Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om folkeskolens afsluttende prøver mv. og om karaktergivning i folkeskolen

 

I medfør af § 14, stk. 8, og § 18, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 714 af 6. september 1999, fastsættes:

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

§ 1. Folkeskolens afsluttende prøver har til formål at give eleverne mulighed for at opnå en kontrolleret bedømmelse af, i hvilket omfang de har tilegnet sig de kundskaber og færdigheder, der er angivet i bekendtgørelse om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af centrale kundskabs- og færdighedsområder.

    Stk. 2. Prøverne skal i videst muligt omfang afspejle det daglige arbejde i undervisningen. Skolerne sørger for, at de tilladte hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning, er til rådighed ved prøveafholdelsen.

§ 2. Folkeskolens afsluttende prøver afholdes i maj-juni prøvetermin og i december-januar prøvetermin, jf. dog §§ 35-36.

§ 3. Undervisningsministeriet fastsætter datoer og tidspunkter for de skriftlige prøvers afholdelse og tidsrammen for de mundtlige og praktiske prøvers afvikling.

§ 4. Skolens leder er ansvarlig for, at prøverne afholdes efter gældende bestemmelser.

Kapitel 2

Indstilling og anmeldelse

§ 5. Ved afslutningen af 9. klassetrin kan en elev indstille sig til folkeskolens afgangsprøve i maj-juni prøvetermin i hvert af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi, jf. dog § 6. Hvis prøven i et fag består af både en mundtlig del og en eller flere skriftlige dele, er folkeskolens afgangsprøve først aflagt, når eleven har gennemført alle dele af prøven.

    Stk. 2. En elev kan kun indstille sig til prøve i et fag, når eleven har fulgt undervisningen i faget i det pågældende skoleår. Undervisningens indhold skal opfylde kravene til prøven. Skolens leder afgør, om eleven opfylder betingelserne.

    Stk. 3. Ved afslutningen af 8. klassetrin eller senere kan en elev i hvert af fagene håndarbejde, sløjd og hjemkundskab indstille sig til folkeskolens afgangsprøve i maj-juni prøvetermin, jf. dog § 6. Det er en betingelse, at eleven efter 7. klassetrin har fulgt undervisningen i et omfang, så undervisningens indhold opfylder kravene til prøven.

    Stk. 4. Ved afslutningen af 10. klasse kan en elev, der har modtaget undervisning i henhold til folkeskolelovens § 8, stk. 1-3 og stk. 4, indstille sig til 10.-klasse-prøven i hvert af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi eller i de fag, som eleven herudover ønsker at aflægge prøve i. En elev kan dog kun indstille sig til prøve i et fag, når eleven har fulgt undervisningen i faget i det pågældende år. Skolens leder afgør, om eleven opfylder betingelserne. Hvis prøven i et fag består af både en mundtlig del og en eller flere skriftlige dele, kan de enkelte dele af prøven afsluttes hver for sig.

    Stk. 5. Indstilling til 10.-klasse-prøven er ikke betinget af, at eleven har aflagt folkeskolens afgangsprøve. Ved afslutningen af 10. klasse kan en elev indstille sig til folkeskolens afgangsprøve, jf. stk. 1-3, og afgangsprøven i faget latin i maj-juni prøvetermin, jf. dog § 6.

    Stk. 6. Afgørelse om, hvorvidt en elev ønsker at indstille sig til prøve eller ej træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. folkeskolelovens § 54, og skolen. Skolens leder afgør, om betingelserne er opfyldt. Elevens indstilling sker senest 7 kalenderdage før første skriftlige prøvedag.

§ 6. Elever, der deltager i undervisningen i et fag, hvor skolens undervisning i faget afsluttes i december-januar, indstiller sig til prøve i denne prøvetermin. En elev kan kun indstille sig til prøve i et fag en gang i et skoleår, jf. dog § 7.

§ 7. En elev, der har indstillet sig til prøve, men som på grund af sygdom er blevet forhindret i at gennemføre prøven helt eller delvist, kan på ny indstille sig til prøve i nærmest følgende prøvetermin.

    Stk. 2. Når der foreligger særlige forhold, kan skolens leder tillade, at en elev, der har indstillet sig til prøve, men som af anden grund end sygdom ikke eller kun delvis har gennemført prøven, igen indstiller sig til prøve i nærmest efterfølgende prøvetermin.

    Stk. 3. Hvor prøven i et fag består af både en mundtlig del og en eller flere skriftlige dele, aflægger eleven kun prøve i det, som ikke er gennemført.

§ 8. Unge, der ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse, og som ønsker at aflægge prøve i et eller flere fag til folkeskolens afgangsprøve eller i et eller flere fag til 10.-klasse-prøven, og som ikke har anden mulighed for at indstille sig til prøve, kan indstille sig til prøven ved at anmode kommunalbestyrelsen i bopæls- eller opholdskommunen herom. Indstilling til prøveaflæggelse skal ske inden den 1. februar forud for maj-juni prøvetermin og inden den 1. september forud for december-januar prøvetermin.

    Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal imødekomme ansøgningerne og foranstalte afholdelse af disse prøver.

    Stk. 3. Karakteren påføres et enkeltfagsbevis, jf. § 52.

§ 9. Anmeldelse om afholdelse af folkeskolens afsluttende prøver skal indsendes til Undervisningsministeriet inden den 1. december for prøverne i maj-juni prøvetermin og inden den 1. oktober for prøverne i december-januar prøvetermin. Der anvendes blanketter, som er godkendt af Undervisningsministeriet.

Kapitel 3

De skriftlige prøver

§ 10. Undervisningsministeriet stiller opgaverne til de skriftlige prøver. Forslag til opgaverne udarbejdes af en opgavekommission, der nedsættes af Undervisningsministeriet.

    Stk. 2. Opgavebesvarelsen bedømmes af en censor og læreren i faget. Undervisningsministeriet beskikker censorerne.

§ 11. Lederen af skolen eller dennes stedfortræder skal ved modtagelsen af opgaverne sikre sig, at det nødvendige antal opgavekonvolutter er til stede og skal desuden kontrollere, om påskriften om prøvetermin, prøven og opgavens art, om antal prøveopgaver svarer til det af skolen bestilte antal, om ugedag for prøven samt om dato og klokkeslæt er korrekt.

    Stk. 2. De enkelte opgavekonvolutter må ikke åbnes før det tidspunkt, der er fastsat for prøvens afholdelse, jf. dog § 28, stk. 5.

§ 12. En elev, der kommer for sent til en prøve, kan ikke deltage i prøven. Lederen kan dog tillade eleven at deltage, hvis det anses for udelukket, at denne kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og hvis forsinkelsen er rimeligt begrundet og af kortere varighed. Prøverne må ikke forlænges ud over det fastsatte sluttidspunkt.

§ 13. Hvis en elev uretmæssigt forsøger at skaffe sig eller give en anden elev hjælp til besvarelsen, skal skolens leder bortvise eleven fra den pågældende del af prøven. Sagen indberettes straks til Undervisningsministeriet, som afgør, om den eller de implicerede elever skal have mulighed for på ny at indstille sig til prøve i denne del af faget i nærmest følgende prøvetermin.

