Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om levnedsmiddeluddannelserne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Danmarks Tekniske Universitet

 

I medfør af § 2, stk. 1, § 11, stk. 2, og § 12 i lov om universiteter m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 22. december 1999, fastsættes:

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Formålet med levnedsmiddeluddannelserne er på et naturvidenskabeligt og teknisk-videnskabeligt grundlag og i et bredt samfundsmæssigt perspektiv at give en generel faglig kompetence inden for levnedsmiddel- og ernæringsområdet og for kandidatuddannelsens vedkommende suppleret med en specialisering, således at dimittenderne opnår kompetence, der tilsammen bredt dækker undervisning, udvikling, produktion, ledelse og kvalitetsstyring inden for levnedsmiddel- og ernæringsområdet.

§ 2. Levnedsmiddeluddannelserne omfatter:

1)   Bacheloruddannelse i levnedsmiddelvidenskab, normeret til 3 studenterårsværk.

2)   Levnedsmiddelingeniøruddannelse, normeret til 3½ studenterårsværk inklusive 6 måneders praktik, jf. § 9.

3)   Kandidatuddannelse i levnedsmiddelvidenskab, normeret til 2 studenterårsværk.

Stk. 2. Uddannelseslængderne angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelserne. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

§ 3. Levnedsmiddeluddannelserne tilrettelægges og gennemføres i samarbejde mellem Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og under medvirken af Levnedsmiddeluddannelsernes Studienævn og bestyrelsen for Levnedsmiddelcentret, der er godkendt i medfør af § 12, stk. 3, i lov om universiteter m.fl.

Stk. 2. Det fastlægges i studieordningen, jf. § 15, hvilke dele af studierne de enkelte institutioner har ansvaret for.

Stk. 3. Det er Levnedsmiddeluddannelsernes Studienævns opgave at påse, at det faglige indhold og de krav, der stilles til de studerende, er så ensartede, at kompetencen for de færdiguddannede bachelorer, levnedsmiddelingeniører og kandidater bliver den samme, uanset hvor de studerende er optaget.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan godkende, at levnedsmiddeluddannelserne eller dele heraf kan udbydes af andre højere uddannelsesinstitutioner i et samarbejde med KVL og DTU, jf. stk. 1.

§ 4. Bacheloruddannelsen i levnedsmiddelvidenskab giver ret til betegnelsen B.Sc.

Stk. 2. Levnedsmiddelingeniøruddannelsen giver ret til betegnelsen levnedsmiddelingeniør.

Stk. 3. Kandidatuddannelsen i levnedsmiddelvidenskab giver ret til betegnelsen candidatus/candidata technologiae alimentariae (cand. techn. al.).

Kapitel 2

Optagelse på kandidatuddannelsen

§ 5. Optagelse på kandidatuddannelsen, levnedsmiddellinien, er betinget af gennemført bacheloruddannelse eller levnedsmiddelingeniøruddannelse.

Stk. 2. Optagelse på kandidatuddannelsen, kødindustrilinien og mejerilinien er betinget af gennemført levnedsmiddelingeniøruddannelse, hvori praktikken har omfattet henholdsvis 6 måneders lønnet kødindustripraktik og 6 måneders lønnet mejeripraktik, jf. dog § 9, stk. 3.

Stk. 3. Nærmere regler om optagelse på kandidatuddannelsen efter gennemført bacheloruddannelse eller levnedsmiddelingeniøruddannelse fastsættes i studieordningen, jf. § 15, stk. 2, nr. 1.

Stk. 4. Institutionen kan efter regler i studieordningen, jf. § 15, stk. 2, nr. 1, tillade, at personer med en anden relevant uddannelse optages på kandidatuddannelsen.

Kapitel 3

Uddannelsernes struktur og indhold

Bacheloruddannelsen

§ 6. Bacheloruddannelsen tilrettelægges som et afrundet forløb med et fagudbud med tilvalgsmuligheder, som giver den studerende valgmulighed mellem at afslutte uddannelsen efter 3 år med umiddelbar erhvervskompetence, at afslutte uddannelsen til levnedsmiddelingeniør efter 3½ år eller at søge optagelse på kandidatuddannelsen, jf. § 5.

§ 7. Bacheloruddannelsen omfatter kurser inden for levnedsmiddel- og ernæringsområdet, herunder levnedsmiddelteknologi, levnedsmiddelkemi og ernæring, samt grundvidenskabelige kurser , herunder mikrobiologi, matematik, fysik og kemi . I uddannelsen indgår valgfrie kurser.

Stk. 2. Angivelse af de enkelte obligatoriske og valgfrie kurser angivet i ECTS-point samt angivelse af vægtfordelingen mellem kurserne fastsættes i studieordningen.

Stk. 3. I uddannelsen indgår yderligere et bachelorprojekt af et omfang mindst svarende til ¼ studenterårsværk (mindst 15 ECTS-point).

Stk. 4. Nærmere regler om bachelorprojektet fastsættes i studieordningen.

Levnedsmiddelingeniøruddannelsen

§ 8. Uddannelsen til levnedsmiddelingeniør skal være en afrundet uddannelse, som kvalificerer de studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner med baggrund i naturvidenskabelige og teknisk-videnskabelige kundskaber og færdigheder.

