Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31991L0439
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
BilagBILAGSOVERSIGT
Bilag 1 Bestemmelser om kørekortets udseende og indhold mv.
Bilag 2 Mindstekrav med hensyn til fysisk og psykisk egnethed til at føre køretøj, hvortil der kræves kørekort
Bilag 3 Bestemmelser for anvendelse af lektionsplaner i køreuddannelsen
Bilag 4 Pauser i køreuddannelsesperioden
Bilag 5 Bestemmelser for køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel og praktisk prøve
Bilag 6 Køreanlæg
Bilag 7 Køreprøvernes afholdelse
Bilag 8 Bestemmelser om vilkår, begrænsninger og rettigheder i kørekort
Bilag 9 Bestemmelser om kursus i færdselsrelateret førstehjælp
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om kørekort 1) 1)

 

I medfør af §§ 56-62, § 63 a, § 64, stk. 5, § 88 a, stk. 1, § 118, stk. 8, §§ 124 a-c, § 124 q, § 130, stk. 1 og § 134 b i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 14. november 2005 med de ændringer, som følger af lov nr. 309 af 19. april 2006, fastsættes:

Kapitel 1

Erhvervelse af kørekort

§ 1. Ingen person må være indehaver af mere end et kørekort udstedt i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land, der efter aftale med EF har gennemført Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort.

§ 2. Kørekort kan udstedes til en person, der ved en prøve godtgør at have tilstrækkelig kørefærdighed og fornødent kendskab til køretøjet og dets behandling samt til færdselsreglerne, jf. bestemmelserne i kapitel 5.

Stk. 2. Kørekort kan kun udstedes til personer, der har sædvanlig bopæl i Danmark, jf. § 6. Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse ved udstedelse af internationale kørekort efter § 64 og ved udstedelse af turistkørekort efter § 89. Udstedelse af duplikatkørekort efter § 61, stk. 1-3, og fornyelse af kørekort efter bestemmelserne i kapitel 8 kan endvidere ske til personer, der har erhvervet dansk kørekort, og som hverken har sædvanlig bopæl i Danmark, i en anden stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land, der efter aftale med EF har gennemført Rådets direktiv nr. 91/469/EØF om kørekort.

§ 3. Ansøgning om kørekort indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor i Danmark ansøgeren har bopæl.

Stk. 2. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi af ansøgeren. Fotografiet skal opfylde følgende krav: Fotografiet skal være af god kvalitet, holdbart, egnet til indscanning og uden stempler, huller eller andre beskadigelser.

1) Fotografiet skal være et vellignende portrætbillede i størrelsen 35 x 45 mm, hvor hovedet måler 30- 36 mm i højden.

2) Fotografiet skal tages lige forfra og vise ansøgerens ansigt uden hovedbeklædning og det øverste af skuldrene.

3) Ansigtet skal være jævnt belyst.

4) Begge øjne skal være helt synlige, og blikket skal være rettet mod kameraet.

5) Munden skal være lukket.

6) Briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser.

7) Baggrunden skal være lys og uden skygger eller andre motiver.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at ansøgeren bærer hovedbeklædning på det i stk. 2 nævnte fotografi, hvis ansøgeren af religiøse grunde anmoder herom. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt tillade, at kravene i stk. 2, nr. 1-8, fraviges, når ganske særlige grunde taler herfor.

Stk. 4. Ansøgningen skal endvidere vedlægges en lægeattest, der opfylder kravene i § 21, og et kursusbevis for gennemført kursus i færdselsrelateret førstehjælp, jf. § 24.

Stk. 5. Er ansøgeren ikke dansk eller nordisk statsborger, skal ansøgningen tillige vedlægges opholdstilladelse eller opholdsbevis, medmindre vedkommende lovligt kan opholde sig i Danmark uden tilladelse. Såfremt kommunalbestyrelsen skønner det nødvendigt, kan det kræves, at der fremvises dokumentation for, at ansøgeren har sædvanlig bopæl i Danmark eller bevis for, at ansøgeren i mindst seks måneder har opholdt sig i Danmark som studerende, jf. § 6.

§ 4. Ved indlevering af en ansøgning om kørekort skal ansøgeren godtgøre sin identitet ved forevisning af tidligere udstedt kørekort af den i § 54, stk. 2, nævnte EF-model, eller ved forevisning af gyldigt pas.

Stk. 2. Er ansøgeren ikke i besiddelse af et gyldigt pas eller af et tidligere udstedt kørekort af den i § 54, stk. 2, nævnte EF-model, skal ansøgeren forevise original dåbs-, navne- eller fødselsattest samt billedlegitimation.

Stk. 3. Fremgår ansøgerens personnummer ikke tydeligt af de i stk. 1 og 2 anførte dokumenter, skal der tillige forevises et legitimationspapir udstedt af en offentlig myndighed, hvoraf ansøgerens personnummer tydeligt fremgår.

Stk. 4. Er ansøgeren ikke tildelt et personnummer, og fremgår ansøgerens fødselsdato og fødested ikke tydeligt af de i stk. 1 og 2 anførte dokumenter, skal der tillige forevises et legitimationspapir udstedt af en offentlig myndighed, hvoraf ansøgerens fødselsdato og fødested tydeligt fremgår.

Stk. 5. Fremgår ansøgerens nu anvendte navn ikke af de i stk. 1-4 anførte dokumenter, har ansøgeren pligt til på forlangende at dokumentere navneændringen ved forevisning af vielsesattest, navnebevis eller dokumentation for anmeldelse til vielsesmyndigheden eller folkeregistret.

Stk. 6. Hvis udstedelse af et kørekort forudsætter aflæggelse af en køreprøve eller en kontrollerende køreprøve, skal ansøgeren først godtgøre sin identitet, jf. stk. 1-2, i forbindelse med den teoretiske og den praktiske prøves afholdelse, jf. herved § 40, stk. 4.

§ 5. De i § 4, stk. 1-5, nævnte krav til dokumentation for ansøgerens identitet kan fraviges, hvis kommunen kender ansøgeren, eller hvis ansøgeren godtgør sin identitet ved besvarelse af kontrolspørgsmål. I særlige tilfælde kan ansøgeren i stedet godtgøre sin identitet ved, at en person, der kan godtgøre sin egen identitet, jf. § 4, stk. 1-5, møder sammen med ansøgeren og skriftligt bevidner, at ansøgeren er den, ansøgeren udgiver sig for at være (vitterlighedsvidne).

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan om nødvendigt kræve, at ansøgeren, uanset om § 4, stk. 1-5, er opfyldt, godtgør sin identitet i overensstemmelse med § 5, stk. 1.

Sædvanlig bopæl

§ 6. Med sædvanlig bopæl forstås i denne bekendtgørelse det sted, hvor en person sædvanligvis opholder sig, det vil sige i mindst 185 dage inden for et kalenderår, som følge af sin personlige eller erhvervsmæssige tilknytning. Er den pågældende en person uden erhvervsmæssig tilknytning, skal der bestå en personlig tilknytning, der viser, at der består en tæt forbindelse mellem vedkommende og dennes bopælssted.

Stk. 2. Sædvanlig bopæl anses for etableret på det tidspunkt, hvor en person har bosat sig i Danmark med henblik på opfyldelse af en af de i stk. 1 nævnte betingelser.

Stk. 3. En person, som alene har sin erhvervsmæssige tilknytning til Danmark, anses for at have sædvanlig bopæl i det land, hvor den pågældende har sin personlige tilknytning, såfremt vedkommende regelmæssigt vender tilbage dertil. Sidstnævnte betingelse kræves ikke opfyldt, hvis den pågældende opholder sig i Danmark med henblik på at udføre et tidsbegrænset erhverv.

Stk. 4. Optagelse på en uddannelsesinstitution indebærer ikke i sig selv, at den pågældende opnår sædvanlig bopæl i Danmark.

Kørekortkategorier og førerret

§ 7. Kørekort kan udstedes til følgende kategorier:

1) Kategori A.

Motorcykel.

a) Lille motorcykel.

b) Stor motorcykel.

2) Kategori B.

Almindelig bil.

3) Kategori C.

Lastbil.

4) Kategori D.

Stor personbil.

5) Kategori E.

Stort påhængskøretøj.

a) Kategori B med stort påhængskøretøj (kategori B/E).

b) Kategori C med stort påhængskøretøj (kategori C/E).

c) Kategori D med stort påhængskøretøj (kategori D/E).

Stk. 2. Der kan endvidere udstedes kørekort til erhvervsmæssig personbefordring og kørekort til traktor/motorredskab.

§ 8. Kørekort til kategori A (motorcykel) giver førerret i henhold til følgende:

1) Kørekort til kategori A (lille motorcykel) giver ret til at føre:

a) Tohjulet motorcykel uden sidevogn med et forhold mellem motoreffekt og egenvægt med tillæg af vand, olie og brændstof på højst 0,16 kW/kg. Det er samtidig en betingelse, at motorcyklen har en motoreffekt på højst 25 kW.

b) Tohjulet motorcykel med sidevogn med et forhold mellem motoreffekt og egenvægt med tillæg af vand, olie og brændstof på højst 0,16 kW/kg.

c) Trehjulet motorcykel.

d) De under a), b) og c) nævnte køretøjer med tilkoblet påhængskøretøj.

e) Stor knallert.

2) Kørekort til kategori A (stor motorcykel) giver ret til at føre:

a) De i nr. 1 nævnte køretøjer.

b) Tohjulet motorcykel uden sidevogn med et forhold mellem motoreffekt og egenvægt med tillæg af vand, olie og brændstof på over 0,16 kW/kg eller med en motoreffekt på over 25 kW.

c) Tohjulet motorcykel med sidevogn med et forhold mellem motoreffekt og egenvægt med tillæg af vand, olie og brændstof på over 0,16 kW/kg.

d) De under b) og c) nævnte køretøjer med tilkoblet påhængskøretøj.

Stk. 2. Foreligger der ikke oplysning om massen af vand, olie og brændstof, anvendes motorcyklens egenvægt med tillæg af 15 kg.

§ 9. Kørekort til kategori B (almindelig bil) giver ret til at føre:

1) Personbil med højst otte siddepladser foruden førerens plads og en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.

2) Varebil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.

3) Vogntog bestående af person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg.

4) Vogntog bestående af en person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg. Vogntogets samlede tilladte totalvægt må ikke overstige 3.500 kg, og påhængskøretøjets tilladte totalvægt må ikke overstige bilens egenvægt med tillæg af 50 kg. Ved fastsættelsen af vogntogets samlede tilladte totalvægt og påhængskøretøjets tilladte totalvægt, jf. 2. punktum, anvendes enten påhængskøretøjets registrerede totalvægt eller den eventuelt lavere fastsatte totalvægt i bilens registreringsgrundlag.

5) Trehjulet motorcykel.

6) Traktor/motorredskab.

7) Stor knallert.

Stk. 2. For ikke registreringspligtige påhængsredskaber sker fastsættelsen af påhængskøretøjets tilladte totalvægt i henhold til stk. 1, nr. 3 og 4, ved brug af påhængsredskabets faktiske totalvægt.

§ 10. Kørekort til kategori C (lastbil) giver ret til at føre:

1) Lastbil med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg.

2) Vogntog bestående af en lastbil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg.

3) Motordrevet blokvogn.

Stk. 2. For ikke registreringspligtige påhængsredskaber sker fastsættelsen af påhængskøretøjets tilladte totalvægt i henhold til stk. 1, nr. 2, ved brug af påhængsredskabets faktiske totalvægt.

§ 11. Kørekort til kategori D (stor personbil) giver ret til at føre:

1) Personbil med over otte siddepladser foruden førerens plads eller med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg.

2) Vogntog bestående af en stor personbil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg.

3) Ledbus.

Stk. 2. For ikke registreringspligtige påhængsredskaber sker fastsættelsen af påhængskøretøjets tilladte totalvægt i henhold til stk. 1, nr. 2, ved brug af påhængsredskabets faktiske totalvægt.

§ 12. Kørekort til kategori E (stort påhængskøretøj) giver ret til at føre:

1) Vogntog bestående af en almindelig bil og et påhængskøretøj, som ikke henhører under kategori B (kategori B/E).

2) Vogntog bestående af en lastbil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg (kategori C/E).

3) Vogntog bestående af en stor personbil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg (kategori D/E).

Stk. 2. Kørekort til kategori B/E giver alene ret til at føre stort påhængskøretøj i forbindelse med almindelig bil (kategori B).

Stk. 3. Kørekort til kategorierne C/E og D/E giver tillige ret til at føre stort påhængskøretøj i forbindelse med almindelig bil (kategori B).

Stk. 4. Kørekort til kategori C/E giver tillige ret til at føre køretøjer omfattet af kategori D/E, når indehaveren har erhvervet kørekort til kategori D. Kørekort til kategori C/E giver endvidere ret til at føre lastbil med tilkoblet blokvogn.

Stk. 5. Personer, der er tjenestegørende i forsvaret eller i det statslige redningsberedskab, og som er i besiddelse af et kørekort til kategori C eller kategori D eller et kørekort til kategori C-D udstedt før den 1. juli 1996, kan uden at have aflagt køreprøve til kategori E tjenstligt føre bil tilkoblet påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg. Påhængskøretøjets faktiske totalvægt må dog ikke overstige 1.500 kg, og bilens faktiske totalvægt skal være mindst to gange påhængskøretøjets.

Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 5 finder tilsvarende anvendelse for personer, der er tjenestegørende i det kommunale redningsberedskab, dog kun såfremt den pågældende var ansat før den 1. juli 1996, og er i besiddelse af et kørekort til kategori C-D udstedt før den 1. juli 1996.

Stk. 7. For ikke registreringspligtige påhængsredskaber sker fastsættelsen af påhængskøretøjets tilladte totalvægt i henhold til denne bestemmelse ved brug af påhængsredskabets faktiske totalvægt.

§ 13. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring giver ret til at føre almindelig bil (kategori B), stor personbil (kategori D) eller både almindelig bil og stor personbil med henblik på erhvervsmæssig befordring af personer.

§ 14. Kørekort til traktor/motorredskab giver ret til at føre disse køretøjer, herunder med tilkoblede påhængskøretøjer.

Aldersbetingelser mv.

§ 15. Kørekort til kategori A kan udstedes til en person, der er fyldt 18 år.

Stk. 2. Ret til at føre stor motorcykel, jf. § 8, stk. 1, nr. 2, litra b-d, er dog betinget af, at den pågældende

1) har mindst to års erfaring som fører af lille motorcykel på baggrund af et kørekort til kategori A,

2) uden endnu at have mindst to års erfaring som fører af lille motorcykel på baggrund af et kørekort til kategori A, er fyldt 21 år og herefter har bestået en praktisk prøve på en stor motorcykel, jf. bilag 5, eller

3) uden tidligere at have erhvervet kørekort til motorcykel, er fyldt 21 år og har gennemført køreundervisning og bestået en køreprøve til kategori A på en stor motorcykel, jf. bilag 5.

Stk. 3. Ansøgning om ret til at føre stor motorcykel i de i stk. 2, nr. 2, nævnte tilfælde behandles efter reglerne i kapitel 7.

§ 16. Kørekort til kategori B, kategori B/E, kategori C og kategori C/E kan udstedes til en person, der er fyldt 18 år.

Stk. 2. Kørekort til kategori C kan kun udstedes til førere, der har erhvervet kørekort til kategori B.

Stk. 3. Kørekort til kategori B/E og kategori C/E kan kun udstedes til førere, der har erhvervet kørekort til kategori B henholdsvis kategori C.

§ 17. Kørekort til kategori D og kategori D/E kan udstedes til en person, der er fyldt 21 år.

Stk. 2. Kørekort til kategori D kan kun udstedes til førere, der har erhvervet kørekort til kategori B.

Stk. 3. Kørekort til kategori D/E kan kun udstedes til førere, der har erhvervet kørekort til kategori D.

§ 18. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan udstedes til en person, der er fyldt 21 år.

Stk. 2. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan kun udstedes til førere, der har kørekort til kategori B og har bestået en køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring.

Stk. 3. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan alene udstedes til den kategori, der er aflagt køreprøve i.

Stk. 4. Godkendte kørelærere kan få udstedt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring uden at aflægge særlig køreprøve, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Ansøgning om udstedelse af kørekort skal i disse tilfælde tillige vedlægges dokumentation for godkendelse.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4, 1. pkt., gælder tilsvarende for personer, der inden for de sidste fem år før ansøgningstidspunktet jævnligt har virket som prøvesagkyndige eller køredommere. Ansøgning om udstedelse af kørekort skal i disse tilfælde tillige vedlægges dokumentation for beskikkelse og erfaring.

Stk. 6. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan nægtes udstedt under den i straffelovens § 78, stk. 2, nævnte betingelse.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen sender ansøgningen til politiet, der træffer afgørelse om, hvorvidt der kan udstedes kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til ansøgeren.

Stk. 8. Såfremt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring nægtes udstedt, skal anklagemyndigheden på begæring indbringe spørgsmålet for retten efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3.

§ 19. Kørekort til traktor/motorredskab kan udstedes til en person, der er fyldt 16 år.

Helbredsmæssige betingelser

§ 20. Kørekort kan kun udstedes til en person, der er i besiddelse af tilstrækkelig syns- og høreevne samt i øvrigt af den fornødne åndelige og legemlige førlighed.

Stk. 2. De nærmere helbredsmæssige betingelser for erhvervelse af kørekort fremgår af bilag 2.

Stk. 3. Rigspolitichefen fastsætter efter forhandling med Sundhedsstyrelsen nærmere retningslinier for behandlingen af sager om udstedelse og fornyelse af kørekort, hvori der foreligger helbredsoplysninger, der kræver lægelige erklæringer, udtalelser eller vurderinger.

§ 21. Lægeattesten, jf. § 3, stk. 4, skal være afgivet på en blanket, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Stk. 2. Såfremt lægeattesten afgives på lægens eget papir, skal hvert ark dateres samt påføres ansøgerens navn og personnummer samt lægens stempel og underskrift (sidstnævnte i afvigende farve). De enkelte ark skal endvidere nummereres og sammenhæftes.

Stk. 3. Lægeattesten skal udstedes af ansøgerens sædvanlige læge eller anden speciallæge. Hvis en anden læge udsteder lægeattesten, skal ansøgeren angive en fyldestgørende grund hertil.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at ansøgeren fremviser sygesikringsbevis.

