Den fulde tekst

Bekendtgørelse af
lov om erhvervsskoler

 

Herved bekendtgøres lov om erhvervsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 704 af 3. september 1999, med de ændringer, der følger af § 9 i lov nr. 263 af 12. april 2000, § 2 i lov nr. 478 af 31. maj 2000 og § 9 i lov nr. 482 af 31. maj 2000. Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra den 1. januar 2001, jf. § 22 i lov nr. 263 af 12. april 2000.

Kapitel 1

Godkendelse af erhvervsskoler

§ 1. Undervisningsministeren kan godkende erhvervsskoler m.v., der giver undervisning inden for erhvervsuddannelserne og tilgrænsende uddannelser.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelserne og om adgang til uddannelserne.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:

1)   Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

2)   Kvalifikationskrav til lærere.

3)   Klager til skolen fra elever og studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver.

Stk. 4. Ved fastsættelse af regler i medfør af stk. 2 kan ministeren bestemme, at uddannelsesaktiviteten ikke godkendes som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte.

§ 2. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet godkende de i § 1 nævnte skoler, såfremt skolen indgår som et hensigtsmæssigt led i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af konstaterede eller forventede behov for sådanne skoler.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen. Skolerne skal være selvejende institutioner, hvis vedtægter godkendes af undervisningsministeren. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om vedtægternes indhold.

Stk. 3. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for skolen.

Stk. 4. Ministeren kan modsætte sig nedlæggelse af en skole, såfremt der efter ministerens skøn stadig er behov for skolen, og kan fastsætte vilkårene for skolens videreførelse.

§ 3. I tilfælde af skolens ophør anvendes tiloversbleven formue til undervisnings- og uddannelsesformål efter undervisningsministerens bestemmelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis der er dækning i den tiloversblevne formue, anvendes skolens nettoformue opgjort pr. 31. december 1990 samt gaver skænket efter 1. januar 1991 i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom til de formål, der er fastsat i de til enhver tid gældende vedtægter.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af formuen efter stk. 1 og 2.

§ 3 a. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen tillade, at erhvervsskoler, der er godkendt efter loven, sammenlægges til én erhvervsskole, der godkendes efter loven. Ved sammenlægningen opløses skolerne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver og gæld til den fortsættende skole.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen tillade, at en erhvervsskole, der er godkendt efter loven, ved spaltning overdrager sine aktiver og gæld som helhed eller en del heraf til en eller flere selvejende uddannelsesinstitutioner.

Stk. 3. Det er en betingelse for at opnå tilladelse efter stk. 1 og 2, at der ved sammenlægningen eller spaltningen ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder. I vedtægten for den fortsættende eller modtagende skole skal der optages bestemmelser, som sikrer, at de deltagende skolers formål tilgodeses. På samme måde skal der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder til en deltagende skoles formue, når rettigheden ikke udløses ved sammenlægningen eller spaltningen.

Stk. 4. Sammenlægning og spaltning efter stk. 1 og 2 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på sammenlægning eller spaltning efter stk. 1 og 2.

§ 4. Undervisningsministeren fører tilsyn med og vejleder skolerne og kan indhente oplysninger om uddannelserne, eleverne, lærerne og institutionens drift i øvrigt til brug ved dette tilsyn.

Stk. 2. Finder undervisningsministeren, at en skoles virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til skolen om at ændre den pågældende virksomhed.

Kapitel 2

Skolens bestyrelse

§ 5. Skolen ledes af en bestyrelse.

Stk. 2. Bestyrelsen skal normalt bestå af 6-12 medlemmer, hvoraf 1 medlem udpeges af amtsrådet og mindst 1 medlem af kommunalbestyrelser. Bestyrelsens øvrige medlemmer skal så vidt muligt tilsammen dække skolens virkefelt. Arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanterne skal være ligeligt repræsenterede og have tilknytning til det geografiske område og til det arbejdsmarked, som skolen dækker.

Stk. 3. Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen:

1)   Personer, der udlejer ejendomme m.m. til skolen.

