Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Vejledning om undervisningspligtens opfyldelse i friskoler
og private grundskoler og tilsynet hermed

 

1. Undervisningspligtens opfyldelse

Det fremgår af grundlovens § 76, at "alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen".

Grundloven forudsætter således undervisningspligt, men ikke skolepligt. Et barn har opfyldt undervisningspligten, når det har modtaget regelmæssig undervisning i 9 år. Forældrene har derved frihed til at beslutte, om de vil lade deres barn indskrive i folkeskolen, eller om de vil lade deres barn opfylde undervisningspligten på anden måde. Det kan bl.a. være i en fri grundskole.

Efter § 1, stk. 1, i lov om friskoler og private grundskoler (friskoleloven) skal undervisningen i en fri grundskole stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. En fri grundskole har således pligt til at give ethvert barn i den undervisningspligtige alder - og barnet har en tilsvarende ret til at modtage - en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

En fri grundskole, der ikke giver en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, kan ikke være en fri grundskole i friskolelovens forstand - uanset hvad skolen kalder sig. Børn kan derfor ikke opfylde undervisningspligten på en sådan skole.

Kommunalbestyrelsen skal efter folkeskolelovens § 40, stk. 1, påse, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Når kommunalbestyrelsen får oplyst, at et barn er indskrevet i en anmeldt fri grundskole, kan kommunen i praksis regne med, at barnet derved opfylder undervisningspligten, indtil kommunen måtte få oplysninger om det modsatte. Hvis det konstateres, at et barn ikke opfylder undervisningspligten i den frie grundskole, skal kommunalbestyrelsen påse, at barnet på anden måde får opfyldt sin undervisningspligt.

Lederen af en fri grundskole skal ifølge friskolelovens § 6, stk. 2, påse, at eleverne deltager i undervisningen. Det er op til skolelederens vurdering at afgøre, i hvilket omfang en elevs fravær fra undervisningen kan accepteres, så eleven stadig opfylder kravet om undervisningspligt. Hvis en elev ikke opfylder undervisningspligten, skal skolelederen indberette det til kommunalbestyrelsen i elevens bopælskommune.

2. Undervisningens indhold skal "stå mål med"

Hvad der ligger i, at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke udtrykkeligt defineret eller præciseret i lovgivningen.

Der er ikke noget krav om, at de frie grundskoler skal gennemføre undervisning i alle folkeskolens fag. Det fremgår dog af lovbemærkningerne til friskoleloven af 1977, at de frie grundskoler tilbyder en undervisning inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i (humanistiske, naturvidenskabelige og praktisk-musiske). Det fremgår også af lovbemærkningerne, at det afgørende i denne henseende må være, om den frie grundskole ud fra en helhedsvurdering af dennes samlede undervisningstilbud giver eleverne de samme muligheder for en alsidig personlig udvikling og kundskabstilegnelse, som hvis de havde gået i folkeskolen.

Det vil være vanskeligt at konstatere, at undervisningen på de frie grundskoler står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, medmindre undervisningen som minimum omfatter folkeskolens fagkreds på en sådan måde, at de obligatoriske fag og emner kan genfindes i undervisningen. Skolen vælger imidlertid selv form og omfang.

I et bilag til denne vejledning er der en liste over folkeskolens obligatoriske fag og emner.

Der er ikke noget krav om, at folkeskolens fag eller emner direkte kan identificeres på den frie grundskoles skema med navns nævnelse. De enkelte fag og emner kan derfor indgå i tværfaglige undervisningsforløb, projektorienteret undervisning mv. Skolen kan selv beslutte, hvordan undervisningen skal tilrettelægges, samt hvilke undervisningsmetoder og hvilke undervisningsmidler der skal anvendes.

Det har således altid været anset for en fri grundskoles ret at undlade at undervise i bestemte fag og emner, som anses for at stride imod skolens målsætning og det grundlag, som skolen er dannet på. Som eksempler herpå kan nævnes kristendomsundervisning og seksualundervisning. En fri grundskole kan desuden ud over den undervisning, som kræves for at stå mål med folkeskolens, give undervisning i fag og emner, som ikke findes i folkeskolen. Det må dog forudsættes, at disse fag bidrager til opfyldelse af skolens egen målsætning og elevernes alsidige personlige udvikling.

