Oversigt (indholdsfortegnelse)
    Kapitel 1Formål og virksomhed
    Kapitel 2Grundlæggende betingelser for tilskud til frie kostskoler
    Kapitel 3Særlige regler om statstilskud
    Kapitel 4Kommunale tilskud
    Kapitel 5Statslig elevstøtte til elever på efterskoler
    Kapitel 6Kommunal elevstøtte
    Kapitel 7Individuel støtte til elever på folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler
    Kapitel 8Regnskab og revision m.v.
    Kapitel 9Kommunale og amtskommunale bidrag
    Kapitel 10Overtrædelse af lovens bestemmelser m.v.
    Kapitel 11Forskellige bestemmelser
    Kapitel 12Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)

 

Herved bekendtgøres lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lov nr. 479 af 31. maj 2000, som ændret ved § 13 i lov nr. 1286 af 20. december 2000, § 11 i lov nr. 246 af 6. april 2001, § 1 i lov nr. 248 af 6. april 2001 og ved § 14 i lov nr. 286 af 25. april 2001.

Kapitel 1

Formål og virksomhed

§ 1. Loven omfatter folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), der tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning, og som er godkendt af undervisningsministeren til tilskud. Undervisningen skal have en bred almen karakter. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene. Skolernes virksomhed skal tilrettelægges ud fra deres selvvalgte værdigrundlag.

    Stk. 2. Folkehøjskoler tilbyder voksne elever kurser efter stk. 1. Ungdomshøjskoler godkendt inden udgangen af 1971 er folkehøjskoler for unge voksne. Kurser på folkehøjskoler tilrettelægges med henblik på at øge elevernes almene, faglige og personlige kvalifikationer.

    Stk. 3. Efterskoler tilbyder unge elever kurser efter stk. 1 med henblik på elevernes hele menneskelige udvikling og modning samt deres almene opdragelse og uddannelse.

    Stk. 4. Husholdningsskoler og håndarbejdsskoler tilbyder unge og voksne elever kurser efter stk. 1. Husholdnings- eller håndarbejdsfag eller en kombination heraf skal have en fremtrædende plads i undervisningen. Husholdningsskoler kan tilbyde uddannelser inden for husholdningsfag. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 2. Optager efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler elever, der er undervisningspligtige i henhold til folkeskoleloven, skal skolerne tilbyde disse elever en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

    Stk. 2. En elev kan i fag, hvor eleven har modtaget undervisning i henhold til stk. 1, indstille sig til folkeskolens afgangsprøve på skolen, hvis skolen afholder prøverne i overensstemmelse med de regler, der gælder for folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 14 og § 18, stk. 3. Har eleven modtaget en undervisning, der står mål med den obligatoriske undervisning i folkeskolens 10. klasse, jf. folkeskolelovens § 8, stk. 1-4, kan eleven på samme måde indstille sig til folkeskolens afgangsprøve eller 10. klasse-prøve.

    Stk. 3. Skolerne giver de kommuner, hvor undervisningspligtige elever er tilmeldt folkeregistret, meddelelse om optagelse og kursets varighed. Forlader disse elever skolen inden kursets afslutning, eller opfylder de ikke undervisningspligten, skal skolerne underrette kommunerne herom. Det samme gælder, hvis skolen ophører med at modtage tilskud efter denne lov.

§ 3. Skolerne kan tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

    Stk. 2. Elevens tidligere skolekommune skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning for elever på efterskoler.

    Stk. 3. På grundlag af en udtalelse fra elevens tidligere skolekommune, jf. stk. 2, og godkendelse af udtalelsen fra elevens bopælskommune kan skolerne henvise elever til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Herudover kan skolerne henvise elever til en anden fri kostskole eller fri grundskole efter aftale med denne.

    Stk. 4. En kommune kan kræve, at undervisningsudgifter for elever, der er henvist til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen i henhold til stk. 3, 1. pkt., godtgøres af elevens bopælskommune.

    Stk. 5. Stk. 2-4 gælder også elever på ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse.

    Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om bestemmelserne i stk. 2-5.

§ 4. Skolerne kan optage elever, der under kurset ikke skal bo på skolen. Undervisningsministeren fastsætter regler herom.

§ 5. Skolerne udsteder efter anmodning bevis for deltagelse til elever, der har afsluttet et kursus på mindst 4 uger.

Kapitel 2

Grundlæggende betingelser for tilskud til frie kostskoler

§ 6. Frie kostskoler skal opfylde nedennævnte betingelser:

1) Skolen skal være en privat selvejende institution, som er omfattet af § 1, og hvis forhold er reguleret i vedtægtsbestemmelser, der godkendes af ministeren.

2) Skolen skal i sit virke som selvejende undervisningsinstitution være uafhængig, og skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode.

3) Skolen skal have en skolekreds eller et repræsentantskab, der står bag skolens oprettelse og virksomhed.

4) Skolen skal råde over egnede og tilstrækkelige elevværelser, forstander- og lærerbolig, kostforplejnings- og opholdsarealer, undervisningslokaler og udstyr samt udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed.

5) Skolen skal kunne begynde sin virksomhed på et rimeligt økonomisk grundlag.

6) Skoler, som efter den 7. maj 1996 har indsendt eller indsender forslag til vedtægter med henblik på at blive godkendt til tilskud, skal være ejer af skolens bygninger eller hovedparten heraf og må ikke eje bygninger sammen med andre.