2)   Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.

3)   Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, jf. nr. 1, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2.

4)   Ansatte i ledende stillinger hos personer, jf. nr. 1, eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2.

5)   Medlemmer af bestyrelsen ved en skole inden for samme skoleform.

Stk. 4. Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang, finder stk. 3, nr. 1-4, ikke anvendelse. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 5. For bestyrelsen, lederen og andre ansatte ved skolen gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og i kapitel 8 om tavshedspligt m.v.

Stk. 6. Skolens lærere og teknisk-administrative personale repræsenteres i bestyrelsen uden stemmeret med hver 1 repræsentant. Skolens elever repræsenteres i bestyrelsen uden stemmeret med 2 repræsentanter.

Stk. 7. Skolens leder, jf. § 11, er bestyrelsens sekretær og deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.

Stk. 8. Bestyrelsens sammensætning og ændringer heri skal meddeles undervisningsministeren.

Stk. 9. Undervisningsministeren kan inden for særlige skoleområder godkende en anden sammensætning af bestyrelsen end den i stk. 2 nævnte.

Bestyrelsens opgaver

§ 6. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen. Efter indstilling fra lederen fastlægger bestyrelsen det årlige program for skolens virksomhed og godkender budget og regnskab.

§ 7. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra lederen beslutning om skolens udbud af erhvervsuddannelser, jf. § 18 i lov om erhvervsuddannelser.

§ 8. Bestyrelsen skal virke for, at skolen optager andre uddannelsesaktiviteter end dem, der er nævnt i § 7, således at uddannelsessøgende og virksomheder i skolens område i videst muligt omfang sikres adgang til grund-, efter- og videreuddannelse inden for erhvervsskolernes faglige område.

Stk. 2. Skolen kan udbyde tilskudsberettigede uddannelser m.v. i henhold til stk. 1, når skolen er godkendt hertil i overensstemmelse med reglerne for uddannelserne. En godkendelse kan tilbagekaldes af vedkommende myndighed.

Stk. 3. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra lederen beslutning om iværksættelse af øvrige uddannelsesaktiviteter mod indtægtsdækning, jf. § 17.

§ 9. Bestyrelsen ansætter og afskediger lederen og godkender efter indstilling fra lederen ansættelse og afskedigelse af skolens øvrige personale.

Stk. 2. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinier for lederens virksomhed og kan bemyndige lederen til at udøve beføjelser, der er tillagt bestyrelsen.

Stk. 3. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål træffes af erhversskolens bestyrelse.

Stk. 4. Bestyrelsen ansætter og afskediger skolens revisor.

Bestyrelsens ansvar

§ 10. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for skolens drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud, jf. § 10 a.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan undervisningsministeren beslutte,

1)   at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af undervisningsministeren, eller

2)   at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal vælges efter reglerne i skolens vedtægter.

Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer skolens videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i skolens vedtægt.

§ 10 a. Bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for skolens formål.

Stk. 2. Skolen er forpligtet til at vedligeholde sine bygninger på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med en af bestyrelsen godkendt flerårig plan, og til at sikre en forsvarlig standard af udstyr m.v. til de tilskudsberettigede aktiviteter. Undervisningsministeren kan efter forhandling med boligministeren fastsætte nærmere regler om skolernes byggevirksomhed.

Stk. 3. Skolen skal under størst mulig hensyntagen til sikkerheden anbringe de likvide midler på en eller flere af følgende måder:

1)   I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.

2)   I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.

3)   Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

4)   I værdipapirer bortset fra aktier, som i øvrigt efter deres art og sikkerhed kan stilles i klasse med de i nr. 1 - 3 nævnte aktiver.

Søgsmålskompetence

§ 10 b. Beslutning om at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, ledere, revisorer eller andre i anledning af tab påført skolen kan træffes af bestyrelsen eller af undervisningsministeren.

Skolens leder

§ 11. Skolens daglige ledelse varetages af en leder, der påser,

1)   at uddannelserne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler,

2)   at de undervisningsmæssige forhold er forsvarlige,

3)   at det af bestyrelsen godkendte budget overholdes, og

4)   at skolens virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og retningslinier.

