse af sin baggrundsviden om emnet.

2) Et konkret formuleret spørgsmål på tysk eller andet igangsættende materiale til den opgivne skønlitterære tekst. Spørgsmålene skal tilsammen bredt dække alle dele af eksamens pensum.

Med udgangspunkt i spørgsmålet til den opgivne skønlitterære tekst og eventuelt andet igangsættende materiale skal eleven vise forståelse af teksten og evne til at vurdere og tage stilling til tekstens emne.

3) Eleven præsenterer sit selvvalgte emne under anvendelse af relevante præsentationsteknikker og besvarer uddybende spørgsmål fra eksaminator. Varighed ca. 5 minutter.

En eksamensopgave må højst anvendes ved tre eksaminer den samme dag, og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på elevens forståelse af emnet, mundtlige udtryksfærdighed, stillingtagen og selvstændighed i fremlæggelsen. Der gives en karakter, hvori sprog og indhold vægtes lige.

Niveau A

Eksamen omfatter en skriftlig og en mundtlig prøve.

Skriftlig prøve

Prøven varer 5 timer.

Eksamensopgaverne omfatter følgende:

1) På baggrund af en eller flere tyske sagprosatekster på i alt ca. 800 ord udarbejdelse af en sammenfatning på dansk.

2) På baggrund af samme tekstmateriale udarbejdelse af en kommentar på tysk.

3) På baggrund af et tysksproget oplæg udarbejdelse af en merkantil meddelelse på tysk. Til udarbejdelsen opgives formålet med meddelelsen.

Mundtlig prøve

Til den mundtlige prøve opgives ca. 120 ns, omfattende såvel fiktion som sagprosa. Sagprosa udgør mindst 15 ns og højst 35 ns. Sagprosa er repræsenteret ved cases alene eller ved cases og andet sagprosamateriale. Anvendes audiovisuelt og elektronisk tekstbaseret materiale, indgår det med højst 10% af det krævede antal ns. Der gives 60 minutters forberedelsestid. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen, der foregår på tysk. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

Eksaminationen omfatter følgende:

1) Et skriftligt oplæg på dansk til en forhandlingssituation, som bygger på de opgivne cases. I tilknytning til forhandlingssituationen et ukendt tysksproget materiale (en tekst på 500-800 ord eller et video-eller lydbånd på ca. 5 minutter).

Eleven skal deltage i forhandlingssituationen med eksaminator eller - efter forudgående aftale mellem eksaminator og eleven - med en anden elev. I forhandlingssituationen inddrager eleven ekstemporalteksten, som omtales, kommenteres eller diskuteres afhængigt af tekstens og forhandlingssituationens indhold.

2) Et konkret formuleret spørgsmål på tysk og evt. andet igangsættende materiale til den opgivne tekst. Spørgsmålene skal tilsammen bredt dække alle dele af eksamenspensum.

Med udgangspunkt i spørgsmålet til den opgivne tekst eller andet igangsættende materiale skal eleven vise forståelse af emnet og evne til at analysere, fortolke og perspektivere.

En eksamensopgave må højst anvendes ved tre eksaminer den samme dag, og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på elevens forståelse af emnet, mundtlige udtryksfærdighed, analyse og perspektivering samt selvstændighed i fremlæggelsen. I forhandlingssituationen lægges der vægt på professionel optræden, non-verbal kommunikation og interkulturel kompetence. Der gives en karakter, hvori sprog og indhold vægtes lige.


Bilag 4

Hhx-bekendtgørelsen
Fagplan marts 2000

FRANSK NIVEAU C, B og A

1. Undervisningens mål

Undervisningen tilrettelægges, således at eleven udvikler de fire sprogfærdigheder: lytte, tale, læse og skrive, samt øger sin sproglige og kulturelle viden og bevidsthed.

Niveau C

Undervisningen skal sikre, at eleven

1) kan forstå enkelt fransk sprog i skrift og tale,

2) kan udtrykke sig mundtligt og i et vist omfang skriftligt på fransk i et enkelt sprog, og

3) kan dokumentere kendskab til almene, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold og normer i udvalgte fransksprogede områder.

Niveau B

Undervisningen skal sikre, at eleven

1) videreudvikler sin færdighed i at forstå fransk sprog i skrift og tale,

2) kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt på fransk i et sammenhængende og enkelt sprog med en syntaks og et ordforråd, der er relevant i forhold til emnet og situationen,

3) kan beskrive og forholde sig til emner af almen, samfundsmæssig og erhvervsmæssig art, og

4) uddyber sin viden om almene, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold og normer i udvalgte fransksprogede områder.

Niveau A

Undervisningen skal udbygge målene fra undervisningen på niveau B og sikre, at eleven

1) kan forstå fransk sprog i skrift og tale,

2) kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt på fransk i et varieret sprog med en syntaks og et ordforråd, der er relevant i forhold til emnet og situationen,

3) kan analysere og perspektivere emner af almen, samfundsmæssig og erhvervsmæssig art, og

4) uddyber sin viden om almene, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold og normer i udvalgte fransksprogede områder.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen tager udgangspunkt i enhver form for læst, set eller hørt tekst inden for det almene, samfundsmæssige eller erhvervsmæssige område. Tekstvalget skal omfatte såvel fiktion som sagprosa. Indgår audiovisuelt og elektronisk tekstbaseret materiale i læsepensum, herunder tekstbaserede multimedieprogrammer, må det højest udgøre 20% af det krævede antal ns og beregnes som to ns for hver lektion anvendt på denne undervisning. Indgår tekster læst i grupper i pensum, beregnes de som et gennemsnit af gruppernes læsestof.

En del af undervisningen tilrettelægges som læsning af emnekredse.

En emnekreds består af primærtekster, det vil sige tekster, der tilsammen udgør pensum, og sekundærtekster, det vil sige støttetekster på fransk, dansk eller andre sprog. Der læses forskellige genrer. Valg af emnekredse foretages af læreren og eleverne i fællesskab under hensyntagen til kravet om alsidighed.

Inden for en eller flere emnekredse vælger den enkelte elev et interesseområde, som eleven er ansvarlig for, og som kan fremlægges individuelt eller gruppevis i skriftlig eller mundtlig form. Der trænes i relevante præsentationsteknikker.

I undervisningen indgår desuden arbejde med selvvalgt emne relateret til læsepensum. Hvis elevens selvvalgte emne allerede er behandlet i undervisningen, skal der være tale om en indholdsmæssig fordybelse eller udvidelse af dette. Den enkelte elev udarbejder et oplæg, der danner baggrund for præsentationen til mundtlig eksamen.

Der arbejdes med omgangsformer, normer og sædvaner i fransksprogede lande. Endvidere arbejdes der med forskellige sprogregistre samt lingvistiske og non-lingvistiske udtryksformer, således at eleven kan fungere naturligt i en kommunikativ situation.

Der arbejdes med morfologi og syntaks, og det almene, det samfundsmæssige og det erhvervsmæssige ordforråd styrkes, således at eleven udvikler sin sproglige bevidsthed og øger sin sproglige korrekthed under hensyntagen til niveau og situation.

Elevens viden fra andre fagområder inddrages i undervisningen i videst mulige omfang.

I undervisningen indgår anvendelse af relevante informationsteknologiske færdigheder, herunder søgning i internationale informationskilder og anvendelse af elektroniske skrive- og præsentationsværktøjer.

Niveau C

Der lægges vægt på den sproglige basisindlæring, hvor den kommunikative side af faget prioriteres højt gennem varierede og kreative arbejdsformer. Det skriftlige arbejde skal støtte den mundtlige sprogfærdighed og bidrager til elevens forståelse af det franske sprogs opbygning.

Undervisningen baseres på emnelæsning, der vedrører almene, samfundsmæssige og erhvervsmæssige områder, primært i Frankrig. Der læses mindst 60 ns. Emnekredsene skal indeholde primære og sekundære tekster og repræsentere såvel sagprosa som fiktion. Der læses 3-5 emnekredse. I forbindelse med tekstlæsningen skal der indgå forskellige læsestrategier og fremlæggelsesformer. Der lægges vægt på at udvikle elevernes færdighed i at referere, beskrive og kommentere.

Inden for det kommercielle område arbejdes der mundtligt og skriftligt med enkle basale situationer og forretningsgange i virksomhedens interne og eksterne kommunikation.

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 7-9 eksamenslignende opgaver pr. undervisningsår jævnt fordelt. 10-25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver anvendes til redigering, omskrivning og lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser. Edb-baserede sprogprogrammer og elektroniske opslagsværker inddrages.

Niveau B

Undervisningen, der som hovedregel foregår på fransk, skal tilrettelægges således, at sproglig viden og bevidsthed styrkes. De mundtlige og de skriftlige discipliner tilrettelægges på en sådan måde, at de supplerer hinanden og øger elevens kendskab til morfologi, syntaks, ordforråd, sætningsstrukturer og idiomatiske udtryk.

Der læses mindst 120 ns.

Der læses 3-5 emnekredse, der vedrører væsentlige sider af fransksprogede landes kultur, samfund og erhverv. Emnekredsene skal indeholde primære og sekundære tekster og repræsentere såvel sagprosa som fiktion.

I forbindelse med tekstlæsningen skal der indgå forskellige læsestrategier og fremlæggelsesformer. Der lægges vægt på at udvikle elevernes færdighed i at beskrive, kommentere og vurdere.

Inden for det kommercielle område arbejdes der både mundtligt og skriftligt med varierede situationer og forretningsgange i virksomhedens interne og eksterne kommunikation.

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 7-9 eksamenslignende opgaver pr. undervisningsår jævnt fordelt. 10-25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver anvendes til redigering, omskrivning og lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser. Edb-baserede sprogprogrammer og elektroniske opslagsværker inddrages.

Niveau A

Undervisningen, der som hovedregel foregår på fransk, baseres på emnekredse, der vedrører væsentlige sider af fransksprogede landes kultur, samfund og erhverv. Emnekredsene skal indeholde primære og sekundære tekster og repræsentere såvel sagprosa som fiktion.

Der læses mindst 200 ns fordelt på 4-6 emnekredse. Følgende emnekredse er obligatoriske:

1) Virksomheden

a) virksomhedens profil og struktur,

b) virksomhedens samspil med omverdenen,

c) virksomhedens interne og eksterne kommunikation.

2) Kulturgeografisk område.

3) Litterært område - udvalgt litteratur fra det 19. eller 20. århundrede.

Med udgangspunkt i en eller flere af de obligatoriske emnekredse vælger den enkelte elev et emne, som der arbejdes selvstændigt med. Relevant viden fra andre fagområder inddrages i videst muligt omfang. Det selvvalgte emne præsenteres ved den mundtlige prøve.

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 8-11 eksamenslignende opgaver jævnt fordelt. 10-25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver anvendes til redigering, omskrivning eller lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser. Edb-baserede sprogprogrammer og elektroniske opslagsværker inddrages.

3. Eksamen

Niveau C

Eksamen er mundtlig.

Til eksamen opgives ca. 60 ns fordelt inden for det almene, det samfundsmæssige og det erhvervsmæssige område. Anvendes audiovisuelt og elektronisk tekstbaseret materiale, indgår det med højst 10% af det krævede antal ns.

Under eksaminationen, der foregår på fransk, skal de hjælpemidler, der er nødvendige for elevens præsentation af selvvalgt emne være til rådighed.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

Eksaminationen omfatter følgende:

1) Præsentation af selvvalgt emne

Eleven vælger et emne relateret til læsepensum. Ved fremlæggelsen af emnet, der meddeles skolen skriftligt 14 dage inden undervisningens ophør, inddrages kulturelle, samfunds- eller erhvervsmæssige aspekter.

Eleven fremlægger selvstændigt emnet under anvendelse af relevante præsentationsteknikker. Varighed ca. 5 minutter. Præsentationen efterfølges af en kort samtale mellem elev og eksaminator med udgangspunkt i det fremlagte.

2) Samtale om eksamenspensum

Eleven trækker et spørgsmål til et eller flere områder inden for eksamenspensum, som ligger uden for det selvvalgte emne. Spørgsmålene skal tilsammen bredt dække alle dele af eksamenspensum. Eleven skal referere, beskrive og kommentere.

3) Samtale om ukendt materiale

Med udgangspunkt i et for eleven let tilgængeligt, men ukendt materiale deltager eleven i en samtale med eksaminator. Et materiale må højst anvendes ved tre eksaminationer den samme dag, og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.

Ved bedømmelsen lægges vægt på elevens kommunikative kompetence, forståelse af emnet og selvstændighed i fremlæggelsen.

Niveau B

Eksamen omfatter en skriftlig og en mundtlig prøve.

Skriftlig prøve

Prøven varer 4 timer.

Eksamensopgaven omfatter følgende:

1) Spørgsmål med udgangspunkt i et billede eller en fransk tekst.

Der gives valgmulighed.

2) Oversættelse fra dansk til fransk af tekst på ca. 100 ord.

3) Erhvervsrelateret opgave på baggrund af et materiale på fransk, hvortil gives et oplæg på dansk.

Der er temamæssig sammenhæng mellem mindst to af delopgaverne. Det samlede franske tekstmateriale andrager 300-400 ord.

Mundtlig prøve

Til den mundtlige prøve opgives ca. 80 ns, fordelt inden for det almene, det samfundsmæssige og det erhvervsmæssige område. Mindst 50 ns skal bestå af fiktion og mindst 20 ns skal bestå af sagprosa. I eksamenspensum skal indgå dele af mindst tre emnekredse. Anvendes audiovisuelt og elektronisk tekstbaseret materiale indgår det med højst 10% af det krævede antal ns.

Der gives forberedelsestid på 30 minutter til ukendt materiale og til spørgsmål til eksamenspensum. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen, der foregår på fransk. De hjælpemidler, der er nødvendige for elevens præsentation af selvvalgt emne, skal være til rådighed under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

Eksaminationen omfatter følgende:

1) Præsentation af selvvalgt emne

Den enkelte elev vælger et emne relateret til læsepensum. Ved fremlæggelsen af emnet, der meddeles skolen skriftligt 14 dage inden undervisningens ophør, inddrages kulturelle, samfunds- eller erhvervsmæssige aspekter.

Eleven fremlægger selvstændigt emnet under anvendelse af relevante præsentationsteknikker. Varighed 5-10 minutter. Præsentationen efterfølges af en kort samtale mellem elev og eksaminator med udgangspunkt i det fremlagte.

2) Samtale om ukendt materiale og eksamenspensum

en ekstemporaltekst på 200-300 ord eller et lyd- eller billedbånd af 2-3 minutters varighed, der har temamæssig sammenhæng med eksamenspensum, refereres og kommenteres.

På baggrund af 2-3 spørgsmål relateres ekstemporalteksten, lyd- eller billedbåndet til en eller flere tekster i eksamenspensum. Spørgsmålene skal tilsammen bredt dække alle dele af eksamenspensum. Eleven skal i samtale med eksaminator beskrive, kommentere og perspektivere.

En eksamensopgave inklusive ukendt materiale må højst anvendes ved tre eksaminationer den samme dag og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på elevens forståelse af emnet, mundtlige udtryksfærdighed, stillingtagen og selvstændighed i fremlæggelsen. Der gives én karakter, hvori sprog og indhold vægtes lige.

Niveau A

Eksamen omfatter en skriftlig og en mundtlig prøve

Skriftlig prøve

Prøven varer 5 timer.

Eksamensopgaven omfatter følgende:

1) Et autentisk tekstmateriale på ca. 600 ord med et kulturelt, samfunds- eller erhvervsmæssigt indhold. Til materialet stilles et antal tekstforståelsesspørgsmål og et kommenteringsspørgsmål. Der gives valgmulighed til kommenteringsspørgsmålet.

2) Oversættelse af en tekst på ca. 150 ord fra dansk til fransk.

3) En erhvervsrelateret opgave på fransk på baggrund af et dansk og/eller fransk oplæg.

Der er temamæssig sammenhæng mellem mindst to af delopgaverne. Det samlede franske tekstmateriale andrager 600-800 ord.

Mundtlig prøve

Til den mundtlige prøve opgives ca. 120 ns, fordelt inden for det almene, det samfundsmæssige og det erhvervsmæssige område. Mindst 70 ns skal bestå af fiktion, og mindst 35 ns skal bestå af sagprosa. I eksamenspensum skal indgå dele af mindst fire emnekredse, herunder dele af de tre obligatoriske emnekredse. Anvendes audiovisuelt og elektronisk tekstbaseret materiale, indgår det med højst 10% af det krævede antal ns.

Der gives forberedelsestid på 30 minutter til ukendt materiale og til spørgsmål til eksamenspensum. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen, der foregår på fransk. De hjælpemidler, der er nødvendige for elevens præsentation af selvvalgt emne, skal være til rådighed under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

Eksaminationen omfatter følgende:

1) Fremlæggelse af det selvvalgte emne under anvendelse af relevante præsentationsteknikker. Varighed 5-10 minutter. Emnet meddeles skolen skriftligt 14 dage inden undervisningens ophør. Præsentationen efterfølges af en kort samtale mellem elev og eksaminator med udgangspunkt i det fremlagte.

2) Samtale om ukendt materiale og eksamenspensum

En ekstemporaltekst på 350-500 ord eller et lyd- eller billedbånd af ca. 4 minutters varighed, der har temamæssig sammenhæng med eksamenspensum, refereres og kommenteres.

På baggrund af 2-3 spørgsmål relateres ekstemporalteksten, lyd- eller billedbåndet til en eller flere tekster i eksamenspensum. Spørgsmålene skal tilsammen bredt dække alle dele af eksamenspensum. Eleven skal i samtale med eksaminator analysere, kommentere og perspektivere.

En eksamensopgave inklusive ukendt materiale må højst anvendes ved tre eksaminationer den samme dag og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på elevens forståelse af emnet, mundtlige udtryksfærdighed, analyse og perspektivering samt selvstændighed i fremlæggelsen. Der gives én karakter, hvori sprog og indhold vægtes lige.


Bilag 5

Hhx-bekendtgørelsen
Fagplan marts 2000

SPANSK NIVEAU C, B og A

1. Undervisningens mål

Undervisningen tilrettelægges, således at eleven udvikler de fire sprogfærdigheder: lytte, tale, læse og skrive, samt øger sin sproglige og kulturelle viden og bevidsthed.

Niveau C

Undervisningen skal sikre, at eleven

1) kan forstå enkelt spansk sprog i skrift og tale,

2) kan udtrykke sig mundtligt og i et vist omfang skriftligt på spansk i et enkelt sprog, og

3) kan dokumentere kendskab til almene, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold og normer i udvalgte spansksprogede områder.

Niveau B

Undervisningen skal sikre, at eleven

1) videreudvikler sin færdighed i at forstå spansk sprog i skrift og tale,

2) kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt på spansk i et sammenhængende og enkelt sprog med en syntaks og et ordforråd, der er relevant i forhold til emnet og situationen,

3) kan beskrive og forholde sig til emner af almen, samfundsmæssig og erhvervsmæssig art, og

4) uddyber sin viden om almene, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold og normer i udvalgte spansksprogede områder.

Niveau A

Undervisningen skal udbygge målene fra undervisningen på niveau B og sikre, at eleven

1) kan forstå spansk sprog i skrift og tale,

2) kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt på spansk i et varieret sprog med en syntaks og et ordforråd, der er relevant i forhold til emnet og situationen,

3) kan analysere og perspektivere emner af almen, samfundsmæssig og erhvervsmæssig art, og

4) uddyber sin viden om almene, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold og normer i udvalgte spansksprogede områder.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen tager udgangspunkt i enhver form for læst, set eller hørt tekst inden for det almene, samfundsmæssige eller erhvervsmæssige område. Tekstvalget skal omfatte såvel fiktion som sagprosa. Indgår audiovisuelt og elektronisk tekstbaseret materiale i pensum, herunder tekstbaserede multimedieprogrammer, må det højst udgøre 20% af det krævede antal ns og beregnes som to ns for hver lektion anvendt på denne undervisning. Indgår tekster læst i grupper i pensum, beregnes de som et gennemsnit af gruppernes læsestof.

En del af undervisningen tilrettelægges som læsning af emnekredse. En emnekreds består af primærtekster, det vil sige tekster, der tilsammen udgør pensum, og sekundærtekster, det vil sige støttetekster på spansk, dansk eller andre sprog. Der læses forskellige genrer. Valg af emnekredse foretages af læreren og eleverne i fællesskab under hensyntagen til kravet om alsidighed.

Inden for en eller flere emnekredse vælger den enkelte elev et interesseområde, som eleven er ansvarlig for, og som kan fremlægges individuelt eller gruppevis i skriftlig eller mundtlig form. Der trænes i relevante præsentationsteknikker.

I undervisningen indgår desuden arbejde med selvvalgt emne relateret til pensum. Hvis elevens selvvalgte emne allerede er behandlet i undervisningen, skal der være tale om en indholdsmæssig fordybelse eller udvidelse af dette. Eleven udarbejder et oplæg, der danner baggrund for præsentationen til mundtlig eksamen.

Der arbejdes med omgangsformer, normer og sædvaner i spansksprogede lande. Endvidere arbejdes der med forskellige sprogregistre samt lingvistiske og non-lingvistiske udtryksformer, således at eleven kan fungere naturligt i en kommunikativ situation.

Undervisningen omfatter morfologi og syntaks, og det almene, det samfundsmæssige og det erhvervsmæssige ordforråd styrkes, således at eleven udvikler sin sproglige bevidsthed og øger sin sproglige korrekthed under hensyntagen til niveau og situation.

