Dokumentets indarbejdede forskrifter
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af
lov om arbejdsmarkedsuddannelser

 

Herved bekendtgøres lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1341 af 18. december 2000, som ændret ved § 2 i lov nr. 148 af 25. marts 2002.

Kapitel 1

Formål og organisation

§ 1. Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles og gennemføres som erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt kompetenceafklaring for ikkefaglærte og personer med erhvervsuddannelse m.m. og har til formål

1)   at vedligeholde, udbygge og forbedre arbejdsstyrkens erhvervskvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov,

2)   at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet på kortere sigt og

3)   at medvirke til et samlet kvalifikationsløft på arbejdsmarkedet på længere sigt ved bl.a. at bidrage til ikkefaglærtes muligheder for at opnå formel kompetence på erhvervsuddannelsesniveau.

§ 2. Undervisningsministeren er øverste administrative myndighed for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 2. Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne, jf. § 25, og efteruddannelsesudvalgene nedsat i henhold til lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering medvirker i arbejdsmarkedsuddannelsernes udvikling og fastlæggelse af indhold i og udbud af arbejdsmarkedsuddannelser.

Kapitel 2

Uddannelsesprogrammer, udvikling af og adgang til arbejdsmarkedsuddannelserne

§ 3. Arbejdsmarkedsuddannelserne består af:

1)   Kompetencegivende uddannelse.

2)   Sammenhængende uddannelsesforløb, herunder forløb for flygtninge og indvandrere.

3)   Individuel kompetenceafklaring.

4)   Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).

§ 4. Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles til

1)   ikkefaglærte,

2)   personer med en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesloven og personer, der kan sidestilles hermed,

3)   arbejdsledere,

4)   laboranter omfattet af lov om erhvervsskoler og

5)   videregående teknikere, herunder personer med erhvervsakademiuddannelser, der efter undervisningsministerens afgørelse kan sidestilles med den hidtidige målgruppe af videregående teknikere.

§ 5. Adgang til uddannelserne som nævnt i § 3, nr. 1-3, har personer, som er fyldt 20 år, og som i øvrigt opfylder betingelserne i stk. 3.

Stk. 2. Uddannelsesstederne kan, hvor særlige forhold taler herfor, dispensere fra alderskravet.

Stk. 3. Adgang til uddannelserne har personer, som er omfattet af § 4, samt merkonomer, teknonomer og datanomer og personer med anden uddannelse, som ikke har været anvendt i længere tid. Adgangen omfatter:

1)   Beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte.

2)   Selvstændige erhvervsdrivende.

3)   Ledige, der er berettigede til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som befinder sig i dagpengeperioden, jf. samme lovs § 52 a, stk. 1, eller § 55, stk. 1. Adgangen omfatter ret til arbejdsmarkedsuddannelse efter eget valg i op til 6 uger. Deltagelsen kan ikke ske som led i en handlingsplan.

4)   Ledige, som er berettigede til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som ikke er omfattet af nr. 3, og som får tilbud om deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse som led i en individuel handlingsplan, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 11, stk. 4, eller ledige, som deltager i uddannelse, hvor der er indgået aftale mellem uddannelsesinstitutionen og arbejdsformidlingen, jf. lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik § 19 a og § 29.

5)   Ledige, der efter aftale med kommunen deltager i arbejdsmarkedsuddannelse, og som oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering efter lov om aktiv socialpolitik.

6)   Personer, som ikke er dagpengeberettigede, og som ikke oppebærer kontanthjælp.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at retten til selvvalgt uddannelse, jf. stk. 3, nr. 3, kan udvides til 8 uger ved valg af konkrete arbejdsmarkedsuddannelser. Deltagelse kan ikke ske som led i en handlingsplan.

Stk. 5. Dagpengeberettigede ledige, der har opbrugt retten til selvvalgt uddannelse, jf. stk. 3, nr. 3, og stk. 4, opnår adgang til deltagelse i en ny periode, hvis de påbegynder en ny dagpengeperiode, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 52 a, stk. 1, eller § 55, stk. 1. Deltagelse kan ikke ske som led i en handlingsplan.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgang, herunder for personer med anden uddannelse, som ikke har været anvendt i længere tid, jf. stk. 3, og nærmere regler for fravigelse af alderskravet efter stk. 2.

Stk. 7. Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser er for unge mellem 18 og 30 år med særlige tilpasningsproblemer. Undervisningsministeren kan, hvor særlige forhold taler herfor, fravige alderskravet.