Stk. 2. Lederen afgiver til bestyrelsen forslag til program for skolens virksomhed i det kommende år.

Kapitel 3

Tilskud

§ 11 a. En skole skal i sit virke som selvejende institution være uafhængig, og skolens midler må alene komme skolens uddannelsesformål til gode.

§ 12. Undervisningsministeren yder inden for en årlig ramme tilskud til skolens administration, ledelse og bygningsdrift m.v. efter stk. 2-8.

Stk. 2. Driftstilskuddet udgøres af et grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove, og et tilskud, der ydes ud fra den enkelte skoles antal årselever og en takst pr. årselev. Taksten pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove for store grupper af uddannelser.

Stk. 3. Undervisningsministeren yder tillige tilskud til skolens erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer ud fra antal årselever ved skolen og en takst pr. elev, fastsat på de årlige finanslove for store grupper af uddannelser. Taksterne kan variere på grundlag af skolernes stedlige beliggenhed og fremmedkapitalandel. Undervisningsministeren fastsætter regler om opgørelse af antallet af årselever i henhold til stk. 2 og 3.

Stk. 4. Til skoler, der i væsentlig grad lejer lokaler, bygninger eller grundstykker til formål, der er tilskudsberettigede efter denne lov, kan undervisningsministeren yde et særligt tilskud. Hvis en skole, der modtager det særlige tilskud, helt eller delvis erstatter lejemål med egne bygninger eller grundstykker, kan undervisningsministeren yde et engangstilskud til kompensation for bortfald af det særlige tilskud. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan endvidere yde lån til forskellige skoleformål, herunder til køb af apparatur.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan yde lån eller tilskud til skoler, der efter undervisningsministerens skøn er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation. Lånet eller tilskuddet er betinget af, at skolen følger Undervisningsministeriets krav til omlægning af skolens aktivitet med henblik på genopretning af skolens økonomi.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler om ydelse, forrentning og afvikling af lån efter stk. 5 og 6.

Stk. 8. Undervisningsministeren træffer afgørelse om eventuel aftrapning eller kapitalisering af bortfaldne grundtilskud, hvis flere institutioner slutter sig sammen til en erhvervsskole.

§ 12 a. (Ophævet).

§ 12 b. Kommuner og amtskommuner kan yde tilskud til erhvervsskolers anlægsudgifter ved etablering eller senere udbygning. Tilskud kan ikke ydes i form af lån. Kommuner og amtskommuner kan ikke yde tilskud til erhvervsskolers driftsudgifter.

§ 12 c. Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolerne end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 1.

§ 13. Undervisningsministeren kan yde tilskud til skolehjem, såfremt skolehjemmet

1)   drives af en skole godkendt efter § 1 eller af en selvejende institution og

2)   er bolig for elever i tilskudsberettigede uddannelser.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om optagelse af elever og om elevernes betaling for kost og logi på skolehjem, herunder betaling fra andre end elever i erhvervsuddannelser.

Stk. 3. Tilskud efter stk. 1 fastsættes ud fra skolehjemmets antal skolehjemsårselever og en takst pr. skolehjemsårselev, der fastsættes på de årlige finanslove, for forskellige grupper af elever. Skolehjemselever, der betaler fuld pris for benyttelse af skolehjemmet i henhold til regler fastsat efter stk. 2, indgår ikke i tilskudsberegningen.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetskrav til skolehjem.

§ 14. Skoler, der er godkendt efter § 1, kan efter regler fastsat af undervisningsministeren opnå rammetilskud til de direkte undervisningsudgifter for de i § 1 nævnte uddannelser, medmindre der ydes tilskud til disse udgifter efter de pågældende uddannelseslove.

Stk. 2. Tilskuddet ydes ud fra den enkelte skoles antal årselever i uddannelsen og en takst pr. årselev. Taksten fastsættes på de årlige finanslove for grupper af uddannelser.

