Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af
lov om uddannelse af lærere til folkeskolen

 

Herved bekendtgøres lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 10. juli 1997, med de ændringer, der følger af § 15 i lov nr. 263 af 12. april 2000, § 9 i lov nr. 478 af 31. maj 2000, § 3 i lov nr. 482 af 31. maj 2000 og § 27 i lov nr. 483 af 31. maj 2000. Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra den 1. januar 2001, jf. § 22 i lov nr. 263 af 12. april 2000.

Kapitel 1

Uddannelsen

§ 1. Uddannelsen har til formål at uddanne lærere til folkeskolen og tillige at give et grundlag for anden undervisning.

    Stk. 2. Uddannelsen skal give de studerende den faglige og pædagogiske indsigt og praktiske skoling, der er nødvendig for at kunne virke som lærer, og skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

§ 2. Uddannelsen varer 4 år og omfatter for alle studerende følgende fag og fagområder:

1) Kristendomskundskab/livsoplysning.

2) Fire af folkeskolens fag (linjefag) efter institutionernes, jf. § 6, muligheder og den studerendes valg, jf. stk. 2. Den studerende udarbejder en større selvstændig opgave i tilknytning til et af de valgte fag.

3) Pædagogiske fag: Almen didaktik, psykologi, pædagogik og skolen i samfundet.

4) Praktik.

    Stk. 2. Den studerende vælger de fire linjefag, således at de omfatter dansk eller matematik, og således at fagene repræsenterer mindst to af følgende fagområder: Det humanistiske, det naturvidenskabelige og det praktisk-musiske fagområde. Undervisningsministeren kan fastsætte andre regler om de studerendes valg af linjefag, hvis det er begrundet i folkeskolens behov.

    Stk. 3. Ud over den uddannelse, der er nævnt i stk. 1, skal der tilbydes de studerende et kursus inden for det praktisk-musiske fagområde og kurser, der tager sigte på undervisning af børn i de første år i skolen og på undervisning af børn med særlige behov. Til studerende, der vælger matematik, men ikke dansk, jf. stk. 2, skal der tilbydes et kursus i skrivning og retorik. Endvidere kan der tilbydes kurser i undervisning af voksne og i andre emner og aktiviteter, der peger mod lærernes arbejdsområder, samt deltagelse i korsang og sammenspil.

    Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter de nærmere regler om uddannelsen, herunder om målene for de enkelte fag og kurser og om prøver og anden bedømmelse.

    Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:

1) De studerendes pligt til at deltage i institutionens undervisning og i praktikken.

2) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

3) Klager til institutionen fra de studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver.

§ 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at uddannelse erhvervet andre steder kan erstatte dele af uddannelsen, og om fritagelse for dele af uddannelsen af helbredsmæssige grunde.

§ 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om adgang til uddannelsen og kan fastsætte antallet af uddannelsespladser på institutionerne.

§ 5. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige lovens bestemmelser om uddannelsen, hvis det sker for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde.

Kapitel 2

Institutionerne

§ 6. Uddannelsen foregår på statsseminarier, på private seminarier eller på Centre for Videregående Uddannelse (CVU er), der af undervisningsministeren er godkendt til at uddanne lærere til folkeskolen.

    Stk. 2. Et privat seminarium skal være en selvejende institution eller udgøre en del af en sådan med vedtægter godkendt af ministeren.

    Stk. 3. For de godkendte CVU'er gælder bestemmelserne i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.

§ 6 a. Efter forhandling med bestyrelsen for et statsseminarium kan undervisningsministeren beslutte, at seminariet overgår til at blive en selvejende institution.

    Stk. 2. Bestemmelserne i1)  lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. § 2, stk. 2, om overdragelse af statens ejendomme og § 26 om tjenestemændenes retsstilling finder tilsvarende anvendelse.

§ 7. For at opnå godkendelse skal et privat seminarium indgå som et hensigtsmæssigt led i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af konstaterede eller forventede behov for uddannelsen.

    Stk. 2. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for det private seminarium, eller hvis det ikke overholder de af undervisningsministeren fastsatte regler eller givne pålæg. Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, hvis seminariet på grund af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin virksomhed.

§ 7 a. Undervisningsministeren kan modsætte sig nedlæggelse af et seminarium, hvis der efter ministerens skøn stadig er behov for seminariet. Undervisningsministeren fastsætter vilkårene for seminariets videreførelse.

