Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om bioanalytikeruddannelsen

 

I medfør af § 5, stk.1-3, og § 11, stk. 2 og 3, i lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser og § 6, stk.1-3, i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 684 af 11. juli 2000 fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsens formål og varighed

§ 1. Formålet med bioanalytikeruddannelsen er at kvalificere de studerende til efter endt uddannelse at fungere selvstændigt som bioanalytiker og herunder indgå i et tværfagligt samarbejde. Uddannelsen skal kvalificere de studerende til at kunne fungere inden for de laboratoriemedicinske specialer i sundhedsvæsenet og beslægtede virksomheder gennem tilegnelse af analytiske, praktiske og etiske færdigheder.

    Stk. 2. De studerende skal kvalificere sig til at:

1) Kombinere viden om faglige, teoretiske, etiske, arbejdsmiljømæssige og organisatoriske forhold samt metodiske overvejelser med analytiske og praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning, udvikling, udførelse, dokumentation og kvalitetssikring og -kontrol af biomedicinske analyser.

2) Udvise ansvarlighed og forståelse for etiske problemstillinger i forbindelse med patientbehandling, diagnostik samt ved biomedicinske forsøg i det tværfaglige samarbejde med øvrige sundhedsgrupper.

3) Anvende og implementere tidssvarende teknologier og metoder samt vurdere hensigtsmæssigheden heraf.

4) Indgå i samarbejde med patienten, pårørende, kolleger og med andre faggrupper uafhængigt af kulturel og sproglig baggrund.

5) Igangsætte og indgå i arbejdsmæssige sammenhænge, hvor der udføres forsknings- og udviklingsarbejde.

6) Fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet grunduddannelse.

§ 2. Uddannelsen til bioanalytiker foregår ved uddannelsesinstitutioner med godkendt studieordning. Uddannelsesinstitutionerne er ansvarlige for bioanalytikeruddannelsen i sin helhed, hvilket indebærer ansvar for indhold, sammenhæng og koordinering af uddannelsens teoretiske og kliniske uddannelseselementer.

    Stk. 2. Bioanalytikeruddannelsen er en semesteropdelt uddannelse, der er normeret til 3 ½ studenterårsværk eller 210 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Hvert semester varer 18-24 uger.

    Stk. 3. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Uddannelsesinstitutionerne kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra.

§ 3. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i medicinsk laboratorieteknologi. Betegnelsen på engelsk er Bachelor Degree in Medical Laboratory Technology (B.M.L.T.).

Kapitel 2

Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold

§ 4. Uddannelsen tilrettelægges i forhold til hovedområderne i det bioanalytiske virksomhedsfelt, så der etableres en vekselvirkning og kombination mellem teoretisk videntilegnelse og praktisk færdighedsdannelse.

§ 5. Uddannelsen tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet. Fagenes placering, omfang og indhold prioriteres i forhold til de bioanalytiske problemstillinger i uddannelsen.

§ 6. Nationale og internationale forskningsresultater fra det bioanalytiske og andre områder, der er relevante for professionen, integreres i størst muligt omfang i undervisningen.

§ 7. I uddannelsen indgår tværfaglige elementer svarende til mindst 8 ECTS-point, der skal indgå i såvel den teoretiske som den kliniske undervisning. Hvert element skal arrangeres i samspil med mindst en af de samarbejdsparter, der er relevante for faggruppen.

Stk. 2. I uddannelsens teoretiske og kliniske dele indgår undervisningsformer og læringsmiljøer, der udvikler de studerendes selvstændighed, evne til refleksion, kritisk analyse samt evne til at skabe faglig fornyelse.

    Stk. 3. I uddannelsen vægtes arbejds- og undervisningsformer, der fremmer diskussion af faglige problemstillinger og nyeste forskningsresultater, således at de studerende gennem refleksion og analyse udvikler evne til at se såvel faglige som tværfaglige sammenhænge samt til at vurdere enkelterfaringer i forhold til større meningssammenhænge. Endvidere skal der lægges vægt på arbejds- og undervisningsformer, der stiller krav til den studerendes samarbejdsevne, handlekompetence, selvstændighed og evne til at klarlægge, diskutere og problematisere faglige spørgsmål og udviklingstendenser, herunder evne til at planlægge og udføre forsøgsrækker og analyser samt til at se udviklingsmuligheder inden for faget.

§ 8. I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant for det pågældende fagområde, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer. Uddannelsen skal endvidere bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

§ 9. Uddannelsen omfatter en teoretisk undervisningsdel svarende til 135 ECTS-point og en klinisk undervisningsdel svarende til 75 ECTS-point, hvoraf de 60 ECTS-point fordeles på perioder på mindst 15 ECTS-point.