    Stk. 2. Opstår der under prøven eller ved bedømmelsen formodning om, at en elev uretmæssigt har skaffet sig hjælp eller ydet hjælp eller forsøgt herpå, indberettes sagen straks skriftligt til Undervisningsministeriet, der afgør, om prøven kan godkendes for den eller de implicerede elever.

§ 14. Ved de skriftlige prøver må kun de elever, der har indstillet sig til prøverne, de tilsynshavende og skolens leder eller dennes stedfortræder få adgang til prøvelokalet, jf. dog § 28, stk. 5.

§ 15. Skolens leder udpeger de tilsynshavende. Ingen lærer må føre tilsyn med elever, som læreren har undervist på det pågældende klassetrin i det fag, der er skriftlig prøve i.

    Stk. 2. Ved de skriftlige prøver skal der i hvert prøvelokale være mindst 2 tilsynshavende for de første 20 elever samt 1 tilsynshavende pr. yderligere påbegyndte 20 elever.

    Stk. 3. De tilsynshavende skal være fordelt i lokalet. De må ikke meddele eleverne nogen oplysning vedrørende opgaven.

    Stk. 4. Lokalet åbnes 10 minutter før prøvens begyndelse. De tilsynshavende anviser eleverne deres pladser. Hver plads skal være forsynet med elevens navn og nummer i henhold til karakterlisten, jf. § 49, stk. 1.

    Stk. 5. Eleverne skal i prøvelokalet sidde i en sådan indbyrdes afstand, at de ikke har mulighed for at nå hinanden.

    Stk. 6. Der må ikke ryges i prøvelokalet.

§ 16. Før prøvens begyndelse uddeles papir til kladde og indskrivning. Papiret skal være format A 4. Eleven medbringer selv skriveredskaber. Eleven skal forsyne forsiden af hvert enkelt stykke af det udleverede papir med sit navn og nummer ifølge karakterlisten, skolens navn, prøvens og opgavens art og klasse eller hold.

    Stk. 2. I prøvelokalet må eleverne bortset fra de tilladte hjælpemidler ikke medbringe bøger, papir eller optegnelser af nogen art, mapper, tasker, mekaniske eller elektroniske hjælpemidler og lignende, der gør det muligt at udveksle oplysninger med andre.

§ 17. Før prøvens begyndelse skal skolens leder eller dennes stedfortræder læse højt for eleverne, hvad der er anført på opgavekonvolutten om prøvens og opgavens art, ugedag, dato og klokkeslæt. På det fastsatte tidspunkt åbnes opgavekonvolutten, jf. dog § 28, stk. 5. De tilsynshavende sørger for, at hver elev får et eksemplar af opgavesættet med eventuelle bilag.

§ 18. Opgavesættene må ikke bringes uden for lokalet, så længe prøven varer. Dog kan lederen eller dennes stedfortræder bringe opgavesæt fra et lokale til et andet, hvis der er behov for det.

§ 19. Under prøven må eleverne ikke henvende sig til hinanden hverken ved ord eller tegn.

    Stk. 2. Det udleverede papir, jf. § 16, stk. 1, skal ligge fladt på bordet.

    Stk. 3. Opgavebesvarelsen skal udfærdiges med holdbar håndskrift. For faget matematik gælder, at ved besvarelser kan tegninger, grafiske afbildninger og geometriske konstruktioner udføres med blyant uanset om disse udføres på særskilte ark, f.eks. millimeterpapir eller i forbindelse med besvarelsens tekst. Hvis der i et opgavesæt indgår svarark, kan besvarelsen herpå ligeledes udføres med blyant. Ligeledes kan færdighedsdelen af folkeskolens afgangsprøve i matematik udfærdiges med blyant, jf. § 29, stk. 2-5. Efter Undervisningsministeriets nærmere bestemmelse kan opgavebesvarelsen dog udfærdiges ved hjælp af computer.

    Stk. 4. Eleven må normalt ikke forlade lokalet, før besvarelsen er afleveret. Er det imidlertid nødvendigt for en elev at forlade lokalet under prøven, skal det ske under ledsagelse af en af de tilsynshavende. Bortset fra sygdomstilfælde må kun en elev ad gangen forlade lokalet.

    Stk. 5. Ved prøver med en varighed på 3 eller 4 timer skal en af de tilsynshavende 1 time, 30 minutter og 10 minutter, før prøven slutter, meddele eleverne, hvor lang tid der er tilbage af prøvetiden.

§ 20. En elev må først forlade sin plads, når besvarelse og kladde er afleveret. Den tilsynshavende skal sammen med eleven kontrollere, at alt relevant materiale er afleveret og sorteret i besvarelse og kladde hver for sig. Derefter skriver den tilsynshavende sit navn på forsiden af besvarelsen og på eventuelle bilag.

    Stk. 2. Opgavesættet kan beholdes af eleven, forudsat at prøvetiden er udløbet.

§ 21. Umiddelbart efter prøvetidens udløb afleverer de tilsynshavende alle besvarelser og kladder - hver for sig og i nummerorden - til skolens leder eller dennes stedfortræder.

    Stk. 2. Besvarelserne lægges klassevis eller holdvis sammen med en karakterliste med navn og nummer på eleverne i en kraftig konvolut af passende størrelse. Uden på konvolutten noteres skolens navn, prøvens og opgavens art, klasse eller hold samt antallet af besvarelser. Derefter indpakkes konvolutten (konvolutterne) forsvarligt og sendes straks som rekommanderet forsendelse til censor. Ved bedømmelsen tages der alene hensyn til den afleverede opgavebesvarelse. Kladden medsendes kun til censor i de tilfælde, hvor skolen har fået Undervisningsministeriets tilladelse hertil for den enkelte elev.

    Stk. 3. Når censor har afsluttet bedømmelsen, sendes besvarelserne tilbage til skolen som rekommanderet forsendelse. Karakterlisten medsendes i lukket konvolut. Der lægges kun en karakterliste i hver konvolut, og konvolutten mærkes med prøvens og opgavens art samt klasse eller hold. Læreren i faget afleverer efter sin bedømmelse af besvarelserne sin karakterliste til lederen af skolen. Denne åbner derefter konvolutten med censors karakterliste, giver censors liste til læreren og sender lærerens liste til censor. Censor og lærer underskriver listerne og returnerer dem snarest til lederen. Er der karakterer, som den ene af parterne ønsker forhandling om, anføres dette sammen med en kort begrundelse på listen. Forhandling - mundtlig eller skriftlig - skal finde sted, hvis en af bedømmerne ønsker det. Lederen af skolen forestår forhandlingen. Forhandlingsresultatet underskrives af både lærer og censor.

    Stk. 4. Opgavebesvarelserne opbevares af skolen mindst et år, efter at bedømmelsen af besvarelserne er afsluttet, men skal dog på elevens anmodning udleveres, når bedømmelsen er afsluttet.

Kapitel 4

Generelt om de mundtlige og praktiske prøver

§ 22. De mundtlige og praktiske prøver er offentlige, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2. Skolens leder kan fravige bestemmelsen i stk. 1, hvor der foreligger særlige omstændigheder, herunder hvor hensynet til eleven taler for det.

    Stk. 3. Lyd- eller billedoptagelse under prøverne er ikke tilladt.