§ 6. En person, der er omfattet af lovligt varslet strejke, lockout eller blokade (lovlig konflikt), jf. § 61 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har ikke adgang til en arbejdsmarkedsuddannelse, så længe konflikten varer.

Stk. 2. Deltagere, som forud for den lovligt varslede strejke, lockout eller blokade, er begyndt på en arbejdsmarkedsuddannelse og deltager i uddannelse, når konflikten bryder ud, kan gennemføre og afslutte de konkrete arbejdsmarkedsuddannelser, som de pågældende forud for konfliktens begyndelse har fået adgang til.

Kapitel 3

Uddannelsernes indhold samt forsøg

§ 7. Uddannelserne efter § 3, nr. 1, retter sig primært mod beskæftigede. Uddannelse efter § 3, nr. 2, og individuel kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3, retter sig såvel mod beskæftigede som ledige.

§ 8. Indholdet i uddannelser efter § 3, nr. 1 og 2, tager udgangspunkt i arbejdsmarkedets erhvervsrettede kvalifikationsbehov. Der tages herunder hensyn til opfyldelse af tværfaglige behov, virksomhedernes behov samt den enkeltes erhvervsmæssige og uddannelsesmæssige forudsætninger og behov.

Stk. 2. Emner af almenfaglig karakter kan indgå i uddannelserne til opfyldelse af uddannelsernes formål og med henblik på opfyldelse af den enkelte kursists konkrete behov.

Stk. 3. Uddannelsesstederne udsteder bevis for deltagelse i uddannelse efter stk. 1. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om udstedelse af bevis.

§ 9. Uddannelse efter § 3, nr. 1, giver selvstændig kompetence og beskrives i uddannelsesplaner, der angiver uddannelsens mål og rammer, herunder vejledende normer for deltagerantal på grupper af uddannelser og eventuelle særlige krav til lærerkvalifikationer.

Stk. 2. Uddannelserne efter § 3, nr. 1, kan indgå i trindelte kursuslinjer inden for de respektive faglige områder.

Stk. 3. Sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, består af uddannelse efter § 3, nr. 1, som giver selvstændig kompetence og eventuel anden uddannelse samt eventuelt uddannelsespraktik.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til opbygning og indhold af uddannelsesplaner samt om tilrettelæggelse af sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, herunder om anden uddannelse og uddannelsespraktik efter stk. 3.

§ 10. Kompetencegivende uddannelse, der er gennemført i henhold til § 3, nr. 1 og 2, kan i kombination med relevant erhvervserfaring og eventuel anden uddannelse føre til erhvervsuddannelseskompetence efter lovgivningens regler herom. Kompetencegivende uddannelse kan indgå som specialefag eller dele af et specialefag i en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser.

§ 11. Uddannelse efter § 3, nr. 1, vil normalt have en varighed af op til 6 uger.

Stk. 2. Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, udvikles som sammenhængende heltidsundervisning i dagtimerne.

Stk. 3. Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, kan uanset bestemmelsen i stk. 2 afholdes af uddannelsesstederne som deltidsundervisning, som undervisning opsplittet over enkelte dage, som aftenundervisning eller i weekenden.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at kompetencegivende uddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, i særlige tilfælde kan afholdes om natten.

§ 12. Individuel kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3, kan tilrettelægges i form af studie- og uddannelsesvejledning, praktisk brancheafprøvning i værksteder, afprøvning af almenfagligt niveau eller som uddannelsesforberedelse til arbejdsmarkedsuddannelse. Forløbene kan tilrettelægges individuelt og for hold.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om mål, rammer og indhold samt om afholdelse af individuel kompetenceafklaring.

Stk. 3. Uddannelsesstederne udsteder bevis for deltagelse. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om udstedelse af bevis.

§ 13. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om krav til lærerkvalifikationer.

§ 14. Undervisningsministeren kan iværksætte forsøgs- og udviklingsarbejde.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler efter stk. 1.

§ 15. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fjernundervisning, herunder iværksætte forsøgs- og udviklingsarbejde.

§ 16. Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser er en særligt tilrettelagt og praktisk orienteret arbejdsmarkedsuddannelse, som har til formål gennem en konsekvenspædagogisk metode og under arbejdspladslignende vilkår at give deltagerne kompetence med henblik på

1)   at fremme deltagernes muligheder for at opnå beskæftigelse,

2)   at sikre den enkelte en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet og

3)   at sikre den enkelte mulighed for en videre uddannelse.

