Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen

 

I medfør af § 5, stk. 1 - 3, og § 11, stk. 2 og 3, i lov nr. 481 af 31 maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser, og § 6, stk. 1 - 3 i lov om centre for videregående uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 308 af 13. maj 2002, fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsens formål og varighed

§ 1. Formålet med socialrådgiveruddannelsen er at kvalificere den studerende fagligt og personligt til efter endt uddannelse at fungere selvstændigt og i et tværfagligt samarbejde som socialrådgiver. Uddannelsen skal i overensstemmelse med den samfundsmæssige, socialfaglige og videnskabelige udvikling kvalificere de studerende inden for teoretisk og praktisk socialrådgivning og socialt arbejde. Uddannelsen skal kvalificere de studerende til at kunne identificere, beskrive, analysere, vurdere, evaluere og handle i forhold til livsbetingelser og sociale problemer på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau. De studerende skal tilegne sig viden om og indsigt i de berørte målgruppers og miljøers situation, så de studerende herved opnår forandrings- og handlekompetence inden for socialrådgivning, såvel i offentlig som privat regi.

Stk. 2. De studerende skal kvalificere sig til at

1) udføre og koordinere socialt arbejde og tilrettelægge en social indsats, samt rådgive, vejlede og udføre forebyggende virksomhed,

2) opnå en kritisk og analytisk kompetence med henblik på at kunne identificere, beskrive og vurdere sociale problemer i deres helhed og vælge metoder og tiltag, der er relevante i den enkelte situation,

3) omsætte teorier og metoder til praktisk handling og skabe forandring i samarbejde med brugere og andre aktører,

4) etablere en professionel relation med brugere samt være i stand til at indgå i en dialog med brugerne og se brugernes ressourcer og understøtte dem i at anvende disse,

5) indgå i organisatoriske processer med henblik på at kunne øve indflydelse på og forandre rammer og vilkår og kunne agere og forhandle i forhold til modsætningsfyldte krav og forventninger,

6) udføre myndighedsopgaver og træffe afgørelser, som tilgodeser lovgivningens krav, brugernes situation og forvaltningens praksis samt kunne handle ud fra trufne afgørelser,

7) udvikle det sociale arbejde på baggrund af dokumentation og evaluering, udføre kvalitetssikring samt kunne følge, anvende og deltage i forskningsarbejde inden for socialt arbejde og

8) kunne fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet grunduddannelse.

§ 2. Uddannelsen foregår ved uddannelsesinstitutioner, der af Undervisningsministeriet er godkendt til at udbyde uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed, hvilket indebærer ansvar for indhold, sammenhæng og koordinering af uddannelsens teori og praktik.

Stk. 2. Socialrådgiveruddannelsen er en semesteropdelt uddannelse, der er normeret til 3½ studenterårsværk eller 210 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Hvert semester varer 18 24 uger.

Stk. 3. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Uddannelsesinstitutionen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra.

§ 3. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor som socialrådgiver. Betegnelsen på engelsk er Bachelor of Social Work.

Kapitel 2

Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold

§ 4. Uddannelsen tilrettelægges, således at der etableres vekselvirkning med anvendelse af varierede undervisningsformer og kombination mellem teori og praktik i et sammenhængende progressivt uddannelsesforløb.

Stk. 2. I uddannelsen indgår studieformer, der understøtter den studerendes udvikling af kompetence i forhold til læring, selvstændighed og samarbejdsevne samt til at skabe faglig fornyelse.

Stk. 3. Uddannelsen tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet.

§ 5. I uddannelsen indgår tværfaglige elementer, svarende til 8 ECTS-point, der skal indgå i såvel den teoretiske undervisning som i praktikken. Hvert element skal arrangeres i samspil med mindst en af de samarbejdsparter, der er relevante for faggruppen.

§ 6. I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant for det pågældende fagområde, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer. Uddannelsen skal endvidere bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

§ 7. Uddannelsen omfatter en teoretisk undervisningsdel, svarende til 174 ECTS-point og praktik, svarende til 36 ECTS-point.

Stk. 2. I uddannelsen indgår en valgfri del, svarende til mindst 30 ECTS-point. I den valgfrie del indgår det afsluttende bachelorprojekt, der har et omfang på mindst 24 ECTS-point. Gennem arbejdet med bachelorprojektet skal den studerende erhverve sig kvalifikationer inden for socialrådgivning og socialt arbejde. I projektet behandles en selvvalgt problemstilling inden for et eller flere af de fire fagområder, jf. § 9, stk. 1, og med anvendelse af videnskabelig metode og inddragelse af erfaringer fra praksis. Problemstillingen godkendes af uddannelsesinstitutionen.

§ 8. Uddannelsen tilrettelægges på et videnskabsteoretisk grundlag, der giver mulighed for at studere og reflektere over socialt arbejdes teorier, modeller, metoder og begreber, og som på demokratisk og ikke-diskriminerende vis bidrager til at forstå, beskrive og analysere sociale problemer, herunder fænomener, kontekster og processer, som socialrådgivere arbejder med og i.