§ 23. Lederen af skolen skal indsende oplysninger til Undervisningsministeriet om samtlige opgivelser til de mundtlige og praktiske prøver. Der anvendes blanketter, der er godkendt af Undervisningsministeriet. Kopi af opgivelserne udleveres til eleverne.

    Stk. 2. Hvor opgivelserne anføres i normalsider, er en normalside 1300 bogstaver for prosa og 30 verslinier for poesi. Andre udtryksformer, herunder billede, lyd og video, opregnes ikke i normalsider.

    Stk. 3. Oplysningerne indsendes senest 14 kalenderdage, inden de mundtlige og praktiske prøver begynder på skolen. Foruden tekstopgivelser til de mundtlige prøver og undervisningsbeskrivelser til de praktiske fag anføres dato for prøveafvikling og lærer- og censoroplysninger i det enkelte fag.

§ 24. Ved prøverne medvirker censorer, der udpeges af lederen af censors skole. Undervisningsministeriet kan dog beslutte at beskikke censorer til prøverne. En lærer kan ikke være censor ved den skole, hvor vedkommende gør tjeneste. Skolens leder er ansvarlig for, at en lærer har de tilstrækkelige faglige kvalifikationer til at være censor på det pågældende klassetrin.

    Stk. 2. Prøven ledes af læreren. Hvis to lærere har undervist samme klasse eller hold i et fag, kan begge lærere deltage i prøven. Dog ledes prøveafholdelsen for den enkelte elev af en lærer, og kun denne lærer deltager i karakterfastsættelsen, jf. § 49, stk. 3.

    Stk. 3. Læreren aftaler med censor, i hvilket omfang denne kan deltage i prøveafviklingen. Opstår der uoverensstemmelser mellem lærer og censor, skal disse løses mellem to prøveforløb, eventuelt med deltagelse af skolens leder. Finder censor herefter prøveafviklingen utilfredsstillende, skal der umiddelbart efter prøven gennem lederen af censors skole sendes indberetning om sagen til Undervisningsministeriet. Kopi af indberetningen sendes til læreren og lederen af lærerens skole.

§ 25. Opgaverne til prøverne udarbejdes af læreren i faget, således at flere af fagets områder kan inddrages og under hensyntagen til en eventuel forberedelsestid.

    Stk. 2. Opgaverne til de mundtlige prøver samt prøven i faget hjemkundskab skal alsidigt dække det opgivne stof uden hensyn til antallet af elever. Materiale i forbindelse med prøveoplægget skal forblive i prøvelokalet, indtil prøven er afviklet for hele klassen eller holdet.

    Stk. 3. Skolens leder sender opgaverne og opgivelserne i faget, så de er censor i hænde senest 14 kalenderdage før prøven i det pågældende fag, jf. dog stk. 4 og 5. Skolen medsender bilag, så censor er fuldt informeret om prøvens indhold. På censors foranledning drøfter censor og lærer prøveafviklingen og prøveopgaverne, således at eventuelle tvivlsspørgsmål er afklaret inden prøvedagen. Hvis det er nødvendigt, inddrages skolernes ledere.

    Stk. 4. I fagene håndarbejde og sløjd skal opgaven være censor i hænde senest 14 kalenderdage før de sidste 4 timer af prøven, jf. §§ 35 og 36.

    Stk. 5. I faget hjemkundskab skal opgaverne være censor i hænde senest 14 kalenderdage, inden eleven trækker prøveopgaven, og planlægningen finder sted, jf. § 37.

§ 26. Opgaverne til de mundtlige prøver fordeles ved lodtrækning blandt eleverne. Den enkelte elev skal kunne vælge mellem mindst fire muligheder. Ved lodtrækningen skal både lærer og censor være til stede. Den første elev kan dog i særlige tilfælde trække sin opgave i overværelse af læreren og skolens leder eller dennes stedfortræder.

    Stk. 2. Opgaverne til den praktiske prøve i hjemkundskab, jf. § 37, fordeles ved lodtrækning blandt eleverne. Den enkelte elev skal kunne vælge mellem mindst fire muligheder. Eleven trækker sin opgave i overværelse af læreren og skolens leder eller dennes stedfortræder.

    Stk. 3. Prøven er begyndt, når eleven er gjort bekendt med opgaven.

§ 27. Hvor der gives forberedelsestid ved de mundtlige prøver, skal der være tilsyn i forberedelsestiden, hvis mere end en elev forbereder sig i samme lokale. Bestemmelserne i § 13, gælder også ved de mundtlige og praktiske prøver.

    Stk. 2. I forberedelsestiden må eleven tage notater på det papir, som skolen har stillet til rådighed. Notaterne må benyttes under prøven.

    Stk. 3. I forberedelseslokalet må eleven bortset fra de tilladte hjælpemidler ikke medbringe mapper, tasker, mekaniske eller elektroniske hjælpemidler og lignende, der gør det muligt at udveksle oplysninger med andre.

Kapitel 5

Folkeskolens afgangsprøve i de enkelte fag
Dansk

§ 28. Prøven er skriftlig og mundtlig.

    Stk. 2. Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i retstavning og en opgave i skriftlig fremstilling.

    Stk. 3. Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes alle ordbøger, der er i overensstemmelse med gældende retskrivning, som den er fastsat af Dansk Sprognævn.

    Stk. 4. Til besvarelse af opgaven i retstavning gives der 1 time. Der gives en karakter. Besvarelsen anføres på opgavearket. Der udleveres kladdepapir.

Stk. 5. Tidligst 15 minutter inden prøven åbnes konvolutten med lærerark, således at den, der skal diktere, kan gennemse instruktionen og teksten på lærerarket. Lederen af skolen bestemmer, hvem der skal diktere. Det bør normalt være læreren i faget. Den, der dikterer, er ikke tilsynshavende og skal forlade lokalet, når dikteringen er færdig. En af de tilsynshavende kontrollerer, at prøven afvikles i overensstemmelse med lærerarket.

    Stk. 6. Til besvarelse af opgaven i skriftlig fremstilling gives der 4 timer.

    Stk. 7. Umiddelbart efter at opgavesættene er udleveret til eleverne, læses opgavernes overskrifter op for eleverne.

    Stk. 8. Eleven skal kunne give en klar og forståelig besvarelse af den valgte opgave. Eleven skal kunne disponere stoffet og give udtryk for fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en form, der passer til situationen. Der gives en karakter for besvarelsen og en karakter for orden.

    Stk. 9. Til den mundtlige del af prøven opgives et alsidigt sammensat udvalg på 60-100 normalsider af kortere tekster, bestående af ældre og nyere prosa og poesi (og evt. drama) samt sagprosa. Desuden opgives der to større fiktive værker, hvoraf mindst et skal være en dansk roman. Foruden teksterne opgives der inden for andre udtryksformer mindst et eksempel på på anden fiktion og mindst et eksempel på anden ikke-fiktion. Opgivelserne skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse.

    Stk. 10. Opgaverne til den mundtlige prøve skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof, både de kortere tekster, de større værker og de andre udtryksformer. Det enkelte prøveoplæg er en tekst eller et eksempel på en anden udtryksform. Det skal have sammenhæng med opgivelserne og være ukendt for eleven. Sproglige udtryk i prøveoplæg skal være på dansk. Eleven får 40 minutters forberedelsestid.

    Stk. 11. Eleven må i forberedelsestiden tage notater og benytte optegnelser og ordbøger.