Stk. 2. Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser er trinvist opbyggede og individuelt tilrettelagte uddannelser.

Stk. 3. Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser udgør et samlet forløb, som består af 2 integrerede faser:

1)   En individuel kompetenceafklaring.

2)   Et brancheorienteret uddannelsesforløb.

Stk. 4. Der kan indgå erhvervspraktik i uddannelsesforløbet.

Kapitel 4

Udbud af arbejdsmarkedsuddannelser

§ 17. AMU-centrene kan udbyde de uddannelser, de ved lovens ikrafttræden er godkendt til at udbyde, og erhvervsskolerne kan udbyde de uddannelser, de er godkendt til at udbyde inden for arbejdsmarkedsuddannelserne, jf. dog § 68. Undervisningsministeren kan godkende AMU-centre, erhvervsskoler, social- og sundhedsskoler, andre uddannelsesinstitutioner og private udbydere til at udbyde godkendte kompetencegivende uddannelser efter § 3, nr. 1 og 2, til

1)   beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte,

2)   selvstændige erhvervsdrivende,

3)   ledige dagpengeberettigede med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 5, stk. 3, nr. 3, og stk. 4, og til

4)   personer, der hverken er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering i henhold til lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 2. Ved godkendelser efter stk. 1 skal der lægges vægt på,

1)   om uddannelsesinstitutionen, undtagen AMU-centre og erhvervsskoler, eller den private udbyder i større omfang og gennem flere år har udbudt arbejdsmarkedsuddannelser, eventuelt i samarbejde med en godkendt uddannelsesinstitution eller privat udbyder, og

2)   om uddannelsesinstitutionen eller den private udbyder kan gennemføre uddannelsen i overensstemmelse med de fastsatte mål og rammer.

Stk. 3. Godkendelse til udbud gives i forbindelse med uddannelsesplanens godkendelse under hensyn til det faglige områdes tilknytning til uddannelsesinstitutionen. Godkendelsen gives som hovedregel kun inden for et skolesystem. Ved skolesystem forstås grupper af uddannelsessteder, hvis uddannelsesvirksomhed er reguleret ved lov, f.eks. AMU-centre, erhvervsskoler og lignende. Godkendelsen gives på baggrund af en fastlagt minimumsaktivitet pr. uddannelsessted inden for et fastlagt geografisk område. Der godkendes dog mindst en udbyder til en uddannelse.

Stk. 4. Det skal ved godkendelsen sikres, at uddannelserne udbydes og gennemføres i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. Godkendelserne skal herunder sikre udbud af uddannelser inden for faglige områder med lille deltagergrundlag og sikre tværfaglige behov.

Stk. 5. Godkendelsen falder bort med udløbet af uddannelsesplanens gyldighedsperiode. Hvis det fastsatte minimumskrav ikke har kunnet opfyldes, kan godkendelsen til udbuddet som hovedregel ikke fornys, jf. dog stk. 3, sidste pkt.

§ 18. (Ophævet).

§ 19. En godkendelse efter § 17 kan betinges af adgang til tilsyn med, om uddannelsen gennemføres i overensstemmelse med fastsatte mål og rammer, om kvalitetskrav på uddannelsen opfyldes, og om krav til administrationen opfyldes.

Stk. 2. Uddannelsesstedet skal underrette undervisningsministeren, hvis forudsætningerne for en godkendelse ikke længere er til stede.

§ 20. Uddannelsessteder, der er godkendt efter § 17, kan udbyde individuel kompetenceafklaring, jf. § 3, nr. 3.

§ 21. Undervisningsministeren kan suspendere eller tilbagekalde godkendelser efter § 17, og Undervisningsministeren kan tilbagekalde godkendelser til at udbyde individuel kompetenceafklaring efter § 20.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan påbyde et AMU-center at udbyde uddannelser efter § 3, nr. 1 og 2.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan flytte en godkendelse fra et godkendt uddannelsessted til et andet.

Stk. 4. Undervisningsministeren påser, at der ikke gives godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, hvis det pågældende uddannelsesbehov allerede er opfyldt på anden vis.

§ 22. Uddannelsesinstitutioner og private udbydere, der er godkendt til at udbyde en uddannelse efter § 17, kan indgå aftale med andre uddannelsesinstitutioner eller private udbydere om gennemførelse af uddannelser på den godkendte udbyders vegne og under dennes ansvar og opsyn, jf. dog stk. 3. Undervisningsministeren skal underrettes om aftalens indgåelse.