    Stk. 2. Vedtægterne skal bl.a. indeholde bestemmelser om institutionens værdigrundlag, formål, styrelse og økonomiske forhold, herunder om fremgangsmåden ved institutionens nedlæggelse og om anvendelse af den tiloversblevne formue.

    Stk. 3. Fristen for indsendelse af ansøgning med henblik på at blive godkendt til tilskud er 12 måneder, før den tilskudsberettigende virksomhed ønskes påbegyndt. En skole, der i 2 efter hinanden følgende finansår ikke har oppebåret tilskud, skal søge om godkendelse til tilskud efter 1. pkt.

    Stk. 4. Ministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne i stk. 1, herunder om oplysningspligt og om fremgangsmåden ved ansøgning fra nye skoler, som ønsker at blive godkendt til tilskud efter denne lov, og fra skoler, som ønsker at generhverve tilskudsgodkendelsen, jf. stk. 3, 2. pkt. og § 48.

§ 7. Den overordnede ledelse af skolen skal varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig over for undervisningsministeren. Bestyrelsen er tillige ansvarlig over for skolekreds eller repræsentantskab. Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal vælges på skolens generalforsamling eller repræsentantskabsmøde blandt skolekredsens eller repræsentantskabets medlemmer, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2. Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen:

1) Personer, der udlejer ejendomme m.m. til skolen.

2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.

3) Advokater, revisorer og lignende rådgivere for personer, jf. nr. 1, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.

4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, jf. nr. 1, eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.

5) Medlemmer af bestyrelsen ved en skole inden for samme skoleform.

Stk. 3. Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang, finder stk. 2, nr. 1-4, ikke anvendelse. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

    Stk. 4. Undervisningsministeren kan for tidligere og nuværende kombinerede undervisningsinstitutioner oprettet før den 1. januar 1996 dispensere fra bestemmelsen i stk. 2.

    Stk. 5. For bestyrelsen, forstanderen og andre ansatte ved skolen gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og i kapitel 8 om tavshedspligt m.v.

    Stk. 6. Den daglige ledelse varetages af en forstander, som tillige har det pædagogiske ansvar.

§ 8. Bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for skolen. Likvide midler, der ikke er nødvendige for den daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en eller flere af følgende måder:

1) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.

3) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.

4) I værdipapirer fra et EU-/EØS-medlemsland, bortset fra aktier og investeringsforeningsbeviser, som efter deres art og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3.

Stk. 2. Skolen kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i det pengeinstitut, som skolen bruger som sin sædvanlige bankforbindelse, og i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.m., hvis skolen derved opnår økonomiske fordele. Andelene og aktierne skal afhændes, hvis skolen skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår den forudsatte fordel.

§ 9. For forstandere, viceforstandere og lærere skal løn- og ansættelsesvilkår følge de af finansministeren aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder vedrørende pensionsforhold.

§ 10. Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolerne end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 1.

    Stk. 3. For skoler, der påbegynder deres virksomhed efter den 1. august 1996, kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om den maksimale udgift til bygninger og arealer, herunder bestemme, hvilke udgiftsarter der er omfattet heraf.

§ 11. Skolen skal have andre indtægter end statstilskud.

    Stk. 2. For deltagelse i et kursus fastsætter skolen en elevbetaling. Elevbetalingen må ikke være væsentligt over gennemsnittet for skoleformen. Undervisningsministeren fastsætter regler om mindste elevbetaling.

    Stk. 3. Skolen kan efter en individuel vurdering nedsætte elevens egenbetaling. For elever på folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der ikke modtager kommunal elevstøtte, jf. § 34, skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af den i stk. 2 nævnte mindste elevbetaling. For elever på ungdomshøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der modtager kommunal elevstøtte, jf. § 34, skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af den i stk. 2 nævnte mindste elevbetaling med fradrag af den maksimale statslige og kommunale elevstøtte.

§ 12. Skoleåret går fra den 1. august til den 31. juli. En fri kostskole skal have mindst 24 årselever, jf. §§ 13 og 14, i det skoleår, der slutter i kalenderåret før finansåret, eller som gennemsnit af dette skoleår og de 2 foregående skoleår. En nyoprettet skole, der ikke har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i kalenderåret før finansåret, skal opfylde kravet om mindst 24 årselever i det første hele finansår. En eksisterende skole, der ikke efter denne paragraf har opnået ret til tilskud i året før finansåret, skal opfylde årselevtalskravet i finansåret, hvor den igen modtager tilskud. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige kravet om 24 årselever.

    Stk. 2. For en skole, der er nævnt i stk. 1, 2. pkt., nedsættes kravet forholdsmæssigt, hvis skolen har mindre end 36 kursusuger i skoleåret. For en skole, der er nævnt i stk. 1, 3. og 4. pkt., nedsættes kravet, hvis skolen har mindre end 36 kursusuger i finansåret.

    Stk. 3. En fri kostskole skal gennemføre længerevarende kurser af mindst 4 ugers varighed i mindst 20 uger i hvert skoleår, heraf skal mindst ét kursus have mindst 12 ugers varighed. Gennemfører en skole ikke dette mindste antal længerevarende kurser i et skoleår, er skolen ikke tilskudsberettiget i det finansår, hvor skoleåret slutter.