Det er ligeledes overladt til den enkelte frie grundskole at vurdere, på hvilke klassetrin eller alderstrin bestemte fagområder skal placeres i skoleforløbet, og med hvilken vægt de skal indgå. Af hensyn til de elever, der i undervisningsforløbet skifter fra en skole eller skoleform til en anden, bør skolen overveje, hvilken grad af parallelitet mellem undervisningen i folkeskolen og den frie grundskole, der er ønskelig. Skolen beslutter selv, hvordan den vil organisere undervisningen i klasser og på klassetrin, og hvordan den vil tilrettelægge undervisningen inden for de normalt 200 skoledage hvert skoleår.

Det må dog anses for et mindstekrav, at fagene dansk, regning/matematik og engelsk kan identificeres entydigt. Det følger af bestemmelsen i friskolelovens § 9, stk. 2, om den tilsynsførendes tilsyn med elevernes standpunkt i disse fag.

Det vil lette opgaven med at vurdere, om undervisningen i en fri grundskole står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, at undervisningens indhold er nærmere beskrevet i en undervisningsplan eller evt. læseplan for det pågældende fag eller fagområde. På den måde vil både forældrene og den tilsynsførende have mulighed for at se, om undervisningen indholdsmæssigt lever op til kravene.

Hvis en fri grundskole forbereder til folkeskolens afgangsprøver, skal undervisningen tilrettelægges således, at eleverne kan indstille sig til prøve på samme klassetrin som i folkeskolen og på tilsvarende vilkår. Skolen fastsætter dog selv, på hvilket klassetrin prøverne i valgfag skal afholdes.

Undervisningssproget i en fri grundskole er ifølge friskolelovens § 2 dansk, medmindre undervisningsministeren har godkendt et andet undervisningssprog. Bestemmelsen udelukker ikke, at undervisning i et fremmedsprog foregår på dette sprog (fx at der undervises i engelsk på engelsk). Der kan også undervises på engelsk, tysk og fransk i andre fag, når dette foregår i sammenhæng med undervisningen i sprogfaget. Undervisningen i faget dansk skal altid foregå på dansk, uanset om ministeren har godkendt et andet undervisningssprog, idet undervisningen naturligvis skal tilrettelægges efter elevernes faglige niveau. Det afgørende er, at eleverne får en kompetence i faget dansk, der står mål med folkeskolens.

For elever, der begynder på skolen uden at kunne dansk, kan modersmålet i en overgangsperiode være værktøj i arbejdet med at nå målene for undervisningen.

Folketinget har endvidere lagt til grund ved vedtagelsen af en lov om det repræsentative demokrati i uddannelsessystemet1) , at undervisningen ved de frie grundskoler står mål med undervisningen i folkeskolen, også hvad angår undervisningens bidrag til at udvikle elevernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund, og at de frie grundskoler sikrer eleverne plads til medbestemmelse på skolernes daglige virke.

3. Det 10. klassetrin

Efter friskoleloven kan skolerne tilbyde eleverne undervisning på 10. klassetrin. Disse elever er ikke omfattet af undervisningspligten.

10. klasse

Hvis undervisningen har betegnelsen 10. klasse og dermed forbereder eleverne til folkeskolens 10. klasse-prøve, fremgår det af friskolelovens § 1, stk. 3, at undervisningen skal stå mål med den obligatoriske undervisning i folkeskolens 10. klasse, jf. folkeskolelovens § 8, stk. 1 - 4.

Den obligatoriske undervisning i folkeskolen omfatter dansk, matematik og engelsk i et omfang svarende til i alt 14 timer om ugen (ca. halvdelen af elevernes undervisningstid). Desuden skal eleverne udføre en obligatorisk selvvalgt opgave og udfærdige en uddannelsesplan, jf. nedenfor.

For så vidt angår den prøveforberedende undervisning skal undervisningens indhold i disse fag fastlægges sådan, at de krav, der stilles ved prøverne i de enkelte fag, kan opfyldes.

Undervisningen kan tilrettelægges fleksibelt. I den obligatoriske undervisning i fagene dansk, matematik og engelsk, der skal have et omfang svarende til i alt 14 timer om ugen, kan der også indgå tværfaglige emne- og projektorienterede forløb samt den tid, der afsættes til de afsluttende prøver i de tre fag.