Elevens viden fra andre fagområder inddrages i undervisningen i videst mulige omfang.

I undervisningen indgår anvendelse af relevante informationsteknologiske færdigheder, herunder søgning i internationale informationskilder og anvendelse af elektroniske skrive- og præsentationsværktøjer.

Niveau C

Der lægges vægt på den sproglige basisindlæring, hvor den kommunikative side af faget prioriteres højt gennem varierede og kreative arbejdsformer.

Det skriftlige arbejde skal støtte den mundtlige sprogfærdighed og bidrager til elevens forståelse af det spanske sprogs opbygning.

Undervisningen baseres på emnelæsning, der vedrører væsentlige sider af de spansksprogede landes kultur, samfund og erhverv. Der læses mindst 60 ns. Emnekredsene skal indeholde primære og sekundære tekster og repræsentere såvel sagprosa som fiktion. Der læses 3-5 emnekredse. I forbindelse med tekstlæsningen skal der arbejdes med forskellige læsestrategier og fremlæggelsesformer. Der lægges vægt på at udvikle elevens færdighed i at referere, beskrive og kommentere.

Inden for det kommercielle område arbejdes der mundtligt og skriftligt med enkle basale situationer og forretningsgange i virksomhedens interne og eksterne kommunikation.

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 7-9 eksamenslignende opgaver pr. undervisningsår jævnt fordelt. 10-25 % af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver anvendes til redigering, omskrivning og lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser. Edb-baserede sprogprogrammer og elektroniske opslagsværker inddrages.

Niveau B

Undervisningen, der som hovedregel foregår på spansk, skal tilrettelægges således, at sproglig viden og bevidsthed styrkes. De mundtlige og de skriftlige discipliner tilrettelægges på en sådan måde, at de supplerer hinanden og øger elevens kendskab til morfologi, syntaks, ordforråd, sætningsstrukturer og idiomatiske udtryk.

Der læses mindst 120 ns.

Der læses 3-5 emnekredse, der vedrører væsentlige sider af de spansksprogede landes kultur, samfund og erhverv. Emnekredsene skal indeholde primære og sekundære tekster og repræsentere såvel sagprosa som fiktion.

I forbindelse med tekstlæsningen skal der indgå forskellige læsestrategier og fremlæggelsesformer. Der lægges vægt på at udvikle elevens færdighed i at beskrive, kommentere og vurdere.

Inden for det kommercielle område arbejdes der både mundtligt og skriftligt med varierede situationer og forretningsgange i virksomhedens interne og eksterne kommunikation.

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 7-9 eksamenslignende opgaver pr. undervisningsår jævnt fordelt. 10-25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver anvendes til redigering, omskrivning og lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser. Edb-baserede sprogprogrammer og elektroniske opslagsværker inddrages.

Niveau A

Undervisningen, der som hovedregel foregår på spansk, baseres på emnekredse, der vedrører væsentlige sider af de spansksprogede landes kultur, samfund og erhverv. Emnekredsene skal indeholde primære og sekundære tekster og repræsentere såvel sagprosa som fiktion.

Der læses mindst 200 ns fordelt på 4-6 emnekredse.

Følgende emnekredse er obligatoriske:

1) Virksomheden

a) virksomhedens profil og struktur,

b) virksomhedens samspil med omverdenen,

c) virksomhedens interne og eksterne kommunikation.

2) Kulturgeografisk område.

3) Litterært område - udvalgt litteratur fra det 20. århundrede.

Med udgangspunkt i en eller flere af de obligatoriske emnekredse vælger eleven et emne, som der arbejdes selvstændigt med. Relevant viden fra andre fagområder inddrages i videst muligt omfang. Det selvvalgte emne præsenteres ved den mundtlige prøve.

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 8-11 eksamenslignende opgaver jævnt fordelt. 10-25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver anvendes til redigering, omskrivning og lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser. Edb-baserede sprogprogrammer og elektroniske opslagsværker inddrages.

3. Eksamen

Niveau C

Eksamen er mundtlig.

Til eksamen opgives ca. 60 ns fordelt inden for det almene, det samfundsmæssige og det erhvervsmæssige område. Anvendes audiovisuelt og elektronisk tekstbaseret materiale, indgår det i eksamenspensum med højst 10 % af det krævede antal ns.

Under eksaminationen, der foregår på spansk, skal de hjælpemidler, der er nødvendige for elevens præsentation af selvvalgt emne, være til rådighed.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

Eksaminationen omfatter følgende:

1) Præsentation af selvvalgt emne

Eleven vælger et emne relateret til pensum. Ved fremlæggelsen af emnet, der meddeles skolen skriftligt 14 dage inden undervisningens ophør, inddrages kulturelle, samfunds- eller erhvervsmæssige aspekter.

Eleven fremlægger selvstændigt emnet under anvendelse af relevante præsentationsteknikker. Varighed ca. 5 minutter. Præsentationen efterfølges af en kort samtale mellem elev og eksaminator med udgangspunkt i det fremlagte.

2) Samtale om pensum

Eleven trækker et spørgsmål til et eller flere områder inden for pensum, som ligger uden for det selvvalgte emne. Spørgsmålene skal tilsammen bredt dække alle dele af eksamenspensum. Eleven skal referere, beskrive og kommentere.

3) Samtale om ukendt materiale

Med udgangspunkt i et for eleven let tilgængeligt, men ukendt materiale, deltager eleven i en samtale med eksaminator. Et materiale må højst anvendes ved tre eksaminationer den samme dag og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på elevens kommunikative kompetence, forståelse af emnet og selvstændighed i fremlæggelsen.

Niveau B

Eksamen omfatter en skriftlig og en mundtlig prøve.

Skriftlig prøve

Prøven varer 4 timer.

Eksamensopgaven omfatter følgende:

1) Spørgsmål med udgangspunkt i en spansk tekst med tilhørende billede.

Der gives valgmulighed.

2) Oversættelse fra dansk til spansk af tekst på ca. 100 ord.

3) Erhvervsrelateret opgave på spansk på baggrund af et materiale på spansk, hvortil gives et oplæg på dansk.

Der er temamæssig sammenhæng mellem mindst to af delopgaverne. Det samlede spanske tekstmateriale andrager 300-400 ord.

Mundtlig prøve

Til den mundtlige prøve opgives ca. 80 ns, fordelt inden for det almene, det samfundsmæssige og det erhvervsmæssige område. Mindst 50 ns skal bestå af fiktion og mindst 20 ns skal bestå af sagprosa. I eksamenspensum skal indgå dele af mindst tre emnekredse. Anvendes audiovisuelt eller elektronisk tekstbaseret materiale, indgår det med højst 10% af det krævede antal ns.

Der gives forberedelsestid på 30 minutter til ukendt materiale og til spørgsmål til pensum. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen, der foregår på spansk. De hjælpemidler, der er nødvendige for elevens præsentation af selvvalgt emne, skal være til rådighed under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

Eksaminationen omfatter følgende:

1) Præsentation af selvvalgt emne

Eleven vælger et emne relateret til pensum. Ved fremlæggelsen af emnet, der meddeles skolen skriftligt 14 dage inden undervisningens ophør, inddrages kulturelle, samfunds- eller erhvervsmæssige aspekter.

Eleven fremlægger selvstændigt emnet under anvendelse af relevante præsentationsteknikker. Varighed 5-10 minutter. Præsentationen efterfølges af en kort samtale mellem elev og eksaminator med udgangspunkt i det fremlagte.

2) Samtale om ukendt materiale og pensum

En ekstemporaltekst på 200-300 ord eller et lyd-eller billedbånd af 2-3 minutters varighed, der har temamæssig sammenhæng med det i undervisningen anvendte materiale, refereres og kommenteres.

På baggrund af 2-3 spørgsmål relateres ekstemporalteksten til en eller flere tekster i det opgivne pensum. Spørgsmålene skal tilsammen bredt dække alle dele af eksamenspensum. Eleven skal i en samtale med eksaminator beskrive, kommentere og perspektivere.

En eksamensopgave inklusive ukendt materiale må højst anvendes ved tre eksaminationer den samme dag og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på elevens forståelse af emnet, mundtlige udtryksfærdighed, stillingtagen og selvstændighed i fremlæggelsen. Der gives en karakter, hvori sprog og indhold vægtes lige.

Niveau A

Eksamen omfatter en skriftlig og en mundtlig prøve

Skriftlig prøve

Prøven varer 5 timer.

Eksamensopgaven omfatter følgende:

1) Et autentisk tekstmateriale på ca. 600 ord med et kulturelt, samfunds- eller erhvervsmæssigt indhold. Til materialet stilles et antal tekstforståelsesspørgsmål og et kommenteringsspørgsmål. Der gives valgmulighed til kommenteringsspørgsmålet.

2) Oversættelse af en tekst på ca. 150 ord fra dansk til spansk

3) En erhvervsrelateret opgave på spansk på baggrund af et dansk og/eller spansk oplæg.

Der er temamæssig sammenhæng mellem mindst to af delopgaverne.

Mundtlig prøve

Til den mundtlige prøve opgives ca. 120 ns, fordelt inden for det almene, det samfundsmæssige og det erhvervsmæssige område. Mindst 70 ns skal bestå af fiktion, og mindst 35 ns skal bestå af sagprosa. I eksamenspensum skal indgå dele af mindst fire emnekredse, herunder dele af de tre obligatoriske emnekredse. Anvendes audiovisuelt og elektronisk tekstbaseret materiale, indgår det med højst 10% af det krævede antal ns.

Der gives forberedelsestid på 30 minutter til ukendt materiale og til spørgsmål til pensum. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen, der foregår på spansk. De hjælpemidler, der er nødvendige for elevens præsentation af det selvvalgte emne, skal være til rådighed.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

Eksaminationen omfatter følgende:

1) Fremlæggelse af det selvvalgte emne under anvendelse af relevante præsentationsteknikker. Varighed 5-10 minutter. Præsentationen efterfølges af en kort samtale mellem elev og eksaminator med udgangspunkt i det fremlagte.

2) Samtale om ukendt materiale og pensum

En ekstemporaltekst på 350-500 ord, eller et lyd- eller billedbånd af ca. 4 minutters varighed, der har temamæssig sammenhæng med det i undervisningen anvendte materiale, refereres og kommenteres.

På baggrund af 2-3 spørgsmål relateres ekstemporalteksten, lyd- eller billedbåndet til en eller flere tekster i det opgivne pensum. Spørgsmålene skal tilsammen bredt dække alle dele af eksamenspensum. Eleven skal i samtale med eksaminator analysere, kommentere og perspektivere.

En eksamensopgave inklusive ukendt materiale må højst anvendes ved tre eksaminationer den samme dag og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på elevens forståelse af emnet, mundtlige udtryksfærdighed, analyse og perspektivering samt selvstændighed i fremlæggelsen. Der gives én karakter, hvori sprog og indhold vægtes lige.


Bilag 6

Hhx-bekendtgørelsen
Fagplan marts 2000

ITALIENSK NIVEAU C, B og A

1. Undervisningens mål

Undervisningen tilrettelægges, således at eleven udvikler de fire sprogfærdigheder: lytte, tale, læse og skrive, samt øger sin sproglige og kulturelle viden og bevidsthed.

Niveau C

Undervisningen skal sikre, at eleven

1) kan forstå enkelt italiensk sprog i skrift og tale,

2) kan udtrykke sig mundtligt og i et vist omfang skriftligt på italiensk i et enkelt sprog, og

3) kan dokumentere kendskab til almene, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold og normer i Italien.

Niveau B

Undervisningen skal sikre, at eleven

1) videreudvikler sin færdighed i at forstå italiensk sprog i skrift og tale,

2) kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt på italiensk i et sammenhængende og enkelt sprog med en syntaks og et ordforråd, der er relevant i forhold til emnet og situationen,

3) kan beskrive og forholde sig til emner af almen, samfundsmæssig og erhvervsmæssig art, og

4) uddyber sin viden om almene, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold og normer i Italien, herunder de regionale forskelle i landet.

Niveau A

Undervisningen skal udbygge målene fra undervisningen på niveau B og desuden sikre, at eleven

1) kan forstå italiensk sprog i skrift og tale,

2) kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt på italiensk i et varieret sprog med en syntaks og et ordforråd, der er relevant i forhold til emnet og situationen,

3) kan analysere og perspektivere emner af almen, samfundsmæssig og erhvervsmæssig art, og

4) uddyber sin viden om almene, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold og normer i Italien, herunder de regionale forskelle i landet.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen tager udgangspunkt i enhver form for læst, set eller hørt tekst inden for det almene, samfundsmæssige eller erhvervsmæssige område. Tekstvalget skal omfatte såvel fiktion som sagprosa. Indgår audiovisuelt og elektronisk tekstbaseret materiale i læsepensum, herunder tekstbaserede multimedieprogrammer, må det højst udgøre 20% af det krævede antal ns og beregnes som to ns for hver lektion anvendt på denne undervisning. Indgår tekster læst i grupper i pensum, beregnes de som et gennemsnit af gruppernes læsestof.

En del af undervisningen tilrettelægges som læsning af emnekredse.

En emnekreds består af primærtekster, det vil sige tekster, der tilsammen udgør pensum, og sekundærtekster, det vil sige støttetekster på italiensk, dansk eller andre sprog. Der læses forskellige genrer. Valg af emnekredse foretages af læreren og eleverne i fællesskab under hensyntagen til kravet om alsidighed.

Inden for en eller flere emnekredse vælger den enkelte elev et interesseområde, som eleven er ansvarlig for, og som kan fremlægges individuelt eller gruppevis i skriftlig eller mundtlig form. Der trænes i relevante præsentationsteknikker.

I undervisningen indgår desuden arbejde med selvvalgt emne relateret til læsepensum. Hvis elevens selvvalgte emne allerede er behandlet i undervisningen, skal der være tale om en indholdsmæssig fordybelse eller udvidelse af dette. Den enkelte elev udarbejder et oplæg, der danner baggrund for præsentationen til mundtlig eksamen.

Der arbejdes med omgangsformer, normer og sædvaner i Italien. Endvidere arbejdes der med forskellige sprogregistre samt lingvistiske og non-lingvistiske udtryksformer, således at eleven kan fungere naturligt i en kommunikativ situation.

Undervisningen omfatter morfologi og syntaks, og det almene, det samfundsmæssige og det erhvervsmæssige ordforråd styrkes, således at eleven udvikler sin sproglige bevidsthed og øger sin sproglige korrekthed under hensyntagen til niveau og situation.

Elevens viden fra andre fagområder inddrages i undervisningen i videst mulige omfang.

I undervisningen indgår anvendelse af relevante informationsteknologiske færdigheder, herunder søgning i internationale informationskilder og anvendelse af elektroniske skrive- og præsentationsværktøjer.

Niveau C

Der lægges vægt på den sproglige basisindlæring, hvor den kommunikative side af faget prioriteres højt gennem varierede og kreative arbejdsformer.

Det skriftlige arbejde skal støtte den mundtlige sprogfærdighed og bidrager til elevens forståelse af det italienske sprogs opbygning.

Undervisningen baseres på emnelæsning, der vedrører væsentlige sider af Italiens kultur, samfund og erhverv. Der læses mindst 60 ns. Emnekredsene skal indeholde primære og sekundære tekster og repræsentere såvel sagprosa som fiktion. Der læses 3-5 emnekredse. I forbindelse med tekstlæsningen skal der arbejdes med forskellige læsestrategier og fremlæggelsesformer. Der lægges vægt på at udvikle elevens færdighed i at referere, beskrive og kommentere.

Inden for det kommercielle område arbejdes der mundtligt og skriftligt med enkle basale situationer og forretningsgange i virksomhedens interne og eksterne kommunikation.

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 7-9 eksamenslignende opgaver pr. undervisningsår jævnt fordelt. 10-25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver anvendes til redigering, omskrivning og lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser. Edb-baserede sprogprogrammer og elektroniske opslagsværker inddrages.

Niveau B

Undervisningen, der som hovedregel foregår på italiensk, skal tilrettelægges således, at sproglig viden og bevidsthed styrkes. De mundtlige og de skriftlige discipliner tilrettelægges på en sådan måde, at de supplerer hinanden og øger elevens kendskab til morfologi, syntaks, ordforråd, sætningsstrukturer og idiomatiske udtryk.

Der læses mindst 120 ns. Der læses 3-5 emnekredse, der vedrører væsentlige sider af Italiens kultur, samfund og erhverv. Emnekredsene skal indeholde primære og sekundære tekster og repræsentere såvel sagprosa som fiktion.

I forbindelse med tekstlæsningen skal der indgå forskellige læsestrategier og fremlæggelsesformer. Der lægges vægt på at udvikle elevernes færdighed i at beskrive, kommentere og vurdere.

Inden for det kommercielle område arbejdes der både mundtligt og skriftligt med varierede situationer og forretningsgange i virksomhedens interne og eksterne kommunikation.

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 7-9 eksamenslignende opgaver pr. undervisningsår jævnt fordelt. 10-25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver anvendes til redigering, omskrivning og lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser. Edb-baserede sprogprogrammer og elektroniske opslagsværker inddrages.

Niveau A

Undervisningen, der som hovedregel foregår på italiensk, baseres på emnekredse, der vedrører væsentlige sider af Italiens kultur, samfund og erhverv. Emnekredsene skal indeholde primære og sekundære tekster og repræsentere såvel sagprosa som fiktion.

Der læses mindst 200 ns fordelt på 4-6 emnekredse. Følgende emnekredse er obligatoriske:

1) Virksomheden

a) virksomhedens profil og struktur,

b) virksomhedens samspil med omverdenen,

c) virksomhedens interne og eksterne kommunikation.

2) Kulturgeografisk område.

3) Litterært område - udvalgt litteratur fra det 20. århundrede.

Med udgangspunkt i en eller flere af de obligatoriske emnekredse vælger den enkelte elev et emne, som der arbejdes selvstændigt med. Relevant viden fra andre fagområder inddrages i videst mulig omfang. Det selvvalgte emne præsenteres ved den mundtlige eksamen.

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 8-11 eksamenslignende opgaver jævnt fordelt. 10-25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver anvendes til redigering, omskrivning og lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser. Edb-baserede sprogprogrammer og elektroniske opslagsværker inddrages.

3. Eksamen

Niveau C

Eksamen er mundtlig.

Til eksamen opgives ca. 60 ns fordelt inden for det almene, det samfundsmæssige og det erhvervsmæssige område. Anvendes audiovisuelt og elektronisk tekstbaseret materiale, indgår det i eksamenspensum med højst 10 % af det krævede antal ns.

Under eksaminationen, der foregår på italiensk, skal de hjælpemidler, der er nødvendige for elevens præsentation af selvvalgt emne være til rådighed.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

Eksaminationen omfatter følgende:

1) Præsentation af selvvalgt emne

Den enkelte elev vælger et emne relateret til pensum. Ved fremlæggelsen af emnet, der meddeles skolen skriftligt 14 dage inden undervisningens ophør, inddrages kulturelle, samfunds- eller erhvervsmæssige aspekter.

Eleven fremlægger selvstændigt emnet under anvendelse af relevante præsentationsteknikker. Varighed ca. 5 minutter. Præsentationen efterfølges af en kort samtale mellem elev og eksaminator med udgangspunkt i det fremlagte.

2) Samtale om eksamenspensum

Eleven trækker et spørgsmål til et eller flere områder inden for eksamenspensum, som ligger uden for det selvvalgte emne. Spørgsmålene skal tilsammen bredt dække alle dele af eksamenspensum. Eleven skal referere, beskrive og kommentere.

3) Samtale om ukendt materiale

Med udgangspunkt i et for eleven let tilgængeligt, men ukendt materiale, deltager eleven i en samtale med eksaminator. Et materiale må højst anvendes ved tre eksaminationer den samme dag og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på elevens kommunikative kompetence, forståelse af emnet og selvstændighed i fremlæggelsen.

Niveau B

Eksamen omfatter en skriftlig og en mundtlig prøve.

Skriftlig prøve

Prøven varer 4 timer.

Eksamensopgaven omfatter følgende:

1) Spørgsmål med udgangspunkt i en italiensk tekst med tilhørende billede.

Der gives valgmulighed.

2) Oversættelse fra dansk til italiensk af tekst på ca. 100 ord.

3) Erhvervsrelateret opgave på italiensk på baggrund af et materiale på italiensk, hvortil gives et oplæg på dansk.

Der er temamæssig sammenhæng mellem mindst to af delopgaverne. Det samlede italienske tekstmateriale andrager 300-400 ord.

Mundtlig prøve

Til den mundtlige prøve opgives ca. 80 ns, fordelt inden for det almene, det samfundsmæssige og det erhvervsmæssige område. Mindst 50 ns skal bestå af fiktion og mindst 20 ns skal bestå af sagprosa. I eksamenspensum skal indgå dele af mindst tre emnekredse. Anvendes audiovisuelt eller elektronisk tekstbaseret materiale, indgår det med højst 10% af det krævede antal ns.

Der gives forberedelsestid på 30 minutter til ukendt materiale og spørgsmål til eksamenspensum. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen, der foregår på italiensk. De hjælpemidler, der er nødvendige for elevens præsentation af selvvalgt emne, skal være til rådighed under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

Eksaminationen omfatter følgende:

1) Præsentation af selvvalgt emne

Eleven vælger et emne relateret til læsepensum. Ved fremlæggelsen af emnet, der meddeles skolen skriftligt 14 dage inden undervisningens ophør, inddrages kulturelle, samfunds- eller erhvervsmæssige aspekter.