    Stk. 12. Prøven består i elevens redegørelse for oplægget med efterfølgende samtale. Der prøves i færdighed i mundtlig fremstilling og i arbejde med tekster og andre udtryksformer, herunder fortolkning og vurdering af oplægget. Der gives en karakter.

Matematik

§ 29. Prøven er skriftlig og mundtlig.

    Stk. 2. Den skriftlige del af prøven består af to elementer på tilsammen 4 timers varighed. Eleven skal inden for den samlede prøvetid kunne behandle matematiske problemstillinger og anvende matematik til løsning af problemer af rutinemæssig og af åben karakter fra dagligliv, samfundsliv og naturforhold. I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på elevens brug af færdigheder og faglige redskaber. Ligeledes vil de faglige begrundelser, herunder anvendelse af matematiske modeller, indgå i bedømmelsen samt elevens anvendelse af forklarende tekst, algebraiske udtryk og tegninger mv. I de mere åbne opgaver vurderes, hvorledes eleven på grundlag af de foreliggende oplysninger og data kan formulere problemer, beskrive løsningsstrategier og løsninger ved hjælp af matematikken.

    Stk. 3. Det ene element af prøven er en færdighedsdel. Til besvarelsen af denne del af prøven gives 1 time af den samlede prøvetid. Eleven skal i færdighedsdelen prøves i færdigheder og brugen af faglige redskaber, og der må benyttes de nødvendige praktiske hjælpemidler, dog ikke lommeregner eller andre datatekniske hjælpemidler.

    Stk. 4. Det andet element af prøven er en problemløsningsdel. Til besvarelsen af denne del af prøven gives 3 timer af den samlede prøvetid. Eleven skal i problemløsningsdelen kunne behandle og løse problemer ved brug af matematikken. Ved problemløsningsdelen må eleven medbringe en godkendt formel- og tabelsamling, jf. stk. 10, og egne optegnelser samt de nødvendige praktiske hjælpemidler, herunder lommeregner. Hvis der til et opgavesæt skal anvendes særlige hjælpemidler, vil dette blive meddelt skolerne ved opgavernes udsendelse.

    Stk. 5. Der gives en samlet karakter for de to elementer i prøven og en for orden i problemløsningsdelen. Ordenskarakteren gives ud fra et helhedsindtryk, idet der lægges vægt på besvarelsens kommunikationsværdi.

    Stk. 6. Til den mundtlige del af prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for hvert af områderne:

1) Arbejde med tal og algebra.

2) Arbejde med geometri.

3) Matematik i anvendelse.

4) Kommunikation og problemløsning.

    Stk. 7. Prøven kan foregå individuelt eller i grupper bestående af 2-3 elever. Prøven tilrettelægges, så ca. 6 elever, der arbejder samtidig, gennemfører prøven i løbet af 2 timer. Karakterfastsættelsen finder sted inden for samme tidsrum.

    Stk. 8. Prøven tager udgangspunkt i et oplæg, der bygger på praktiske problemstillinger. Oplægget skal give eleverne mulighed for gennem undersøgelser, systematiseringer og ræsonnementer at benytte arbejdsmetoder og vise indsigt og færdigheder, der vedrører matematik og matematikkens anvendelse. I arbejdet skal eleverne kunne veksle mellem praksis og teori. Ved prøven må eleven anvende alle de hjælpemidler, som har været benyttet i den daglige undervisning. Der skal i prøvelokalet være mulighed for at anvende computer. Mens eleverne arbejder, taler lærer og censor med grupperne og den enkelte elev. Der afsluttes med en uddybende samtale om såvel de praktiske elementer som de teoretiske overvejelser, som oplægget har givet anledning til.

    Stk. 9. Der prøves i praktisk anvendelse af fagets begreber og arbejdsmetoder, i argumentation for de fundne resultater og valg af fremgangsmåde samt i viden om og indsigt i det matematiske stof. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives en karakter.

    Stk. 10. Undervisningsministeriet godkender en eller flere formel- og tabelsamlinger. En godkendelse kan gøres tidsbegrænset, og den kan tilbagekaldes, hvis vilkår eller forudsætninger for godkendelsen ændres eller ikke efterkommes.

Engelsk

§ 30. Prøven er mundtlig.

    Stk. 2. Der opgives et alsidigt sammensat tekstudvalg på 30-40 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives ikke-skrevet materiale, for eksempel billeder, lyd og video. Stof om flere engelsktalende lande skal være repræsenteret i opgivelserne.

    Stk. 3. Prøveoplægget består af skrevet og talt engelsk, eventuelt kombineret med billedmateriale. Det skrevne oplæg skal have en længde af ca. 1 normalside og det talte oplæg en varighed af 2½-4 minutter. Oplægget skal have indholdsmæssig sammenhæng med det opgivne stof og afspejle sider af kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Oplægget skal være ukendt for eleven.

    Stk. 4. Eleven får 20 minutters forberedelsestid og må anvende ordbøger og tage notater.

    Stk. 5. Prøven foregår på engelsk. Den består i elevens redegørelse for det ukendte oplæg samt en samtale om indholdet, hvori også relevante dele af det opgivne stof inddrages. Der prøves i kommunikative færdigheder, herunder lytte- og læseforståelse og mundtlig sprogfærdighed. Der lægges vægt på, at eleven kan udtrykke sig forholdsvis præcist og nuanceret. I vurderingen indgår desuden elevens kendskab til kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Der gives en karakter.

Tysk

§ 31. Prøven er mundtlig.

    Stk. 2. Der opgives et alsidigt sammensat tekstudvalg på 30-40 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives ikke-skrevet materiale, for eksempel billeder, lyd og video.

    Stk. 3. Prøveoplægget består af skrevet og talt tysk, eventuelt kombineret med billedmateriale. Det skrevne oplæg skal have en længde af ca. 1 normalside og det talte oplæg en varighed af 2½-4 minutter. Oplægget skal have indholdsmæssig sammenhæng med det opgivne stof og være ukendt for eleven.

    Stk. 4. Eleven får 20 minutters forberedelsestid og må anvende ordbøger og tage notater.

    Stk. 5. Prøven foregår på tysk. Den består i elevens redegørelse for det ukendte oplæg samt en samtale om indholdet, hvori også relevante dele af det opgivne stof inddrages. Der prøves i kommunikative færdigheder, herunder lytte- og læseforståelse samt mundtlig sprogfærdighed. Der lægges vægt på, at eleven kan udtrykke sig forholdsvis klart i et enkelt sprog. Der gives en karakter.

Fransk

§ 32. Prøven er mundtlig.

    Stk. 2. Der opgives et alsidigt sammensat tekstudvalg på 30-40 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives ikke-skrevet materiale, for eksempel billeder, lyd og video.

    Stk. 3. Prøveoplægget består af skrevet og talt fransk, eventuelt kombineret med billedmateriale. Det skrevne oplæg skal have en længde af ca. 1 normalside og det talte oplæg en varighed af 2½-4 minutter. Oplægget skal have indholdsmæssig sammenhæng med det opgivne stof og være ukendt for eleven.

    Stk. 4. Eleven får 20 minutters forberedelsestid og må anvende ordbøger og tage notater.