Stk. 5. Til dokumentation for at ansøgeren er identisk med den person, der er beskrevet i lægeattesten, skal det i § 3, stk. 2, nævnte fotografis bagside af lægen være påført ansøgerens personnummer, eller hvis ansøgeren ikke er tildelt personnummer, fødselsdato og fødested, samt endvidere være underskrevet af lægen. Attesten og fotografiet sendes direkte til vedkommende kommune af lægen eller overgives ansøgeren i en lukket kuvert, der er forsynet med lægens navn eller stempel.

Stk. 6. Lægeattesten må ved ansøgningens indlevering ikke være over tre måneder gammel og ved udstedelsen af kørekortet ikke over et år og tre måneder gammel.

§ 22. På grundlag af oplysningerne i lægeattesten afgøres det, om ansøgeren opfylder de helbredsmæssige betingelser for erhvervelse af det ønskede kørekort. Indeholder lægeattesten ingen oplysninger om sygdom ud over oplysninger om ansøgerens synsstyrke, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen, medmindre kommunalbestyrelsen vurderer, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for synsevne. I øvrige tilfælde træffes afgørelsen af politiet.

Stk. 2. Politiet kan kræve, at der fra en speciallæge eller andre fremskaffes en erklæring eller yderligere oplysninger, samt endvidere at ansøgeren i øvrigt medvirker til lægelige undersøgelser til afgørelse af, om kørekort kan udstedes eller eventuelt skal udstedes på særlige vilkår.

Stk. 3. Politiet kan kræve, at ansøgeren aflægger en vejledende helbredsmæssig køretest, jf. § 53, til bedømmelse af, om kørekort kan udstedes eller eventuelt skal udstedes på særlige vilkår.

Stk. 4. Udgifterne i forbindelse med de i denne bestemmelse nævnte undersøgelser og køretesten afholdes af ansøgeren.

§ 23. Foreligger der oplysninger, der viser, at ansøgeren er afhængig af brug af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller ikke er ædruelig, må kørekort ikke udstedes eller fornyes.

Stk. 2. Finder kommunalbestyrelsen, at der foreligger eller kan foreligge oplysninger som nævnt i stk. 1, sender kommunalbestyrelsen ansøgningen til politiet, der træffer afgørelse om, hvorvidt der kan udstedes kørekort til ansøgeren.

Stk. 3. Såfremt kørekort nægtes, skal anklagemyndigheden på begæring indbringe spørgsmålet for retten efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3.

Stk. 4. Bestemmelserne i § 22, stk. 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 2

Færdselsrelateret førstehjælp

§ 24. Ved førstegangserhvervelse af førerret kan kørekort kun udstedes til ansøgere, der har gennemført et færdselsrelateret førstehjælpskursus.

Stk. 2. Det færdselsrelaterede førstehjælpskursus skal være gennemført i overensstemmelse med bilag 9 i denne bekendtgørelse og forestået af instruktører godkendt af Dansk Førstehjælpsråd.

Stk. 3. Efter gennemførelse af det færdselsrelaterede førstehjælpskursus udsteder instruktøren et kursusbevis.

Stk. 4. Kursusbeviset må ved indlevering af ansøgning om kørekort højst være ét år gammelt.

Stk. 5. Politiet kan for personer med handicap i særlige tilfælde dispensere fra kravet om gennemførelse af dele af det færdselsrelaterede førstehjælpskursus. Politiet kan endvidere i særlige tilfælde dispensere fra kravet om et kursusbevis for gennemførelse af det færdselsrelaterede førstehjælpskursus, såfremt ansøgeren inden for det seneste år har gennemgået et tilsvarende førstehjælpskursus, eller såfremt ansøgeren i øvrigt må anses for at have tilstrækkelige færdigheder og viden om førstehjælp.

Kapitel 3

Køreundervisning

§ 25. Ansøgere, der ønsker kørekort til en kategori, hvortil de ikke tidligere har haft kørekort, skal have modtaget undervisning af en kørelærer, der er godkendt til den pågældende kategori.

Stk. 2. Undervisning til kategori B/E skal foretages af en kørelærer, der er godkendt til kategori C, D og E.

Stk. 3. Undervisningen skal være gennemført i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens bekendtgørelser om undervisningsplan for køreuddannelsen til den pågældende kategori med tilhørende bilag (undervisningsplanerne).

Stk. 4. Undervisningsplanerne fastlægger de kundskaber, færdigheder og den adfærd, ansøgeren skal besidde for at erhverve kørekort. Undervisningen i teori og praktik skal integreres og skal følge undervisningsplanens afsnitsopdeling.

Stk. 5. Undervisningen i teori kan gives samtidig til ansøgere, der ønsker kørekort til kategori A, og ansøgere, der ønsker kørekort til kategori B, såfremt indholdet af teoriundervisningen til de omhandlede kategorier er identisk. Det samme gælder ansøgere, der ønsker kørekort til kategori C, og ansøgere, der ønsker kørekort til kategori D. Tilsvarende gælder for ansøgere, der samtidig ønsker kørekort til enten kategori A og kategori B eller kørekort til kategori C og kategori D. Den undervisende kørelærer skal være godkendt som kørelærer til begge de kategorier, som der undervises i.

Pauser i køreuddannelsesperioden

§ 26. Ved køreuddannelsesperioden forstås den periode, hvori ansøgeren er under køreuddannelse. I køreuddannelsesperioden indgår undervisningen i teorilokale (teoretiske emner), praktisk køreundervisning (øvelseskørsel), teoriprøve og praktisk prøve. Teoriprøven og den praktiske prøve er ikke en del af undervisningen, jf. bilag 4.

Stk. 2. Ansøgere, der er fraværende i køreuddannelsesperioden i mere end tre måneder, skal påbegynde køreundervisningen på ny i overensstemmelse med de i bilag 4 anførte bestemmelser.

Stk. 3. Ansøgere, der i løbet af køreuddannelsesperioden er fraværende i højst 4 lektioner à 45 minutters varighed i teorilokale (teoretiske emner), kan på særlige vilkår selv gennemgå de manglende emner ved selvstudium. Betingelserne herfor fremgår af afsnit VI i bilag 4.

Stk. 4. Årsagen til fraværet har ingen betydning.

§ 27. Undervisning til kategorierne C og D må først påbegyndes, når ansøgeren har erhvervet kørekort til kategori B.

Stk. 2. Undervisning til kategorierne B/E, C/E og D/E må først påbegyndes, når ansøgeren har erhvervet kørekort til henholdsvis kategorierne B, C og D.

Stk. 3. Har ansøgeren tidligere haft kørekort til kategori B, eller har ansøgeren tidligere haft kørekort til kategori C eller kategori D, kan undervisning til kategorierne C, D og B/E henholdsvis kategorierne C/E og D/E påbegyndes, uanset at førerretten betinget eller ubetinget er frakendt vedkommende, jf. dog § 33, stk. 2.

Køreundervisningens varighed

§ 28. Køreundervisningen (dvs. teoriundervisning og praktisk køreundervisning), som ansøgeren skal gennemgå i forbindelse med erhvervelse af kørekort til den valgte kategori, skal omfatte følgende antal lektioner à mindst 45 minutters varighed:

1) Kategori A : Mindst 26 lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 22 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori A, jf. dog stk. 2, nr. 1, og stk. 4.

2) K ategori B : Mindst 28 lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 24 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori B, jf. dog stk. 2, nr. 2, og stk. 4.

3) K ategori C eller kategori D : Mindst 16 lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 18 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til henholdsvis kategori C og kategori D, jf. dog stk. 3 og 5.

4) Kategori C/E : Mindst 13 lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 18 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori C/E.

5) Kategori D/E : Mindst 10 lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 6 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori D/E.

6) Kategori B/E : Mindst 4 lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 6 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori B/E.

Stk. 2. Såfremt ansøgeren tidligere har erhvervet kørekort til kategori A eller til kategori B, og der højst er forløbet to år fra udstedelsen af kørekortet til tidspunktet for påbegyndelsen af første lektion ved erhvervelse af kørekort enten til kategori B eller til kategori A, skal køreundervisningen (dvs. teoriundervisning og praktisk køreundervisning) omfatte følgende antal lektioner à mindst 45 minutters varighed:

1) Kategori A : Mindst 14 lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 17 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori A.

2) Kategori B : Mindst 16 lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 18 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori B.

Stk. 3. Såfremt ansøgeren tidligere har erhvervet kørekort til kategori C eller til kategori D, og der højst er forløbet to år fra udstedelsen af kørekortet til tidspunktet for påbegyndelsen af første lektion ved erhvervelse af kørekort enten til kategori D eller til kategori C, skal køreundervisningen (dvs. teoriundervisning og praktisk køreundervisning) omfatte følgende antal lektioner à mindst 45 minutters varighed:

Kategori C og kategori D : Mindst 10 lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 14 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til henholdsvis kategori C og kategori D.

Stk. 4. Såfremt ansøgeren gennemfører køreundervisningen til kategori A og kategori B samtidig, jf. § 25, stk. 5, skal undervisningen i teorilokale (teoretiske emner) til de to kategorier sammenlagt mindst omfatte 36 lektioner à mindst 45 minutters varighed. For den praktiske køreundervisning gælder bestemmelserne i stk. 1, nr. 1-2.

Stk. 5. Såfremt ansøgeren gennemfører køreundervisningen til kategori C og kategori D samtidig, jf. § 25, stk. 5, skal undervisningen i teorilokale (teoretiske emner) til de to kategorier sammenlagt mindst omfatte 26 lektioner à mindst 45 minutters varighed. For den praktiske køreundervisning gælder bestemmelserne i stk. 1, nr. 3.

Stk. 6. En lektion skal have en varighed på mindst 45 minutter for at kunne indgå i opgørelsen af det obligatoriske mindste lektionsantal. Op til 4 af de obligatoriske lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og op til 4 af de obligatoriske lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) kan dog indgå i opgørelsen, såfremt hver lektion har en varighed à mindst 15 minutter, jf. punkt 2 i afsnit V i bilag 3. Dette gælder dog ikke køreundervisningen ved erhvervelse af kørekort til kategori B/E.

Stk. 7. Undervisningsforløbet ved køreuddannelsen til kategorierne A, B, C, D og C/E skal strække sig over mindst 14 undervisningsdage.

Stk. 8. Undervisningsforløbet ved køreuddannelsen til kategori D/E skal strække sig over mindst 7 undervisningsdage.

Stk. 9. Undervisningsforløbet ved køreuddannelsen til kategori B/E skal strække sig over mindst 3 undervisningsdage.

Lektionsplan

§ 29. Kørelæreren skal før påbegyndelsen af en køreelevs undervisning udfærdige en detaljeret lektionsplan i 2 eksemplarer over uddannelsesforløbet planlagt i nøje overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse og undervisningsplanen for køreuddannelsen til den omhandlede kategori. Et eksemplar af lektionsplanen skal udleveres til køreeleven senest ved køreundervisningens første lektion.

Stk. 2. Lektionsplanen skal indeholde følgende:

1) Køreskolens navn, adresse og telefonnummer.

2) Køreelevens navn, adresse og telefonnummer.

3) Den eller de undervisende kørelæreres navne.

4) Rækkefølgen af lektionerne i overensstemmelse med undervisningsplanens afsnitsopdeling, jf. § 25, stk. 3 og 4.

5) Oplysning om antallet af lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og antallet af lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel), som køreundervisningen til den omhandlede kategori mindst skal omfatte, jf. § 28.

6) Oplysning om antallet af lektioner henholdsvis på lukket øvelsesplads og på køreteknisk anlæg, som køreundervisningen til den omhandlede kategori mindst skal omfatte, jf. §§ 32 og 35.

7) Oplysning om at det er køreelevens individuelle forhold og formåen, der er afgørende for, hvor mange lektioner udover det anførte obligatoriske mindste lektionsantal køreeleven skal have, før den praktiske prøve kan aflægges.

8) Hovedindholdet af hver enkelt lektion opdelt i lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) anført med underafsnitsbetegnelsen (dvs. nummerering med tilhørende overskrift) fra den omhandlede undervisningsplan, herunder plads til datoen for hver enkelt lektions gennemførelse, den faktisk anvendte tid samt plads til køreelevens og kørelærerens underskrifter.

9) Repetition af tidligere gennemførte lektioner og evaluerende prøver.

Stk. 3. Den undervisende kørelærer og køreeleven skal straks efter afslutningen af hver enkelt lektion med deres underskrifter (mindst ét fornavn og efternavnet) i kørelærerens eksemplar af lektionsplanen bekræfte, at der er undervist i indholdet af omhandlede lektion, herunder bekræfte datoen for lektionens gennemførelse og den faktisk anvendte tid.

Stk. 4. Kørelærerens eksemplar af lektionsplanen skal medbringes ved køreprøven.

Stk. 5. Kørelæreren skal på forlangende forevise lektionsplanen for kommunen, politiet eller anden kontrolmyndighed, herunder udlevere lektionsplanen til kontrolmyndighedens nærmere kontrol.

Stk. 6. Såfremt køreeleven skifter kørelærer i undervisningsforløbet, skal den hidtidige kørelærer udlevere sit eksemplar af lektionsplanen til den nye kørelærer til brug i køreelevens fortsatte køreundervisning.

Stk. 7. Lektionsplanen skal opbevares af køreskolen i mindst to år efter afslutningen af køreuddannelsesperioden.

Stk. 8. Køreundervisningen og anvendelsen af lektionsplaner skal gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 3.

§ 30. I ansøgningen om kørekort afgiver køreelev og kørelærer erklæring om, at der i køreundervisningen mindst har været anvendt det i § 28, stk. 1-5, foreskrevne antal lektioner henholdsvis i teorilokale (teoretiske emner) og i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel), samt at kravet i § 28, stk. 7-9, til undervisningsforløbets udstrækning er opfyldt. Det skal endvidere erklæres, at kravene i §§ 32 og 35 til antallet af lektioner henholdsvis på lukket øvelsesplads og på køreteknisk anlæg er opfyldt, samt at der i køreundervisningen har været udfærdiget, udleveret og anvendt en lektionsplan, jf. § 29.

Stk. 2. Ved den praktiske prøve skal erklæringen om køreundervisning være underskrevet af kørelærer og køreelev.

Stk. 3. Har flere kørelærere undervist køreeleven, skal den kørelærer, der har foretaget den sidste lektion henholdsvis i teorilokale (teoretiske emner) og i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel), underskrive erklæringen om køreundervisning.

Indledende køreundervisning

§ 31. Den indledende køreundervisning til kategorierne A og B skal foregå på en lukket øvelsesplads, der opfylder de krav, der fremgår af bilag 6, afsnit I.

Stk. 2. Med hensyn til øvelsespladsens indretning og udstyr samt undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse henvises til undervisningsplanerne til kategorierne A og B samt til bilag 6, afsnit I.

§ 32. Ansøgeren skal som fører mindst gennemføre 4 lektioner à mindst 45 minutters varighed i manøvrer på lukket øvelsesplads ved køreundervisningen til kategorierne A og B.

Øvelseskørsel

§ 33. Øvelseskørsel må tidligst finde sted tre måneder før det tidspunkt, hvor ansøgeren opfylder aldersbetingelsen for at få udstedt det ønskede kørekort, jf. bestemmelserne herom i kapitel 1.

Stk. 2. For personer, der er frakendt førerretten ubetinget, må øvelseskørsel tidligst påbegyndes tre måneder før frakendelsestidens udløb.

Stk. 3. Øvelseskørsel til motorcykel må kun finde sted med højst tre elever ad gangen. Under kørslen skal kørelæreren kunne overvåge eleverne forsvarligt. Kørelæreren kan og skal, såfremt der undervises mere end en elev ad gangen, overvåge eleverne fra et efterfølgende køretøj. Køretøjet skal være forsynet med et radioanlæg med håndfri betjening til brug for kørelæreren, og skal i alle tilfælde føres enten af kørelæreren selv eller af en person med gyldigt kørekort. Ved undervisning af én elev kan kørelæreren overvåge kørslen fra motorcyklens bagsæde.

Stk. 4. Køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel, skal opfylde betingelserne i bilag 5.

Afsluttende køreundervisning

§ 34. Den afsluttende køreundervisning til kategorierne A, B, C, C/E og D skal foregå på et køreteknisk anlæg, der opfylder de krav, der fremgår af bilag 6, afsnit II. Undervisningen på køreteknisk anlæg må først gives efter gennemførelse af samtlige forudgående afsnit i undervisningsplanen.

Stk. 2. Med hensyn til tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen på køreteknisk anlæg henvises til undervisningsplanerne til kategorierne A, B, C, D og E.

§ 35. Ansøgeren skal som fører mindst gennemføre 5 lektioner à mindst 45 minutters varighed i manøvrer på køreteknisk anlæg ved køreundervisningen til kategori A.

Stk. 2. Ansøgeren skal som fører mindst gennemføre 4 lektioner à mindst 45 minutters varighed i manøvrer på køreteknisk anlæg ved køreundervisningen til kategori B.

Stk. 3. Ansøgeren skal som fører mindst gennemføre 4 lektioner à mindst 45 minutters varighed i manøvrer på køreteknisk anlæg ved køreundervisningen til kategorierne C, D og C/E.

Kapitel 4

Særlig køreundervisning

§ 36. Særlig køreundervisning skal gennemføres i overensstemmelse med de regler, der gælder for køreundervisningen til den kategori, i hvilken den forseelse, der ligger til grund for kørselsforbuddet, er begået, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Såfremt kørselsforbuddet er begrundet i kørsel med traktor/motorredskab, stor knallert eller trehjulet motorcykel, skal særlig køreundervisning gennemføres i overensstemmelse med de regler, der gælder for køreundervisningen til den første kategori, som den pågældende har erhvervet.

Stk. 3. Køreundervisningen skal gives af en kørelærer, der er godkendt til den kategori, som den særlige køreundervisning omhandler.

§ 37. Den særlige køreundervisning skal være gennemført i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til den omhandlede kategori og skal omfatte følgende afsnit:

1) 4. afsnit: Trafikantadfærd.

2) 6. afsnit: Grundregler for kørsel.

3) 7. afsnit: Manøvrer på vej.

Stk. 2. Undervisningen i teori og praktik skal integreres og skal følge undervisningsplanens afsnitsopdeling.

Stk. 3. Bestemmelserne om lektionsplaner i § 29 og om erklæring om køreundervisning i § 30 finder tilsvarende anvendelse, jf. § 36.

Stk. 4. Ansøgere, der er fraværende i køreuddannelsesperioden i mere end tre måneder, skal påbegynde den særlige køreundervisning på ny.