    Stk. 4. En nyoprettet skole og en skole, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, skal opfylde tilskudsbetingelserne i stk. 1 og 3 inden 12 måneder efter kursusvirksomhedens start.

§ 12 a. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til skolerne stille vilkår, der fremmer formålet i lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (sociale klausuler). Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Kapitel 3

Særlige regler om statstilskud

Årselevtallet

§ 13. Eleverne skal for at kunne medregnes i årselevtallet opfylde følgende betingelser ved kursets begyndelse:

1) Elever på folkehøjskoler skal være fyldt 17½ år.

2) Elever på ungdomshøjskoler skal være mindst 16½, men ikke 19 år. På kurser af indtil 4 ugers samlet varighed i skoleåret kan skolen dog medregne elever, der er fyldt 19 år ved kursets begyndelse.

3) Elever på efterskoler skal have afsluttet 7 års skolegang eller være fyldt 14 år. Elever, der er fyldt 18 år, kan i særlige tilfælde medregnes efter regler fastsat af ministeren.

4) Elever på husholdningsskoler og håndarbejdsskoler skal have afsluttet 9 års skolegang eller være fyldt 16 år.

    Stk. 2. Eleverne skal yde elevbetaling i overensstemmelse med § 11.

    Stk. 3. Eleverne skal oplyse personnummer og dokumentation for statsborgerskab til skolen ved tilmeldingen. Skolen skal videregive disse oplysninger til brug for de offentlige myndigheder, der udfører opgaver i medfør af denne lov.

§ 14. Skolens årselevtal er summen af elever, jf. § 13, i hver kursusuge i et år divideret med 40. En kursusuge er 7 kursusdøgn.

    Stk. 2. Skolen har pligt til at registrere elevernes deltagelse i skolens kurser uge for uge. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

    Stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere regler om beregning og opgørelse af årselevtal, herunder om opgørelsestidspunkt, om begrænset medregning af elever, der ikke bor på skolen, og af elever på kurser eller kursusuger under 1 uges varighed.

Kursusbetingelser

§ 15. Undervisningen i et fag eller en faggruppe på et kursus kan højst omfatte halvdelen af undervisningen for den enkelte elev, medmindre undervisningen i faget eller faggruppen er af bred almen karakter. Ren færdighedstilegnelse kan højst udgøre op til halvdelen af den enkelte elevs undervisningstid.

    Stk. 2. Kurset skal være åbent for alle, der opfylder betingelserne i § 13, stk. 1 og 2. Deltagelse i et kursus kan dog gøres betinget af højere alder, men ikke af bestemte kundskaber, uddannelser, stillinger, erhverv eller ansættelsesforhold i en virksomhed og lign. eller af medlemskab af bestemte foreninger eller organisationer.

§ 16. Kurset skal vare mindst 4 sammenhængende døgn med undervisning svarende til mindst 4 hele undervisningsdage. Kurser på 1 uge og derover skal i hver uge indeholde undervisning svarende til mindst 5 hele undervisningsdage. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom og kan bestemme, at mindstekravet i 1. pkt. også skal gælde for første eller sidste kursusuge af længerevarende kurser.

    Stk. 2. Hvert kursus skal gennemføres med mindst 8 elever, der deltager i hele kurset. I hver kursusuge skal der være mindst 12 elever. Eleverne skal opfylde betingelserne i § 13, stk. 1 og 2.

    Stk. 3. Kurset skal gennemføres med et flertal af danske elever og personer, der efter EU-retten eller EØS-traktaten skal sidestilles med danske statsborgere. Ministeren fastsætter nærmere regler herom og kan fravige kravet i særlige tilfælde.

    Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kursustilrettelæggelsen.

§ 17. Skolen formulerer skolens værdigrundlag, som indskrives i skolens vedtægter. Skolen skal oplyse sit værdigrundlag til enhver, der beder om det. Bestyrelsen skal tilrettelægge en plan for skolens årlige evaluering af dens virksomhed i forhold til værdigrundlaget.

    Stk. 2. Bestyrelsen skal godkende en plan for skolens overordnede kursusvirksomhed og en undervisningsplan for det enkelte kursus. Bestyrelsen kan bemyndige forstanderen til at godkende undervisningsplanen.

    Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om kursus- og undervisningsplanerne, herunder om opgørelse af ugetallet, ekskursioner m.v.

    Stk. 4. For husholdningsskoler kan ministeren fastsætte regler om forholdet mellem almene kurser og uddannelser omfattet af denne lov og anden lovgivning.

Tilskuddets anvendelse

§ 18. Skolen disponerer frit ved anvendelsen af følgende tilskud under ét, idet formålene med dem forudsættes opfyldt:

1) Driftstilskud i henhold til §§ 20 og 21, herunder tilskud til vikar, og §§ 22 og 23.

2) Bygningstilskud i henhold til § 24.

3) Tilskud til specialundervisning m.v. af elever med særlige behov og til undervisning m.v. af svært handicappede elever i henhold til § 25.

    Stk. 2. En institution, der består både af en fri kostskole og en fri grundskole, et privat gymnasium eller et privat hf-kursus, disponerer frit ved anvendelsen af tilskud under ét for tilskud, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3, og tilskud, der er nævnt i henholdsvis § 18, stk. 1, 2. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v., § 18 h, stk. 1, 2. pkt., i lov om gymnasiet m.v. og § 30 i, stk. 1, 2. pkt., i lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v.

