Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Lov om Danmarks Pædagogiske Universitet

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

§ 1. Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) er et selvejende universitet under Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Universitetet har til opgave at drive forskning og give videregående uddannelse indtil det højeste videnskabelige niveau inden for hele det pædagogiske felt. Det skal endvidere værne om forskningsfriheden og bidrage til at udbrede kendskab til videnskabens arbejdsmetoder og resultater. Universitetet skal herunder medvirke til at sikre, at den nyeste viden inden for dets fagområder gøres tilgængelig for Centre for Videregående Uddannelse (CVU’er) samt Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse.

Stk. 3. Universitetet beslutter selv, hvilke uddannelser det vil udbyde, jf. dog § 2, stk. 5, og § 11, stk. 8. Universitetets udbud skal godkendes af undervisningsministeren.

Stk. 4. Universitetet træffer selv afgørelse om den forskning, der skal drives.

Stk. 5. Universitetets forelæsninger og mundtlige eksaminer er offentlige med de begrænsninger, der fastsættes af universitetet selv.

§ 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelserne og om adgang til uddannelserne.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen,

2) erhvervelse af doktorgrader,

3) ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere,

4) klager til universitetet fra de studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver og

5) tilskud og lokaler til de studerendes organisationer.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan indgå samlede aftaler med universitetet om målene for dets virksomhed, herunder den i § 1, stk. 2, 3. pkt., nævnte forpligtelse, og udvikling.

Stk. 4. Før undervisningsministeren fastsætter regler i henhold til stk. 1 og 2, skal universitetet have lejlighed til at udtale sig, hvis forslagene ikke hidrører fra dette.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan tilbagekalde godkendelser givet efter § 1, stk. 3, hvis der ikke længere er behov for, at uddannelser gennemføres af universitetet, eller hvis universitetet ikke overholder reglerne om uddannelserne eller påbud om at gennemføre konkrete foranstaltninger til opretholdelse af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold.

Kapitel 2

Styrelsesregler

Bestyrelse

§ 3. Danmarks Pædagogiske Universitets overordnede ledelse varetages af en bestyrelse. Bestyrelsen varetager universitetets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution og fastlægger retningslinjer for dets langsigtede virksomhed og udvikling.

Stk. 2. Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor. Et af akademisk råd nedsat udvalg udarbejder en begrundet bedømmelse til bestyrelsen af ansøgernes kvalifikationer i henhold til stillingsbeskrivelsen, jf. § 6, stk. 2, nr. 6.

Stk. 3. Bestyrelsen godkender efter indstilling fra rektor:

1) Ansættelse og afskedigelse af forskningschef, uddannelseschef, administrationschef og bibliotekschef.

2) Universitetets organisation, herunder institutstrukturen.

3) Universitetets budget.

4) Forslag til vedtægt. I vedtægten fastsættes de nærmere regler om universitetets styrelse, de kollegiale organers virksomhed, regler om valg m.v. Valggruppen for heltidsansatte videnskabelige medarbejdere skal omfatte de ph.d.-stipendiater, der er fuldtidsansat på institutionen, jf. dog § 7, stk. 5, nr. 2. Valgmåderne skal fastsættes med henblik på at sikre en rimelig repræsentation af mindretalsgrupper. Hvis det i vedtægten fastlægges, at deltidsansatte medarbejdere har stemmeret og er valgbare til bestyrelsen, kan det samtidig besluttes, at ph.d.-studerende i denne relation er at betragte som deltidsansatte. Vedtægten godkendes af undervisningsministeren.

5) Forslag til aftaler, jf. § 2, stk. 3.

Stk. 4. Bestyrelsen består af en udefra kommende formand, der udpeges af undervisningsministeren, og 10 medlemmer, der udpeges på følgende måde:

1) 1 udefra kommende medlem udpeges af undervisningsministeren.

2) 1 udefra kommende medlem udpeges af forskningsministeren.

3) 1 udefra kommende medlem udpeges af Statens Humanistiske Forskningsråd.

4) 1 udefra kommende medlem udpeges i fællesskab af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd og Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd.

5) 1 udefra kommende medlem udpeges i fællesskab af de organer, der rådgiver undervisningsministeren om pædagogiske universitetsuddannelser.