Indholdet af den valgfrie del af 10. klasse vil afhænge af tilbudet på den enkelte skole. Skolen skal dog give eleverne vejledningstilbud som led i elevernes uddannelsesplaner. Vejledningen skal være af en sådan kvalitet, at elevernes uddannelsesplaner står mål med kravene til uddannelsesplaner i folkeskolen, jf. bekendtgørelse om uddannelsesplaner i folkeskolen.

Kun de elever, der har modtaget undervisning i 10. klasse på skolen, kan indstille sig til 10. klasseprøve på skolen.

10. klassetrin i øvrigt

En fri grundskole er ikke forpligtet til at tilbyde 10. klasse. Den kan tilbyde en undervisning på 10. klassetrin, som har et helt andet indhold, og som ikke forbereder eleverne til folkeskolens afgangsprøver. I så fald kan den enkelte skole inden for friskolelovens rammer tilrettelægge et undervisningstilbud efter eget valg. En elev, der ikke har modtaget en undervisning, som står mål med den obligatoriske undervisning i folkeskolens 10. klasse, kan ikke indstille sig til 10. klasseprøve på skolen, men eleven har ret til at indstille sig til prøve som privatist efter folkeskolelovens regler.

4. Tilsynet med undervisningen

4.1. Forældrekredsens tilsyn

Forældrekredsens tilsyn med en fri grundskoles almindelige virksomhed

Det følger af § 9, stk. 1, i lov om friskoler og private grundskoler, at:

"Tilsynet med en fri grundskoles almindelige virksomhed, herunder med at skolen giver en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, påhviler forældrene til børn i skolen (forældrekredsen). Forældrekredsen træffer selv beslutning om, på hvilken måde tilsynet skal udøves."

Forældre, der vælger at lade deres børn indskrive i en fri grundskole, påtager sig et ansvar for deres børns skolegang som en følge af pligten for forældrekredsen til at føre tilsyn med den frie grundskoles almindelige virksomhed.

Tilsynet med skolens almindelige virksomhed skal varetages af forældrekredsen, som udgøres af alle forældrene til børn i skolen. Det er altså ikke en opgave, som de enkelte forældre kan varetage alene. Forældrekredsen bør med jævne mellemrum drøfte og beslutte, hvordan den skal løse denne fælles opgave. Resultatet af forældrekredsens drøftelse bør skrives ned, og de indtil da gældende retningslinier revideres i overensstemmelse hermed. Forældrenes tilsyn omfatter også, om skolens normer for samværet på skolen mellem børnene indbyrdes og mellem børnene og lærerne følges.

Efter standardvedtægterne er skolens bestyrelse ansvarlig for, at forældrekredsen har fastsat retningslinier for forældrekredsens tilsyn med skolen. Skolen bør uddele retningslinierne til alle forældre med børn i skolen og til forældre, der ønsker at indskrive deres barn i skolen. Ved indmeldelsen er det naturligt, at skolelederen gennemgår tilsynsreglerne med forældrene.

Tilsynet kan udøves ved, at forældrene deltager i skolens liv. Det kan forældrene gøre fx ved at deltage i klasseforældremøder, hvor elevens lærere redegør for målet med undervisningen, ved at deltage i forældrekonsultationer, ved besøg på skolen i undervisningstiden, gennem skolens årsberetning, ved deltagelse i skolens generalforsamlinger eller årsmøder og ved at følge med i børnenes daglige skolegang.

Forældrekredsens tilsyn med, at skolen giver en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, omfatter selve undervisningen og undervisningens resultat, jf. dog nedenfor om undervisningen i dansk, regning/matematik og engelsk. Tilsynet med, at resultatet nås, forudsætter en beskrivelse af, hvad man vil med undervisningen. Det er skolen evt. i samarbejde med forældrekredsen der udformer en sådan beskrivelse, og det kan være en samlet beskrivelse eller en beskrivelse af hvert enkelt fag, som skolen underviser i. Skolen vælger selv beskrivelsens form og indhold.

En beskrivelse kan fx omfatte, hvilke fag der undervises i på de forskellige klassetrin og elevernes forventede kunnen efter afslutningen af et givet klassetrin. Eleverne skal ikke nødvendigvis klassetrin for klassetrin kunne det, som en læseplan/undervisningsvejledning for folkeskolen opstiller som model.

Undervisningen kan fx bedømmes på, om eleverne ud fra deres forudsætninger gennemfører folkeskolens afgangsprøver lige så godt som elever i folkeskolen, men det er ikke tilstrækkeligt kun at se på elevernes prøveresultater.

