Senere ændringer til forskriften
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af
lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom

Herved bekendtgøres lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 3. september 1996, med de ændringer, der følger af § 17 i lov nr. 263 af 12. april 2000, § 12 i lov nr. 478 af 31. maj 2000 og § 6 i lov nr. 482 af 31. maj 2000. Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra den 1. januar 2001, jf. § 22 i lov nr. 263 af 12. april 2000.

Kapitel 1

Uddannelsen

§ 1. Uddannelsen har til formål at give de studerende et teoretisk og praktisk grundlag for selvstændigt at kunne formidle viden om ernærings-, sundheds-, miljø- og forbrugerspørgsmål samt øvrige husholdningsfaglige spørgsmål. Uddannelsen skal endvidere bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

§ 2. Uddannelsen varer 3½ år og består af en 1. del og en 2. del.

    Stk. 2. 1. del omfatter følgende hovedelementer:

1) Ernærings- og levnedsmiddelfag.

2) Rengørings-, materiale- og miljøfag.

3) Samfunds- og forbrugerfag.

4) Pædagogiske fag, herunder praktik.

    Stk. 3. 2. del omfatter supplerende fag, specialefag og erhvervsrettet praktik. Herudover indgår der udarbejdelse af et speciale.

    Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler for uddannelsen, herunder om uddannelsens afslutning.

    Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:

1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

2) Klager til institutionen, jf. § 7, fra de studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver.

§ 3. Undervisningsministeren fastsætter antallet af uddannelsespladser og regler om adgangen til uddannelsen og om optagelsen på institutionerne.

§ 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at uddannelse erhvervet ved andre uddannelsesinstitutioner kan indgå i uddannelsen.

§ 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udnyttelsen af ledige pladser på uddannelsen.

§ 6. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde.

Kapitel 2

Institutionerne

§ 7. Undervisningen foregår på private seminarier eller på Centre for Videregående Uddannelse (CVU er), der af undervisningsministeren er godkendt til at uddanne ernærings- og husholdningsøkonomer.

    Stk. 2. For de godkendte CVU er gælder bestemmelserne i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.

§ 8. For at opnå godkendelse skal seminariet indgå som et hensigtsmæssigt led i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af konstaterede eller forventede behov for uddannelsen.

    Stk. 2. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for seminariet, eller hvis seminariet ikke overholder de af undervisningsministeren fastsatte regler eller givne pålæg. Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, hvis seminariet på grund af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin virksomhed.

§ 8 a. Undervisningsministeren kan modsætte sig nedlæggelse af et seminarium, hvis der efter ministerens skøn stadig er behov for seminariet. Undervisningsministeren fastsætter vilkårene for seminariets videreførelse.

§ 9. Et seminarium ledes af en bestyrelse og en rektor. De studerendes råd, jf. § 12 a, udpeger 2 repræsentanter til skolens bestyrelse.

    Stk. 2. Bestyrelsen sammensættes således, at den i væsentlig grad repræsenterer ernærings- og husholdningsøkonomernes arbejdsområde. Sammensætningen skal fremgå af institutionens vedtægter, som godkendes af undervisningsministeren.

§ 10. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af seminariet. Bestyrelsen fastlægger seminariets studieordning efter forslag fra rektor. Bestyrelsen varetager seminariets interesser som uddannelsesinstitution og fastlægger linierne for seminariets udadvendte virksomhed og for dets udvikling på længere sigt.

    Stk. 2. Bestyrelsen ansætter og afskediger seminariets rektor og efter forslag fra rektor seminariets øvrige medarbejdere. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at ansætte og afskedige seminariets øvrige medarbejdere.

    Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om lærernes kvalifikationer.

§ 10 a. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for seminariets drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud.

    Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om at berigtige nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse kan dannes efter reglerne i seminariets vedtægter.

    Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer seminariets videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er valgt en ny bestyrelse efter reglerne i seminariets vedtægter.

§ 11. Rektor er seminariets pædagogiske leder og varetager desuden den daglige administrative og økonomiske ledelse af seminariet.

§ 12. Hvert seminarium nedsætter et seminarieråd, der er rådgivende for rektor.

    Stk. 2. Seminarierådet består af repræsentanter for seminariets lærere, studerende og tekniske og administrative medarbejdere. Bestyrelsen fastsætter repræsentanternes antal efter udtalelse fra de berørte parter.

    Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om seminarierådenes virksomhed.

§ 12 a. Ved hvert seminarium har de studerende ret til at danne et råd. Rådet udpeger repræsentanter for de studerende til udvalg m.v., som seminariet har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for de studerende i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor de studerendes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til de studerendes råd, om de studerendes råds virksomhed og om bestyrelsens forpligtelse over for de studerendes råd.

§ 13. For de godkendte private seminarier gælder bestemmelserne i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. § 5 om formuens anvendelse ved seminariets ophør, § 5 a om sammenlægning og spaltning, § 8, stk. 3-5, om habilitet m.v., kapitel 4 om søgsmålskompetence, kapitel 5 om tilskud og lån, kapitel 6 om kapitalforvaltning, regnskab og revision samt § 27 om indtægtsdækket virksomhed og kapitel 9 a om tilsyn m.v.

Kapitel 3

Efter- og videreuddannelse

§ 14. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om efteruddannelse og videreuddannelse.

Kapitel 3 a

Klage

§ 14 a. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisningsministeren, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at klager ikke kan indbringes for ministeren eller kan indbringes for et særligt klagenævn, hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

    Stk. 3. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.

Kapitel 4

Ikrafttræden m.v.

§ 15. Loven træder i kraft den 1. juli 1989.

    Stk. 2. Lov om uddannelse til husholdningslærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 706 af 13. oktober 1986, ophæves.

§ 16. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

 

Lov nr. 352 af 14. maj 1992, hvis § 8 ophævede § 10, stk. 2, 2. pkt., og indsatte kapitel 3 a, trådte i kraft den 15. juni 1992, jf. bekendtgørelse nr. 441 af 2. juni 1992.

 

Lov nr. 312 af 24. april 1996, som tilføjede § 2, stk. 5, § 8, stk. 2, 2. pkt., § 8 a og § 10 a og ændrede § 13 og § 14 a, træder i kraft den 1. januar 1997 og indeholder i § 5 følgende overgangsbestemmelser:

»Stk. 2. Lov om statsstøtte til visse private seminarier (seminariestøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 677 af 29. juli 1992, ophæves. Regler, der er fastsat med hjemmel i seminariestøtteloven, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

    Stk. 3. Følgende overgangsbestemmelser i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. finder tilsvarende anvendelse:

1) § 30, stk. 3, om statens tilskud og lån til bygningsforsyning og bygningsvedligeholdelse,

2) § 32 om eftergivelse af statens rentekrav,

3) § 33 om regulering af opsparing eller underskud pr. 1. januar 1997 eller ved senere overgang til selveje og

4) § 34 om overdragelse af statens udstyr m.v.«

 

Lov nr. 263 af 12. april 2000, hvis § 17 ændrede § 1 og § 9, stk. 1, og indsatte § 12 a, træder i kraft den 1. januar 2001.

 

Lov nr. 478 af 31. maj 2000, hvis § 12 ændrede § 13, trådte i kraft den 1. juli 2000.

 

Lov nr. 482 af 31. maj 2000, hvis § 6 ændrede § 2, stk. 5, nr. 2, § 3, § 7 og § 13, trådte i kraft den 1. juli 2000.

Undervisningsministeriet, den 1. november 2000

Margrethe Vestager

/Kirsten Lippert