§ 38. Undervisningen (dvs. teoriundervisning og praktisk køreundervisning), som ansøgeren skal gennemgå i den særlige køreundervisning, skal mindst omfatte 7 lektioner à mindst 45 minutters varighed i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 8 lektioner à mindst 45 minutters varighed i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel).

Stk. 2. Undervisningsforløbet ved den særlige køreundervisning skal strække sig over mindst otte undervisningsdage.

Kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus)

§ 39. Undervisningen i alkohol og trafik (A/T-kursus) udbydes af regionerne.

Stk. 2. A/T-kursus skal være gennemført i overensstemmelse med Justitsministeriets bekendtgørelse om undervisningsplan for kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus) med tilhørende bilag. Undervisningen skal følge undervisningsplanens afsnitsopdeling.

Stk. 3. A/T-kursus består af 4 lektioner à 2½ times varighed fordelt over mindst fire uger. Der er mødepligt til alle 4 lektioner. Reglerne for deltagelse i kurset fremgår af undervisningsplanen for kursus i alkohol og trafik. Kursister, der ikke følger disse regler, kan bortvises.

Stk. 4. Efter gennemførelse af A/T-kursus udsteder kursusudbyderen et kursusbevis.

Stk. 5. A/T-kursus, der skal være gennemført, før kontrollerende køreprøve kan aflægges, kan tidligst påbegyndes tre måneder før frakendelsestidens udløb. Denne begrænsning finder ikke anvendelse i forbindelse med gennemgang af A/T-kursus som følge af et kørselsforbud.

Stk. 6. For deltagelse i A/T-kursus betaler kursisten et af kursusudbyderen fastsat beløb, som dækker udgifter i forbindelse med afholdelse og administration af kursus.

Kapitel 5

Køreprøver mv.

§ 40. Kommunalbestyrelsen berammer køreprøver efter aftale med politiet.

Stk. 2. Køreprøven består af en teoriprøve og en praktisk prøve.

Stk. 3. Prøven til stor motorcykel, jf. § 15, stk. 2, nr. 2, og kategori B/E består kun af en praktisk prøve.

Stk. 4. Ved afholdelse af såvel teoriprøve som praktisk prøve skal ansøgningsblanketten, kørelærerens eksemplar af lektionsplanen og eventuelt tidligere udstedt kørekort medbringes. Lektionsplan skal dog ikke medbringes i forbindelse med aflæggelse af kontrollerende køreprøve, medmindre kontrollerende køreprøve aflægges som følge af kørselsforbud. Ved afholdelse af teoriprøve og praktisk prøve skal ansøgeren endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-2. Teoriprøve og praktisk prøve kan dog afholdes, hvis ansøgeren på anden og tilstrækkelig sikker måde godtgør sin identitet.

Stk. 5. Resultatet af en teoriprøve eller en praktisk prøve skal straks efter prøvens bedømmelse meddeles ansøgeren.

§ 41. Køreprøver, praktiske prøver og vejledende helbredsmæssige køretest afholdes af politiet.

Stk. 2. Køreprøver og praktiske prøver kan for militærpersoner og for personel ved redningsberedskabet aflægges over for forsvarets henholdsvis det statslige redningsberedskabs køredommere. Køredommere kan dog ikke afholde køreprøver til erhvervsmæssig personbefordring og kontrollerende køreprøver.

§ 42. Køreprøve og praktisk prøve til kategori A, køreprøver til kategorierne B, C, D, C/E og D/E samt praktisk prøve til kategori B/E gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 7, afsnit I.

Stk. 2. Køreprøver til erhvervsmæssig personbefordring til kategorierne B og D samt køreprøve til traktor/motorredskab gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 7, henholdsvis afsnit II og III.

Stk. 3. Køreprøven til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D kan afvikles samtidig med køreprøven til kategori D. Består ansøgeren ikke teoriprøven til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D, bevares retten til at aflægge praktisk prøve til kategori D, såfremt teoriprøven til kategori D er bestået.

§ 43. Hvis ansøgeren ikke i fornødent omfang kan tale og forstå dansk eller et fremmedsprog, som den prøvesagkyndige behersker, skal der ved såvel teoriprøve som praktisk prøve anvendes tolk. Politiet udvælger tolken. Udgifter til tolk afholdes af ansøgeren.

Stk. 2. En kørelærer eller en kørelæreraspirant må ikke fungere som tolk.

Stk. 3. Ved aflæggelse af køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring kan der ikke benyttes tolk.

Teoriprøve

§ 44. Teoriprøve til kategorierne A og B kan først berammes, når undervisning i kørsel på lukket øvelsesplads er gennemført, og den kørelærer, der har foretaget undervisningen af ansøgeren, med sin underskrift på ansøgningsblanketten har bekræftet, hvor og hvornår undervisningen har fundet sted, jf. § 46.

§ 45. Teoriprøve kan tidligst aflægges en måned før ansøgeren opfylder aldersbetingelsen for at få udstedt det ønskede kørekort. Ansøgere, der ønsker kørekort til traktor/motorredskab, kan dog aflægge teoriprøve seks måneder før, alderskravet er opfyldt.

§ 46. Den kørelærer, der har undervist ansøgeren, skal senest før teoriprøvens aflæggelse ved sin underskrift på ansøgningsblanketten bekræfte, at ansøgeren har modtaget undervisning i kørsel på lukket øvelsesplads, i teori og i praktik i overensstemmelse med undervisningsplanen for den pågældende kategori. Har flere kørelærere undervist ansøgeren i en eller flere af de ovennævnte discipliner, skal den kørelærer, der har foretaget den sidste lektion inden for den enkelte disciplin, underskrive ansøgningsblanketten. Denne kørelærer skal forinden sikre sig, at undervisningsplanen er fulgt.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved aflæggelse af kontrollerende køreprøve i forbindelse med gengivelse af førerretten efter et kørselsforbud. Der skal dog ikke gives erklæring om undervisning i kørsel på lukket øvelsesplads.

Praktisk prøve

§ 47. Den praktiske prøve kan først berammes, når teoriprøven er bestået. Ved den praktiske prøves aflæggelse skal undervisningen på køreteknisk anlæg være gennemført. Den kørelærer, der har undervist ansøgeren på køreteknisk anlæg, skal ved sin underskrift på ansøgningsblanketten oplyse, hvor og hvornår undervisningen har fundet sted, jf. § 46.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved aflæggelse af kontrollerende køreprøve i forbindelse med gengivelse af førerretten efter et kørselsforbud.

§ 48. Praktisk prøve kan tidligst aflægges, når ansøgeren opfylder aldersbetingelsen for at få udstedt det ønskede kørekort. Politiet kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra fristen.

Stk. 2. Den praktiske prøve skal bestås inden 12 måneder efter, at teoriprøven er bestået. Teoriprøven bevarer dog kun sin gyldighed i op til 12 måneder, såfremt ansøgeren er i et sammenhængende uddannelsesforløb, jf. § 26, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Ansøgeren skal selv stille køretøj til rådighed ved aflæggelse af den praktiske prøve. Køretøjet skal opfylde betingelserne i bilag 5.

Stk. 4. Hvis en ansøger af helbredsmæssige grunde kun kan opnå kørekort til særlige typer af køretøjer eller særligt indrettede køretøjer, jf. § 55, stk. 1, aflægges den praktiske prøve med et sådant køretøj. Der kan stilles krav om, at køretøjet ved den praktiske prøve er forsynet med særlige pedaler, jf. bilag 5.

§ 49. Består ansøgeren ikke den praktiske prøve på grund af manglende kendskab til vigtige færdselsregler eller på grund af ringe kørefærdighed, afgør politiet efter reglerne i § 75, om ansøgeren skal aflægge en kontrollerende køreprøve for at bevare et eventuelt allerede erhvervet kørekort til andre kategorier.

Kontrollerende køreprøve

§ 50. Kontrollerende køreprøve afholdes i følgende tilfælde:

1) Efter betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten, jf. § 77, stk. 1, og § 85, stk. 1.

2) Efter kørselsforbud, jf. § 78, stk. 1.

3) Hvis politiet finder, at der er begrundet tvivl om, hvorvidt kørekortindehaveren fortsat er i besiddelse af fornøden kørefærdighed, fornødent kendskab til færdselsreglerne eller forståelse for hensynet til andre trafikanter, jf. § 75, stk. 1.

4) Ved ansøgning om fornyelse af kørekort tre år eller mere efter at gyldigheden af kørekortet er udløbet, jf. § 69, stk. 1.

5) Ved ombytning af visse udenlandske kørekort, jf. § 95, stk. 2, § 96, stk. 2, § 97, stk. 2, og § 98.

6) I visse tilfælde ved udstedelse af turistkørekort, jf. § 89, stk. 1.

Stk. 2. Kontrollerende køreprøve gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne for kategori B, jf. bilag 7, afsnit I, jf. dog § 52, stk. 1.

Stk. 3. Den, der skal aflægge kontrollerende køreprøve, stiller selv køretøj til rådighed ved køreprøven. Køretøjet skal opfylde betingelserne i bilag 5. Bestemmelsen i § 48, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 51. Ved afholdelse af en kontrollerende køreprøve efter § 75, stk. 1, og § 77, stk. 1, skal kørekortet forevises til den prøvesagkyndige. Såfremt køreprøven ikke bestås, skal kørekortet afleveres til den prøvesagkyndige.

Stk. 2. Kontrollerende køreprøve i henhold til § 75, stk. 1, og § 77, stk. 1, skal aflægges senest tre måneder efter, at afgørelsen herom er endelig. Politiet kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra tidsfristen.

§ 52. Såfremt prøven er begrundet i vedkommendes kørsel med en anden kategori, kan politiet bestemme, at prøven aflægges efter de regler, der gælder for køreprøven til denne kategori, forudsat at ansøgeren har eller har haft kørekort til den pågældende kategori. Bestås køreprøven, udstedes kørekort til de tidligere erhvervede kategorier.

Stk. 2. Bestås den kontrollerende køreprøve ikke senest ved tredje prøve, skal eventuelle yderligere prøver aflægges efter reglerne om køreprøve til kørekort til de kategorier, hvortil førerretten ønskes generhvervet. Hvis førerretten er inddraget af politiet, fordi en kontrollerende køreprøve ikke er bestået, jf. § 75, stk. 1, og § 77, stk. 1, anses den ikke beståede prøve for første prøve.

Stk. 3. Har førerretten været inddraget eller frakendt i tre år eller mere, eller er der ved berammelsen af dén kontrollerende køreprøve, som bestås, forløbet mere end tre år efter frakendelses- eller inddragelsesperiodens begyndelse, eller skal kontrollerende køreprøve aflægges i anledning af fornyelse af kørekort, skal køreprøven aflægges efter reglerne om køreprøve til kørekort til de kategorier, hvortil førerretten ønskes generhvervet, eller hvortil kørekort ønskes fornyet.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved gengivelse af kørekort efter kørselsforbud.

Vejledende helbredsmæssig køretest

§ 53. Politiet kan i forbindelse med erhvervelse og fornyelse af kørekort kræve, at ansøgeren aflægger en vejledende helbredsmæssig køretest til bedømmelse af, om kørekort kan udstedes eller eventuelt skal udstedes på særlige vilkår. En sådan køretest kan endvidere kræves afholdt med henblik på at afgøre, i hvilket omfang en kørekortindehaver fortsat kan bevare sin førerret helt eller delvist, jf. § 76. Politiet kan forlange, at ansøgeren eller kørekortindehaveren stiller et køretøj, der er godkendt til øvelseskørsel, til rådighed.

Stk. 2. Såfremt det skønnes nødvendigt, at ansøgeren eller kørekortindehaveren forinden afholdelse af den i stk. 1 omtalte køretest opnår nogen færdighed i at betjene køretøjet, kan dette finde sted på en lukket øvelsesplads eller et køreteknisk anlæg.

Kapitel 6

Udstedelse af kørekort

§ 54. Kørekort udstedes af Rigspolitichefen.

Stk. 2. Kørekort udstedes som EF-model i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 1. Nationalitetsbetegnelse anføres på kørekortets forside.

§ 55. Kørekort kan udstedes med begrænset gyldighedstid eller begrænses til køretøjer, der opfylder særligt angivne betingelser, eller i øvrigt betinges af særlige vilkår. Vilkår og begrænsninger påtegnes kørekortet i talkodeform i henhold til bestemmelserne i bilag 8.

Stk. 2. Kørekort til traktor/motorredskab, erhvervsmæssig personbefordring samt kørekort med kørelærergodkendelse udstedes i henhold til de i bilag 8, afsnit III, fastsatte retningslinier.

§ 56. Hvis ansøgeren har bestået køreprøven eller den praktiske prøve, skal ansøgeren i den prøvesagkyndiges påsyn udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort.

Stk. 2. Har ansøgeren godtgjort sin identitet, jf. § 4, stk. 1-2, udsteder den prøvesagkyndige et midlertidigt kørekort. Samtidig med udstedelsen af det midlertidige kørekort skal eventuelt tidligere udstedt kørekort afleveres til den prøvesagkyndige. Har ansøgeren over for den prøvesagkyndige godtgjort sin identitet på anden måde end efter § 4, stk. 1-2, kan midlertidigt kørekort udstedes af kommunalbestyrelsen, hvis ansøgeren over for kommunen godtgør sin identitet, jf. § 4, stk. 1-5. Bestemmelserne i § 5 finder i disse tilfælde tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Oplyser ansøgeren at skulle føre motorkøretøj i udlandet, bortset fra i Finland, Island, Norge og Sverige, og skønner kommunalbestyrelsen, at det originale kørekort ikke kan udstedes, inden ansøgeren forlader landet, kan midlertidigt erstatningskørekort udstedes i overensstemmelse med bestemmelserne i § 62, stk. 2 og 3.

Gyldighed

§ 57. Kørekort til kategorierne A, B og B/E samt kørekort til traktor/motorredskab udstedes med gyldighed til indehaverens fyldte 70. år.

§ 58. Kørekort til kategorierne C, C/E, D og D/E udstedes med gyldighed til indehaverens fyldte 50. år, jf. dog stk. 2 og 4.

Stk. 2. Er ansøgeren på det tidspunkt, hvor kørekortet udstedes, fyldt 45 år, men ikke 50 år, udstedes kørekort til de i stk. 1 nævnte køretøjer med en gyldighedstid på fem år.

Stk. 3. Er ansøgeren på det tidspunkt, hvor kørekortet udstedes, fyldt 50 år eller derover, udstedes kørekort til de i stk. 1 nævnte kategorier med en gyldighedstid på fem år.

Stk. 4. Kørekort til de i stk. 1 nævnte kategorier udstedes med gyldighed til indehaverens fyldte 70. år, såfremt ansøgeren er indehaver af en sådan kategori udstedt før den 14. april 1997, og såfremt rettigheden ikke i øvrigt er tidsmæssigt begrænset.

Stk. 5. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring udstedes med en gyldighedstid på fem år.

§ 59. Er ansøgeren på det tidspunkt, hvor kørekortet udstedes, fyldt 65 år, men ikke 70 år, udstedes kørekort til samtlige kategorier samt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring og traktor/motorredskab med en gyldighedstid på fem år.

Stk. 2. Er ansøgeren på det tidspunkt, hvor kørekortet udstedes, fyldt 70 år eller derover, udstedes kørekortet med følgende gyldighedstid:

1) Er ansøgeren fyldt 70 år, men ikke 71 år: Fire år.

2) Er ansøgeren fyldt 71 år, men ikke 72 år: Tre år.

3) Er ansøgeren fyldt 72 år, men ikke 80 år: To år.

4) Er ansøgeren fyldt 80 år: Et år.

§ 60. Såfremt de helbredsmæssige oplysninger taler derfor, eller der er begrundet tvivl om, hvorvidt den pågældende er ædruelig eller uafhængig af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, kan kørekort i alle tilfælde udstedes med en kortere gyldighedstid end den i §§ 57-59 nævnte.

Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der er eller kan være grundlag for en kortere gyldighedstid, jf. stk. 1, sender kommunalbestyrelsen ansøgningen til politiet, som træffer afgørelse om, med hvilken gyldighedstid kørekortet skal udstedes.

Duplikatkørekort

§ 61. Bortkommer et kørekort, eller bliver det beskadiget eller slidt i et sådant omfang, at tekst, nummer, stempler, foto eller lignende ikke kan kontrolleres på stedet, eller beskadiges kørekortet i øvrigt, skal indehaveren anmode om at få udstedt duplikatkørekort, såfremt der fortsat skal gøres brug af førerretten. Dette gælder dog ikke ved navneændringer.

Stk. 2. Ansøgning om duplikatkørekort indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor ansøgeren har bopæl. Ansøgeren skal hos kommunen udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort.

Stk. 3. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi, jf. § 3, stk. 2. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-5. Bestemmelserne i § 3, stk. 3, og stk. 5, 1. pkt., samt § 5 finder tilsvarende anvendelse. Er kørekortet bortkommet, afgiver ansøgeren ved sin underskrift på ansøgningsblanketten under strafansvar efter straffelovens § 163 erklæring herom. Beskadigede kørekort, der skal erstattes af duplikatkørekort, skal afleveres til kommunen.

Stk. 4. Personer, der har sædvanlig bopæl i Danmark, og som er indehavere af et kørekort udstedt i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land, der efter aftale med EF har gennemført Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort, kan efter denne bestemmelse få udstedt duplikatkørekort. Bestemmelsen i § 3, stk. 5, 2. pkt., finder i disse tilfælde tilsvarende anvendelse.

Midlertidigt erstatningskørekort

§ 62. Er et kørekort bortkommet eller inddraget i medfør af § 71, stk. 3, og oplyser indehaveren at skulle føre bil i udlandet, bortset fra i Finland, Island, Norge og Sverige, udsteder kommunalbestyrelsen efter anmodning et midlertidigt erstatningskørekort, såfremt det skønnes, at duplikatkørekort ikke kan udstedes, inden ansøgeren forlader landet.

Stk. 2. Ansøgning om midlertidigt erstatningskørekort indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor i Danmark ansøgeren har bopæl.

Stk. 3. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi, jf. § 3, stk. 2. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-5. Bestemmelserne i § 3, stk. 3 og 5, samt § 5 finder tilsvarende anvendelse.