    Stk. 3. Skolen kan opspare tilskud til følgende finansår og optage lån til skole- og undervisningsvirksomhed. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af forskud i løbet af finansåret, indtil grundlaget for tilskudsberegningen er opgjort.

Driftstilskud (takst 1)

§ 19. Staten yder driftstilskud ud fra antal årselever. For skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, anvendes gennemsnit af årselevtallet i det skoleår, der slutter i finansåret, og skoleåret før. For nyoprettede skoler og skoler, der ikke har modtaget tilskud i året før finansåret, anvendes finansårets årselevtal.

    Stk. 2. Det gennemsnitlige tilskud pr. årselev (takst 1) fastsættes for hver skoleform på de årlige finanslove.

§ 20. Af bevillingen til driftstilskud efter § 19 kan der for hver skoleform på de årlige finanslove afsættes et særligt tilskud til skolerne som kompensation for forstanderes, viceforstanderes og læreres fravær. Det særlige tilskud kan endvidere anvendes til udgifter til seniorordninger, herunder frivillig fratræden, og til efterindtægt ved en forstanders, viceforstanders eller lærers død.

    Stk. 2. Undervisningsministeren fordeler tilskud omfattet af stk. 1 til skolerne efter ansøgning. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fordelingen og kan efter drøftelse med skoleformernes foreninger fastsætte regler om, at tilskuddet, jf. stk. 1, fordeles af en vikarkasse, hvis vedtægter godkendes af ministeren.

§ 21. Efter fradrag af de særlige tilskud i § 20 opdeles bevillingen til driftstilskud i en skoletilskudspulje og en taxametertilskudspulje. Fordelingen mellem de 2 puljer fastsættes på de årlige finanslove.

    Stk. 2. Skoletilskudspuljen fordeles med samme beløb til hver skole. Skoletilskuddet nedsættes dog forholdsmæssigt for skoler, hvis årselevtal er mindre end kravet til mindste årselevtal, jf. § 12, stk. 1 og 2. Til skoler, der ved fordelingen af skoletilskud, jf. stk. 1, ikke er godkendt til tilskud i finansåret, fastsættes tilskud ud fra antal årselever og takst 1, jf. § 19. Til skoler, der ved fordelingen er godkendt til at begynde virksomhed i løbet af finansåret, afsættes et forholdsmæssigt skoletilskud samt et taxametertilskud. Ministeren fastsætter regler om, at der i en overgangsperiode af puljen til skoletilskud forlods ydes tilskud til ejendomsskatter og tilsvarende offentlige afgifter vedrørende skolens faste ejendomme ydet i henhold til den tidligere støttelovgivning. Ministeren kan fastsætte regler om, at skoletilskuddet nedsættes eller bortfalder for skoler med særlig store indtægter fra virksomhed, der ikke er omfattet af denne lov, samt om nedsættelse for elever, der ikke bor på skolen, jf. § 4.

    Stk. 3. Til skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, fordeles taxametertilskud ud fra skolens årselevtal og lærerlønfaktor i dette skoleår, og tilskuddet reguleres med halvdelen af takst 1 gange forskellen i årselevtal mellem det skoleår, der slutter i finansåret, og skoleåret før. Til nyoprettede skoler og skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, fordeles taxametertilskud ud fra det forventede årselevtal i finansåret og den gennemsnitlige lærerlønfaktor for skoleformen, og det reguleres med hele takst 1 gange forskellen mellem det forventede og opnåede årselevtal i finansåret. Ministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen, herunder om lærerlønfaktorens opgørelse og vægt, og kan fastsætte regler om mindste antal faste lærere pr. årselev.

Driftstilskud (takst 2)

§ 22. Ud over det i § 19 nævnte driftstilskud yder staten til folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler et tilskud ud fra antallet af årselever, jf. § 19, stk. 1, gange en takst, der fastsættes på finansloven (takst 2). Årselevtallet beregnes efter bestemmelserne i § 19, dog indgår elever på kurser under 2 ugers varighed ikke i beregningen.

    Stk. 2. For folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i året før finansåret, udbetales forskud ud fra årselevtallet i dette skoleår. Forskuddet reguleres med halvdelen af takst 2 gange forskellen mellem årselevtallet i det skoleår, der slutter i finansåret, og årselevtallet i skoleåret før.

    Stk. 3. Til andre folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler end skoler nævnt i stk. 2 udbetales forskud ud fra det forventede årselevtal. Forskuddet reguleres med hele takst 2 gange forskellen mellem det forventede og opnåede årselevtal.

Særligt tilskud til folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler
(takst 3)

§ 23. Staten yder til folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler et tilskud (takst 3) pr. årselev optjent i skoleåret, der slutter i finansåret på kurser af mindst 12 ugers varighed. Tilskuddet pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove.

    Stk. 2. Staten kan yde forskud på tilskud efter stk. 1 ud fra skolens årselevtal optjent på kurser af mindst 12 ugers varighed i det skoleår, der slutter i året før finansåret. Forskuddet reguleres med hele takst 3 gange forskellen mellem årselevtallet i det skoleår, der slutter i finansåret, og årselevtallet i skoleåret, der slutter i året før finansåret.