Stk. 2. Afgørelse om indgåelse af aftale efter stk. 1, skal træffes under hensyn til behovet for uddannelsen inden for det geografiske område, jf. § 17, stk. 3.

Stk. 3. Undervisningsministeren skal godkende en aftale indgået med en privat udbyder, inden uddannelsen må udbydes.

Stk. 4. For at opnå godkendelse efter stk. 3 skal den private udbyder kunne gennemføre uddannelsen i overensstemmelse med de fastsatte mål og rammer, og der skal være et konstateret arbejdsmarkedsbestemt behov for at ændre udbudet af uddannelsen.

§ 23. Undervisningsministeren kan pålægge en godkendt udbyder efter § 17 at indgå aftale efter § 22, og undervisningsministeren kan ophæve aftaler efter § 22.

§ 24. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

1)   godkendelse, suspension og tilbagekaldelse af godkendelser efter §§ 17 og 22,

2)   om tilsyn efter § 19 og

3)   om indgåelse af aftaler efter § 22, stk. 1, og godkendelser efter § 22, stk. 3.

Kapitel 5

Rådgivende organer

Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne

§ 25. Undervisningsministeren nedsætter et Uddannelsesråd for arbejdsmarkedsuddannelserne og udpeger dets formand. Rådets medlemmer udpeges af undervisningsministeren efter indstilling fra de organisationer, der er repræsenteret i Uddannelsesrådet, således: 7 fra Landsorganisationen i Danmark, 1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, 5 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og 2 repræsentanter for de offentlige arbejdsgivere efter forhandling med finansministeren og Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark.

Stk. 2. Undervisningsministeren udpeger på samme måde 1 suppleant for hver af de organisationer og myndigheder, der udpeger medlemmer, dog således at der udpeges 2 suppleanter for organisationer med flere end 3 pladser. Under et medlems midlertidige forfald indtræder en suppleant i medlemmets sted. I perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i Uddannelsesrådets møder uden stemmeret.

Stk. 3. Til Uddannelsesrådet udpeges 2 repræsentanter for Undervisningsministeriet, 1 repræsentant for Beskæftigelsesministeriet og 1 repræsentant for Økonomi- og Erhvervsministeriet uden stemmeret.

Stk. 4. Medlemmerne, suppleanterne, repræsentanterne uden stemmeret og Uddannelsesrådets formand udpeges for en 4-årig periode. Udpegningen finder sted den 1. juni efter begyndelsen af den kommunale valgperiode. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Stk. 5. Uddannelsesrådet kan nedsætte et forretningsudvalg blandt medlemmerne. Uddannelsesrådet kan endvidere nedsætte arbejdsudvalg med repræsentation fra de organisationer, der er medlemmer af Uddannelsesrådet. Herudover kan der ad hoc tilknyttes særligt sagkyndige til arbejdsudvalgene.

Stk. 6. Undervisningsministeren varetager sekretariatsfunktionen for Uddannelsesrådet, forretningsudvalget og arbejdsudvalgene.

§ 26. Uddannelsesrådet er rådgivende for undervisningsministeren i spørgsmål om arbejdsmarkedsuddannelserne og udtaler sig om lovforslag og bekendtgørelser herom.

Stk. 2. Undervisningsministeren indhenter i øvrigt Uddannelsesrådets udtalelse i spørgsmål af principiel betydning for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 3. Uddannelsesrådet kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse til undervisningsministeren om spørgsmål, der efter Uddannelsesrådets opfattelse har generel eller principiel betydning for arbejdsmarkedsuddannelserne.

§ 27. Uddannelsesrådet udtaler sig til Undervisningsministeriet om spørgsmål vedrørende grunduddannelse for voksne efter lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Stk. 2. Uddannelsesrådet udtaler sig til Erhvervsuddannelsesrådet i spørgsmål af fælles interesse for arbejdsmarkedsuddannelserne og erhvervsuddannelserne, herunder om udvikling af voksenuddannelsesforløb.

Stk. 3. Uddannelsesrådet medvirker til Erhvervsuddannelsesrådets indstillinger til undervisningsministeren om erhvervsuddannelser, der er tilrettelagt for voksne efter erhvervsuddannelsesloven.

