Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående
uddannelser under Undervisningsministeriet

 

I medfør af

§ 2, stk. 4, i lov nr. 671 af 13. december 1978 om jordemødre, som ændret ved § 22 i lov nr. 352 af 14. maj 1992,

§ 29 i lov nr. 352 af 14. maj 1992 om ændring af forskellige uddannelseslove m.m., for så vidt angår kliniske diætister og radiografer,

§ 2 og § 3 i lov om statens overtagelse af de sociale højskoler i København, Århus, Odense og Esbjerg, jf. lovbekendtgørelse nr. 679 af 29. juli 1992,

§ 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, i lov nr. 1137 af 22. december 1993 om sundhedspersonalets videreuddannelse m.v.,

§ 34, stk. 2 og 4, i lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995,

§ 6, stk. 1, og § 10, stk. 2 og 3, i lov nr. 505 af 12. juni 1996 om Danmarks Journalisthøjskole, som ændret ved § 13 i lov nr. 263 af 12. april 2000,

§ 8, stk. 1, og § 8 a, i lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 27. september 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 482 af 31. maj 2000,

§ 6, stk. 1, og § 6 a i lov om teknika, jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 27. september 1996,

§ 2, stk. 4, i lov nr. 100 af 14. marts 1979 om kliniske tandteknikere, som ændret ved § 7 i lov nr. 463 af 10. juni 1997,

§ 2, stk. 2, i lov nr. 498 af 12. juni 1996 om tandplejere, som ændret ved § 7 i lov nr. 463 af 10. juni 1997,

§ 1, stk. 2, og § 11 i lov nr. 1115 af 29. december 1997 om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser),

§ 2, stk. 4, i lov om sygeplejersker, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 14. november 1990, som senest ændret ved § 12 i lov nr. 482 af 31. maj 2000,

§ 1, stk. 8-10, i lov om terapiassistenter, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 30. august 1991, som senest ændret ved § 13 i lov nr. 482 af 31. maj 2000,

§ 2, stk. 7 og 8, og § 18, stk. 2, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af 2. september 2000,

§ 6, stk. 1 og 3, og § 28, stk. 1, i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 684 af 11. juli 2000,

§ 2, stk. 6 og 7, og § 24, stk. 2, i lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 980 af 1. november 2000,

§ 2, stk. 4 og 5, og § 14 a, stk. 2, i lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 1. november 2000,

§ 2, stk. 4 og 5, og § 14 a, stk. 2, i lov om uddannelse til håndarbejdslærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 1. november 2000,

§ 2, stk. 4 og 5, og § 18, stk. 2, i lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. november 2000,

§ 2, stk. 1, og § 11 i lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 22. december 1999, som ændret ved § 26 i lov nr. 483 af 31. maj 2000,

§ 5 stk. 1, og § 11, stk. 2 og 3, i lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser og

§ 2, stk. 1, og § 21 i lov nr. 483 af 31. maj 2000 om Danmarks Pædagogiske Universitet, fastsættes:

Kapitel 1

Bekendtgørelsens område

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse i det omfang, der ikke i bekendtgørelserne om de enkelte uddannelser (uddannelsesbekendtgørelserne) er fastsat regler, som afviger fra denne bekendtgørelse. §§14-17 gælder, uanset hvad der er fastsat i uddannelsesbekendtgørelserne, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. § 5, stk. 3, gælder ikke for pædagoguddannelsen og læreruddannelsen.

Stk. 3. §§ 14-17 gælder ikke for pædagoguddannelsen, håndarbejdslæreruddannelsen, uddannelsen til ernærings- og husholdningsøkonom, apoteksassistentuddannelsen, kandidatuddannelser og andre uddannelser, der ligger i forlængelse af en bacheloruddannelse, uddannelser i henhold til lov om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser), efter- og videreuddannelser eller for studerende, der er optaget på en videregående uddannelse i henhold til lov om åben uddannelse.

Stk. 4. § 20 gælder ikke for institutioner, der er omfattet af universitetsloven, jf. lovens § 4, stk. 2, og for Danmarks Pædagogiske Universitet, jf. § 5, stk. 4, i lov om Danmarks Pædagogiske Universitet. For disse institutioner gælder § 21.

Kapitel 2

Formål

§ 2. Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål og krav, som er fastsat for uddannelsen i uddannelsesbekendtgørelsen, studieordningen m.v. Eksamen giver grundlag for udstedelse af eksamensbevis, jf. § 27, stk. 1.