    Stk. 5. Prøven foregår på fransk. Den består i elevens redegørelse for det ukendte oplæg samt en samtale om indholdet, hvori også relevante dele af det opgivne stof inddrages. Der prøves i kommunikative færdigheder, herunder lytte- og læseforståelse samt mundtlig sprogfærdighed. Der lægges vægt på, at eleven kan udtrykke sig forholdsvis klart i et enkelt sprog. Der gives en karakter.

Fysik/kemi

§ 33. Prøven er praktisk og mundtlig.

    Stk. 2. Der opgives et alsidigt sammensat stofudvalg inden for hvert af områderne:

1) Stoffer og fænomener omkring os.

2) Det naturvidenskabelige verdensbillede.

3) Liv og miljø.

4) Teknologi.

Det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi.

    Stk. 3. Prøven kan foregå individuelt eller i grupper bestående af 2-3 elever. Prøven tilrettelægges, så ca. 6 elever, der arbejder samtidig, gennemfører prøven i løbet af 2 timer. Karakterfastsættelsen finder sted inden for samme tidsrum.

    Stk. 4. Ved prøven må eleven benytte alle hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning, herunder også optegnelser.

    Stk. 5. Der prøves i viden om og indsigt i fysiske og kemiske forhold samt i at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske eksperimenter. Prøven tager udgangspunkt i en opgave, der skal formuleres så bredt, at flere dele af det opgivne stof indgår. Mens eleverne arbejder, taler lærer og censor med gruppen og den enkelte elev. Der afsluttes med en uddybende samtale om såvel den praktiske udførelse af opgaven som relevant stof i tilknytning til den. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives en karakter.

Latin

§ 34. Prøven er mundtlig.

    Stk. 2. Der opgives et alsidigt sammensat tekstudvalg på ca. 20 normalsider.

    Stk. 3. Prøveoplægget består af en ukendt tekst på ca. 1/3 normalside, eventuelt med tilhørende billeder.

    Stk. 4. Eleven får ca. 20 minutters forberedelsestid og må anvende ordbøger og tage notater.

    Stk. 5. Der prøves i oversættelse, i sprogiagttagelse, herunder analyse af sætninger, sætningsled og ord samt i en generel indholdsforståelse. Der gives en karakter.

Håndarbejde

§ 35. Prøven er praktisk.

    Stk. 2. Undervisningsbeskrivelsen omfatter oplysninger om områder, teknikker, emner og organisationsform. Desuden anføres, hvor mange timer det i alt er besluttet at anvende til prøveafviklingen.

    Stk. 3. For hvert hold stilles der en opgave med individuelle løsningsmuligheder. Til udførelse af opgaven gives - afhængigt af opgavens indhold - indtil 8 af de sidste undervisningstimer, hvor eleven påbegynder opgaven, samt 4 timer i den mundtlige prøvetermin, hvor censor er til stede.

    Stk. 4. Ved prøven må eleven benytte alle hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning, herunder også optegnelser.

    Stk. 5. Der prøves i løsning af en praktisk opgave i den tekstile designproces med vægt på planlægning, formgivning og fremstilling af ting, der har æstetisk og funktionel værdi. I bedømmelsen indgår elevens begrundede valg af fremgangsmåde og produkt. Der gives en karakter.

Sløjd

§ 36. Prøven er praktisk.

    Stk. 2. Undervisningsbeskrivelsen omfatter oplysninger om undervisningen inden for hvert af de fire hovedområder:

1) Brugsting.

2) Traditionelle kulturteknikker.

3) Fri fantaserende virksomhed.

4) Materiale- og værktøjskendskab.

Desuden anføres, hvor mange timer det i alt er besluttet at anvende til prøveafviklingen.

    Stk. 3. For hvert hold stilles der en opgave med individuelle løsningsmuligheder. Til udførelse af opgaven gives - afhængig af opgavens indhold - indtil 8 timer af de sidste undervisningstimer, hvor eleven påbegynder opgaven, samt 4 timer i den mundtlige prøvetermin, hvor censor er til stede.

    Stk. 4. Ved prøven må eleven benytte alle hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning, herunder også optegnelser.

    Stk. 5. Der prøves i planlægning og i fremstilling af et konkret produkt. I bedømmelsen indgår elevens begrundede valg af fremgangsmåde og produkt. Der gives en karakter.

Hjemkundskab

§ 37. Prøven er praktisk.

    Stk. 2. Prøven består i planlægning og udførelse af en praktisk opgave med en efterfølgende fremlæggelse og en samtale om opgavens løsning.

    Stk. 3. Undervisningsbeskrivelsen omfatter oplysninger om emner, teknikker, organisationsform, samt hvilke perspektiver der har været anlagt på emnerne.

    Stk. 4. Eleverne kan vælge enten at arbejde individuelt eller i grupper bestående af 2-3 elever. Til den praktiske udførelse af opgaven gives ca. 2 timer. Fremlæggelse og samtale om opgavens løsning sker efterfølgende.

    Stk. 5. Eleven eller gruppen trækker en opgave inden for de sidste 5 hverdage før det praktiske arbejde skal udføres. Der gives ca. 45 minutter til planlægning af det praktiske arbejde, herunder udarbejdelse af indkøbsliste. Herefter foretager læreren indkøbene.

    Stk. 6. Ved prøven må eleven eller gruppen benytte alle hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning, herunder også optegnelser.

    Stk. 7. Der prøves i planlægning og i praktiske færdigheder inden for følgende områder:

1) Madlavning.

2) Måltider.

3) Kost.

4) Levnedsmidler.

5) Hygiejne.

6) Forbrug.

Censor er til stede ved udførelsen af den praktiske opgave og den efterfølgende fremlæggelse og samtale.

    Stk. 8. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives en karakter.

Kapitel 6

Folkeskolens 10.-klasse-prøve - de enkelte fag

Dansk

§ 38. Prøven er skriftlig og mundtlig, jf. dog § 5, stk. 4.

    Stk. 2. Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i skriftlig fremstilling.

    Stk. 3. Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes alle ordbøger, som er i overensstemmelse med gældende retskrivning, som den er fastsat af Dansk Sprognævn.

    Stk. 4. Til besvarelse af opgaven gives 4 timer.

    Stk. 5. Umiddelbart efter at opgavesættene er udleveret til eleverne, læses opgavernes overskrifter op for eleverne.

    Stk. 6. Eleven skal kunne give en sikker og varieret besvarelse af den valgte opgave. Eleven skal kunne disponere stoffet og give udtryk for fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en form, der passer til situationen. Der gives en karakter for besvarelsen og en karakter for orden.

    Stk. 7. Til den mundtlige del af prøven opgives et alsidigt sammensat udvalg på 80-100 normalsider af kortere tekster, bestående af ældre og nyere prosa og poesi (og evt. drama) samt sagprosa. Desuden opgives der tre større fiktive værker, hvoraf mindst et skal være en dansk roman. Foruden teksterne opgives der inden for andre udtryksformer mindst et eksempel på på anden fiktion og mindst et eksempel på anden ikke-fiktion Opgivelserne skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse.

    Stk. 8. Opgaverne til den mundtlige prøve skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof, både de kortere tekster, de større værker og de andre udtryksformer. Det enkelte prøveoplæg er en tekst eller et eksempel på en anden udtryksform. Det skal have sammenhæng med opgivelserne og være ukendt for eleven. Sproglige udtryk i prøveoplæg skal være på dansk. Eleven får 40 minutters forberedelsestid.