§ 63. Er en indehaver af et dansk kørekort frakendt førerretten i udlandet, eller er der i udlandet udstedt kørselsforbud, og har den udenlandske kørekortmyndighed betinget frakendelsestidens eller kørselsforbuddets begyndelsestidspunkt af udlevering af kørekortet til registrering af forholdet eller påtegning herom, eller er der i udlandet sket en administrativ inddragelse af kørekortet, kan der efter anmodning udstedes et midlertidigt erstatningskørekort mod indlevering af kørekortet eller mod forevisning af dokumentation fra den udenlandske kørekortmyndighed om, at denne er i besiddelse af kørekortet. Midlertidigt erstatningskørekort udstedes med angivelse af, at det ikke er gyldigt ved kørsel i det land, hvori forseelsen er begået. Ansøgning om midlertidigt erstatningskørekort indleveres til kommunen, som sender ansøgningen til politiet, som træffer afgørelse om, hvorvidt midlertidigt erstatningskørekort kan udstedes.

Stk. 2. Træffer politiet beslutning om anlæggelse af sag om frakendelse af førerretten efter straffelovens § 11, kan midlertidigt erstatningskørekort ikke udstedes efter stk. 1, såfremt det skønnes, at betingelserne for ubetinget frakendelse af førerretten foreligger. § 74 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Udstedes midlertidigt erstatningskørekort, fremsender kommunalbestyrelsen kørekortet til den udenlandske kørekortmyndighed, såfremt denne ikke allerede er i besiddelse heraf. Kommunalbestyrelsen træffer i alle tilfælde foranstaltninger, der sikrer, at kørekortet efter registrering eller påtegning ved den udenlandske kørekortmyndighed tilbagesendes til den kommunalbestyrelse, som har udstedt det midlertidige erstatningskørekort.

Stk. 4. Udlevering af kørekortet efter registrering eller påtegning ved den udenlandske kørekortmyndighed kan, såfremt midlertidigt erstatningskørekort er udstedt, kun ske mod tilbagelevering af dette.

Internationalt kørekort

§ 64. Internationalt kørekort kan udstedes i henhold til de internationale konventioner af 19. september 1949 om færdsel og 8. november 1968 om vejtrafik.

Stk. 2. Ansøgning om internationalt kørekort indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor ansøgeren har bopæl.

Stk. 3. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi, jf. § 3, stk. 2, samt ansøgerens kørekort. Bestemmelserne i § 3, stk. 3, og stk. 5, 1. pkt., samt § 5 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Internationalt kørekort kan kun udstedes til en person, der er i besiddelse af et gyldigt dansk kørekort og kan kun omfatte motorkøretøjer af samme art som det danske kørekort.

Stk. 5. Det internationale kørekort er gyldigt i et år fra udstedelsesdagen. Det giver ret til at føre motorkøretøj af den art, som det lyder på, i de lande, der har tiltrådt den konvention, i henhold til hvilken kørekortet er udstedt. Et internationalt kørekort giver ikke ret til at føre motorkøretøj i Danmark.

Kapitel 7

Udvidelse af kørekort

§ 65. Ansøgning om udvidelse af et kørekort til at gælde for yderligere kategorier, traktor/motorredskab eller erhvervsmæssig personbefordring, ansøgning om indstilling til praktisk prøve i de i § 15, stk. 2, nr. 2, nævnte tilfælde samt ansøgning om udstedelse af kørekort i anledning af gennemførelse af det i § 67, stk. 2, nævnte kursus indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor i Danmark ansøgeren har bopæl.

Stk. 2. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi og en lægeattest, jf. § 3, stk. 2 og 4. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-6. Bestemmelserne i § 3, stk. 3 og 5, samt § 5 finder tilsvarende anvendelse.

§ 66. Køreprøver eller praktisk prøve i anledning af udvidelse af kørekort afholdes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 5.

Stk. 2. Bestås prøven og opfylder ansøgeren betingelserne for udvidelse af kørekort, udstedes kørekort i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 6. Bestemmelsen i § 22 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Kørekortet gælder herefter for de kategorier, som den pågældende nu har ret til at føre, og eventuelt tillige til erhvervsmæssig personbefordring.

§ 67. Udstedelse af kørekort i forbindelse med udvidelse af et kørekort udstedt før den 1. juli 1996 sker i medfør af § 109.

Stk. 2. Indehavere af kørekort til kategori A 1 (solomotorcykel), udstedt før den 1. juli 1996, som ønsker at opnå ret til at føre motorcykel med sidevogn, jf. § 109, nr. 2, skal forinden udstedelse af kørekort gennemgå et kursus i kørsel med motorcykel med sidevogn på et køreteknisk anlæg. Kurset skal være gennemført i overensstemmelse med afsnittet om kørsel med sidevogn i undervisningsplanen til kategori A på en motorcykel, der opfylder betingelserne i bilag 5, afsnit II, nr. 1, litra c.

Stk. 3. Såfremt den i stk. 2 nævnte betingelse ikke er opfyldt, sker udstedelse af kørekort i forbindelse med udvidelse af et kørekort udstedt før den 1. juli 1996 indeholdende kategori A 1 under anvendelse af kode 100, jf. bestemmelserne i bilag 8, afsnit III.

Kapitel 8

Fornyelse af kørekort

§ 68. Ansøgning om fornyelse af et kørekort ved udløb af gyldighedstiden indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor ansøgeren har bopæl. Ansøgeren skal hos kommunen udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort.

Stk. 2. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi og en lægeattest, jf. § 3, stk. 2 og 4. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-5. Bestemmelserne i § 3, stk. 3 og 5, samt § 5 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Ved ansøgning om fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring finder § 18, stk. 6 og 7, tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen sender ansøgninger om fornyelse af kørekort med påtegning om godkendelse som kørelærer til politiet, som træffer afgørelse om, hvorvidt ansøgeren opfylder betingelserne for at få kørerlærergodkendelsen fornyet, jf. færdselslovens § 66, stk. 2.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen sender ansøgninger om fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til politiet, som træffer afgørelse om, hvorvidt fornyelse kan ske, jf. straffelovens § 78, stk. 2.

Stk. 6. Udstedelse af kørekort i forbindelse med fornyelse af et kørekort udstedt før den 1. juli 1996 sker i medfør af § 109. Bestemmelserne i § 67, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 69. Ved ansøgning om fornyelse af kørekort tre år eller mere efter at gyldigheden af kørekortet er udløbet, skal ansøgeren bestå en kontrollerende køreprøve i overensstemmelse med § 52, stk. 3.

Stk. 2. Politiet kan dog træffe bestemmelse om, at kontrollerende køreprøve ikke skal aflægges.

§ 70. Opfylder ansøgeren betingelserne for fornyelse af kørekort, udstedes kørekort i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 6. Bestemmelsen i § 22 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Kørekortets gyldighed fastsættes på grundlag af det tidligere kørekorts udløbsdato eller på grundlag af datoen for fornyelsen, hvis denne ligger senere.

Stk. 3. Er ansøgning om fornyelse af kørekort indgivet, uden at fornyelse straks kan ske, kan kommunalbestyrelsen udstede et midlertidigt kørekort.

Kapitel 9

Afgørelser om inddragelse af førerretten, kørselsforbud og kørekort samt om kontrollerende køreprøver

§ 71. Politiet kan efter bestemmelserne i dette kapitel inddrage førerretten, hvis betingelserne for at erhverve kørekort ikke længere er opfyldt.

Stk. 2. Ret til erhvervsmæssig personbefordring kan frakendes i overensstemmelse med reglerne i straffelovens § 79. Retten kan ikke inddrages af politiet uden samtidig inddragelse af den almindelige førerret.

Stk. 3. Politiet kan inddrage et beskadiget eller slidt kørekort. Inddrages kørekortet på stedet, udfærdiger politiet så vidt muligt et midlertidigt kørekort.

§ 72. Træffer politiet bestemmelse om inddragelse af førerretten, pålægges kørselsforbud eller frakendes førerretten ubetinget, skal kørekortet afleveres til politiet.

Stk. 2. Kørekortet skal ligeledes afleveres til politiet, hvis der i medfør af § 76, stk. 2 eller 3, foretages indskrænkninger i førerretten.

Stk. 3. Er der udstedt dansk internationalt kørekort til en person, hvis førerret inddrages af politiet eller frakendes ubetinget, skal også det internationale kørekort afleveres til politiet.

Stk. 4. Inddrages førerretten, fordi den pågældende ikke er ædruelig eller er afhængig af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, indbringer anklagemyndigheden på begæring spørgsmålet for retten efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3.

§ 73. For kontrollerende køreprøve i medfør af dette kapitel gælder bestemmelserne i kapitel 5, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. En kørekortindehaver kan i stedet for at aflægge kontrollerende køreprøve efter stk. 1 ansøge om udvidelse af kørekortet til at gælde yderligere kategorier, såfremt udvidelsen indebærer aflæggelse af en køreprøve, jf. § 40, stk. 2.

Stk. 3. For køreprøver aflagt i henhold til stk. 2 finder de for kontrollerende køreprøve gældende vilkår og retsvirkninger tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Politiet kan straks inddrage førerretten, hvis en kørekortindehaver nægter at medvirke til

1) en kontrollerende køreprøve,

2) en køreprøve efter stk. 2,

3) en helbredsmæssig undersøgelse hos den pågældendes egen læge eller hos en anden speciallæge, eller til

4) en vejledende helbredsmæssig køretest, jf. § 53.

Stk. 5. Førerretten inddrages endvidere, hvis kontrollerende køreprøve ikke bestås første gang.

Stk. 6. Er førerretten inddraget af politiet, fordi en kontrollerende køreprøve ikke er bestået eller aflagt, behandles ansøgning om generhvervelse efter bestemmelserne i kapitel 11.

Midlertidig inddragelse af kørekort

§ 74. Skønner politiet, at betingelserne for ubetinget frakendelse af førerretten foreligger, skal det originale kørekort i følgende tilfælde midlertidigt inddrages:

1) Ved beslutning om sigtelse for spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen på over 1,20 promille.

2) Ved beslutning om sigtelse for spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen på ikke over 1,20 promille, når den sigtede tidligere er sigtet eller dømt for spirituskørsel, herunder promillekørsel efter de regler, der var gældende herom før den 1. september 2005.

Stk. 2. Skønner politiet, at betingelserne for ubetinget frakendelse af førerretten foreligger i andre end de i stk. 1 nævnte tilfælde, kan det originale kørekort midlertidigt inddrages.

Stk. 3. Skønnes betingelserne for ubetinget frakendelse af førerretten at foreligge, men er dette ikke utvivlsomt, kan midlertidig inddragelse af det originale kørekort kun ske mod samtidig udstedelse af et midlertidigt kørekort.

Stk. 4. Midlertidig inddragelse af et originalt kørekort efter stk. 1 eller 2 kan af kørekortindehaveren forlanges prøvet af retten. Politiet skal vejlede den pågældende om retten til prøvelse.

Manglende kundskaber eller færdigheder

§ 75. Politiet kan bestemme, at en kørekortindehaver skal aflægge en kontrollerende køreprøve, hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt den pågældende fortsat er i besiddelse af fornøden kørefærdighed, fornødent kendskab til færdselsreglerne eller forståelse for hensynet til andre trafikanter.

Stk. 2. Kontrollerende køreprøve skal ikke aflægges, hvis den pågældende har bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til politiets afgørelse, og før afgørelsen er endelig.

Helbredsmæssige forhold

§ 76. Bliver politiet opmærksom på forhold, der giver begrundet tvivl om, hvorvidt kørekortindehaveren fortsat er i besiddelse af et tilfredsstillende helbred eller fortsat er ædruelig eller uafhængig af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, har den pågældende pligt til at medvirke til

1) de lægeundersøgelser, der er nødvendige til afgørelse heraf, herunder tilvejebringelse af lægeerklæring, eventuelt fra speciallæge i relevant speciale, jf. § 22, eller

2) en vejledende helbredsmæssig køretest, jf. § 22.

Stk. 2. På grundlag af undersøgelserne eller køretesten afgøres,

1) om kørekortindehaveren kan bevare førerretten, eventuelt med særlige indskrænkninger, jf. §§ 55, stk. 1, og 60,

2) om førerretten skal inddrages enten af lægelige grunde eller på grund af kørekortindehaverens afhængighed af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller på grund af manglende ædruelighed, eller

3) om kørekortindehaveren skal indkaldes til en kontrollerende køreprøve på grund af manglende kundskaber eller færdigheder, jf. § 75, stk. 1.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med erhvervsmæssig personbefordring.

Stk. 4. Foretages der indskrænkninger i førerretten, udstedes nyt kørekort i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 6. Den pågældende skal aflevere et fotografi, jf. § 3, stk. 2. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-5, samt udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort hos kommunen. Bestemmelserne i § 3, stk. 3 og 5, samt § 5 finder tilsvarende anvendelse.

Betinget frakendelse af førerretten

§ 77. Er førerretten frakendt betinget, skal kørekortindehaveren aflægge en kontrollerende køreprøve. Er førerretten frakendt betinget som følge af spirituskørsel, skal føreren forinden have gennemført et kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus).

Stk. 2. Kontrollerende køreprøve skal ikke aflægges, såfremt den pågældende har bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til frakendelsen, og før afgørelsen herom er endelig. Beståelse af en køreprøve fritager ikke for gennemførelse af A/T-kursus.

Stk. 3. Er førerretten frakendt betinget som følge af spirituskørsel, jf. færdselslovens § 60, stk. 3, 2. pkt., skal ansøgningen vedlægges et kursusbevis som dokumentation for gennemført kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus).

Kapitel 10

Gengivelse af førerretten efter kørselsforbud

§ 78. Ansøgere, der er pålagt kørselsforbud i medfør af færdselslovens § 127, kan kun få førerretten gengivet, såfremt ansøgeren har gennemført særlig køreundervisning og/eller kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus) og har bestået en kontrollerende køreprøve, jf. færdselslovens § 60 a, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Den særlige køreundervisning og/eller A/T-kursus skal være gennemført, før den kontrollerende køreprøve kan aflægges.

§ 79. Ansøgning om gengivelse af førerretten efter kørselsforbud i medfør af færdselslovens § 127, indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor i Danmark ansøgeren har bopæl. Stamkortet underskrives, når den praktiske prøve er bestået.

Stk. 2. Er kørselsforbud pålagt som følge af spirituskørsel, herunder promillekørsel efter de regler, der var gældende herom før den 1. september 2005, jf. færdselslovens § 60 a, stk. 2, skal ansøgningen vedlægges et kursusbevis som dokumentation for gennemført kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus).

Stk. 3. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi, jf. § 3, stk. 2. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-6. Bestemmelserne i § 3, stk. 3 og 5, samt § 5 finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 11

Generhvervelse af førerretten

§ 80. Ansøgning om generhvervelse af førerretten, efter at denne er inddraget af politiet eller frakendt ubetinget, indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor i Danmark ansøgeren har bopæl. Ansøgeren skal hos kommunen udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort.

Stk. 2. Er førerretten frakendt ubetinget som følge af spirituskørsel, herunder promillekørsel efter de regler, der var gældende herom før den 1. september 2005, jf. færdselslovens § 60, stk. 2, 2. pkt., skal ansøgningen vedlægges et kursusbevis som dokumentation for gennemført kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus).

Stk. 3. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi, jf. § 3, stk. 2. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-6. Bestemmelserne i § 3, stk. 3 og 5, samt § 5 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Har politiet inddraget førerretten af lægelige grunde eller på grund af afhængighed af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller på grund af manglende ædruelighed afleveres endvidere en lægeattest, jf. § 3, stk. 4. I øvrigt kræves lægeattest kun, hvis en tidligere lægeattest, afgivet i forbindelse med udstedelse eller fornyelse af kørekort, eller andre omstændigheder giver anledning hertil.

§ 81. Kontrollerende køreprøve i medfør af dette kapitel aflægges i overensstemmelse med bestemmelserne herom i kapitel 5, jf. dog § 84, stk. 2.

§ 82. Ved ansøgning om generhvervelse af førerretten kan kørekortet udvides til at omfatte kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, uden at der aflægges særlig køreprøve hertil. Det er dog en betingelse, at ansøgeren, da førerretten blev inddraget eller frakendt, var i besiddelse af gyldigt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring. Det er endvidere en betingelse, at der ikke ved afgørelsen om inddragelse eller frakendelse blev truffet bestemmelse om særlig frakendelse af retten til erhvervsmæssig personbefordring. Bestemmelserne i § 18, stk. 6-8 finder tilsvarende anvendelse.

§ 83. Opfylder ansøgeren betingelserne for at generhverve førerretten, udstedes kørekortet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 6. Bestemmelsen i § 22 finder tilsvarende anvendelse.

Generhvervelse efter inddragelse af førerretten

§ 84. Er førerretten inddraget af politiet, fordi en kontrollerende køreprøve ikke er bestået eller aflagt, kan generhvervelse først ske, når en ny kontrollerende køreprøve er bestået.

Stk. 2. En kørekortindehaver kan i stedet for at aflægge kontrollerende køreprøve i henhold til stk. 1 ansøge om udvidelse af kørekortet til at gælde yderligere kategorier, såfremt udvidelsen indebærer aflæggelse af en køreprøve, jf. § 40, stk. 2. De for kontrollerende køreprøver gældende retsvirkninger finder i disse tilfælde tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Har førerretten været inddraget af politiet i tre år eller mere på grund af afhængighed af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, på grund af manglende ædruelighed, eller på grund af helbredsmæssige oplysninger, er det en betingelse for generhvervelsen, at ansøgeren består en kontrollerende køreprøve. Politiet kan i ganske særlige tilfælde træffe bestemmelse om, at kontrollerende køreprøve ikke skal aflægges.

Generhvervelse efter ubetinget frakendelse af førerretten

§ 85. Er førerretten frakendt ubetinget, skal ansøgeren bestå en kontrollerende køreprøve, før generhvervelse af førerretten kan ske, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Er førerretten frakendt ubetinget inden for de første tre år efter førstegangserhvervelse af førerret, jf. færdselslovens § 60 a, stk. 3, skal særlig køreundervisning være gennemført og kontrollerende køreprøve bestået, før førerretten kan generhverves. Den særlige køreundervisning, der tidligst kan påbegyndes tre måneder før frakendelsestidens udløb, skal være gennemført, før den kontrollerende køreprøve kan aflægges.

Stk. 3. Er førerretten frakendt ubetinget som følge af spirituskørsel, herunder promillekørsel efter de regler, der var gældende herom før den 1. september 2005, kan retten kun generhverves, såfremt ansøgeren har gennemført et kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus) og bestået en kontrollerende køreprøve. A/T-kursus skal være gennemført, før den kontrollerende køreprøve kan aflægges.