Kapitel 3

Prøveformer, bedømmelse m.v.

§ 3. Prøveformerne skal tilgodese uddannelsens formål og sikre, at der foretages en individuel bedømmelse af de studerende. Prøverne kan tilrettelægges som individuelle prøver eller gruppeprøver, idet der dog også her skal ske en individuel bedømmelse. Én ekstern prøve i uddannelsen kan dog aflægges som gruppeprøve med fælles bedømmelse. Det fastsættes i studieordningen, hvor mange studerende der kan deltage i en gruppeprøve. For selvstuderende kan prøver og anden bedømmelse tilrettelægges særskilt.

Stk. 2. Bedømmelsen sker på grundlag af

1)   mundtlige prøver, skriftlige prøver og praktiske prøver, herunder en eller flere opgavebesvarelser,

2)   deltagelse i undervisning, kurser, seminarer, øvelser eller lignende,

3)   kombinationer af nr. 1-2 eller

4)   praktik.

Stk. 3. Det kan i studieordningen fastsættes, at der forud for bedømmelsen af en opgavebesvarelse skal afholdes forelæsning om eller mundtligt forsvar for opgavebesvarelsen. Bedømmelsen sker da på grundlag af en samlet vurdering af den skriftlige opgavebesvarelse og den mundtlige præstation.

Stk. 4. Institutionen kan tilbyde studerende at bruge computere ved prøverne. Forinden udarbejder institutionen regler herom.

§ 4. Ved bedømmelsen af afgangsprojekt, afhandling, hovedopgave, speciale, afsluttende eksamensprojekt eller i læreruddannelsen en større selvstændig opgave skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, hvis eksamenspræstationen er affattet på dansk. I studieordningen fastsættes regler for, hvorledes stave- og formuleringsevne indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, jf. § 24, stk. 1, nr. 9, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest.

Stk. 2. Indgår stave- og formuleringsevne i bedømmelsen af andre prøver, gælder reglen i stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3. Afgangsprojekt, afhandling eller speciale i en kandidatuddannelse og specialet i en magisterkonferensuddannelse skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog, hvis eksamensbesvarelsen er affattet på dansk. Resuméet indgår i det samlede bedømmelsesgrundlag, jf. § 24, stk. 1, nr. 10. Institutionen fastsætter i studieordningen, hvilke(t) fremmedsprog resuméet kan eller skal affattes på.

Stk. 4. Institutionen kan dispensere fra stk. 1 og 2 for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse.

§ 5. Prøverne aflægges på dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog.

Stk. 2. Hvis undervisningen i et fag har været meddelt på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Institutionen kan fravige denne regel.

Stk. 3. Institutionen kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade en studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Dette gælder dog ikke prøver, der forudsætter fremstilling på dansk.

§ 6. Prøverne er enten interne eller eksterne.

Stk. 2. Ved interne prøver forstås prøver, som bedømmes af en eller flere lærere ved institutionen (eksaminator(erne)) eller af eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er udpeget af institutionen blandt lærerne på institutionen eller på institutioner med samme uddannelse.

Stk. 3. Ved eksterne prøver forstås prøver, som bedømmes af eksaminator(erne) og af en eller flere censorer, der er beskikket af Undervisningsministeriet.

Stk. 4. Mindst 1/3 af en uddannelse skal dokumenteres ved eksterne prøver. De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder.

Stk. 5. Bedømmelsen af studerendes undervisningsdeltagelse, jf. § 3, stk. 3, foretages af læreren(erne) ved den pågældende undervisning.

§ 7. Censorerne skal påse,

1)   at kravene ved uddannelsernes prøver, herunder de skriftlige opgaver, er i overensstemmelse med de mål, som er fastlagt i bekendtgørelser og studieordninger,

2)   at prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, og

3)   at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling og deres præstationer en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og andre regler.

Stk. 2. Censor(erne) skal under voteringen gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i et år.

§ 8. § 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for eksaminator(erne).

§ 9. Ved bedømmelsen gives karakterer efter 13-skalaen eller bedømmelsen Bestået/Ikke bestået eller Godkendt/Ikke godkendt, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen). Afgangsprojekt, afhandling, hovedopgave, speciale, afsluttende eksamensprojekt eller i læreruddannelsen en større selvstændig opgave bedømmes efter 13-skalaen. Ved bedømmelse af magisterkonferensspecialet gives Bestået/Ikke bestået. For undervisningsdeltagelse, jf. § 3, stk. 2, nr. 2, gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået eller Godkendt/Ikke godkendt.

