Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Klager – en organisation – klagede over artikelserie i Ekstra Bladet.

Til klagepunkterne vedrørende god presseskik udtalte Pressenævnet, at parterne havde afgivet modstridende forklaringer vedrørende, Herbert Batliner og dennes omgangskreds’ adgang til midlerne i organisationen, Heinz Abletshausers ansættelsesforhold og prinsesse Alexandras færden. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kunne Nævnet ikke tage stilling til hvilke forklaringer, der var de rigtige vedrørende de forhold, hvorom parterne var uenige.

Overskrifterne ”Plat for millioner”, ”Pas på julekortene: Pengemagere slår plat på handicappede mund- og fodmalere: Tjener millioner på julefup”, ”Han udnytter 566 handicapkunstnere” og ”Misbrugt af julekort-mafiaen” fremtrådte som Ekstra Bladets vurdering af klagers adfærd på baggrund af de fremkomne oplysninger. Det samme gjaldt for udsagnene ”Ekstra Bladet har studeret regnskaberne fra [K] og det er ikke læsning, som får den søde julestemning til at brede sig. Regnskaberne afslører tværtimod menneskene bag julekortene som kyniske plattenslagere.” og ”Fod-fupperne har ingen skam i livet: Misbruger Alex”. Pressenævnet fandt på denne baggrund, at Ekstra Bladet ikke havde handlet i strid med god presseskik på dette punkt.

Pressenævnet fandt, at udsagnet ”Til gengæld går store pengesummer til at belønne folk, der ikke er handicappede, når millioner af kroner hvert år placeres i bugnende pengetanke på diskrete adresser i Liechtenstein og Panama.” og underoverskriften ”Svindel og humbug” havde dækning i henholdsvis [K]s skattemæssige forretningsgange og Sonny Christoffersens udtalelser. Pressenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at udtale kritik heraf.

Pressenævnet fandt, at Sonny Christoffersens udtalelse ”Det er svindel og humbug og i værste fald strafbart efter dansk ret” fremstod som hans vurdering af [K] på baggrund af Ekstra Bladets oplysninger. Ekstra Bladet havde gengivet vurderingen korrekt. Pressenævnet fandt, at det samme var tilfældet med Poul Nyrup Rasmussens vurdering. Pressenævnet fandt videre, at Ekstra Bladets omtale vedrørende forbrugerministerens mening som ansvarlig på området var relevant, og Pressenævnet udtalte ikke kritik heraf.

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet var redaktøren berettiget til at beslutte, hvad man ville bringe i mediet, fandt Pressenævnet, at udsagnet ”Hvis du køber julekort for 100 kroner, så går der lige akkurat to kroner og 65 øre til de handicappede kunstnere i Danmark” var fremkommet på baggrund af konkrete beregninger og lå inden for rammerne af den redaktionelle formuleringsfrihed. Pressenævnet havde herved lagt vægt på, at der blev gjort opmærksom på, at procentdelen viste andelen af midlerne, som tilgår danske kunstnere, og Nævnet udtalte ikke kritik heraf.

For så vidt angik artiklerne den 6. december 2005, fandt Pressenævnet, at Ekstra Bladet i tilstrækkeligt omfang havde forsøgt at efterprøve de oplysninger, som var bragt i artiklerne. Nævnet havde herved lagt vægt på, at Ekstra Bladet inden offentliggørelsen forsøgte at få kommentarer fra flere forskellige kilder. Fremgangsmåden ved artiklernes tilblivelse kunne på denne baggrund ikke give Pressenævnet anledning til kritik.

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet fandt, at nedenstående udsagn var af faktisk karakter og måtte forstås som oplysninger om, at [K]s bagmænd berigede sig på de handicappedes bekostning, hvilket ikke var dokumenteret som utvivlsomt rigtigt:

· ”Resten af din indbetaling – 97 kroner og 35 øre, altså – går til tryk, administration, porto, en konsulent i London og en rigmand i Liechtenstein.”

· ”Men pas på! Når du køber de farvestrålende kort malet af kunstnere, som er spastisk lammede eller mangler begge arme, så havner de fleste af dine penge i lommerne på smarte forretningsmænd”

· ”En ikke handicappet konsulent i London, Heinz Abletshauser, får ifølge en hemmelig kontrakt, Ekstra Bladet er i besiddelse af 40 % af overskuddet.”

· ”Pengene bliver fra malernes hovedselskab i Liechtenstein sendt et smut til Panama – og så tilbage til Batliner og vennernes bankkonti.”

· ”Interne dokumenter, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, dokumenterer, at Herbert Batliner har ”uindskrænket og fri ret til alle midler” i organisationen, der sælger handicapkort i 42 lande verden over. I tilfælde af hans død overgår disse rettigheder til hans kone, Rita Batliner.”

Pressenævnet fandt, at oplysningerne kunne være egnet til at skade [K]s omdømme og dermed muligheden for at tiltrække kunder. Oplysningerne måtte derfor anses for egnet til at påføre virksomheden skade af betydning. [K] havde derfor krav på genmæle i medfør af medieansvarslovens § 36, stk. 1.

Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-297

 

[K] har ved advokat Johan Schlüter klaget til Pressenævnet over en artikelserie den 6.-8. december 2005 i Ekstra Bladet, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat. [K] har endvidere klaget over, at Ekstra Bladet har afvist at bringe et genmæle.

1. Sagsfremstilling

1.1. Ekstra Bladet, den 6. december 2005

Ekstra Bladet bragte den 6. december 2005 på plakaten overskriften ”Million-fup med julekort”.