6) 1 udefra kommende medlem udpeges i fællesskab af de organer, der rådgiver undervisningsministeren om uddannelser til lærer i folkeskolen og til pædagog.

7) 1 medlem som repræsentant for de videnskabelige medarbejdere og lærere valgt af og blandt disse.

8) 1 medlem som repræsentant for det teknisk-administrative personale valgt af og blandt disse.

9) 2 medlemmer som repræsentanter for de studerende valgt af og blandt medlemmerne af de studerendes råd, jf. § 9.

Stk. 5. De udefra kommende medlemmer skal være kyndige i spørgsmål vedrørende forskning og uddannelse. Bestyrelsen vælger en næstformand blandt disse medlemmer.

Stk. 6. Ved stemmelighed er formandens eller i dennes fravær næstformandens stemme udslaggivende.

§ 4. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for universitetets virksomhed, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud m.v., jf. § 11.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan undervisningsministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af undervisningsministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal vælges.

Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer universitetets videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse.

Rektor

§ 5. Den daglige ledelse af universitetet varetages af rektor, og denne træffer afgørelse i alle sager, jf. dog § 6, stk. 2, § 7, stk. 2, og § 8, stk. 4-6.

Stk. 2. Rektor fordeler det budget for universitetet, som bestyrelsen har godkendt. Fordelingen til institutter sker på grundlag af akademisk råds godkendelse af grundforskningsbudgettet, jf. § 6, stk. 2, nr. 1.

Stk. 3. Rektor deltager i bestyrelsens møder og stiller sekretariatsbistand til rådighed for denne.

Stk. 4. Rektor fastsætter nærmere regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende.

Stk. 5. Rektor kan i særlige tilfælde beslutte, at der inden valgperiodens udløb skal udskrives nyvalg til akademisk råd, institutbestyrelser og studienævn. Rektor kan endvidere i særlige tilfælde overtage akademisk råds, institutbestyrelsers og studienævns opgaver, hvorved § 6, stk. 2, § 7, stk. 2, og § 8, stk. 4-6, fraviges.

Akademisk råd

§ 6. Ved universitetet oprettes et akademisk råd.

Stk. 2. Akademisk råd har følgende opgaver:

1) Godkendelse af universitetets grundforskningsbudget inden for de rammer, bestyrelsen har fastlagt i henhold til § 3, stk. 3, nr. 3.

2) Godkendelse af studieordninger.

3) Nedsættelse af sagkyndige udvalg, der skal bedømme videnskabelige arbejder med henblik på erhvervelse af ph.d.- og doktorgrader.

4) Tildeling af ph.d.- og doktorgrader.

5) Indstilling til rektor om sammensætningen af sagkyndige udvalg, der skal bedømme ansøgere til videnskabelige stillinger.

6) Nedsættelse af et udvalg, der udarbejder en begrundet bedømmelse til bestyrelsen om ansøgerne til stillingen som rektor. Rektor kan ikke indgå i udvalget.

Stk. 3. Akademisk råd har i øvrigt ret til at udtale sig om alle akademiske forhold af væsentlig betydning for universitetet og har pligt til at drøfte de akademiske forhold, rektor forelægger for det.

Stk. 4. Akademisk råd består af rektor, der er født formand, universitetets institutledere, jf. § 7, stk. 1, universitetets studieledere, jf. § 8, stk. 2 og 7, 2 repræsentanter for de videnskabelige medarbejdere og lærere valgt af og blandt disse og 2 studerende valgt af og blandt medlemmerne af de studerendes råd.

Institutter og institutledelse

§ 7. Forskning og aktiviteter i tilknytning hertil foregår ved institutter. Ved hvert institut vælges en institutleder og en institutbestyrelse. Hvis der er færre end 10 videnskabelige medarbejdere på instituttet, kan valg af en institutbestyrelse undlades.

Stk. 2. Institutbestyrelsen fastlægger generelle retningslinjer for instituttets virksomhed og udvikling og godkender instituttets budget inden for de rammer, bestyrelsen og rektor har fastlagt.

Stk. 3. Institutlederen varetager efter bemyndigelse fra rektor og efter retningslinjer fastlagt af institutbestyrelsen instituttets daglige ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver. Institutlederen kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver med respekt for deres frie valg af videnskabelige metoder.