Stk. 2. Bedømmelserne Bestået/Ikke bestået eller Godkendt/Ikke godkendt kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsen.

Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke de tilfælde, der er omfattet af § 28 og for magisterkonferensuddannelsen.

§ 10. En prøve m.v. er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået, Godkendt eller karakteren 6 eller derover, jf. dog stk. 2-4. Hver prøve bestås for sig, jf. dog stk. 2. Beståede prøver m.v., jf. § 3, stk. 2, herunder delprøver, kan ikke tages om.

Stk. 2. Det kan bestemmes i studieordningen, at kombinationer af prøver skal bestås samlet. I så fald skal gennemsnittet af de karakterer, der indgår, være på mindst 6 uden oprunding. For prøver, der i forbindelse med undervisningen udbydes under lov om åben uddannelse, skal hver prøve dog bestås for sig.

Stk. 3. Det kan bestemmes i studieordningen, at en prøve består af flere delprøver. Er den samlede prøve bestået, kan delprøver med karakteren 5 eller derunder ikke tages om.

Stk. 4. Det kan bestemmes i studieordningen, at kombinationer af prøver skal bestås i samme eksamenstermin.

§ 11. Afholdes en prøve kun én gang årligt, skal der gives en studerende, der har været forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom, mulighed for at genindstille sig til prøven i samme eller næstfølgende eksamenstermin.

Stk. 2. En studerende, der kun mangler at bestå en enkelt af de prøver, der ifølge studieordningen er placeret i den afsluttende eksamenstermin, skal have mulighed for genindstilling i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf.

§ 12. Det påhviler institutionen at orientere de studerende om:

1)   De generelle eksamensregler.

2)   Retningslinjer i forbindelse med sygdom.

3)   De specielle eksamensregler i hvert enkelt fag.

4)   Følgerne af ikke at overholde reglerne om eksamen.

5)   Mulighederne for at klage over eksamen.

6)   Mulighederne for brug af computer ved eksamen.

Stk. 2. Senest ved meddelelsen af tidspunktet for prøvens afholdelse tilkendegiver institutionen, hvilke hjælpemidler den studerende forudsættes at have til rådighed samt eventuelle begrænsninger for, hvilke hjælpemidler der må medbringes.

§ 13. Institutionen kan for hver enkelt prøve fastsætte en frist, inden for hvilken indstilling til og afmelding fra prøver skal finde sted. Hvis rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes prøven med hensyn til antallet af eksamensforsøg som påbegyndt, jf. § 18, stk. 1. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom, jf. § 11, stk. 1.

Stk. 2. Institutionen kan dispensere fra den fastsatte frist, jf. stk. 1, når det er begrundet i usædvanlige forhold.

§ 14. Inden udgangen af 2. semester efter studiestart skal den studerende for at kunne fortsætte uddannelsen indstille sig til den(de) prøve(r), den studerende efter regler fastsat i studieordningen skal deltage i inden udgangen af 2. semester.

§ 15. For uddannelser, der begynder i efterårssemestret, skal resultatet af det(de) 1. forsøg være meddelt den studerende inden den 1. august. Hvis prøven(erne) ikke er bestået, kan den studerende indstille sig til ny(e) prøve(r) i august, og resultatet heraf skal være meddelt den studerende inden udgangen af september.

Stk. 2. For uddannelser, der begynder i forårssemestret, skal resultatet af det(de) 1. forsøg være meddelt den studerende inden den 1. februar.

§ 16. Prøverne i henhold til § 14 skal være bestået inden udgangen af 4. semester efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen.

§ 17. Institutionen kan for den enkelte studerende dispensere fra de tidspunkter, der er fastsat for at indstille sig til og/ eller bestå prøven(erne) i §§ 14-16, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 18. En studerende kan højst 3 gange indstille sig til samme prøve eller anden form for bedømmelse, jf. dog § 16. Institutionen kan tillade indstilling en 4. gang, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold.

Stk. 2. 3. og 4. gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor.

Stk. 3. En studerende, der 2. gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. 3. og 4. gang kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve.

