Den fulde tekst

Lov om ændring af lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets
UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, lov
om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om åben uddannelse
(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og
lov om en arbejdsmarkedsfond

(Omlægning af den finansieringsmæssige styring af den erhvervsrettede voksen- og
efteruddannelse)

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Undervisningsministeriet

§ 1

I lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 18. december 2000, foretages følgende ændringer:

1. I lovens titel udgår »og om efteruddannelsesudvalg«.

2. § 1 affattes således:

»§ 1. Loven skal fremme opfyldelse af arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske mål til vedligeholdelse, udbygning og forbedring af arbejdsstyrkens kvalifikationer og fremme en samordnet indsats på området.

Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering er efter bestemmelserne i denne lov rådgivende for undervisningsministeren om behov, aktivitet og finansiering af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau m.m. til voksne beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende og til ledige dagpengeberettigede med ret til selvvalgt uddannelse og til personer, der hverken er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering efter lov om aktiv socialpolitik.«

3. Overskriften til § 2, »Styring«, udgår.

4. § 2 ophæves.

5. I § 3, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »lov om arbejdsmarkedsuddannelser«: », dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU)«.

6. § 3, stk. 1, nr. 2, ophæves.

Nr. 3-10 bliver herefter nr. 2-9.

7. I § 3, stk. 1, nr. 9, der bliver nr. 8, udgår »inden for Undervisningsministeriets område«.

8. § 3, stk. 2, 3, 6 og 7, ophæves, og i stk. 4, der bliver stk. 2, udgår »-3«.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.

9. § 4 affattes således:

»§ 4. Staten yder følgende tilskud til finansiering af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse:

1)   Hel eller delvis dækning efter bestemmelserne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og lov om arbejdsmarkedsuddannelser af udgifter til uddannelser omfattet af denne lovs § 3.

2)   Hel eller delvis dækning efter bestemmelserne i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse af udgifter til godtgørelse m.m. til deltagelse i uddannelser omfattet af denne lovs § 3.

3)   Tilskud til udgifter til uddannelsesplanlægning.

Stk. 2. Den samlede tilskudsramme, jf. stk. 1, for den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse fremgår af finansloven.«

10. § 5 ophæves.

11. I overskriften til kapitel 2 udgår »Rådgivende organer«.

12. § 6 affattes således:

»§ 6. Undervisningsministeren nedsætter en bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering. Undervisningsministeren udpeger bestyrelsens formand og efter indstilling fra de i bestyrelsen repræsenterede organisationer bestyrelsens medlemmer således: 7 fra Landsorganisationen i Danmark, 1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, 5 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og 2 repræsentanter for de offentlige arbejdsgivere efter forhandling med finansministeren, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark.

Stk. 2. Undervisningsministeren udpeger på samme måde 1 suppleant for hver af de i bestyrelsen repræsenterede organisationer og myndigheder, der udpeger medlemmer, dog således at der udpeges 2 suppleanter for organisationer med mere end 3 pladser. Under et medlems midlertidige forfald indtræder en suppleant i medlemmets sted. I perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret.

Stk. 3. Til bestyrelsen udpeger undervisningsministeren og beskæftigelsesministeren henholdsvis 2 og 1 tilforordnet uden stemmeret.

Stk. 4. Formanden, medlemmerne, suppleanterne og repræsentanterne uden stemmeret udpeges for en 4-årig periode. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Stk. 5. Bestyrelsen kan nedsætte et forretningsudvalg blandt medlemmerne. Bestyrelsen kan udarbejde en forretningsorden for bestyrelsen og for forretningsudvalget.

Stk. 6. Undervisningsministeriet varetager sekretariatsfunktionen for bestyrelsen og forretningsudvalget.«

13. § 7 affattes således:

»§ 7. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering er rådgivende for undervisningsministeren om

1)   det samlede behov for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse,

2)   deltagerbetaling på enkelte uddannelser eller grupper af uddannelser omfattet af § 3,

3)   reduktion af godtgørelse under deltagelse i enkelte uddannelser eller grupper af uddannelser omfattet af § 3,

4)   rammer for, hvor stort et tilskud der kan ydes til uddannelserne omfattet af § 3,

5)   aktivitetsloft på enkelte uddannelser omfattet af § 3,

6)   tilskud til uddannelsesplanlægning.

