Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Kapitel 1

Videreuddannelsessystemet for voksne

Overordnet formål og struktur

§ 1. Videreuddannelsessystemet for voksne har til formål at give voksne mulighed for at forbedre såvel erhvervskompetencen som den personlige kompetence ved at gennemføre grunduddannelse og videregående uddannelse.

Stk. 2. I uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse skal der tages hensyn til voksnes arbejds- og livserfaring og deres muligheder for at kombinere uddannelse med tilknytning til arbejdsmarkedet.

§ 2. Videreuddannelsessystemet omfatter grunduddannelse for voksne, jf. kapitel 2, og videregående uddannelse for voksne på tre videregående uddannelsesniveauer, jf. kapitel 3.

Kapitel 2

Grunduddannelse for voksne

Formål, indhold og udbud

§ 3. Grunduddannelse for voksne skal anerkende og udvikle deltagerens faglige og personlige kompetencer sådan, at deltageren opnår en formel, erhvervsrettet og grundlæggende kompetence inden for et erhvervsområde.

§ 4. En grunduddannelse for voksne har samme mål og niveau som den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse inden for det pågældende erhvervsområde. Den afsluttes med de samme prøver og med tilsvarende uddannelsesbevis som den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse og giver ret til samme betegnelse som denne.

Stk. 2. Grunduddannelse for voksne inden for erhvervsuddannelserne vil endvidere efter godkendelse af det faglige udvalg kunne tilrettelægges som et individuelt forløb, der omfatter dele af en eller flere erhvervsuddannelser, hvis den voksne ikke antages at kunne opnå en afsluttet uddannelse, herunder på forhånd fastsatte dele af den almindelige erhvervsuddannelse. For disse voksne fastsættes ikke en personlig uddannelsesplan efter § 8.

Stk. 3. Uddannelsen kan tilrettelægges som deltidsuddannelse.

§ 5. Grunduddannelse for voksne kan udbydes af en skole eller anden institution, der udbyder den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse eller i øvrigt har faglig kompetence inden for det relevante fagområde, jf. stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren godkender efter indstilling fra det rådgivende organ for den tilsvarende ungdomsuddannelse skoler og andre institutioner til at udbyde grunduddannelse for voksne og dermed til at foretage kompetencevurdering, jf. § 7, og udarbejde uddannelsesplan, jf. § 8.

Stk. 3. En afgørelse om godkendelse efter stk. 2 kan efter indstilling fra vedkommende rådgivende organ, jf. stk. 2, tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for, at uddannelsen udbydes af skolen eller institutionen. Endvidere kan en godkendelse tilbagekaldes, hvis institutionen ikke overholder reglerne om uddannelsen eller påbud fra ministeren om at gennemføre konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan pålægge uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet at udbyde grunduddannelse for voksne.

§ 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om grunduddannelse for voksne. Reglerne fastsættes efter rådgivning fra Erhvervsuddannelsesrådet, Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelserne, Rådet for Social- og Sundhedsuddannelserne og Landbrugsuddannelsesrådet.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler

1)   om fremgangsmåden i forbindelse med godkendelse af en skole eller anden institution til at udbyde grunduddannelse for voksne, herunder om kriterier for indstillinger, jf. § 5, stk. 2, og

2)   om uddannelsesbevisernes udformning og udstedelse.

§ 7. Adgang til grunduddannelse for voksne er betinget af, at ansøgeren, inden der udarbejdes en uddannelsesplan,

1)   er 25 år,

2)   har mindst 2 års relevant erhvervserfaring og

3)   har forudsætninger svarende til grundskolens afgangsniveau i fag, der er relevante for uddannelsen.

Stk. 2. Skolen eller institutionen foretager en vurdering af ansøgerens praktiske og teoretiske kompetence, herunder adgangsbetingelser efter stk. 1 (kompetencevurdering), med udgangspunkt i målene for den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse.

Stk. 3. Kompetencevurderingen foretages på grundlag af dokumentation fra ansøgeren og et eventuelt kompetenceafklarende forløb af op til 14 dages varighed.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompetencevurdering og om kompetenceafklarende forløb, herunder regler, hvorefter en ansøger inden for erhvervsuddannelsernes område kan indbringe en afgørelse truffet af skolen eller institutionen vedrørende ansøgerens praktiske kompetence for vedkommende faglige udvalg.

§ 8. Skolen eller institutionen fastsætter en personlig uddannelsesplan for ansøgeren, jf. dog § 4, stk. 2. Planen udarbejdes i samarbejde med og efter vejledning af ansøgeren. Inden for erhvervsuddannelserne skal skolen underrette vedkommende faglige udvalg om de planer, skolen har fastsat. I den personlige uddannelsesplan angives den teoretiske og praktiske kompetence, som skolen eller institutionen har anerkendt, og ansøgerens samlede grunduddannelsesforløb beskrives, herunder eventuelle praktisk-faglige forløb. Planen udarbejdes på grundlag af målene for den pågældende uddannelse, jf. § 4, stk. 1, og med udgangspunkt i kompetencevurderingen.

