Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om uddannelsen til afspændingspædagog

 

I medfør af § 5, stk.1-3, og § 11, stk. 2 og 3, i lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsens formål og varighed samt betegnelser

§ 1. Formålet med uddannelsen er, at de studerende tilegner sig den teoretiske viden og praktiske erfaring, der er nødvendig for at kunne fungere selvstændigt som afspændingspædagog. De studerende skal kvalificere sig til efter endt uddannelse dels at kunne fungere inden for det afspændingspædagogiske og psykomotoriske funktions- og arbejdsområde, dels at kunne indgå i tværfaglige samarbejder. De studerende skal tilegne sig fagets praksisformer gennem selvoplevelse og være i stand til at vurdere disse i forhold til fagets teori.

    Stk. 2. De studerende skal kvalificere sig til at

1) tænke og arbejde sundhedspædagogisk gennem integration af viden fra de afspændingspædagogiske, de pædagogisk-psykologiske, de natur- og sundhedsvidenskabelige og de samfundsvidenskabelige fagområder,

2) kunne planlægge, udføre og evaluere afspændingspædagogfaglige opgaver inden for sundhedsfremme, forebyggelse, undervisning, pædagogisk formidling, behandling og rehabilitering,

3) kunne iagttage, undersøge og beskrive menneskers totalsituation og på grundlag heraf udvikle, tilrettelægge og gennemføre passende afspændingspædagogiske tilbud,

4) kunne deltage i vurdering og udvikling af teori og praksis inden for professionen,

5) kunne igangsætte og indgå i arbejdsmæssige sammenhænge, hvor der udføres forsknings- og udviklingsarbejder og

6) kunne fortsætte i videreuddannelse.

§ 2. Uddannelsen til afspændingspædagog foregår ved uddannelsesinstitutioner, der af undervisningsministeren er godkendt hertil. Uddannelsesinstitutionerne er ansvarlige for uddannelsen i sin helhed, hvilket indebærer ansvar for indhold, sammenhæng og koordinering af uddannelsens teori og praktik.

    Stk. 2. Afspændingspædagoguddannelsen er en semesteropdelt uddannelse, der er normeret til 3½ studenterårsværk eller 210 ECTS-point. Et studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS- point). Hvert semester varer 18-24 uger.

    Stk. 3. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Uddannelsesinstitutionen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra.

§ 3. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i afspændingspædagogik og psykomotorik. Betegnelsen på engelsk er Bachelor in Relaxation and Psychomotor Therapy.

Kapitel 2

Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold

§ 4. Uddannelsen tilrettelægges, så der etableres en vekselvirkning mellem og en kombination af teori og praksis.

§ 5. Uddannelsen tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet. Fagenes placering, omfang og indhold prioriteres i forhold til de afspændingspædagogiske problemstillinger i uddannelsen.

§ 6. Nationale og internationale forskningsresultater fra det afspændingspædagogiske og andre områder, der er relevante for professionen, integreres i størst muligt omfang i undervisningen.

§ 7. I uddannelsen indgår tværfagligt samarbejde i såvel den teoretiske som den praktiske undervisning svarende til mindst 10 ECTS-point. Hvert forløb skal arrangeres i samspil med mindst en af de samarbejdsparter, der er relevante for faggruppen.

    Stk. 2. I uddannelsens teoretiske dele og praksisdele indgår undervisningsformer og læringsmiljøer, herunder IT, der udvikler de studerendes selvstændighed, samarbejdsevne, refleksion og evne til at skabe faglig fornyelse.

    Stk. 3. I uddannelsen lægges der vægt på, at de studerende får mulighed for at opnå bred praksiserfaring inden for afspændingspædagogisk relevante virksomhedsområder, og at dette indgår i hele studieforløbet.

§ 8. I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant for det pågældende fagområde, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer. Uddannelsen skal endvidere bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

§ 9. Uddannelsen omfatter teoretisk og praktisk undervisning inden for følgende fag:

1)

Afspændingspædagogiske og psykomotoriske fag

108 ECTS-point

2)

Pædagogiske og psykologiske fag

36 ECTS-point

3)

Natur- og sundhedsvidenskabelige fag

27 ECTS-point

4)

Samfundsvidenskabelige fag

9 ECTS-point

 

I alt

180 ECTS-point.

Hertil kommer praktik svarende til 30 ECTS-point.

    Stk. 2. Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt inden for uddannelsens kernefag med et omfang på mindst 20 ECTS-point. Gennem arbejdet med bachelorprojektet skal den studerende erhverve sig kvalifikationer inden for afspændingspædagogisk udviklingsarbejde. I projektet behandles en selvvalgt problemstilling inden for afspændingspædagogik og med anvendelse af videnskabelig metode. Problemstillingen godkendes af uddannelsesinstitutionen.