Stk. 4. Institutlederen vælges blandt professorer og heltidsansatte lektorer ved instituttet for normalt 3 år med mulighed for genvalg. Institutlederen vælges af alle videnskabelige medarbejdere og de teknisk-administrative medarbejdere med hovedstilling ved instituttet, dog således at de videnskabelige medarbejderes stemmeandel udgør mindst 50 pct. Rektor godkender den valgte institutleder.

Stk. 5. Institutbestyrelsen, der består af en formand og 5 medlemmer, sammensættes på følgende måde:

1) Institutlederen er født formand.

2) 2 medlemmer vælges blandt professorer og heltidsansatte lektorer af instituttets videnskabelige medarbejdere med hovedstilling ved instituttet, bortset fra ph.d.-stipendiater.

3) 1 medlem vælges af og blandt ph.d.-stipendiater og ph.d.-studerende ved instituttet.

4) 1 medlem vælges af og blandt de teknisk-administrative medarbejdere ved instituttet.

5) 1 medlem vælges af og blandt de studerende.

Stk. 6. På institutter med 30 videnskabelige medarbejdere og derover kan institutbestyrelsen ud over formanden være på 10 medlemmer, der vælges og fordeles efter samme forholdstal som i stk. 5.

Stk. 7. Ved stemmelighed er formandens stemme udslaggivende.

Stk. 8. Hvis mindst2 /3 af institutbestyrelsens medlemmer mener, at institutlederen i væsentligt omfang ikke handler i overensstemmelse med de beslutninger, der er truffet efter stk. 2, kan de indstille til rektor, at institutlederens hverv bringes til ophør.

Studienævn og studieleder

§ 8. Der nedsættes studienævn for universitetets uddannelser.

Stk. 2. Hvert studienævn består af et lige stort antal lærere og studerende, i alt højst 10. I forhold til et studienævn for forskeruddannelsen regnes ph.d.-stipendiater, der er fuldtidsansat på institutionen, for ph.d.-studerende. Lærerne vælges for 3 år ad gangen af og blandt de lærere, der underviser inden for det pågældende studienævns område. Mindst halvdelen af lærerne skal være heltidsansatte videnskabelige medarbejdere. De studerende vælges for 1 år ad gangen af og blandt de studerende, der studerer inden for det pågældende studienævns område. Studienævnet vælger af sin midte blandt de heltidsansatte videnskabelige medarbejdere en formand. Studienævnet vælger af sin midte blandt de studerende en næstformand. Næstformanden deltager i tilrettelæggelsen af studienævnets arbejde.

Stk. 3. Ved stemmelighed træffer rektor afgørelsen.

Stk. 4. Studienævnet godkender undervisningsplanen, herunder rekvirering af undervisning, og udarbejder forslag til studieordning. Studienævnet behandler endvidere alle former for evaluering inden for studienævnets område.

Stk. 5. Universitetet skal høre studienævnet om

1) forslag til uddannelsesbekendtgørelser,

2) forslag til generelle regler for eksamen, karaktergivning og undervisning og

3) forhold, der i øvrigt vedrører undervisningen inden for det pågældende studienævns område.

Stk. 6. Studienævnet kan inden for de fastsatte generelle retningslinjer dispensere fra uddannelsesbekendtgørelsens bestemmelser efter regler fastsat heri og fra studieordningens bestemmelser inden for bekendtgørelsens rammer.

Stk. 7. Formanden for studienævnet er tillige studieleder. Studielederen forestår efter bemyndigelse fra rektor den praktiske tilrettelæggelse af den pågældende uddannelse og disponerer de tildelte undervisningsressourcer. Rektor godkender studielederen.

Stk. 8. Hvis mindst2 /3 af studienævnets medlemmer bortset fra formanden mener, at studielederen i væsentligt omfang ikke handler i overensstemmelse med de beslutninger, der er truffet efter stk. 4, kan de indstille til rektor, at studielederens hverv bringes til ophør.

Andre organer

§ 9. Ved universitetet oprettes et råd, der repræsenterer de studerende. De studerendes råd er rådgivende for universitetets ledelse i alle spørgsmål om universitetets virksomhed, som forelægges dette af ledelsen, eller som rådet selv ønsker at tage op over for ledelsen. Spørgsmål af væsentlig betydning for de studerende skal forelægges for rådet. Rådet vælger blandt sine medlemmer de studerendes repræsentanter i bestyrelsen og akademisk råd, jf. § 3, stk. 4, nr. 9, og § 6, stk. 4.