§ 9. Levnedsmiddelingeniøruddannelsens teoridel udgøres af bacheloruddannelsen, jf. § 6 og § 7.

Stk. 2. Den lønnede praktik er normeret til 6 måneders varighed svarende til ½ studenterårsværk og omfatter enten 6 måneders levnedsmiddelingeniørpraktik, 6 måneders kødindustripraktik eller 6 måneders mejeripraktik. Praktikken finder sted på praktiksteder, der er godkendt af en af institutionerne.

Stk. 3. Institutionen kan efter regler i studieordning godkende, at praktikken i særlige tilfælde er ulønnet.

Kandidatuddannelsen i levnedsmiddelvidenskab

§ 10. Kandidatuddannelsen skal

1)   udbygge de kundskaber, som den studerende har erhvervet under bacheloruddannelsen,

2)   kvalificere de studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner med baggrund i naturvidenskabelige og teknisk-videnskabelige kundskaber inden for levnedsmiddel- og ernæringsområdet samt indsigt i videnskabeligt teoretiske og eksperimentelle metoder og

3)   kvalificere de studerende til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde.

§ 11. Kandidatuddannelsen omfatter

1)   Levnedsmiddellinien,

2)   Kødindustrilinien og

3)   Mejerilinien.

Stk. 2. Nærmere regler om indholdet af de 3 linier og om eventuelle yderligere specialiseringsmuligheder inden for forskellige levnedsmiddel- og ernæringsområder fastsættes i studieordningen.

§ 12. Kandidatuddannelsen skal afsluttes med et speciale, som er et selvstændigt eksperimentelt og/eller teoretisk studium af en eller flere problemstillinger med tilknytning til uddannelsens centrale fag.

Stk. 2. Specialet dokumenteres enten gennem en skriftlig besvarelse af en stillet opgave eller en rapport over et udført teoretisk og/eller eksperimentelt arbejde.

Stk. 3. Specialeemnet skal afgrænses således, at det samlede specialearbejde kan gennemføres inden for en tidsramme fra ½ (30 ECTS-point) til højst 1 studenterårsværk (60 ECTS-point) inden for den normerede studietid på 2 studenterårsværk (120 ECTS-point).

Stk. 4. Specialeemnet skal godkendes af institutionen .

Stk. 5. Nærmere regler om specialet fastsættes i studieordningen .

Fælles for uddannelserne

§ 13. I uddannelserne indgår miljømæssige problemstillinger, der er relevante for det pågældende område. Det tilstræbes samtidig, at de studerende inden for uddannelsernes emnemæssige rammer opnår indsigt i samspillet mellem forskellige kulturformer .

Kapitel 4

Eksamen m.v.

§ 14. For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen) samt bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Kapitel 5

Studieordningen

§ 15. Levnedsmiddeluddannelsernes Studienævn fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelserne i en studieordning. Studieordningen og ændringer heri godkendes af institutionernes kompetente kollegiale organer.

Stk. 2. Studieordningen skal indeholde:

1)   Regler om optagelse på kandidatuddannelsen.

2)   Regler om

a)   udbud af kurser,

b)   uddannelsesforløbene, herunder angivelse af obligatoriske studieenheder,

c)   mål, indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte studieenheder angivet i ECTS-point, jf. § 2,

d)   udarbejdelse af skriftlige opgaver, herunder bachelorprojekt og speciale,

e)   merit og

f)   praktik.

3)   Beskrivelse af undervisnings- og arbejdsformer.

4)   Krav til undervisning og eksamen, herunder eventuelle bundne forudsætninger i studieforløbet.

5)   Angivelse af, hvilke dele af uddannelserne der er henlagt til henholdsvis KVL og DTU.

Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at institutionen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Stk. 4. Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer heri, tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter. Derudover indhentes udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen.

Stk. 5. Studieordningen og væsentlige ændringer heri træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Stk. 6. Ved udstedelse af nye studieordninger og ved væsentlige ændringer af studieordninger fastsættes overgangsregler i studieordningen.

Stk. 7. Studieordninger og ændringer heri sendes til orientering til censorer, andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelserne, jf. § 3, stk. 4, og Undervisningsministeriet.

Kapitel 6

Andre regler

§ 16. Beståede uddannelseselementer ved en institution, som udbyder uddannelserne efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelserne, jf. § 3, stk. 4.

Stk. 2. Institutionen kan herudover i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

Stk. 3. Ved godkendelse efter stk. 2 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

§ 17. Institutionen kan godkende, at studierelevant erhvervserfaring forud for optagelsen på studiet helt eller delvis kan erstatte praktikken.

§ 18. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 5, stk. 4, § 9, stk. 3, § 16, stk. 2, og § 17.

§ 19. Institutionens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Kapitel 7

Ikrafttræden

§ 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2000.

Stk. 2. Samtidig ophæves Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1159 af 13. december 1996 om levnedsmiddeluddannelserne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Danmarks Tekniske Universitet.

Undervisningsministeriet, den 19. juli 2000

P.M.V.
Sten Grambye
fg. Styrelseschef

/Jens Bang Nielsen