Stk. 4. En studerendes modtagelse af et tilbud om reeksamination i henhold til § 19, stk. 2 og 3, § 33, stk. 2, nr. 3, § 34, stk. 2, nr. 2, eller § 42, stk. 1, nr. 3, betragtes ikke som en genindstilling.

§ 19. Bliver bedømmerne opmærksomme på væsentlige mangler ved prøven, skal de straks underrette institutionen herom med indstilling om, hvordan der kan kompenseres for fejlen.

Stk. 2. Efter indstilling fra bedømmerne kan institutionen, hvor bedømmelsen ikke er meddelt den studerende, annullere prøven og foranstalte en ekstraordinær reeksamination.

Stk. 3. Bliver institutionen i øvrigt opmærksom på en væsentlig mangel ved prøven på et tidspunkt, hvor bedømmelsen ikke er meddelt den studerende, kan institutionen efter indhentet udtalelse fra den for prøven ansvarlige annullere prøven og foranstalte en ekstraordinær reeksamination.

§ 20. En studerende, der ved en prøve under opsyn uretmæssigt skaffer sig eller giver en anden studerende hjælp til besvarelse af en skriftlig opgave eller medbringer ikke tilladte hjælpemidler, eller som udgiver en andens arbejde for sit eget, kan af institutionen bortvises fra prøven.

Stk. 2. Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en studerende uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp eller har udgivet en andens arbejde for sit eget, indberettes dette til institutionen. Bliver formodningen bekræftet, træffer institutionen beslutning om eventuel bortvisning fra prøven. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder.

Stk. 3. Bortvisning fra prøven efter stk. 1 og 2 omfatter også de prøver, der i samme eksamenstermin tidsmæssigt er placeret efter den prøve, der har givet anledning til bortvisningen. Institutionen kan i særlige tilfælde beslutte, at den studerende skal bortvises fra institutionen i ét eller flere semestre. I sådanne tilfælde gives en advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning.

Stk. 4. Udviser den studerende forstyrrende adfærd, kan institutionen bortvise denne fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel.

§ 21. På institutioner omfattet af universitetsloven og på Danmarks Pædagogiske Universitet fastsætter institutionen selv regler for disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen, jf. § 20.

§ 22. Ved prøver, hvor bedømmelsen ikke meddeles den studerende umiddelbart efter prøven, fastsætter institutionen en dato, hvor bedømmelsen vil blive offentliggjort, jf. dog § 15, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Datoen meddeles de studerende samtidig med meddelelsen om prøvens afholdelse, enten ved opslag eller på anden måde.

Stk. 3. Hvis bedømmelsen ikke kan gennemføres til den fastsatte dato, fastsættes en ny dato for offentliggørelsen. Datoen meddeles de studerende på samme måde, som meddelelsen om prøvens afholdelse er givet.

§ 23. Institutionen kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbudet ikke sker en sænkning af prøvens niveau.

§ 24. I studieordningen for den enkelte uddannelse fastsætter institutionen regler om:

1)   Placering af prøverne i uddannelsesforløbet, herunder hvilken(e) prøve(r) de studerende skal deltage i inden udgangen af 2. semester.

2)   Afholdelse af sygeeksamen og omprøve uden for de ordinære eksamensterminer.

3)   Prøveformer, herunder om den studerende eventuelt kan vælge mellem flere prøveformer, samt antallet af deltagere i gruppeprøver.

4)   Eksamensfordringer, herunder eventuelle bundne forudsætninger i prøveforløbet.

5)   Ved hvilke prøver m.v. der gives karakterer, og ved hvilke der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået eller /Godkendt/Ikke godkendt.

6)   Antallet af prøver, herunder delprøver, og vægtningen af de karakterer, der gives i de enkelte prøver.

7)   Hvilke prøver der bedømmes under medvirken af ministerielt beskikkede censorer.

8)   Hvilke prøver og andre bedømmelser der indgår i eksamen, herunder krav til deltagelse i undervisningen.

9)   Hvorledes bedømmelsen af den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen.

10) Hvorledes resuméet i kandidatuddannelsens afgangsprojekt, afhandling eller speciale og i magisterkonferensuddannelsens speciale indgår i bedømmelsen.

11) Hvilke(t) eksamenssprog resuméet kan eller skal affattes på.

12) Afholdelse af forelæsninger om eller mundtligt forsvar for en opgavebesvarelse.