    Stk. 3. Til andre folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler end skoler nævnt i stk. 2, udbetales forskud ud fra det forventede årselevtal i finansåret. Forskuddet reguleres med hele takst 3 gange forskellen mellem det forventede og opnåede årselevtal i finansåret.

Bygningstilskud

§ 24. Staten yder bygningstilskud ud fra antal årselever, jf. stk. 2 og § 13. For skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, anvendes årselevtallet i dette skoleår. For nyoprettede skoler beregnes tilskuddet ud fra det forventede antal årselever i finansåret og reguleres ud fra forskellen mellem det forventede og det opnåede årselevtal i finansåret. Det gennemsnitlige tilskud pr. årselev fastsættes for hver skoleform på de årlige finanslove.

    Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om fordelingen af bevillingen til bygningstilskud.

Tilskud til specialundervisning m.v. af elever med særlige behov og til undervisning m.v. af svært handicappede elever

§ 25. Staten yder tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for elever med særlige behov, herunder til skoler, der har et samlet særligt undervisningstilbud. Tilskuddet ydes med en takst pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove. Ministeren kan fastsætte et maksimum for det antal elever, der ydes tilskud til på det enkelte kursus.

Stk. 2. Staten yder tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af Undervisningsministeriet, til lærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemidler til elever med svære handicap. Tilskuddet fastsættes på de årlige finanslove og reguleres ud fra de faktisk ydede tilskud.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om administration af tilskuddene i stk. 1 og 2, herunder om ansøgning, frister, tildeling og udbetaling, udbetaling af forskud til skolerne og tilbagebetaling fra skolerne. Undervisningsministeren kan bestemme, at tilskuddet administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, samt at de enkelte skoler skal indsende de nødvendige oplysninger til styrelsen i forbindelse med tilskuddets tildeling.

§ 26. (Ophævet).

Tilskud til efteruddannelse og forsøgs- og udviklingsarbejde

§ 27. Staten kan yde tilskud til kurser til efteruddannelse af forstandere, viceforstandere og lærere. Staten kan yde tilskud til skolens merudgifter til løn under tjenestefrihed til efteruddannelse af forstander, viceforstander og lærere.

    Stk. 2. Staten kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område, jf. § 51.

    Stk. 3. Undervisningsministeren kan bemyndige skoleforeninger, der virker inden for lovens område, til at fordele og administrere tilskuddene.

    Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 1 og 2, om regnskabsaflæggelse og revision m.v. samt om administrationen af ordningen, herunder om udbetaling af forskud og opsparing af ikke forbrugte beløb til brug i følgende finansår.

    Stk. 5. Undervisningsministeren kan beslutte, at lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og bestemmelser om offentlige registre skal finde anvendelse ved skoleforeningernes administrationen af tilskud, jf. stk. 3.

Kapitel 4

Kommunale tilskud

§ 28. Kommunalbestyrelsen i den kommune eller amtsrådet i den amtskommune, hvori skolen ligger, kan yde tilskud til anlægsudgifter og lignende investeringsudgifter ved skolens etablering og senere udbygning.

§ 29. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori skolen ligger, eller hvori eleven er tilmeldt folkeregistret, kan yde tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Kapitel 5

Statslig elevstøtte til elever på efterskoler

§ 30. Staten yder elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen på kurser af mindst 2 ugers varighed på efterskoler, når eleverne er danske statsborgere eller efter international overenskomst har ret til elevstøtte på lige fod med danske statsborgere eller i støttemæssig henseende ligestilles med danske statsborgere af undervisningsministeren. Ministeren kan fastsætte regler om ydelse af støtten. Støtten ydes som:

1) Indkomstbestemt støtte på grundlag af indkomstgrundlag, jf. §§ 32 og 33. For hver påbegyndt 10.000 kr., hvormed indkomstgrundlaget overstiger det mindste indkomstgrundlag, nedsættes støtten og bortfalder helt ved største indkomstgrundlag, jf. stk. 2, nr. 2. Støtte ydes med et minimumsbeløb (grundstøtte) uanset indkomstgrundlagets størrelse, dog ikke til elever på kurser, der varer mindre end 5 uger. Ministeren fastsætter regler om støtte til elever, der ikke er indkomstgrundlag for.

2) Individuel supplerende støtte efter skolens vurdering i tilfælde af ændring af de økonomiske forhold i forhold til indkomstgrundlaget, jf. §§ 32 og 33. Der fordeles beløb hertil til de enkelte skoler. Det samlede beløb til skoleformen fastsættes som en procentdel af den beregnede indkomstbestemte støtte i det 2. kalenderår før finansåret, jf. stk. 2, nr. 3. Ministeren fastsætter nærmere regler om fordeling til skolerne og om opsparing på skolerne af ikke forbrugte beløb til brug på følgende kurser og i følgende finansår.

    Stk. 2. Elevstøtten i henhold til stk. 1, nr. 1, udbetales til skolerne. På de årlige finanslove fastsættes:

1) Største ugentlige indkomstbestemte støttebeløb, herunder minimumsbeløb (grundstøtte). Der fastsættes nedsatte beløb til elever, der ikke bor på skolen, og eventuelt til elever på kursusuger, der varer mindre end 7 døgn, jf. § 16, stk. 1, 3. pkt.