Stk. 2. Opfylder ansøgeren ikke adgangskravene, skal skolen oplyse om kravene til nødvendig supplering. Hvis suppleringen er af mindre omfang, udarbejder skolen samtidig en personlig uddannelsesplan efter stk. 1.

Stk. 3. Uddannelsesplanen gælder for deltagerens samlede uddannelsesforløb, uanset hvilken skole eller anden institution der optager deltageren under forløbet. Den enkelte skole eller institution er uddannelsesansvarlig for det uddannelseselement, der gennemføres på skolen eller institutionen.

Stk. 4. Hvis uddannelsen ikke er gennemført inden for 6 år, bortfalder uddannelsesplanen .

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsesplaner. Der kan herunder fastsættes regler om justering af uddannelsesplanen i tilfælde af, at målene for den tilsvarende ungdomsuddannelse bliver ændret, inden uddannelsen er gennemført.

§ 9. Ministeren kan fastsætte regler om information og vejledning, herunder om samarbejde mellem de skoler, der udbyder grunduddannelse for voksne.

Kapitel 3

Videregående uddannelse for voksne

Formål og indhold

§ 10. Videreuddannelsessystemet på de videregående niveauer omfatter følgende uddannelser:

1)   Videregående voksenuddannelse.

2)   Diplomuddannelse.

3)   Masteruddannelse.

§ 11. En videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet skal udgøre et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der afsluttes med et afgangsprojekt, der dokumenterer, at niveauet for den pågældende uddannelse er opnået, jf. §§ 12, 13 og 14.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvordan uddannelsen måles i overensstemmelse med et meritoverførselssystem.

Stk. 3. En videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet kan gennemføres som

1)   en uddannelse, som undervisningsministeren fastsætter regler om (reguleret forløb), eller som

2)   en uddannelse, der tilrettelægges i en personlig uddannelsesplan (fleksibelt forløb).

Stk. 4. Undervisningsministeren kan efter aftale med den pågældende minister godkende, at videregående uddannelser, som andre ministre har fastsat regler om, indgår som regulerede forløb i videreuddannelsessystemet. De pågældende uddannelser finansieres efter de regler, der gælder for uddannelserne.

§ 12. Videregående voksenuddannelse skal gennem udvikling af faglige og personlige kompetencer kvalificere voksne til at kunne varetage funktioner på specialist- eller mellemlederniveau.

Stk. 2. Videregående voksenuddannelse har et omfang svarende til 1 årsværk omregnet til heltidsuddannelse, hvoraf afgangsprojektet har et omfang svarende til mindst 1 / 10 årsværk.

Stk. 3. Videregående voksenuddannelse, herunder afgangsprojektet, gennemføres på et niveau, der svarer til en kort videregående uddannelse.

Stk. 4. En videregående voksenuddannelse giver ret til betegnelsen VVU. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om betegnelse knyttet til den konkrete uddannelse.

§ 13. Diplomuddannelsen skal gennem udvikling af faglige og personlige kompetencer kvalificere voksne til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v.

Stk. 2. Diplomuddannelsen har et omfang svarende til 1 årsværk omregnet til heltidsuddannelse, hvoraf afgangsprojektet har et omfang svarende til mindst 1 / 5 årsværk.

Stk. 3. Diplomuddannelsen, herunder afgangsprojektet, gennemføres på et niveau, der svarer til en mellemlang videregående uddannelse eller en bacheloruddannelse.

Stk. 4. En diplomuddannelse giver ret til betegnelsen Diplom. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om betegnelse knyttet til den konkrete uddannelse.

§ 14. Masteruddannelsen skal gennem udvikling på videnskabeligt grundlag af faglige og personlige kompetencer kvalificere voksne til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v.

Stk. 2. Masteruddannelsen har normalt et omfang svarende til 1 årsværk omregnet til heltidsuddannelse, hvoraf afgangsprojektet har et omfang svarende til mindst 1 / 5 årsværk.

Stk. 3. Masteruddannelsen, herunder afgangsprojektet, gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse.

Stk. 4. En masteruddannelse giver ret til betegnelsen Master. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om betegnelse knyttet til den konkrete uddannelse.

Adgang til uddannelserne

§ 15. Adgang til videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse på mindst følgende niveau, jf. dog stk. 6, nr. 2:

1)   Til videregående voksenuddannelse: En ungdomsuddannelse eller en grunduddannelse for voksne.

2)   Til diplomuddannelse: En kort videregående uddannelse, en videregående voksenuddannelse gennemført som et reguleret forløb eller et særligt indgangsforløb til diplomuddannelsen.