Ekstra Bladet bragte samme dag på lederpladsen under overskriften ”Plat for millioner” følgende artikel:

” JULEKORT er en kilde til glæde for modtageren, men de kan også glæde andre. Mange af os vælger at købe kort, hvor indtægten går til et godt formål. Hvorfor glæde Bilka, der ser ud til at have pænt med indtægter i forvejen, hvis du kan glæde en handicappet i stedet?
Nogle af de mest solgte kort i Danmark kommer fra [K]. Vi køber kort af forlaget for omkring 18 millioner kroner om året.
Kortene er nydelige - ikke mindst i betragtning af de vilkår, de er fremstillet under - og så er der jo det med det gode formål.
I DEN RÅ virkelighed er det imidlertid behersket, hvor meget du gavner de handicappede ved dit valg af julekort.
Ekstra Bladet har studeret regnskaberne fra [K], og det er ikke læsning, som får den søde julestemning til at brede sig. Regnskaberne afslører tværtimod menneskene bag julekortene som kyniske plattenslagere.
Mennesker, som ved, at der er penge i at appellere til vores trang til at gøre godt.
HVIS DU køber for 100 kroner julekort, så går der lige akkurat to kroner og 65 øre til de handicappede kunstnere i Danmark...
Vi lader tallet stå lidt.
Resten af din indbetaling - 97 kroner og 35 øre, altså - går til tryk, administration, porto, en konsulent i London og en rigmand i Liechtenstein.
SVINERI er vel et ord, som passende kan finde anvendelse her. Ulækkert et andet.
Forbrugerombudsmanden vil ikke gøre noget ved foretagendet, og det er egentlig lidt underligt. Men det kan du heldigvis.
Lad være med at købe julekort fra platten-slagerne. Der er mange pæne kort andre steder, også i Bilka. Og har du stadig trang til at dele ud af din overflod, så er det heller ikke vanskeligt at finde organisationer, hvor størstedelen af de beløb, du giver, faktisk går til de formål, der skiltes med. ”

Samme dag bragte Ekstra Bladet under overskriften ”Tjener millioner på julefup” og underoverskriften ”Pas på julekortene: Pengemagere slår plat på handicappede mund- og fodmalere:” følgende artikel:

”Køb et bundt julekort og gør livet lidt bedre for de handicappede.

Sådan lyder tilbuddet fra [K], der står bag de mest solgte julekort i Danmark.

Men pas på! Når du køber de farvestrålende kort malet af kunstnere, som er spastisk lammede eller mangler begge arme, så havner de fleste af dine penge i lommerne på smarte forretningsfolk.

Køber for 18 mio. kr.

Hvert år køber danskere mund- og fodmalede kort for omkring atten millioner kroner.

Men nu kan Ekstra Bladet afsløre, at under tre procent af pengene kommer handicappede til gavn.

Bag forretningen står et lille forlag i Roskilde, der kalder sig [K].

Kun tre handicappede kunstnere er tilknyttet forlaget, og deres samlede løn ligger kun på knap en halv million kroner om året.

Det viser forlagets egne tal, som Ekstra Bladet har kigget på.

Pengetanke i skattely

Til gengæld går store pengesummer til at belønne folk, der ikke er handicappede, når millioner af kroner hvert år placeres i bugnende pengetanke på diskrete adresser i skattely i Liechtenstein og Panama.

Det viser interne dokumenter og regnskaber, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

Sammen med journalister fra DR Kontant har Ekstra Bladets reportere set forlaget MFK i Roskilde efter i sømmene.

Der er tale om professionelle folk, der ved, hvordan man får danskerne til at åbne tegnebogen i velgørenhedens navn.

To gange om året sender direktør Randi Viereck de handicappede kunstneres 'personlige' tiggerbreve ud til hundred tusinder privatadresser i Danmark. Hendes kolleger i 45 andre lande gør det samme.

Svindel og humbug

Brevene er udstyret med billede af en handicappet kunstner og mundskrevne opfordringer til at købe de vedlagte kort.

De indeholder til gengæld ikke et ord om pengetanke i Liechtenstein og høje lønninger til de mystiske bagmænd, der tilsyneladende kun kæmper med deres handicap, når de er på golfbanen.

- Det er svindel og humbug og i værste fald strafbart efter dansk ret. Folk bliver tilsyneladende vildledt til at tro, at de betaler til et agtværdigt formål, vurderer jurist i Forbrugerrådet, Sonny Christoffersen, der igennem længere tid har fulgt forretningsmetoderne i [K].

- Etisk er de virkelig ude på et skråplan, og jeg mener, at danskerne bør overveje, om de vil være med til at støtte deres sag, når nu 97-98 pct. af pengene havner i de forkerte lommer, advarer Sonny Christoffersen.”

Samme dag bragte Ekstra Bladet under overskriften ”Direktøren: Det er jo ikke velgørenhed” følgende artikel:

”Ekstra Bladet har i flere dage forgæves bedt om et interview med direktøren i den danske afdeling af [K], Randi Viereck.

Vi ville gerne vide, hvorfor det danske forlag i Roskilde hvert år overfører millionbeløb til Liechtenstein og London. Og hvorfor så få penge går til handicappede kunstnere?

Men Randi Viereck har hele tiden afvist at svare på vores spørgsmål.

Til sidst opsøger vi hende på hendes kontor i Roskilde.

- I fortæller folk, at hele overskuddet fra de mundmalede kort går til handicappede?

- Ja. Det siger vi. Det er også korrekt.

- Vi har set dokumentation for, at adskillige topchefer modtage meget store beløb, selv om de ikke er handicappede?