Eleven fremlægger selvstændigt emnet under anvendelse af relevante præsentationsteknikker. Varighed 5-10 minutter. Præsentationen efterfølges af en kort samtale mellem elev og eksaminator med udgangspunkt i det fremlagte.

2) Samtale om ukendt materiale og eksamenspensum

En ekstemporaltekst på 200-300 ord eller et lyd- eller billedbånd af 2-3 minutters varighed, der har temamæssig sammenhæng med eksamenspensum, refereres og kommenteres.

På baggrund af 2-3 spørgsmål relateres ekstemporalteksten, lyd- eller billedbåndet til en eller flere tekster i eksamenspensum. Spørgsmålene skal tilsammen bredt dække alle dele af eksamenspensum. Eleven skal i en samtale med eksaminator beskrive, og kommentere og perspektivere.

En eksamensopgave inklusive ukendt materiale må højst anvendes ved tre eksaminationer den samme dag og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på elevens forståelse af emnet, mundtlige udtryksfærdighed, stillingtagen og selvstændighed i fremlæggelsen. Der gives én karakter, hvori sprog og indhold vægtes lige.

Niveau A

Eksamen omfatter en skriftlig og en mundtlig prøve

Skriftlig prøve

Prøven varer 5 timer.

Eksamensopgaven omfatter følgende:

1) Et autentisk tekstmateriale på ca. 600 ord med et kulturelt, samfunds- eller erhvervsmæssigt indhold. Til materialet stilles et antal tekstforståelsesspørgsmål og et kommenteringsspørgsmål. Der gives valgmulighed til kommenteringsspørgsmålet.

2) Oversættelse af en tekst på ca. 150 ord fra dansk til italiensk

3) En erhvervsrelateret opgave på italiensk på baggrund af et dansk og/eller italiensk oplæg.

Der er temamæssig sammenhæng mellem mindst to af delopgaverne. Det samlede italienske tekstmateriale andrager 600-800 ord.

Mundtlig prøve

Til den mundtlige prøve opgives ca. 120 ns, fordelt inden for det almene, det samfundsmæssige og det erhvervsmæssige område. Mindst 70 ns skal bestå af fiktion, og mindst 35 ns skal bestå af sagprosa. I eksamenspensum skal indgå dele af mindst fire emnekredse, herunder dele af de tre obligatoriske emnekredse. Anvendes audiovisuelt og elektronisk tekstbaseret materiale, indgår det med højst 10% af det krævede antal ns.

Der gives forberedelsestid på 30 minutter til ukendt materiale og spørgsmål til eksamenspensum. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen, der foregår på italiensk. De hjælpemidler, der er nødvendige for elevens præsentation af det selvvalgte emne, skal være til rådighed.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

Eksaminationen omfatter følgende:

1) Fremlæggelse af det selvvalgte emne under anvendelse af relevante præsentationsteknikker. Varighed 5-10 minutter. Emnet meddeles skolen skriftligt 14 dage inden undervisningens ophør. Præsentationen efterfølges af en kort samtale mellem elev og eksaminator med udgangspunkt i det fremlagte.

2) Samtale om ukendt materiale og eksamenspensum.

En ekstemporaltekst på 350-500 ord, eller et lyd- eller billedbånd af ca. 4 minutters varighed, der har temamæssig sammenhæng med eksamenspensum, refereres og kommenteres.

På baggrund af 2-3 spørgsmål relateres ekstemporalteksten, lyd- eller billedbåndet til en eller flere tekster i eksamenspensum. Spørgsmålene skal tilsammen bredt dække alle dele af eksamenspensum. Eleven skal i samtale med eksaminator analysere, kommentere og perspektivere.

En eksamensopgave inklusive ukendt materiale må højst anvendes ved tre eksaminationer den samme dag og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på elevens forståelse af emnet, mundtlige udtryksfærdighed, analyse og perspektivering samt selvstændighed i fremlæggelsen. Der gives én karakter, hvori sprog og indhold vægtes lige.


Bilag 7

Hhx-bekendtgørelsen
Fagplan marts 2000

RUSSISK NIVEAU C, B og A

1. Undervisningens mål

Undervisningen tilrettelægges, således at eleven udvikler de fire sprogfærdigheder: lytte, tale, læse og skrive, samt øger sin sproglige og kulturelle viden, bevidsthed og kompetence.

Niveau C

Undervisningen skal sikre, at eleven

1) kan forstå basalt russisk i skrift og tale,

2) kan udtrykke sig mundtligt om de studerede emner og i et vist omfang skriftligt på russisk i et basalt sprog, og

3) kan dokumentere kendskab til almene, kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold i Rusland.

Niveau B

Undervisningen skal udbygge målene fra niveau C og sikre, at eleven

1) kan forstå enkelt russisk i skrift og tale,

2) kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt på russisk i et sammenhængende og enkelt sprog med en syntaks og et ordforråd, der er relevant i forhold til emnet og situationen,

3) kan beskrive og forholde sig til de studerede emner, og

4) uddyber sin viden om almene, kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold i Rusland.

Niveau A

Undervisningen skal udbygge målene fra undervisningen på niveau B og sikre, at eleven

1) kan forstå ukompliceret russisk i skrift og tale,

2) kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt på russisk i et ukompliceret, men sammenhængende sprog med en syntaks og et ordforråd, der er relevant i forhold til emnet og situationen,

3) kan analysere og perspektivere emner af almen, kulturel, samfundsmæssig og erhvervsmæssig art, og

4) uddyber sin viden om almene, kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold og normer i Rusland.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen tager udgangspunkt i enhver form for læst, set eller hørt tekst inden for det almene, kulturelle, samfundsmæssige eller erhvervsmæssige område. Tekstvalget skal omfatte såvel fiktion som sagprosa. Indgår audiovisuelt og elektronisk tekstbaseret materiale i læsepensum, herunder tekstbaserede multimedieprogrammer, må det højst udgøre 20% af det krævede antal ns og beregnes som to ns for hver lektion anvendt på denne undervisning. Indgår tekster læst i grupper i pensum, beregnes de som et gennemsnit af gruppernes læsestof.

En del af undervisningen tilrettelægges som læsning af emnekredse.

En emnekreds består af primærtekster, det vil sige tekster, der tilsammen udgør pensum, og sekundærtekster, det vil sige støttetekster på russisk, dansk eller andre sprog. Der læses forskellige genrer. Valg af emnekredse foretages af læreren og eleverne i fællesskab under hensyntagen til kravet om alsidighed.

Inden for en eller flere emnekredse vælger den enkelte elev et interesseområde, som eleven er ansvarlig for, og som kan fremlægges individuelt eller gruppevis i skriftlig eller mundtlig form. Der trænes i relevante præsentationsteknikker.

I undervisningen indgår desuden arbejde med selvvalgt emne relateret til læsepensum. Hvis elevens selvvalgte emne allerede er behandlet i undervisningen, skal der være tale om en indholdsmæssig fordybelse eller udvidelse af dette. Den enkelte elev udarbejder et oplæg, der danner baggrund for præsentationen til mundtlig eksamen.

Der arbejdes med omgangsformer, normer og sædvaner i Rusland. Endvidere arbejdes der afhængigt af niveau med gestik og sprogregistre, for at eleven kan fungere naturligt i kommunikation med russere.

Der arbejdes med morfologi og syntaks, og det almene, det samfundsmæssige og det erhvervsmæssige ordforråd styrkes, således at eleven udvikler sin sproglige bevidsthed og øger sin sproglige korrekthed under hensyntagen til niveau og situation.

Elevens viden fra andre fagområder inddrages i undervisningen i videst mulige omfang.

I undervisningen indgår anvendelse af relevante informationsteknologiske færdigheder, herunder søgning i internationale informationskilder og anvendelse af elektroniske skrive- og præsentationsværktøjer.

Niveau C

Der lægges vægt på den basale sproglige indlæring, hvor den kommunikative side af faget prioriteres højt gennem varierede og kreative arbejdsformer. Det skriftlige arbejde skal støtte den mundtlige sprogfærdighed og bidrager til elevens forståelse af det russiske sprogs opbygning.

Undervisningen baseres på emnelæsning, der vedrører almene, samfundsmæssige og erhvervsmæssige områder i Rusland. Der læses mindst 50 ns. Emnekredsene skal indeholde primære og sekundære tekster og repræsentere såvel sagprosa som fiktion. Der læses 2-3 emnekredse. I forbindelse med tekstlæsningen skal der indgå forskellige læsestrategier og fremlæggelsesformer. Der lægges vægt på at udvikle elevernes færdighed i at referere, beskrive og kommentere.

Inden for det kommercielle område arbejdes der mundtligt og skriftligt med helt basale situationer i virksomhedens interne og eksterne kommunikation.

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 7-9 eksamenslignende opgaver pr. undervisningsår jævnt fordelt. 10-25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver anvendes til redigering, omskrivning og lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser. Edb-baserede sprogprogrammer og elektroniske opslagsværker inddrages.

Niveau B

Undervisningen baseres på læsning af emnekredse, der vedrører væsentlige sider af Ruslands kultur, samfunds- og erhvervsforhold. Undervisningen skal tilrettelægges således, at kommunikation på russisk indtager en central plads. De mundtlige og de skriftlige discipliner tilrettelægges på en sådan måde, at de supplerer hinanden og øger elevens kendskab til morfologi, syntaks, ordforråd, sætningsstrukturer og idiomatiske udtryk, således at elevens sproglige viden og bevidsthed styrkes.

Der læses mindst 80 ns. Der læses 3-5 emnekredse, der vedrører væsentlige sider af Ruslands kultur, samfund og erhvervsforhold. Emnekredsene skal indeholde primære og sekundære tekster og repræsentere såvel sagprosa som fiktion.

I forbindelse med tekstlæsningen skal der indgå forskellige læsestrategier og fremlæggelsesformer. Der lægges vægt på at udvikle elevenes færdighed i at beskrive, kommentere og vurdere.

Inden for det kommercielle område arbejdes der både mundtligt og skriftligt med varierede situationer og forretningsgange i virksomhedens interne og eksterne kommunikation.

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 7-9 eksamenslignende opgaver pr. undervisningsår jævnt fordelt. 10-25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver anvendes til redigering, omskrivning og lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser. Edb-baserede sprogprogrammer og elektroniske opslagsværker inddrages.

Niveau A

Undervisningen baseres på læsning af emnekredse, der vedrører væsentlige sider af Ruslands kultur, samfund og erhverv. Undervisningen foregår i vid udstrækning på russisk Emnekredsene skal indeholde primære og sekundære tekster og repræsentere såvel sagprosa som fiktion.

Der læses mindst 120 ns fordelt på 4-6 emnekredse.

Følgende emnekredse er obligatoriske:

1) Virksomheden i samfundet

a) erhvervsliv og samfund i Rusland,

b) reklamer,

c) virksomhedens skriftlige kommunikation.

2) Kulturgeografisk område.

3) Litterært område - udvalgt litteratur fra det 19. eller 20. århundrede.

Med udgangspunkt i en eller flere af de obligatoriske emnekredse vælger eleven et emne, som der arbejdes selvstændigt med. Relevant viden fra andre fagområder inddrages i videst muligt omfang. Det selvvalgte emne præsenteres ved den mundtlige eksamen.

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 8-11 eksamenslignende opgaver jævnt fordelt. 10-25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver anvendes til redigering, omskrivning eller lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser. Edb-baserede sprogprogrammer og elektroniske opslagsværker inddrages.

3. Eksamen

Niveau C

Eksamen er mundtlig.

Til den mundtlige prøve opgives ca. 40 ns fordelt inden for det almene, det samfundsmæssige og det erhvervsmæssige område. Alle emnekredse skal være repræsenteret. Anvendes audiovisuelt og elektronisk tekstbaseret materiale, indgår det med højst 10 % af det krævede antal ns.

Der gives 30 minutters forberedelse med hjælpemidler til ekstemporalteksten og til spørgsmål til pensum. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen.

Under eksaminationen, der foregår på russisk bortset fra oversættelsen af ekstemporalteksten, skal de hjælpemidler, der er nødvendige for elevens præsentation af selvvalgt emne være til rådighed.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

Eksaminationen omfatter følgende:

1) Præsentation af selvvalgt emne

Den enkelte elev vælger et emne relateret til læsepensum. Emnet meddeles skolen skriftligt 14 dage inden undervisningens ophør.

Eleven fremlægger selvstændigt emnet under anvendelse af relevante præsentationsteknikker. Varighed ca. 5 minutter. Præsentationen efterfølges af en kort samtale mellem elev og eksaminator med udgangspunkt i det fremlagte.

2) Samtale om eksamenspensum

Eleven trækker et spørgsmål til et eller flere områder inden for eksamenspensum uden for det selvvalgte emne. Spørgsmålene skal tilsammen bredt dække alle dele af eksamenspensum. Eleven skal referere, beskrive og kommentere. Eksaminator stiller uddybende spørgsmål.

3) Oversættelse af ekstemporalteksten.

Eleven trækker en ekstemporaltekst på ca. 90 ord. Ekstemporalteksten oversættes til dansk.

En eksamensopgave inklusive ekstemporaltekst må højst anvendes ved tre eksaminationer den samme dag, og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.

Ved bedømmelsen lægges vægt på elevens mundtlige udtryksfærdighed, selvstændighed i fremlæggelsen, forståelse af emnet og af eksaminators spørgsmål samt oversættelse af ekstemporalteksten.

Niveau B

Eksamen omfatter en skriftlig og en mundtlig prøve.

Skriftlig prøve

Prøven varer 5 timer.

Eksamensopgaven omfatter følgende:

1) Spørgsmål på russisk med udgangspunkt i et billede eller en russisk tekst.

Der gives valgmulighed.

2) Oversættelse fra dansk til russisk af tekst på ca. 90 ord.

3) På baggrund af den russiske tekst, eventuelt supplerende materiale og et oplæg på dansk, løses en erhvervsrelateret opgave.

Det samlede russiske tekstmateriale andrager 300-400 ord.

Mundtlig prøve

Til den mundtlige prøve opgives ca. 60 ns, fordelt på mindst tre emnekredse. Højst 80% må være fiktionsstof. Anvendes audiovisuelt og elektronisk tekstbaseret materiale indgår det med højst 10% af det krævede antal ns.

Der gives forberedelsestid på 30 minutter til ekstemporalteksten og til spørgsmål til pensum. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen, der foregår på russisk bortset fra oversættelsen af ekstemporalteksten. De hjælpemidler, der er nødvendige for elevens præsentation af selvvalgt emne skal være til rådighed under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

Eksaminationen omfatter følgende:

1) Oversættelse af ekstemporalteksten

Eleven trækker en ekstemporaltekst på ca. 140 ord. Ekstemporalteksten oversættes til dansk.

2) Præsentation af selvvalgt emne

Den enkelte elev vælger et emne relateret til læsepensum. Ved fremlæggelsen af emnet, der meddeles skolen skriftligt 14 dage inden undervisningens ophør, inddrages kulturelle, samfunds- eller erhvervsmæssige aspekter.

Eleven fremlægger selvstændigt emnet under anvendelse af relevante præsentationsteknikker. Varighed 5-10 minutter. Præsentationen efterfølges af en kort samtale mellem elev og eksaminator med udgangspunkt i det fremlagte.

3) Samtale om pensum

Eleven trækker et spørgsmål i eksamenspensum, men uden for det selvvalgte emne. Spørgsmålene skal tilsammen bredt dække alle dele af eksamenspensum. Eleven skal i samtale med eksaminator beskrive, kommentere og perspektivere.

En eksamensopgave inklusive ekstemporaltekst må højst anvendes ved tre eksaminationer den samme dag og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på elevens forståelse af emnet, mundtlige udtryksfærdighed, stillingtagen og selvstændighed i fremlæggelsen samt oversættelse af ekstemporalteksten. Der gives én karakter, hvori sprog og indhold vægtes lige.

Niveau A

Eksamen omfatter en skriftlig og en mundtlig prøve

Skriftlig prøve

Prøven varer 4 timer.

Eksamensopgaven omfatter følgende:

1) Et russisk tekstmateriale med et kulturelt, samfunds- eller erhvervsmæssigt indhold. Til materialet stilles et antal spørgsmål herunder et kommenteringsspørgsmål og en resumeringsopgave. Der gives valgmulighed til kommenteringsspørgsmålet.

2) På basis af den russiske tekst med eventuelt supplerende materiale besvares en opgave i fri formulering. Der kan gives valgfrihed.

3) En oversættelse af en tekst med et kommercielt indhold på ca. 110 ord fra dansk til russisk.

Det samlede russiske tekstmateriale andrager ca. 450 ord.

Mundtlig prøve

Til den mundtlige prøve opgives ca. 80 ns primærlitteratur fordelt inden for det almene, det samfundsmæssige og det erhvervsmæssige område. Højst 80% må være fiktionsstof. I eksamenspensum skal indgå dele af mindst fire emnekredse, herunder dele af de tre obligatoriske emnekredse. Anvendes audiovisuelt og elektronisk tekstbaseret materiale, indgår det med højst 10% af det krævede antal ns.

Der gives forberedelsestid på 30 minutter til ekstemporalteksten og til spørgsmål til eksamenspensum. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen, der foregår på russisk. De hjælpemidler, der er nødvendige for elevens præsentation af selvvalgt emne, skal være til rådighed under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

Eksaminationen omfatter følgende:

1) Oversættelse af ekstemporalteksten.

Eleven trækker en ekstemporaltekst på ca. 170 ord. Ekstemporalteksten oversættes til dansk.

2) Præsentation af selvvalgt emne.

Fremlæggelsen af det selvvalgte emne under anvendelse af relevante præsentationsteknikker. Varighed 5-10 minutter. Emnet meddeles skolen skriftligt 14 dage inden undervisningens ophør. Præsentationen efterfølges af en kort samtale mellem elev og eksaminator med udgangspunkt i det fremlagte.

3) Samtale om eksamenspensum.

Eleven trækker et spørgsmål i eksamenspensum men uden for det selvvalgte emne. Spørgsmålene skal tilsammen bredt dække alle dele af eksamenspensum. Eleven skal i samtale med eksaminator analysere, kommentere og perspektivere.

En eksamensopgave inklusive ekstemporaltekst må højst anvendes ved tre eksaminationer den samme dag og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på elevens forståelse af emnet, mundtlige udtryksfærdighed, analyse og perspektivering, selvstændighed i fremlæggelsen, samt oversættelse af ekstemporalteksten. Der gives én karakter, hvori sprog og indhold vægtes lige.


Bilag 8

Hhx-bekendtgørelsen
Fagplan marts 2000

ERHVERVSØKONOMI NIVEAU B OG A

Niveau B

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven

1) opnår viden om og forståelse af virksomhedens etablering og drift i samspil med
omverdenen,

2) kan udarbejde, analysere og vurdere regnskaber på baggrund af daglige registreringer,

3) kan udarbejde budgetter på grundlag af opstillede handlingsalternativer,

4) kan udarbejde og analysere rapporter vedrørende anvendelsen af virksomhedens
personaleressourcer,

5) kan udarbejde og analysere rapporter vedrørende virksomhedens logistiske effektivitet,

6) kan anvende relevante informationsteknologiske værktøjer og inddrage miljømæssige forhold i arbejdet med erhvervsøkonomiske problemstillinger, og

7) opnår forståelse af de modeller, der anvendes til analyse af erhvervsøkonomiske problemstillinger.

2. Undervisningens indhold

Virksomheden

Undervisningen omfatter virksomhedsbegrebet, virksomhedens opbygning og virksomhedens værdikæde. Endvidere omfatter undervisningen virksomhedens livscyklus og miljømæssige sammenhænge, herunder virksomhedens sociale ansvar.

Eleven skal have viden om og forståelse af virksomhedens idé, mål og grundlæggende organisering, herunder ejerformer.

Eleven skal have viden om og forståelse af virksomheden som en markedsorienteret enhed, hvor succeskriteriet i værdikæden er effektivitet.

Eleven skal opnå viden om og forståelse af indholdet af virksomhedens livscyklus og miljømæssige sammenhænge som en funktion af forhold i virksomheden og forhold i nær- og fjernmiljøet. Eleven skal kunne analysere en virksomheds balance med omverdenen ud fra et etisk regnskab.

Økonomi

Undervisningen omfatter registrering, udarbejdelse af regnskaber og budgetter samt analyse og kontrol af rentabilitet og indtjeningsevne. Endvidere omfatter undervisningen debitor-, kreditor- og lagerstyring, begreberne faste og variable omkostninger og priskalkulationer.

Eleven skal kunne foretage grundlæggende registreringer af vare- og omkostningstransaktioner, pengetransaktioner ved indenlandsk køb og salg samt regnskabsmæssige afstemninger.

Eleven skal kunne opstille regnskaber for forskellige typer af handels- og servicevirksomheder. Regnskaberne opstilles under hensyn til centrale lovregler på området.

Eleven skal kunne udarbejde analyse og vurdering af rentabilitet og indtjeningsevne.

Eleven skal kunne udarbejde resultatbudget og likviditetsbudget på basis af ind- og udbetalingsmodellen samt budgetteret balance.

Eleven skal kunne udarbejde analyse og kontrol af afvigelser mellem budget og regnskab.

