Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om journalistuddannelserne

 

I medfør af § 6, stk. 1 - 2, i lov om Danmarks Journalisthøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 30. marts 2001, og af § 5, stk.1 - 3, og § 11, stk. 2 - 3, i lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsens formål og struktur

§ 1 . For Formålet med journalistuddannelserne er, at give de studerende journalistiske færdigheder, indsigt i et bredt udvalg af relevante fagområder for journalistikken og kendskab til faget, dets funktioner og traditioner. Uddannelserne skal sigte mod at give de studerende de teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne arbejde inden for det til enhver tid eksisterende mediemønster, for aktivt at kunne medvirke til udviklingen af medierne, samt forudsætninger for videre uddannelse.

§ 2. Journalistuddannelserne består af en uddannelse i almen journalistik (journalistlinjen) og en uddannelse i fotojournalistik (fotojournalistlinjen). Uddannelserne kan tilrettelægges, så de delvis er fælles.

Stk. 2 . Jou Journalistuddannelserne er semesteropdelte uddannelser, der er normeret til 4 studenterårsværk eller 240 ECTS-point. Et studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS- point). Hvert semester varer 18 - 24 uger.

Stk. 3 . Uddannelserne omfatter en grunduddannelse, der består af en 1. del på 1½ år (1. 3. semester), svarende til 90 ECTS-point, og en 2. del på 1 år (7. 8. semester), svarende til 60 ECTS-point samt en praktisk uddannelse i form af en lønnet praktikperiode på godkendte praktiksteder på 1½ år (4. 6. semester), svarende til 90 ECTS-point.

Stk. 4 . Uddannelserne skal være afsluttet senest 7 år efter studiestart. Danmarks Journalisthøjskole kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra.

§ 3. Danmarks Journalisthøjskole er ansvarlig for journalistuddannelserne ved Danmarks Journalishøjskole, hvilket indebærer ansvar for indhold, sammenhæng og koordinering af uddannelsens teori og praktik.

Stk. 2 . Uddannelserne giver ret til betegnelsen professionsbachelor i journalistik. Betegnelsen på engelsk er Bachelor of Journalism.

Kapitel 2

Uddannelsens indhold og udformning

§ 4. Nationale og internationale forskningsresultater fra det journalistiske fagområde og andre områder, der er relevante for professionen, integreres i   størst muligt omfang i undervisningen.

§ 5 . Und Undervisningen på uddannelsernes 1. del skal give de studerende indsigt og færdigheder, som sætter dem i stand til at indgå i et alment journalistisk arbejde inden for det eksisterende mediemønster.

Stk. 2. Undervisningen på journalistlinjens 1. del omfatter fagene

Journalistik og etik: 59 ECTS-point,

Sprog: 5 ECTS-point,

Medie- og kommunikationsteori: 5 ECTS-point,

Informationsret: 5 ECTS-point og

Samfundsfag: 16 ECTS-point.

Stk. 3 . Undervisningen på fotojournalistlinjens 1. del omfatter de i stk. 2 nævnte fag, idet der dog i uddannelsesforløbet i stedet for de sprogligt baserede formidlingsfag og fagdiscipliner indgår specialkurser i visuel kommunikation, ligesom der stilles særlige krav til en visuel fremstillingsform i opgavebesvarelser.

§ 6 . Mål Målet med   praktikken er at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab. Praktikken tilrettelægges således, at der gennem praktikperioden sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til formålet.

Stk. 2 . Praktikken foregår på godkendte praktiksteder. De studerende har pligt til at deltage i praktikken. Det påhviler praktikstedet i samarbejde med Danmarks Journalisthøjskole og den studerende forud for praktikken at udarbejde en beskrivelse af praktikforløbet. Beskrivelsen skal godkendes af uddannelsesinstitutionen.

Stk. 3. Nærmere regler om praktikken, herunder om kriterier for godkendelse af praktiksteder og om de studerendes pligt til at deltage i praktikken, fastsættes i studieordningen.

§ 7. Undervisningen på uddannelsernes 2. del skal udbygge de studerendes indsigt i den journalistiske metode og uddannelsens øvrige fag, således at de kan løse mere sammensatte journalistiske opgaver og blive i stand til aktivt at medvirke til udviklingen af medierne.

Stk. 2 . Undervisningen på uddannelsernes 2. del omfatter fagene:

Medieteori: 3 ECTS-point,

Samfundsfag: 24 ECTS-point,

Journalistik eller journalistik/fotojournalistik: 23 ECTS-point og

Bachelorprojekt: 10 ECTS-point.

§ 8. Bachelorprojektet skal demonstrere den studerendes kvalifikationer inden for journalistik eller fotojournalistik og uddannelsens øvrige fag. I projektet behandles en selvvalgt problemstilling inden for journalistik eller fotojournalistik. Projektet består af et journalistisk produkt og en arbejdsrapport. Den studerende demonstrerer gennem projektet dels sin journalistiske kompetence, dels sin evne til at reflektere over sit produkt på grundlag af videnskabelig metode. Problemstillingen godkendes af uddannelsesinstitutionen.

Stk. 2. Bachelorprojektet kan udarbejdes individuelt eller som gruppearbejde.

§ 9. I uddannelsen indgår tværfagligt samarbejde i såvel den teoretiske som den praktiske undervisning svarende til mindst 10 ECTS-point.

Stk. 2. I uddannelsens teoretiske dele og praksisdele indgår undervisningsformer og læringsmiljøer, herunder IT, der udvikler de studerendes selvstændighed, samarbejdsevne, refleksion og evne til at skabe faglig fornyelse.