§ 28. Uddannelsesrådet indstiller til undervisningsministeren om:

1)   Godkendelse af AMU-centrenes, erhvervsskolernes, social- og sundhedsskolernes, andre uddannelsesinstitutioners og private udbyderes udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 17 og § 22, stk. 3.

2)   Pålæg til et AMU-center om at udbyde en arbejdsmarkedsuddannelse, jf. § 21, stk. 2.

3)   Suspension, tilbagekaldelse og flytning af en godkendelse til udbud af en arbejdsmarkedsuddannelse, jf. § 21, stk. 1 og 3. Uddannelsesrådet kan indhente en udtalelse fra et efteruddannelsesudvalg til brug for indstilling om tilbagekaldelse og flytning af en godkendelse til udbud.

4)   Godkendelse af uddannelsesplaner.

Stk. 2. Uddannelsesrådet påser i sine indstillinger efter stk. 1, nr. 1, at der ikke gives godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, hvis det pågældende uddannelsesbehov allerede er opfyldt på anden vis.

§ 29. Uddannelsesrådet udtaler sig om uddannelsesplaner, opbygning af uddannelsesplaner og strukturen for uddannelserne efter § 3, nr. 1, om uddannelsesplaner og opbygning af uddannelsesplaner for centralt fastlagte sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, og om tilbagekaldelse af godkendelse, jf. § 30, stk. 2.

Stk. 2. Uddannelsesrådet udtaler sig til undervisningsministeren om mål, rammer og indhold i Individuel Kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3.

§ 30. Undervisningsministeren godkender uddannelser efter § 3, nr. 1 og 2, og individuel kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3, under hensyn til det arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske sigte med aktiviteten.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan tilbagekalde godkendelser efter stk. 1.

§ 31. Uddannelsesrådet indstiller til undervisningsministeren om fastlæggelse af nærmere regler for bevis og lærerkvalifikationer.

§ 32. Uddannelsesrådet indstiller til undervisningsministeren om nærmere retningslinjer om mål, rammer, indhold, opbygning og beskrivelsesform m.v. for uddannelsesplaner på Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.

§ 33. Uddannelsesrådet udtaler sig en gang årligt til undervisningsministeren om behov for udvikling af konkrete uddannelser inden for efteruddannelsesudvalgenes områder og om behov for udvikling af uddannelser på tværs af fag- og brancheområder på baggrund af efteruddannelsesudvalgenes behovsredegørelser, der beskriver udviklingstendenser samt indeholder en vurdering af den hidtidige udvikling inden for de respektive faglige områder.

§ 34. Uddannelsesrådet afgiver en gang årligt en udtalelse til undervisningsministeren om forslag til rammer for udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 55, stk. 1, nr. 1, til læreruddannelse, jf. § 55, stk. 1, nr. 2, til forsøgs- og udviklingsaktiviteter, jf. § 55, stk. 1, nr. 3, og til analyser og kvalitetsmåling, jf. § 55, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2. Uddannelsesrådet indstiller til undervisningsministeren om fordeling af rammerne efter stk. 1 til efteruddannelsesudvalgene og til central udvikling.

§ 35. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med Uddannelsesrådet nærmere regler om Rådets virksomhed.

Efteruddannelsesudvalg

§ 36. (Ophævet).

§ 37. Efteruddannelsesudvalgene har til opgave at udvikle forslag til uddannelsesplaner, strukturen for uddannelser og sammenhængende forløb efter § 3, nr. 1 og 2, i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov, herunder uddannelser inden for faglige områder med et lille deltagergrundlag og uddannelser fælles for flere faglige områder i fællesskab med andre efteruddannelsesudvalg.

Stk. 2. Efteruddannelsesudvalgene skal indberette uddannelsesplaner til et centralt informationssystem for voksenuddannelser. Indberetningen foretages senest samtidig med ansøgning om godkendelse af uddannelsesplanen.

§ 38. Undervisningsministeren kan anmode et eller flere efteruddannelsesudvalg om at udvikle en uddannelsesplan på bestemte faglige områder.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte en tidsfrist for efteruddannelsesudvalgenes udvikling af en uddannelsesplan efter stk. 1.

Stk. 3. Hvis en uddannelsesplan ikke udvikles som fastsat efter stk. 1 og 2, kan undervisningsministeren udvikle planen.

§ 39. Uddannelsesmateriale, der udvikles af efteruddannelsesudvalgene i henhold til § 37, og som finansieres helt eller delvis af staten, tilhører Undervisningsministeriet.