13) Eksamenssproget.

14) Eventuelle særlige prøvevilkår for studerende.

Stk. 2. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

§ 25. Institutioner, der udbyder samme uddannelse, kan afholde prøver med opgaver, der er fælles for institutionerne.

§ 26. De mundtlige prøver er offentlige, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Institutionen kan ved de mundtlige prøver begrænse adgangen til eksamenslokalerne af pladsmæssige grunde, og enkeltpersoner kan nægtes adgang eller bortvises, hvis dette findes nødvendigt for at sikre den fornødne ro og orden i forbindelse med eksamen. Institutionen kan endvidere fravige bestemmelsen i stk. 1, hvis der foreligger særlige omstændigheder, herunder hvor hensynet til den studerende taler herfor.

Stk. 3. Lyd- eller billedoptagelser under eksamen er ikke tilladt, medmindre de indgår som en del af eksamensforløbet. Optagelserne foretages da af institutionen.

Stk. 4. Kun eksaminator(erne) og censor(erne) kan være til stede under voteringen ved mundtlige prøver. Institutionen kan dog bestemme, at kommende eksaminatorer kan overvære en votering.

Kapitel 4

Eksamensbevis m.v.

§ 27. Institutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse, herunder til færdiguddannede, der har indgivet klage i henhold til kapitel 5.

Stk. 2. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om den færdiguddannedes navn og den udstedende myndighed som minimum angive:

1)   De uddannelseselementer, der er aflagt prøve i.

2)   De opnåede bedømmelser.

3)   De på anden vis dokumenterede uddannelseselementer.

4)   De enkelte uddannelseselementer, jf. nr. 1 og 3, angivet i ECTS-point.

5)   Meritoverførte prøver.

6)   Eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog bortset fra norsk og svensk.

7)   Den betegnelse uddannelsen giver ret til.

8)   Uddannelsens betegnelse oversat til engelsk.

Stk. 3. Den færdiguddannede kan forlange at få sit bevis udfærdiget på engelsk.

Stk. 4. Som bilag til eksamensbeviset udsteder institutionen et engelsksproget Diploma Supplement, der i overensstemmelse med den af EU-Kommissionen, Europarådet og UNESCO/CEPES udviklede standardmodel beskriver uddannelsens faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om institutionen og om dennes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem.

Stk. 5. Eksamensbeviset må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår, jf. § 4, stk. 4 og § 23.

Stk. 6. Samlet bevis for en uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den studerende sidst er indskrevet.

Stk. 7. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen på foranledning af den studerende dokumentation for beståede dele af uddannelsen angivet i ECTS-point.

§ 28. Har en institution godkendt, at gennemførte/beståede uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres, overføres bedømmelsen som Bestået eller som karakterer efter 13-skalaen, jf. § 9, stk. 1. Overførsel med karakter efter 13-skalaen kan kun ske, hvis det pågældende uddannelseselement bedømmes efter denne skala ved begge uddannelsesinstitutioner.

§ 29. Institutionen opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser, i 20 år efter eksamens eller prøvens afslutning. Oplysninger om, hvem der har gennemført de enkelte uddannelser, opbevares i mindst 50 år.

§ 30. Institutionen har med respekt af den studerendes ophavsrettigheder ejendomsretten til de resultater eller produkter, der fremkommer i forbindelse med en prøve, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis prøveforløbet inddrager parter uden for institutionen, herunder virksomheder, institutioner m.v., aftales det mellem institutionen, den studerende og tredjeparten, i hvilket omfang institutionen, den studerende eller tredieparten under respekt af gældende ophavsretlige regler er berettiget til at anvende de resultater, der fremkommer som et led i prøveforløbet, herunder om eventuelle oplysninger vedrørende tredjepartens forhold, der forekommer i opgaveløsningerne, må offentliggøres.

Kapitel 5

Klager over eksamen m.v.

§ 31. Klager over prøver eller andre bedømmelser, der indgår i eksamen, bortset fra praktikbedømmelser, indgives af den studerende til institutionen. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

§ 32. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen, jf. § 22, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Institutionen kan dispensere fra stk. 1, hvor usædvanlige forhold begrunder det.

§ 33. Hvis klagen vedrører retlige spørgsmål, træffer institutionen afgørelse i sagen.