Kapitel 3

Eksamen m.v.

§ 10. En prøve placeres ved udgangen af 2. semester, og den eksterne prøve i bachelorprojektet placeres i 8. semester. Placeringen af de øvrige prøver fastsættes i studieordningen.

§ 11. Prøverne skal være tilrettelagt som individuelle prøver. Skriftlige projekter kan dog udarbejdes af to studerende i fællesskab. Den enkelte deltagers bidrag skal bedømmes for sig.

Stk. 2. Det fastsættes i studieordningen, i hvilket omfang projekter bedømmes på grundlag af det skriftlige projekt alene eller i forbindelse med en mundtlig prøve.

Stk. 3. Skal det skriftlige projekt efterfølges af en mundtlig prøve, skal prøven tage udgangspunkt i det skriftlige projekt. Bedømmelsen foretages på grundlag af den samlede præstation. Hvis det er et gruppearbejde, skal der under den mundtlige prøve indgå eksamination af hver enkelt deltager. Mundtlige prøver foregår som samtale mellem den eller de studerende, læreren/lærerne og censor/censorerne.

  § 12.   Bachelorprojektet bedømmes ved en individuel mundtlig prøve, hvor karakteren gives på grundlag af en samlet vurdering af projektet, jf. § 8, stk. 1, og den studerendes mundtlige præstation ved prøven. Der gives karakter efter 13-skalaen.

Stk. 2 . Den samlede praktikperiode bedømmes på grundlag af en udtalelse fra praktikstedet(erne) og en af den studerende udarbejdet praktikrapport. Der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

§ 13 . For For at bestå et semester skal den studerende have opnået Bestået eller mindst karakteren 6 efter 13-skalaen i alle semestrets prøver og forløb.

Stk. 2 . For at kunne påbegynde praktikperioden skal den studerende have bestået alle tre semestre på 1. del.

Stk. 3. For at kunne indstille sig til prøven i bachelorprojektet skal den studerende over for institutionen kunne dokumentere, at vedkommende har gennemført 18 måneders praktikperiode på godkendt(e) praktiksted(er) og bestået praktikken, jf. § 12, stk. 2, samt bestået begge semestre på 2. del.

Stk. 4. For eksamen gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).

Kapitel 4.

Andre bestemmelser

§ 14. Danmarks Journalisthøjskole udsteder bevis for gennemført uddannelse med angivelse af uddannelsens betegnelse (journalistlinjen eller fotojournalistlinjen).

Stk. 2 . Eksamensbeviset skal indeholde oplysning om bedømmelserne, herunder om prøven er intern eller ekstern, samt dokumentation for gennemført praktikperiode.

Stk. 3. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have bestået den tilhørende eksamen, har ret til at få attestation for beståede prøver og forløb.

§ 15. Danmarks Journalisthøjskole fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler for uddannelserne i en studieordning for hver linje.

Stk. 2 . Studieordningen skal indeholde bestemmelser om:

1) Mål for samt indhold, tidsmæssige placering og omfang af de enkelte fag og kurser, herunder om integration mellem journalistik og andre fag, jf. § 5 og § 7. Omfanget opgjort i ECTS-point.

2) Kriterier for godkendelse af praktiksteder, faglige krav til og godkendelse af praktikperioden samt de studerendes pligt til at deltage i praktikken, jf. § 6 og § 12, stk. 2.

3) Udarbejdelse og bedømmelse af bachelorprojektet, jf. § 8 og § 12, stk. 1.

4) Undervisnings- og arbejdsformer, herunder inddragelse af IT, jf. § 9.

5) Beskrivelse og tidsmæssig placering af forløb og prøver, der er genstand for bedømmelse, jf. §§ 10 og 11.

6) I hvilke tilfælde og i hvilket omfang studerende, der for et forløb eller en prøve har fået bedømmelsen Ikke bestået eller en karakter på mindre end 6 efter 13-skalaen, kan indstille sig til reeksamination i samme eller først i det følgende semester, og i hvilke tilfælde semestret må tages om, jf. § 13.

7) Sygeeksamen.

8) Merit, jf. § 16.

9) Internationalisering.

Stk. 3 . Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

Stk. 4. Studieordningen kan indeholde hjemmel for Danmarks Journalisthøjskole til at dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af højskolen.

Stk. 5. Inden studieordningen fastsættes, tager højskolen kontakt til aftagerrepræsentanter, herunder censorerne.

Stk. 6. Studieordningen og væsentlige ændringer heri træder i kraft ved et semesters begyndelse.

§ 16. Danmarks Journalisthøjskole kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

§ 17 . Und Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Stk. 2 . Und Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 18 . Dan Danmarks Journalisthøjskoles afgørelser i henhold til bekendtgørelsen kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til højskolen, som videresender klagen til ministeriet ledsaget af   en udtalelse. Højskolen giver klageren lejlighed til inden for en frist af mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til ministeriet.

Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk.1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Kapitel 6

Ikrafttræden og overgangsregler

§ 19.   Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2002.

Stk. 2 . Bekendtgørelse nr. 725 af 20. august 1992 om journalistuddannelserne ophæves.

Stk. 3. Studerende, der er begyndt på uddannelsen i TV-billed-journalistik, kan færdiggøre uddannelsen efter reglerne i den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse.

Undervisningsministeriet, den 5. juli 2002

P.M.V.
Hanne Buch
Kst. Direktør

/Kirsten Lippert

Redaktionel note
  • Ifølge rettelseslisten til Lovtidende A, 2002:
  • I underskriftsdatoen rettes "den 5. juli 2202" til "den 5. juli 2002".