Stk. 2. Bestyrelsen kan i øvrigt på eget initiativ drøfte og rådgive ministeren om spørgsmål, der efter bestyrelsens opfattelse har generel eller principiel betydning for finansiering af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse.«

14. §§ 8-16 ophæves.

15. Overskriften til § 17, »Puljer«, udgår.

16. § 17 ophæves.

17. Overskriften til §§ 18-25, »Efteruddannelsesudvalg«, udgår.

18. §§ 18-25 ophæves.

19. Overskriften til § 26, »Uddannelsesstederne«, udgår.

20. § 26 ophæves.

§ 2

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1341 af 18. december 2000, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

2. I § 2, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »og om efteruddannelsesudvalg«.

3. § 25, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Til Uddannelsesrådet udpeges 2 repræsentanter for Undervisningsministeriet, 1 repræsentant for Beskæftigelsesministeriet og 1 repræsentant for Økonomi- og Erhvervsministeriet uden stemmeret.«

4. § 28, stk. 3, ophæves.

5. I § 33, stk. 1, ændres »bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering« til: »undervisningsministeren«.

6. § 33, stk. 2, ophæves.

7. I § 34, stk. 1, ændres »bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering« til: »undervisningsministeren«.

8. § 36 ophæves.

9. I § 39 udgår »via Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering«.

10. § 42 ophæves.

11. I § 43 ændres »bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering« til: »undervisningsministeren«.

12. I § 45 ændres »36-44« til: »37-41, 43 og 44«.

13. § 46, stk. 1, affattes således:

»Staten yder tilskud til godkendte uddannelsessteder til dækning af de direkte undervisningsudgifter ved gennemførelse af uddannelser efter § 3, nr. 1-3, jf. §§ 47 og 48.«

14. I § 46 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 1 og kan herunder fastsætte særlige regler om tilskud til uddannelser med lille elevtilgang.«

15. § 47 affattes således:

»§ 47. Undervisningsministeren kan for enkelte, grupper af eller alle uddannelser bestemme, at der alene ydes tilskud til delvis dækning af de direkte undervisningsudgifter samt delvis dækning af udgifter til administration og bygningsdrift m.v. efter § 51, stk. 1 og 2, samt at der opkræves betaling for deltagelse i undervisningen.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om deltagerbetalingen, herunder om størrelsen af deltagerbetalingen og om, at der ikke opkræves deltagerbetaling af ledige med ret til uddannelse efter eget valg, jf. §   5, stk.   3, nr.   3.«

16. § 48 affattes således:

»§ 48. Undervisningsministeren kan for de enkelte uddannelsesinstitutioner fastsætte et loft over, hvor stort et tilskud der kan ydes til alle eller grupper af uddannelser omfattet af § 3 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering.

Stk. 2. Ministeren kan endvidere for de enkelte uddannelsesinstitutioner fastsætte et loft for, hvor stort et tilskud der kan ydes til konkrete uddannelser.«

17. § 50, stk. 1, affattes således:

» Der er frit optag på uddannelser efter § 3, nr. 1-3, jf. dog stk. 3.«

18. § 50, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte optagelsestal for enkelte uddannelser efter § 3, nr. 1-3.«

19. I § 56 udgår i 1. pkt. »46, 47, 50,«, og 2. pkt. ophæves.

20. § 57 affattes således:

»§ 57. Undervisningsministeren kan fastsætte et afmeldegebyr på uddannelserne, herunder på uddannelser for faglærere, og kan fastsætte nærmere regler herom.«

21. § 62 affattes således:

»§ 62. Undervisningsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren bestemme, at beregningen og udbetalingen af befordringstilskud samt krav om tilbagebetaling af sådanne tilskud, jf. stk. 4, varetages af deltagerens arbejdsløshedskasse eller arbejdsformidlingen.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere regler om beregning, udbetaling, administration, forskud, refusion, tilsyn, regnskab og revision i forbindelse med arbejdsløshedskassernes og arbejdsformidlingens udbetaling.