§ 8. Et seminarium ledes af en rektor under ansvar over for en bestyrelse.

§ 9. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmer kommer fra de uddannede læreres arbejdsområder og fra lokalsamfundet. Endvidere skal medarbejderne og de studerende være repræsenteret hver med et eller to medlemmer.

    Stk. 2. Ved private seminarier skal bestyrelsens sammensætning fremgå af institutionens vedtægter og ved statsseminarier af en statut, der godkendes af undervisningsministeren.

    Stk. 3. Ministeren kan fravige bestemmelserne i stk. 1 for private seminarier, der var godkendt før lovens ikrafttræden.

§ 10. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af seminariet. Bestyrelsen godkender seminariets studieordning efter forslag fra rektor. Bestyrelsen varetager seminariets interesser som uddannelsesinstitution og fastlægger linierne for seminariets udadvendte virksomhed og for dets udvikling på længere sigt.

    Stk. 2. Ved private seminarier ansætter og afskediger bestyrelsen seminariets rektor og efter forslag fra rektor seminariets øvrige medarbejdere. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at ansætte og afskedige seminariets øvrige medarbejdere.

    Stk. 3. Ved statsseminarier afgiver bestyrelsen indstilling til ministeren om ansættelse og afskedigelse af seminariets rektor. Bestyrelsen ansætter og afskediger efter forslag fra rektor seminariets øvrige medarbejdere, medmindre andet følger af reglerne i tjenestemandslovgivningen. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at træffe afgørelse i disse sager.

    Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om lærernes kvalifikationer.

§ 11. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for seminariets drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud eller bevillinger.

    Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om at berigtige nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse kan dannes efter reglerne i seminariets vedtægter eller statut.

    Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer seminariets videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er valgt en ny bestyrelse efter reglerne i seminariets vedtægter eller statut.

§ 12. Rektor er seminariets pædagogiske leder og varetager desuden den daglige administrative og økonomiske ledelse af seminariet.

§ 13. Ved hvert seminarium nedsættes to råd, der repræsenterer henholdsvis medarbejderne og de studerende, og som er rådgivende for seminariets ledelse.

    Stk. 2. De studerendes råd udpeger repræsentanter for de studerende til seminariets bestyrelse og til udvalg m.v., som seminariet har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for de studerende i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor de studerendes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til de studerendes råd, om de studerendes råds virksomhed og om bestyrelsens forpligtelse over for de studerendes råd.

    Stk. 3. Bestyrelsen kan, med de to råds tilslutning, beslutte, at rådene tilsammen skal udgøre et fælles råd.

§ 14. For de godkendte private seminarier gælder bestemmelserne i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. § 5 om formuens anvendelse ved seminariets ophør, § 5 a om sammenlægning og spaltning, § 8, stk. 3-5, om habilitet m.v., kapitel 4 om søgsmålskompetence, kapitel 5 om tilskud og lån, kapitel 6 om kapitalforvaltning, regnskab og revision samt § 27 om indtægtsdækket virksomhed og kapitel 9 a om tilsyn m.v.

§ 15. Enhver offentlig skole og enhver privat skole, der modtager statstilskud, har pligt til at stille sig til rådighed for gennemførelsen af praktik efter § 2.

    Stk. 2. Praktikken tilrettelægges og gennemføres efter aftale mellem skolerne og seminariet.

    Stk. 3. Seminariet godtgør skolerne de særlige udgifter, der er forbundet med praktikvirksomheden. Undervisningsministeren kan indgå aftale med de kommunale organisationer om takstmæssig betaling for skolernes medvirken.

Kapitel 3

Efter- og videreuddannelse på seminarierne

§ 16. Seminarierne kan udbyde efter- og videreuddannelse til lærere i folkeskolen og til lærere ved andre skoler eller uddannelser, hvis undervisning svarer hertil.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom, herunder om betaling for deltagelse i undervisningen.

Kapitel 4

Seminarierådet

§ 17. Undervisningsministeren nedsætter et seminarieråd, der er rådgivende for ministeren inden for lovens område, uanset om uddannelsesaktiviteterne foregår på CVU er eller seminarier.