- (Pause). Så er det ikke mig bekendt.”

Blander mig ikke

- Hvordan kan det være, at du ikke ved, hvad der sker med jeres millionoverskud, når pengene bliver sendt ud af landet?

- Det blander jeg mig ikke i.

- Jeg har talt med mange mennesker, som tror, at overskuddet fra jeres kort går til at skabe bedre forhold for handicappede generelt. Hvordan kan de få det indtryk?

- Det tør jeg ikke sige. Vi skriver jo i vores breve, at det ikke er velgørenhed.

- Men I omsætter for små tyve millioner kroner om året, og der er kun tre aktive handicappede kunstnere i Danmark, der modtaget et mindre beløb?

- Jamen, der er jo handicappede kunstnere over hele verden, der skal hjælpes. Vi lægger ikke skjul på, at vi er en international forening.

- I siger, at det er de handicappede kunstnere, der styrer det danske forlag og har ansat jer på kontoret til at ”være deres arme og ben”.

- Ja, men det er også rigtigt.

- Hvilken handicappet kunstner har ansat dig?

- Det er der ikke nogen, der har gjort.

Her slutter interviewet’

- Randi Viereck lukker nemlig døren.

Samme dag bragte Ekstra Bladet under overskriften ”Under tre kroner til de handicappede” følgende artikel:

”Før du køber et bundt mundmalede julekort for at støtte de handicappede, så kast et blik på dette regnestykke, der er baseret på mund- og fodmalernes egne tal.

Ekstra Bladet har fremlagt regnestykket for direktør Randy Viereck i den danske afdeling af MFK.

Hun har ikke afvist tallene.

Når danskere køber julekort fra mund- og fodmalerne for 100 kr., fordeler udgifterne sig sådan her:

75 kroner bliver ædt op af udgifter i Danmark til tryk, administration og porto.

En ikke handicappet konsulent i London, Heinz Abletshauser, får ifølge en hemmelig kontrakt, Ekstra Bladet er i besiddelse af, 40 procent af overskuddet.

Tilbage er 15 kroner.

Og så breder mystikken sig.

12 kroner og 35 øre forsvinder nemlig ud i Liechtensteins iltfattige bjergluft.

Tilbage er blot to kroner og 65 øre til de handicappede kunstnere i Danmark.”

Samme dag bragte Ekstra Bladet under overskriften ”Han udnytter 566 handicapkunstnere” og underoverskriften ”I skattely: Milliardæren i Liechtenstein har selv arme og ben i behold” følgende artikel:

”Den absolutte topfigur hos mund- og fodmalerne er ikke selv handicappet. Til gengæld har han en personlig formue på flere milliarder kroner.

Fra sit velhaverpalæ i skattelyet Liechtenstein styrer Herbert Batliner sit verdensomspændende netværk af handicappede kunstnere.

I 46 lande maler 566 handicappede kunstnere for rigmanden Batliner.

Alene tjansen som konsulent for mundmalerne sikrer ifølge Ekstra Bladets oplysninger Herbert Batliner millioner af kroner.

Hvert år.

Skuffeselskaber i Panama

Men det er slet ikke nok for den opfindsomme milliardær.

Ekstra Bladet er besiddelse af interne dokumenter, der viser, hvordan Herbert Batliner tilsyneladende malker mund- og fodmalerne for kolossale millionbeløb ved i al hemmelighed at flytte store summer rundt mellem de skuffeselskaber, som han kontrollerer.

Sig intet til de handicappede

Pengene bliver fra malernes hovedselskab i Liechtenstein sendt et smut til Panama – og så tilbage til Batliner og vennernes bankkonto. Herbert Batliner har forsynet bankpapirerne med en note om, at de handicappede kunstnere ikke må informeres om de hemmelige pengeoverførsler.

På trods af at det formelt er de handicappede kunstnere selv, der kontrollerer den internationale forening af mund- og fodmalere.

”[K]” nicht informieren!”, står der på papirerne med henvisning til mundmalernes internationale firmanavn, som er Vereinigung Mund- und Fussmalender Künstler.

At score formuer på handicappede er dog langtfra det eneste, Herbert Batliner har fået tiden til at gå med.

Hvidvasker penge for gangstere

Han er mistænkt for at have vasket penge for colombianske narkogangstere og have hjulpet den filippinske diktator Marcos med at trække millioner af kroner ud af landet, da Marcos måtte flygte fra Filippinerne. På billedet nyder Herbert Batliner en solid frokost med vennen Helmuth Kohl.

Herbert Batliner selv er aldrig blevet dømt for nogle ulovligheder.

Hvidvaskning af sorte penge var nemlig indtil for få år siden lovligt i Liechtenstein.

Og det er under alle omstændigheder ikke en disciplin, der plager Batliners samvittighed.

Konen arver rettighederne

Jeg er ligeglad med, om penge er sorte, svarede han, da en tv-reporter fra DR engang spurgte ham direkte.

Den 78-årige Batliner har ikke bare placeret sin familie i toppen af mund- og fodmalernes organisation.

Interne dokumenter, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, dokumenterer, at Herbert Batliner har ”uindskrænket og fri ret til alle midler” i organisationen, der sælger handicapkort til 42 lande verden over.

I tilfælde af hans død overgår disse rettigheder til hans kone, Rita Batliner.

Samme dag bragte Ekstra Bladet under overskriften ”Ekstra Bladet smidt på porten” følgende artikel:

”Hver gang du køber julekort, går der flere penge til rigmænd i Liechtenstein og London end til de handicappede.

Men det er øjensynlig ikke oplysninger, som topfolkene hos mundmalerne ønsker at dele med offentligheden.