Forældrekredsen vil kunne beslutte, at tilsynet med den enkelte klasse eller årgang overlades til den del af forældrekredsen, som har børn i klassen eller årgangen. I så fald udtrykker denne del af forældrekredsen sig alene om forholdene for denne klasse eller årgang. Det vil i så fald være nødvendigt, at den samlede forældrekreds også overvejer, om mere generelle aspekter ved skolens virksomhed lever op til kravet om, at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Det må understreges, at bestyrelsen har den overordnede ledelse af en fri grundskole, og at skolelederen har den daglige pædagogiske ledelse. I den forbindelse kan det nævnes, at forældrekredsen bør finde en praktisk anvendelig måde at ytre sig på i forhold til skolen. En mulighed er, at forældrene vælger klasserepræsentanter som talsmænd, og at klasserepræsentanterne mødes jævnligt med skolens ledelse.

Forældrekredsen har ikke nogen beføjelser over for den enkelte lærer. Kan et problem ikke løses mellem de direkte implicerede, betyder det, at forældrekredsen må henvende sig til skolelederen med kommentarer, spørgsmål og kritikpunkter vedrørende den enkelte lærers undervisning. Hvis forældrekredsen ikke er tilfreds med skolelederens måde at behandle en henvendelse på, kan forældrekredsen henvende sig til skolens bestyrelse.

4.2. Det valgte, eksterne tilsyn

Den valgte tilsynsførendes tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Af § 9, stk. 2, i lov om friskoler og private grundskoler, fremgår, at:

"Forældrekredsen enten vælger for højst 4 år en person til at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk eller anmoder kommunalbestyrelsen om at varetage dette tilsyn. Den tilsynsførende må ikke tilhøre forældrekredsen, være medlem af bestyrelsen, være ansat på skolen eller være gift eller nært beslægtet med disse personer. Skolen skal orientere kommunalbestyrelsen og Undervisningsministeriet om, hvem der er valgt til at føre tilsyn."

Hvis der ikke vælges en tilsynsførende, varetages tilsynet af kommunalbestyrelsen, jf. friskolelovens § 9, stk. 3.

Når forældrekredsen vælger en anden tilsynsførende, skal skolen også meddele dette til kommunalbestyrelsen og Undervisningsministeriet, jf. friskolelovens § 9, stk. 2, 3. punktum.

Efter standardvedtægterne er bestyrelsen ansvarlig for, at forældrekredsen vælger en tilsynsførende. Hvis forældrekredsen ikke vælger en person, er det derfor bestyrelsens ansvar, at kommunalbestyrelsen bliver orienteret om, at den derved har forpligtelsen til at føre tilsyn.

Den valgte tilsynsførende

Uanset at loven ikke stiller krav til den tilsynsførendes uddannelsesmæssige baggrund, må det forudsættes, at den tilsynsførende har den indsigt i skoleforhold, der gør, at vedkommende kan vurdere, om elevernes standpunkt i de 3 fag står mål med folkeskolens. Vurderingen må således gå på, om eleverne klarer sig lige så godt som eleverne i folkeskolen.

Det må endvidere forudsættes, at den tilsynsførende forstår undervisningssprogene dansk og engelsk på et niveau, som gør det muligt at foretage en kvalificeret vurdering af undervisningen i de tre fag.

Tilsynsplan

Det vil være naturligt, at der udarbejdes en plan for, hvordan tilsynet skal udøves. Den tilsynsførende har ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre tilsynet, men tilsynsplanen må gerne blive til efter en dialog med skolen om fx form, omfang og intensitet. Alle tilsynsaktiviteter bør fremgå af planen, også hvorledes den tilsynsførende skal afgive den erklæring til forældrekredsen og skolens bestyrelse, som kræves efter § 9, stk. 4, i loven om frie grundskoler.

Den fri grundskole kan have en anden vurdering end folkeskolen af, hvornår bestemte fagområder skal vægtes i skoleforløbet. Til støtte for vurderingen af, om undervisningen står mål med folkeskolens, kan den tilsynsførende anvende den vejledende timefordelingsplan og de vejledende læseplaner, som ministeriet udsender på folkeskoleområdet, samt tilsvarende oplysninger fra den frie grundskole.