    Stk. 9. Eleven må i forberedelsestiden tage notater og benytte optegnelser og ordbøger.

    Stk. 10. Prøven består i elevens redegørelse for oplægget med efterfølgende samtale. Der prøves i færdighed i mundtlig fremstilling og i arbejde med tekster og andre udtryksformer, herunder fortolkning, perspektivering og vurdering af oplægget. Der gives en karakter.

Matematik

§ 39. Prøven er skriftlig og mundtlig, jf. dog § 5, stk. 4.

    Stk. 2. Den skriftlige del af prøven består af et opgavesæt. Til besvarelsen gives 4 timer. Eleven skal bredere og mere dybtgående kunne behandle matematiske problemstillinger og anvende matematik til løsning af problemer af rutinemæssig og af åben karakter fra dagligliv, samfundsliv og naturforhold. I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på elevens faglige begrundelser for de fundne resultater herunder anvendelse af matematiske modeller. Ligeledes indgår i bedømmelsen, hvordan eleven har anvendt forklarende tekst, benyttet algebraiske udtryk og tegninger m.v. ved opgavebesvarelsen. I de mere åbne opgaver vurderes, hvorledes eleven på grundlag af de foreliggende oplysninger og data kan formulere problemer, beskrive løsningsstrategier og løsninger ved hjælp af matematikken. Der gives en karakter for besvarelsen og en karakter for orden. Ordenskarakteren gives ud fra et helhedsindtryk, idet der lægges vægt på besvarelsens kommunikationsværdi.

    Stk. 3. Ved den skriftlige prøve må anvendes en godkendt formel- og tabelsamling, jf. § 29, stk. 10, og egne optegnelser samt de nødvendige praktiske hjælpemidler, herunder lommeregner. Hvis der til enkelte opgavesæt skal anvendes særlige hjælpemidler, vil dette blive meddelt skolerne ved opgavernes udsendelse.

    Stk. 4. Til den mundtlige del af prøven opgives et alsidigt sammensat stof, der viser fagets anvendelse knyttet til forhold vedrørende natur, samfund og kultur. Prøveoplæggene skal omfatte områderne:

1) Matematik i anvendelse.

2) Faglige begreber og arbejdsmetoder.

    Stk. 5. Prøven kan foregå individuelt eller i grupper bestående af 2-3 elever. Prøven tilrettelægges, så ca. 6 elever, der arbejder samtidig, har gennemført prøven i løbet af 2 timer. Karakterfastsættelsen finder sted inden for samme tidsrum.

    Stk. 6. Prøven tager udgangspunkt i et oplæg, der bygger på praktiske problemstillinger. Oplægget skal give eleverne mulighed for gennem undersøgelser, systematiseringer og ræsonnementer at benytte arbejdsmetoder og vise indsigt og færdigheder, der vedrører matematik og matematikkens anvendelse. I arbejdet skal eleverne kunne veksle mellem praksis og teori. Ved prøven må eleverne anvende alle de hjælpemidler, som har været benyttet i den daglige undervisning. Der skal i prøvelokalet være mulighed for at anvende computer. Mens eleverne arbejder, taler lærer og censor med grupperne og den enkelte elev. Der afsluttes med en uddybende samtale om både de praktiske elementer og de teoretiske overvejelser, som oplægget har givet anledning til.

    Stk. 7. Der prøves i viden om og indsigt i det matematiske stof samt i at systematisere og ræsonnere, dels i relation til matematikkens anvendelse, dels i relation til teoretiske overvejelser. Der lægges vægt på faglig fordybelse og forståelse af større sammenhænge. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives en karakter.

Engelsk

§ 40. Prøven er skriftlig og mundtlig, jf. dog § 5, stk. 4.

    Stk. 2. Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i skriftlig fremstilling. Til besvarelsen gives der 3 timer. Eleven skal kunne disponere stoffet og udtrykke sig hensigtsmæssigt og sammenhængende i overensstemmelse med opgaven. Der stilles krav om færdighed i at udtrykke sig forholdsvis præcist og nuanceret. Der gives en karakter.

    Stk. 3. Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes ordbøger og grammatiske oversigter.

    Stk. 4. Til den mundtlige del af prøven opgives der et alsidigt sammensat tekstudvalg på 50-60 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives ikke-skrevet materiale, for eksempel billeder, lyd og video. Stof om flere engelsktalende lande skal være repræsenteret i opgivelserne.

    Stk. 5. Prøveoplægget består af skrevet og talt engelsk, eventuelt kombineret med billedmateriale. Det skrevne oplæg skal have en længde af ca. 1 normalside og det talte oplæg en varighed af 2½-4 minutter. Oplægget skal have indholdsmæssig sammenhæng med det opgivne stof og afspejle sider af kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Oplægget skal være ukendt for eleven.

    Stk. 6. Eleven får 20 minutters forberedelsestid og må anvende ordbøger og tage notater.

    Stk. 7. Prøven foregår på engelsk. Den består i elevens redegørelse for det ukendte oplæg samt en samtale om indholdet, herunder de kultur- og samfundsforhold, som oplægget berører. Der prøves i kommunikative færdigheder, herunder lytte- og læseforståelse samt mundtlig sprogfærdighed. Der lægges vægt på, at eleven kan udtrykke sig præcist og nuanceret. I vurderingen indgår elevens kendskab til kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Der gives en karakter.

Tysk

§ 41. Prøven er skriftlig og mundtlig, jf. dog § 5, stk. 4.

    Stk. 2. Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i skriftlig fremstilling. Til besvarelsen gives der 3 timer. Eleven skal i overensstemmelse med opgaven kunne udtrykke sig forståeligt og hensigtsmæssigt i en sammenhængende skriftlig fremstilling, der i det væsentlige er sprogligt korrekt. Der gives en karakter.

    Stk. 3. Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes ordbøger og grammatiske oversigter.

    Stk. 4. Til den mundtlige del af prøven opgives der et alsidigt sammensat tekstudvalg på 50-60 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives ikke-skrevet materiale, for eksempel billeder, lyd og video.

    Stk. 5. Prøveoplægget består af skrevet og talt tysk, eventuelt kombineret med billedmateriale. Det skrevne oplæg skal have en længde af ca. 1 normalside og det talte oplæg en varighed af 2½-4 minutter. Oplægget skal have indholdsmæssig sammenhæng med det opgivne stof og være ukendt for eleven.

    Stk. 6. Eleven får 20 minutters forberedelsestid og må anvende ordbøger og tage notater.

    Stk. 7. Prøven foregår på tysk. Den består i elevens redegørelse for det ukendte oplæg samt en samtale om indholdet, hvori også relevante dele af det opgivne stof inddrages. Der prøves i kommunikative færdigheder, herunder lytte- og læseforståelse samt mundtlig sprogfærdighed. Der lægges vægt på, at eleven kan udtrykke sig klart, herunder i det væsentlige sprogligt korrekt. I vurderingen indgår elevens kendskab til kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande. Der gives en karakter.

Fransk

§ 42. Prøven er skriftlig og mundtlig, jf. dog § 5, stk. 4.