Stk. 2. Uddannelsen omfatter teoretisk undervisning og praktik inden for følgende fagområder:

1) Fagområdet Socialt arbejde: 84 ECTS-point, heraf socialrådgivning: mindst 60 ECTS-point.

2) Det psykologiske og psykiatriske fagområde: 28 ECTS-point.

3) Det juridiske fagområde: 28 ECTS-point.

4) Det samfundsvidenskabelige fagområde: 34 ECTS-point.

5) Praktik: 36 ECTS-point.

Stk. 3. Uddannelsen tilrettelægges således, at alle fagområder relaterer den specifikke viden og de specifikke færdigheder til socialt arbejde, samt at fagområdet Socialt arbejde integrerer viden og færdigheder fra de tre øvrige fagområder, jf. § 9.

§ 9. Mål for fagområderne:

1) Målet for fagområdet Socialt arbejde er, at de studerende opnår kundskaber fra fagområdets eget teoretiske og forskningsmæssige grundlag og fra socialt arbejdes praksis, for dermed at kunne forstå socialt arbejdes vilkår og muligheder, herunder metoder og metodevalg. Derudover skal fagområdet samle og integrere kundskaber både fra eget fagområde og fra uddannelsens øvrige fagområder, hvorved de studerende skal opnå forandrings- og handlekompetencer som socialrådgivere, jf. § 1.

2) Målet for det psykologiske og psykiatriske fagområde er, at de studerende opnår kundskaber inden for det psykologiske og psykiatriske felt for dermed at kunne forstå menneskers psyke og liv, herunder forståelse af det enkelte menneskes dynamiske udvikling i samspil med omverdenen, perspektiver på relationer mellem individ, gruppe, organisation og samfund samt indsigt i at forstå egen læreproces og udvikling som fagperson.

3) Målet for de juridiske fagområde er, at de studerende opnår kundskaber inden for det retlige og forvaltningsmæssige felt for dermed at kunne inddrage relevante faglige elementer fra juraens almene, materielretlige og processuelle fag som grundlag for at kunne handle som retsanvender i socialt arbejde og rådgive om den enkeltes retsstilling.

4) Målet for det samfundsvidenskabelige fagområde er, at de studerende opnår kundskaber fra det sociologiske, organisatoriske, politologiske og økonomiske felt for dermed at kunne forstå samfundets funktion, opbygning og udvikling, sammenhængen mellem menneskers levevilkår, sundhedsproblemer og sociale problemer samt social- og arbejdsmarkedspolitikkens vilkår og den sociale sektors rolle og funktion i forhold hertil.

Stk. 2. Nationale og internationale forskningsresultater, der er relevante for professionen, integreres i størst muligt omfang i undervisningen.

§ 10. Målet med praktikken er at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab og derved sikre professionsbasering, praksisnærhed og udvikling af professionel kompetence. Praktikken består af en uddannelsespraktik, svarende til 24 ECTS-point, og et praksisstudie (feltstudie), svarende til 12 ECTS-point. I uddannelsespraktikken skal den studerende omsætte teoretisk viden til praktisk udøvelse i en institution inden for det sociale område. I praksisstudiet skal den studerende opnå kendskab til forvaltning som politisk, økonomisk og juridisk ramme for socialt arbejde i en (amts)kommunal forvaltning. I begge praktikformer indgår en eller flere skriftlige opgaver.

Stk. 2. Samlet tilrettelægges de to praktikforløb med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende. Det sker i forbindelse med refleksion over og afprøvning af grundlæggende kompetencer inden for eksempelvis rådgivning, vejledning, koordinering, analyse, forhandling, udvikling, formidling og myndighedsudøvelse, således at den enkelte studerende arbejder med at omsætte teoretisk viden til praktisk udøvelse af socialt arbejde samt at udvikle og afprøve færdigheder i socialrådgivning. Den studerende skal endvidere kunne vurdere sine forudsætninger for at arbejde som socialrådgiver.

Stk. 3. Praktikken foregår på praktiksteder, der er godkendt af uddannelsesinstitutionen. De studerende undervises/vejledes af praktiskstedets vejledere efter aftale mellem praktiksted og uddannelsesinstitution. Det påhviler praktikstedet, at der udarbejdes en beskrivelse af det enkelte praktikforløb. Beskrivelsen skal godkendes af uddannelsesinstitutionen.

Stk. 4. De studerende har pligt til at deltage i praktikken.

Stk. 5. Nærmere regler om praktikken, herunder bedømmelseskriteriet, kriterier for godkendelse af praktiksteder og om den studerendes deltagelse i praktikken, fastsættes i studieordningen. Uddannelsesinstitutionerne koordinerer udformningen af bestemmelser om praktikken i institutionernes studieordninger.

Kapitel 3

Eksamen m.v.