Stk. 4. Kontrollerende køreprøve kan aflægges før frakendelsestidens udløb. Den praktiske prøve kan dog tidligst aflægges en måned før frakendelsestidens udløb.

Stk. 5. Har den pågældende i andre tilfælde end de i stk. 2 nævnte bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til tiltalen, skal kontrollerende køreprøve ikke aflægges, såfremt køreprøven er bestået inden for det sidste år før frakendelsestidens udløb og inden for det sidste år før ansøgningen om generhvervelse af førerretten. Beståelse af en køreprøve fritager ikke for gennemførelse af A/T-kursus, jf. stk. 3. A/T-kursus skal i disse tilfælde være gennemført senest tre måneder efter, at afgørelsen om kontrollerende køreprøve er endelig.

Kapitel 12

Færøske, grønlandske og udenlandske kørekort

§ 86. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse på indehavere af færøske, grønlandske og udenlandske kørekort, i det omfang kørekortet berettiger en kørekortindehaver med sædvanlig bopæl i Danmark til at føre køretøjer her.

Stk. 2. Førerret i henhold til færøske, grønlandske og udenlandske kørekort kan inddrages efter de bestemmelser, der gælder for danske kørekort.

§ 87. Erhvervsmæssig personbefordring må i intet tilfælde udføres på grundlag af grønlandske eller udenlandske kørekort.

Stk. 2. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan i intet tilfælde udstedes på baggrund af de i stk. 1 nævnte kørekort.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for indehavere af kørekort udstedt i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land der efter aftale med EF har gennemført Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort.

Bestemmelser for kørekortindehavere med midlertidigt ophold i Danmark

§ 88. Personer, der ikke har sædvanlig bopæl i Danmark, kan føre motordrevet køretøj her, hvis de er i besiddelse af et af følgende gyldige kørekort:

1) Kørekort udstedt i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land, der efter aftale med EF har gennemført Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort.

2) Færøsk kørekort.

3) Kørekort erhvervet i Grønland den 1. januar 1995 eller senere, jf. dog stk. 3.

4) Midlertidigt kørekort udstedt i Finland, Island, Norge eller Sverige.

5) Udenlandsk kørekort, andre end de i nr. 1 nævnte, hvis kørekortet er udfærdiget med latinske bogstaver, eller hvis det er ledsaget af en oversættelse til dansk, engelsk eller fransk. Det er dog en betingelse, at oversættelsen er udfærdiget af en offentlig myndighed eller af en organisation, der i udstedelseslandet er bemyndiget dertil.

6) Internationalt kørekort udstedt i henhold til de internationale konventioner af 24. april 1926 om kørsel med motorkøretøjer, 19. september 1949 om færdsel eller 8. november 1968 om vejtrafik.

Stk. 2. Kørekortet giver indehaveren ret til at føre køretøjer af samme kategorier i Danmark, som det berettiger til at føre i udstedelseslandet.

Stk. 3. Kørekort til kategori A (motorcykel) udstedt i Grønland giver ikke ret til at føre motorcykel i Danmark.

§ 89. Politiet kan give en person, der ikke har sædvanlig bopæl i Danmark, og som ikke er i besiddelse af fornødent kørekort, jf. § 88, tilladelse til midlertidigt at føre motordrevet køretøj i Danmark (turistkørekort). Tilladelse kan blandt andet betinges af, at ansøgeren aflægger en kontrollerende køreprøve.

Stk. 2. Et turistkørekort udstedt i Finland, Island, Norge eller Sverige giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre i udstedelseslandet.

Bestemmelser for kørekortindehavere med sædvanlig bopæl i Danmark

§ 90. Personer, der har sædvanlig bopæl i Danmark, skal være i besiddelse af dansk kørekort for at føre motordrevet køretøj her.

Stk. 2. Motordrevet køretøj kan dog føres i Danmark på baggrund af et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk kørekort efter det tidspunkt, hvor sædvanlig bopæl er etableret, i det omfang det følger af bestemmelserne i §§ 91-93.

§ 91. Et færøsk kørekort sidestilles i enhver henseende med et dansk kørekort og giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre på Færøerne i den i kørekortet angivne gyldighedsperiode, medmindre denne er længere end til indehaverens fyldte 70. år.

Stk. 2. Et kørekort, erhvervet i Grønland den 1. januar 1995 eller senere, giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre i Grønland i indtil en måned efter det tidspunkt, hvor betingelsen om sædvanlig bopæl er opfyldt, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Kørekort til kategori A (motorcykel) udstedt i Grønland giver ikke ret til at føre motorcykel i Danmark.

§ 92. Et kørekort udstedt i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land der efter aftale med EF har gennemført Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort, giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre i udstedelseslandet i den i kørekortet angivne gyldighedsperiode, medmindre denne er længere end til indehaverens fyldte 70. år.

Stk. 2. Et kørekort udstedt i et land uden for Den Europæiske Union eller i et land, der ikke har gennemført Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort, samt kørekort udstedt på baggrund af et sådant kørekort, giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre i udstedelseslandet i indtil 14 dage efter det tidspunkt, hvor betingelsen om sædvanlig bopæl er opfyldt.

§ 93. Motordrevet køretøj kan efter det tidspunkt, hvor sædvanlig bopæl i Danmark er etableret, kun føres på grundlag af et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk kørekort, hvis kørekortet er gyldigt, og indehaveren opfylder de aldersbetingelser, der gælder for udstedelse af et tilsvarende dansk kørekort, jf. bestemmelserne herom i kapitel 1.

Ombytning af færøske, grønlandske og udenlandske kørekort

§ 94. Ansøgning om ombytning af færøske, grønlandske eller udenlandske kørekort til et tilsvarende dansk kørekort indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor ansøgeren har bopæl. Ansøgeren skal hos kommunen udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort.

Stk. 2. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi, jf. § 3, stk. 2. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-6. Ansøgeren skal endvidere ved ansøgningens indlevering aflevere det kørekort, som ønskes ombyttet, til kommunen. Bestemmelserne i § 3, stk. 3 og 5, samt § 5 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Såfremt kommunalbestyrelsen skønner det nødvendigt, kan det kræves, at ansøgningen vedlægges en oversættelse af det kørekort, der ønskes ombyttet. Oversættelsen skal være udført af en translatør eller en oversætter, der er godkendt af Rigspolitichefen. Udgifterne til fremskaffelse af oversættelsen afholdes af ansøgeren.

Stk. 4. Ansøgning om ombytning af kørekort, som ikke er udstedt på Færøerne, i Grønland, i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land, der efter aftale med EF har gennemført Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort, skal vedlægges en lægeattest, jf. § 3, stk. 4. Bestemmelsen i § 22 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Ved ombytning af færøske og grønlandske kørekort, kørekort udstedt i et land uden for Den Europæiske Union eller i et land, der ikke har gennemført Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort, samt kørekort udstedt på baggrund af et sådant kørekort, forsyner kommunen det udstedte kørekort med en påtegning om udstedelseslandet. Enhver senere fornyelse eller ombytning af kørekortet skal påtegnes kørekortet eller kørekort udstedt i medfør heraf.

Stk. 6. Udstedelse af dansk kørekort på grundlag af et kørekort udstedt i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land der efter aftale med EF har gennemført Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort, sker på grundlag af Europa-Kommissionens beslutning af 21. marts 2000 om ækvivalens mellem visse kategorier af kørekort.

Stk. 7. Opfylder ansøgeren betingelserne for ombytning af kørekort, udstedes kørekort i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 6.

§ 95. Ombytning til dansk kørekort kan med de begrænsninger, der følger af bestemmelserne i §§ 96-99, ske for ansøgere, der er i besiddelse af et gyldigt færøsk, grønlandsk eller udenlandsk kørekort, hvis ansøgeren opfylder de betingelser, der gælder for erhvervelse af et tilsvarende dansk kørekort, jf. bestemmelserne herom i kapitel 1.

Stk. 2. Er den i stk. 1 nævnte betingelse vedrørende kørekortets gyldighed ikke opfyldt, og er dette alene begrundet i, at kørekortets gyldighedstid er udløbet, kan ansøgeren dog på baggrund af en kontrollerende køreprøve få udstedt et dansk kørekort.

§ 96. Indehavere af et færøsk kørekort kan uden videre få ombyttet dette til et tilsvarende dansk kørekort, jf. dog § 98.

Stk. 2. Indehavere af et kørekort erhvervet i Grønland den 1. januar 1995 eller senere, kan kun få ombyttet dette til et tilsvarende dansk kørekort, såfremt den pågældende består en kontrollerende køreprøve.

Stk. 3. Kørekort til kategori A (motorcykel) udstedt i Grønland samt kørekort erhvervet i Grønland før den 1. januar 1995 kan ikke danne grundlag for ombytning til dansk kørekort.

§ 97. Indehavere af et kørekort udstedt i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land, der efter aftale med EF har gennemført Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort, kan uden videre få ombyttet dette til et tilsvarende dansk kørekort, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Indehavere af et kørekort udstedt i et land uden for Den Europæiske Union eller i et land, der ikke har gennemført Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort eller et kørekort udstedt på baggrund af et sådant kørekort, kan kun få ombyttet dette til et tilsvarende dansk kørekort, såfremt den pågældende består en kontrollerende køreprøve.

§ 98. Politiet kan kræve, at kontrollerende køreprøve bestås forud for ombytning af et færøsk kørekort til et tilsvarende dansk kørekort, hvis

1) kørekortindehaveren tidligere har aflagt en køreprøve i Danmark, som på grund af manglende kørefærdighed, manglende kendskab til vigtige færdselsregler eller manglende forståelse for hensynet til andre trafikanter ikke er bestået, eller

2) førerretten tidligere har været inddraget af politiet eller har været betinget eller ubetinget frakendt i Danmark.

§ 99. Et kørekort erhvervet i udlandet af en person med sædvanlig bopæl i Danmark kan ombyttes efter bestemmelserne i dette kapitel, hvis opholdet har været af mere end seks måneders varighed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Denne begrænsning gælder dog ikke færøske og grønlandske kørekort samt kørekort erhvervet i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land der efter aftale med EF har gennemført Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort.

§ 100. Er kommunalbestyrelsen i tvivl om, hvorvidt ombytning af et udenlandsk kørekort kan finde sted, fordi det er usikkert, om kørekortet er ægte, sender kommunalbestyrelsen ansøgningen til politiet, som træffer afgørelse om, hvorvidt ombytning kan ske.

Stk. 2. Er kommunalbestyrelsen i tvivl om, hvilke kategorier der i forbindelse med ombytning af et udenlandsk kørekort kan påføres det danske kørekort, sender kommunalbestyrelsen ligeledes ansøgningen til politiet, som træffer afgørelse herom.

Kapitel 13

Administrative bestemmelser

§ 101. Afgørelser om kørekort træffes af kommunalbestyrelsen, medmindre andet følger af denne bekendtgørelse.

§ 102. Klager over køreprøver, praktiske prøver og vejledende helbredsmæssige køretest afholdt af politiet, jf. § 41, stk. 1, afgøres af vedkommende politidirektør.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens og politiets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages til Rigspolitichefen.

Stk. 3. Rigspolitichefens afgørelser efter stk. 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Fristen for klage efter stk. 1-2 er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.

Dispensationer

§ 103. Rigspolitichefen kan, når ganske særlige forhold gør sig gældende, dispensere fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Betalingsbestemmelser

§ 104. For afholdelse af køreprøve til kategorierne A, B, C, C/E, D og D/E samt for køreprøve til traktor/motorredskab og erhvervsmæssig personbefordring betales det i færdselslovens § 124 a, stk. 1, fastsatte beløb. Afholdes køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D samtidig med køreprøve til kategori D, betales for hver af køreprøverne.

Stk. 2. For praktisk prøve til stor motorcykel, jf. § 15, stk. 2, nr. 2, og kategori B/E betales det i færdselslovens § 124 a, stk. 2, fastsatte beløb.

Stk. 3. For kontrollerende køreprøver betales det i færdselslovens § 124 a, stk. 3, fastsatte beløb. For første kontrollerende køreprøve betales dog ikke, medmindre køreprøven aflægges i medfør af § 77, stk. 1, § 78, stk. 1, eller § 85, stk. 1.

Stk. 4. For ansøgere med handicap, som opfylder betingelserne for, at der kan ydes støtte til erhvervelse af bil i henhold til servicelovens § 99 eller forskrifter udstedt i medfør af denne bestemmelse, afholdes de i stk. 1-3 nævnte prøver uden betaling. Ved ansøgning om aflæggelse af prøve forevises afgørelsen om støtte eller kopi heraf sammen med ansøgningsblanketten.

§ 105. Udebliver en ansøger fra en berammet køreprøve eller en praktisk prøve, jf. § 40, uden at have meddelt forfald senest kl. 12.00 tre hverdage før prøven, eller bestås en del af prøven ikke, skal der, før ny prøve berammes, ske ny betaling, medmindre forfaldet skyldes ansøgerens eller kørelærerens dokumenterede sygdom.

§ 106. I følgende tilfælde betales det i færdselslovens § 124 c, stk. 1, fastsatte beløb:

1) For ombytning af færøske, grønlandske og udenlandske kørekort til dansk kørekort, jf. bestemmelserne i kapitel 12.

2) For udstedelse af duplikatkørekort.

3) For fornyelse af kørekort til lastbil, lastbil med stort påhængskøretøj, bus og bus med stort påhængskøretøj for ansøgere, der er fyldt 50 år, men ikke 70 år.

4) For fornyelse af kørekort med kørelærergodkendelse.

5) For fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. For udstedelse af midlertidigt erstatningskørekort til kørsel i udlandet betales 150 kr. Der betales ikke for udstedelse af midlertidigt erstatningskørekort i forbindelse med ombytning af kørekort i henhold til færdselslovens § 59 a.

Stk. 3. For udstedelse af kørekort i forbindelse med ombytning af kørekort i henhold til færdselslovens § 59 a betales 100 kr.

Stk. 4. For fornyelse af kørekort for ansøgere, der er fyldt 70 år, betales 30 kr.

Stk. 5. Fornyelse af kørekort, der er tidsbegrænset i medfør af § 60, sker uden betaling for ansøgere, der ikke er fyldt 70 år.

Stk. 6. For fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, der på grund af helbredsmæssige forhold er tidsbegrænset i medfør af § 60, betales 100 kr.

Stk. 7. For udstedelse af internationalt kørekort betales 25 kr.

§ 107. Betaling sker til kommunen efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse herom.

Kapitel 14

Straf, ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

§ 108. Med bøde straffes den, der

1) overtræder § 1, § 15, stk. 2, § 21, stk. 2 og 4, § 25, stk. 1-4, § 26, § 27, stk. 1 og 2, §§ 28, 29 og 30, stk. 1, § 31, stk. 1, § 32, § 33, § 34, stk. 1, § 35, § 43, stk. 2, §§ 46-47, § 49, § 51, stk. 1, § 61, stk. 1 og 3, § 72, stk. 1-3, § 87, stk. 1, § 88, § 89, stk. 2, og §§ 90-93, eller

2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse i henhold til bekendtgørelsen eller undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsen.

§ 109. Kørekort udstedt før den 1. juli 1996 giver førerret i henhold til følgende retningslinier:

1) Kørekort alene til kategori A 1 (solomotorcykel) giver ret til at føre de i § 8 nævnte køretøjer, dog ikke motorcykel med sidevogn.

2) Kørekort alene til kategori A 2 (motorcykel med sidevogn) giver ret til at føre de i § 8 nævnte køretøjer, dog ikke motorcykel uden sidevogn.

3) Kørekort til kategorierne A 1 + A 2 (motorcykel med sidevogn) giver ret til at føre samtlige de i § 8 nævnte køretøjer.

4) Kørekort til kategori B (almindelig bil) giver ret til at føre de i § 9 nævnte køretøjer.

5) Kørekort til kategori C (lastbil) og kategori D (stor personbil) giver ret til at føre samtlige de i §§ 10 og 11 nævnte køretøjer.

6) Kørekort til kategori B/E (kategori B med stort påhængskøretøj) giver ret til at føre de i § 12, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, nævnte kombinationer af køretøjer.

7) Kørekort til kategori C-D/E (kategori C-D med stort påhængskøretøj) giver ret til at føre samtlige de i § 12 nævnte kombinationer af køretøjer.

8) Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring samt kørekort til traktor/motorredskab giver ret til at føre de i § 13 henholdsvis § 14 nævnte køretøjer.

§ 110. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel og praktisk prøve, og som var godkendt og anmeldt til registrering den 30. september 2003, kan anvendes i en periode på højst 10 år efter denne dato.

Stk. 3. Bestemmelsen i bilag 7, I. Køreprøve (Almindelig), Praktisk Prøve, 2. afsnit, 1. pkt. træder først i kraft den 30. september 2008. Indtil da gælder bilag 7, I. Køreprøve (Almindelig), Praktisk Prøve, 2. afsnit, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 100 af 22. februar 2002 om kørekort.

Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 801 af 22. september 2003 om kørekort ophæves, jf. dog stk. 3.

Justitsministeriet, den 6. oktober 2006

Lene Espersen

/Michael Højer



BILAGSOVERSIGT

BILAG 1. Bestemmelser om kørekortets udseende og indhold mv.

 

 

I.

Kørekortmodel

II.

Kørekortets udseende og indhold

 

BILAG 2. Mindstekrav med hensyn til fysisk og psykisk egnethed til at føre køretøj, hvortil der kræves kørekort

 

BILAG 3. Bestemmelser for anvendelse af lektionsplaner i køreuddannelsen

 

 

I.

Lektionsplanens formål

II.

Lovkrav mv.

III.

Køreuddannelsens principper mv.

IV.

Krav til udformningen af lektionsplanen

V.

Krav til indholdet af lektionsplanens undervisningsforløb

VI.

Lektionsplanens anvendelse

VII.

Køreundervisning i henhold til særregler

VIII.

Særlig køreundervisning

IX.

Definitioner

 

BILAG 4. Bestemmelser om pauser i køreuddannelsen

 

 

I.

Baggrund

II.

Pauser i køreuddannelsesperioden

III.

Ny/gentaget køreuddannelse

IV.

Øvelser på lukket øvelsesplads

V.

Øvelser på køreteknisk anlæg

VI.

Selvstudium

 

BILAG 5. Bestemmelser for køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel og praktisk prøve

 

 

I.

