Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelserne i
erhvervssprog og international erhvervskommunikation

I medfør af § 2, stk. 1, § 11, stk. 2, i lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 22. december 1999, fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsernes formål og struktur

§ 1. Formålet med bacheloruddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation er at kvalificere den studerende til selvstændigt og i samarbejde med andre at varetage erhvervssproglige kommunikationsopgaver i virksomheder og offentlige institutioner. Varetagelsen af disse opgaver skal ske på baggrund af sprogbeherskelse i to fremmedsprog eller beherskelse af et fremmedsprog samt et kompetenceområde, der tilsammen konstituerer den erhvervssproglige kompetence, indsigt i sprogteoretisk metode, indsigt i økonomiske og sociokulturelle forhold samt færdigheder i udnyttelse af informationsteknologi.

Stk. 2. Formålet med kandidatuddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation er at

1)   udbygge de kundskaber, som de studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation,

2)   øge de studerendes indsigt i sprogrelateret teori og faglige metoder, således at de studerende kvalificeres til selvstændigt og på højeste faglige kompetenceniveau at varetage erhvervssproglige specialistfunktioner, og

3)   kvalificere den studerende til videnskabeligt arbejde.

§ 2. Uddannelserne består af:

1)   Bacheloruddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation normeret til 3 studenterårsværk.

2)   Kandidatuddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation normeret til 2 studenterårsværk.

Stk. 2. Ministeriet kan godkende propædeutisk undervisning på bacheloruddannelsen i et omfang svarende til højst ½ studenterårsværk.

Stk. 3. Uddannelseslængderne angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelserne. Et studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år.

Stk. 4. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

§ 3. Undervisningsministeriet godkender, efter indstilling fra institutionen, inden for hvilke sprog og kompetenceområder samt til hvilket niveau institutionen kan udbyde uddannelser efter denne bekendtgørelse.

§ 4. Bacheloruddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation giver ret til at anvende betegnelsen BA. På engelsk: Bachelor of Arts (BA) in International Business Communication.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation giver ret til at anvende betegnelsen candidatus/candidata linguae mercantilis (cand.ling.merc). På engelsk: Master of Arts (MA) in International Business Communication.

Kapitel 2

Uddannelsernes indhold

Bacheloruddannelsen

§ 5. Bacheloruddannelsen tilrettelægges som et afrundet forløb med et fagudbud, som giver den studerende valgmulighed mellem at afslutte uddannelsen med umiddelbar erhvervskompetence eller at søge optagelse på kandidatuddannelsen.

§ 6. Bacheloruddannelsen omfatter efter regler fastsat af institutionen:

1)   Obligatoriske fag: To fremmedsprog eller et fremmedsprog samt et andet kompetenceområde, der tilsammen konstituerer den erhvervssproglige kompetence og uddannelsens identitet (f.eks. områdestudier, kommunikation, IT, medier) svarende til mindst 100 ECTS-point.

2)   Andre obligatoriske fag: Introducerende fag og metode- eller redskabsfag svarende til mindst 20 ECTS-point.

3)   Valgfag svarende til mindst 20 ECTS-point.

4)   Et bachelorprojekt svarende til mindst 10 ECTS-point og højst 20 ECTS-point, der skal demonstrere kvalificeret evne til at formulere, analysere og bearbejde teoretiske problemstillinger inden for et emne, godkendt af institutionen i tilknytning til uddannelsens centrale emner.

Kandidatuddannelsen

§ 7. Det fastsættes i studieordningen, hvilke bacheloruddannelser der giver adgang til at blive optaget på kandidatuddannelsen, herunder hvilke krav med hensyn til fag og fagenes niveau den studerende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse for at kunne optages på kandidatuddannelsen.

§ 8. Kandidatuddannelsen skal udbygge de kundskaber, som de studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen. Kandidatuddannelsen omfatter efter regler fastsat af institutionen:

1)   Obligatoriske fag: Et fremmedsprog, datalingvistik eller sproglig informatik, svarende til mindst 60 ECTS-point, der er konstituerende for uddannelsens identitet og kompetenceprofil.

2)   Valgfag svarende til mindst 10 ECTS-point.

3)   Et speciale på 1/2 årsværk svarende til 30 ECTS-point inden for fagområdet. Specialet består af en større selvstændig afhandling, der skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Nærmere regler om udarbejdelsen fastsættes i studieordningen.

Stk. 2. Det kan i studieordningen for kandidatuddannelsen bestemmes, at der efter ministeriets godkendelse oprettes specialiserings- og/eller kombinationslinjer.

§ 9. I uddannelserne indgår, i det omfang det er relevant, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer.

Stk. 2. Uddannelserne skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

§ 10. Den erhvervssproglige kandidateksamen i fremmedsprog giver – med en i studieordningerne for Handelshøjskolen i København og Handelshøjskolen i Århus nærmere fastlagt og af Translatørkommissionen/Erhvervs- og Selskabsstyrelsen godkendt fagsammensætning - ret til beskikkelse som translatør og tolk.

Kapitel 3

Eksamen m.v.

§ 11. For eksamen gælder:

1)   Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen).

2)   Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).

3)   Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Kapitel 4

Studieordning

§ 12. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om bachelor- og kandidatuddannelserne i en studieordning.

Stk. 2. Studieordningen skal indeholde:

1)   Regler om adgangskrav til kandidatuddannelsen, jf. § 7.

2)   Beskrivelse af de enkelte fag, jf. § 6 og § 8

a)   mål,

b)   indhold,

c)   omfang angivet i ECTS-point,

d)   undervisnings- og arbejdsformer,

e)   tidsmæssig placering og

f)   forudsætninger for deltagelse.

3)   Regler om udarbejdelse af skriftlige opgaver, herunder bachelorprojekt og speciale, jf. § 6, stk.1, nr. 4, og § 8, stk. 1, nr. 3.

4)   Regler om merit, jf. § 15.

5)   Eventuelle regler om specialiserings- og/eller kombinationslinjer, jf. § 8, stk. 2.

6)   Overgangsordninger, jf. § 19, stk. 4.

Stk. 3. Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

Stk. 4. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af institutionen.

§ 13. Ved udarbejdelse af studieordninger og væsentlige ændringer heraf tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter og andre institutioner, der udbyder uddannelsen og indhenter udtalelser fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen.

Stk. 2. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Stk. 3. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde de fornødne overgangsordninger.

Stk. 4. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Kapitel 5

Andre regler

§ 14. Beståede uddannelseselementer i henhold til denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre institutioner, der udbyder uddannelsen.

§ 15. Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse kan efter institutionens afgørelse i det enkelte tilfælde eller efter regler fastsat af institutionen træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse (merit). Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.

§ 16. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

§ 17. Undervisningsministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 15.

§ 18. Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Kapitel 6

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. september 2001 og har virkning for studerende, der påbegynder uddannelsen den 1. september 2001 eller senere.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 677 af 20. august 1993 om de erhvervssproglige uddannelser, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Studerende, der er begyndt på den erhvervssproglige uddannelse før den 1. september 2001, har ret til at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i bekendtgørelse nr. 677 af 20. august 1993. Institutionen fastsætter, hvornår der sidste gang afholdes prøve efter den nævnte bekendtgørelse.

Stk. 4. Institutionen fastsætter nærmere overgangsregler for studerende, der i medfør af stk. 3 har ret til at færdiggøre uddannelsen efter de hidtidige regler, men som ønsker at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i nærværende bekendtgørelse.

Undervisningsministeriet, den 7. september 2001

P.M.V.
Ivan Sørensen
Styrelseschef

/Inga Roepstorff