Stk. 2. Institutionens afgørelse kan gå ud på,

1)   at annullere prøven og foranstalte en ekstraordinær reeksamination,

2)   at der foretages en ny bedømmelse,

3)   at der gives tilbud om reeksamination, eller

4)   at klagen afvises.

Stk. 3. Institutionen kan beslutte, at der ved ny bedømmelse og ved reeksamination udpeges nye bedømmere.

Stk. 4. Institutionenes afgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, jf. § 50, stk. 1.

§ 34. Hvis klagen vedrører

1)   eksaminationsgrundlaget (eksamensspørgsmål, opgaver og lignende) og dets forhold til pensum,

2)   eksamensforløbet eller

3)   bedømmelsen,

  forelægger institutionen hurtigst muligt klagen for den eller de oprindelige bedømmer(e), der herefter træffer afgørelse i sagen.

Stk. 2. Bedømmeren(rne) kan

1)   foretage en ny bedømmelse,

2)   tilbyde reeksamination eller

3)   afvise klagen.

Stk. 3. Klagen kan kun afvises, hvis bedømmerne er enige om det.

Stk. 4. Ved uenighed med hensyn til om klagen skal afvises, eller om der skal foretages en ny bedømmelse, foretages ny bedømmelse. Ved uenighed med hensyn til om klagen skal afvises, eller om der skal gives tilbud om reeksamination, tilbydes reeksamination.

Stk. 5. Er der uenighed med hensyn til, om der skal foretages ny bedømmelse af en skriftlig præstation eller tilbydes reeksamination, foretages ny bedømmelse ved nye bedømmere. Er der uenighed med hensyn til, om der skal foretages ny bedømmelse af en mundtlig præstation eller tilbydes reeksamination, tilbydes reeksamination.

§ 35. Besluttes det i henhold til § 33, stk. 2, nr. 2, eller § 34, stk. 2, nr. 1, at foretage ny bedømmelse, skal der foretages ny bedømmelse for alle de studerende, hvis eksamen lider af samme mangel. Institutionen kan beslutte, at der udpeges nye bedømmere til ombedømmelsen. Besluttes det at udpege nye bedømmere, skal alle bedømmere erstattes.

Stk. 2. Besluttes det i henhold til § 33, stk. 2, nr. 3, eller § 34, stk. 2, nr. 2, at give tilbud om reeksamination, skal tilbudet gives til alle studerende, hvis eksamen lider af samme mangel. Institutionen kan beslutte, at de oprindelige bedømmere skal erstattes af nye bedømmere. Besluttes det at udpege nye bedømmere, skal alle bedømmere erstattes. Reeksamination skal finde sted snarest muligt.

§ 36. Senest 2 uger efter at bedømmeren(ne) har modtaget klagen, skal klagen være færdigbehandlet og afgørelsen være meddelt til institutionen, der hurtigst muligt giver klageren meddelelse om bedømmernes afgørelse.

Stk. 2. Kan klagen ikke behandles inden for denne frist, skal institutionen hurtigst muligt underrette klageren herom med angivelse af begrundelsen herfor og oplysning om, hvornår klagen forventes færdigbehandlet.

§ 37. En klage kan ikke resultere i en lavere bedømmelse end den oprindeligt givne.

§ 38. Bedømmerens(rnes) afgørelse, jf. § 34, herunder en eventuel ny bedømmelse, kan af klageren indbringes for et ankenævn.

§ 39. Klageren indgiver anken til institutionen. Anken skal være skriftlig og begrundet.

Stk. 2. Anken skal indgives senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med bedømmerens(nes) afgørelse.

Stk. 3. Institutionen kan dispensere fra stk. 2, hvor usædvanlige forhold begrunder det.

§ 40. Institutionen nedsætter et ankenævn, når der er behov for det og i øvrigt hurtigst muligt efter indgivelse af en anke. Der kan nedsættes permanente ankenævn.

Stk. 2. Nævnet består af to ministerielt beskikkede censorer, en eksaminationsberettiget lærer og en studerende inden for fagområdet.

Stk. 3. Censorformanden, jf. bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, (censorbekendtgørelsen), udpeger de to censorer samt suppleanter for disse. Censorformanden kan udpege sig selv som censor eller som suppleant.

Stk. 4. Institutionen udpeger den eksaminationsberettigede lærer og den studerende samt suppleanter for disse.

Stk. 5. Censorformanden udpeger en af censorerne som formand for nævnet. Censorformanden kan udpege sig selv som formand.