§ 40. Efteruddannelsesudvalgene kan forestå forsøgs- og udviklingsarbejde efter §§ 14 og 15.

§ 41. Efteruddannelsesudvalgene kan udvikle og gennemføre teknisk-faglig læreruddannelse.

§ 42. (Ophævet).

§ 43. Efteruddannelsesudvalgene afgiver indstilling til Uddannelsesrådet om behov for konkrete og tværgående uddannelser i form af behovsredegørelser, der beskriver udviklingstendenser samt indeholder en vurdering af den hidtidige udvikling inden for deres respektive faglige områder til brug for Uddannelsesrådets årlige indstilling efter § 33, stk. 1, til undervisningsministeren.

§ 44. Efteruddannelsesudvalgene holder de faglige udvalg orienteret om nye godkendte arbejdsmarkedsuddannelser.

§ 45. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler for efteruddannelsesudvalgenes virksomhed efter §§ 37-41, 43 og 44.

Kapitel 6

Finansiering, tilskud m.m.

Direkte undervisningsudgifter

§ 46. Staten yder tilskud til godkendte uddannelsessteder til dækning af de direkte undervisningsudgifter ved gennemførelse af uddannelser efter § 3, nr. 1-3, jf. §§ 47 og 48.

Stk. 2. Tilskuddet ydes ud fra antal gennemførte elevuger og de takster for større grupper af uddannelser, som er fastsat på finansloven.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 1 og kan herunder fastsætte særlige regler om tilskud til uddannelser med lille elevtilgang.

§ 47. Undervisningsministeren kan for enkelte, grupper af eller alle uddannelser bestemme, at der alene ydes tilskud til delvis dækning af de direkte undervisningsudgifter samt delvis dækning af udgifter til administration og bygningsdrift m.v. efter § 51, stk. 1 og 2, samt at der opkræves betaling for deltagelse i undervisningen.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om deltagerbetalingen, herunder om størrelsen af deltagerbetalingen og om, at der ikke opkræves deltagerbetaling af ledige med ret til uddannelse efter eget valg, jf. § 5, stk. 3, nr. 3.

§ 48. Undervisningsministeren kan for de enkelte uddannelsesinstitutioner fastsætte et loft for, hvor stort et tilskud der kan ydes til alle eller grupper af uddannelser omfattet af § 3 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering.

Stk. 2. Ministeren kan endvidere for de enkelte uddannelsesinstitutioner fastsætte et loft for, hvor stort et tilskud der kan ydes til konkrete uddannelser.

§ 49. Undervisningsministeren træffer afgørelse om indplacering af uddannelser under en takst.

§ 50. Der er frit optag på uddannelser efter § 3, nr. 1-3, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Ved frit optag forstås, at optagelsestallet fastlægges af det enkelte uddannelsessted. Uddannelsesstedet kan optage alle ansøgere inden for målgruppen for den pågældende uddannelse, som uddannelsesstedet finder kvalificerede til at gennemføre uddannelsen. Uddannelsesstederne kan ikke optage flere, end de har mulighed for at give undervisning i overensstemmelse med uddannelsesplanernes mål og rammer.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte optagelsestal for enkelte uddannelser efter § 3, nr. 1-3.

Administration, bygningsdrift, udstyrsanskaffelse m.v.

§ 51. Staten yder tilskud til AMU-centrenes administration og bygningsdrift m.v.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes dels som et grundtilskud, og dels som et tilskud til fællesudgifter fastsat på baggrund af antallet af gennemførte elevuger og de på finansloven fastsatte takster.

Stk. 3. Staten yder tilskud til AMU-centrenes udgifter til husleje og til renter og afdrag på prioritetsgæld m.v.

§ 52. Staten kan yde tilskud til AMU-centrenes større udstyrsanskaffelser til brug for gennemførelse af godkendte uddannelser.

§ 53. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud efter §§ 46-52 til uddannelsessteder, ud over AMU-centre, der gennemfører arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1-3, jf. §§ 17, 20 og 22.

§ 54. Statens tilskud efter §§ 46, 47, 51 og 52 ydes til uddannelser til beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte, selvstændige erhvervsdrivende, dagpengeberettigede ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 5, stk. 3, nr. 3, og stk. 4, og til personer, der hverken er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp.

Udvikling

§ 55. Staten yder tilskud til

1)   udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser,

2)   læreruddannelse,

3)   forsøgs- og udviklingsaktiviteter og

4)   analyse og kvalitetsmålinger.