3)   Til masteruddannelse: En mellemlang videregående uddannelse, en bacheloruddannelse eller en diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb.

Stk. 2. Et fleksibelt forløb kan efter den modtagende institutions konkrete vurdering give adgang til en uddannelse på det følgende niveau i videreuddannelsessystemet.

Stk. 3. Ud over den adgangsgivende uddannelse skal ansøgeren have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse for at kunne optages på en videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet, jf. dog stk. 6, nr. 3 .

Stk. 4. Institutionen kan optage ansøgere, der ikke opfylder adgangsbetingelserne, men som ud fra en konkret vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om adgang til uddannelserne.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om,

1)   at andre uddannelser, herunder private, kan give adgang til uddannelserne i videreuddannelsessystemet,

2)   særlige adgangskrav til en uddannelse og

3)   fravigelse af kravet om erhvervserfaring.

Tilrettelæggelse af uddannelserne m.v.

§ 16. For de videregående uddannelser for voksne i regulerede forløb gælder bestemmelserne om tilrettelæggelse, udbud m.v. for deltidsuddannelser i lov om åben uddannelse.

§ 17. Et fleksibelt forløb kan tilrettelægges af uddannelsesinstitutioner, der udbyder videregående uddannelse for voksne på undervisningsministerens område på samme niveau og inden for afgangsprojektets fagområde. Institutionen fastsætter en personlig uddannelsesplan for ansøgeren. Planen udarbejdes i samarbejde med og efter vejledning af ansøgeren og skal beskrive ansøgerens samlede uddannelsesforløb, herunder afgangsprojektet.

Stk. 2. Afgangsprojektet gennemføres ved den institution, der har udarbejdet uddannelsesplanen. Afgangsprojektet kan gennemføres på heltid eller deltid.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at den enkelte uddannelsesinstitution ikke kan tilrettelægge fleksible forløb, hvis institutionen ikke overholder regler om fleksible forløb efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven eller påbud om at gennemføre konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold.

Stk. 4. Hvis uddannelsen ikke er gennemført inden for 6 år, bortfalder uddannelsesplanen.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsesplaner.

Stk. 6. I forbindelse med fastsættelse af uddannelsesplanen træffer institutionen de nødvendige aftaler med andre uddannelsesinstitutioner .

§ 18. I fleksible forløb indgår uddannelseselementer fra eksisterende uddannelser på undervisningsministerens område, herunder uddannelseselementer, der allerede er gennemført.

Stk. 2. I fleksible forløb kan der tillige indgå uddannelseselementer, herunder uddannelseselementer, der allerede er gennemført, fra eksisterende uddannelser, der hører under andre ministre, amtsråd eller kommunalbestyrelser, samt private uddannelseselementer. Desuden kan der indgå uddannelseselementer fra uddannelser ved udenlandske uddannelsesinstitutioner.

Stk. 3. Hvert uddannelseselement gennemføres og finansieres efter de regler, der gælder for det pågældende uddannelseselement. Den enkelte institution er uddannelsesansvarlig for det uddannelseselement, der gennemføres på institutionen.

Stk. 4. Uddannelseselementer, der ikke indeholder prøver, uddannelseselementer, hvor prøverne ikke er gennemført, og uddannelseselementer gennemført på en privat uddannelsesinstitution kan højst indgå med et omfang svarende til 1 / 10 årsværk.

§ 19. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

1)   regulerede forløb, herunder

a)   generelle regler og regler om enkelte grupper af regulerede forløb, og regler om

b)   særlige, afsluttende uddannelsesforløb (påbygningsforløb) og

2)   fleksible forløb, herunder om kravene til afgangsprojekter og til sammensætningen af uddannelseselementer i de fleksible forløb.

Godskrivning (merit)

§ 20. Uddannelsesinstitutionen kan godkende, at allerede gennemførte uddannelseselementer kan erstatte dele af et reguleret forløb. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Uddannelsesbeviser

§ 21. Uddannelsessøgende, der har gennemført en videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet, har ret til at få et uddannelsesbevis. Beviset udstedes af den uddannelsesinstitution, hvor afgangsprojektet er gennemført.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om bevisernes udformning og udstedelse.

Vejledning og information

§ 22. Uddannelsesinstitutionerne skal vejlede og informere de uddannelsessøgende før og under uddannelserne. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom og om samarbejde mellem de uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelse i videreuddannelsessystemet.

Kapitel 4

Videreuddannelsessystemets finansiering m.v.

Driftstilskud m.v. til grunduddannelsen for voksne

§ 23. For følgende elementer, der indgår i en uddannelsesplan for en grunduddannelse for voksne, modtager skolen eller institutionen tilskud efter § 6 i lov om åben uddannelse:

1)   Enkeltfag fra en erhvervsuddannelse, en landbrugsuddannelse eller en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse.