§ 41. For at ankenævnet kan være beslutningsdygtigt, skal alle nævnets medlemmer være til stede under afstemningen og under den forudgående mundtlige drøftelse i nævnet.

Stk. 2. Kan der ikke opnås enighed i ankenævnet, træffes afgørelse ved afstemning. Ved stemmelighed er formandens stemme udslaggivende.

§ 42. Ankenævnet kan

1)   forhøje karakteren, ændre Ikke bestået til Bestået eller Ikke godkendt til Godkendt,

2)   beslutte en ny bedømmelse ved nye bedømmere,

3)   give tilbud om reeksamination ved nye bedømmere eller

4)   afvise anken.

Stk. 2. Hvis ankenævnet beslutter at drøfte en forhøjelse af karakteren, en ændring af Ikke bestået til Bestået eller af Ikke godkendt til Godkendt, udtræder den studerende af ankenævnet under den videre behandling heraf.

Stk. 3. Censorformanden udpeger ny(e) censor(er), jf. stk. 1, nr. 2. Mindst én skal være ministerielt beskikket censor. Ny eksaminator udpeges af institutionen.

Stk. 4. Vedtager ankenævnet en forhøjelse af karakteren, en ændring til Bestået, en ændring til Godkendt eller en ny bedømmelse på grund af mangler i et eller flere af de forhold, der er nævnt i § 34, har afgørelsen virkning for alle eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel. Tilsvarende gælder, hvor ankenævnet tilbyder reeksamination på grund af væsentlige mangler i et eller flere af de forhold, der er nævnt i § 34.

§ 43. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog § 48, stk. 1.

§ 44. Ankenævnets afgørelse meddeles institutionen snarest muligt og ved vintereksamen senest 2 måneder og ved sommereksamen senest 3 måneder efter, at anken er indgivet.

Stk. 2. Kan anken ikke behandles inden for denne frist, skal institutionen hurtigst muligt underrette klageren herom med angivelse af begrundelsen herfor og oplysning om, hvornår anken forventes færdigbehandlet.

§ 45. Institutionen giver hurtigst muligt klageren meddelelse om afgørelsen.

Stk. 2. Ny bedømmelse og reeksamination skal finde sted snarest muligt.

§ 46. Anken kan ikke resultere i en lavere karakter end den, bedømmeren(rne) har givet i medfør af § 34, jf. § 37.

Andre regler

§ 47. Den studerende kan fortsætte uddannelsen under klage- eller ankesagens behandling, medmindre andet er fastsat i bekendtgørelse eller studieordning.

Stk. 2. Hvis eksamensbeviset er udstedt, jf. § 27, stk. 1, og klagen eller anken resulterer i en højere karakter, udsteder institutionen et nyt bevis.

§ 48. Klage over afgørelser, som er truffet i medfør af § 34 eller § 42, kan indbringes for institutionen, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål.

Stk. 2. Klagen skal indgives til institutionen senest 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt den studerende.

Stk. 3. Institutionen kan dispensere fra stk. 2, hvor usædvanlige forhold begrunder det.

Stk. 4. Institutionens afgørelse i henhold til stk. 1 kan indbringes for Undervisningsministeriet, jf. § 50.

Kapitel 6

Dispensation

§ 49. Undervisningsministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde hvor dispensationskompetencen er tillagt institutionen, jf. § 4, stk. 4, § 5, stk. 2 og 3, § 13, stk. 2, § 17, § 18, stk. 1, § 32, stk. 2, § 39, stk. 3, og § 48, stk. 3.

Kapitel 7

Klager over institutionens afgørelser

§ 50. Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Kapitel 8

Ikrafttræden m.v.

§ 51. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2000, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Angivelse af ECTS-point i henhold til § 27, stk. 2, nr. 4, og § 27, stk. 7, har virkning for eksamensbeviser, henholdsvis for dokumentation for beståede dele af en uddannelse, udstedt efter den 1. september 2001.

Stk. 3. Udstedelse af et engelsksproget Diploma Supplement i henhold til § 27, stk. 4, har virkning for eksamensbeviser udstedt efter den 1. september 2002.

Stk. 4. Bekendtgørelse. nr. 615 af 18. august 1998 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet ophæves.

Undervisningsministeriet, den 20. november 2000

P.M.V.
Ivan Sørensen
Styrelseschef

/Karen Plessing