Stk. 2. Staten kan yde tilskud til efteruddannelsesudvalg og til undervisningsministeren til central udvikling af uddannelser udviklet inden for rammerne af loven, hvor det bestemmes, at staten ikke yder tilskud til driften heraf.

Øvrige bestemmelser

§ 56. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud efter §§ 51, 52, 54 og 55.

§ 57. Undervisningsministeren kan fastsætte et afmeldegebyr på uddannelserne, herunder på uddannelser for faglærere, og kan fastsætte nærmere regler herom.

Kapitel 7

Træningsskolen for unge

Finansiering og elevstøtte

§ 58. Staten yder tilskud til Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 3, nr. 4.

Stk. 2. Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 3, nr. 4, udbydes af Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 3. Træningsskolens indtægter i forbindelse med uddannelsernes gennemførelse kan genanvendes og indgår som en del af finansieringen af skolens aktiviteter.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om, at deltagere i uddannelse under Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser, som finansieres efter denne lov, har ret til elevstøtte m.m., tilskud til dækning af udgifter til befordring samt kost og logi ved deltagelse i uddannelse m.m.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud til Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser, om elevstøtte m.m., tilskud til dækning af udgifter til befordring samt kost og logi ved deltagelse i uddannelse m.m. samt om administration, revision, beregning og udbetaling af elevstøtte m.m. og tilskud, jf. stk. 4.

Kapitel 8

Befordringstilskud samt tilskud til kost og logi

§ 59. Beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte, selvstændigt erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 5, stk. 3, nr. 3, og stk. 4, samt personer, der hverken er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering i henhold til lov om aktiv socialpolitik, kan opnå tilskud til dækning af udgifter til befordring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 2. Deltagere i uddannelse, der foregår på den virksomhed, hvor deltagerne er ansat, kan ikke opnå befordringstilskud.

§ 60. Beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte, selvstændigt erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 5, stk. 3, nr. 3, og stk. 4, samt personer, der hverken er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering i henhold til lov om aktiv socialpolitik, kan opnå tilskud til kost og logi ved indkvartering i forbindelse med deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 2. Tilskud til kost eller logi bortfalder helt eller delvis, hvis uddannelsesstedet yder kost eller logi.

§ 61. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til befordringsudgifter efter § 59 og om tilskud til kost og logi efter § 60.

§ 62. Undervisningsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren bestemme, at beregningen og udbetalingen af befordringstilskud samt krav om tilbagebetaling af sådanne tilskud, jf. stk. 4, varetages af deltagerens arbejdsløshedskasse eller arbejdsformidlingen.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere regler om beregning, udbetaling, administration, forskud, refusion, tilsyn, regnskab og revision i forbindelse med arbejdsløshedskassernes og arbejdsformidlingens udbetaling.

Stk. 3. Udbetaling af tilskud til kost og logi samt krav om tilbagebetaling af sådanne tilskud, jf. stk. 4, varetages af uddannelsesstedet. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 4. En person, som uberettiget har modtaget befordringstilskud eller tilskud til kost og logi, skal betale beløbet tilbage, hvis den pågældende har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til tilskuddet, eller hvis den pågældende i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 4, kan forrentes med den aktuelt gældende morarente efter renteloven, og regler for, hvem renten tilfalder.

Stk. 6. I tilfælde, hvor der er udbetalt befordringstilskud eller tilskud til kost eller logi med urette, har arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedet ikke krav på refusion fra statskassen, og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes deltagerens svigagtige forhold.

Stk. 7. Skyldes fejlagtig udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en arbejdsløshedskasse, arbejdsformidlingen eller et uddannelsessted, kan undervisningsministeren bestemme, at den, fra hvem de urigtige eller mangelfulde oplysninger stammer, skal være ansvarlig for fejludbetalingen.

Stk. 8. Arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen og uddannelsesstedet skal på begæring afgive enhver nødvendig oplysning til brug for undervisningsministerens afgørelse efter stk. 6 og 7.

Stk. 9. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om administrationen af stk. 6 og 7. Ministeren kan herunder bestemme, at der i ganske særlige situationer kan udbetales refusion, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

§ 63. (Ophævet).

§ 64. Offentlige myndigheder skal på begæring give undervisningsministeren, Arbejdsmarkedets Ankenævn, arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedet enhver oplysning til brug ved administration af reglerne efter dette kapitel.