Syns- og registreringspligt

II.

Bestemmelser om indretning og udstyr

III.

Fælles bestemmelser

IV.

Køretøjer, der benyttes på lukket øvelsesplads eller på køreteknisk anlæg

 

BILAG 6. Køreanlæg

 

 

I.

Lukkede øvelsespladser

II.

Køretekniske anlæg

 

BILAG 7. Køreprøvernes afholdelse

 

 

I.

Køreprøve (Almindelig)

II.

Køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring

III.

Køreprøve til traktor/motorredskab

 

BILAG 8. Bestemmelser om vilkår og begrænsninger i kørekort

 

 

I.

Fælles bestemmelser

II.

EU-harmoniserede koder

III.

Nationale koder

 

BILAG 9. Bestemmelser om kursus i færdselsrelateret førstehjælp

 

 

I.

Formål

II.

Uddannelsesmål

III.

Omfang

IV.

Gennemførelse

V

Kursusbevis

 



Bilag 1

Bestemmelser om kørekortets udseende og indhold mv.

I. Kørekortmodel

Kørekort udstedes som EF-model i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets direktiv 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort.

AA3315_1.JPG Size: (322 X 205)

AA3315_2.JPG Size: (324 X 206)

II. Kørekortets udseende og indhold

Kørekortet har to sider.

1) Kørekortets forside

I forsidens øverste venstre hjørne findes udstedelseslandets nationalitetsmærke i et blåt rektangel med 12 omliggende gule stjerner. Det danske nationalitetsmærke er DK.

Øverst i forsidens midte er ordet »kørekort« trykt i blåt med store bogstaver.

I forsidens øverste højre hjørne er ordet »Danmark« trykt i rødt med store bogstaver.

I forsidens nederste venstre hjørne findes et fotografi af indehaveren.

I forsidens baggrund findes dels et aftryk af det danske rigsvåben, dels betegnelsen »EF-model«, dels endelig betegnelsen »kørekort« affattet på samtlige øvrige sprog i Den Europæiske Union.

Kørekortets dataindhold er på forsiden anført i punktform med følgende indhold:

1. Indehaverens efternavn.

2. Indehaverens fornavn(e).

3. Indehaverens fødselsdato og fødested.

Fødestedet angives alene som fødelandet.

4a. Kørekortets udstedelsesdato.

Den anførte dato er udstedelsestidspunktet for selve dokumentet. Udstedelsesdatoer for eventuelt tidligere erhvervede kategorier er anført i kolonne 10 på kørekortets bagside.

4b. Kørekortets udløbsdato.

Den anførte dato er udløbstidspunktet for selve dokumentet. Der kan for en eller flere kategorier mv. eventuelt være fastsat andre (tidligere) udløbsdatoer. Disse er anført på kørekortets bagside.

4c. Navnet på den udstedende myndighed.

Kørekort udstedes i Danmark af rigspolitichefen.

4d. Indehaverens personnummer.

5. Kørekortets nummer.

7. Indehaverens underskrift.

9. Angivelse af hvilke kategorier kørekortet giver indehaveren ret til at føre.

2) Kørekortets bagside

I bagsidens øverste venstre hjørne er der som punkt 13 afsat et særligt felt, der kan anvendes af udenlandske kørekortmyndigheder til at påføre kørekortet forskellige administrative anmærkninger i tilfælde, hvor indehaveren bosætter sig i en anden EU-medlemsstat. Feltet anvendes ikke i Danmark.

I bagsidens venstre side findes forklaringer til punkterne 1, 2, 3, 4a, 4b, 4c, 4d, 5, 7 og 9 på kørekortets forside samt kolonnerne 9, 10, 11 og 12 på kørekortets bagside.

I bagsidens venstre side mellem forklaringerne til punkterne 3 og 4a findes i kørekortets baggrund et aftryk af det danske rigsvåben. Endvidere findes i bagsidens baggrund omkring kolonnerne 9-12 betegnelsen »EF-model« samt betegnelsen »kørekort« affattet på samtlige øvrige sprog i Den Europæiske Union.

Kørekortets dataindhold er på bagsiden anført i kolonneform med følgende indhold:

9. De i Danmark anvendte kørekortkategorier.

Kørekortkategorierne er angivet dels ved bogstaver, således kategorierne A, B, C, D, BE, CE og DE, dels ved billedillustrationer.

10. Udstedelsesdatoen for hver enkelt kategori.

11. Udløbsdatoen for hver enkelt kategori.

12. Supplerende oplysninger samt eventuelle vilkår og begrænsninger i kørekortet.

Kolonne 12 omfatter tillige det store felt nederst på kørekortets bagside under kolonnerne 9-12.



Bilag 2

Mindstekrav med hensyn til fysisk og psykisk egnethed til at føre køretøj, hvortil der kræves kørekort

Definitioner

I dette bilag inddeles førerne i to grupper:

Gruppe 1:

Førere af køretøjer i kategorierne A, B og B/E samt førere af traktor/motorredskab.

Gruppe 2:

Førere af køretøjer i kategorierne C, C/E, D og D/E samt endvidere førere af køretøjer i kategorierne B og D, som anvendes til erhvervsmæssig personbefordring, og førere som anmoder om udstedelse , fornyelse eller bevarelse af kørekort med påtegning om godkendelse som kørelærer.

Personer, som før den 1. juli 1996 havde førerret til et køretøj omfattet af gruppe 2, kan dog for så vidt angår kravene til synsstyrke få fornyet kørekort hertil i henhold til de bestemmelser, der var gældende indtil den nævnte dato, jf. herved afsnit B, pkt. 1.1., i Justitsministeriets cirkulære af 29. september 1967 om bedømmelse af førligheden hos personer, der ønsker førerbevis m.v.

For indehavere af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori B samt kørekort med påtegning om godkendelse som kørelærer til kategorierne A eller B, udstedt før den 1. juli 1996, gælder herudover dette bilags bestemmelser for førere i gruppe 1 i forbindelse med ansøgning om fornyelse af sådanne kørekort.

Herefter klassificeres enhver, der anmoder om udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort, i den gruppe, som vedkommende kommer til at tilhøre, når kørekortet er udstedt eller fornyet.

A. Synet

Den, der anmoder om kørekort, skal undersøges med henblik på at sikre, at vedkommendes synssans er tilstrækkelig god til, at han kan føre køretøj. Er der grund til at nære formodning om, at aspirantens syn ikke er tilstrækkeligt godt, skal han undersøges af egen læge eller speciallæge i øjensygdomme. I undersøgelsen skal der navnlig lægges vægt på synsstyrken, synsfeltet, synsevnen i mørke og fremadskridende øjensygdomme.

Intraokulære linser betragtes ikke som korrigerende briller i dette bilags forstand.

Gruppe 1:

Den, der anmoder om udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort, skal, eventuelt med korrigerende briller, have en binokulær synsstyrke på mindst 0,5 på de to øjne tilsammen. Kørekort må hverken udstedes, fornyes eller bevares, hvis det under lægeundersøgelsen har vist sig, at vedkommendes synsfelt er under 120° i det horisontale plan, eller at hans syn af andre årsager er sådant, at hans evne til at føre køretøj er nedsat. Konstateres der, eller gives der oplysning om en fremadskridende øjensygdom, kan kørekort udstedes, fornyes eller bevares på betingelse af, at vedkommende jævnligt undersøges af egen læge eller speciallæge i øjensygdomme.

Den, der anmoder om udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort, og som er blind på det ene øje, eller som kun bruger det ene øje ad gangen, f.eks. i tilfælde af dobbeltsyn (diplopi), skal have en synsstyrke på mindst 0,6, eventuelt med korrigerende briller eller kontaktlinser. Egen læge eller speciallæge i øjensygdomme skal attestere, at dette monokulære syn har eksisteret så længe, at vedkommende har vænnet sig til det, samt at synsfeltet på det raske øje er 120 grader i det horisontale plan.

Gruppe 2:

Den, der anmoder om udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort, skal, eventuelt med korrigerende briller eller kontaktlinser, have en synsstyrke på begge øjne på mindst 0,8 på det bedste øje og mindst 0,5 på det dårligste øje. Er værdierne på 0,8 og 0,5 opnået ved hjælp af korrigerende briller eller kontaktlinser, skal den ikke korrigerede synsstyrke på hvert af øjnene være 0,05. Ellers skal korrektionen af den mindst krævende synsstyrke (0,8 og 0,5) være opnået ved hjælp af brilleglas eller kontaktlinser, hvis styrke ikke må overstige plus eller minus otte dioptrier. Korrektionen skal kunne tåles godt. Kørekort må hverken udstedes fornyes eller bevares, hvis aspiranten eller føreren lider af dobbeltsyn (diplopi) eller ikke har normalt binokulært synsfelt. Såfremt der findes et synsfeltudfald på ét af øjnene, skal sagen forelægges Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution.

B. Hørelsen

Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares for aspiranter og førere i gruppe 2 på grundlag af en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i øre-, næse-, halssygdomme. Ved lægeundersøgelsen skal der tages hensyn til kompensationsmulighederne.

C. Bevægelseshæmmede

Kørekort må hverken udstedes, fornyes eller bevares for aspiranter og førere, der lider af sygdomme eller deformiteter i bevægeapparatet, som gør det risikabelt, at vedkommende fører køretøj.

Gruppe 1:

Der kan efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i ortopædkirurgi/reumatologi eventuelt udstedes kørekort med særlige klausuler til fysisk handicappede aspiranter og førere. Udtalelsen skal være baseret på en medicinsk vurdering af den pågældendes sygdom eller deformitet og eventuelt på en vejledende helbredsmæssig køretest; den skal suppleres med en angivelse af, hvordan køretøjet kan være tilpasset føreren, og det skal endvidere anføres, at der skal anvendes ortopædisk protese, hvis det konstateres, at kørslen ved brugen af en sådan kan ske på betryggende måde.

Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares for aspiranter med en fremadskridende sygdomstilstand, såfremt vedkommende jævnligt kontrolleres med henblik på at konstatere, om han stadig kan føre køretøj uden risiko.

Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares uden krav om regelmæssig lægekontrol, når handicappet er stabiliseret.

Gruppe 2:

Egen læge eller speciallæge i ortopædkirurgi/reumatologi fører behørigt tilsyn med de yderligere risici, der er forbundet med at føre de køretøjer, der indgår i denne gruppe.

D. Hjerte- og karsygdomme

Sygdomme, der kan medføre, at den der anmoder om udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort, udsættes for pludseligt svigt i hjerte- eller kredsløbssystemet, der kan bevirke en pludselig ændring af hjernevirksomheden, udgør en risiko for færdselssikkerheden.

Gruppe 1:

Kørekort må hverken udstedes, fornyes eller bevares for aspiranter, der lider af alvorlige forstyrrelser i hjerterytmen.

Kørekort kan, på grundlag af en lægeerklæring, udstedes, fornyes eller bevares for aspiranter og førere, der anvender pacemaker, såfremt der gennemføres regelmæssig lægekontrol.

Udstedelse eller fornyelse af kørekort for aspiranter og førere, der lider af blodtryksforstyrrelser, kan ske efter vurdering af de øvrige resultater af en undersøgelse, eventuelle tilknyttede komplikationer og den risiko, disse udgør for færdselssikkerheden.

Generelt må kørekort hverken udstedes, fornyes eller bevares for aspiranter og førere, der lider af angina pectoris, når de er i hvile eller ved sindsbevægelse. Udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort for aspiranter og førere, der har haft hjerteinfarkt, kan kun finde sted på grundlag af en lægeerklæring og eventuelt med krav om regelmæssig lægekontrol.

Gruppe 2:

Egen læge eller speciallæge i kardiologi tager behørigt hensyn til de yderligere risici, der er forbundet med at føre de køretøjer, der indgår i denne gruppe.

E. Sukkersyge

Kørekort kan på grundlag af en lægeerklæring udstedes, fornyes eller bevares for aspiranter og førere, der lider af sukkersyge, såfremt der i hvert enkelt tilfælde gennemføres en dertil egnet regelmæssig lægekontrol.

Gruppe 2:

Aspiranter og førere i denne gruppe, der lider af sukkersyge, der kræver insulinbehandling, kan hverken få udstedt eller fornyet kørekort, undtagen i helt specielle tilfælde, når der foreligger en behørigt begrundet lægeerklæring, og såfremt der gennemføres regelmæssig lægekontrol.

F. Nervesygdomme

Kørekort kan hverken udstedes, fornyes eller bevares for aspiranter og førere, der lider af neurologiske sygdomme medførende kognitive eller fysiske symptomer, medmindre anmodningen underbygges af en lægeerklæring.

I denne henseende skal der tages hensyn til de funktionsmæssige muligheder af prognosen for de neurologiske udfald, der skyldes sygdomme, traumer eller operationer i centralnervesystemet eller i det perifere nervesystem, som medfører kognitive eller funktionsudfald, herunder påvirkning af motoriske og sensoriske funktioner, balance og koordination. Kørekort kan i disse tilfælde udstedes, fornyes eller bevares på betingelse af, at der jævnligt gennemføres undersøgelser, hvis der er risiko for, at tilstanden forværres.

Epileptiske anfald og andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser udgør en betydelig risiko for færdselssikkerheden, hvis anfaldene indtræffer, medens patienten fører et køretøj.

Gruppe 1:

Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares på grundlag af en undersøgelse foretaget af egen læge eller speciallæge i neurologi, og såfremt der gennemføres regelmæssig lægekontrol. Den lægelige myndighed bedømmer epilepsien eller de andre bevidsthedsforstyrrelser, sygdommens form og kliniske udvikling (har der f.eks. ikke været anfald i to år), behandlingen og dens resultater.

Gruppe 2:

Kørekort må hverken udstedes, fornyes eller bevares for aspiranter og førere, der har eller kan få epileptiske anfald eller andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser.

G. Psykiske sygdomme eller svækkelser

Undersøgelserne for kognitivt funktionsniveau (urskivetest og ord-genkaldelse) er obligatoriske ved fornyelse af kørekort fra det 70. år, men skal udføres på andre, hvor der er begrundet mistanke om svækket kognitivt funktionsniveau. Ved kognitiv svækkelse bør aspiranter og førere henvises af egen læge eller speciallæge i psykiatri/geriatri eller neurologi til en vejledende helbredsmæssig køretest.

Gruppe 1:

Kørekort må hverken udstedes, fornyes eller bevares for aspiranter og førere:

1) Der lider af alvorlige mentale forstyrrelser, medfødte eller erhvervet ved sygdomme, traumatiske lidelser eller neurokirurgiske indgreb.

2) Der er alvorligt mentalt retarderede.

3) Der lider af alvorlig alderdomssvækkelse, en alvorligt svækket dømmekraft, adfærd eller tilpasningsevne, der er knyttet til personligheden, medmindre anmodningen underbygges af en lægeerklæring og på betingelse af, at der gennemføres regelmæssig lægekontrol, hvis der er behov herfor.

Gruppe 2:

Egen læge eller speciallæge i psykiatri/geriatri eller neurologi tager behørigt hensyn til de yderligere risici, der er forbundet med at føre de køretøjer, der indgår i denne gruppe.

H. Alkohol, narkotika og lægemidler

Alkohol

Indtagelse af alkohol udgør en betydelig risiko for færdselssikkerheden. På grund af problemets alvor må der udvises stor årvågenhed fra lægeside.

Gruppe 1:

Kørekort må hverken udstedes, fornyes eller bevares for aspiranter og førere, der er afhængige af alkohol, eller som ikke kan holde bilkørsel og indtagelse af alkohol adskilt.

Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares for aspiranter og førere, der har været kroniske alkoholikere, efter en periode, hvori de beviseligt har været afholdende, såfremt der foreligger lægeerklæring og gennemføres regelmæssig lægekontrol.

Gruppe 2:

Egen læge eller speciallæge i psykiatri tager behørigt hensyn til den yderligere risiko, der er forbundet med at føre de køretøjer, der indgår i denne gruppe.

Narkotika og lægemidler

Misbrug:

Kørekort må hverken udstedes, fornyes eller bevares for aspiranter og førere, som er afhængige af psykofarmaka, eller som, uden at være afhængige deraf, regelmæssigt indtager psykofarmaka, uanset hvilken kategori kørekort der anmodes om.

Regelmæssig indtagelse:

Gruppe 1:

Kørekort må hverken udstedes, fornyes eller bevares for aspiranter og førere, der regelmæssigt indtager psykofarmaka, uanset disses form, når de kan nedsætte vedkommendes evne til at føre køretøj uden risiko, og hvis den indtagne mængde er så stor, at den påvirker kørslen negativt. Det samme gælder alle andre lægemidler eller kombinationer af lægemidler, der påvirker evnen til at føre køretøj.

Gruppe 2:

Egen læge eller speciallæge i psykiatri tager behørigt hensyn til den yderligere risiko, der er forbundet med at føre de køretøjer, der indgår i denne gruppe.

I. Nyresygdomme

Gruppe 1:

Kørekort kan på grundlag af en lægeerklæring udstedes, fornyes eller bevares for aspiranter og førere, der lider af alvorlig nyreinsufficiens, såfremt vedkommende jævnligt gennemfører lægekontrol.

Gruppe 2:

Kørekort kan hverken udstedes, fornyes eller bevares for aspiranter og førere, der lider af alvorlig, irreversibel nyreinsufficiens, undtagen i særlige tilfælde, der er behørigt dokumenteret ved lægeerklæring, og på betingelse af at der gennemføres regelmæssig lægekontrol.

J. Andet

Gruppe 1:

Kørekort kan på grundlag af en lægeerklæring udstedes, fornyes eller bevares for aspiranter og førere, der har undergået en organtransplantation eller implantation af kunstige organer, der kan påvirke evnen til at føre køretøj, på betingelse af, at der gennemføres regelmæssig lægekontrol, såfremt der er behov herfor.

Gruppe 2:

Egen læge eller speciallæge i intern medicin/nefrologi tager behørigt hensyn til den yderligere risiko, der er forbundet med at føre de køretøjer, der indgår i denne gruppe.

Generelt må kørekort hverken udstedes, fornyes eller bevares for aspiranter og førere, der lider af en anden sygdom end de ovenfor nævnte, som kan nedsætte evnen til at føre køretøj på betryggende måde, medmindre anmodningen er underbygget af en lægeerklæring og på betingelse af at der gennemføres regelmæssig lægekontrol, såfremt der er behov herfor.