§ 10. Målet med praktikken er at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab og derved sikre professionsbasering og praksisnærhed. Praktikken tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende i forbindelse med træning af grundlæggende kompetencer inden for uddannelsens faglige felt.

    Stk. 2. Praktikken foregår på godkendte praktiksteder med afspændingspædagogisk relevant virksomhed. De studerende har pligt til at deltage i praktikken. For den praktikperiode, der skal bedømmes, jf. § 11, stk. 3, påhviler det praktikstedet i samarbejde med uddannelsesstedet og den studerende at udarbejde en beskrivelse af praktikforløbet. Beskrivelsen skal godkendes af uddannelsesinstitutionen.

    Stk. 3. Nærmere regler om praktikken, herunder om kriterier for godkendelse af praktiksteder og om de studerendes pligt til at deltage i praktikken, fastsættes i studieordningen.

Kapitel 3

Eksamen m.v.

§ 11. Der afholdes ekstern prøve i bachelorprojektet samt ekstern prøve i følgende fag: anatomi, fysiologi, psykologi, bevægelsesundervisning af grupper, klinisk praksis samt i faget fødsel og obstetrik. En af prøverne placeres ved udgangen af 2. semester og prøven i bachelorprojektet i 7. semester. Placeringen af de øvrige eksterne prøver samt eventuelle interne prøver fastsættes i studieordningen.

    Stk. 2. Bachelorprojektet bedømmes ved en mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for det skriftlige arbejde og præstationen ved prøven. Prøven er individuel.

    Stk. 3. En praktikperiode svarende til mindst 8 uger skal bedømmes. Bedømmelsen sker på grundlag af en udtalelse fra praktikstedet og en af den studerende udarbejdet praktikrapport. Der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

    Stk. 4. Før den studerende kan afslutte bachelorprojektet, skal praktikken og de øvrige eksterne og interne prøver være bestået.

    Stk. 5. For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen) samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).

Kapitel 4

Studieordningen

§ 12. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler for uddannelsen i en studieordning.

    Stk. 2. Studieordningen skal indeholde regler om:

1) Undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen, jf. § 7.

2) Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag samt fagenes placering i studieforløbet. Omfanget af fagene fastsættes i ECTS-point, jf. § 9.

3) Udarbejdelse af bachelorprojektet, jf. § 9, stk. 2.

4) Mål, indhold, tidsmæssigt omfang, placering og tilrettelæggelse af praktikken, jf. § 10, stk. 3.

5) Obligatorisk deltagelse i praktikken og godkendelse af praktiksteder, jf. § 10, stk. 3.

6) Bedømmelse af fagene og praktikken, jf. § 11.

7) Merit, jf. § 15.

8) Internationalisering.

    Stk. 3. Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

§ 13. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

    Stk. 2. Ved udarbejdelsen af studieordningen deltager en repræsentant for de studerende og en repræsentant for praktikstederne. Ved væsentlige ændringer af studieordningen tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter og indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen. Studieordningen koordineres med studieordningerne fra de øvrige uddannelsessteder. Studieordningen, herunder væsentlige ændringer i denne, træder i kraft ved studieårets begyndelse og skal indeholde overgangsregler.

    Stk. 3. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Kapitel 5

Andre regler

§ 14. Skift til samme uddannelse ved anden institution kan først ske efter 1. studieår og efter, at 1. eksterne prøve er bestået. Institutionen kan dispensere herfra, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 15. Beståede uddannelseselementer ved en institution, der udbyder uddannelse efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved de andre institutioner.

    Stk. 2. Institutionen kan herudover i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

§ 16. Uddannelsesinstitutionen kan beslutte, at en studerende skal afbryde eller ophøre med uddannelsen, hvis det er åbenbart, at den studerende på grund af vedvarende somatisk eller psykisk sygdom eller diagnosticerede personlighedsforstyrrelser, misbrug eller lignende ikke kan fungere forsvarligt i relevante sammenhænge.

§ 17. Undervisningsministeriet kan godkende fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

§ 18. Undervisningsministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 2, stk. 3, § 14 og § 15, stk. 2.

§ 19. Institutionens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen kan indbringes for Undervisningsministeriet af den, afgørelsen angår, når klagen vedrører den i § 16 beskrevne situation eller vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen. Institutionen videresender klagen til ministeriet ledsaget af en udtalelse. Institutionen giver klageren lejlighed til inden for en frist af mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til ministeriet.

    Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk.1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Kapitel 6

Ikrafttræden og overgangsregler

§ 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2002 og har virkning for studerende, der begynder på uddannelsen den 1. august 2002 eller senere.

Undervisningsministeriet, den 2. april 2002

P.M.V.
Ivan Sørensen
Styrelseschef

/Kirsten Lippert