2)   Praktisk-faglige forløb, jf. § 8, stk. 1, samt svendeoprøver, herunder eventuelt materialer m.v. og refusion af det faglige udvalgs udgifter til svendeprøver, som ellers ville påhvile en praktikvirksomhed, jf. § 33, stk. 4, i erhvervsuddannelsesloven.

Stk. 2. Skolen eller institutionen kan opkræve betaling for deltagelse i undervisningen samt prøver og anden bedømmelse, hvis det følger af § 8 i lov om åben uddannelse.

Stk. 3. En skole eller institution, der er godkendt til at udbyde grunduddannelse for voksne, jf. § 5, stk. 2, modtager tilskud efter § 6 i lov om åben uddannelse til kompetencevurdering, herunder eventuelt kompetenceafklarende forløb, og til vejledning og udarbejdelse af uddannelsesplan.

§ 24. Uddannelseselementer i en arbejdsmarkedsuddannelse, der efter uddannelsesplanen indgår i en grunduddannelse for voksne efter reglerne om merit i den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse, finansieres efter de regler, der gælder for uddannelseselementet efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 2. Enkeltfag inden for almen voksenuddannelse og studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne, der efter uddannelsesplanen indgår i en grunduddannelse for voksne efter reglerne om merit i den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse, finansieres af amtsrådene efter lov om almen voksenundervisning og efter lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. Hvor enkeltfaget delvis finansieres ved deltagerbetaling, afholder deltageren selv udgiften til deltagerbetalingen efter de vilkår, der gælder for det enkelte fag.

Driftstilskud og deltagerbetaling til videregående uddannelser

§ 25. For regulerede forløb modtager institutionen tilskud efter § 6 i lov om åben uddannelse og opkræver betaling for deltagelse i undervisningen efter § 8 i lov om åben uddannelse.

Stk. 2. For uddannelseselementer i fleksible forløb, der er omfattet af lov om åben uddannelse, modtager institutionen tilskud efter § 6 i lov om åben uddannelse og opkræver betaling for deltagelse i undervisningen efter § 8 i lov om åben uddannelse. Institutionen modtager tilskud til afgangsprojekt, vejledning og udarbejdelse af uddannelsesplan efter § 6, jf. § 16, i lov om åben uddannelse og opkræver betaling for deltagelse i afgangsprojekter efter § 8 i lov om åben uddannelse.

§ 26. Uddannelsesinstitutionen opkræver i forbindelse med regulerede forløb betaling hos den selvstuderende til dækning af udgifterne til afholdelse af prøve eller anden bedømmelse efter § 9 i lov om åben uddannelse.

§ 27. Uddannelseselementer i fleksible forløb, der gennemføres i henhold til anden lovgivning, finansieres efter reglerne i den pågældende lovgivning.

§ 28. Uddannelseselementer i fleksible forløb, der hører under andre ministre, amtsråd eller kommunalbestyrelser, samt private uddannelseselementer og uddannelseselementer fra udenlandske uddannelsesinstitutioner finansieres efter de vilkår, som gælder for den enkelte uddannelse. Hvor uddannelseselementet helt eller delvis finansieres ved deltagerbetaling, afholder deltageren selv udgiften til deltagerbetalingen efter de vilkår, der gælder for den enkelte uddannelse.

Kapitel 5

Rådgivning

§ 29. De råd, der rådgiver undervisningsministeren om de enkelte uddannelser og uddannelsesniveauer i uddannelsessystemet i øvrigt, varetager rådgivningen om de tilsvarende uddannelser og niveauer i videreuddannelsessystemet for voksne.

Kapitel 6

Klager m.v.

§ 30. En skoles eller anden institutions afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisningsministeren, når det gælder retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at klager ikke kan indbringes for ministeren eller for anden myndighed til endelig administrativ afgørelse.

§ 31. Undervisningsministeren kan fra skoler og uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelser efter denne lov, indhente oplysninger om uddannelserne. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom og kan herunder bestemme formen og formatet for de oplysninger, der indhentes.

Stk. 2. Udbud i videreuddannelsessystemet skal annonceres offentligt. Undervisningsministeren kan pålægge uddannelsesinstitutionerne at anvende et fælles informationssystem ved annonceringen.

§ 32. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

1)   kvalitetskontrol, herunder om censorinstitutionen, og

2)   disciplinære foranstaltninger over for deltagerne, medmindre der i medfør af anden lovgivning er hjemmel til at fastsætte regler herom.

Kapitel 7

Ikrafttræden m.v.

§ 33. Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

§ 34. I lov nr. 290 af 12. maj 1999 om Danmarks Evalueringsinstitut foretages følgende ændring:

1. I bilag 1 indsættes som nr. 45:

»Nr. 45) Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.«

§ 35. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 31. maj 2000

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Margrethe Vestager