Ekstra Bladet og DR Kontant blev nemlig smidt på gaden, da vi rejste til milliardærparadiset i fyrstendømmet Liechtenstein for at finde de lyssky bagmænd, der lever fedt af millionerne fra de mundmalede julekort.

Han sidder i møde

Vi opsøgte først mundmalernes øverste chef, professor Dr. Dr. Herbert Batliner i hans private hjem i hovedstaden Vaduz.

Men ingen åbner, da vi banker på døren til det brune og grønne bindingsværkshus

Derefter gør vi endnu et forsøg på det advokatkontor, hvor Herbert Batliner arbejder.

- Vi vil meget gerne tale med Dr. Dr. Herbert Batliner, er det muligt?

- Nej, ikke i øjeblikket. Han er her. Men han har et møde med en klient, fortæller receptionisten.

Pludselig kommer en meget bestemt herre farende. Han fortæller os i meget direkte vendinger, at Herbert Batliner alligevel ikke er på kontoret, og at han under ingen omstændigheder vil mødes med os.

To millioner til London

Men Herbert Batliner er langtfra den eneste, der skummer fløden af de handicappedes arbejde.

I London får Heinz Abletshauser som konsulent på det engelske kontor således et millionbeløb udbetalt for en meget lille indsats.

Ekstra Bladet er i besiddelse af en intern ansættelseskontrakt mellem Heinz Abletshauser i London og [K] i Roskilde.

Kontrakten fra 1992 sikrer Heinz Abletshauser 40 pct. af overskuddet fra de danske julekort.

Alene sidste år er der tale om et beløb på to millioner kroner.

Heinz Abletshauser gemmer sig på en hemmelig adresse i en herskabslejlighed i Iverness Place.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få ham til at forklare, hvilken indsats han yder for de svimlende beløb, han modtager.

Men heller ikke Heinz Abletshauser ønsker at tale med pressen om sine indtægter fra julekortsalget.”

1.2. Ekstra Bladet, den 7. december 2005

Ekstra Bladet bragte den 7. december 2005 på plakaten sammen med et billede af prinsesse Alexandra overskriften ”Misbrugt af julekortmafiaen” , og inde i bladet under overskriften ”Misbruger Alex” og underoverskriften ”Fod-fupperne har ingen skam i livet:” følgende artikel:

”Prinsesse Alexandra og Danmarks forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen er endt om intetanende ofre for [K] (MFK) i Roskilde.

De er nemlig begge blevet misbrugt som trækplaster for at øge salget af de julekort, som handicappede kunstnere maler med munden eller fødderne.

Kortene er populære blandt gavmilde danskere, der gerne vil hjælpe handicappede her i den søde juletid. Sidste år solgte MFK julekort i Danmark for 18 millioner kroner.

Men i år kunne Ekstra Bladet afsløre, at de tre handicappede kunstnere, der maler kortene i Danmark, kun får krummerne fra de riges bord. Eller helt præcist 2 kroner og 65 øre hver gang, at du køber julekort for hundrede kroner.

Til gengæld forsvinder enorme summer hvert år ned i mystiske pengetanke i Liechtenstein, hvor bagmanden Herbert Batliner og hans familie ifølge Ekstra Bladets oplysninger nyder godt af indtægterne.

Det danske forlag i Roskilde er nemlig blot en lille filial af Batliners multinationale imperium, der bruger handicappede til at sælge julekort i 46 lande.

Kongehuset i tænkeboks

Firmaet har i årevis brugt kendte ansigter til at blåstemple den ”gode sag”.

I England bruger firmaet således prins Charles som blikfang, og i USA er den tidligere vicepræsident Al Gore blevet overtalt til at lægge navn og ansigt til de amerikanske fodmalere.

For et par år siden blåstemplede prinsesse Alexandra mundmalerne, da hun åbnede en kunstudstilling i Jylland. Prinsessens hensigt var naturligvis at støtte en sag, der skaber bedre forhold for handicappede.

Men efter Ekstra Bladets afsløringer ser kongehuset anderledes på MFK.

Det bekræfter kongehusets informationschef Lis M. Frederiksen, der udtaler sig, fordi prinsesse Alexandra i disse dage er i Kina i forbindelse med et erhvervsfremstød.

- Jeg kan bekræfte, at prinsesse Alexandra har deltaget i et arrangement for mund- og fodmalerne. Ved en udstilling i Jylland deltog hun. Hun overværede her kunstnerne arbejde. I den forbindelse blev der taget pressefotos med hende, der blev bragt i ugepressen.

- Får Ekstra Bladets afsløring om mundmalerne nogen konsekvenser?

- Vi har ikke være vidende om de ting, før I har bragt det frem, siger informationschefen, der nu vil drøfte sagen med prinsessen, når hun er tilbage fra Kina.

- Og så må vi tage den derfra. Mere kan jeg desværre ikke sige lige nu, lyder beskeden fra kongehuset.”

Samme dag bragte Ekstra Bladet under overskriften ”At de vil være det bekendt” følgende artikel:

”I ti år har ægteparret [A og A1] trofast købt julekort fra [K].

Det har de gjort, fordi de følte sig overbevist om, at pengene kom handicappede til gavn.

- Vi har altid troet, at kun en meget lille del af pengene gik til administration, og at resten havnede hos de handicappede kunstnere og blev brugt til at skabe bedre forhold for handicappede i det hele taget, forklarer [A1].

Ægteparret er dybt skuffede over at høre, at kun to til tre procent af deres penge er nået frem til dem, det hele ellers skulle handle om: De handicappede.