2) Største og mindste indkomstgrundlag for elever og forældre samt det indkomstgrundlag, der udløser grundstøtte.

3) Forholdet mellem indkomstbestemt støtte og det beløb, der fordeles til skolerne til individuel støtte, jf. stk. 1, nr. 2.

§ 31. Støtte efter § 30 ydes på følgende betingelser:

1) Skolen skal oppebære tilskud efter denne lov,

2) kurset skal være tilskudsberettigende, og

3) eleven skal ved ansøgning oplyse navn, adresse og personnummer. Elever, der er omfattet af § 33, stk. 1, skal tillige oplyse forældrenes navn, adresse og personnummer.

    Stk. 2. Indkomstbestemt støtte efter § 30, stk. 1, nr. 1, ydes på betingelse af, at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har

1) indhentet oplysning om indkomstgrundlag fra skattemyndighederne og

2) beregnet ugentligt støttebeløb.

    Stk. 3. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan hos offentlige myndigheder indhente de oplysninger om eleven og dennes forældre, som er nødvendige for beregning af det ugentlige støttebeløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at indhente oplysningerne, herunder om oplysninger, der skal gives i elektronisk form.

    Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om elevstøttens administration, herunder om ansøgning, tildeling, udbetaling, herunder udbetaling af forskud til skolerne, og tilbagebetaling fra skolerne. Undervisningsministeren kan bestemme, at elevstøtten administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, samt at de enkelte skoler skal bistå styrelsen i forbindelse med støttens tildeling. Afgørelser, der træffes af styrelsen efter 2. pkt., kan ikke indbringes for undervisningsministeren, jf. § 50.

    Stk. 5. Hvis revisors kontrol, jf. § 39, stk. 2, eller tilsynets kontrol, jf. § 52, viser, at betingelserne i stk. 1, nr. 1-3, ikke er opfyldt, eller hvis eleven ikke har deltaget i kurset i det anførte antal uger, modregnes den for meget udbetalte støtte i skolens driftstilskud, jf. § 21, og tilfalder staten. Tilsvarende gælder, hvis skolens beløb til individuel støtte, jf. § 30, stk. 1, nr. 2, ikke er korrekt anvendt.

§ 32. Indkomstgrundlaget, jf. § 30, stk. 1, er den personlige indkomst for det andet kalenderår forud for det kalenderår, hvor støtteperioden begynder, med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2, med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3.1)

    Stk. 2. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1.

    Stk. 3. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1.

§ 33. Indtil udgangen af den måned, hvori eleven fylder 19 år, beregnes den indkomstbestemte støtte, jf. § 30, stk. 1, nr. 1, ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at forældrenes indkomstgrundlag ikke skal sammenlægges, samt om nedsættelse af forældrenes indkomstgrundlag for elevens søskende under 18 år.

Kapitel 6

Kommunal elevstøtte

§ 34. Til efterskoleelever ydes kommunal elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen af den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregistret ved kursets begyndelse. Er eleven ikke tilmeldt et folkeregister ved kursets begyndelse, ydes støtten af den kommune, hvor eleven er eller bliver tilmeldt, når eleven begynder på kurset. Støtten ydes til elever, der opfylder betingelserne for at få statslig elevstøtte, jf. § 30, stk. 1, 1. pkt., og § 31, stk. 1.

    Stk. 2. Den kommune, der er nævnt i stk. 1, yder støtte til nedsættelse af elevbetalingen til elever, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, på ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler. Eleven skal opfylde de betingelser, der gælder for statslig elevstøtte på kurser på efterskoler, jf. § 30, stk. 1, 1. pkt., og § 31, stk. 1.

    Stk. 3. Elevstøtten i henhold til stk. 1 og 2 udbetales til skolerne. Støtten ydes med et ugentligt beløb, der fastsættes på de årlige finanslove. Der fastsættes et nedsat beløb til elever, der ikke bor på skolen.

    Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregning og udbetaling af støtten.

§ 35. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, jf. § 34, stk. 1 og 2, kan fra en anden kommune kræve refusion af støtte efter § 34 til elever, som ved beregning af kommunal udligning indgår i folketallet i den anden kommune.

§ 36. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor eleven er eller har været tilmeldt folkeregistret, kan yde støtte til nedsættelse af elevbetalingen.

Kapitel 7

Individuel støtte til elever på folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

§ 37. Staten yder støtte til nedsættelse af elevbetalingen ved folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler. Støtten ydes som individuel støtte til elever efter skolens vurdering, således at skolen vil være i stand til at opfylde bestemmelsen i § 15, stk. 2, om, at folkehøjskolernes, husholdningsskolernes og håndarbejdsskolernes kurser er for alle. Elevens egenbetaling skal dog udgøre mindst halvdelen af den i § 11, stk. 2, nævnte mindsteelevbetaling.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kriterier for fordelingen til eleverne samt om fordelingen til skolerne, herunder om udbetaling af forskud, og om opsparing på skolerne af ikke forbrugte beløb til brug på efterfølgende kurser og i efterfølgende finansår.

§ 38. Der kan ydes støtte til danske elevers deltagelse i kurser på statsanerkendte folkehøjskoler i andre nordiske lande.

Kapitel 8

Regnskab og revision m.v.

§ 39. Skolernes regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret eller en registreret revisor. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om den valgte revisor og ved revisorskift.