Stk. 2. Nærmere regler om rådets sammensætning og virkemåde fastsættes i universitetets vedtægt.

§ 10. Bestyrelsen nedsætter et repræsentantskab, der drøfter universitetets forskning, uddannelse og øvrige virksomhed og afgiver udtalelser herom til bestyrelsen og til Undervisningsministeriet. Repræsentantskabet har indtil 40 medlemmer og sammensættes af repræsentanter for kredse med interesse i universitetets virksomhed.

Stk. 2. Nærmere regler om repræsentantskabets sammensætning og virkemåde fastsættes i universitetets vedtægt.

Kapitel 3

Økonomiske forhold

§ 11. Undervisningsministeren yder Danmarks Pædagogiske Universitet et grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Undervisningsministeren yder tilskud til universitetets forsknings-, undervisnings- og formidlingsvirksomhed, til Danmarks Pædagogiske Universitetsbibliotek, jf. § 20, og til andre opgaver, som er henlagt til universitetet.

Stk. 3. Tilskuddet til universitetets godkendte undervisningsvirksomhed, til bygningsdrift og til administration, ledelse m.v. fastlægges ud fra takster fastsat på de årlige finanslove for grupper af uddannelser og antal årsstuderende. Undervisningsministeren fastsætter regler for opgørelse af antal årsstuderende.

Stk. 4. Undervisningsministeren yder tilskud til universitetets erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer. Tilskuddet fastlægges ud fra takster fastsat på de årlige finanslove, antal årsstuderende samt forskningsaktiviteten og biblioteksaktiviteten.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan yde lån til forskellige institutionsformål, herunder til køb af apparatur.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan yde lån eller tilskud til universitetet, hvis det efter undervisningsministerens skøn er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation. Lånet eller tilskuddet er betinget af, at universitetet følger undervisningsministerens krav til omlægning af universitetets aktivitet med henblik på genopretning af universitetets økonomi.

Stk. 7. Universitetet disponerer frit inden for sit formål ved anvendelse af de statslige tilskud og øvrige indtægter under ét. Det er dog en betingelse, at den undervisning, hvortil tilskud er ydet, gennemføres i overensstemmelse med gældende regler og for det antal studerende, der er ydet tilskud for, og at tilskud i øvrigt anvendes inden for universitetets formål og i overensstemmelse med gældende regler. Universitetet kan opspare tilskud til anvendelse til universitetets formål i følgende finansår.

Stk. 8. Undervisningsministeren kan ved fuldtidsstudier fastlægge minimums- og maksimumsrammer for den tilgang, der udløser bevillinger til uddannelserne.

Stk. 9. Universitetet kan for ph.d.-studerende, hvis uddannelse finansieres af eksterne midler, og for visse udenlandske studerende opkræve betaling for deltagelse i undervisning og eksamen.

Stk. 10. Undervisningsministeren kan indhente oplysninger fra universitetet om uddannelserne, de studerende, udstyr, personale og universitetets drift til brug for beregning af tilskud, gennemgang af årsregnskaber og udarbejdelse af statistik. Undervisningsministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger afleveres i elektronisk form.

Stk. 11. Undervisningsministeren godkender og fastlægger myndighedskrav til universitetets administrative systemer og kan herunder beslutte, at universitetet anvender fælles administrative systemer med andre institutioner.

Stk. 12. Undervisningsministeren kan efter drøftelse med finansministeren pålægge universitetet for en periode at udskyde igangsættelse af planlagte byggerier af en vis størrelse under hensyn til landsdækkende eller regional konjunkturregulering af bygge- og anlægsvirksomheden.

§ 12. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vilkår og betingelser for tilskud og lån efter § 11. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren nærmere regler om universitetets budget- og bevillingssystem og om udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, til universitetet.