Eleven skal kunne analysere omkostningernes variabilitet og skal kunne opstille priskalkulationer ud fra et bidragsprincip.

Med udgangspunkt i konkurrence- og omkostningsforhold skal eleven kunne aktivitetsoptimere for en envare- og flervarevirksomhed under forudsætning af ledig kapacitet og omkostningsmæssig uafhængighed.

Eleven skal på grundlag af udarbejdede rapporter fra debitor-, kreditor- og lagersystemet kunne analysere udviklinger i virksomhedens salg, køb og lager.

Personale

Undervisningen omfatter løn- og personaleadministration samt udarbejdelse af personalerapporter og analyse af personaleressourcernes produktivitet og effektivitet.

Endvidere omfatter undervisningen begreberne motivation, trivsel, ledelse og samarbejde.

Eleven skal kunne foretage grundlæggende registreringer af løn.

Eleven skal kunne udarbejde rapporter for personaleressourcernes effektivitet.

Eleven skal kunne analysere udvikling og anvendelse af virksomhedens personaleressourcer under hensyn til personalet og virksomhedens interne og eksterne situation i øvrigt.

Logistik

Undervisningen omfatter udarbejdelse af logistik rapporter og analyse af den logistiske effektivitet i forbindelse med virksomhedens indkøbs- og lagersystem.

Eleven skal kunne udarbejde rapporter for indkøbs- og lagersystemets logistiske effektivitet.

Eleven skal kunne analysere udviklinger af handelsvirksomhedens indkøb og lager under hensyn til logistikomkostninger og leveringsservice og under hensyn til virksomhedens interne og eksterne situation i øvrigt.

Med udgangspunkt i simple indkøbs- og lagerforhold skal eleven kunne optimere virksomhedens indkøb og lager med hensyn til frekvens og mængder samt lagerets sammensætning.

Skriftligt arbejde

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 15-19 eksamenslignende opgaver jævnt fordelt, i det 1-årige forløb dog 8-10 opgaver. 10 - 25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver anvendes til redigering, omskrivning eller lignende former for procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

3. Eksamen

Eksamen er skriftlig.

Prøven varer 4 timer.

Der gives en eller flere case-baserede opgaver eventuelt suppleret med mindre opgaver af teoretisk karakter.

Eksamensopgaven skal tilsammen bredt dække alle dele af eksamenspensum og skal give eleven mulighed for at vise forståelse og evne til analyse og vurdering.

Pensum til prøven omfatter fagplanens indholdsemner.

Niveau A

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven

1) opnår viden om og forståelse af virksomhedens drift og udvikling i samspil
med omverdenen,

2) kan udarbejde, analysere og vurdere regnskaber vedrørende en virksomheds økonomi,

3) kan udarbejde og vurdere budgetter for en virksomhed på grundlag af
opstillede handlingsalternativer under hensyn til virksomhedens kapacitet,

4) kan udarbejde, analysere og vurdere rapporter vedrørende anvendelsen af en virksomheds personaleressourcer,

5) kan udarbejde, analysere og vurdere rapporter vedrørende en virksomheds logistiske effektivitet,

6) kan anvende relevante informationsteknologiske værktøjer og inddrage miljømæssige forhold i arbejdet med erhvervsøkonomiske problemstillinger, og

7) opnår forståelse af de modeller, der anvendes til analyse og vurdering af erhvervsøkonomiske problemstillinger.

2. Undervisningens indhold

Virksomheden

Undervisningen omfatter virksomhedens værdikæde og virksomhedens miljøansvar i forbindelse med produktion, distribution og forbrug.

Eleven skal kunne analysere og vurdere virksomheden som en markedsorienteret enhed, hvor succeskriteriet i værdikæden er effektivitet.

Eleven skal kunne analysere virksomhedens miljømæssige balance ud fra et miljøregnskab.

Økonomi

Undervisningen omfatter udarbejdelse, analyse og vurdering af regnskaber og budgetter. Endvidere omfatter undervisningen virksomhedens investeringer og finansiering.

Eleven skal kunne opstille regnskaber for forskellige typer af produktionsvirksomheder. Regnskaberne opstilles under hensyn til centrale lovregler på området.

Eleven skal for en produktionsvirksomhed kunne udarbejde analyse og vurdering af rentabilitet og indtjeningsevne under hensyntagen til virksomhedens interne og eksterne situation.

Med udgangspunkt i konkurrence- og omkostningsforhold skal eleven kunne aktivitetsoptimere for en envare- og flervarevirksomhed under forudsætning af begrænset kapacitet og omkostningsmæssig afhængighed.

I forbindelse med investeringer i ny kapacitet skal eleven kunne vurdere en nettobetalingsstrøm og kunne vurdere en enkeltinvesterings lønsomhed.

Eleven skal kunne foretage valg mellem enkeltinvesteringer.

Eleven skal have kendskab til virksomhedens finansielle struktur og skal opnå kendskab til låneprocessen og forhold i forbindelse med valg af låneform. Eleven skal have forståelse af begrebet effektiv rente.

Personale

Undervisningen omfatter analyse af personaleressourcernes effektivitet ud fra et viden regnskab.

Endvidere omfatter undervisningen begreberne jobdesign og arbejdsmiljø.

Eleven skal kunne analysere og vurdere udvikling og anvendelse af virksomhedens personaleressourcer ud fra et viden regnskab og under hensyn til virksomhedens interne og eksterne situation.

Logistik

Undervisningen omfatter udarbejdelse af logistiske rapporter og analyse af den logistiske effektivitet i forbindelse med en virksomheds produktionssystem. Endvidere omfatter undervisningen produktionsstyringsprincipper, produktionsformer og produktionens organisering

Eleven skal kunne udarbejde rapporter for produktionssystemets logistiske effektivitet.

Eleven skal kunne analysere og vurdere virksomhedens produktionssystem under hensyn til logistikomkostninger og leveringsservice samt under hensyn til virksomhedens interne og eksterne situation i øvrigt.

Med udgangspunkt i enkle produktionsforhold skal eleven kunne optimere virksomhedens produktion med hensyn til aktiviteter samt nettobehov og ressource udnyttelse.

Valgfrit forløb

I løbet af undervisningsåret arbejdes der med et valgfrit emne, der vælges under hensyntagen til elevernes særlige interesser, ønsker og behov.

Sigtet med det valgfrie emne kan fx være at fordybe sig i et emne fra undervisningen, at arbejde med et nyt emne, at indgå i et tværfagligt samarbejde eller at undersøge en praktisk anvendelse af erhvervsøkonomi.

Det valgfrie emne udgør ca. 15% af undervisningen.

Skriftligt arbejde

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 10-12 eksamenslignende opgaver jævnt fordelt, i det 1-årige forløb dog 8-10 opgaver. 10-25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver anvendes til redigering, omskrivning eller lignende former for procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

3. Eksamen

Eksamen omfatter en skriftlig og en mundtlig prøve.

Skriftlig prøve

Den skriftlige prøve varer 4 timer.

Der gives en eller flere case-baserede opgaver eventuelt suppleret med mindre opgaver af teoretisk karakter.

Eksamensopgaven skal tilsammen bredt dække alle dele af eksamenspensum og skal give eleven mulighed for at vise forståelse og evne til analyse og vurdering.

Pensum til prøven omfatter fagplanens indholdsemner undtagen det valgfrie emne.

Mundtlig prøve

Opgivelserne til den mundtlige prøve omfatter ca. 1/2 af det skriftlige pensum og hele det valgfrie emne.

Der gives en forberedelsestid på 30 minutter. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Anvendelse af tekniske hjælpemidler, herunder edb, må indgå i forberedelsen og under eksaminationen.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

En eksamensopgave består af et ekstemporalmateriale og et antal spørgsmål. Eksamensopgaverne udformes således, at de dækker pensum bredt, og de giver eleven mulighed for at vise sin evne til beskrivelse, analyse og vurdering af faglige problemstillinger.

En eksamensopgave må højst anvendes ved tre eksaminationer den samme dag, og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.


Bilag 9

Hhx-bekendtgørelsen
Fagplan marts 2000

AFSÆTNING NIVEAU B OG A

Niveau B

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven

1) opnår forståelse af de funktioner, der varetages af de enkelte led i distributionskæden,

2) kan redegøre for de forhold i virksomhedens afhængige og uafhængige omverden, som kan øve indflydelse på dens afsætningsmuligheder, og har forståelse af miljøafstandsforholdet i relation til internationale markeder,

3) kan gennemføre markedsanalyser på basis af sekundære data og har kendskab til væsentlige markedsanalysetyper,

4) har kendskab til virksomhedens ressourceområder, herunder de forhold der bestemmer dens eksportberedskab og eksportmotiver,

5) kan gennemføre en segmentering af et marked og på baggrund af denne foretage valg af målgruppestrategi og positioneringsstrategi og har kendskab til forskellige kriterier for valg af eksportmarked,

6) opnår forståelse af muligheder og begrænsninger i virksomhedens anvendelse af grund- og kontaktparametre med udgangspunkt i en valgt strategi,

7) kan anvende informationsteknologi ved indsamling og bearbejdning af markedsinformation.

2. Undervisningens indhold

Markedsforhold

Undervisningen omfatter følgende hovedområder:

1) Distributionskæden

Der gennemgås de funktioner, de enkelte led i distributionskæden varetager, samt de forhold, der er afgørende for forhandlingspositionen hos de enkelte led.

2) Efterspørgselsforhold

Der tages udgangspunkt i opdelingen på konsument- og producentmarkedet med henblik på at arbejde med og foretage en vurdering af de centrale forhold vedrørende forbrugs- og købsadfærden på de to delmarkeder.

3) Konkurrenceforhold

Der tages udgangspunkt i en analyse af konkurrencesituationen, herunder en virksomheds identifikation af dens konkurrenter på forskellige niveauer afhængigt af substitutionsgrad, samt forskellige konkurrencebegreber og -former.

Konkurrentanalysen omfatter en analyse af den enkelte konkurrent, konkurrencens styrke herunder krydselasticitet, samt konkurrentadfærd.

4) Virksomhedens uafhængige omverden

Der tages udgangspunkt i arbejdet med de forhold, der øver indflydelse på virksomhedens afsætningsmuligheder.

5) Undervisningen i miljøafstand tager sigte på at vurdere virksomhedens muligheder på et eksportmarked.

Markedsanalyse

Selve arbejdsprocessen i forbindelse med gennemførelsen af en markedsanalyse gennemgås. Eleverne skal indsamle data fra sekundære kilder, der kan anvendes i forbindelse med kortlægning af markedsforholdene.

Emnet kildekritik indgår i undervisningen. Der lægges vægt på præsentation af analyseresultaterne på en enkel og overskuelig måde.

Undervisningen omfatter væsentlige markedsanalysetyper og -metoder, der kan anvendes ved indsamling af primære data.

Interne forhold

Arbejdet med vurdering af virksomhedens ressourcegrundlag tager udgangspunkt i en værdikædeanalyse. Resultatet af denne vurdering indgår i en SWOT-analyse. På grundlag heraf diskuteres alternative målfastlæggelser, og der vælges konkurrencestrategi.

Som led i vurderingen af en virksomheds ressourcer indgår en bedømmelse af dens forudsætninger for at påbegynde eksport.

Markedsstrategi

Med udgangspunkt i konsumentenhedsbegrebet dannes segmenter ud fra relevante segmenteringskriterier. Segmenterne vurderes, og valg af målgruppe foretages. Segmentering gennemføres på såvel konsument- som producentmarked. Undervisningen skal indeholde en gennemgang af alternative positioneringsstrategier, som vælges med udgangspunkt i konkurrenternes position i målgruppens bevidsthed og virksomhedens ønskede position. Parametermix vælges på baggrund af fastlagte strategier.

Undervisningen i kriterier for valg af eksportmarked omfatter de forhold, der er bestemmende for et lands eller en regions attraktivitet som marked for virksomheden.

Handlingsparametre

Undervisningen omfatter vurdering af de enkelte handlingsparametres effekt, omkostninger og reversibilitet samt vurdering af deres indbyrdes sammenhænge.

Vedrørende parameteranvendelsen tages der hensyn til relevant lovgivning. I relation til parametrenes anvendelse på eksportmarkedet arbejdes der med tilpasningsforholdet.

Parametergennemgangen omfatter grund- og kontaktparametre på konsument- og producentmarked. PLC-kurvens faser inddrages i undervisningen med henblik på parameteranvendelse på forskellige livsløbsstadier.

I forbindelse med planlægning af kommunikationsindsatsen arbejder eleverne, på baggrund af reklameplatform, med løsning af konkrete kommunikationsopgaver. Der lægges vægt på, at elevernes kreative evner kommer til udfoldelse.

Internettets muligheder og begrænsninger som en del af virksomhedens parametermix behandles i undervisningen.

3. Eksamen

Eksamen er mundtlig.

Der gives 40 minutters forberedelsestid. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter.

En eksamensopgave består af ukendt materiale i form af en mindre case. Opgaverne skal give eleven mulighed for at vise evne til beskrivelse, analyse og vurdering af faglige problemstillinger.

En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag, og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.

Niveau A

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven

1) kan vælge en konkret vækststrategi ud fra viden om interne forhold og markedsforhold,

2) er i stand til med udgangspunkt i interne forhold og markedsforholdene, herunder også eventuelle miljøafstande, at foretage en prioritering af kriterier for markedsudvælgelse,

3) har kendskab til relevante informationskilder og selvstændigt kan indsamle oplysninger, der tjener som beslutningsgrundlag for markedsudvælgelse,

4) har kendskab til udvalgte regioner og enkeltlande, der må anses for betydningsfulde for dansk eksport,

5) er i stand til med udgangspunkt i konkrete markeder at vurdere forskellige strategier til markedsindtrængning,

6) har indsigt i anvendelsen af de enkelte handlingsparametre ved opstilling af handlingsalternativer, specielt hvad angår parametrenes internationale dimensioner, og

7) kan anvende informationsteknologi ved indsamling og bearbejdning af markedsinformation.

2. Undervisningens indhold

Strategisk planlægning

Undervisningen i virksomhedens interne forhold indeholder en analyse af organisation og eksportorganisation, virksomhedens økonomi, porteføljeanalyser med udgangspunkt i relevante modeller, virksomhedens offensive eller defensive eksportmotiver og andre forhold, der har betydning for virksomhedens eksportberedskab. Virksomhedens internationalisering ses som et faseforløb, hvor det internationale engagement gradvist øges, og hvor operationsformerne på de enkelte markeder ændrer sig i takt med virksomhedens stigende internationaliseringsgrad.

Virksomhedens eksportberedskab ligger til grund for en gennemgang af virksomhedens vækstmuligheder. Valg af strategi foretages med udgangspunkt i de ressourcer, virksomheden råder over samt relevante i forhold til omverdenen. I undervisningen arbejdes der med forskellige typer af strategier og vurdering af disse.

Valg af eksportmarked

I undervisningen arbejdes der med de kriterier og modeller, der kan benyttes ved valg af eksportmarked. Der inddrages kriterier, som vedrører interne forhold samt den afhængige og uafhængige omverden. Med udgangspunkt i disse kriterier vurderes miljøafstanden til konkrete markeder, og der lægges særlig vægt på analyse af kulturelle forhold.

I undervisningen skal der lægges stor vægt på informationssøgning fra sekundære kilder, herunder databaser, således at eleverne får kendskab til forskellige regioner og enkeltlande, der er af interesse for danske eksportvirksomheder. Der tilstræbes selvstændighed i søgnings-, bearbejdnings- og præsentationsprocessen. Der arbejdes med selvvalgte lande og produkter.

Markedsindtrængning

Strategier til markedsindtrængning skal også omhandle målgruppefastlæggelse og den ønskede konkurrencemæssige position. I den forbindelse indgår geografiske forhold som et relevant segmenteringskriterium under hensyntagen til virksomhedens begrænsede ressourcer.

Generelt for parameteranvendelsen diskuteres standardisering og differentiering.

Distribution

Forskellige former for distribution med udgangspunkt i produktion henholdsvis i Danmark og i udlandet indgår i undervisningen og vurderes ud fra forskellige synsvinkler. I tilknytning til gennemgangen af distributionsparameteren inddrages transportformer, transportformidling og transportforsikring.

Produkt

I arbejdet med produktparameteren diskuteres blandt andet mulighederne for markedsføring af mærkevarer over for handelsmærker. Ud fra konkrete eksempler understreges serviceparameterens stigende betydning. Begreberne systemeksport, turnkey, standarder og produktansvar indgår i undervisningen.

Pris

Under gennemgangen af prisparameteren inddrages forskellige principper og begrænsninger for prisfastsættelse. Mulighederne og betingelserne for prisdifferentiering på eksportmarkederne, transfer pricing og modkøb indgår i undervisningen. Der arbejdes med valg af valuta og mulighederne for kurssikring vurderes. Herudover gennemgås forskellige betalingsformer, finansieringsmuligheder, leveringsbetingelser og garantistillelse.

Promotion

Der fokuseres især på personligt salg og reklame. Anvendelsen og vægtningen af disse parametre skal ske under hensyntagen til de kulturelle forhold. Central eller decentral organisering af promotion diskuteres i undervisningen.

Opstilling af handlingsalternativer

Handlingsalternativer består i sæt af parameterkombinationer udarbejdet på basis af opstillede strategier. Mulighederne for anvendelse af standardiseret markedsføringsstrategi diskuteres. Alternativerne vurderes ud fra deres effekt og omkostningerne ved deres gennemførelse, og der foretages endeligt valg af alternativ. Det tilstræbes, at elevernes kreative evner kommer til udfoldelse ved udarbejdelse af handlingsalternativerne.

Eksamensprojekt

Undervisningen omfatter udarbejdelse af et eksamensprojekt, der omfatter ca. 15 timer, og som indeholder centrale problemstillinger fra faget. Projektets omfang skal være på maximalt 15 sider.

I projektet skal eleven arbejde selvstændigt med afsætningsmæssige problemstillinger, som har en tydelig international dimension. Projektet skal indeholde såvel en analyse- som en beslutningsdel.

3. Eksamen

Eksamen omfatter et projekt og en mundtlig prøve.

Til den mundtlige prøve gives 30 minutters forberedelsestid. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

Eksaminationen består af to dele. Den ene del af eksaminationen sker med udgangspunkt i det udarbejdede eksamensprojekt. Den anden del af eksaminationen sker med udgangspunkt i en opgave, der består af ukendt materiale i form af en mindre case. Opgaverne skal give eleven mulighed for at vise evne til beskrivelse, analyse og vurdering af faglige problemstillinger.

Eleven vælger selv rækkefølgen af de to deleksaminationer.

En eksamensopgave må højst anvendes ved tre eksaminationer den samme dag, og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.

Der gives to karakterer: En for eksamensprojektet og en for præstationen under den mundtlige eksamination.

I karakteren for præstationen under den mundtlige eksamination vægtes de to dele lige.


Bilag 10

Hhx-bekendtgørelsen
Fagplan marts 2000

INFORMATIONSTEKNOLOGI NIVEAU B OG A

Niveau B

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven

1) kan anvende og vurdere relevante informationsteknologiske værktøjer og programmer til problemløsning i faglige og virksomhedsrelevante sammenhænge,

2) kan anvende informationsteknologisk udstyr, præsentationsprogrammer og desktop-publishing i forbindelse med strukturering, udarbejdelse og fremlæggelse af rapporter,

3) kan integrere grafik, tabeller o.lign. i rapporter, præsentationer og web-sider i overensstemmelse med almindelige principper for design og gældende lovgivning,

4) kan foretage systematiske søgninger i interne og eksterne databaser samt internettet og kunne forholde sig kritisk til indhold og kilde,

5) kan anvende et informationsteknologisk konferencesystem til kommunikation og samarbejde,

6) opnår forståelse af informationsteknologiens betydning for samfundets og erhvervslivets udvikling og forståelse af IT-strategier og IT-politikker som væsentlige styringsværktøjer.

2. Undervisningens indhold og tilrettelæggelse

Undervisningen tager udgangspunkt i de grundlæggende færdigheder opnået gennem undervisningen i erhvervsuddannelsesfag på 1. år.

Undervisningen tilrettelægges tværfagligt i et samarbejde mellem de implicerede lærere i den enkelte klasse.

Undervisningen afvikles som tematiserede og praktisk orienterede forløb. Tematiseringen sker på grundlag af fagenes mål.

Skolen udarbejder en plan for undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. Planen specificerer hvilke emner, der behandles i den særskilte undervisning i informationsteknologi, og hvilke emner, der behandles integreret i uddannelsens øvrige fag. Planen skal præcisere, hvorledes skolen sikrer, at målene nås, og den skal desuden indeholde en bedømmelsesplan, der beskriver, hvordan skolen tilrettelægger karakterbedømmelsen af den enkelte elev.

3. Eksamen

Eksamen er mundtlig på baggrund af en case, der stilles af Undervisningsministeriet.

På grundlag af en case, som beskriver en situation og en eller flere begivenheder for en tænkt eller eksisterende virksomhed, udarbejder eleverne i grupper i løbet af 2 dage løsningsforslag til de problemstillinger, casen aktualiserer. Resultatet præsenteres i form af en synopsis på maksimalt 3 sider med tilhørende bilag; præsentationen kan evt. foreligge på alternative medier.

Inden den mundtlige eksamination sendes synopserne til censor sammen med skolens plan for tilrettelæggelsen af undervisningen.