Bilag 3

Bestemmelser for anvendelse af lektionsplaner i køreuddannelsen

I. Lektionsplanens formål

1) Lektionsplanen er et informationsmateriale til køreeleven om det undervisningsforløb, der er indgået aftale om. Køreeleven/kørelæreren skal til enhver tid kunne se i lektionsplanen, hvor langt i uddannelsesforløbet køreeleven er nået.

2) Lektionsplanen skal anvendes som et værktøj i forbindelse med kontrollen af, om bestemmelserne for køreuddannelsen er overholdt.

II. Lovkrav mv.

1) Lektionsplanen skal udarbejdes efter bestemmelserne i § 25, § 28 og § 29, stk. 2, og på baggrund af den undervisningsplan eller de undervisningsplaner, der er aktuel(le) for den eller de omhandlede kørekortkategori(er), samt eventuelle lærervejledninger til undervisningsplanerne.

2) Lektionsplanen skal endvidere udarbejdes således, at køreuddannelsens principper overholdes, jf. afsnit III.

3) Det er fortsat køreelevens individuelle forhold og formåen, der er afgørende for, hvor mange lektioner - udover det anførte mindste lektionsantal - køreeleven skal have, inden den praktiske prøve kan aflægges. Det obligatoriske mindste lektionsantal kan således ikke anvendes som udtryk for et sædvanligt uddannelsesforløb. Køreeleven vil sædvanligvis have behov for at gennemgå flere lektioner.

III. Køreuddannelsens principper mv.

1) Køreundervisningen skal være uddannelsesorienteret og ikke prøveorienteret.

2) Undervisningsplanens afsnitsopdeling skal følges. Der er dog mulighed for at fravige denne hovedregel i mindre omfang. Omfanget heraf fremgår af de såkaldte »elastikker« dels i undervisningsplanen, dels i lærervejledningen for køreuddannelsen til den omhandlede kategori.

3) Køreeleven skal hele tiden føres fra en lettere til en vanskeligere øvelse og skal desuden have mulighed for repetition af foregående øvelser, således at indøvede færdigheder fæstnes eller styrkes.

4) En lektion, der ikke er gennemført tilfredsstillende, skal gentages/repeteres i et sådant omfang, at køreeleven kan gennemføre lektionen med tilfredsstillende resultat. Først herefter kan køreeleven fortsætte til næste øvelse.

5) Teoriundervisningen og den praktiske undervisning skal integreres. Derfor skal undervisningen i manøvrer/øvelser på vej tilrettelægges således, at køreeleven først præsenteres for den teoretiske side af et emne eller en manøvre og i forlængelse heraf for de praktiske øvelser i samme emne eller manøvre.

IV. Krav til udformningen af lektionsplanen

1) Der skal for hver køreelev udarbejdes 2 ens eksemplarer af lektionsplanen.

2) Lektionsplanen skal være overskuelig og må ikke bestå af et løsbladsystem.

3) Lektionsplanens indledning skal indeholde oplysning om navn, adresse og telefonnummer på følgende:

a) Køreeleven.

b) Køreskolen.

Indledningen skal endvidere indeholde oplysning om alle undervisende kørelæreres navne (eventuelt også de pågældendes underskrifter).

4) Den undervisende kørelærers navn kan i stedet anføres i umiddelbar tilknytning til hver af de efterfølgende planlagte lektioner. Såfremt kørelærerens underskrift fremgår af lektionsplanens indledningsoplysninger om undervisende kørelærere, er det tilstrækkeligt, at der ved hver enkelt lektion alene anføres en underskrift.

5) Det skal endvidere fremgå af lektionsplanens indledning, hvor mange lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) køreeleven mindst skal gennemføre i uddannelsesforløbet, og hvilken periode undervisningen mindst skal strække sig over (de obligatoriske minimumskrav).

6) Det skal endelig fremgå af lektionsplanens indledning, at det er køreelevens individuelle forhold og formåen, der er afgørende for, hvor mange lektioner - udover det obligatoriske mindste antal lektioner - køreeleven skal have, inden den praktiske prøve kan aflægges.

7) Det skal ved hver enkelt lektion være anført, om lektionen er en lektion i teorilokale eller en lektion i praktisk køreundervisning. Hovedindholdet af hver enkelt lektion skal være anført med underafsnitsbetegnelsen (dvs. afsnitsnummerering og tilhørende overskrift) fra den omhandlede undervisningsplan.

8) Hver enkelt lektion i lektionsplanen skal nummereres fortløbende. Dette indebærer, at lektionsplanen ikke må udfærdiges således, at lektionerne i teorilokale er anført på en side og lektionerne i praktisk køreundervisning på en anden side. Det skal umiddelbart af lektionsplanen kunne ses, at der er planlagt et undervisningsforløb, hvor teoriundervisningen er integreret med den praktiske undervisning.

9) Såfremt et undervisningsforløb er planlagt til at omfatte mere end én lektion à 45 minutters varighed, skal dette fremgå af lektionsplanen. Eksempelvis kan et undervisningsforløb, hvis hovedindhold er underafsnittene 7.1, 7.2, 7.3, 7.4 og 7.5, være planlagt til at omfatte en dobbeltlektion bestående af 2 lektioner à 45 minutters varighed. I sammentællingen vil undervisningsforløbet tælle som 2 lektioner i opgørelsen af, om det obligatoriske krav er opfyldt, forudsat at der til undervisningen mindst har været anvendt 90 minutter, jf. dog pkt. 2 i afsnit V. Det samlede tidsforbrug skal fremgå af rubrikken vedrørende faktisk anvendt tid.

10) De enkelte lektioner i lektionsplanen skal som minimum indeholde følgende: Afsnitsnummerering fra den omhandlede undervisningsplan, overskrifter, rubrikker/linier til navne mv., dato, faktisk anvendt tid og underskrifter.

11) Underskrifter, dato og faktisk anvendt tid skal entydigt relatere sig til den omhandlede lektion. Der skal derfor i lektionsplanen umiddelbart efter hver lektion være afsat plads til disse oplysninger, jf. dog pkt. 12.

12) Hvis der af undervisningsmæssige hensyn ønskes gennemført sammenhængende undervisningsforløb bestående af flere lektioner, er det tilstrækkeligt, at kørelærer/køreelev bekræfter lektionernes gennemførelse én gang.

13) Kørelæreren skal ved udarbejdelsen af lektionsplanen sikre sig, at de planlagte undervisningslektioner sammenlagt mindst svarer til den obligatoriske undervisning, som fremgår af kørekortbekendtgørelsens § 28.

V. Krav til indholdet af lektionsplanens undervisningsforløb

1) Til hver kørekortkategori er der fastsat et obligatorisk mindste lektionsantal. En lektion skal - for at kunne indgå i sammentællingen - mindst have en varighed på 45 sammenhængende minutter, jf. dog pkt. 2.

2) Lektioner kan have en varighed, der er kortere eller længere end 45 minutter. Overskydende minutter (eksempelvis 15 minutter, hvis lektionen har haft en varighed på 60 minutter) tæller som hovedregel ikke med i opgørelsen af, om det obligatoriske mindste krav til antallet af lektioner er opfyldt. Lektioner af en varighed på under 45 minutter tæller tilsvarende heller ikke med i opgørelsen.

Dog kan op til 4 af de obligatoriske lektioner à mindst 45 minutters varighed - svarende til 180 minutter - i teorilokale (teoretiske emner) og op til 4 af de obligatoriske lektioner à mindst 45 minutters varighed - svarende til 180 minutter - i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) indgå i opgørelsen, såfremt lektionen har en varighed på mindst 15 minutter. Ligeledes kan overskydende minutter - udover en lektions normale 45 minutter - indgå i opgørelsen, såfremt den overskydende tid udgør mindst 15 minutter.

Uanset om der anvendes en lektionslængde på 45 minutter eller en lektionslængde, der er kortere eller længere, skal kravet til det samlede antal minutter på mindst 180 (4 x 45 minutter) være opfyldt. Der kan således eksempelvis anvendes 10 lektioner à 15 minutters varighed (150 minutter) og 1 lektion à 30 minutter (30 minutter) - i alt 180 minutter.

3) Sammensætningen af indholdet af de enkelte lektioner er valgfri, men skal følge denne bekendtgørelses bestemmelser, undervisningsplanens afsnitsopdeling og køreuddannelsens principper.

4) Repetitioner af tidligere gennemførte lektioner skal fremgå af lektionsplanen i overensstemmelse med § 29. Dette kan eksempelvis ske i forbindelse med den enkelte lektion eller samlet sidst i lektionsplanen.

5) Alle lektioner - uanset varighed og indhold - skal fremgå af lektionsplanen. Dette gælder også eventuelle lektioner, der gennemføres efter prøver, der ikke er bestået.

6) Undervisningen på lukket øvelsesplads og køreteknisk anlæg kan planlægges som et sammenhængende undervisningsforløb, f.eks. som dobbeltlektioner (bestående af 2 lektioner à mindst 45 minutters varighed) eller som et samlet forløb bestående af enten mindst 4 eller 5 lektioner à mindst 45 minutters varighed. Manøvrene på lukket øvelsesplads skal være gennemført senest inden den første lektion, hvis hovedindhold er manøvrer på vej (undervisningsplanens 7. afsnit).

7) For at kunne overholde princippet om integreret teoretisk og praktisk undervisning må undervisningen på samme undervisningsdag højst bestå af 6 lektioner à 45 minutter. Undervisningen må højst omfatte 4 lektioner à 45 minutter i teorilokale og 2 lektioner à 45 minutter i praktisk køreundervisning. Ved kørsel på motorvej og ved kørsel i mørke er det dog tilladt at anvende 3 lektioner à 45 minutter på samme undervisningsdag, således at det samlede antal lektioner pr. undervisningsdag i dette tilfælde må udgøre 7 lektioner.

Det er tilladt at gennemføre 4 lektioner à 45 minutter på lukket øvelsesplads i stedet for førnævnte 2 lektioner i praktisk køreundervisning. Det samlede antal lektioner på denne undervisningsdag vil således kunne udgøre 8 lektioner.

Det er endvidere tilladt at gennemføre op til 5 lektioner à 45 minutter på køreteknisk anlæg i stedet for førnævnte 2 lektioner i praktisk køreundervisning. Det samlede antal lektioner på denne undervisningsdag vil således kunne udgøre op til 9 lektioner.

Det er uanset ovenstående tilladt på samme undervisningsdag at fortsætte undervisningen udover ovenfor anførte maksimale antal lektioner à 45 minutter, såfremt undervisningsmæssige hensyn gør dette hensigtsmæssigt og nødvendigt for køreelevens indlæring af indholdet af den omhandlede lektion. Der må på denne måde højst gives 30 minutters »ekstra« undervisning pr. lektion i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) pr. undervisningsdag. Den »ekstra« undervisning tæller ikke med i opgørelsen af, om det obligatoriske mindstekrav til antallet af lektioner er opfyldt, men skal fremgå af lektionsplanens oplysninger om faktisk undervisningstid.

8) I undervisningen til kategori A og kategori B må der pr. undervisningsdag - udover eventuel repetition af tidligere gennemførte underafsnit i undervisningsplanen - maksimalt undervises i 5 underafsnit fra undervisningsplanens afsnit 7 »Manøvrer på vej«. Der må dog en gang om ugen undervises i 5 underafsnit i teorilokale og i andre 5 underafsnit i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) fra undervisningsplanens 7. afsnit.

9) I undervisningen til kategori C, kategori D og kategori E skal undervisningen sammensættes som øvelser som anført i den pågældende undervisningsplans 7. afsnit.

10) Såfremt der i teoriundervisningen ønskes afholdt mere end 3 evaluerende prøver, jf. afsnit 9.2.2 i undervisningsplanen for køreuddannelsen, skal disse gives udover det obligatoriske mindste lektionsantal.

11) Indholdet af de enkelte lektioner og lektionsrækkefølgen i øvrigt skal sammensættes på en fornuftig og hensigtsmæssig måde. Det vil derfor ikke kunne accepteres, at der i lektioner, hvis hovedindhold omhandler kørsel på vej, også indgår afsnit fra undervisningsplanens afsnit 1 til og med afsnit 6, jf. dog punkt 2 i afsnit III.

VI. Lektionsplanens anvendelse

1) Kørelæreren skal gennemgå lektionsplanen med køreeleven i den første lektion i køreskolen.

2) Kørelærer og køreelev skal have hver sit eksemplar af lektionsplanen. Kørelærerens eksemplar af lektionsplanen skal være til stede såvel i teoriundervisningen som i den praktiske køreundervisning.

3) Kørelærerens eksemplar af lektionsplanen skal endvidere medbringes ved teoriprøven og den praktiske prøve. Køreeleven kan afvises, hvis lektionsplanen ikke medbringes.

4) Den eller de undervisende kørelærere og køreeleven skal straks efter afslutningen/gennemførelsen af hver enkelt lektion med deres underskrifter i kørelærerens eksemplar af lektionsplanen bekræfte, at der er undervist i indholdet af den omhandlede lektion. Datoen for lektionens gennemførelse og den faktisk anvendte tid skal også bekræftes.

5) Når køreeleven underskriver i lektionsplanen, bekræfter køreeleven alene at have modtaget undervisning i overensstemmelse med hovedindholdet af den omhandlede lektion - eksempelvis fremkørsel mod kryds. Køreeleven bekræfter således ikke, at kørelærerens undervisning har været i overensstemmelse med delmålene i undervisningsplanen.

6) Der må ikke anvendes stempel, faksimilestempel, initialer eller lignende som erstatning for en underskrift.

7) Har køreeleven behov for yderligere indlæring (repetition) end den, der finder sted ved første gennemførelse af en lektion, skal dato, tid og lektionsnummer for de(n) yderligere repetition(er) bekræftes ved underskrifter af både kørelærer og køreelev.

8) Den næste lektion med et nyt emne må ikke gennemføres, før den aktuelle lektion er gennemført med tilfredsstillende resultat.

9) Har køreeleven ved selvstudium gennemgået én, to, tre eller fire lektioner i teori (teoretiske emner), skal dette fremgå af kørelærerens lektionsplan ved kørelærerens og køreelevens påtegning herom, jf. afsnit VI i bilag 4.

10) Såfremt køreeleven skifter køreskole, skal kørelærerens eksemplar af lektionsplanen udleveres til den nye køreskole til brug for køreelevens fortsatte undervisning.

11) Lektionsplanen skal på forlangende forevises for kommunen, politiet eller anden kontrolmyndighed.

12) Kørelærerens eksemplar af lektionsplanen skal opbevares i mindst 2 år af den køreskole, som køreeleven senest har indgået aftale om køreundervisning med.

13) Hvis en kørelærer anvender en standardiseret lektionsplan, skal lektionsplanens planlagte undervisningsforløb følges. Såfremt øvelserne på den lukkede øvelsesplads er planlagt til at skulle gennemføres som 2 adskilte undervisningsforløb - hver bestående af 2 lektioner à 45 minutter - kan det dog accepteres, at undervisningsforløbene gennemføres sammenhængende, jf. punkt 6 i afsnit V. I givet fald vil lektionsplanen indeholde samme dato for gennemførelsen af manøvrerne på den lukkede øvelsesplads.

14) Det vil være i strid med køreuddannelsens principper (integration af teoretisk og praktisk undervisning) at være en eller flere teorilektioner foran. Hele indholdet af en teorilektion skal derfor umiddelbart efter følges op af en tilsvarende gennemgang i praktisk køreundervisning, inden der afholdes ny teoriundervisning med nyt hovedindhold. Det kan undtagelsesvist accepteres, at køreeleven er en eller flere teorilektioner foran. Dette kan være tilfældet, hvis dele af den praktiske køreundervisning ikke har kunnet gennemføres som følge af eksempelvis et motorhavari, ekstraordinært vejarbejde etc.

15) Sygdom hos køreelev eller kørelærer anses ikke for at være en acceptabel forklaring på at være en eller flere teorilektioner foran.

16) Alle de obligatoriske lektioner skal være gennemgået i køreuddannelsen, før teoriprøven kan aflægges. Det er dog muligt at anvende 2 af de obligatoriske praktiske lektioner efter teoriprøvens aflæggelse til en evaluerende praktisk prøve med efterfølgende repetition, jf. afsnit 9 i undervisningsplanen for køreuddannelsen. Herudover kan 2 af de obligatoriske teoretiske lektioner og 4 af de obligatoriske praktiske lektioner anvendes efter teoriprøven i forbindelse med øvelserne på det køretekniske anlæg. Omhandler køreundervisningen kørekort til kategori A, kan der på tilsvarende måde afholdes 2 teoretiske lektioner og 5 praktiske lektioner efter teoriprøven på det køretekniske anlæg.

17) Skal en køreelev påbegynde ny/gentaget køreuddannelse efter bestemmelserne om pauser i bilag 4, skal der udfærdiges en ny lektionsplan for det nye/gentagne uddannelsesforløb. Såfremt køreuddannelsen har været afbrudt i mindre end 7 måneder, skal lektionsplanen fra det oprindelige uddannelsesforløb medbringes til køreprøven sammen med lektionsplanen for det nye uddannelsesforløb.

VII. Køreundervisning i henhold til særregler

1) Ved erhvervelse af kørekort til enten kategori A eller kategori B, når kørekort er erhvervet inden for de seneste 2 år til enten kategori B eller kategori A, gælder et reduceret obligatorisk mindste lektionskrav. Der skal i disse tilfælde udfærdiges en lektionsplan særligt for denne undervisning.

2) Ved erhvervelse af kørekort til enten kategori C eller kategori D, når kørekort er erhvervet inden for de seneste 2 år til enten kategori D eller kategori C, gælder et reduceret obligatorisk mindste lektionskrav. Der skal i disse tilfælde udfærdiges en lektionsplan særligt for denne undervisning.

VIII. Særlig køreundervisning

1) I forbindelse med den særlige køreundervisning, der skal gennemføres efter et kørselsforbud, skal anvendes en lektionsplan.

2) Køreundervisningen og anvendelsen af lektionsplanen skal følge bestemmelserne i dette bilag.

3) Såfremt der benyttes en standardlektionsplan (undervisningsplanens afsnit 1 til og med afsnit 9), skal det markeres på lektionsplanen, at denne er anvendt i forbindelse med den særlige køreundervisning (undervisningsplanens afsnit 4, 6 og 7).

IX. Definitioner

1) Faktisk anvendt tid er den tid, hvor køreeleven er til stede i teorilokalet og modtager undervisning af kørelæreren, og den tid, hvor køreeleven undervises ved/i køretøjet eller udfører kontrol af køretøjets udstyr under kørelærerens opsyn/kontrol samt den tid, hvor køreeleven undervises som fører af køretøjet (»rattid«).