§ 13. Hvis universitetet ikke følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, eller undervisningsministerens påbud, kan undervisningsministeren tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Tilsvarende gælder, hvis universitetet begæres erklæret konkurs, standser sine betalinger, eller der i øvrigt er fare for, at universitetets virksomhed må indstilles. Undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

§ 14. Efter regler fastsat af undervisningsministeren kan universitetet indgå aftaler af ikke-kommerciel karakter med selvejende institutioner og organisationer, der har tilknytning til universitetet, og hvis hovedformål er knyttet til universitetets formål.

§ 15. Universitetet skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte regler om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det personale, der er ansat ved universitetet. Universitetet skal endvidere følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte regler om særskilt vederlæggelse.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 10 og §§ 19-25 i lov om tjenestemænd finder anvendelse på det personale ved universitetet, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. § 21, stk. 4, i tjenestemandsloven gælder for medlemmer af bestyrelsen.

Stk. 3. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål træffes af bestyrelsen.

§ 16. Bestyrelsen skal forvalte universitetets midler, så de bliver til størst mulig gavn for universitetets formål.

Stk. 2. Universitetet stiller lokaler til rådighed for folkeuniversitetsvirksomhed i henhold til folkeoplysningsloven.

Stk. 3. Universitetet er forpligtet til at vedligeholde sine bygninger på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med en af bestyrelsen godkendt flerårig plan og til at sikre en forsvarlig standard af udstyr m.v. til de tilskudsberettigede aktiviteter.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan efter forhandling med by- og boligministeren fastsætte nærmere regler om universitetets byggevirksomhed.

Stk. 5. Universitetet skal under størst mulig hensyntagen til sikkerheden anbringe de likvide midler på en eller flere af følgende måder:

1) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.

2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.

3) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

4) I værdipapirer, bortset fra aktier, som i øvrigt efter deres art og sikkerhed kan stilles i klasse med de i nr. 1 og 2 nævnte aktiver.

§ 17. Universitetets regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende resultatopgørelse, balance og anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen og af rektor.

Stk. 2. Universitetets regnskab revideres af rigsrevisor i henhold til lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Stk. 3. Regnskabet opstilles efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Universitetets regnskabsføring skal være i overensstemmelse med regler fastsat af undervisningsministeren.

Stk. 4. Rigsrevisor kan med undervisningsministeren aftale, at revisionsopgaver i henhold til stk. 2 varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og en institutionsrevision. Institutionsrevisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

§ 18. Hvis det af revisionen fremgår, at der foreligger lovovertrædelser eller andre uacceptable forhold i forbindelse med forvaltningen af universitetets midler, skal undervisningsministeren snarest iværksætte foranstaltninger til genoprettelse af en lovlig og forsvarlig forvaltning. Det samme gælder, hvis undervisningsministeren på anden måde bliver gjort bekendt med de nævnte forhold.

§ 19. Nedlægges universitetet som selvejende institution, overgår dets arealer, egne bygninger og anlæg samt formue i øvrigt til staten.

Kapitel 4

Forskellige bestemmelser

§ 20. Danmarks Pædagogiske Bibliotek (DPB) er en enhed under Danmarks Pædagogiske Universitet.

Stk. 2. Danmarks Pædagogiske Bibliotek varetager opgaver som nationalt pædagogisk informationscenter og forskningsbibliotek for Danmarks Pædagogiske Universitet.

Stk. 3. Danmarks Pædagogiske Bibliotek ledes af en bibliotekschef efter bemyndigelse fra rektor, jf. § 3, stk. 3, nr. 1. Bestyrelsen godkender en langsigtet udviklingsplan for biblioteket efter indstilling fra rektor.

Stk. 4. I tilknytning til biblioteket oprettes et rådgivende biblioteksudvalg, der sammensættes af bestyrelsen efter indstilling fra akademisk råd, de studerendes råd samt eksterne samarbejdspartnere og brugere af biblioteket.

Stk. 5. De nærmere regler om bibliotekets formål og virksomhed og om biblioteksudvalget fastsættes i universitetets vedtægt.

§ 21. Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan klager over universitetets afgørelser indbringes for ministeren eller for et af undervisningsministeren oprettet særligt klagenævn, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.

§ 22. Beslutning om at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, rektor eller andre i anledning af tab påført institutionen kan træffes af bestyrelsen eller af undervisningsministeren.