Eksaminationen omfatter følgende:

1) Eleven fremlægger et selvvalgt emne, der tager udgangspunkt i casen; varighed ca. 5 minutter.

2) Eleven eksamineres i relevante emner fra pensum med udgangspunkt i synopsen med tilhørende bilag.

De hjælpemidler, der er nødvendige for elevens præsentation af selvvalgt emne mv., skal være til rådighed under eksaminationen.

Der gives én karakter for elevens præstation under den mundtlige eksamination. Ved bedømmelsen lægges der vægt på elevens evne til at inddrage informationsteknologisk viden og metode i analysen af caseopgaven samt evnen til at strukturere og formidle denne viden med anvendelse af informationsteknologiske værktøjer.

Eksaminationstiden er ca. 20 minutter

Niveau A

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven

1) kan identificere og analysere væsentlige dele af virksomhedens samlede informationsbehov såvel internt som eksternt,

2) kan analysere og vurdere hardware og softwares anvendelighed i virksomheden, herunder med henblik på fremtidig integration og udveksling af data

3) opnår indsigt i principper for brugervenlighed og brugervenligt design,

4) opnår indsigt i opbygning af en virksomheds database og metoder til design af basens struktur,

5) kan beskrive, designe og opbygge en prototype af en virksomhedsbase og implementere den i et databaseprogram,

6) kan anvende værktøjer til design af web-sider eller interaktive præsentationer og kan udarbejde prototyper herpå til såvel internt som eksternt brug,

7) kan anvende sin viden om IT-strategi, analyse, udvikling og aftestning af en prototype i en større erhvervsrelateret opgave.

2. Undervisningens indhold

Maskinel, programmel og brugergrænseflader

Eleven skal fastholde og udbygge sit kendskab til forskellige aktuelle virksomhedsrelevante hard- og softwareprodukter, således at eleven bl.a. bliver i stand til at vurdere hvilke krav softwareprodukterne stiller til det anskaffede hardware.

Der skal specielt arbejdes med programmel til integration af informationskilder (integrerede administrative programmer, netværksprogrammel og lignende).

Eleven skal opnå viden om anskaffelse og brug af aktuel pc-teknologi og netværkstopografier, herunder forskellige serverløsninger og muligheder for inter-/intranetadgang og programmel hertil.

Eleven skal opnå forståelse for principperne bag brugervenlighed og kunne opstille kriterier for design af brugergrænseflader, herunder kunne vurdere et systems brugervenlighed. Eleven skal ligeledes kunne forestå en mindre afprøvning af en applikation.

Eleven skal opnå forståelse af edb-systemers dialogform, herunder skærmbilledlayout, brug af sprog, tegn, lyd, symboler og kommandoer. Eleven skal opnå forståelse af grænsefladers betydning for brugerens forståelse, anvendelse og oplevelse af edb-systemer.

Udvikling af prototyper

Eleven skal kunne udvikle og afteste egne prototyper af databaser og web-sider eller interaktive præsentationer.

Eleven skal have indgående kendskab til, hvorledes et konkret informationsbehov kan struktureres i en database, herunder hvordan en relationsdatabases principielle struktur opbygges. Eleven skal kunne oprette og anvende relationelle databaser med tabeller, relationer, forespørgsler, formularer og rapporter og i den forbindelse tilpasse resultatet ud fra virksomhedens behov og de almindelige regler for brugervenlighed og layout.

Eleven skal i et designværktøj kunne udarbejde forslag til løsning af virksomhedens behov for intern og ekstern massekommunikation. Herunder skal eleven kunne udarbejde elektroniske udgivelser som web-sider eller anden form for interaktive præsentationer. Herunder skal eleven have kendskab til, hvorledes man med databaser som grundlag kan opbygge dynamiske web-sider eller interaktive præsentationer.

IT-strategi og IT-politik

Eleven skal have indsigt i virksomhedens informationsteknologiske behov set i forhold til såvel den interne som eksterne kommunikation herunder begrebet IT-strategi. Eleven skal opnå forståelse for IT-strategien som en overordnet beskrivelse af det grundlag, som virksomheden arbejder efter med hensyn til nuværende og fremtidig anvendelse af informationsteknologi. Eleven skal endvidere have forståelse for IT-politikker, som en konkretisering af IT-stategiens elementer

Eleven skal have kendskab til opbygning af IT-strategier og IT-politikker. Eleven skal herunder kunne anvende simple metoder til planlægning, analyse og beskrivelse af virksomhedens IT-strategi og IT-politik.

Eksamensprojekt

I andet semester indgår der et eksamensprojektarbejde, der omfatter ca. 15 timer. I eksamensprojektet anvendes fagets stof i forbindelse med en større erhvervsrelateret opgave. Eleven skal formulere en informations- og kommunikationsteknologisk problemstilling og udarbejde en analyse, der danner grundlag for udarbejdelse af et løsningsforslag med tilhørende prototype. Projektet dokumenteres ved udarbejdelse af en rapport bilagt prototypen. Rapporten omfatter maksimalt 15 sider, og skal dokumentere planlægning, udarbejdelse og aftestning af prototypen.

3. Eksamen

Eksamen omfatter et projekt og en mundtlig prøve.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

Eksaminationen indledes med eksaminandens selvstændige præsentation af eksamensprojektet, hvorefter der ud fra projektet eksamineres i pensum.

De hjælpemidler, der er nødvendige for elevens præsentation af eksamensprojektet skal være til rådighed under eksaminationen.

Der gives én karakter for eksamensprojektet og én karakter for elevens præstation under den mundtlige eksamination.


Bilag 11

Hhx-bekendtgørelsen
Fagplan marts 2000

INTERNATIONAL ØKONOMI NIVEAU B

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven

1) opnår forståelse af den internationale arbejdsdeling og af Danmarks placering i det internationale økonomiske samfund,

2) kan beskrive og analysere det økonomiske samspil mellem husholdningerne, virksomhederne, den finansielle sektor og den offentlige sektor i Danmark samt mellem de forskellige sektorer og udlandet,

3) kan beskrive og vurdere den økonomiske udvikling både i Danmark og i andre lande,

4) kan beskrive, analysere og vurdere den stigende integration i EU og den stigende internationalisering samt den deraf afledte indflydelse på Danmarks økonomiske situation og den økonomiske politik,

5) kan analysere og vurdere virkningerne af økonomisk-politiske indgreb og virkningerne af udefra kommende begivenheder, der øver indflydelse på den økonomiske udvikling i Danmark, og

6) kan fremskaffe, bearbejde og vurdere informationer vedrørende dansk og international økonomi og selvstændigt tage stilling til aktuelle problemstillinger gennem indsigt i økonomisk teori og metode.

2. Undervisningens indhold

Eleven skal selvstændigt kunne fremskaffe, bearbejde og vurdere informationer, der belyser udviklingen i dansk og international økonomi. Eleven skal kunne anvende simple modeller, herunder udbuds- og efterspørgselsmodeller, til at analysere økonomiske problemstillinger og sammenhænge. Informationsteknologiske redskaber inddrages i undervisningen, hvor de kan støtte og supplere det faglige indhold og den pædagogiske proces.

Undervisningen inddrager aktuelle eksempler og cases, således at den faglige teori og metode anvendes i konkrete sammenhænge og således, at den økonomiske udvikling i Danmark løbende sammenholdes med udviklingen i andre lande. Der lægges vægt på praktisk teorianvendelse frem for teoretisk modelopbygning.

Undervisningen omfatter følgende:

Danmark og den internationale økonomi

Udenrigshandelens omfang og struktur analyseres.

Eleven skal opnå forståelse af den internationale arbejdsdeling, den internationale økonomiske afhængighed, teorier om udenrigshandelens årsager og internationale handelsaftalers rolle og udvikling i disse sammenhænge.

Udviklingen i betalingsbalancens løbende poster og udlandsgælden analyseres.

Der arbejdes med nationalregnskabstal, og nationalregnskabets egnethed til måling af samlet indkomst og produktion vurderes. I denne forbindelse inddrages det grønne nationalregnskab.

Eleven skal opnå forståelse af konjunkturforløb og international konjunkturspredning. Den aktuelle konjunktursituation analyseres og vurderes ved hjælp af økonomiske nøgletal for Danmark og andre lande.

Befolkningstilvækst, økonomisk vækst og levevilkår analyseres, og der foretages internationale sammenligninger af økonomisk udvikling, herunder udviklingen i økonomiske vækstcentre. I denne forbindelse inddrages miljø- og ressourceproblemer.

Virksomhederne i samfundsøkonomien

Prisdannelsen under fuldkommen konkurrence analyseres. I analysen inddrages betydningen af priselasticitet.

Markedsmekanismens betydning for ressourceallokeringen vurderes, og offentlige indgreb i prisdannelsen analyseres og vurderes.

Udviklingen i dansk erhvervsstruktur vurderes i et internationalt perspektiv, og metoder til måling af Danmarks internationale konkurrenceevne vurderes.

Husholdningerne i samfundsøkonomien

Der foretages en samfundsøkonomisk analyse af husholdningernes indkomst, forbrug og opsparing, herunder inddrages udviklingen i forbrugets sammensætning samt forbrugs- og opsparingskvoter.

Løndannelsen på arbejdsmarkedet analyseres med udgangspunkt i markedsmekanismen samt ud fra kollektive aftaler og indkomstpolitiske indgreb.

Arbejdsmarkedspolitikken samt udviklingen i arbejdsstyrke, erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens og ledighed analyseres, og ledigheden vurderes i et internationalt perspektiv.

Den finansielle sektor

Undervisningen omfatter den finansielle sektor som formidler af penge og kapital på nationalt og internationalt plan.

Rentedannelsen analyseres med udgangspunkt i de faktorer, der påvirker pengemarkedets efterspørgsels- og udbudsforhold.

Pengepolitikken vurderes ud fra en national og en international synsvinkel.

Valutakursdannelsen og udviklingen i kronens internationale værdi analyseres.

Undervisningen omfatter forskellige valutakurssystemer, og valutakurspolitikken vurderes med hensyn til mål og virkninger.

Den offentlige sektor

Undervisningen omfatter den offentlige budgetsaldo. Udviklingen i statens gæld samt gældens finansiering analyseres og vurderes ud fra en national og en international synsvinkel.

Udviklingen i skatte- og udgiftsstrukturen analyseres og relateres til ændringer i samfundsøkonomien og til udviklingen i EU-samarbejdet. Skatte- og udgiftsstrukturens finanspolitiske, fordelingspolitiske og miljøpolitiske virkninger vurderes.

Indkomstdannelsen i samfundet analyseres ved hjælp af en makroøkonomisk model, der inddrager multiplikatorvirkninger.

Ændringer i forbrugerprisindekset som metode til måling af inflation indgår i undervisningen. Inflationsudviklingen vurderes med hensyn til årsager og med hensyn til konsekvenser for samfundsøkonomien.

Målkonflikter i den økonomiske politik analyseres. De praktiske muligheder for at anvende forskellige midler til at nå de ønskede mål vurderes. Internationale bindinger for udformningen af den økonomiske politik inddrages.

Forskellige holdninger til økonomisk-politisk styring indgår i undervisningen.

Valgfrit forløb

I løbet af undervisningsåret arbejdes der med et valgfrit emne, der vælges under hensyntagen til elevernes særlige interesser, ønsker og behov. Det valgfrie emne kan være en uddybning af et emne fra undervisningen, et aktuelt samfundsøkonomisk emne eller inddragelse af fagets emner i et tværfagligt samarbejde. Arbejdet med det valgfrie emne udgør ca. 15 % af undervisningen.

3. Eksamen

Eksamen er mundtlig.

Til eksamen opgives det læste pensum inklusive det valgfrie forløb.

Der gives 40 minutters forberedelsestid. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter.

Eksamensopgaverne skal tilsammen bredt dække alle dele af pensum.

Opgaverne består af et ukendt materiale og skal give eleven mulighed for at vise sin evne til beskrivelse, analyse og vurdering af faglige problemstillinger.

En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.


Bilag 12

Hhx-bekendtgørelsen
Fagplan marts 2000

SAMTIDSHISTORIE NIVEAU B

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven øger sin viden om, forståelse af og evne til at ræsonnere over sin samtid som et resultat af

1) det samspil mellem menneske, samfund, natur og teknologi, der kendetegner forskellige samfunds historiske udvikling,

2) en internationalisering præget af vekselvirkningen mellem forskellige kulturer, og

3) udviklingen i den globale magtstruktur fra forudsætningerne for industrisamfundets fremkomst.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter 6-8 forløb af 9-18 timers varighed. I det enkelte undervisningsforløb kan der enten lægges vægt på at behandle et afgrænset område eller på at skabe sammenhæng i og overblik over længere tidsforløb. I begge tilfælde skal der arbejdes med forskellige typer af materiale.

I undervisningen indgår anvendelse af relevante informationsteknologiske færdigheder, herunder søgning i elektronisk baserede kilder og fremstillinger.

De enkelte undervisningsforløb skal fastlægges efter følgende minimumskrav:

1) I to eller tre forløb lægges hovedvægten på Danmarks historie.

2) I mindst et forløb lægges hovedvægten uden for Europa og Nordamerika.

3) I mindst to forløb lægges hovedvægten på internationale samarbejds- og konfliktmønstre og deres institutionalisering.

4) I mindst et forløb behandles økologiske aspekter.

5) I mindst et forløb behandles kulturelle aspekter.

Den samlede undervisningstid skal fordeles, således at

1) mindst 25% omhandler tiden før 1920,

2) mindst 20% omhandler tiden mellem 1920 og 1960, og

3) mindst 40% omhandler tiden efter 1960.

Undervisningen tilrettelægges af læreren og eleverne i fællesskab, således at

1) de lange linjer fastholdes som en overordnet forståelsesramme i alle undervisningsforløb,

2) de forskellige udviklingsprocesser behandles i det omfang, de bidrager til at forklare samtiden, og

3) sammenhængen mellem forskellige udviklingsprocesser tydeliggøres.

3. Eksamen

Eksamen er mundtlig.

Til eksamen opgives de læste forløb.

Der gives 50 minutters forberedelsestid. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 25 minutter.

Eksamensopgaverne skal tilsammen bredt dække alle dele af eksamenspensum.

En eksamensopgave består af et antal spørgsmål og et ukendt materiale og skal udformes, så den giver eleven mulighed for at analysere og perspektivere historiske problemstillinger.

Et ukendt materiale må højst indgå i to opgaver. En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminer den samme dag og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.


Bilag 13

Hhx-bekendtgørelsen
Fagplan marts 2000

ERHVERVSRET NIVEAU C

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven

1) opnår forståelse af retskilderne og deres tilblivelse og af den retlige regulerings retsfilosofiske, etiske og internationale aspekter ,

2) er orienteret om grundlæggende regler vedrørende skadesforsikring, finansiering af fast ejendom og arbejdsmarkedet,

3) har kendskab til centrale begreber og regler vedrørende offentlig ret, herunder miljøret, forbrugeraftaler, kreditaftaler, fordringer samt retsforfølgning,

4) har indsigt i juridiske regler vedrørende erstatning, kontrakters indgåelse, køb og salg af varer og tjenesteydelser samt fast ejendom, kreditsikring og ansættelsesret, og

5) er i stand til selvstændigt at fremskaffe, bearbejde og vurdere informationer vedrørende udvalgte juridiske problemstillinger.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen organiseres som en række temaer, der tager udgangspunkt i cases, der belyser aktuelle juridiske forhold, hvor relevante retsfilosofiske, etiske og internationale aspekter inddrages. Relevante informationsteknologiske værktøjer inddrages, og juridiske problemstillinger i relation til informationsteknologien behandles. I alle relevante temaer behandles offentligretlige forhold, især med henblik på borgernes retsstilling i forhold til myndighederne, og miljøvenlige forhold med hovedvægt på den retlige miljøbeskyttelse, så eleven får kendskab til disse områder.

Undervisningen omfatter følgende:

Erstatning

Principperne for erstatning uden for kontrakt og for produktansvar, således at eleven får indsigt i de centrale regler på området. Der orienteres om skadesforsikring.

Kontrakters indgåelse

Principperne for kontrakters indgåelse, således at eleven får indsigt i reglerne i forbindelse med kontrakters indgåelse og fortolkning, herunder reglerne om ugyldighed og fuldmagt og får kendskab til forbrugeraftaleloven.

Køb og salg af varer og tjenesteydelser

Reglerne om køb og salg af varer og tjenesteydelser nationalt og internationalt, især med henblik på leveringsbegrebet samt købers og sælgers beføjelser ved misligholdelse, således at eleven får indsigt i de juridiske aspekter i en købs- og salgssituation.

Under arbejdet med området skal eleven opnå kendskab til internationalt værneting og lovvalg, til de mest anvendte betalingsmidler, herunder især betalingskort og til reglerne om kreditaftaler.

Der orienteres om licitationsloven og konkurrenceloven samt de immaterialretlige regler, ligesom markedsføringsloven indgår i undervisningen.

Køb og salg af fast ejendom

Reglerne om køb og salg af fast ejendom, især med hensyn til tinglysningens retsvirkninger og panterettens omfang, således at eleven får indsigt i de juridiske aspekter vedrørende køb og salg af fast ejendom.

Under arbejdet med området skal eleven opnå kendskab til reglerne om misligholdelse. Der orienteres om finansiering og om de regler, der gælder for omsætning af pantebreve i fast ejendom.

Kreditsikring og afvikling af gæld

Reglerne om kaution, ejendomsforhold og om pant i løsøre og fordringer, kaution, samt om fysiske og juridiske personers hæftelse, således at eleven får indsigt i de centrale juridiske aspekter vedrørende kreditsikring.

Under arbejdet med området skal eleven opnå kendskab til reglerne om fordringers ophør og om individual- og universalforfølgning.

Ansættelsesforhold og arbejdsmarked

De centrale principper for typiske ansættelsesforhold, herunder reglerne om afvikling af ferie, således at eleven får indsigt i juridiske aspekter i relation til et ansættelsesforhold. Der orienteres om arbejdsmarkedets aftalesystem.

Valgfrit forløb

I løbet af undervisningsåret arbejdes der med et valgfrit emne, der vælges af eleverne og læreren i fællesskab under hensyntagen til elevernes særlige interesser, behov og ønsker. Sigtet med det valgfrie forløb kan fx være at fordybe sig i et emne fra undervisningen, at arbejde med et nyt emne eller at indgå i et tværfagligt samarbejde. Arbejdet med det valgfrie emne udgør ca.15% af undervisningen.

3. Eksamen

Eksamen er mundtlig.

Til eksamen opgives det læste pensum inklusive det valgfrie forløb.

Der gives 25 minutters forberedelsestid. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 25 minutter.

Der udarbejdes case-baserede eksamensopgaver, der består af ukendt materiale. En case-opgave har hovedvægten inden for et af hovedområderne. Opgaverne skal tilsammen dække pensum bredt og give mulighed for at inddrage alle emner fra undervisningen, herunder offentlig ret og miljøret. Opgaverne skal give eleverne mulighed for at vise evne til beskrivelse, analyse og vurdering af faglige problemstillinger.

En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.


Bilag 14

Hhx-bekendtgørelsen
Fagplan marts 2000

ERHVERVSCASE

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven

1) opnår forståelse af virksomheden ud fra en tværfaglig og helhedsorienteret synsvinkel,

2) kan identificere centrale problemstillinger i forhold til en eller flere begivenheder ud fra en beskrivelse af en virksomheds interne og eksterne situation,

3) kan analysere de identificerede problemstillinger ved inddragelse af fagenes metoder og modeller,

4) kan udarbejde begrundede forslag til løsning af de centrale problemstillinger, herunder vurdere problemerne omkring implementeringen af forslagene, og

5) kan anvende relevante informationsteknologiske værktøjer i forbindelse med indsamling, behandling og præsentation af informationer.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen har udgangspunkt i fagene erhvervsøkonomi og afsætning. Informationsteknologiske værktøjer skal anvendes løbende og informationsteknologisk viden skal inddrages. Viden og metoder fra andre fag kan inddrages afhængig af den konkrete problemstilling.

Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i erhvervsnære situationer og begivenheder for tænkte eller eksisterende virksomheder og gennemføres som et antal sammenhængende forløb, der eventuelt tilrettelægges i samarbejde med virksomheder.

Undervisningen afvikles som en casebaseret undervisning, hvor eleverne i grupper arbejder med følgende faser: problemidentifikation, analyse og udarbejdelse af løsninger.

I forbindelse med de enkelte caseforløb udarbejder eleverne normalt en synopsis på 2-3 sider med tilhørende bilag herunder indsamlede informationer og udarbejdede præsentationer.

Skolen udarbejder en plan for undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. Planen skal præcisere, hvorledes skolen sikrer, at målene nås, og den skal desuden indeholde en bedømmelsesplan, der beskriver, hvordan skolen tilrettelægger karakterbedømmelsen af den enkelte elev.

3. Eksamen

Eksamen er mundtlig på baggrund af en case, der stilles af Undervisningsministeriet.

På grundlag af en case, som beskriver en situation og en eller flere begivenheder for en tænkt eller eksisterende virksomhed udarbejder eleverne i grupper i løbet af to dage løsningsforslag til de problemstillinger, casen aktualiserer. Resultatet præsenteres i form af en synopsis på maksimalt 3 sider med tilhørende bilag; præsentationen kan evt. foreligge på alternative medier.