§ 14 a. Ydelse af tilskud efter §§ 12-14 er betinget af, at tilvækst i formuen hidrørende fra perioden efter 1. januar 1991, bortset fra de i § 3, stk. 2, nævnte gaver, i tilfælde af skolens eller skolehjemmets ophør anvendes til undervisnings- og uddannelsesformål efter undervisningsministerens bestemmelse.

§ 15. For det ved skolen ansatte personale skal løn- og ansættelsesvilkår følge de af finansministeren aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder vedrørende pensionsforhold.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 10, stk. 1, og §§ 19-25 i lov om tjenestemænd finder anvendelse på det personale ved skolerne, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. § 21, stk. 4, i tjenestemandsloven gælder for medlemmer af skolernes bestyrelser.

§ 15 a. Skolen kan yde bestyrelsen særskilt vederlag efter nærmere regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med finansministeren.

§ 16. Undervisningsministeren fastsætter regler om deltagerbetaling ved tilskudsberettigede enkeltfagskurser, deltidsuddannelser og visse lignende heltidsuddannelser.

§ 17. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om størrelsen af og fremgangsmåden ved betaling for undervisning og andre aktiviteter, der ikke er tilskudsberettigede efter denne lov.

Stk. 2. Skolen skal ved udbud af kurser og andre aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed følge god markedsføringskik og må ikke påføre andre ubillig priskonkurrence.

§ 18. Undervisningsministeren kan helt eller delvis yde tilskud til udviklings- og forsøgsvirksomhed eller til andre særlige formål, samt til iværksættelse af nye uddannelser ved de i § 1 nævnte skoler.

§ 19. Skolen disponerer frit inden for sit formål ved anvendelsen af de samlede statslige tilskud og øvrige indtægter under et. Det er en betingelse, at skolerne opfylder de bestemmelser, der gælder for de enkelte uddannelser og for skolehjem, og underviser det antal årselever inden for de enkelte uddannelsesgrupper, henholdsvis har det antal skolehjemsårselever og gennemfører de aktiviteter i henhold til § 18, som tilskuddene er betinget af. Skolerne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til skole- og undervisningsvirksomhed.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan ved fastlæggelsen af tilskudssatser til uddannelserne og skolehjem samt tilskud til fællesudgifter fraregne forventet elevbetaling, gebyrer samt indtægter ved driften.

§ 20. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren nærmere regler om skolernes budget- og bevillingssystem og om udbetaling af tilskud til skolerne.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan for skoler, der ikke følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, jf. § 15, stk. 1, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, eller undervisningsministerens påbud, jf. § 4, stk. 2, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for skoler, som begæres erklæret konkurs eller standser deres betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at en skoles virksomhed må indstilles. Undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

§ 21. Undervisningsministeren har ret til at indkalde alle oplysninger om uddannelserne, eleverne, lærerne, udstyret og om institutionens drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud m.v.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at skolerne skal anvende fælles administrative systemer.

Kapitel 4

Regnskab og revision

§ 22. Skolens regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende resultatopgørelse, balance og anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen og af skolens leder. I forbindelse med indsendelse af årsregnskab til Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer af bestyrelsen, jf. § 5, stk. 3 og 4.

Stk. 2. Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Stk. 3. Skolens regnskabsføring skal være i overensstemmelse med regler fastsat af undervisningsministeren.

Stk. 4. Rigsrevisor kan til brug for gennemgangen af skolens regnskaber indhente oplysninger direkte fra bestyrelsen.

§ 22 a. Skolens revisor, jf. § 22, stk. 2, må ikke samtidig være revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som skolen anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer.

Stk. 2. Institutionens revisor kan dog være revisor for udlejer m.v., jf. stk. 1, hvis lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Undervisningsministeren fastsætter regler herom.

Stk. 3. Opfylder revisor ikke kravene til revision i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan undervisningsministeren pålægge institutionen inden en nærmere angiven frist at antage en anden revisor.

§ 23. (Ophævet).