    Stk. 2. I uddannelsen indgår en valgfri del svarende til 26 ECTS-point. I den valgfri del indgår det afsluttende bachelorprojekt, der har et omfang på 20 ECTS-point. Gennem arbejdet med bachelorprojektet skal de studerende erhverve sig kvalifikationer inden for bioanalytisk udviklingsarbejde. I projektet behandles en selvvalgt problemstilling inden for bioanalyse og med anvendelse af videnskabelig metode. Problemstillingen godkendes af uddannelsesinstitutionen.

    Stk. 3. De studerende kan med institutionens godkendelse vælge at afløse op til 15 ECTS- point med et teoretisk eller klinisk relevant forløb for uddannelsen til bioanalytiker uden for studieordningens rammer.

§ 10. Uddannelsen består af følgende emneområder:

1) Natur- og sundhedsvidenskabelige basisfag, der skal skabe grundlag for tilegnelse af biomedicin og biomedicinsk laboratorieteknologi samt give en teoretisk og praktisk viden som fundament for, at de studerende kan beskrive, formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for bioanalytikerfaget. Den teoretiske og praktiske viden opnås ved en vekselvirkning mellem teoretisk undervisning og praktiske øvelser. I emneområdet indgår bl.a.: Statistik, fysik, kemi, biokemi, molekylærbiologi, genetik, cellebiologi, anatomi, fysiologi, histologi, immunologi, farmakologi. Emneområdet skal have et omfang svarende til 60 ECTS-point.

2) Biomedicin og biomedicinsk laboratorieteknologi, der integrerer og bygger på de natur- og sundhedsvidenskabelige basisfag. I biomedicin lægges der vægt på patofysiologi, og der skabes sammenhæng mellem sygdom (sygdomsgrupper) og det biomedicinske analysearbejdes resultater og betydning i forbindelse med diagnose og behandling af patienter. Den biomedicinske laboratorieteknologi omfatter alle analyseprincipper inden for biomedicinen. Inden for de forskellige analyseprincipper sker der en fordybelse i repræsentative analysemetoder, herunder udvikling af metode og kvalitet. I biomedicin og biomedicinsk laboratorieteknologi indgår den kliniske undervisning, hvor teori og praktik forankres i hinanden. Området skal kvalificere den færdiguddannede bioanalytiker til at kunne arbejde selvstændigt og ansvarligt inden for bioanalytikerfaget, herunder til at kunne udføre udviklingsarbejde og deltage i forskning. I emneområdet indgår bl.a.: Klinisk biokemi, klinisk fysiologi, nuklearmedicin, klinisk immunologi, klinisk mikrobiologi, diagnostisk cytologi, patologisk anatomi, patofysiologi og sygdomslære, enzymologi, immunologisk teknologi, molekylærgenetisk teknologi, histokemi, databearbejdning og resultatvurdering, kvalitetssikring og -udvikling, medicinsk teknologivurdering og arbejdsmiljø. Emneområdet skal have et omfang svarende til 130 ECTS-point.

3) Forskningsmetodik, samfundsvidenskab og humaniora, der skal udvikle de studerendes evner til kritisk at vurdere kvantitative og kvalitative forskningsmetoder. Emneområdet skal desuden belyse placeringen af bioanalytikerens arbejdsfelt i sundhedssystemet, såvel organisatorisk som ansvarsmæssigt, samt udvikle de studerendes evner til at kunne deltage aktivt og konstruktivt i debatter om sundhedsvæsenet, herunder bioanalytikerfagets udvikling. Endelig skal de studerende kvalificere sig til at kunne varetage en professionel patientkontakt. I emneområdet indgår bl.a.: Videnskabsteori, forskningsmetodik, sundhedsvæsenets organisation, sundhedsøkonomi, sundhedsinformatik, psykologi, kommunikation og etik. Emneområdet skal have et omfang svarende til 20 ECTS-point.

§ 11. Målet med den kliniske undervisning er at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab og derved sikre professionsbasering og praksisnærhed. Den kliniske undervisning tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende i forbindelse med træning af grundlæggende kompetencer, hvor de studerende bl.a. udfører analyser på patienter eller patientmateriale.

    Stk. 2. Den kliniske undervisning, der udgør 75 ECTS-point, foregår på godkendte laboratoriemedicinske afdelinger med bioanalytisk virksomhed, jf. dog § 9, stk. 3. Det påhviler det kliniske undervisningssted at udarbejde beskrivelse af det kliniske undervisningsforløb. Beskrivelsen skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. De studerende har pligt til at deltage i den kliniske uddannelse efter regler fastsat i studieordningen.

    Stk. 3. Gennem uddannelsen på de laboratoriemedicinske afdelinger får de studerende en dybere forståelse for og færdigheder i at udføre såvel de analytiske som præ- og postanalytiske analyseprocedurer, der aktuelt anvendes i laboratorierne. Nærmere regler om den kliniske undervisning samt kriterier for godkendelse af kliniske uddannelsessteder fastsættes i studieordningen.