Erklæring om elevernes standpunkt

§ 9, stk. 4, i lov om friskoler og private grundskoler:

"Den tilsynsførende, herunder kommunalbestyrelsen, afgiver hvert år en erklæring til forældrekredsen og skolens bestyrelse om elevernes standpunkt i de fag, der er nævnt i stk. 2. Skønner den tilsynsførende, at standpunktet ikke står mål med, hvad der almindeligvis opnås i folkeskolen, fastsættes en frist på mindst 3 måneder til forbedring af forholdene. Finder den tilsynsførende stadig undervisningen mangelfuld, indberettes det efter høring af forældrekredsen og skolens bestyrelse til kommunalbestyrelserne i elevernes bopælskommuner."

Det kan være hensigtsmæssigt, at den tilsynsførende i forbindelse med afgivelsen af erklæringen deltager i et møde, fx et fælles forældremøde, skolens årsmøde eller generalforsamling.

Erklæringen om elevernes standpunkt bør navnlig af hensyn til de forældre, der ikke deltager i mødet, være skriftlig.

Hvis forholdene ikke er i orden

Som det fremgår af lovbestemmelsen, kan den tilsynsførende selv bestemme, hvor lang tid en skole skal have til at forbedre forholdene, dog mindst 3 måneder. Den tilsynsførende forudsættes at fastsætte så lang frist, som det skønnes nødvendigt for at udbedre manglerne. Fristen skal samtidig være så kort, at der tages hensyn til, at der går elever på skolen, som ikke modtager en tilstrækkelig kvalificeret undervisning.

Hvis den tilsynsførende efter fristens udløb fortsat finder undervisningen mangelfuld, skal den tilsynsførende meddele dette til kommunalbestyrelserne i elevernes bopælskommuner.

Kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne får herved at vide, at undervisningspligten ikke kan opfyldes på denne skole. Kommunalbestyrelserne har så ansvaret for, at eleverne opfylder undervisningspligten på anden måde, jf. § 40 i folkeskoleloven, hvorefter kommunalbestyrelsen skal påse, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Den praktiske gennemførelse af tilsynet

Den tilsynsførende kan føre tilsyn på mange måder. Det vil dog være mest naturligt, at den tilsynsførende overværer undervisningen ved besøg i klasserne. Samtaler med skolens leder og lærere i de 3 fag samt vurderinger af skolens undervisningsplaner og undervisningsmaterialer er det også naturligt at pege på. Henvendelser fra forældre, der er bekymrede over undervisningens kvalitet, bør i det mindste give anledning til overvejelser hos den tilsynsførende, som i givet fald bør vælge at se nærmere på den kritiserede undervisning.

Det er standpunktet for eleverne som helhed, der er udgangspunktet for den tilsynsførendes vurdering, og det er undervisningen generelt i de tre fag, som den tilsynsførende kan sætte ind over for. Det hindrer imidlertid ikke, at den tilsynsførende også kan udtale sig om enkelte elever eller grupper af elever, hvis standpunkt efter den tilsynsførendes vurdering fx nødvendiggør en særlig undervisningsindsats, fx i form af specialundervisning.

Den tilsynsførende kan ikke stille krav til, hvilke undervisningsformer skolen skal anvende for at nå resultatet, og heller ikke stille bestemte krav til lærernes uddannelsesmæssige baggrund.

Der skal gennemføres tilsynsaktiviteter hvert år. Der kan ikke udstikkes en norm fx for antallet af tilsynsbesøg, da det afhænger af, hvad den tilsynsførende finder forsvarligt. Normalt vil tilsynet kunne udøves ved et par besøg på skolen i løbet af et skoleår. Hvis der opstår problemer, må det forventes, at den tilsynsførende foretager hyppigere besøg på skolen. Den tilsynsførendes indtryk af undervisningen vil være mest fyldestgørende, hvis den pågældende besøger alle klasser.

Tilsynet vil kunne foregå ved, at den tilsynsførende overværer den sædvanlige undervisning. Den tilsynsførende kan bede læreren belyse sider af elevernes standpunkt, fx læseevne, talbehandling og ordforråd på engelsk.

Den tilsynsførende kan endvidere foreslå skolens leder at få inddraget kommunens pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR) for at få foretaget standpunktsprøver af eleverne.

Oplysninger

§ 9, stk. 6, i lov om friskoler og private grundskoler:

"Skolen skal til tilsynet efter stk. 2, 3 og 5 på begæring udlevere de oplysninger, som har betydning for tilsynets udførelse."