§ 23 a. Hvis det af revisionsberetningen fremgår, at der foreligger lovovertrædelser eller andre uacceptable forhold i forbindelse med forvaltningen af skolens midler, skal undervisningsministeren, hvis revisionen giver anledning hertil, snarest iværksætte foranstaltninger til genoprettelse af en lovlig og forsvarlig forvaltning. Det samme gælder, hvis undervisningsministeren på anden måde bliver gjort bekendt med de nævnte forhold.

Kapitel 5

Befordring

§ 24. Amtskommunerne yder tilskud til befordring for erhvervsuddannelseselever i henhold til § 28 i lov om gymnasiet m.v. Det er en betingelse, at eleverne ikke modtager løn eller godtgørelse under uddannelsen.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om, i hvilket omfang der af staten kan ydes tilskud til befordring mellem hjem og skolehjem og mellem flere undervisningsafdelinger på samme dag for erhvervsuddannelseselever. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om administration af ordningen og kan herunder bestemme, at afgørelser om tilskud træffes af skolerne.

Stk. 3. Staten kan inden for et beløb fastsat på de årlige finanslove yde tilskud til nedbringelse af særlig store befordringsudgifter i forbindelse med skoleophold for andre erhvervsuddannelseselever end dem, der er omfattet af stk. 1. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om administrationen af ordningen og kan herunder bestemme, at afgørelser om tilskud træffes af skolerne.

Kapitel 6

Forskellige bestemmelser

§ 25. (Ophævet).

§ 25 a. Skolerne samarbejder med andre erhvervsskoler, arbejdsmarkedsuddannelsescentre og andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet har til formål at sikre, at skolerne udnytter deres ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder samordnet om deres samlede uddannelsesudbud. Samarbejdet kan angå udbudet af uddannelser. Som led i samarbejdet danner skolerne et lokalt fælles samarbejdsforum, som mødes mindst en gang hvert kvartal.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan yde tilskud til skolers deltagelse i lokale skolesamarbejder og kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud. Tilskud til samarbejde med et arbejdsmarkedsuddannelsescenter kan ydes i henhold til regler fastsat efter forhandling med arbejdsministeren.

§ 26. For arbejdsmarkedsuddannelsescentre, der meddeler erhvervsuddannelser i medfør af § 18, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, samt andre skoler, institutioner og virksomheder, der i medfør af samme lovs § 18, stk. 3, er godkendt til at meddele bestemte erhvervsuddannelser, finder reglerne i § 4, § 13 og §§ 20-22 a og § 23 a anvendelse. Undervisningsministeren kan bestemme, at § 12 finder helt eller delvis anvendelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan godkende, at andre skoler end erhvervsskoler, institutioner og virksomheder, der ikke opfylder betingelserne i kapitel 1 og 2, meddeler tilgrænsende erhvervsrettet uddannelse. For disse skoler m.v. finder reglerne i § 4, § 13, § 16 og §§ 20-22 a og § 23 a anvendelse. Undervisningsministeren kan bestemme, at §§ 12, 14 og 14 a finder helt eller delvis anvendelse. Godkendelsen kan tilbagekaldes.

Stk. 3. Andre skoler end erhvervsskoler, institutioner og virksomheder, der udbyder tilgrænsende erhvervsrettet uddannelse i medfør af stk. 2 eller § 27, kan opkræve betaling for deltagelse i undervisning m.v. Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som en godkendt erhvervsskole.

§ 27. Undervisningsministeren kan tillade, at en privat skole, institution eller virksomhed, der ikke opfylder betingelserne i kapitel 1 og 2, meddeler undervisning inden for tilgrænsende erhvervsrettede uddannelser. Der ydes ikke tilskud til disse uddannelser.

§ 28. Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for ministeren.

§ 29. Der nedsættes elevråd på alle erhvervsskoler, der er godkendt i henhold til § 1. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om valg af elevråd og disses virksomhed. Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som skolen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse ville stride mod anden lovgivning.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 30. Loven træder i kraft 1. januar 1991.