Inden den mundtlige eksamination sendes synopserne til censor sammen med skolens plan for tilrettelæggelse af undervisningen.

Eksaminationen omfatter følgende:

1) Eleven fremlægger et selvvalgt emne, der tager udgangspunkt i casen; varighed ca. 5 minutter.

2) Eleven eksamineres i relevante emner med udgangspunkt i synopsen med tilhørende bilag.

De hjælpemidler, der er nødvendige for elevens præsentation af selvvalgt emne mv., skal være til rådighed under eksaminationen.

Der gives én karakter for elevens præstation under den mundtlige eksamination. Ved bedømmelsen lægges der vægt på evnen til selvstændig analyse af erhvervsnære problemstillinger samt evnen til at kombinere viden og metoder fra forskellige fag, herunder evnen til relevant anvendelse af informationsteknologiske værktøjer.

Eksaminationstiden er ca. 20 minutter


Bilag 15

Hhx-bekendtgørelsen
Fagplan marts 2000

MATEMATIK NIVEAU C, B OG A

Niveau C

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven

1) opnår fortrolighed i arbejdet med tal og abstrakte symboludtryk,

2) opnår indsigt i og kan anvende grundlæggende matematiske metoder, herunder enklere former for problemløsning inden for blandt andet økonomiske og statistiske discipliner,

3) opnår forståelse af ræsonnementets særlige stilling i matematik og øvelse i forskellige former for matematisk ræsonnement, og

4) udvikler sin evne til at udtrykke sig mundtligt og skriftligt om forhold af matematisk karakter ved en vekslende anvendelse af det matematiske symbolsprog og hverdagssproget.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter følgende:

Tal

Talmængder, naturlige, hele, rationale og reelle tal samt regneregler for disse, herunder parenteser og regningsarternes hierarki. Regning med potenser og rødder. Procentregning, herunder procent, vejet gennemsnit og indekstal. Brug af lommeregner, informationsteknologiske hjælpemidler og regnenøjagtighed.

Grundlæggende regnetekniske forhold integreres i den øvrige undervisning, idet emnets omfang og indhold afpasses efter elevernes forudsætninger og behov.

Funktioner

Funktionsbegrebet, herunder definitionsmængde, nulpunkter, værdimængde, største- og mindsteværdi og monotoniforhold. Forskellige former for fastlæggelse af en funktion. Elementære funktioner, herunder lineære funktioner, andengradspolynomier, potensfunktioner og eksponentielle funktioner. Koordinatsystem, herunder sædvanligt, enkeltlogaritmisk og dobbeltlogaritmisk koordinatsystem. Grafiske aflæsninger. Forskellige metoder (grafiske og beregningsmæssige) til løsning af ligninger og simple uligheder.

Forskellige former for repræsentation af funktioner er central i undervisningen. I denne forbindelse arbejdes der indgående med grafiske fremstillinger, forskrift for de ovenfor nævnte elementære funktioner og egenskaber ved disse funktioner. Enkeltlogaritmisk og dobbeltlogaritmisk papir introduceres i tilknytning til eksponentielle funktioner og potensfunktioner.

Funktionsbegrebet belyses i undervisningen blandt andet ved hjælp af relevant materiale fra dagligdagen. Eleverne skal arbejde med modeldannelse og beskrivelse af praktiske sammenhænge inden for økonomiske discipliner, herunder enhedspris som funktion af mængden og omsætning, omkostninger og overskud som funktion af mængden.

Rentes- og annuitetsregning

Rentesregning, herunder frem- og tilbageskrivning af en kapital, beregning af rentefod, antal terminer og gennemsnitlig procent. Annuitetsregning, herunder opsparings- og gældsannuitet, beregning af annuitetsydelse, rentefod og antal ydelser. Amortisationsplan.

Autentisk materiale omhandlende praktiske problemstillinger af finansiel karakter, som er relevant for eleven, inddrages i undervisningen.

Statistik og sandsynlighedsregning

Empiriske observationssæt, herunder grafiske beskrivelser og statistiske deskriptorer. Sandsynlighedsfelt og stokastisk eksperiment. Diskret stokastisk variabel, sandsynlighedsfunktion, middelværdi, varians og standardafvigelse. Binomialfordelingen. Normalfordelingen, herunder normalfordelingspapir.

Grafisk beskrivelse af observationssæt omfatter graf for frekvensfunktioner og sumfunktioner. Fordelingerne beskrives desuden ved hjælp af middeltal og fraktiler.

Sandsynlighedsbegrebet belyses ved hjælp af simple eksempler på symmetriske og ikke-symmetriske sandsynlighedsfelter, og diskrete stokastiske variable introduceres som en beskrivelse af en speciel type af eksperimenter. Sandsynligheder i binomialfordelingen skal kunne bestemmes ved hjælp af formel og tabel over de kumulerede sandsynligheder. Der arbejdes med normalfordelingen primært ved hjælp af normalfordelingspapir.

Undervisningen baseres i vid udstrækning på praktiske eksempler. Det gælder især den deskriptive statistik.

Der arbejdes med sandsynlighedsfelter og stokastiske variable blandt andet på baggrund af mindre eksperimenter, som afvikles inden for undervisningens rammer. Edb-programmel inddrages.

Valgfrit forløb

I løbet af undervisningsåret arbejdes der med et valgfrit emne, der vælges under hensyntagen til elevernes særlige interesser, ønsker og behov. Sigtet med det valgfrie emne kan fx være at fordybe sig i et emne fra undervisningen, at arbejde med et nyt emne, at indgå i et tværfagligt samarbejde eller at undersøge en praktisk anvendelse af matematik. Det valgfrie forløb udgør ca. 15% af undervisningen. De centrale dele af det valgfri emne sammenfattes i en skriftlig emneopgave på maksimalt 10-15 sider. Emneopgaven danner udgangspunkt for en del af den mundtlige eksamen.

Informationsteknologi

Informationsteknologiske hjælpemidler inddrages, hvor de kan støtte læreprocessen, fx ved beregninger og grafiske fremstillinger.

Skriftligt arbejde

Det skriftlige arbejde, inkl. emneopgaven, der sammenfatter det valgfri forløb, skal være af et omfang svarende til 7-9 eksamenslignende opgaver pr. undervisningsår jævnt fordelt. 10-25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver anvendes til redigering, omskrivning og lignende former for procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

De skriftlige opgaver er dels traditionelle øvelsesopgaver med det formål at blive fortrolig med begreber og metoder, som er blevet gennemgået i undervisningen. Dels er det andre former for opgaver, for eksempel en mere kompleks modelleringsopgave, et resume af en afgrænset matematisk teori, en essay-agtig fremstilling af et historisk aspekt eller en redegørelse for de matematiske aspekter i en artikel eller lignende. Der skal stilles mindst to sådanne opgaver.

3. Eksamen

Eksamen er mundtlig.

Opgivelserne til eksamen omfatter ca. 2/3 af det obligatoriske pensum samt hele det valgfrie forløb. Desuden skal alle væsentlige emner være repræsenteret.

Eksaminationen består af to dele. Den ene del af eksaminationen tager udgangspunkt i emneopgaven, den anden del tager udgangspunkt i en ukendt opgave. Eleven vælger selv rækkefølgen af de to dele.

Der gives en forberedelsestid på 30 minutter. Eksamensopgaven, emneopgaven og notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

Opgaverne skal have et passende omfang og skal tilsammen bredt dække alle væsentlige dele af eksamenspensum. De udformes således, at eleven får mulighed for selvstændigt at redegøre for et fagligt afgrænset område og for at vise overblik over et større område gennem en samtale med eksaminator.

En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.

Der gives en karakter, hvori de to dele af prøven vægtes lige.

Niveau B

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven

1) opnår sikkerhed i arbejdet med tal og abstrakte symboludtryk,

2) opnår indsigt i og kan anvende matematiske metoder i såvel nutidigt som historisk perspektiv,

3) bliver fortrolig med almindeligt anvendte matematiske modeller og den bagved liggende matematiske teori inden for økonomi, statistik og visse naturfaglige problemstillinger,

4) opnår kendskab til matematisk modeldannelse som en del af grundlaget for beslutninger i erhvervs- og samfundslivet,

5) opnår en forståelse af ræsonnementets særlige stilling i matematik og øvelse i forskellige former for matematisk ræsonnement, og

6) bliver i stand til at formulere sig mundtligt og skriftligt om forhold af matematisk karakter ved vekslende anvendelse af det matematiske symbolsprog og hverdagssproget.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter følgende:

Tal

Talmængder, naturlige, hele, rationale og reelle tal samt regneregler for disse, herunder parenteser og regningsarternes hierarki. Regning med potenser og rødder. Procentregning, herunder procent, vejet gennemsnit og indekstal. Brug af lommeregner, informationsteknologiske hjælpemidler og regnenøjagtighed.

Grundlæggende regnetekniske forhold integreres i den øvrige undervisning, idet emnets omfang og indhold afpasses efter elevernes forudsætninger og behov.

Rentes- og annuitetsregning

Rentesregning, herunder frem- og tilbageskrivning af en kapital, beregning af rentefod, antal terminer og gennemsnitlig procent. Annuitetsregning, herunder opsparings- og gældsannuitet, beregning af annuitetsydelse, rentefod og antal ydelser. Amortisationsplan.

Eleven skal opnå en forståelse af, at en kapital er knyttet til et tidspunkt. Formler for frem- og tilbageskrivning af en kapital og en annuitet indføres, og eleven skal kunne anvende formlerne til beregning og vurdering af de indgående størrelser. I forbindelse med rentesregning skal eleven kunne beregne en gennemsnitlig rentesats. Amortisationsplaner skal indeholde oplysning om ydelse, rente, afdrag og restgæld.

Trigonometri

Trekant, retvinklet trekant og ensvinklede trekanter. Begreberne sinus, cosinus og tangens indføres med gradtal som argument. Beregning af sider og vinkler i vilkårlige trekanter og bestemmelse af trekanters areal. Eksempler på bestemmelse af sider, vinkler og areal for andre former for polygoner.

Eleven skal have kendskab til begreberne højde, vinkelhalveringslinie og median samt kongruente og ligedannede trekanter. Der arbejdes med Pythagoras's læresætning og de trigonometriske relationer for retvinklede og vilkårlige trekanter. Undervisningen skal omfatte eksempler på praktiske problemstillinger fra for eksempel natur og arkitektur.

Funktioner

Funktionsbegrebet, herunder definitionsmængde, nulpunkter, fortegnsvariation, monotoniforhold, asymptotiske forhold og værdimængde. Forskellige former for fastlæggelse af en funktion. Stykkevis defineret funktion.

Lineære funktioner, andengradspolynomier, polynomier af højere grad, polynomiumsbrøker, potensfunktioner, eksponential- og logaritmefunktioner (herunder den naturlige eksponentialfunktion og den naturlige logaritmefunktion), trigonometriske funktioner og sammensatte funktioner, hvori funktioner af ovennævnte typer indgår.

Koordinatsystem, herunder sædvanligt, enkeltlogaritmisk og dobbeltlogaritmisk koordinatsystem samt koordinatsystemer med forskudte akser og akser med forskellige enheder.

Grafiske aflæsninger. I relation til nulpunkter og fortegnsvariation for en funktion arbejdes der med forskellige metoder (grafiske og beregningsmæssige) til løsning af ligninger og uligheder, hvori ovennævnte funktioner indgår.

Undervisningen skal omfatte funktioner, der er fastlagt ved en regneforskrift, en (sproglig) algoritme, en tabel eller ved en grafisk fremstilling. Omvendt og sammensat funktion behandles i det omfang, det er nødvendigt for at kunne arbejde med øvrige emner. Under funktioners monotoniforhold gennemgås begreberne voksende og aftagende funktion samt begreberne største- og mindsteværdi for en funktion. Der arbejdes indgående med grafiske fremstillinger af de nævnte funktionstyper.

For lineære funktioner skal en regneforskrift kunne bestemmes. I forbindelse med bestemmelse af nulpunkter for polynomier introduceres algoritmen for polynomiers division, og sammenhængen mellem graden af et polynomium og antallet af rødder behandles. Funktioners asymptotiske forhold belyses fortrinsvis på grundlag af polynomiumsbrøker. For potensfunktioner skal en regneforskrift kunne bestemmes og dobbeltlogaritmisk papir anvendes.

Regneforskrift for eksponentielt voksende og aftagende funktioner skal kunne bestemmes. Begreberne fordoblings- og halveringskonstant indgår. Enkeltlogaritmisk papir skal kunne anvendes. Der arbejdes med titalslogaritmefunktionen og den naturlige logaritmefunktion. De trigonometriske funktioner indføres med reelle tal som argument. Af trigonometriske ligninger arbejdes der med grundligninger og ligninger, der kræver få omskrivninger. Eleven skal kende den geometriske betydning af konstanterne i en forskrift for en harmonisk svingning og skal kunne anvende denne viden til funktionsundersøgelse og bestemmelse af konstanterne på grundlag af en grafisk fremstilling.

Funktionsbegrebet anvendes til at beskrive sammenhænge, der kan tilnærmes til lineære funktioner, potensfunktioner og eksponentielle funktioner.

I forbindelse med løsning af ligninger og uligheder lægges der vægt på, at eleven bliver i stand til at vurdere de enkelte løsningsmetoders fordele og ulemper i en given opgave.

Funktioner som middel til at beskrive og analysere en praktisk problemstilling skal inddrages i undervisningen. Eleverne skal bl.a. arbejde med produktionsfunktioner, pris-mængde-funktioner samt omsætnings-, omkostnings- og overskudsfunktioner.

Differentialregning

Differentialkvotient og regneregler for differentiation af ovennævnte funktionstyper. Tangent, approksimerende førstegradspolynomium og vendetangent. Differentiable funktioners monotoniforhold og ekstrema. Tegning af graf.

Grænseværdibegrebet anvendes i forbindelse med introduktion af differentialregning. Der arbejdes med regneregler for differentiation af sum, differens, produkt, kvotient og sammensat funktion. Der arbejdes indgående med fortolkning af egenskaber ved den afledede og den anden afledede funktion i relation til grafen for funktionen. I forbindelse med matematisk modellering arbejdes der især med optimering, og eleven skal desuden have kendskab til fortolkning af differentialkvotient i relation til produktions-, omkostnings-, omsætnings- og vækstfunktioner.

Lineær programmering

Lineære funktioner i to variable. Største- og mindsteværdi inden for et polygonområde.

Der arbejdes med grafisk fremstilling af en lineær funktion i to variable ved hjælp af niveaulinier. Indtegning af polygonområde foretages også på grundlag af en praktisk problemformulering. Bestemmelse af største- og mindsteværdi for en funktion inden for et polygonområde skal gennemføres ved hjælp af geometriske metoder.

Statistik og sandsynlighedsregning

Empiriske observationssæt, herunder grafiske beskrivelser og statistiske deskriptorer. Sandsynlighedsfelt og stokastisk eksperiment. Diskret stokastisk variabel, sandsynlighedsfunktion, middelværdi, varians og standardafvigelse. Binomialfordelingen. Normalfordelingen, herunder normalfordelingspapir.

Grafisk beskrivelse af observationssæt omfatter pindediagram og trappediagram for diskrete observationers vedkommende, og for grupperede observationer er histogram (søjlediagram) og sumkurve omfattet. Middeltal (gennemsnit) og fraktiler (specielt median og øvrige kvartiler) skal kunne bestemmes. Sandsynlighedsbegrebet belyses ved hjælp af simple eksempler på symmetriske og ikke-symmetriske sandsynlighedsfelter. Kombinatorik inddrages til illustration af beregning af sandsynligheder. En diskret stokastisk variabel defineres ved dens værdimængde og punktsandsynlighederne. Sandsynligheder i binomialfordelingen skal kunne bestemmes ved hjælp af formel og tabel over kumulerede sandsynligheder. I arbejdet med normalfordelingen indgår middelværdiens og standardafvigelsens betydning for fordelingsfunktionens graf på normalfordelingspapir. Normalfordelingen bruges i øvrigt til tilnærmelsesvis beskrivelse af empiriske fordelinger.

Valgfrit forløb

I løbet af undervisningsforløbet arbejdes der med et valgfrit emne, der vælges under hensyntagen til elevernes særlige interesser, ønsker og behov. Sigtet med det valgfrie emne kan for eksempel være at fordybe sig i et emne fra undervisningen, at arbejde med et nyt emne, at indgå i et tværfagligt samarbejde eller at undersøge en praktisk anvendelse af matematik. Det valgfrie forløb udgør ca. 8% af undervisningen.

Informationsteknologi

Informationsteknologiske hjælpemidler inddrages, hvor de kan støtte læreprocessen fx ved beregninger, ved udarbejdelse af tabeller, ved analyse af større datamængder og ved grafiske fremstillinger og illustration af betydningen af udvalgte parametre i et matematisk symboludtryk.

Skriftligt arbejde

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 28-32 eksamenslignende opgavesæt jævnt fordelt. 10-25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver anvendes til redigering, omskrivning og lignende former for procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

De skriftlige opgaver er dels traditionelle øvelsesopgaver med det formål at blive fortrolig med begreber og metoder, som er blevet gennemgået i undervisningen. Dels er det andre former for opgaver, for eksempel en mere kompleks modelleringsopgave, et resume af en afgrænset matematisk teori, en essay-agtig fremstilling af et historisk aspekt eller en redegørelse for de matematiske aspekter i en artikel eller lignende. Der skal stilles mindst fire sådanne opgaver.

3. Eksamen

Eksamen omfatter en skriftlig og en mundtlig prøve.

Skriftlig prøve

Den skriftlige prøve varer 4 timer.

Pensum til prøven består af de centrale indholdselementer fra fagbeskrivelsen undtagen det valgfrie emne.

Alle skriftlige hjælpemidler, lommeregnere og informationsteknologiske hjælpemidler må benyttes.

Under prøven får eksaminanderne udleveret kvadreret papir, millimeterpapir, enkeltlogaritmisk papir med 3 dekader, dobbeltlogaritmisk papir med 2 dekader på førsteaksen og 3 dekader på andenaksen samt normalfordelingspapir (sandsynlighedspapir).

Ved bedømmelsen af den skriftlige besvarelse lægges der vægt på, at den benyttede fremgangsmåde meget tydeligt fremgår af besvarelsen, og at løsningerne begrundes og underbygges. En sekvens af lommeregnerindtastninger eller en henvisning til et skærmbillede på et informationsteknologisk hjælpemiddel er ikke fyldestgørende begrundelse. I vurderingen af en opgavebesvarelse indgår helhedsindtrykket som en væsentlig del, herunder elevens ledsagende og forklarende tekst, kommentarer med videre.

Mundtlig prøve

Opgivelserne til den mundtlige prøve omfatter ca. 1/2 af det skriftlige pensum og hele det valgfrie forløb. Desuden skal alle væsentlige emner være repræsenteret.

Der gives en forberedelsestid på 25 minutter. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 25 minutter.

Opgaverne skal have et passende omfang og skal tilsammen bredt dække alle væsentlige dele af det mundtlige pensum.

Eksamensopgaverne udformes således, at eleven får mulighed for selvstændigt at redegøre for et fagligt afgrænset område og for at vise overblik over et større område gennem en samtale med eksaminator.

En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.

Niveau A

1. Undervisningens mål

Undervisningen forudsætter, at eleven har gennemført et gymnasialt niveau B i matematik. Undervisningen omfatter dels en uddybning af emner, som introduceres på niveau B, dels nye emner, som sammen med emnerne på niveau B udgør en afrundet indføring i centrale faglige discipliner.

Undervisningen skal således sikre, at eleven

1) opnår en faglig fordybelse inden for centrale matematiske emner fra niveau B både med hensyn til teori og problemløsning,

2) opnår indsigt i nye matematiske emner og deres anvendelser af særlig betydning for videregående uddannelser, herunder såvel nutidige som historiske perspektiver,

3) opnår en større indsigt i matematisk teori i form af deduktive fremstillinger, herunder at eleven kan gennemføre forskellige former for matematisk ræsonnement,

4) har forståelse af faget som et videnskabsfag og som et redskab til at opnå indsigt og erkendelse, og

5) bliver i stand til at udtrykke sig nuanceret såvel skriftligt som mundtligt om forhold af matematisk karakter ved en vekslende brug af det matematiske symbolsprog og hverdagssproget.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter følgende:

Vektorer

Vektorer i planen, herunder vektorbegrebet og vektorers koordinater, regning med vektorer, skalarprodukt, tværvektor, projektion af vektorer, areal af parallelogram og trekant.

Vektorbegrebet indføres som en størrelse, der kan repræsenteres ved et orienteret liniestykke. Der arbejdes med koordinater til vektorer og regning med vektorer. Skalarproduktet bestemmes ved hjælp af såvel koordinatudtrykkene som længde og vinkel, egenskaberne ved skalarproduktet i relation til parallelle vektorer og vektorer, der står vinkelret på hinanden, behandles.

Analytisk geometri

Keglesnit og analytisk fremstilling af linie, parabel, cirkel, ellipse og hyperbel. Afstand mellem punkter og mellem linie og punkt.

Linie, parabel, ellipse og hyperbel introduceres som skæringskurver mellem en kegle og en plan. Beskrivelse af en ret linie omfatter karakterisering ved hjælp af retningsvektor og normalvektor. Eleven skal ud fra en ligning for en parabel, cirkel, ellipse eller hyperbel kunne bestemme toppunkt, centrum, radius, halvakser og asymptoter (i den udstrækning disse eksisterer). Undervisningen omfatter desuden kvadratiske funktioner i to variable, som beskrives grafisk ved hjælp af niveaukurver i form af keglesnit. Optimering af disse funktioner (eventuelt under bibetingelser) gennemføres ved hjælp af geometriske betragtninger.