- Hvis vi havde vidst, at vores penge i virkeligheden havnede hos rige forretningsmænd i Liechtenstein, havde vi aldrig købt et eneste af deres julekort. Så er der så mange gode formål, vi hellere vil støtte, siger [A], der i mange år har hæklet tøj til Dansk Indisk Børnehjælp og også betaler til et barn i Afrika.

- Tænk, at folkene bag de her julekort vil være bekendt at snyde os på den måde, siger [A].”

Under et billede af julekortene under overskriften ” Køb ikke kortene” var følgende tekst indsat:

”- De slår plat på handicappede. Det er grov vildledning, og jeg advarer alle mod at støtte det her foretagende med så meget som en krone.

Formanden for Dansk Handicap Forbund, Jan Jørgensen, bliver vred, når talen falder på de farvestrålende julekort fra danske Mund- og Fodmalende Kunstners Forlag.

- Folk tror, at pengene går til at skabe bedre forhold for handicappede generelt, men sådan hænger det ikke sammen. Det er ganske enkelt snyd, siger Jan Jørgensen.”

Samme dag bragte Ekstra Bladet under overskriften ” Nyrup fuppet: Troede jeg hjalp handicappede” følgende artikel:

”Sidste år mødte Poul Nyrup Rasmussen op med en tale i inderlommen, da Mund- og Fodmalende Kunstnere holdt 50-års jubilæum ved en udstilling på Frederiksberg.

Det gør han ikke igen efter at have læst Ekstra Bladet i går.

Dengang ved jubilæet stillede han beredvilligt op til foto med de handicappede kunstnere.

De billeder har [K] siden brugt i det salgsmateriale, de udsender til danske privatadresser, når de skal overtale danskerne til at købe kortene.

Det har gjort Danmarks tidligere statsminister vred.

Stopper samarbejdet

- De oplysninger, Ekstra Bladet har bragt frem, er helt nye for mig. Jeg vil nu øjeblikkeligt meddele, at de ikke længere kan bruge mit navn og billede. Ethvert samarbejde med dem ophører omgående, lyder det fra en skuffet Poul Nyrup.

Som tusindvis af danskere troede Poul Nyrup, at pengene fra julekortene gavnede handicappede generelt – og ikke blot tre kunstnere i Danmark, der oven i købet må nøjes med at få procent af det samlede overskud.

- Havde jeg vidst, at pengene ikke gik til at hjælpe handicappede i al almindelighed, ville jeg aldrig have lagt navn til. Der er så mange andre mennesker i Danmark, der har brug for, at nogen støtter dem, siger Poul Nyrup, der nu vil følge sagen helt til dørs.

- Om det så skal blive på EU-niveau. Det skal nødigt blive sådan, at jeg eller andre ikke tør støtte gode sociale projekter af frygt for, at der er misbrug indblandet, siger Poul Nyrup Rasmussen.”

1.3. Ekstra Bladet, den 8. december 2005

Ekstra Bladet bragte den 8. december 2005 under overskriften ”Barfod blåstempler julekort” og underoverskriften ”Minister vasker hænder: Giver fod-fupperne fortsat frit spil” følgende artikel:

”Den konservative forbrugerminister Lars Barfod afviser at skride ind over for organisationen for mund- og fodmalende kunstnere, selvom Ekstra Bladet har afsløret pengemagerne, der slår plat på de handicappede mund- og fodmalere.

Ministeren henviser til forbrugerombudsmanden, som tidligere har indskærpet over for organisationen, at de i deres håndskrevne og stærk følelsesladede materiale skal gøre opmærksom på, at de ikke er en velgørende organisation.

Men det er ikke godt nok, mener flere af Folketingets politikere.

Køb ikke kortene

- Organisationen bag kunstnerne misbruger danskernes dårlige samvittighed. Man føler jo, at man gør noget godt for de handicappede ved at købe julekortene. Det er simpelt hen flosset forretningsmoral af værste skuffe. Jeg vil appellere til, at man ikke køber kortene, siger venstres forbrugerordfører Inger Støjberg, der allerede i går bad Lars Barfod (K) om igen at kigge på, hvilke muligheder der findes for at stoppe den slags uetisk markedsføring.

De skal stoppes

Også de radikales forbrugerordfører, Elisabeth Geday, er på kogepunktet over fod-fuppernes forretningsmetoder.

- Når folk føler sig manipuleret med, må det være en fælles sag at gøre op med vildledende reklamer. Folk tror jo, at de giver penge til noget andet, end de rent faktisk gør. Men det er et regulært dilemma at finde ud, hvordan vi juridisk skal formulere os ud af det her i den nye markedsføringslov uden at ramme seriøse nødhjælpsorganisationer, siger hun bestemt.

Men da markedsføringsloven endnu ikke er vedtaget, er det stadig muligt at få indført bemærkninger i lovteksten. Det vil Karen Hækkerup hos Socialdemokraterne, gøre sit til at få gjort.

- Jeg synes, at det skal stoppes. Det er fup og hører ingen steder hjemme, siger hun.”

På baggrund af Sonny Christoffersens udtalelser til Ekstra Bladet har der efterfølgende været en brevkorrespondance mellem parterne og Forbrugerrådet. Af Forbrugerrådets brev af 6. januar 2006 til advokat Johan Schlüter fremgår bl.a. følgende:

I den anledning vil vi gøre opmærksom på, at Forbrugerrådet i denne sag har kommenteret ud fra den kortlægning af virkeligheden, som medierne har foretaget for egen regning og på eget ansvar.