Stk. 3. Udbetaling af tilskud til kost og logi samt krav om tilbagebetaling af sådanne tilskud, jf. stk. 4, varetages af uddannelsesstedet. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 4. En person, som uberettiget har modtaget befordringstilskud eller tilskud til kost og logi, skal betale beløbet tilbage, hvis den pågældende har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til tilskuddet, eller hvis den pågældende i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 4, kan forrentes med den aktuelt gældende morarente efter renteloven, og regler for, hvem renten tilfalder.

Stk. 6. I tilfælde, hvor der er udbetalt befordringstilskud eller tilskud til kost og logi med urette, har arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedet ikke krav på refusion fra statskassen, og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes deltagerens svigagtige forhold.

Stk. 7. Skyldes fejlagtig udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en arbejdsløshedskasse, arbejdsformidlingen eller et uddannelsessted, kan undervisningsministeren bestemme, at den, fra hvem de urigtige eller mangelfulde oplysninger stammer, skal være ansvarlig for fejludbetalingen.

Stk. 8. Arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen og uddannelsesstedet skal på begæring afgive enhver nødvendig oplysning til brug for undervisningsministerens afgørelse efter stk. 6 og 7.

Stk. 9. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om administrationen efter stk. 6 og 7. Ministeren kan herunder bestemme, at der i ganske særlige situationer kan udbetales refusion, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.«

22. § 63 ophæves.

23. I § 64 udgår efter »Arbejdsmarkedets Ankenævn,« »direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen,«.

24. § 65, stk. 1, nr. 1 og 2, ophæves.

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 1-3.

25. I § 65, stk. 1, nr. 5, der bliver nr. 3, ændres »§ 63, stk. 1« til: »§ 62, stk. 4«.

26. I § 65, stk. 2, ændres »§ 63, stk. 4 og 5« til: »§ 62, stk. 6 og 7«.

27. Efter § 66 indsættes i kapitel 9:

»§ 66 a. Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan klager over en uddannelsesinstitutions eller en privat udbyders afgørelser efter denne lov indbringes for ministeren, jf. dog §§ 65 og 66.«

§ 3

I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af 2. september 2000, som ændret ved lov nr. 1326 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 7, 2. pkt., affattes således:

»Undervisningsministeren kan fastsætte optagelsestal for enkelte deltidsuddannelser efter § 2, stk. 1, nr. 1, eller for enkelte uddannelsesaktiviteter efter denne lov, der også er omfattet af § 3 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering.«

2. I § 6, stk. 1, ændres »stk. 4, stk. 6 og« til: »stk. 5, 6 og 8 samt«.

3. § 6, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

4. I § 6 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5. Ministeren kan for de enkelte uddannelsesinstitutioner fastsætte et loft over, hvor stort et tilskud der kan ydes til alle eller grupper af uddannelser omfattet af § 3 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering.

Stk. 6. Ministeren kan endvidere for de enkelte uddannelsesinstitutioner fastsætte et loft over, hvor stort et tilskud der kan ydes til konkrete uddannelsesaktiviteter efter denne lov.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.

5. § 6, stk. 6, der bliver stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. For uddannelsesaktiviteter, der også er omfattet af § 3 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, ydes tilskud til dækning af udgifter omfattet af stk. 1 og stk. 7, nr. 1, jf. dog § 8, stk. 3.«

6. § 8, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Undervisningsministeren kan for enkelte, grupper af eller alle uddannelsesaktiviteter, der også er omfattet af § 3 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, bestemme, at der alene ydes tilskud til delvis dækning af udgifter omfattet af § 6, stk. 8, til uddannelsesaktiviteterne, samt at der opkræves betaling for deltagelse i undervisningen.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om deltagerbetalingen, herunder om størrelsen af deltagerbetalingen og om, at der ikke opkræves deltagerbetaling af ledige dagpengeberettigede med ret til uddannelse efter eget valg.«

§ 4

I lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1340 af 18. december 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 3, litra a og b, udgår »stk. 1,«.