    Stk. 2. Revisor kontrollerer skolens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud og statslig elevstøtte, herunder at beløb til individuel elevstøtte, jf. § 30, stk. 1, nr. 2, og § 37, er anvendt korrekt. Revisor kontrollerer, at betingelserne for kommunal elevstøtte er overholdt, at elevstøttebeløbet er beregnet og tildelt korrekt, jf. lovens §§ 34 og 36.

    Stk. 3. Skolens revisor må ikke samtidig være revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som skolen anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer. Revisor kan dog være revisor for udlejer m.v., jf. 1. pkt., hvis lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Undervisningsministeren fastsætter regler herom. Opfylder revisor ikke de krav til revision, der er fastsat i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan undervisningsministeren pålægge skolen inden en nærmere angiven frist at antage en anden revisor.

    Stk. 4. I forbindelse med indsendelse af årsregnskab til Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlem af bestyrelsen, jf. § 7, stk. 2 og 3.

    Stk. 5. En eventuel vikarkasse i henhold til § 20, stk. 2, fører regnskab med bevillingen til kompensation for udgifter i forbindelse med sygdom m.v., jf. § 20, stk. 1. Regnskabsåret er kalenderåret. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opstilling og revision af regnskaberne. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret eller en registreret revisor.

Kapitel 9

Kommunale og amtskommunale bidrag

§ 40. Bopælskommunen er den kommune, hvori eleven er tilmeldt folkeregistret den 5. september i kalenderåret før bidragsopkrævningen. Amtskommunen er den amtskommune, hvori bopælskommunen ligger.

§ 41. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, jf. § 40, betaler bidrag til staten for elever, der den 5. september i kalenderåret før bidragsopkrævningen er under 18 år og som elev på en efterskole opfylder betingelserne for at få statslig elevstøtte, jf. § 30, stk. 1, 1. pkt., og § 31, stk. 1, og som elev på en husholdningsskole eller en håndarbejdsskole ville opfylde de samme elevstøttebetingelser. Bidrag efter 1. pkt. betales ikke for elever under uddannelse til køkkenleder eller køkkenassistent eller elever på den fri ungdomsuddannelse eller på en erhvervsgrunduddannelse. Bidraget fastsættes på de årlige finanslove.

    Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved opkrævning af bidrag.

§ 42. Amtsrådet, jf. § 40, betaler bidrag til staten for undervisning af svært handicappede elever, der er under 18 år, og som ikke er undtaget fra bidragsordningen, jf. § 41, stk. 1. Bidraget udgør det beløb, hvormed det faktisk ydede tilskud pr. elev, jf. § 25, stk. 2, 1. pkt., overstiger det kommunale takstbeløb, der er fastsat i henhold til folkeskolelovens § 49, stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved opkrævning af bidrag.

    Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregningen og fremgangsmåden ved opkrævning af bidrag.

§ 43. (Ophævet).

§ 44. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen og amtsrådet i amtskommunen kan kræve refusion af bidrag efter §§ 41 og 42 fra en anden kommune eller amtskommune for elever, som ved beregning af kommunal udligning til kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den anden kommune eller amtskommune.

§ 45. Kommunernes og amtskommunernes bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til kommunerne og amtskommunerne.

Kapitel 10

Overtrædelse af lovens bestemmelser m.v.

§ 46. Undervisningsministeren kan for skoler, der ikke følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, jf. § 9, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, eller undervisningsministerens påbud, jf. § 52, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kan endvidere efter drøftelse med den pågældende skoleforms forening beslutte, at der ikke ydes tilskud til en skole, hvis undervisning eller øvrige forhold findes åbenbart i strid med sædvanlig praksis for den pågældende skoleform.

    Stk. 3. Undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for skoler, som begæres erklæret konkurs eller standser deres betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at en skoles virksomhed må indstilles.

    Stk. 4. Undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig.

    Stk. 5. Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales, tilfalder staten.

    Stk. 6. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

§ 47. Undervisningsministeren kan endvidere træffe beslutning om, at der ikke ydes tilskud til skoler, herunder en ny skole, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i § 6, stk. 1, nr. 2, om uafhængighed og forvaltning af skolens midler. Der kan herved navnlig lægges vægt på, om

1) skolen indgår i et fællesskab eller et samarbejde med skoler, institutioner, fonde, virksomheder, foreninger m.fl., der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre,

2) skolens midler anvendes til formål uden for skolen,

3) skolens ledelse og lærere står i et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold til de i nr. 1 nævnte institutioner m.fl. eller

4) skolens elever udfører arbejde, herunder indsamlingsarbejde eller lignende, på en måde, der er usædvanlig for skoleformen.

§ 48. Såfremt ministeren i medfør af § 46, stk. 1, har besluttet, at tilskuddet i sin helhed bortfalder, fordi skolen ikke opfylder betingelserne i § 6, stk. 1, nr. 1-4 eller 6, kan skolen generhverve tilskudsretten i overensstemmelse med reglerne for nye skoler, jf. § 6. Tilsvarende gælder for skoler, for hvilke ministeren har besluttet, at der ikke ydes tilskud i medfør af § 46, stk. 2, eller § 47.