Forbrugerrådets bedømmelse i sådanne tilfælde sker ud fra den forudsætning, at det faktuelle grundlag, som vi bliver præsenteret for, er korrekt.

Af Forbrugerrådets brev af 2. februar 2006 til Ekstra Bladet fremgår følgende:

”I forbindelse med vedlagte korrespondance med advokat Johan Schlüter vedr. artiklen den 6. december 2005 om [K], herunder nye oplysninger om regnskaber m.v. må vi bede Ekstra Bladet om ikke at bringe det tidligere citat igen, da advokaten rejser tvivl om hvor mange af Forlagets indtægter der tilgår de handicappede kunstnere.”

2. Parternes synspunkter

2.1. [K]s synspunkter

[K] har indledningsvis anført, at Ekstra Bladets artikelserie er i strid med god presseskik og bør berettige til et genmæle.

[K] har vedrørende god presseskik anført, at overskrifterne og citaterne i lederen den 6. december 2005 er udokumenterede og skadelige for [K], og at navnlig følgende udsagn i lederen er krænkende:

· ”Plat for millioner”.

· ”Ekstra Bladet har studeret regnskaberne fra [K] og det er ikke læsning, som får den søde julestemning til at brede sig. Regnskaberne afslører tværtimod menneskene bag julekortene som kyniske plattenslagere.”

· ”Hvis du køber julekort for 100 kroner, så går der lige akkurat to kroner og 65 øre til de handicappede kunstnere i Danmark.” og ”Resten af din indbetaling – 97 kroner og 35 øre, altså – går til tryk, administration, porto, en konsulent i London og en rigmand i Liechtenstein” er misvisende, idet det fremstår som om, [K] kun udbetaler ca. 3 % af omsætningen til de handicappede kunstnere. [K] oplyser, at 80 % af indtægterne går til kunstnerne eller kunstnerrelaterede aktiviteter.

[K] har anført, at navnlig følgende udsagn i artiklerne den 6. december 2005 er krænkende:

· Overskriften ”Pas på julekortene: Pengemagere slår plat på handicappede mund- og fodmalere: Tjener millioner på julefup”.

· ”Men pas på! Når du køber de farvestrålende kort malet af kunstnere, som er spastisk lammede eller mangler begge arme, så havner de fleste af dine penge i lommerne på smarte forretningsmænd.”[K] har anført, at ingen midler tilgår uvedkommende.

· ”Til gengæld går store pengesummer til at belønne folk, der ikke er handicappede, når millioner af kroner hvert år placeres i bugnende pengetanke på diskrete adresser i Liechtenstein og Panama.”[K] har anført, at [K]s normale forretningsmæssige dispositioner på baggrund af skattelovgivningen i Liechtenstein indebærer, at midler i perioder er placeret på oversøiske konti for at opnå den bedst mulige forrentning.

· Underoverskriften ”Svindel og humbug” er injurierende.

· Sonny Christoffersens udtalelse: ”Det er svindel og humbug og i værste fald strafbart efter dansk ret” er skadelig for [K] og ukorrekt.

· ”En ikke handicappet konsulent i London, Heinz Abletshauser, får ifølge en hemmelig kontrakt, Ekstra Bladet er i besiddelse af 40 % af overskuddet.” [K] afviser en hemmelig kontrakt og aflønning i procentsatser og oplyser videre, at Abletshauser er ansat af [K].

· Overskriften ”Han udnytter 566 handicapkunstnere”, ”Ekstra Bladet er i besiddelse af interne dokumenter, der viser, hvordan Herbert Batliner tilsyneladende malker mund- og fodmalerne for kolossale millionbeløb ved i al hemmelighed at flytte store summer rundt mellem de skuffeselskaber, som han kontrollerer” og ”Pengene bliver fra malernes hovedselskab i Liechtenstein sendt et smut til Panama – og så tilbage til Batliner og vennernes bankkonti.” Udsagnet om, ”at Herbert Batliner har forsynet bankpapirerne med en note om, at de handicappede kunstnere ikke må informeres om de hemmelige pengeoverførsler” er udokumenterede oplysninger. [K] har videre anført, at papirerne var forsynet med ”nicht informieren”, idet fonden Lapislazuli var indsat som mulig bidragsmodtager. [K] har herudover oplyst, at fonden blev opløst i 1995.

· ”Interne dokumenter, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, dokumenterer, at Herbert Batliner har ”uindskrænket og fri ret til alle midler” i organisationen, der sælger handicapkort i 42 lande verden over. I tilfælde af hans død overgår disse rettigheder til hans kone, Rita Batliner.” Hverken Batliner eller dennes kone har uindskrænket og fri ret til alle midler.

[K] har herudover anført, at navnlig følgende udsagn den 7. december 2005 er krænkende:

· Plakaten den 7. december 2005 ”Misbrugt af julekort-mafiaen” og overskriften ”Fod-fupperne har ingen skam i livet: Misbruger Alex”, sammenholdt med oplysninger om, at Alexandra med åbning ”af en kunstudstilling i Jylland” har blåstemplet foreningen, fremstår, som om [K] har benyttet prinsesse Alexandra i sin markedsføring. [K] har afvist, at foreningen har været sammen med prinsessen. [K] har videre anført, at Ekstra Bladet kunne have efterprøvet disse oplysninger ved forelæggelse for [K] inden offentliggørelsen.

· Gentagelsen af udsagnet ” mystiske pengetanke i Liechtenstein, hvor bagmanden Herbert Batliner og hans familie ifølge Ekstra Bladets oplysninger nyder godt af indtægterne.”

· Endvidere fremgår det ikke, på hvilket grundlag Poul Nyrup Rasmussen og andre føler sig fuppet.