    Stk. 2. Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i skriftlig fremstilling. Til besvarelsen gives der 3 timer. Eleven skal i overensstemmelse med opgaven kunne udtrykke sig forståeligt og hensigtsmæssigt i en sammenhængende skriftlig fremstilling, der i det væsentlige er sprogligt korrekt. Der gives en karakter.

    Stk. 3. Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes ordbøger og grammatiske oversigter.

    Stk. 4. Til den mundtlige del af prøven opgives der et alsidigt sammensat tekstudvalg på 50-60 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives ikke-skrevet materiale, for eksempel billeder, lyd og video.

    Stk. 5. Prøveoplægget består af skrevet og talt fransk, eventuelt kombineret med billedmateriale. Det skrevne oplæg skal have en længde af ca. 1 normalside og det talte oplæg en varighed af 2½-4 minutter. Oplægget skal have indholdsmæssig sammenhæng med det opgivne stof og være ukendt for eleven.

    Stk. 6. Eleven får 20 minutters forberedelsestid og må anvende ordbøger og tage notater.

    Stk. 7. Prøven foregår på fransk. Den består i elevens redegørelse for det ukendte oplæg samt en samtale om indholdet, hvori også relevante dele af det opgivne stof inddrages. Der prøves i kommunikative færdigheder, herunder lytte- og læseforståelse samt mundtlig sprogfærdighed. Der lægges vægt på, at eleven kan udtrykke sig klart, herunder i det væsentlige sprogligt korrekt. I vurderingen indgår elevens kendskab til kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande. Der gives en karakter.

Fysik/kemi

§ 43. Prøven er praktisk og mundtlig.

    Stk. 2. Der opgives et alsidigt sammensat stofudvalg inden for hvert af områderne:

1) Stoffer og fænomener omkring os.

2) Det naturvidenskabelige verdensbillede.

3) Liv og miljø.

4) Teknologi.

Det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi.

    Stk. 3. Prøven kan foregå individuelt eller i grupper bestående af 2 - 3 elever. Prøven tilrettelægges, så ca. 6 elever, der arbejder samtidig, gennemfører prøven i løbet af 2 timer. Karakterfastsættelsen finder sted inden for samme tidsrum.

    Stk. 4. Ved prøven må eleven benytte alle hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning, herunder også optegnelser.

    Stk. 5. Der prøves i viden om og indsigt i fysiske og kemiske forhold samt i at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske eksperimenter. Der lægges vægt på faglig fordybelse og forståelse af større sammenhænge. Prøven tager udgangspunkt i en opgave, der skal formuleres så bredt, at flere dele af det opgivne stof indgår. Mens eleverne arbejder, taler lærer og censor med gruppen og den enkelte elev. Der afsluttes med en uddybende samtale om såvel den praktiske udførelse af opgaven som relevant stof i tilknytning til den. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives en karakter.

Kapitel 7

Karaktergivning

§ 44. Ved bedømmelsen af elevernes standpunkt på 8.-10. klassetrin i de fag, der er nævnt i folkeskolelovens § 14, stk. 1-4, anvendes den karakterskala, der er fastsat i § 46 (13-skalaen). Det samme gælder for elever, der forlader skolen efter 7. klassetrin eller senere, og ved folkeskolens afsluttende prøver. Endvidere anvendes 13-skalaen ved bedømmelsen af orden i fagene dansk og matematik på de nævnte klassetrin.

    Stk. 2. Afgivelse af standpunktskarakterer og prøvekarakterer skal ske på grundlag af de faglige krav, der er opstillet i relation til de pågældende fag. Karaktergivningen gives således efter opstillede mål og ikke ved en sammenligning mellem eleverne.

§ 45. Den i folkeskolelovens § 13, stk. 5, nævnte obligatoriske projektopgave på 9. klassetrin bedømmes med en skriftlig udtalelse og, hvis eleven vælger det, en karakter efter 13-skalaen.

    Stk. 2. Den i folkeskolelovens § 13, stk. 6, nævnte fri selvvalgte opgave på 9. klassetrin bedømmes efter elevens valg med en skriftlig udtalelse og/eller en karakter efter 13-skalaen.

    Stk. 3. Den i folkeskolelovens § 8, stk. 2, nævnte obligatoriske selvvalgte opgave i 10. klasse, bedømmes med en skriftlig udtalelse og, hvis eleven ønsker det, med en karakter.

§ 46. Karakterskalaen anvendes på følgende måde:

13: Gives for den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation.

11: Gives for den udmærkede og selvstændige præstation.

10: Gives for den udmærkede, men noget rutineprægede præstation.

9: Gives for den gode præstation, der ligger lidt over middel.

8: Gives for den middelgode præstation.

7: Gives for den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel.

6: Gives for den noget usikre, men nogenlunde tilfredsstillende præstation.

5: Gives for den usikre og ikke tilfredsstillende præstation.

3: Gives for den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation.

0: Gives for den helt uantagelige præstation.

§ 47. Der gives standpunktskarakterer mindst 2 gange om året på 8.-10. klassetrin.

    Stk. 2. Standpunktskarakterer skal udtrykke lærerens bedømmelse af elevens faglige standpunkt - kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer. De skal indføres i en standpunktsprotokol.

    Stk. 3. Standpunktskarakterer på 8. og 9. klassetrin gives på grundlag af de faglige krav, der er opstillet i relation til læseplanen for det pågældende fag.

    Stk. 4. I 10. klasse orienteres elev og forældre om elevens faglige standpunkt i de enkelte fag med udgangspunkt i elevens uddannelsesplan og læseplanen for 10. klassetrin. Elev og forældre orienteres samtidig om, at første standpunktskarakter gives på baggrund af læseplanen for 10. klasse. For de elever, der vælger at indstille sig til folkeskolens 10.-klasse-prøve, gives sidste standpunktskarakterer på grundlag af læseplanen for 10. klassetrin. For de elever, der vælger at indstille sig til folkeskolens afgangsprøve, gives sidste standpunktskarakterer derimod på grundlag af læseplanen for 9. klassetrin. Elever, der ikke ønsker at indstille sig til prøve i et fag, vælger, om sidste standpunktskarakterer skal gives på grundlag af læseplanen for 9. klassetrin eller på grundlag af læseplanen for 10. klassetrin.

    Stk. 5. Det skal fremgå af meddelelserne til eleverne og forældrene, om den enkelte karakter er givet på grundlag af læseplanen for 9. klassetrin eller læseplanen for 10. klassetrin, jf. stk. 4.

    Stk. 6. I henhold til stk. 1-4 gives således følgende standpunktskarakterer:

1) I dansk gives der på 8. og 9. klassetrin fire karakterer: En for mundtlig dansk og tre for skriftlig dansk, nemlig en for retstavning, en for skriftlig fremstilling og en for orden i forbindelse med skriftlig fremstilling. På 10. klassetrin gives der tre karakterer: En for mundtlig dansk og to for skriftlig dansk, nemlig en for skriftlig fremstilling og en for orden.

2) I matematik gives der på 8.-10. klassetrin tre karakterer, nemlig en for mundtlig matematik, en for skriftlig matematik og en for orden.

3) I engelsk, tysk og fransk gives der på 8. og 9. klassetrin en karakter. På 10. klassetrin gives der to karakterer, en for mundtlig og en for skriftlig.