Integralregning og differentialligninger

Stamfunktion, ubestemt og bestemt integral. Regneregler for ubestemte og bestemte integraler. Arealbestemmelse ved integration. Separable differentialligninger. Numeriske metoder til udregning af et bestemt integral og løsning af differentialligninger.

Regneregler for integration omfatter blandt andet partiel integration og integration ved substitution. Det bestemte integral introduceres som en grænseværdi af summer. Numerisk integration eksemplificeres i form af venstre-, højre- og trapezsummer. Der kræves ikke nogen almen teori for løsning af differentialligninger. Undervisningen omfatter enklere former for differentialligninger af typen y' = f(x)g(y), blandt andet y' = ay og y' = y(b-ay), herunder numerisk løsning ved hjælp af linieelementer. Differentialligningers betydning for formulering af matematiske vækstmodeller inden for samfunds- og naturvidenskabelige problemstillinger indgår i undervisningen.

Sandsynlighedsregning og statistik

Betinget sandsynlighed, uafhængighed, loven om den totale sandsynlighed og Bayes formel. Lineære transformationer af stokastiske variable samt regneregler for middelværdi, varians og standardafvigelse for transformationer. Approksimation af binomialfordeling til normalfordeling. Konfidensinterval for sandsynlighedsparameter og middelværdi.

Begrebet betinget sandsynlighed belyses i sammenhæng med afhængighed og uafhængighed. Loven om den totale sandsynlighed fortolkes som formlen for et vejet gennemsnit. I forbindelse med lineære transformationer behandles specielt normeringen af en normalfordelt stokastisk variabel og gennemsnittet af uafhængige identisknormalfordelte stokastiske variable. Approksimation af binomialfordeling til normalfordeling belyses ved hjælp af eksempler, og brug af tabeller i forbindelse med normalfordeling og binomialfordeling inddrages. Vurdering af ukendt sandsynlighedsparameter i en binomialfordeling og en ukendt middelværdi i en normalfordeling gennemføres ved hjælp af konfidensintervaller baseret på (approksimationer til) normalfordelingen. Bestemmelse af konfidensinterval for middelværdi foretages under forudsætning af, at variansen er kendt.

Undervisningen gennemføres i videst muligt omfang med praktiske problemstillinger, herunder eksempler fra opinions- og markedsundersøgelser, kvalitetskontrol og stikprøverevision.

Valgfrit forløb

I løbet af undervisningsåret arbejdes der med et valgfrit emne, der vælges under hensyntagen til elevernes interesser, ønsker og behov. Sigtet med det valgfrie emne kan for eksempel være at fordybe sig i et emne fra undervisningen, at arbejde med et nyt emne, at indgå i et tværfagligt samarbejde eller at undersøge en praktisk anvendelse af matematik. Det valgfrie forløb udgør ca. 15% af undervisningen.

Informationsteknologi

Informationsteknologiske hjælpemidler inddrages, hvor de kan støtte læreprocessen, fx ved beregninger, ved analyse af større datamængder, ved grafiske fremstillinger og ved illustration af betydningen af udvalgte parametre i et matematisk symboludtryk.

Skriftligt arbejde

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 15-17 eksamenslignende opgavesæt jævnt fordelt. 10-25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver anvendes til redigering, omskrivning og lignende former for procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

De skriftlige opgaver er dels traditionelle øvelsesopgaver med det formål at blive fortrolig med begreber og metoder, som er blevet gennemgået i undervisningen. Dels er det andre former for opgaver, for eksempel en mere kompleks modelleringsopgave, et resume af en afgrænset matematisk teori, en essay-agtig fremstilling af et historisk aspekt eller en redegørelse for de matematiske aspekter i en artikel eller lignende. Der skal stilles mindst to sådanne opgaver.

3. Eksamen

Eksamen omfatter en skriftlig og en mundtlig prøve.

Skriftlig prøve

Den skriftlige prøve varer 4 timer.

Pensum til prøven består af de centrale indholdselementer fra fagbeskrivelsen undtagen det valgfrie emne samt de centrale emner fra niveau B, som er en forudsætning for niveau A.

Alle skriftlige hjælpemidler, lommeregnere og informationsteknologiske hjælpemidler må benyttes:

Under prøven får eleverne udleveret kvadreret papir, millimeterpapir, enkeltlogaritmisk papir med 3 dekader, dobbeltlogaritmisk papir med 2 dekader på førsteaksen og 3 dekader på andenaksen samt normalfordelingspapir (sandsynlighedspapir).

Ved bedømmelsen af den skriftlige besvarelse lægges der vægt på, at den benyttede fremgangsmåde meget tydeligt fremgår af besvarelsen, og at løsningerne begrundes og underbygges. En sekvens af lommeregnerindtastninger eller en henvisning til et skærmbillede på et informationsteknologisk hjælpemiddel er ikke fyldestgørende begrundelse. I vurderingen af en opgavebesvarelse indgår helhedsindtrykket som en væsentlig del, herunder elevens ledsagende og forklarende tekst, kommentarer med videre.

Mundtlig prøve

Opgivelserne til den mundtlige prøve omfatter ca. 2/3 af det skriftlige pensum og hele det valgfrie forløb. Desuden skal alle væsentlige emner være repræsenteret.

Der gives en forberedelsestid på 25 minutter. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 25 minutter.

Opgaverne skal have et passende omfang og skal tilsammen bredt dække alle væsentlige dele af det mundtlige pensum.

Eksamensopgaverne udformes således, at eleven får mulighed for selvstændigt at redegøre for et fagligt afgrænset område og for at vise overblik over et større område gennem en samtale med eksaminator.

En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.


Bilag 16

Hhx-bekendtgørelsen
Fagplan marts 2000

KULTURFORSTÅELSE NIVEAU C

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven

1) har arbejdet med forskellige opfattelser af kulturbegrebet,

2) øger forståelsen af sin egen kulturelle baggrund,

3) kan identificere og perspektivere forskellige kulturelle udtryk i rum og tid,

4) kan kortlægge og analysere et nærmere afgrænset områdes kultur, og

5) styrker sin evne til at kommunikere på tværs af kulturelle skillelinjer.

2. Undervisningens indhold

Fagets genstandsområde er kulturelle udtryk og adfærdsformer i bred forstand, og vægten lægges især på sammenhænge, herunder på vekselvirkningen mellem forskellige kulturer.

Undervisningen tilrettelægges af elever og lærer(e) i fællesskab.

I undervisningen arbejdes der med nedenfor nævnte fem emner. Emnet kulturbegrebet kan læses selvstændigt eller integreret i mindst to af de øvrige emner. I mindst to af emnerne inddrages kulturelle forhold uden for den vestlige kulturkreds.

Kulturbegrebet

Kulturbegrebet præsenteres og diskuteres ud fra forskellige definitioner og forskellige kulturelle udtryk. Herunder arbejdes med begreber som enhedskultur, subkultur, kulturmøde og stereotyper.

Dansk identitet

I undervisningen arbejdes der med dansk identitet gennem eksempler på dansk selvforståelse og fremmedes syn på danskerne. Dansk kultur illustreres gennem analyse af kulturhistoriske eksempler fra 1800-tallets begyndelse til i dag.

Kulturudvikling

Gennem et europæisk tidsmæssigt længdesnit belyses kulturhistoriske udviklingslinjer og brudflader inden for områder som kropsopfattelse, klædedragt, arkitektur, malerkunst eller musik.

Tværkulturel sammenligning

Mindst to overordnede temaer analyseres tværkulturelt. Der arbejdes med forskellige kulturers forhold til begreber som arbejde og præstation, tidsopfattelse, familiestruktur, individ og samfund, sjæl og legeme eller økonomi og handel.

Kulturområde

Et område, der er nærmere afgrænset, fx geografisk, økonomisk eller politisk, analyseres med henblik på at kortlægge sammenhænge mellem kulturelle træk vedrørende forhold som familiestruktur, statusbegreber, religion, moralforestillinger, kommunikation og adfærd samt virksomhedskultur og beslutningsmønstre.

3. Eksamen

Eksamen er mundtlig.

Til eksamen opgives de læste emner.

Der gives 40 minutters forberedelsestid. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter.

Eksamensopgaverne skal tilsammen bredt dække alle dele af eksamenspensum. En opgave består af et antal spørgsmål og et ukendt materiale og skal give eleven mulighed for at foretage en analyse med perspektivering.

En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.


Bilag 17

Hhx-bekendtgørelsen
Fagplan marts 2000

DESIGN NIVEAU C

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven

1) opnår færdigheder i at beskrive, analysere og vurdere forskellige former for og typer af design,

2) opnår kendskab til designprocessen, herunder forståelse af faktorer, som øver indflydelse på den konkrete problemløsning,

3) opnår kendskab til formulering og løsning af mindre designopgaver,

4) opnår kendskab til designbegrebets udvikling og historie, og

5) uddyber sin forståelse af og personlige holdning til design og kvalitet.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen tilrettelægges af læreren og eleverne i fællesskab som forløb, der kombinerer teoretisk og praktisk beskæftigelse med design. Hovedvægten lægges på industriel design, herunder designs betydning for virksomheden. I det omfang, det er muligt, skal eleverne arbejde produkt- og procesorienteret.

Informationsteknologiske redskaber inddrages i de enkelte forløb, hvor de kan støtte og supplere det faglige indhold.

Undervisningen omfatter nedenfor nævnte hovedområder, der alle skal tilgodeses i den samlede undervisning, gerne så flere områder indgår i de enkelte forløb:

Praktisk problemløsning

Konkrete og overskuelige opgaver inden for design, herunder analyse og formulering af designproblemer og deres løsning, teoretisk og praktisk.

Designteori og -analyse

Designbegrebet og forskellige designopfattelser, heri indgår beskrivelse, analyse og vurdering af konkrete designprodukter.

Designprocesser

Et eller flere konkrete produkters proces fra idé til færdigt produkt, herunder de faktorer, der har indflydelse på valg og beslutninger undervejs.

Designhistorie

Væsentlige perioder og træk i den industrielle produktkulturs historie gennemgås. Der lægges vægt på de historiske betingelser for design, herunder samfundsmæssige, teknologiske, kulturelle og æstetiske forholds indflydelse på den industrielle formgivning.

Design, teknologi og samfund

Der lægges vægt på samspillet mellem design, teknologi og samfundsmæssige forhold som produktionsbetingelser, økonomi, markedsvilkår og miljøforhold. Ved inddragelse af konkrete problemstillinger anskues et givet designspørgsmål under en bredere virksomhedsmæssig og samfundsmæssig synsvinkel.

Designs betydning for virksomheden, herunder kvaliteten af virksomhedens produkter, grafiske kommunikation, hjemmesider, image og virksomhedsarkitektur.

3. Eksamen

Eksamen er mundtlig.

Til eksamen opgives alle områder med tilhørende materiale.

Der gives 40 minutters forberedelsestid. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter.

Eksamensopgaverne skal tilsammen bredt dække alle dele af pensum. En eksamensopgave består af et ukendt materiale, der indeholder et konkret design, eventuelt præsenteret i afbildet form. I prøven indgår beskrivelse, analyse og vurdering ud fra en designmæssig synsvinkel.

En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.


Bilag 18

Hhx-bekendtgørelsen
Fagplan marts 2000

IDEHISTORIE NIVEAU C

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven

1) får indsigt i væsentlige idehistoriske strømninger i den vestlige kulturkreds inden for filosofi, religion, videnskab, etik og politik med hovedvægt på de to seneste århundreder,

2) opnår forståelse af andre kulturkredses idehistoriske træk især med henblik på forskelle og ligheder i forhold til den vestlige kulturkreds, og

3) kan beskrive og forklare idemæssige udtryk.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen, der tilrettelægges af elever og lærer(e) i fællesskab, består af 5 eller 6 forløb, hvert af mindst 10 timers varighed.

Der læses mindst 3 tematisk afgrænsede forløb valgt inden for nedenfor nævnte hovedområder.

Arbejdet med temaforløbene skal dels foregå som systematisk behandling af væsentlige idehistoriske problemstillinger. Dels skal det sikre, at eleven opnår et overblik over den idehistoriske udvikling med særlig vægt på de seneste to århundreder. I mindst to af temaforløbene inddrages ideer og synsvinkler, som vedrører ikke-vestlige kulturkredse.

Ud over temaforløbene læses et forløb, der fokuserer specielt på idekomplekser fra fremmede kulturkredse, samt et valgfrit forløb.

Undervisningen omfatter følgende temaer:

Menneske og natur

Teorier og anskuelser vedrørende menneskets natur samt forholdet mellem samfundet og den ydre natur. I undervisningen arbejdes der med forskellige menneskesyn og naturopfattelser.

Individ og samfund

Teorier og anskuelser vedrørende forholdet mellem individ og samfund .

I undervisningen arbejdes der med forskellige forestillinger vedrørende menneskets sociale karakter og med forestillinger vedrørende samfundets udvikling og indre sammenhæng, herunder forskellige politiske ideologier og økonomiske teorier. Der arbejdes med forskellige opfattelser af demokratibegrebet.

Tro og viden

Teorier og anskuelser vedrørende universet og vejene til erkendelse.

I undervisningen arbejdes der både med religiøse opfattelser og principielle gennembrud inden for den naturvidenskabelige erkendelse, fx tyngdeloven, darwinismen eller moderne fysik og astronomi. Der arbejdes med teorier om sekularisering og nyreligiøsitet.

Etik og moral

Teorier og anskuelser af hvordan forholdet mellem mennesker grundlæggende bør være.

Der arbejdes med forskellige opfattelser af begreberne etik og moral. De teoretiske begreber belyses ved hjælp af én eller flere konkrete problemstillinger, fx seksual-debattens udvikling eller opfattelser af forbrydelse og straf i historisk perspektiv.

Fremmede kulturkredse

Der arbejdes med et eller flere ide-komplekser fra ikke-vestlig(e) kulturkreds(e). Forløbet afsluttes med en perspektivering til den vestlige kulturkreds.

Valgfrit forløb

Der arbejdes med et forløb, der i særlig grad tilgodeser elevernes interesser og ønsker. Det valgfri forløb er et tværgående emne, fx frihed og determinisme eller køn og krop, en fordybelse i en bestemt tænker eller skole, fx eksistentialismen, eller et nyt emne, fx pædagogikkens historie. Det valgfri forløb kan anvendes i forbindelse med tværfagligt arbejde.

3. Eksamen

Eksamen er mundtlig.

Til eksamen opgives de læste forløb.

Forberedelsestiden er 40 minutter. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen.

Eksaminationstiden er ca. 20 minutter.

Eksamensopgaverne skal tilsammen bredt dække alle dele af eksamenspensum

En opgave, der består af et antal spørgsmål og et ukendt materiale, skal give eleven mulighed for at beskrive og perspektivere idehistoriske sammenhænge.

En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.


Bilag 19

Hhx-bekendtgørelsen
Fagplan marts 2000

MEDIEKUNDSKAB NIVEAU C

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven

1) bliver en bevidst bruger af massemedier,

2) har prøvet at tilrettelægge, gennemføre og vurdere praktiske forløb,

3) kan kombinere praktisk og teoretisk indsigt i medieproduktion,

4) får overblik over væsentlige træk af massekommunikationens historie, og

5) kan foretage analyse med perspektivering af massekommunikative tekster.

2. Undervisningens indhold

Eleven skal arbejde både praktisk og teoretisk med medierne, idet der i undervisningen tilstræbes en sammenhæng mellem det praktiske arbejde og den teoretiske behandling. Der skal tilstræbes en ligelig vægtning af fagets praktiske og teoretiske side. Undervisningen tilrettelægges af lærer og elever i fællesskab.

Informationsteknologiske redskaber inddrages i de praktiske og teoretiske forløb, hvor de kan støtte og supplere det faglige indhold.

Hvert hold skal gennemføre mindst to praktiske og tre teoretiske forløb.

I de praktiske forløb kan der arbejdes med at producere skreven journalistik, lyd/dias-shows, radioudsendelser, video og film. Arbejdet skal omfatte følgende faser i en medieproduktion: synopsis eller drejebog - produktion - efterkritik. Emnet for en af produktionerne kan fx være reklame. Mindst en produktion skal være lyd/diasshow, video eller film.

I de teoretiske forløb kan der arbejdes med tv, radio, film og trykte medier (aviser, ugeblade, magasiner).

Der arbejdes med følgende emner:

1) Massekommunikationens historie, illustreret med eksempler. Hovedvægten skal lægges på nyeste tid, således at eleven får kendskab til det aktuelle mediebillede, herunder erhvervslivets mediebrug.

2) Analyse af konkret medievirksomhed, fx en bestemt avis eller et bladhus, en lokalradio, en tv-station eller et filmselskab. Der skal herunder arbejdes med institutionsanalyse, virksomhedens placering på markedet og analyse af mediets generelle indhold.

3) Et emne, bestående af analyse af massemedietekster. Teksterne vælges ud fra et kriterium som fx genre, funktion, virkemidler, tema eller ophavsmand, således at analyserne giver eleven en generel indsigt i det valgte emne.

3. Eksamen

Eksamen er mundtlig.

Pensum omfatter de teoretiske forløb med tilhørende tekster, de praktiske forløb holdet har arbejdet med og den hertil hørende litteratur.

Der gives 90 minutters forberedelsestid. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

Eksamensopgaverne skal tilsammen bredt dække alle dele af pensum.

Hver eksamensopgave omfatter følgende:

1) En case, hvor eleven skal udarbejde en synopsis eller skitse til en drejebog.

2) En opgave inden for de teoretiske forløb. Den teoretiske opgave kan have et tekstgrundlag, fx en avisartikel, et filmcitat eller et tv-klip.

En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.


Bilag 20

Hhx-bekendtgørelsen
Fagplan marts 2000

PSYKOLOGI NIVEAU C

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven

1) får en øget bevidsthed om mulighederne for at påvirke eller ændre egen livssituation gennem indsigt i psykologien og en skærpet selvindsigt,

2) får kendskab til forskellige psykologiske teorier og de metoder, der er knyttet hertil, og

3) opnår indsigt i såvel individets som gruppens udvikling samt i arbejdslivets psykologi.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen, der tilrettelægges af læreren og eleverne i fællesskab, skal tage udgangspunkt i psykologien som videnskabeligt underbygget fag og skal relateres til elevernes livssituation og erfaringsverden.

Undervisningen omfatter følgende hovedområder, der hver især skal repræsenteres af forløb af mindst 10 timers varighed:

Udviklingspsykologi

Menneskets psykiske udvikling gennem hele livet.

Områder, som belyser centrale aspekter omkring menneskets udvikling, herunder dannelsen af identitet, kønsroller, faser i den menneskelige udvikling samt betydningen af arv og miljø indgår i undervisningen. Der arbejdes med den kognitive og den emotionelle udvikling.

Arbejds- og socialpsykologi

Socialpsykologiske teorier om gruppedannelse, påvirkning og kommunikation i forskellige sociale systemer som familie, skole, fritid og arbejde.

Der lægges særlig vægt på områder inden for arbejdspsykologien, fx samarbejdsrelationer, ledelsesformer og psykisk arbejdsmiljø, herunder effekter af ny teknologi. Arbejdets betydning for selvopfattelse og identitet belyses.

Personlighedspsykologi

Forskellige personlighedsteorier, herunder de bagvedliggende menneskesyn.

Forskelle mellem mennesker samt årsager til disse belyses med udgangspunkt i psykologiske forklaringsmodeller.

Konflikter og kriser af forskellig art inddrages som et menneskeligt eksistensvilkår og relateres til det enkelte menneskes livsforløb.

Forskellige psykiske afvigelser og sygdomme, herunder disses årsager og karakteristika, belyses, og i forlængelse heraf behandles normalitetsbegrebet.

Indlæringspsykologi

Indlæring, hukommelse og glemsel samt relevante undervisnings- og studieprincipper. Forskellige teorier om hukommelse og glemsel og om samspillet mellem motivation, indlæring og belønning indgår i undervisningen.

3. Eksamen

Eksamen er mundtlig.

Til eksamen opgives de læste forløb..

Der gives 40 minutters forberedelsestid. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter.

En eksamensopgave består af et ukendt materiale med et antal spørgsmål. Eksamensopgaverne skal tilsammen bredt dække alle dele af eksamenspensum.

En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag, og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.


Bilag 21

Hhx-bekendtgørelsen
Fagplan marts 2000

VIRKSOMHEDSINFORMATION NIVEAU C

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven

1) opnår kendskab til metoder til indsamling af erhvervsmateriale

2) opnår færdighed i at analysere og vurdere forskellige former for eksternt tilgængelig virksomhedsinformation i forhold til en konkret erhvervsmæssig problemstilling

3) styrker sin evne til mundtligt og skriftligt at kommunikere om virksomhedsforhold.

4) kan anvende informationsteknologi ved indsamling, bearbejdning og præsentation af virksomhedsinformation.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen tilrettelægges, så sammenhængen mellem en erhvervsmæssig problemstilling og eksternt tilgængelig virksomhedsinformation er i centrum. Der arbejdes med materiale og problemstillinger fra både den private og offentlige sektor samt større og mindre virksomheder.