    Stk. 2. Seminarierådet består af en formand, der udpeges af ministeren, samt af 13 medlemmer, der udpeges således:

1 af Lærerseminariernes Bestyrelsesforening

1 af Lærerseminariernes Rektorforsamling

1 af Dansk Magisterforening

1 af Lærerstuderendes Landskreds

1 af Kommunernes Landsforening

1 af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab

1 af Landsforeningen Skole og Samfund

1 af Frie Grundskolers Fællesråd

1 af Skoledirektørforeningen

1 af Danmarks Skolelederforening

1 af Danmarks Lærerforening

1 af Frie Grundskolers Lærerforening og

1 af Danmarks Pædagogiske Universitet.

    Stk. 3. Rådet holder møde mindst en gang om året og fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.

Kapitel 5

Klage

§ 18. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisningsministeren, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at klager ikke kan indbringes for ministeren eller kan indbringes for et særligt klagenævn, hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

    Stk. 3. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.

Kapitel 6

Ikrafttræden m.v.

§ 19. Loven træder i kraft den 1. august 1992. Bestemmelserne i kapitel 2 - 4 træder dog i kraft den 1. august 1991.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte overgangsbestemmelser for studerende, der er begyndt på deres uddannelse før den 1. august 1992.

§ 20. Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 334 af 4. juli 1985, ophæves.

    Stk. 2. Lov om kursusvirksomhed m.v. ved seminarier, der uddanner lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 13. oktober 1986, ophæves.

    Stk. 3. Følgende love ophæves:

1) Lov nr. 126 af 12. marts 1918 om oprettelse af et statsseminarium for kvinder m.m.

2) Lov nr. 424 af 30. juni 1920 om oprettelse af 2 statsseminarier i de sønderjydske landsdele.

3) Lov nr. 152 af 23. marts 1948 om omdannelse af Ribe Statsseminarium til fællesseminarium for mænd og kvinder.

4) Lov nr. 137 af 17. maj 1961 om statens overtagelse af Vordingborg Seminarium.

5) Lov nr. 710 af 22. december 1982 om nedlæggelse af seminarier m.v.

§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

 

Lov nr. 312 af 24. april 1996, som tilføjede § 2, stk. 7, § 6 a, § 7, stk. 2, 2. pkt., § 7 a, ændrede § 11, stk. 1, tilføjede § 11, stk. 3, og ændrede § 14 og § 18, trådte i kraft den 1. januar 1997 og indeholdt i § 5 følgende overgangsbestemmelser:

»Stk. 2. Lov om statsstøtte til visse private seminarier (seminariestøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 677 af 29. juli 1992, ophæves. Regler, der er fastsat med hjemmel i seminariestøtteloven, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

    Stk. 3. Følgende overgangsbestemmelser i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. finder tilsvarende anvendelse:

1) § 30, stk. 3, om statens tilskud og lån til bygningsforsyning og bygningsvedligeholdelse,

2) § 32 om eftergivelse af statens rentekrav,

3) § 33 om regulering af opsparing eller underskud pr. 1. januar 1997 eller ved senere overgang til selveje og

4) § 34 om overdragelse af statens udstyr mv.«

 

Lov nr. 473 af 10. juni 1997, som ændrede § 2, § 4, § 9, stk. 1, og § 17, stk. 2, træder i kraft den 1. august 1998, dog træder ændringen af § 17, stk. 2, i kraft den 1. januar 1998. Loven indeholder i § 2 følgende bemyndigelse for undervisningsministeren:

»Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte overgangsbestemmelser for studerende, der er begyndt på deres uddannelse før den 1. august 1998.«

 

Lov nr. 263 af 12. april 2000, hvis § 15 ændrede § 1, stk. 2, og § 13, træder i kraft den 1. januar 2001.

 

Lov nr. 478 af 31. maj 2000, hvis § 9 ændrede § 14, trådte i kraft den 1. juli 2000.

 

Lov nr. 482 af 31. maj 2000, hvis § 3 ændrede § 2, stk. 1, nr. 2, § 2, stk. 5, nr. 1 og 3, § 4, § 6, § 14 og § 17, stk. 1, trådte i kraft den 1. juli 2000.

 

Lov nr. 483 af 31. maj 2000, hvis § 27 ændrede § 17, stk. 2, trådte i kraft den 1. juli 2000.

Undervisningsministeriet, den 1. november 2000

Margrethe Vestager

/Kirsten Lippert

Officielle noter

1) Lovens titel ændret ved § 1 i lov nr. 482 af 31. maj 2000 om ændring af lov om selvejende institutioner for videregående m.v. og en række andre love. (Etablering af sektor for centre for Videregående Uddannelse (CVU er)).