Den tilsynsførende kan altså forlange at få alle de oplysninger, den tilsynsførende skønner er nødvendige for at kunne udføre tilsynet. Der kan efter en konkret vurdering fx være tale om følgende materiale:

· Materiale om planlægningen og gennemførelsen af undervisningen

· Elevopgaver

· Karakterprotokoller eller lignende

· Udtalelser og vurderinger fra pædagogisk-psykologisk rådgivning

· Korrespondance med offentlige myndigheder om elever og undervisning.

Den tilsynsførende skal behandle de oplysninger om de enkelte elevers personlige forhold, som den tilsynsførende får kendskab til i forbindelse med tilsynsarbejdet, som fortrolige oplysninger. Dette gælder naturligvis også, når den tilsynsførende aflægger beretning til forældrekredsen.

4.3. Yderligere tilsyn

Efter friskolelovens § 9, stk. 5, kan undervisningsministeren i særlige tilfælde beslutte, at der skal føres yderligere tilsyn med en fri grundskole. Undervisningsministeren kan beslutte, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor skolen ligger, skal føre dette tilsyn.

Bestemmelsen er indført som afløsning for tidligere lovbestemmelser om, at den tilsynsførende skulle godkendes af Undervisningsministeriet, og at skolerne hvert år skulle indsende en indberetning til ministeriet, hvori det bl.a. godtgøres, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den kan anvendes i tilfælde, hvor der i ministeriet eller offentligt opstår tvivl, om skolens undervisning lever op til kravet. Efter den hidtidige praksis anvendes bestemmelsen ikke ret tit, og der skal være særlige grunde til, at undervisningsministeren træffer en sådan beslutning.

Af lovbemærkningerne til en lovændring i 1998 fremgår bl.a., at det yderligere tilsyn med en skole kan gå videre end det ovennævnte tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk. Dette tilsyn skal rette sig efter situationen, således at der afhængigt af den konkrete sag føres tilsyn med dansk, regning/matematik og engelsk eller alternativt med undervisningen i sin helhed.

Det yderligere tilsyn skal hverken overtage forældrekredsens eller den valgte tilsynsførendes tilsyn.

Det yderligere tilsyn afgiver rapport til undervisningsministeren.

4.4. Tilsyn i forbindelse med de afsluttende prøver

Det er også en form for tilsyn, at der medvirker eksterne censorer ved de afsluttende prøver. Opgaverne ved de skriftlige prøver stilles af Undervisningsministeriet på baggrund af ministeriets vejledende læseplaner for de pågældende fag. De øvrige opgaver stilles af læreren eller censor efter ministeriets nærmere bestemmelse.

Som led i bestemmelserne om censorers medvirken ved folkeskolens afsluttende prøver påhviler det censor gennem censorens skoleleder at foretage en skriftlig indberetning til ministeriet, hvis censor finder prøveafviklingen utilfredsstillende. Kopi af indberetningen sendes til læreren og lederen for lærerens skole.

5. Afslutning

Undervisningen ved enhver fri grundskole skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og reglerne om tilsynet gælder uanset, om skolen modtager tilskud eller ej.

De særlige tilskudsbetingelser gennemgås ikke i denne vejledning, men der henvises til friskolelovgivningens bestemmelser herom.

Undervisningsministeriet, den 23. juli 2001

Margrethe Vestager

/Hanne Traberg


Bilag

Oversigt over de obligatoriske fag og emner i folkeskolen

Efter folkeskolelovens § 5 er følgende fag obligatoriske:

dansk

engelsk

kristendomskundskab *

historie

samfundsfag

idræt

musik

billedkunst

håndarbejde

sløjd

hjemkundskab

matematik

natur/teknik

geografi

biologi

fysik/kemi.

Som led i folkeskolens obligatoriske undervisning i grundskolen (1. - 9. klasse) indgår efter folkeskolelovens § 7 følgende obligatoriske emner:

færdselslære

sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering.

* For så vidt angår kristendomskundskab kan eleverne efter folkeskolelovens § 6, stk. 2, blive fritaget for denne undervisning, hvis forældrene skriftligt over for skolens leder erklærer, at de selv vil sørge for elevens religionsundervisning.

Officielle noter

1) Lov nr. 263 af 12. april 2000.