Undervisningen omfatter følgende hovedområder:

Metode

Metoder til indsamling, analyse og vurdering af ekstern virksomhedsinformation behandles, idet eleverne selvstændigt skal indsamle forskellige former for ekstern virksomhedsinformation.

Metoder til præsentation af virksomhedsinformation indgår i undervisningen.

Virksomhedsinformation

Undervisningen omfatter virksomhedsbeskrivelser, etiske regnskaber, viden regnskaber, finansielle regnskaber, grønne regnskaber og andre former for virksomhedsinformation.

I undervisningen arbejdes med forståelse, analyse og vurdering af eksternt tilgængelig virksomhedsinformation til belysning af en konkret erhvervsmæssig problemstilling.

Projekt

Undervisningen omfatter udarbejdelse af et gruppeprojekt på maksimalt 15 sider. Projektet skal udarbejdes med udgangspunkt i en erhvervsmæssig problemstilling. Udarbejdelse af projektet sker primært ved anvendelse af sekundære kilder.

3. Eksamen

Eksamen er mundtlig. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Projektet samt notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Tavle, kridt og overheadprojektor skal være til rådighed under eksaminationen, der varer ca. 30 minutter.

Eksaminationen består af to dele. Første del af eksaminationen sker med udgangspunkt i det udarbejdede projekt. Anden del af eksaminationen sker med udgangspunkt i en opgave, der består af ukendt materiale i form af en mindre case.

Der gives en samlet karakter, hvori de to dele af eksaminationen vægtes lige.

En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag, og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.


Bilag 22

Hhx-bekendtgørelsen
Fagplan marts 2000

MILJØ NIVEAU C

1. Undervisningens mål

Undervisningen udbygger og perspektiverer indholdselementerne vedrørende miljøforhold i uddannelsens obligatoriske fag.

Undervisningen skal sikre, at eleven

1) opnår viden om konsekvenser af sammenhængen mellem naturgrundlag, produktion, transport og miljø, både nationalt og internationalt,

2) opnår viden om hovedtræk i national og international miljø- og arbejdsmiljølovgivning,

3) uddyber sin forståelse af sammenhængen mellem virksomhedens materialestrømme og produktionsprocesser og det indre og ydre miljø, og

4) kan indsamle, behandle og vurdere samt præsentere interne og eksterne miljødata med anvendelse af relevant informationsteknologi.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen tilrettelægges, så sammenhængen mellem virksomheden og dens omgivelser er i centrum. Der arbejdes med virksomhedstyper og de enkelte led i værdikæden i deres miljømæssige sammenhæng.

Undervisningen omfatter følgende hovedområder, der tilrettelægges, så deres indhold under hele forløbet belyser hinanden:

Virksomhedernes omgivelser

Udviklingen i miljøbegrebet og i de forskellige miljøopfattelser behandles. Ændringen af miljøbegrebet betragtes som resultat af et helhedssyn, der opfatter det økonomiske liv som mere end et selvbærende system af produktions- og forbrugsprocesser.

I undervisningen arbejdes der med naturgrundlaget som både donor og recipient i produktions- og forbrugsprocesserne.

Miljøregulering

Nationale og internationale vejledninger og regler vedrørende miljø og arbejdsmiljø behandles. Såvel forholdet mellem central og decentral regulering som forholdet mellem administrativ styring via regler og økonomisk styring via prismekanismen indgår i undervisningen.

Som baggrund inddrages forskellige organisationers og bevægelsers miljø- og erhvervspolitiske helhedsopfattelser.

Virksomhedens indre og ydre miljø

Der tages udgangspunkt i en konkret virksomhed.

Virksomhedens materialestrøm kortlægges, og dens valg af råstoffer med mere og emballering samt miljøvenlige brugsegenskaber ved produktet beskrives.

Med henblik på en helhedsvurdering af produktionen ud fra forskellige miljømæssige, teknologiske og økonomiske synsvinkler arbejdes der med det totale flows positive og negative indvirkning på arbejdsmiljø og ydre miljø.

Miljøinformation

Metoder til indsamling, bearbejdning og vurdering af miljøinformationer behandles. Eleverne skal selvstændigt kunne indsamle interne og eksterne miljødata. Præsentation af miljødata til forskellige typer af interessentgrupper indgår i undervisningen.

3. Eksamen

Eksamen er mundtlig.

Til eksamen opgives alle hovedområder fra undervisningen.

Der gives 40 minutters forberedelsestid. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter.

Eksamensopgaverne skal tilsammen bredt dække alle dele af eksamenspensum

Eksamensopgaverne, der skal bestå af et ukendt materiale, skal give eleven mulighed for at vise sin evne til beskrivelse, analyse og vurdering af faglige problemstillinger.

En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag, og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.


Bilag 23

Hhx-bekendtgørelsen
Fagplan marts 2000

EU OG INTERNATIONALT ØKONOMISK SAMARBEJDE NIVEAU B

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven

1) kan analysere den internationale organisering og det internationale økonomiske samarbejde,

2) opnår forståelse af baggrunden for og udviklingen i det internationale udviklingssamarbejde, og kan analysere Danmarks udviklingsbistand,

3) kan anvende begreber fra økonomiske og politiske integrationsteorier i forbindelse med en beskrivelse af regional integrationsudvikling, herunder integrationsudviklingen i EU,

4) opnår viden om EU's traktatgrundlag, institutioner og budget og kan vurdere konsekvenser af ændringer heri for det danske samfund,

5) kan beskrive EU s beslutningsprocesser,

6) opnår viden om politikker og udviklingsplaner i forbindelse med EU-samarbejdet og andre former for internationalt samarbejde og kan vurdere konsekvenserne heraf for det danske samfund.

2. Undervisningens indhold

Begrebsapparat

Ved gennemgangen af fagets delemner opnår eleven et begrebsapparat til brug for analyse og vurdering af konkrete forhold og udviklingsforløb i det internationale økonomiske samarbejde.

Undervisningen omfatter forskellige landes økonomiske udviklingsgrad, og der anvendes udviklingsteorier til forklaring af et lands eller en landegruppes økonomiske udviklingsniveau.

Beskrivelsen af regional og global økonomisk integration sker med udgangspunkt i den internationale arbejdsdeling. Såvel økonomiske som politiske integrationsteorier inddrages til at beskrive forskellige former for integration.

Der undervises i kildesøgning, herunder søgning via databaser. I den forbindelse opøves elevens evne til at forholde sig kritisk til kilderne og til at vurdere de enkelte informationers anvendelighed.

Økonomisk magt

Gennem analyser af verdens økonomiske magtcentre klarlægges de globale økonomiske magtstrukturer.

Centrenes indbyrdes samarbejde og rivalisering vurderes. Transnationale selskabers økonomiske indflydelse på den nationale og internationale økonomi beskrives.

Selskabernes interesser og indflydelse vurderes i forhold til nationalstaternes interesser.

Internationalt udviklingssamarbejde

Undervisningen tager udgangspunkt i begrebet økonomisk udvikling og de forskellige udviklingsniveauer, landene eller regionerne befinder sig på, og der lægges særlig vægt på at analysere samspillet mellem lande på forskelligt udviklingstrin.

FN-systemet beskrives i hovedtræk, herunder hvilken rolle udvalgte under- og særorganisationer spiller i relation til udviklingssamarbejdet.

EU's udviklingssamarbejde indgår i undervisningen. Danmarks udviklingspolitik og -samarbejde analyseres.

Konsekvenserne af de internationale handelsmønstre og den internationale udviklingsbistand analyseres. Der lægges op til en diskussion af begrebet bæredygtig udvikling.

Internationalt og regionalt økonomisk samarbejde

WTO beskrives angående landekreds, samarbejdets karakter og udvikling. De seneste aftaler indgået i GATT/WTO-regi analyseres og vurderes.

Samarbejdet inden for OECD indgår i undervisningen, og udvalgte samarbejdsområder beskrives.

Forskellige eksempler på regionalt økonomisk og handelsmæssigt samarbejde beskrives, og regionalisering vurderes ud fra lokale, regionale og globale interessesammenfald og modsætninger.

EU's grundlag og udvikling

Den politiske og økonomiske integration i Vesteuropa efter 2. verdenskrig beskrives med henblik på at forstå de interesser og betingelser, der har dannet baggrund for udviklingen.

Undervisningen omfatter motiver til Danmarks optagelse i EU og den løbende danske EU-debat.

EU's udvikling vurderes ved hjælp af integrationsteorier.

EU's grundlæggende principper for økonomisk og politisk samarbejde og styring vurderes. EU's finansieringskilder og udgiftsstruktur analyseres.

EU's institutioner og beslutningsproces

EU's hovedinstitutioner beskrives med hensyn til opgaver, repræsentation og indflydelse på beslutningsprocessen, og EU's forskellige retsakter belyses.

Forholdet til medlemslandenes regeringer og parlamentariske forsamlinger, herunder specielt det danske beslutningssystem over for EU, beskrives.

Graden af offentlighed og demokrati i EU-systemet samt graden af suverænitetsafgivelse fra medlemsstaternes side analyseres.

EU's politikker

Som forudsætning for forståelsen af EU's forskellige politikker arbejdes der med medlemslandenes sociale, erhvervsmæssige og økonomiske forhold, kulturelle karakteristika samt motiver og holdninger til EU-integrationen.

De forskellige politikker inden for landbrugs-, regional- og miljøområdet beskrives og vurderes i et internationalt perspektiv.

Det Indre Marked og Den Økonomiske og Monetære Union beskrives og konsekvenserne heraf for det danske samfund og for EU's fortsatte udvikling vurderes.

Andre samarbejdsområder udvalgt efter et væsentligheds- og aktualitetskriterium indgår i undervisningen.

Valgfrit forløb

I løbet af undervisningsåret arbejdes der med et valgfrit emne, der vælges under hensyntagen til elevernes særlige interesser, behov og ønsker. Emnet kan være en aktuel begivenhed i det internationale økonomiske samarbejde eller en uddybning af et emne fra undervisningen. Arbejdet med det valgfrie emne udgør ca. 15% af undervisningen.

3. Eksamen

Eksamen er mundtlig.

Til eksamen opgives det læste pensum inklusive det valgfrie forløb.

Der gives 40 minutters forberedelsestid. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter.

Eksamensopgaverne skal tilsammen bredt dække alle dele af pensum. Opgaverne består af et ukendt materiale og skal give eleven mulighed for at vise sin evne til beskrivelse, analyse og vurdering af faglige problemstillinger.

En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag, og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.


Bilag 24

Hhx-bekendtgørelsen
Fagplan marts 2000

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE

1. Formål

Opgaven har til formål at vise elevens færdighed i selvstændigt at bearbejde, strukturere og fremlægge et større område under anvendelse af begreber, teorier, metoder og viden fra uddannelsens fag.

2. Fag og område

Senest 5 undervisningsuger før opgaveugen skal elev og lærer i fællesskab afgrænse det område, inden for hvilket læreren skal stille opgaven. Afgrænsningen af området bekræftes skriftligt af eleven og læreren. Vejleder er normalt elevens lærer i faget.

3. Opgavetitel

Opgavetitlen udformes, så der tages hensyn til de tanker, eleven har gjort sig om emnet i forbindelse med valg af fag og afgrænsning af område. Opgavetitlen skal samtidig være formuleret sådan, at eleven ikke kan udarbejde opgaven på forhånd.

Opgavetitlen skal være afgrænsende og præcist angive, hvad der kræves af eleven. Flere elever kan vælge samme område, men skal i så fald have forskellige opgavetitler. Opgavetitlen udleveres til eleven ved opgaveugens begyndelse, og modtagelsen bekræftes skriftligt af eleven. Ved en eventuel sygeeksamen formuleres en ny opgavetitel inden for samme område.

Opgaven udarbejdes på dansk. Opgaver inden for fremmedsprog kan dog udarbejdes på det pågældende sprog, hvis eleven behersker dette bedst. Hvis opgaven besvares på et fremmedsprog, skal område og opgavetitel også være formuleret på det pågældende sprog.

4. Opgaveugen

I den uge, hvor eleven skal udarbejde opgaven, er der ikke normal undervisning. I opgaveugen skal skolens lokaler og øvrige undervisningsudstyr inden for normal undervisningstid så vidt muligt være til rådighed for eleven.

I opgaveugen gives ikke egentlig vejledning, men eleven skal have mulighed for af læreren at få besvaret enkelte konkrete spørgsmål.

5. Opgavens omfang og aflevering

Opgavens omfang må højst svare til 15 maskinskrevne A-4-sider med halvanden linjeafstand. Heri er ikke medregnet eventuelle bilag. Opgaven udfærdiges i 4 eksemplarer, hvoraf eleven skriver 3 under og afleverer dem til skolen senest 7 døgn efter udleveringen af opgavetitlen.

Eleven har ansvaret for, at tekniske hjælpemidler til renskrift og kopiering fungerer, så afleveringstidspunktet ikke overskrides. Skolen kan dog dispensere herfra, når uforudsete tekniske eller fysiske forhindringer vil medføre en overskridelse. Dispensationen og begrundelsen for den skal straks indberettes til Undervisningsministeriet sammen med oplysning om, hvorledes skolen har sikret, at det, der bedømmes, er materiale, som eleven kunne aflevere rettidigt, hvis de tekniske hjælpemidler havde fungeret. Kopi af indberetningen sendes til censor.

6. Bedømmelse

Bedømmelsen af opgaven er en helhedsvurdering, hvori fremtrædelsesformen og kvaliteten af den sproglige udformning indgår.

Eleven skal have meddelelse om karakteren senest 4 undervisningsuger efter afleveringsfristen, dog senest 7 uger efter, hvis karakteren fastsættes af en opmand.


Bilag 25

Hhx-bekendtgørelsen
Fagplan marts 2000

BUSINESS ENGLISH

Suppleringsfaget Business English kan udbydes til elever på den 1-årige hhx, der har gennemført engelsk på niveau A i deres adgangsgivende forløb.

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven kan

1) analysere og vurdere samfundsmæssige, kulturelle og erhvervsmæssige forhold i udvalgte geografiske områder,

2) kommentere og perspektivere autentiske sagprosatekster,

3) udtrykke sig mundtligt i et nuanceret sprog med en høj grad af korrekthed inden for emnerne kultur, samfund og erhverv,

4) udarbejde skriftlig forretningskommunikation på anvendelsesniveau og

5) inddrage viden fra andre fagområder i forbindelse med løsning af opgaver.

2. Undervisningens indhold

1) Virksomheden

Virksomheden og dens samspil med omverdenen. Virksomhedens interne og eksterne kommunikation.

2) Samfundsforhold

Udvalgte engelsksprogede områder med fokus på sociale, politiske, økonomiske og erhvervsmæssige forhold.

3) Kulturforståelse

Med udgangspunkt i dansk kulturbaggrund udbygges elevernes viden om fremmede kulturer og kulturmønstre.

I undervisningen indgår et autonomiforløb, hvor eleverne individuelt eller i grupper arbejder med et selvvalgt emne. Hvis emnet allerede er behandlet i undervisningen, skal der være tale om en indholdsmæssig fordybelse eller udvidelse. Eleven præsenterer sit arbejde ved den mundtlige prøve.

Der læses i alt 200 ns, hvoraf audiovisuelt og elektronisk tekstbaseret materiale, herunder tekstbaserede multimedieprogrammer, højst må udgøre 20% af det krævede antal ns og beregnes som 2 ns for hver lektion anvendt til denne undervisning. Indgår tekster læst i grupper i pensum, beregnes de som et gennemsnit af gruppernes læsestof.

Den mundtlige udtryksfærdighed udvikles i så virkelighedsnære situationer som muligt ved simulationer, paneldiskussioner, cases og elevpræsentationer i klassen.

Den skriftlige udtryksfærdighed udvikles gennem udarbejdelse af resumeer og intern og ekstern forretningskommunikation. Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 6-8 eksamenslignende opgaver. 10-25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver anvendes til redigering, omskrivning eller lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

I undervisningen indgår anvendelse af relevante informationsteknologiske færdigheder, herunder søgning i internationale informationskilder og anvendelse af elektroniske skrive- og præsentationsværktøjer.

3. Eksamen

Eksamen omfatter en skriftlig og en mundtlig prøve.

Skriftlig prøve

Prøven varer 3 timer.

I tilknytning til et autentisk sagprosamateriale på engelsk på 1000-1500 ord og en instruks på engelsk udarbejder eleven:

1) En sammenfatning af det eller de centrale punkter i tekstmaterialet

2) En intern eller ekstern meddelelse.

Både 1 og 2 besvares på engelsk.

Mundtlig prøve

Til den mundtlige prøve opgives ca. 150 ns sagprosa. Erhvervsmæssigt stof skal udgøre mindst 100 ns. Anvendes audiovisuelt og elektronisk tekstbaseret materiale, indgår det med højst 10% af det krævede antal ns.

Der gives forberedelsestid på 30 minutter til ekstemporalteksten. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen, der foregår på engelsk. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

Eksaminationen omfatter følgende:

1) Eleven præsenterer sit selvvalgte emne under anvendelse af relevant præsentationsteknik og besvarer uddybende spørgsmål fra eksaminator.

2) Samtale om ukendt materiale

En autentisk sagprosatekst på ca. 800 ord eller en videosekvens på ca. 5 minutter, der har sammenhæng med materiale anvendt i undervisningen, analyseres og vurderes, og der perspektiveres til pensum.

En eksamensopgave må højst anvendes ved tre eksaminer den samme dag og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.

Der gives en karakter, hvori sprog og indhold vægtes lige.


Bilag 26

Hhx-bekendtgørelsen
Fagplan marts 2000

WIRTSCHAFTSDEUTSCH

Suppleringsfaget Wirtschaftsdeutsch kan udbydes til elever på den 1-årige hhx, der har gennemført tysk på niveau A i deres adgangsgivende forløb.

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven kan

1) analysere og vurdere samfundsmæssige, kulturelle og erhvervsmæssige forhold i udvalgte geografiske områder,

2) kommentere og perspektivere autentiske sagprosatekster,

3) udtrykke sig mundtligt i et nuanceret sprog med en høj grad af korrekthed indenfor emnerne kultur, samfund og erhverv,

4) udarbejde skriftlig forretningskommunikation på anvendelsesniveau og

5) inddrage viden fra andre fagområder i forbindelse med løsning af opgaver.

2. Undervisningens indhold

1) Virksomheden.

Virksomheden og dens samspil med omverdenen. Virksomhedens interne og eksterne kommunikation.

2) Samfundsforhold.

Udvalgte tysksprogede områder med fokus på sociale, politiske, økonomiske og erhvervsmæssige forhold.

3) Kulturforståelse.

Med udgangspunkt i dansk kulturbaggrund udbygges elevernes viden om fremmede kulturer og kulturmønstre.

I undervisningen indgår et autonomiforløb, hvor eleverne individuelt eller i grupper arbejder med et selvvalgt emne. Hvis emnet allerede er behandlet i undervisningen, skal der være tale om en indholdsmæssig fordybelse eller udvidelse. Eleven præsenterer sit arbejde ved den mundtlige prøve.

Der læses i alt 175 ns, hvoraf audiovisuelt og elektronisk tekstbaseret materiale, herunder tekstbaserede multimedieprogrammer, højst må udgøre 20% af det krævede antal ns og beregnes som 2 ns for hver lektion anvendt til denne undervisning. Indgår tekster læst i grupper i pensum beregnes de som et gennemsnit af gruppernes læsestof.

Den mundtlige udtryksfærdighed udvikles i så virkelighedsnære situationer som muligt ved simulationer, paneldiskussioner, cases og elevpræsentationer i klassen.

Den skriftlige udtryksfærdighed udvikles gennem udarbejdelse af resumeer og intern og ekstern forretningskommunikation. Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 6-8 eksamenslignende opgaver. 10-25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver anvendes til redigering, omskrivning eller lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

I undervisningen indgår anvendelse af relevante informationsteknologiske færdigheder, herunder søgning i internationale informationskilder og anvendelse af elektroniske skrive- og præsentationsværktøjer.

3. Eksamen

Eksamen omfatter en skriftlig og en mundtlig prøve.

Skriftlig prøve

Prøven varer 3 timer.

I tilknytning til et autentisk sagprosamateriale på tysk på 800 - 1000 ord og en instruks på tysk udarbejder eleven

1) En sammenfatning af det eller de centrale punkter i tekstmaterialet

2) En intern eller ekstern meddelelse.

Både 1 og 2 besvares på tysk.

Mundtlig prøve

Til den mundtlige prøve opgives ca. 125 ns sagprosa. Erhvervsmæssigt stof skal udgøre mindst 75 ns. Anvendes audiovisuelt og elektronisk tekstbaseret materiale, indgår det med højst 10% af det krævede antal ns.

Der gives forberedelsestid på 30 minutter til ekstemporalteksten. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen, der foregår på tysk. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

Eksaminationen omfatter følgende:

1) Eleven præsenterer sit selvvalgte emne under anvendelse af relevant præsentationsteknik og besvarer uddybende spørgsmål fra eksaminator.

2) Samtale om ukendt materiale

En autentisk sagprosatekst på ca. 500 ord eller en videosekvens på ca. 5 minutter, der har sammenhæng med materiale anvendt i undervisningen, analyseres og vurderes, og der perspektiveres til pensum.

En eksamensopgave må højst anvendes ved tre eksaminer den samme dag og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold.

Der gives en karakter, hvori sprog og indhold vægtes lige.