[K] har videre anført, at bl.a. følgende udsagn den 8. december 2005 er krænkende:

· ”Minister vasker hænder: Giver fodfupperne fortsat frit spil” og ”Den konservative forbrugerminister Lars Barfod afviser at skride ind over for organisationen Mund- og Fodmalende Kunstnere, selvom Ekstra Bladet har afsløret pengemagere, der slår plat på de handicappede mund- og fodmalere.” [K] mener, at Ekstra Bladet for at få en kvalificeret markedsføringsvurdering af salgsmaterialet burde have henvendt sig til en advokat eller universitetsjurist.

 

[K] har herudover anført, at ovenstående udokumenterede oplysninger skulle have været efterprøvet ved forelæggelse for [K], inden de blev bragt. Oplysningerne har vist sig skadelige for [K], idet MFK (den danske afdeling af [K]) har oplevet en omsætningsnedgang på 30 % i forhold til tidligere.

[K] har afvist, at direktør Randi Vierick er blevet tilbudt en gennemgang af artiklerne, ligesom hun heller ikke har bekræftet Ekstra Bladets beregninger. [K] har anført, at Ekstra Bladet burde have rettet henvendelse til ProCo Consulting v/Ronny Zuckermann, der er talsmand for [K].

[K] har videre anført, at bestyrelsesmedlem Ruth Christensen kunne have afkræftet Ekstra Bladets ukorrekte oplysninger og beskyldninger, og at Ruth Christensen tidligere har været villig til at deltage i interviews. [K] har herudover anført, at det må være underordnet, hvad der i 2004 angiveligt er blevet drøftet med Ruth Christensen ved et tv-indslag på TV 2, ligesom indslaget fra 2004 ikke var af samme grove karakter.

[K] har endelig anført, at de anførte klagepunkter endvidere berettiger til et genmæle.

2.2. Ekstra Bladets synspunkter

Ekstra Bladet har til klagepunkterne vedrørende god presseskik anført, at beregningerne i lederen den 6. december 2005, hvoraf det fremgår at blot 2,65 kroner ud af hver 100 tilfalder danske handicappede kunstnere og ”Resten går til tryk, administration, porto, en konsulent i London og en rigmand i Liechtenstein”, er baseret på velunderrettede kilder og interne dokumenter. Ekstra Bladet har afvist, at der er tale om fiktive beregninger.

Ekstra Bladet har til artiklerne den 6. december 2005 anført følgende:

· At Ekstra Bladet kan dokumentere, at der er foretaget pengeoverførsler fra [K] til oversøiske konti og videre til Herbert Batliner og en personkreds omkring denne.

· At Sonny Christoffersen, jurist i Forbrugerrådet og ekstern universitetslektor, udtalte sig om [K]s salgsmetoder på baggrund af dokumenter fra [K]s danske afdeling.

· At [K] har erkendt, at der eksisterer en kontrakt mellem Heinz Abletshauser og det danske salgsselskab. Ekstra Bladet har videre anført, at det af en ansættelseskontrakt fremgår, at Abletshauser modtager 40 % af de danske indtægter.

· Ekstra Bladet bemærker, at fonden Lapislazuli ikke er nævnt i avisen.

Ekstra Bladet har til artiklerne den 7. december 2005 anført følgende:

· At hoffets pressechef, Lis M. Frederiksen, har bekræftet, at prinsesse Alexandra tidligere har åbnet en af FMKs (Mund- og Fodmalende Kunstnere, den danske afdeling af VMFDK) udstillinger.

· At Poul Nyrup Rasmussen ligesom andre var af den overbevisning, at pengene fra kortene gik til at hjælpe handicappede.

Ekstra Bladet har herudover oplyst, at man adskillige gange fremlagde beregningerne for [K]s danske direktør, Randi Vierick, men at hun ikke ønskede at korrigere beregningerne, tværtimod udtalte hun: ”Hvis det er det, I er nået frem til, så må det være rigtigt.” Ekstra Bladet har videre anført, at man tilbød Randi Vierick et interview samt gennemgang af artiklerne, hvilket hun afslog.

Ekstra Bladet har endvidere oplyst, at man forsøgte at gennemføre et interview med bestyrelsesmedlem Ruth Christensen, men hun var bortrejst, og at Ruth Christensen ved et tidligere interview til TV 2-programmet ”Dags Dato” den 30. november 2004 ikke korrigerede beregningerne, men udtalte, at hun ikke var ”så meget inde i økonomien i FMK.” Ekstra Bladet har videre anført, at man kontaktede Heinz Abletshauser, men uden, at han reagerede.

Ekstra Bladet har endelig afvist at bringe et genmæle.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse :

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Jan Kristensen, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Til klagepunkterne vedrørende god presseskik udtaler Pressenævnet, at parterne har afgivet modstridende forklaringer vedrørende, Herbert Batliner og dennes omgangskreds’ adgang til midlerne i organisationen, Heinz Abletshausers ansættelsesforhold og prinsesse Alexandras færden. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan Nævnet ikke tage stilling til hvilke forklaringer, der er de rigtige vedrørende de forhold, hvorom parterne er uenige.