Kapitel 9

Klageadgang

§ 65. Følgende afgørelser kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn:

1)   Afgørelser om befordringstilskud efter § 59.

2)   Afgørelser om tilskud til kost og logi efter § 60.

3)   Afgørelser om tilbagebetaling efter § 62, stk. 4.

Stk. 2. Afgørelser om refusion efter § 62, stk. 6 og 7, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 66. Klage efter § 65 kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Ankenævns afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Ankenævn kan i særlige tilfælde se bort fra overskridelse af fristen i stk. 1.

§ 66 a. Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan klager over en uddannelsesinstitutions eller en privat udbyders afgørelser efter denne lov indbringes for ministeren, jf. dog §§ 65-66.

Kapitel 10

Registre

§ 67. Undervisningsministeren har ansvar for oprettelse og drift af registre, der føres ved hjælp af elektronisk databehandling vedrørende arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 2. Registre oprettet af undervisningsministeren kan indgå i et sammenhængende system af registre, som bl.a. skal danne grundlag for udarbejdelsen af en arbejdsmarkedsuddannelsesstatistik, det tilsyn, staten skal føre med arbejdsløshedskasserne og uddannelsesadministrationen.

Stk. 3. Registre, som er oprettet af undervisningsministeren, kan samkøres, i det omfang det tjener et administrativt formål i Undervisningsministeriet. Registre oprettet efter stk. 1 kan endvidere samkøres med arbejdsløshedskassernes og kommunernes registre.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler for indhentning af oplysninger til brug for registre.

Kapitel 11

Ikrafttræden m.v.

§ 68. Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2. AMU-centrenes og erhvervsskolernes godkendelse til fortsat at udbyde de arbejdsmarkedsuddannelser, de er godkendt til at udbyde ved lovens ikrafttræden, jf. § 17, stk. 1, udløber den 31. december 2001.

Stk. 3. For eksisterende godkendelser til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser undtagen godkendelser til AMU-centre og erhvervsskoler givet inden den 1. januar 2001 fastsætter undervisningsministeren et krav om minimumsaktivitet, der skal have været opfyldt inden for en nærmere angivet periode. Hvis kravet ikke er opfyldt, kan godkendelsen ikke fornys.

Stk. 4. Personer, der er givet adgang til, eller som har modtaget skriftlig afgørelse om, at de kan gives adgang til en arbejdsmarkedsuddannelse inden den 1. januar 2001, kan følge uddannelsen og modtage godtgørelse m.m. efter reglerne herom i lovbekendtgørelse nr. 5 af 5. januar 2000.

Stk. 5. Lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 5. januar 2000, ophæves.

§ 69. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

 

Lov nr. 1251 af 20. december 2000, hvis § 1 bl.a. ændrer lovens bestemmelser om lediges ret til selvvalgt uddannelse, indeholder i § 4 følgende bestemmelse:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. januar 2001

 

Lov nr. 148 af 25. marts 2002, hvis § 2 ophæver §§ 2, stk. 2, 28, stk. 3, 33, stk. 2, 36, 42, 63 og 65, stk. 1, nr. 1 og 2, ændrer affattelsen af §§ 2, stk. 3, 25, 33, stk. 1, 34, 39, 43, 45, 46, stk. 1, 47, 48, 50, 56, 57, 62, 64 og 65, stk. 1 og 2, og indsætter § 46, stk. 3, og § 66 a, indeholder i § 6 følgende bestemmelse:.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2002.

Stk. 2-3. (Udelades)

Stk. 4. Efteruddannelsesudvalg, der er oprettet i medfør af den ved denne lov ophævede § 18 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, fortsætter med at varetage deres opgaver i henhold til §§ 28, stk. 1, nr. 3, 37, 38, stk. 1, 40, 41, 43 og 44 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 5. Regler om certifikatbetaling fastsat med hjemmel i den ved denne lov ophævede § 57, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser forbliver i kraft, indtil de ophæves.

Stk. 6. (Udelades)

Stk. 7. Undervisningsministeren kan i løbet af finansåret 2002 fastsætte reducerede takster for uddannelsesaktiviteter, der er omfattet af § 3 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, i det omfang ministeren træffer beslutning om, at der opkræves betaling for deltagelse i de pågældende aktiver.

Undervisningsministeriet, den 13. maj 2002

Ulla Tørnæs

/Mads Bentzen