1) Natur- og sundhedsvidenskabelige basisfag, der skal skabe grundlag
for tilegnelse af biomedicin og biomedicinsk laboratorieteknologi samt give
en teoretisk og praktisk viden som fundament for, at de studerende kan
beskrive, formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for
bioanalytikerfaget. Den teoretiske og praktiske viden opnås ved en
vekselvirkning mellem teoretisk undervisning og praktiske øvelser. I
emneområdet indgår bl.a.: Statistik, fysik, kemi, biokemi,
molekylærbiologi, genetik, cellebiologi, anatomi, fysiologi, histologi,
immunologi, farmakologi. Emneområdet skal have et omfang svarende til
60 ECTS-point.
2) Biomedicin og biomedicinsk laboratorieteknologi, der
integrerer og bygger på de natur- og sundhedsvidenskabelige basisfag. I
biomedicin lægges der vægt på patofysiologi, og der skabes
sammenhæng mellem sygdom (sygdomsgrupper) og det biomedicinske
analysearbejdes resultater og betydning i forbindelse med diagnose og
behandling af patienter. Den biomedicinske laboratorieteknologi omfatter alle
analyseprincipper inden for biomedicinen. Inden for de forskellige
analyseprincipper sker der en fordybelse i repræsentative
analysemetoder, herunder udvikling af metode og kvalitet. I biomedicin og
biomedicinsk laboratorieteknologi indgår den kliniske undervisning,
hvor teori og praktik forankres i hinanden. Området skal kvalificere
den færdiguddannede bioanalytiker til at kunne arbejde
selvstændigt og ansvarligt inden for bioanalytikerfaget, herunder til
at kunne udføre udviklingsarbejde og deltage i forskning. I
emneområdet indgår bl.a.: Klinisk biokemi, klinisk fysiologi,
nuklearmedicin, klinisk immunologi, klinisk mikrobiologi, diagnostisk
cytologi, patologisk anatomi, patofysiologi og sygdomslære, enzymologi,
immunologisk teknologi, molekylærgenetisk teknologi, histokemi,
databearbejdning og resultatvurdering, kvalitetssikring og -udvikling,
medicinsk teknologivurdering og arbejdsmiljø. Emneområdet skal
have et omfang svarende til 130 ECTS-point.
3) Forskningsmetodik, samfundsvidenskab og humaniora, der skal
udvikle de studerendes evner til kritisk at vurdere kvantitative og
kvalitative forskningsmetoder. Emneområdet skal desuden belyse
placeringen af bioanalytikerens arbejdsfelt i sundhedssystemet, såvel
organisatorisk som ansvarsmæssigt, samt udvikle de studerendes evner
til at kunne deltage aktivt og konstruktivt i debatter om
sundhedsvæsenet, herunder bioanalytikerfagets udvikling. Endelig skal
de studerende kvalificere sig til at kunne varetage en professionel
patientkontakt. I emneområdet indgår bl.a.: Videnskabsteori,
forskningsmetodik, sundhedsvæsenets organisation,
sundhedsøkonomi, sundhedsinformatik, psykologi, kommunikation og etik.
Emneområdet skal have et omfang svarende til 20 ECTS-point.