2. I § 3, stk. 1, udgår »og om efteruddannelsesudvalg«.

3. I § 3, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »lov om arbejdsmarkedsuddannelser«: », dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU)«.

4. I § 3, stk. 1, nr. 8, udgår »inden for Undervisningsministeriets område«.

5. § 3, stk. 2-5, ophæves.

6. I § 4, stk. 1, ændres »giver formel kompetence, jf. § 3, stk. 2, nr. 1, og § 3, stk. 3« til: »er omfattet af § 3«.

7. § 5 affattes således:

»§ 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at godtgørelsen til enkelte uddannelser eller grupper af uddannelser reduceres således, at der ved beregningen tages udgangspunkt i et mindre beløb end dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ministeren kan herunder bestemme, at godtgørelsen ikke reduceres for ledige med ret til uddannelse efter eget valg, jf. §   2, stk.   1, nr.   3, der deltager i uddannelse omfattet af §   3.«

8. §§ 6-8 ophæves.

9. I § 9, 1. og 2. pkt., og i § 10, stk. 1, 2 og 7, ændres »4-8« til: »4 og 5«.

10. I § 16, stk. 1, ændres »Arbejdsministeren kan« til: »Undervisningsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren«.

11. I § 16, stk. 2, ændres »Arbejdsministeren fastsætter« til: »Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren«.

12. § 18 ophæves.

13. I § 20, stk. 1, nr. 1, ændres »4-7« til: »4 og 5«.

14. I § 20, stk. 1, nr. 2, udgår », jf. dog stk. 2, nr. 1«.

15. § 20, stk. 2, nr. 1, ophæves.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.

16. I § 24, stk. 2, ændres »Arbejdsministeren kan« til: »Undervisningsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren«.

Skatteministeriet

§ 5

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 2. februar 2001, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 284 af 25. april 2001, foretages følgende ændring:

1. § 1, stk. 1, litra b, affattes således:

»b)   i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder til kommunal jobtræning, jf. lovens §§ 12-15, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser, dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), lov om erhvervsuddannelser, for så vidt angår voksenerhvervsuddannelse, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) samt tilskud til udgifter til uddannelsesplanlægning på det erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde afsat på finansloven.«

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2002.

Stk. 2. § 5 har virkning for beregningen af reguleringsbehovet og fastsættelsen af bidragssatsen for 2003 og senere år.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1359 af 20. december 2000 om forretningsorden for bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, som ændret ved bekendtgørelse nr. 322 af 4. maj 2001, ophæves.

Stk. 4. Efteruddannelsesudvalg, der er oprettet i medfør af den ved §   1, nr.   18, ophævede § 18 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, fortsætter med at varetage deres opgaver i henhold til § 28, stk. 1, nr. 3, § 37, § 38, stk. 1, og §§ 40, 41, 43 og 44 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 5. Regler om certifikatbetaling fastsat med hjemmel i den ved § 2, nr. 20, ophævede § 57, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser forbliver i kraft, indtil de ophæves.

Stk. 6. Regler om godtgørelse til uddannelser inden for andre ministerområder fastsat med hjemmel i den ved § 4, nr. 5, ophævede § 3, stk. 5, i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse forbliver i kraft, indtil de ophæves.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan i løbet af finansåret 2002 fastsætte reducerede takster for uddannelsesaktiviteter, der er omfattet af § 3 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, i det omfang ministeren træffer beslutning om, at der opkræves betaling for deltagelse i de pågældende aktiviteter.

Givet på Christiansborg Slot, den 25. marts 2002

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Ulla Tørnæs