Kapitel 3

Eksamen m.v.

§ 12. Uddannelsen indeholder 4 eksterne prøver, af hvilke en prøve placeres inden udgangen af 2. semester og tilrettelægges, så den bredt afprøver væsentlige områder af 1. års undervisning. Herudover placeres en ekstern prøve i 7. semester, bachelorprojektet. Placeringen af de øvrige eksterne prøver og eventuelle interne prøver fastsættes i studieordningen. Bachelorprojektet bedømmes ved en mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for det skriftlige arbejde og præstationen ved prøven. Prøven er individuel.

    Stk. 2. Kliniske undervisningsperioder af mere end 6 ugers sammenhængende varighed bedømmes. Der gives bedømmelsen Bestået/ Ikke bestået. Bedømmelsen sker ved intern prøve.

    Stk. 3. De eksterne og interne prøver, der ligger i studiets tre første år, skal være bestået, før de studerende kan afslutte bachelorprojektet.

    Stk. 4. For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).

Kapitel 4

Studieordning

§ 13. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler for uddannelsen i en studieordning.

    Stk. 2. Studieordningen skal indeholde regler om:

1) Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag samt fagenes placering og bedømmelse i studieforløbet. Omfanget af fagene fastsættes i ECTS-point, jf. § 10.

2) Mål, indhold, tidsmæssigt omfang, placering, tilrettelæggelse og bedømmelse af den kliniske undervisning, jf. § 11 og § 12.

3) Godkendelse af kliniske undervisningssteder, jf. § 11.

4) Beskrivelse af undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen, herunder IT i undervisningen, jf. § 7.

5) Den valgfri del, jf. § 9, stk. 2.

6) Udarbejdelse af bachelorprojektet, jf. § 9, stk. 2.

7) Obligatorisk deltagelse i den kliniske undervisning, jf. § 11.

8) Merit, jf. § 16.

9) Beskrivelse af hovedområderne i virksomhedsfeltet, jf. § 4.

10) Internationalisering.

    Stk. 3. Udover regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

§ 14. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

    Stk. 2. Ved udarbejdelsen af studieordningen deltager en repræsentant for de studerende og en repræsentant for de kliniske undervisningssteder. Ved væsentlige ændringer af studieordningen tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter og indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen. Studieordningen koordineres med studieordningerne fra de øvrige uddannelsessteder, så der sikres en ensartet kvalitet af uddannelsen på landsplan. Studieordningen, herunder væsentlige ændringer i denne, træder i kraft ved studieårets begyndelse og skal indeholde overgangsregler. Censorformandskabet skal orienteres om studieordningen og ændringer heri.

    Stk.3. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Kapitel 5

Andre regler

§ 15. Skift til samme uddannelse ved anden institution kan først ske efter 1. studieår, og efter at 1. eksterne prøve er bestået. Institutionen kan dispensere herfra, såfremt der foreligger usædvanlige forhold.

§ 16. Beståede uddannelseselementer ved en institution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner.

    Stk. 2. Institutionen kan herudover i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

§ 17. Uddannelsesinstitutionen kan beslutte, at en studerende skal afbryde eller ophøre med uddannelsen på de kliniske undervisningssteder, hvis det er åbenbart, at den studerende på grund af vedvarende somatisk eller psykisk sygdom eller diagnosticerede personlighedsforstyrrelser, misbrug eller lignende ikke kan fungere forsvarligt i relation til patienten.

§ 18. Undervisningsministeriet kan godkende fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

§ 19. Ministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 2, stk. 3, § 9, stk. 3, § 15 og § 16, stk. 2.

§ 20. Institutionens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører den i § 17 beskrevne situation eller vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen. Institutionen videresender klagen til ministeriet ledsaget af en udtalelse. Institutionen giver klageren lejlighed til inden for en frist af mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til ministeriet.

    Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk.1, er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Kapitel 6

Ikrafttræden og overgangsregler

§ 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2001 og har virkning for studerende, der begynder på uddannelsen den 1. september 2001 eller senere.

    Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 705 af 24. august 1995 om hospitalslaborantuddannelsen, jf. dog stk. 3.

    Stk. 3. Studerende, der er begyndt på hospitalslaborantuddannelsen før den 1. september 2001, har ret til at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i bekendtgørelse nr. 705 af 24. august 1995.

    Stk. 4. Institutionen fastsætter overgangsregler for de studerende, der i medfør af stk. 3 har ret til at færdiggøre uddannelsen efter de hidtidige regler, men som ønsker at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i nærværende bekendtgørelse.

Undervisningsministeriet, den 30. marts 2001

P.M.V.
Ivan Sørensen
Styrelseschef

/Carl Erik Lautrup