Stk. 2. § 5 har virkning fra den 1. juli 1990, og vedtægterne skal være bragt i overensstemmelse med denne lov senest 1. januar 1991.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 5, stk. 2, kan bestyrelsen for handelsskoler, hvis vedtægter er godkendt før 1. juli 1988, beslutte, at reglerne i vedtægterne om bestyrelsens sammensætning fortsat skal have virkning.

Stk. 4. Lov om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler og tilskud m.v. til disse skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 178 af 2. april 1987, som ændret ved § 10 i lov nr. 351 af 1. juli 1988, lov om undervisningen på de godkendte handelsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 974 af 19. december 1986, og lov om tekniske skoler, teknika og teknologiske institutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 22. januar 1987, ophæves.

Stk. 5. Regler, der er udstedt i medfør af tidligere love, forbliver indtil videre i kraft.

§ 31. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fuldførelsen af undervisning, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden.

§ 32. Der ydes rammetilskud til de direkte undervisningsudgifter i henhold til § 14 til afslutning af undervisning af elever på lærlinge-, efg- og grundlæggende teknikeruddannelser, der er påbegyndt før ikrafttrædelsen af lov om erhvervsuddannelser.

§ 33. (Ophævet).

§ 34. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

 

Lov nr. 281 af 2. maj 1990, hvis § 2, der ændrede affattelsen af § 3, det nuværende § 12, stk. 6, og § 26, stk. 2, 3. pkt., og indsatte det nuværende § 12, stk. 5, og § 14 a, har følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1991.

Stk. 2. Uanset betingelse om opdeling af formuen som indsat ved denne lovs § 1, nr. 1, § 2, nr. 4, § 3, nr. 2, § 4, nr. 2, og § 5, nr. 2, kan der ydes driftstilskud til uddannelsesinstitutioner, som inden den 1. januar 1992 har iværksat procedure til ændring af institutionernes vedtægter i overensstemmelse med de nævnte bestemmelser. Dette gælder dog kun indtil 1. januar 1996.

 

Lov nr. 352 af 14. maj 1992, hvis § 4, der tilføjede et § 9, stk. 3, og et § 26, stk. 3, og som ophævede § 25, trådte i kraft den 15. juni 1992, jf. bekendtgørelse nr. 441 af 2. juni 1992.

 

Lov nr. 507 af 30. juni 1993, hvis § 2, indsatte § 7, stk. 6, ændrede affattelsen af § 8, stk. 2, og § 9, stk. 2, indsatte ny § 25 a og ændrede affattelsen af § 26, stk. 1, har følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 3

§ 1, nr. 1-3 og 8, og § 2, nr. 1-3, træder i kraft den 1. juli 1993. § 1, nr. 4-7 og 9-11, og § 2, nr. 4 og 5, træder i kraft den 1. januar 1994.

 

Lov nr. 458 af 1. juni 1994 ændrede § 1, stk. 2, § 10, stk. 1, § 12, § 13, stk. 3 og 4, § 14, stk. 2, § 18, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1, § 21, stk. 1, § 22, § 24 og § 26, stk. 1, og stk. 2, og i indsatte § 10, stk. 3, § 10 a, § 10 b, § 12 a, § 12 b, § 17, stk. 2, § 23 a, samt ophævede §§ 23 og 33.

Loven indeholder følgende bestemmelser:

§ 2

Staten eftergiver kravene på renter af statslån, der er tilskrevet eller bliver tilskrevet i medfør af § 2, nr. 2, i lov nr. 281 af 2. maj 1990 om ændring af forskellige love om selvejende uddannelsesinstitutioner. (Forrentning af statslån og ophørsbestemmelser).