Overskrifterne ”Plat for millioner”, ”Pas på julekortene: Pengemagere slår plat på handicappede mund- og fodmalere: Tjener millioner på julefup”, ”Han udnytter 566 handicapkunstnere” og ”Misbrugt af julekort-mafiaen” fremtræder som Ekstra Bladets vurdering af klagers adfærd på baggrund af de fremkomne oplysninger. Det samme gælder for udsagnene ”Ekstra Bladet har studeret regnskaberne fra [K] og det er ikke læsning, som får den søde julestemning til at brede sig. Regnskaberne afslører tværtimod menneskene bag julekortene som kyniske plattenslagere.” og ”Fod-fupperne har ingen skam i livet: Misbruger Alex”. Pressenævnet finder på denne baggrund, at Ekstra Bladet ikke har handlet i strid med god presseskik på dette punkt.

Pressenævnet finder, at udsagnet ”Til gengæld går store pengesummer til at belønne folk, der ikke er handicappede, når millioner af kroner hvert år placeres i bugnende pengetanke på diskrete adresser i Liechtenstein og Panama.” og underoverskriften ”Svindel og humbug” har dækning i henholdsvis [K]s skattemæssige forretningsgange og Sonny Christoffersens udtalelser. Pressenævnet finder, at der ikke er grundlag for at udtale kritik heraf.

Pressenævnet finder, at Sonny Christoffersens udtalelse ”Det er svindel og humbug og i værste fald strafbart efter dansk ret” fremstår som hans vurdering af [K] på baggrund af Ekstra Bladets oplysninger. Ekstra Bladet har gengivet vurderingen korrekt. Pressenævnet finder, at det samme er tilfældet med Poul Nyrup Rasmussens vurdering. Pressenævnet finder videre, at Ekstra Bladets omtale vedrørende forbrugerministerens mening som ansvarlig på området er relevant, og Pressenævnet udtaler ikke kritik heraf.

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er redaktøren berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet, finder Pressenævnet, at udsagnet ”Hvis du køber julekort for 100 kroner, så går der lige akkurat to kroner og 65 øre til de handicappede kunstnere i Danmark” er fremkommet på baggrund af konkrete beregninger og ligger inden for rammerne af den redaktionelle formuleringsfrihed. Pressenævnet har herved lagt vægt på, at der gøres opmærksom på, at procentdelen viser andelen af midlerne, som tilgår danske kunstnere, og Nævnet udtaler ikke kritik heraf.

For så vidt angår artiklerne den 6. december 2005, finder Pressenævnet, at Ekstra Bladet i tilstrækkeligt omfang har forsøgt at efterprøve de oplysninger, som er bragt i artiklerne. Nævnet har herved lagt vægt på, at Ekstra Bladet inden offentliggørelsen forsøgte at få kommentarer fra flere forskellige kilder. Fremgangsmåden ved artiklernes tilblivelse kan på denne baggrund ikke give Pressenævnet anledning til kritik.

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at nedenstående udsagn er af faktisk karakter og må forstås som oplysninger om, at [K]s bagmænd beriger sig på de handicappedes bekostning, hvilket ikke er dokumenteret som utvivlsomt rigtigt:

· ”Resten af din indbetaling – 97 kroner og 35 øre, altså – går til tryk, administration, porto, en konsulent i London og en rigmand i Liechtenstein.”

· ”Men pas på! Når du køber de farvestrålende kort malet af kunstnere, som er spastisk lammede eller mangler begge arme, så havner de fleste af dine penge i lommerne på smarte forretningsmænd”

· ”En ikke handicappet konsulent i London, Heinz Abletshauser, får ifølge en hemmelig kontrakt, Ekstra Bladet er i besiddelse af 40 % af overskuddet.”

· ”Pengene bliver fra malernes hovedselskab i Liechtenstein sendt et smut til Panama – og så tilbage til Batliner og vennernes bankkonti.”

· ”Interne dokumenter, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, dokumenterer, at Herbert Batliner har ”uindskrænket og fri ret til alle midler” i organisationen, der sælger handicapkort i 42 lande verden over. I tilfælde af hans død overgår disse rettigheder til hans kone, Rita Batliner.”

Pressenævnet finder, at oplysningerne kan være egnet til at skade [K]s omdømme og dermed muligheden for at tiltrække kunder. Oplysningerne må derfor anses for egnet til at påføre virksomheden skade af betydning. [K] har derfor krav på genmæle i medfør af medieansvarslovens § 36, stk. 1.

[K] er berettiget til efter påkrav at få bragt følgende genmæle i Ekstra Bladet, jf. medieansvarsloven § 39:

”Genmæle:

Ekstra Bladet bragte den 6.-8. december 2005 en artikelserie om de [K], [K], og økonomien bag selskabet. Af artiklerne fremgik bl.a. følgende oplysninger:

”Resten af din indbetaling på 100 kroner – 97 kroner og 35 øre, altså – går til tryk, administration, porto, en konsulent i London og en rigmand i Liechtenstein.”,

”Men pas på! Når du køber de farvestrålende kort malet af kunstnere, som er spastisk lammede eller mangler begge arme, så havner de fleste af dine penge i lommerne på smarte forretningsmænd”,

”En ikke handicappet konsulent i London, Heinz Abletshauser, får ifølge en hemmelig kontrakt, Ekstra Bladet er i besiddelse af 40 % af overskuddet.”,

”Pengene bliver fra malernes hovedselskab i Liechtenstein sendt et smut til Panama – og så tilbage til Batliner og vennernes bankkonti.” og

”Interne dokumenter, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, dokumenterer, at Herbert Batliner har ”uindskrænket og fri ret til alle midler” i organisationen, der sælger handicapkort i 42 lande verden over. I tilfælde af hans død overgår disse rettigheder til hans kone, Rita Batliner.”

[K] bestrider rigtigheden af udsagnene.

Vereinigung der Mund- und Fussmalende Künstler in aller Welt E.V.”

Afgjort den 14. juni 2006.