Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for
videregående uddannelse for voksne

 

I medfør af § 11, stk. 2, § 12, stk. 4, § 13, stk. 4, § 14, stk. 4, § 15, stk. 5 og 6, § 17, stk. 5, § 19, nr. 2, § 30, stk. 2, og § 32, nr. 2, i lov nr. 488 af 31. maj 2000 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne fastsættes:

Kapitel 1

Område

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter videregående voksenuddannelse (VVU), diplomuddannelse og masteruddannelse, der gennemføres som fleksible forløb. Et fleksibelt forløb sammensættes af uddannelseselementer fra eksisterende uddannelser og afsluttes med et afgangsprojekt. Det fleksible forløb fastsættes i en personlig uddannelsesplan.

Kapitel 2

Uddannelsesinstitutioner

§ 2. Et fleksibelt forløb kan tilrettelægges af de uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningministeriets og Forskningsministeriets områder, der udbyder videregående uddannelse for voksne på samme niveau som det fleksible forløb og inden for afgangsprojektets fagområde.

Kapitel 3

Betegnelse

§ 3. En VVU gennemført som fleksibelt forløb giver ret til betegnelsen VVU med efterfølgende angivelse af uddannelsens hovedemne i parentes.

    Stk. 2. En diplomuddannelse gennemført som fleksibelt forløb giver ret til betegnelsen Diplom med efterfølgende angivelse af uddannelsens hovedemne i parentes.

    Stk. 3. En masteruddannelse gennemført som fleksibelt forløb giver ret til betegnelsen Master med efterfølgende angivelse af uddannelsens hovedemne i parentes.

Kapitel 4

Adgangsbetingelser

§ 4. Adgang til videregående uddannelse for voksne som fleksible forløb er betinget af, at ansøgeren, inden der udarbejdes en personlig uddannelsesplan, jf. § 5, har mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter den adgangsgivende uddannelse på mindst følgende niveauer:

1) Til VVU: En ungdomsuddannelse eller en grunduddannelse for voksne.

2) Til diplomuddannelse: En kort videregående uddannelse, en VVU gennemført som et bekendtgørelsesreguleret forløb eller et særligt indgangsforløb til diplomuddannelsen.

3) Til masteruddannelse: En mellemlang videregående uddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en bacheloruddannelse eller en diplomuddannelse gennemført som et bekendtgørelsesreguleret forløb.

    Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan stille krav om, hvilke fag, herunder fagniveau, der skal indgå i en adgangsgivende uddannelse, jf. stk. 1.

    Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan efter en konkret vurdering give adgang for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne om den adgangsgivende uddannelse i stk. 1 og 2, herunder ansøgere, der har gennemført en VVU, en diplomuddannelse eller en masteruddannelse som et fleksibelt forløb, hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at ansøgeren har de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre det fleksible forløb.

Kapitel 5

Uddannelsesplanen

§ 5. Den personlige uddannelsesplan fastsættes af uddannelsesinstitutionen, jf. § 2. Planen udarbejdes i samarbejde med og efter forudgående vejledning af ansøgeren med udgangspunkt i ansøgerens erhvervserfaring, livserfaring og forudgående uddannelse. Uddannelsesinstitutionen påser, at planen opfylder kravene i § 8, stk. 2.

    Stk. 2. Uddannelsesplanen skal beskrive ansøgerens samlede uddannelsesforløb, herunder afgangsprojektet. Uddannelsesplanen angiver de uddannelseselementer, som ansøgeren skal gennemføre for at kunne afslutte den ønskede uddannelse. Planen skal indeholde:

1) Ansøgerens adgangsgrundlag, jf. § 4.

2) Uddannelsens faglige profil, herunder hovedemne, og kompetenceniveau, jf. § 8, stk. 2.

3) Sammensætning af de uddannelseselementer, der indgår i forløbet, med angivelse af ECTS-point, herunder uddannelseselementer der allerede er gennemført.

4) Angivelse af ved hvilken institution elementerne skal gennemføres eller er gennemført.

5) Den rækkefølge, i hvilken uddannelseselementerne skal gennemføres, og en vejledende tidsplan herfor, jf. § 8.

    Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at ansøgeren får mulighed for at gennemføre alle uddannelseselementer i uddannelsesplanen, jf. dog § 6, stk. 2. Hvis forløbet indeholder elementer, der skal gennemføres på andre institutioner, træffer uddannelsesinstitutionen de nødvendige aftaler med disse institutioner.

§ 6. Uddannelsesplanen skal underskrives af både uddannelsesinstitutionen og ansøgeren. Uddannelsesinstitutionen giver kopi af planen til ansøgeren og til eventuelle andre uddannelsesinstitutioner, hvor dele af forløbet skal gennemføres.

    Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan efter anmodning fra den studerende tillade fravigelse af uddannelsesplanen, herunder i tilfælde, hvor et uddannelseselement er ændret væsentligt eller ikke længere udbydes.

§ 7. Hvis uddannelsen ikke er gennemført inden for 6 år, bortfalder uddannelsesplanen. Tidspunktet regnes fra uddannelsesplanens underskrivelse.

    Stk. 2. Hvis uddannelsesplanen er bortfaldet, fastsætter uddannelsesinstitutionen efter ansøgerens ønske en ny uddannelsesplan, som udarbejdes i overensstemmelse med de aktuelle regler for de uddannelseselementer, der indgår.

Kapitel 6

Uddannelseselementer

§ 8. Uddannelseselementerne i et fleksibelt forløb samt afgangsprojektet, jf. § 9, skal tilsammen have et omfang svarende til 60 ECTS-point, hvoraf

1) mindst 30 ECTS-point skal være opnået ved fordybelse i et hovedemne, og

2) mindst 10 ECTS-point ved VVU eller mindst 12 ECTS-point ved diplom- og masteruddannelser skal være opnået ved et afgangsprojekt inden for hovedemnet, jf. § 5, stk. 2, nr. 2.

    Stk. 2. Niveau, rækkefølge og sammensætning af de enkelte uddannelseselementer skal sammen med det afsluttende afgangsprojekt sikre en klar faglig profil, et kompetenceniveau, svarende til henholdsvis VVU-, diplom- og masterniveau, en indre sammenhæng og en faglig progression i den pågældende uddannelse.

    Stk. 3. De enkelte uddannelseselementer kan gennemføres ved den uddannelsesinstitution, der har udarbejdet uddannelsesplanen, jf. § 5, stk. 1, eller ved andre uddannelsesinstitutioner, jf. § 18 i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Kapitel 7

Afgangsprojektet

§ 9. Uddannelsesforløbet afsluttes med et individuelt, skriftligt afgangsprojekt. Projektet skal forbinde de enkelte uddannelseselementer.

    Stk. 2. Emnet for afgangsprojektet skal ligge inden for uddannelsens hovedemne, jf. § 5, stk. 2, nr. 2, og skal godkendes af uddannelsesinstitutionen inden projektets påbegyndelse.

    Stk. 3. Afgangsprojektet gennemføres ved den uddannelsesinstitution, der har udarbejdet uddannelsesplanen. Det kan gennemføres på heltid eller deltid.

    Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen udpeger en vejleder for den studerende i relation til afgangsprojektet.

§ 10. Afgangsprojektet bedømmes ved en mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for det skriftlige afgangsprojekt og den mundtlige præstation.

    Stk. 2. Prøven er individuel og varer 30 minutter inklusive vurderingen og meddelelse af resultatet. Der er ikke forberedelsestid.

    Stk. 3. Ved bedømmelsen af afgangsprojektet deltager vejlederen og en censor, der er beskikket af Undervisningsministeriet.

    Stk. 4. Der gives karakter efter 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

§ 11. For bedømmelsen af afgangsprojektet gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet.

Kapitel 8

Forskellige regler

§ 12. Bevis for et gennemført fleksibelt forløb udstedes af den uddannelsesinstitution, hvor afgangsprojektet er gennemført, jf. § 9, stk. 3.

§ 13. En studerende, som under afgangsprojektet er til alvorlig gene for undervisningen, for andre studerende, lærere eller andre ansatte eller for institutionens sikre og hensigtsmæssige drift, kan bortvises fra undervisningen på en uddannelsesinstitution under Undervisningsministeriet eller Forskningsministeriet, eventuelt for en bestemt periode, jf. dog stk. 4.

    Stk. 2. Bortvisning forudsætter, at der forinden er meddelt den pågældende en advarsel herom.

    Stk. 3. Foreløbig bortvisning med henblik på overvejelser om afgørelse om advarsel eller egentlig bortvisning kan ske uden forudgående advarsel, hvis det er nødvendigt af hensyn til undervisningen m.v., jf. stk. 1.

    Stk. 4. Reglerne om bortvisning i stk. 1 - 3 finder ikke anvendelse, hvor der i medfør af anden lovgivning er fastsat regler om bortvisning.

§ 14. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelser af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.

    Stk. 2. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 4, stk. 3, og § 6, stk. 2.

§ 15. Uddannelsesinstitutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesinstitutionen videresender klagen til ministeriet ledsaget af en udtalelse. Uddannelsesinstitutionen giver klageren lejlighed til inden for en frist på 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til ministeriet.

    Stk. 2. Frist for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Kapitel 9

Ikrafttræden

§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2001.

Undervisningsministeriet, den 15. december 2000

P.M.V.
Ivan Sørensen
Styrelseschef

/Hanne Baumann