§ 23. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige regler for dele af universitetet, der varetager særlige opgaver, eller hvor særlige forhold tilsiger det.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan i forbindelse med et samarbejde mellem universitetet og institutioner omfattet af universitetsloven eller andre forskningsinstitutioner samt Centre for Videregående Uddannelse (CVU’er) godkende undtagelser fra lovens bestemmelser og fastsætte særlige regler herfor efter indstilling fra de berørte institutioner. Godkendelsen sker, når det drejer sig om samarbejde med institutioner omfattet af universitetsloven, efter forhandling med forskningsministeren, og, når det drejer sig om samarbejde med sektorforskningsinstitutioner, efter forhandling med vedkommende minister.

Kapitel 5

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 24. Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Stk. 2. Danmarks Pædagogiske Universitet oprettes ved sammenlægning af Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Pædagoghøjskole og Danmarks Pædagogiske Institut og overtager de pågældende institutioners aktiver og gæld som helhed. Staten overdrager på nærmere aftalte vilkår til universitetet de statsejendomme, som er stillet til rådighed for Danmarks Lærerhøjskole. Udstyr og lignende, der til brug for de sammenlagte institutioner er stillet til rådighed af staten, samt opsparing overgår til universitetets ejendom.

Stk. 3. Rektor overdrager under ansvar over for undervisningsministeren og efter ministerens nærmere bestemmelse ved spaltning den del af universitetets aktiver og gæld, der knytter sig til efter- og videreuddannelsesaktiviteter til og med diplomniveau, til Centre for Videregående Uddannelse (CVU’er), jf. lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelse m.v., med henblik på, at forpligtelsen til at udbyde efter- og videreuddannelse for lærere i folkeskolen og pædagoger efter henholdsvis lov om Danmarks Lærerhøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 29. januar 1987, og §§ 23 a og 23 b i lov om uddannelse af pædagoger overtages af de pågældende CVU’er. Ministeren påser, at overdragelse sker til CVU’er med en faglig profil, en økonomisk og institutionel bæredygtighed, en regional forankring m.v., der sætter dem i stand til at varetage denne forpligtelse på nærmere vilkår eller efter regler, der efter lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelse m.v. fastsættes af ministeren. Overdragelse af alle de nævnte aktiviteter gennemføres inden udløbet af opbygningsperioden, jf. stk. 8.

Stk. 4. Sammenlægningen efter stk. 2 og efterfølgende spaltning efter stk. 3 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på sammenlægningen i stk. 2 og spaltning efter stk. 3.

Stk. 6. Tjenestemænd, der er ansat ved eller gør tjeneste ved Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Pædagoghøjskole eller Danmarks Pædagogiske Institut, og som får tilbudt tjeneste i en tilsvarende stilling ved Danmarks Pædagogiske Universitet, ved et Center for Videregående Uddannelse (CVU), jf. lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., eller eventuelt ved anden statsinstitution eller andre selvejende institutioner for videregående uddannelser, har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af de tre institutioners nedlæggelse, men kan ved overgang til tjeneste ved en af de nævnte institutioner vælge at opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd.

Stk. 7. Den institution, som de i stk. 6 nævnte tjenestemænd overgår til tjeneste ved, afholder udgifterne til løn og pensionsbidrag for de pågældende, herunder eventuelle udgifter til ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn. Udgifterne til aktuel pension afholdes af staten.

Stk. 8. I en opbygningsperiode, der løber fra lovens ikrafttræden, jf. stk. 1, til 1. juli 2005, gælder kapitel 2 med de tilpasninger, der følger af følgende undtagelser:

1) Undervisningsministeren udpeger på baggrund af opslag universitetets rektor forud for nedsættelse af de styrende organer, herunder bestyrelsen og akademisk råd.

2) Rektor udpeger institutledere og studieledere.

3) Rektor forestår under ansvar over for undervisningsministeren og efter ministerens nærmere bestemmelse de i stk. 3 nævnte efter- og videreuddannelsesaktiviteter, indtil ministeren har truffet beslutning om aktiviteternes overdragelse til Centre for Videregående Uddannelse. Rektor kan delegere sin kompetence vedrørende disse aktiviteter.