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 1)  § 1, nr. 4 - 7, træder dog først i kraft den 1. januar 1995. 2)

Stk. 2. I en overgangsperiode, hvis længde fastsættes af undervisningsministeren, reguleres bygningstilskuddet, jf. § 12, stk. 3, med et tillæg eller et fradrag, som fastsættes med udgangspunkt i det årlige tilskud opgjort pr. 1. januar 1994 til renter og afdrag på realkreditlån, renter af statslån og husleje. Tillæg og fradrag aftrappes gradvis og bortfalder ved overgangsperiodens udløb.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tillæg og fradrag efter stk. 2.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan bestemme, at reglerne i stk. 2 og 3 helt eller delvist kan finde anvendelse for skoler omfattet af § 26. § 2 i lov nr. 319 af 17. maj 1995 ændrede affattelse af § 12 a, og § 3 bemyndigede ministeren til at fastsætte ikraftsættelsestidspunktet. 3)

 

Lov nr. 1127 af 20. december 1995 indsatte § 1, stk. 4, og har følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 4)

 

Lov nr. 309 af 24. april 1996, hvis § 1 ændrede affattelsen af § 25 a, stk. 1 og stk. 2, har følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. 5)  § 3 i lov nr. 310 af 24. april 1996 ændrede affattelsen af § 15, stk. 1, og har følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 12

Loven træder i kraft den 1. juli 1996, dog træder § 1, nr. 2-5, først i kraft den 1. januar 1997.

 

§ 19 i lov nr. 903 af 16. december 1998 ophævede § 12a. Loven indeholder følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 10. Loven træder i kraft den 1. januar 1999. 6)

 

§ 2 i lov nr. 234 af 21. april 1999 ændrede affattelsen af § 7 og ændrede i § 26, stk. 1, 1. punktum »§ 18, stk. 2« til: »§ 18, stk. 1«.

Loven har følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1999 og har virkning for uddannelser, der begynder den 1. januar 2001 og senere.

 

Lov nr. 263 af 12. april 2000 indsatte 3. og 4. punktum i § 29, og har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 22

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2001, jf. dog stk. 3.

Stk. 2-5. (Udeladt).

 

§ 2 i lov nr. 478 af 31. maj 2000 indsatte § 4, stk. 2, § 5, stk. 3-5, § 11 a, § 12 c, § 15 a, § 22, stk. 1, 4. punktum, § 22 a, ændrede affattelsen af § 2, stk. 3, § 10 a, stk. 3, nr. 3, § 20, stk. 2, § 26, stk. 1 og stk. 2.

Loven indeholder følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2000. (Udeladt).

Stk. 2. § 1, nr. 2, § 2, nr. 3, § 5, nr. 3, og § 6, nr. 4, skal senest være opfyldt ved førstkommende nyudpegning af bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3. § 24 a, stk. 1 og 2, i lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., § 22 a, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 704 af 3. september 1999, § 16, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om daghøjskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2000, og § 15, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov nr. 1124 af 29. december 1999 om produktionsskoler, som affattet ved dennes lovs § 1, nr. 8, § 2, nr. 10, § 5, nr. 10, og § 6, nr. 9, skal være opfyldt senest den 1. juli 2001, eller når revisor lovligt kan opsiges ifølge kontrakten.

Stk. 4-5. (Udeladt).

Stk. 6. (Udeladt) § 22 a, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsskoler, (udeladt) tages op til revision i folketingsåret 2003-04.

Stk. 7. (Udeladt).

 

§ 9 i lov nr. 482 af 31. maj 2000 indsatte § 3 a.

Loven har følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Stk. 2-4. (Udeladt).

Undervisningsministeriet, den 26. oktober 2000

Margrethe Vestager

/Finn Møller Larsen

Officielle noter

1) I.h.t. bekendtgørelse nr. 645 af 20. juli 1995 har ændringen virkning fra 1. september 1995.

2) Iflg. Lovens § 1 berøres bestående låneforhold ikke af lovændringen.

3) Loven blev bekendtgjort i Lovtidende den 2. juni 1994.

4) Loven blev bekendtgjort i Lovtidende den 21. december 1995.

5) Loven blev bekendtgjort i Lovtidende den 25. april 1996.

6) Ændringerne i § 12, § 12 a, § 12 b, § 13, stk. 3 og 4, og § 14, stk. 2 træder dog først i kraft den 1. januar 1995.