§ 11. Uddannelsen indeholder 6 eksterne prøver, hvoraf en prøve placeres ved udgangen af 2. semester, 1. årsprøven, og en prøve i 7. semester, bachelorprojektet. Placeringen af de øvrige eksterne prøver og eventuelle interne prøver fastsættes i studieordningen.

Stk. 2. Hver ekstern prøve skal bestås for sig.

Stk. 3. Bachelorprojektet bedømmes ved en mundtlig og individuel prøve. Der gives en samlet karakter for det skriftlige arbejde og præstationen ved prøven.

Stk. 4. De eksterne og interne prøver samt praktikken, der ligger i studiets første 3 år skal være bestået, før den studerende kan afslutte bachelorprojektet.

Stk. 5. For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder i øvrigt bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).

§ 12. Praktikperioder svarende til 36 ECTS-point bedømmes.

Stk. 2. Uddannelsespraktikken bedømmes i fællesskab af en af uddannelsesinstitutionen udpeget lærer og en af praktikinstitutionen udpeget praktikvejleder. Er disse ikke enige om bedømmelsen, medvirker en ekstern censor ved fornyet bedømmelse. Der gives bedømmelsen Godkendt/Ikke godkendt.

Stk. 3. Praksisstudiet (feltpraktikken) bedømmes ved en intern prøve. Der gives bedømmelsen Godkendt/Ikke godkendt.

Stk. 4. En studerende kan højst 2 gange påbegynde en uddannelsespraktik. Institutionen kan dog tillade en studerende at begynde uddannelsespraktikken en 3. gang, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold.

Kapitel 4

Studieordningen

§ 13. Studieordningen indeholder de regler, som institutionen i henhold til denne bekendtgørelse fastsætter om:

1) Undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen, herunder IT i undervisningen, jf. § 4 og § 6.

2) Den valgfrie del, jf. § 7, stk. 2.

3) Udarbejdelse af bachelorprojektet, jf. § 7, stk. 2.

4) Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fagområder samt fagområdernes placering og bedømmelse i studieforløbet. Omfanget af fagområderne fastsættes i ECTS-point,jf. § 8, stk.2.

5) Mål, indhold, tidsmæssigt omfang, placering, tilrettelæggelse og bedømmelse af praktikken, jf. § 10, stk. 1 - 2, og § 12.

6) Godkendelse af praktiksteder, jf. § 10, stk. 3.

7) Obligatorisk deltagelse i praktikken, jf. § 10, stk. 4.

8) Merit, jf. § 16, stk. 2.

9) Overgangsregler, jf. 21, stk. 4.

10) Internationalisering.

Stk. 2. Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

§ 14. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Stk. 2. Ved udarbejdelse af studieordningen deltager en repræsentant for de studerende og en repræsentant for praktikstederne. Ved væsentlige ændringer af studieordningen indhenter institutionen en udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen. Studieordningen, herunder væsentlige ændringer i denne, træder i kraft ved studieårets begyndelse og skal indeholde overgangsregler. Censorformandskabet skal orienteres om studieordningen og ændringer heri.

Stk. 3. Gældende studieordninger skal være offentlige på institutionernes hjemmeside.

Kapitel 5

Andre regler

§ 15. Skift til samme uddannelse ved anden institution kan først ske efter 1. studieår og efter, at 1. eksterne prøve er bestået. Institutionen kan dispensere herfra, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 16. Beståede uddannelseselementer ved en institution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved de andre institutioner, der udbyder uddannelsen.

Stk. 2. Institutionen kan herudover i hvert enkelt tilfælde eller ved regler fastsat af institutionen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

§ 17. Uddannelsesinstitutionen kan beslutte, at en studerende skal afbryde eller ophøre med uddannelsen, hvis det er åbenbart, at den studerende på grund af sygdom, misbrug eller lignende ikke kan fungere forsvarligt.

§ 18. Undervisningsministeriet kan godkende fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

§ 19. Undervisningsministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, hvor institutionen kan dispensere, jf. § 2, stk. 3, § 12, stk. 4, § 15 og § 16, stk. 2.

§ 20. Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører den i § 17 beskrevne situation eller vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen. Institutionen videresender klagen til ministeriet ledsaget af en udtalelse. Institutionen giver klageren lejlighed til inden for en frist af mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentaren medsendes til ministeriet.

Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

§ 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2002 og har virkning for studerende, der begynder på uddannelsen den 1. september 2002 eller senere.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 720 af 30. juli 1996 om socialrådgiveruddannelsen, ophæves, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Studerende, der er begyndt på socialrådgiveruddannelsen før den 1. september 2002 har ret til at færdiggøre socialrådgiveruddannelsen efter reglerne i den i stk. 1 nævnte bekendtgørelse.

Stk. 4. Institutionen fastsætter i studieordningen overgangsregler for studerende, som efter de hidtil gældende regler højst har gennemført 1. studieår, og som ønsker at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Undervisningsministeriet, den 28. juni 2002

P.M.V.
Ivan Sørensen
Styrelseschef

/Kirsten Lippert