4) Medlemmer af Danmarks Lærerhøjskoles institutbestyrelser og studienævn samt institutledere og studieledere fortsætter deres hverv og træffer alene de beslutninger, der er nødvendige for driften, indtil valg er afholdt efter regler fastsat i universitetets vedtægt, og indtil rektor har udpeget nye institutledere og studieledere.

5) De studerendes råd på Danmarks Lærerhøjskole fortsætter, indtil valg af de studerendes råd, jf. § 9, er afholdt efter regler fastsat i universitetets vedtægt.

Stk. 9. Hvis Danmarks Lærerhøjskole og Danmarks Pædagogiske Institut pr. 31. december 1999 har et akkumuleret udsving henholdsvis opsparing, udbetaler Undervisningsministeriet beløbet til institutionerne ved overgangen til Danmarks Pædagogiske Universitet pr. 1. juli 2000. Hvis Danmarks Lærerhøjskole og Danmarks Pædagogiske Institut har et underskud pr. 1. januar 2000, modregnes dette i tilskuddet for 2000. Den endelige regulering af et akkumuleret udsving henholdsvis opsparing samt underskud foretages, når statsregnskabet for 1999 er godkendt.

Stk. 10. Ved overgangen pr. 1. juli 2000 gennemføres en opgørelse og afregning over Danmarks Lærerhøjskoles og Danmarks Pædagogiske Instituts mellemregning med staten for perioden 1. januar 2000 til 30. juni 2000.

Stk. 11. Danmarks Pædagoghøjskole aflægger et afsluttende årsregnskab pr. 30. juni 2000.

§ 25. Lov om Danmarks Lærerhøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 29. januar 1987, ophæves.

§ 26. I lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 22. december 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, ændres »§ 2, stk. 6« til: »§ 2, stk. 5«.

2. § 2, stk. 4, § 10, stk. 2, 2. pkt., og § 12, stk. 4, ophæves.

§ 2, stk. 5 og 6, bliver herefter § 2, stk. 4 og 5.

§ 27. I § 17, stk. 2, i lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 10. juli 1997, som ændret ved § 15 i lov nr. 263 af 12.april 2000, ændres »Danmarks Lærerhøjskole« til: »Danmarks Pædagogiske Universitet«.

§ 28. I lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 3. september 1996, som ændret ved § 16 i lov nr. 263 af 12. april 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 22, stk. 2, ændres »Danmarks Pædagoghøjskole« til: »Danmarks Pædagogiske Universitet«.

2. §§ 23 og 23 a ophæves.

3. § 23 b affattes således:

»§ 23 b. Seminarierne kan udbyde efter- og videreuddannelse til pædagoger og andre efter reglerne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet uddannelse) m.v.«

4. I § 24, stk. 1, udgår »og Danmarks Pædagoghøjskoles«.

§ 29. I lov nr. 290 af 12. maj 1999 om Danmarks Evalueringsinstitut foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 2, udgår »bortset fra Danmarks Lærerhøjskole«.

2. I bilag 1, nr. 4, ændres »Lov om Danmarks Lærerhøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 29. januar 1987« til: »Lov om Danmarks Pædagogiske Universitet«.

§ 30. I det af Folketinget den 16. maj 2000 vedtagne forslag til lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) foretages følgende ændringer:

1. I § 50, stk. 1, indsættes i 1. pkt. efter »Universitetsloven« ordene: »og lov om Danmarks Pædagogiske Universitet«, og i 3. pkt. indsættes efter »Forskningsministeren« ordene: »og, for så vidt angår Danmarks Pædagogiske Universitet, undervisningsministeren«.

2. I § 51, stk. 1, affattes 2. pkt. således:

»Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om klageberettigede og klagetemaer, idet dog regler om klageberettigede og klagetemaer vedrørende benyttelse af universitetslovsinstitutionernes lokaler kan fastsættes af forskningsministeren.«

§ 31. Følgende bekendtgørelser ophæves:

1) Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 402 af 20. maj 1994 om regionale udvalg for læreres efteruddannelse.

2) Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 38 af 2. marts 1965 om Danmarks Pædagogiske Institut.

Stk. 2. De ved lovens ikrafttræden nedsatte regionale udvalg fungerer dog videre efter undervisningsministerens bestemmelse, indtil der er nedsat efter- og videreuddannelsesudvalg for området.

Givet på Christiansborg Slot, den 31. maj 2000

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Margrethe Vestager