Kapitel 11

Forskellige bestemmelser

Klage

§ 49. Klage over afgørelser truffet af husholdningsskoler ved køkkenlederuddannelsen, jf. § 1, stk. 4, 3. pkt., kan indbringes for undervisningsministeren eller Fællesudvalget for Køkkenlederuddannelsen. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 50. Afgørelser truffet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om beregning, tildeling og tilbagebetaling af elevstøtte, jf. § 31, stk. 4, og om fordeling af tilskud til specialundervisning m.v. af elever med særlige behov og til undervisning m.v. af svært handicappede, jf. § 25, stk. 3, kan inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten. Ved behandling af en klage over afgørelse i henhold til § 25 tiltrædes ankenævnet af et særligt sagkyndigt medlem udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

    Stk. 2. Ankenævnet for Uddannelsesstøtten kan indtil 6 måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelse af fristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.

    Stk. 3. Klagen stiles til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten og sendes til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Hvis styrelsen fastholder afgørelsen, sender styrelsen klagen til ankenævnet med en udtalelse.

Forsøg og dispensation

§ 51. Undervisningsministeren kan fravige lovens bestemmelser i §§ 11-17 for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område.

Tilsyn m.v.

§ 52. Undervisningsministeren fører tilsyn med skoler, der modtager statstilskud efter denne lov, og kan indhente de nødvendige oplysninger til dette brug, jf. § 52 a. Finder undervisningsministeren, at en skoles virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til skolen om at ændre den pågældende virksomhed.

§ 52 a. Undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra skolerne om kursusvirksomhed, eleverne, personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om skolernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Undervisningsministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder fastsætte i hvilket format leveringen skal ske. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 52 b. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem skolen og Undervisningsministeriet, herunder om anvendelse af digital signatur i forbindelse med aflevering af oplysninger efter § 52 a.

Kapitel 12

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 53. Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

§ 54. Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 709 af 9. september 1999, ophæves.

    Stk. 2. Skoler, der er godkendt ved lovens ikrafttræden, er at betragte som godkendt til tilskud efter kapitel 2 i denne lov.

    Stk. 3. Bestemmelsen i § 6, stk. 1, nr. 3, gælder ikke for skoler, som før den 1. januar 1994 er godkendt uden skolekreds eller repræsentantskab.

    Stk. 4. Bestemmelsen i § 7, stk. 1, 2. og 3. pkt., gælder ikke for de skoler, hvis bestyrelse inden den 1. januar 1994 er sammensat på en anden måde ifølge godkendte vedtægter eller er godkendt uden skolekreds eller repræsentantskab.

    Stk. 5. Regler, der er fastsat med hjemmel i den lov, der er nævnt i stk. 1, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

Stk. 6. § 39, stk. 3, tages op til revision i folketingsåret 2003-04.

§ 55. Bestemmelsen om rettighedsgivende undervisning i § 1, stk. 2, i lov om folkehøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 26. oktober 1988 (højskoleloven), gælder fortsat for de 2 folkehøjskoler, der før 1. januar 1994 har tilladelse til at tilbyde sådan undervisning.

    Stk. 2. Bestemmelsen om skoler uden elevkollegium i højskolelovens § 5, stk. 1, 2. pkt., gælder fortsat for skoler, der inden den 1. januar 1994 er godkendt uden elevkollegium.

    Stk. 3. Bestemmelsen om fravigelse af krav til kursuslængder i højskolelovens § 11, stk. 3, gælder fortsat for skoler, der var fritaget for kravet den 1. januar 1994.

§ 56. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

 

Lov nr. 1286 af 20. december 2000, hvis § 13 tilføjede sidste led om tillæg af vederlag i § 32, stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 15

    Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.2)

    Stk. 2-7 og stk. 9. (Udeladt).3)

    Stk. 8. § 13 og (udeladt), har første gang virkning for opgørelse af indkomstgrundlaget for 2003 på baggrund af indkomståret 2001.

 

Lov nr. 246 af 6. april 2001, hvis § 11 nyaffattede § 8, stk. 1, nr. 4, tilføjede § 8, stk. 2, § 24, stk. 1, 4. pkt. og § 52 a og § 52 b, ophævede § 18, stk. 4 og § 52, stk. 2, og ændrede § 52, stk. 1, 1. pkt., har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 15

Loven træder i kraft den 1. maj 2001.

 

Lov nr. 248 af 6. april 2001, hvis § 1 ændrede § 18, stk. 1 og 2, § 21, stk. 2, 2. pkt., og § 50, stk. 1, 1. pkt., indsatte § 21, stk. 2, 4. pkt. og § 50, stk. 1, 2. pkt., nyaffattede § 25 og § 42, stk. 1 og ophævede § 26 og overskriften dertil og § 43, har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2001, jf. dog stk. 2 og 3.

    Stk. 2-3. (Udeladt).3)

 

Lov nr. 286 af 25. april 2001, hvis § 14 indsatte § 12 a, har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 15. maj 2001 og har virkning for afgørelse om tildeling af tilskud, der træffes den 15. maj 2001 eller senere.

Undervisningsministeriet, den 30. maj 2001

Margrethe Vestager

/Irene Holse

Officielle noter

1) Tillæg af vederlag har første gang virkning for opgørelsen af indkomstgrundlaget for 2003 på baggrund af indkomståret 2001.

2) Loven blev bekendtgjort i Lovtidende den 21. december 2000.

3) De udeladte bestemmelser vedrører anden lovgivning.