4) I de øvrige fag, hvori der skal gives karakterer ved de afsluttende prøver, gives der en karakter på det eller de klassetrin, hvor eleven undervises i det pågældende fag, for faget fysik/kemi, jf. dog stk. 4.

    Stk. 7. De sidste standpunktskarakterer skal udtrykke lærerens bedømmelse af elevens fag lige standpunkt på det pågældende tidspunkt. På 9. og 10. klassetrin skal de indføres i prøveprotokollen umiddelbart før den første skriftlige prøvedag. På 8. klassetrin kan man dog vente med at indføre standpunktskaraktererne i prøveprotokollen til umiddelbart inden sommerferiens begyndelse i de fag, hvor eleverne på dette klassetrin ikke kan indstille sig til prøve. Der anvendes prøveprotokoller eller edb-systemer, der opfylder de krav, der er fastsat af Undervisningsministeriet.

    Stk. 8. For elever, der udskrives af skolen umiddelbart efter 7. klassetrin eller i løbet af 8. klassetrin, inden der er givet standpunktskarakterer, skal der gives karakterer i de fag, der er nævnt i stk. 6.

§ 48. Karakterer ved de afsluttende prøver gives på grundlag af de krav, der er anført for de enkelte fag i §§ 28-43, jf. dog stk. 4.

    Stk. 2. Kravene til folkeskolens afgangsprøve i dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi, tysk og fransk fastsættes på grundlag af de vejledende læseplaner for 9. klassetrin.

    Stk. 3. Kravene til folkeskolens 10.-klasse-prøve i de nævnte fag fastsættes på grundlag af de vejledende læseplaner for 10. klassetrin.

    Stk. 4. For latin, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab, jf. §§ 34-37, fastsættes kravene ved folkeskolens afgangsprøve på grundlag af de vejledende læseplaner.

§ 49. Karaktererne ved de afsluttende prøver gives af censor og lærer og skal udtrykke bedømmelsen af elevens præstation ved prøven. Der anvendes karakterlister, som er godkendt af Undervisningsministeriet.

    Stk. 2. Censor og lærer giver hver en karakter. Censor afgiver sin bedømmelse først. Hvis lærer og censor ved forhandling ikke bliver enige om prøvekarakteren, fastsættes denne som gennemsnitstallet mellem de to karakterer. Svarer gennemsnitstallet ikke til et af tallene i karakterskalaen, bliver karakteren det tal i skalaen, der ligger nærmest ved gennemsnitstallet. Ligger gennemsnitstallet midt imellem to karakterer i skalaen, forhøjes til det nærmeste højere tal i rækken, hvis censor har givet den højeste karakter, medens det nærmeste lavere tal i rækken bliver prøvekarakter, hvis censor har givet den laveste karakter. Karakteren 00 kan dog kun gives, hvis lærer og censor er enige om det.

    Stk. 3. Ved de mundtlige og praktiske prøver er censor og lærer alene ved karakterfastsættelsen. Der gives karakter efter hver enkelt elevpræstation. I de fag, hvor prøven aflægges i grupper, gives der individuelle karakterer efter hver gruppe.

    Stk. 4. Når bedømmelsen er afsluttet, indføres de fastsatte karakterer i prøveprotokollen.

    Stk. 5. Læreren meddeler kun den fastsatte karakter til eleven. Ved de mundtlige og praktiske prøver sker dette i overværelse af censor.

    Stk. 6. Karakterlisterne skal opbevares af skolen mindst et år.

Kapitel 8

Indberetning om prøvernes udfald

§ 50. Umiddelbart efter prøverne sender lederen af skolen indberetning om sidste standpunktskarakterer og eventuelle prøvekarakterer for samtlige elever på 9. og 10. klassetrin samt sidste standpunktskarakterer og prøvekarakterer for de elever på 8. klassetrin, der har aflagt prøve i håndarbejde, sløjd og/eller hjemkundskab. Indberetningen sendes til Undervisningsministeriet enten i form af kopi af prøveprotokoller eller ved overførsel af data fra et edb-system, der opfylder de krav, der er fastsat af Undervisningsministeriet.

Kapitel 9

Afgangsbevis

§ 51. Skolen udfærdiger afgangsbevis for de elever, der udskrives af skolen efter 7. klassetrin eller senere.

    Stk. 2. Afgangsbeviset skal indeholde oplysninger om følgende:

1) Elevens fulde navn og personnummer.

2) Dato for udskrivning.

3) Klassetrin og skolens navn.

4) I hvilke fag der er modtaget undervisning.

5) Elevens seneste standpunktskarakterer i fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk, latin, fysik/kemi, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab med angivelse af, på hvilke klassetrin karaktererne er givet. For elever, der udskrives af skolen i et skoleår, påføres lærerens bedømmelse af elevens faglige standpunkt ved udskrivningstidspunktet.

6) Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve og 10.-klasse-prøven. For elever, der har aflagt folkeskolens afgangsprøve igen i 10. klasse, anføres kun den højeste prøvekarakter. Er den højeste prøvekarakter opnået ved en prøve, der er aflagt ved en anden skole, anføres denne karakter. Eleven fremlægger dokumentation for den opnåede karakter i form af et originalt afgangsbevis fra den anden skole. På et afgangsbevis, hvor der er anført karakterer, som er opnået ved en anden skole, mærkes disse med x), og nederst på beviset påføres følgende: Prøvekarakterer mærket med x) er overført fra afgangsbevis udstedt af (skolens navn og adresse).

7) Eventuelle skriftlige udtalelser og/eller karakterer for den obligatoriske projektopgave.

8) Eventuelle skriftlige udtalelser og/eller karakterer for den fri, selvvalgte opgave i 9. klasse.

9) Eventuelle skriftlige vurderinger i andre fag end prøvefagene.

10) Eventuelle skriftlige udtalelser og/eller karakter for den obligatoriske selvvalgte opgave i 10. klasse.

    Stk. 3. Det skal af afgangsbeviset fremgå, om standpunktskaraktererne er givet på grundlag af læseplanen for 9. klassetrin eller på grundlag af læseplanen for 10. klassetrin.

    Stk. 4. Afgangsbeviset og beviset for 10.-klasse-prøven udfærdiges på blanket, der er godkendt af Undervisningsministeriet.

§ 52. Skolen udfærdiger enkeltfagsbevis til de personer, der har aflagt prøve i henhold til § 8. Enkeltfagsbeviserne udfærdiges på blanketter, som er godkendt af Undervisningsministeriet.

Kapitel 10

Dispensation / forsøg

§ 53. Undervisningsministeriet kan fravige bekendtgørelsens regler, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold eller i pædagogisk udviklingsarbejde, herunder forsøgsarbejde.

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser mv.

§ 54. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2000.

    Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 639 af 21. juli 1995 om folkeskolens afsluttende prøver m.v. og om karaktergivning i folkeskolen ophæves.

    Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 69 af 27. januar 1997 om ændring af bekendtgørelse om folkeskolens afsluttende prøver m.v. og om karaktergivning i folkeskolen (Opdeling af den skriftlige prøve i matematik ved folkeskolens afgangsprøve) ophæves.

Undervisningsministeriet, den 31. maj 2000

P.M.V.
Ivan Sørensen
Styrelseschef

/Annelise Lund-Rasmussen