2) Til faktisk anvendt tid medregnes ikke:

a) Den tid, som køreeleven anvender til selvstudium, uden at kørelæreren er til stede sammen med køreeleven i lokalet for at gennemføre undervisning, jf. dog bilag 4, afsnit VI.

b) Den tid, hvor køreeleven er passager i skolekøretøjet.



Bilag 4

Pauser i køreuddannelsesperioden

I. Baggrund

For at kunne overholde princippet om integreret teoretisk og praktisk undervisning samt for at sikre en optimal køreuddannelse skal undervisningsforløbet være sammenhængende. Der må derfor ikke være ophold i køreuddannelsesperioden af længere varighed.

Teoriprøven og den praktiske prøve udgør en integreret del af køreuddannelsesperioden, men er ikke en del af undervisningsforløbet. En pause i køreuddannelsesperioden vil derfor ikke kunne afbrydes ved en teoriprøve eller praktisk prøve, men alene ved gennemførelse af køreundervisning (teoriundervisning og/eller praktisk undervisning).

II. Pauser i køreuddannelsesperioden

Ansøgere, der er fraværende i køreuddannelsesperioden i mere end 3 måneder, skal påbegynde køreundervisningen på ny i overensstemmelse med afsnit III. Årsagen til fraværet har ingen betydning.

III. Ny/gentaget køreuddannelse

1) Såfremt undervisningsforløbet har været afbrudt i mere end 3 måneder i forbindelse med undervisningen i undervisningsplanens afsnit 1 til og med afsnit 6, skal ansøgeren begynde helt forfra med køreuddannelsen.

2) Såfremt undervisningsforløbet har været afbrudt i forbindelse med undervisningen i undervisningsplanens 7.-9. afsnit, og afbrydelsen har været mellem 3 og 4 måneder , skal ansøgeren genoptage køreuddannelsen fra den første lektion, hvis hovedindhold er manøvrer på vej/udvidede øvelser på vej.

3) Har undervisningsforløbet været afbrudt i 4 måneder eller mere, inden teoriprøven er bestået, skal ansøgeren begynde helt forfra med køreuddannelsen.

4) Såfremt undervisningsforløbet har været afbrudt mellem 3 og 5 måneder efter, at ansøgeren har bestået teoriprøven, skal der på ny gennemføres mindst 4 praktiske lektioner à mindst 45 minutters varighed, i hvilke alle manøvrer på vej/udvidede øvelser på vej gennemføres på ny.

Har afbrydelsen derimod varet i 5 måneder eller mere , skal ansøgeren begynde helt forfra med køreuddannelsen, herunder skal teoriprøven aflægges på ny, jf. dog pkt. IV.

IV. Øvelser på lukket øvelsesplads

Bliver der stillet krav om, at ansøgeren skal begynde helt forfra med køreuddannelsen, skal øvelserne på den lukkede øvelsesplads også gennemføres på ny. Dette gælder dog ikke i følgende situationer:

1) Når køreeleven har afbrudt undervisningsforløbet i forbindelse med køreundervisningen i undervisningsplanens 7. afsnit og mindst har haft 2 lektioner à 45 minutters varighed i øvelser på vej/udvidede øvelser på vej. Dette gælder dog kun, såfremt afbrydelsen i undervisningsforløbet har været mindre end 7 måneder.

2) Når køreeleven har afbrudt undervisningsforløbet i mere end 5 måneder, men mindre end 7 måneder efter at have bestået teoriprøven.

V. Øvelser på køreteknisk anlæg

Bliver der stillet krav om, at ansøgeren skal begynde helt forfra med køreuddannelsen, skal øvelserne på det køretekniske anlæg også gennemføres på ny.

VI. Selvstudium

Ansøgere, der er fraværende fra køreundervisningen i højst 4 lektioner à 45 minutters varighed i teorilokale (teoretiske emner), kan på særlige vilkår indhente det forsømte ved selv at gennemgå de manglende teoretiske emner (selvstudium).

Betingelserne herfor er følgende:

1) Kørelæreren skal sikre sig, at ansøgeren har indlært uddannelsesmålene i den omhandlede teori i tilfredsstillende omfang og bekræfte dette ved sin underskrift i lektionsplanen ved den omhandlede lektion.

2) Det skal fremgå af kørelærerens lektionsplan, hvilke(n) lektion(er) i teorilokale, der er gennemgået ved selvstudium, jf. punkt 9 i afsnit VI i bilag 3.



Bilag 5

Bestemmelser for køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel og praktisk prøve

I. Syns- og registreringspligt

Motorkøretøjer, der benyttes til øvelseskørsel og praktisk prøve, skal synes og godkendes af en synsvirksomhed og anmeldes til registrering, inden det tages i brug.

Motorkøretøj, der tilhører forsvaret, godkendes af Hærens Materielkommando. Kravet om syn og godkendelse som øvelseskøretøj gælder dog ikke bil til erhvervsmæssig personbefordring til kategori B eller bil til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D, hvis aspiranten er i besiddelse af kørekort til kategori D.

II. Bestemmelser om indretning og udstyr

1) Kategori A:

A) Lille motorcykel:

En tohjulet motorcykel uden sidevogn med en motoreffekt på højst 25 kW, en egenvægt på mindst 125 kg, et slagvolumen på over 120 cm 3 , og en tophastighed på mindst 100 km/t i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse.

B) Stor motorcykel:

En tohjulet motorcykel uden sidevogn med en motoreffekt på mindst 35 kW i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse.

C) Motorcykel med sidevogn:

En tohjulet motorcykel med sidevogn med et forhold mellem motoreffekt og egenvægt med tillæg af vand, olie og brændstof på højst 0,16 kW/kg. Sidstnævnte begrænsning gælder dog ikke i forbindelse med erhvervelse af kørekort til kategori A i de i § 15, stk. 2, nr. 3, og § 67, stk. 2, nævnte tilfælde.

Foreligger der ingen standardtypegodkendelse, anvendes køretøjets egenvægt, slagvolumen, tophastighed og motoreffekt i fabrikkens normale udførelse.

Motorcyklen skal være forsynet med retningsviserblinklygter, et førerspejl i hver side, passagersæde og fodhvilere til passageren samt side- eller centralstøtteben.

Den skal endvidere være forsynet med hastighedsmåler og kan forsynes med bremser beregnet for kørelæreren eller den prøvesagkyndige.

2) Kategori B:

En firehjulet personbil til højst 9 personer inkl. føreren med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg.

Tophastigheden skal være mindst 100 km/t, og længden og bredden mindst 3,80 m henholdsvis 1,45 m eller egenvægten mindst 700 kg i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse.

Foreligger der ingen standardtypegodkendelse, anvendes køretøjets tophastighed, længde, bredde og egenvægt i fabrikkens normale udførelse.

Bilen skal være forsynet med spejle, jf. Detailforskrifter for Køretøjer om påbudte førerspejle.

Til brug for kørelæreren, den prøvesagkyndige og køreeleven skal bilen foruden de i Detailforskrifter for Køretøjer påbudte førerspejle være forsynet med

1) et indvendigt førerspejl af kategori I,

2) to udvendige førerspejle af kategori I i højre side, og

3) et indvendigt spejl til iagttagelse af eleven.

Kravene til kategori-I spejle fremgår af Detailforskrifter for køretøjer.

Såfremt bilen er forsynet med et originalt udvendigt spejl i højre side, er dette forbeholdt køreeleven. Det ekstra monterede udvendige højre førerspejl er forbeholdt kørelæreren/den prøvesagkyndige.

Bilens rat skal være anbragt i venstre side.

I bilen skal der være plads til mindst 4 personer. Den skal være forsynet med ekstra betjeningsanordning til lydsignalapparat til brug for kørelæreren, ligesom der ved kørelærerens plads skal være to ekstra kontrollamper for retningsviserblinklys - en for hver side.

Bilen skal være forsynet med hastighedsmåler. Såfremt hastighedsmåleren ikke kan aflæses fra kørelærerens plads, skal der være monteret en ekstra hastighedsmåler, der viser samme hastighed som bilens originale hastighedsmåler.

Ved kørelærerens plads skal der være anbragt særlige pedaler, således at kørelæreren uafhængigt af eleven kan udkoble motoren og bremse bilen. De ekstra pedaler må ikke føres ned ved aktivering af den tilsvarende pedal ved førersædet.

Ved gennemførelse af praktisk køreundervisning må alene køretøjets manuelle transmissionssystem anvendes. Såfremt det bestemmes, at kørekort kun kan udstedes til motorkøretøj eller traktor forsynet med automatisk transmission, skal den praktiske køreundervisning gennemføres og den praktiske prøve aflægges i motorkøretøj eller traktor forsynet med automatisk transmission.

Er bilen forsynet med automatisk transmission, skal gearvælgeren i stedet for pedal til udkobling af motoren være anbragt således, at den kan betjenes af kørelæreren.

Hvis bilen ikke er forsynet med tokreds driftsbremse, skal kørelæreren kunne betjene nødbremsen.

3) Kategori C:

En lastbil med en længde på mindst 8 m, en bredde på mindst 2,4 m og med en tilladt totalvægt på mindst 12.000 kg samt en tophastighed på mindst 80 km/t. Lastbilen skal endvidere have ABS-bremser, en gearkasse med mindst 8 gear til fremadkørsel og fartskriverudstyr i henhold til forordning (EØF) nr. 3821/85. Lastbilen skal have en faktisk totalvægt på mindst 10.000 kg.

Lastbilen skal foruden det under kategori B under 3) nævnte spejl være forsynet med et udvendigt førerspejl på hver side, jf. Detailforskrifter for Køretøjer om påbudte spejle, anbragt således at de kan anvendes af kørelæreren og den prøvesagkyndige.

Lastbilens lastrum skal i hele dets længde være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, som mindst er lige så høj og bred som førerhuset.

Lastbilen skal være forsynet med trykluftbremser (herunder trykluftforstærkede bremser) og manometer, der viser beholdertryk samt bremsetryk i mindst én driftsbremsekreds.

I bilen skal der være plads til mindst 2 personer. Såfremt der under prøven skal anvendes tolk, eller såfremt bilen anvendes til øvelseskørsel, der forestås af en kørelæreraspirant, skal der i bilen være plads til mindst 3 personer.

Øvrige særlige krav er som anført under kategori B.

4) Kategori D:

En personbil til befordring af mere end 9 personer inkl. føreren med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg, en længde på mindst 10 m, en bredde på mindst 2,4 m og en tophastighed på mindst 80 km/t. Bussen skal endvidere have ABS-bremser og fartskriverudstyr i henhold til forordning (EØF) nr. 3821/85.

Bilen skal være forsynet med spejle og bremser som nævnt under kategori C.

Øvrige særlige krav er som anført under kategori B.

5) Kategori E:

Kategori B/E:

En personbil, kategori B, tilkoblet et påhængskøretøj med en faktisk totalvægt på mindst 1.250 kg.

Vogntogets samlede faktiske totalvægt skal lovligt kunne overstige 3.500 kg, eller bilens registrerede egenvægt skal overstige 1.050 kg og påhængskøretøjets faktiske totalvægt skal overstige bilens registrerede egenvægt med mindst 200 kg.

Vogntogets tophastighed skal være mindst 100 km/t.

Påhængskøretøjets lastrum i hele dets længde skal være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, som er mindst lige så høj og bred som personbilen.

Bilen skal udover de under kategori B nævnte spejle være forsynet med et udvendigt førerspejl på hver side, jf. Detailforskrifter for Køretøjer om påbudte spejle, anbragt således at de kan anvendes af kørelæreren og den prøvesagkyndige.

Kategori C/E:

En lastbil, kategori C, tilkoblet en påhængsvogn med mindst to aksler - dog ikke kærre (påhængsvogn med stiv trækstang) - med en tilladt totalvægt på mindst 8.000 kg og en længde på mindst 7,5 m.

Vogntoget skal have en længde på mindst 14 m, en bredde på mindst 2,4 m og en tilladt totalvægt på mindst 20.000 kg. Tophastighed skal mindst være på 80 km/t. Vogntoget skal have ABS-bremser og fartskriverudstyr i henhold til forordning (EØF) nr. 3821/85. Påhængsvogntogets faktiske totalvægt skal være mindst 15.000 kg.

Påhængsvognens lastrum skal i hele dets længde være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, som er mindst lige så høj og bred som førerhuset.

Påhængsvognen skal være forsynet med 2-leder trykluftbremser.

Sættevognstog:

En 2-akslet lastbil tilkoblet en sættevogn. Lastbilen skal opfylde de krav, som er anført under kategori C, dog ikke kravet om en længde på mindst 8 m.

Vogntoget skal have en tilladt totalvægt på mindst 18.000 kg, en længde på mindst 12 m. og en tophastighed på mindst 80 km/t.

Kategori D/E:

En personbil, kategori D, tilkoblet en påhængsvogn med en bredde på mindst 2,4 m og en tilladt totalvægt på mindst 3.000 kg. Vogntoget skal have en tophastighed på mindst 80 km/t. Påhængsvognens lastrum skal i hele dets længde være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, som er mindst 2 m høj og 2 m bred.

6) Traktor/motorredskab:

En traktor med en egenvægt på mindst 2.000 kg med en tilkoblet påhængsvogn med en egenvægt på mindst 800 kg.

Følgende traktorer kan anvendes til øvelseskørsel og praktisk prøve:

1) En registreret traktor.

2) En godkendt traktor.

3) En ikke registreret traktor.

Hvis de under pkt. 2 og 3 nævnte traktorer anvendes, skal politiets tilladelse indhentes før kørslen. Tilladelsen skal medbringes under kørslen. Køretøjerne skal være ansvarsforsikrede.

Påhængsvogne til traktorer nævnt under pkt. 2 og 3 skal ikke være registrerede.

Anvendes traktor permanent til øvelseskørsel eller prøveaflæggelse, skal traktoren være registreret.

7) Erhvervsmæssig personbefordring:

Kategori B:

En personbil til højst 9 personer inkl. føreren og en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg. Bilen skal have en længde på mindst 4,40 m og en bredde på mindst 1,60 m i henhold til standardtypegodkendelsen.

Foreligger der ingen standardtypegodkendelse anses køretøjets dimensioner i fabrikkens normale udførelse som længde og bredde.

Til brug for den prøvesagkyndige skal bilen foruden de i Detailforskrifter for Køretøjer påbudte førerspejle være forsynet med

1) et indvendigt førerspejl,

2) et udvendigt førerspejl i højre side, og

3) et indvendigt spejl til iagttagelse af aspiranten.

Bilen kan være forsynet med automatisk transmission.

Kategori D:

En personbil som beskrevet under kategori D.

Hvis aspiranten ikke er i besiddelse af kørekort til kategori D, skal bilen være godkendt til øvelseskørsel.

Hvis aspiranten er i besiddelse af kørekort til kategori D, skal bilen ikke være forsynet med ekstra betjeningsapparater, ekstra spejle eller ekstra kontrollamper for retningsviserblinklygter.

8) Invalidekøretøj:

Politiet kan tillade, at bil, der er særligt indrettet til brug for en invalideret, af ejeren anvendes til dennes øvelseskørsel og praktisk prøve.

Er bilen forsynet med håndbetjent driftsbremse til betjening med højre hånd, bortfalder kravet om bremsepedal ved kørelærerens plads, såfremt den håndbetjente driftsbremse uden vanskelighed tillige kan betjenes fra kørelærerens plads.

Tilladelse skal medbringes under kørslen og er gældende, indtil bilens ejer har bestået den praktiske prøve.

III. Fælles bestemmelser

Manuel/automatisk transmission

Ved aflæggelse af praktisk prøve må alene motorkøretøjets eller traktorens manuelle transmissionssystem anvendes.

Dette gælder dog ikke bil, der benyttes til praktisk prøve til kategori B/E, praktisk prøve til erhvervsmæssig personbefordring til kategori B, praktisk prøve til kategori B i forbindelse med kontrollerende køreprøve, jf. § 50, samt bil, der benyttes til praktisk prøve til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D, såfremt aspiranten er i besiddelse af kørekort til kategori D.

Det kan bestemmes, at kørekort kun kan udstedes til motorkøretøj eller traktor forsynet med automatisk transmission. I sådanne tilfælde skal den praktiske køreundervisning gennemføres og den praktiske prøve aflægges i motorkøretøj eller traktor forsynet med automatisk transmission.

Skolevognsskilte, reklameskilte mv.

Motorkøretøj, traktor og vogntog skal under øvelseskørsel være forsynet med skilt(e) i hvidt med ordet »skolevogn« henholdsvis »skolecykel« udført i sorte bogstaver.

Skoleskilt(e) skal anbringes i lodret eller næsten lodret stilling og på en sådan måde, at påskriften er tydeligt synlig både forud og bagud i forhold til køretøjets længderetning.

Skoleskiltet må kun anvendes under øvelseskørsel, herunder kørsel til og fra det sted, hvor øvelseskørsel foregår.

Under den praktiske prøve må et køretøj være forsynet med den registrerede ejers/brugers navn - dog uden angivelse af »køreskole« og lignende - og telefonnummer. I øvrigt må et køretøj under den praktiske prøve ikke være forsynet med skoleskilte eller med firmaskilte, reklamer eller andet, der kendetegner køretøjet som et øvelseskøretøj.

Anvendes et motorkøretøj, der er særlig indrettet til øvelseskørsel, til andet end øvelseskørsel og praktisk prøve, skal de særlige betjeningsapparater være afmonteret, tildækket eller aflåst på betryggende måde, medmindre der ikke befinder sig nogen på den plads, hvorfra disse apparater kan betjenes.

IV. Køretøjer, der benyttes på lukket øvelsesplads eller på køreteknisk anlæg

Motorkøretøjer, der er registreret til øvelseskørsel, samt registrerede påhængskøretøjer, kan uden begrænsning benyttes på lukket øvelsesplads eller køreteknisk anlæg i forbindelse med køreuddannelsen til kørekort til kategori A, B, C, D og E.

Køretøjer, som udelukkende benyttes til øvelseskørsel på lukket øvelsesplads eller køreteknisk anlæg, skal synes og godkendes hertil af en synsvirksomhed. Køretøjet skal ikke registreres, men anmeldes til motorkontoret, inden det tages i brug.

Såfremt køretøjet er fabriksnyt og standardtypegodkendt, kan anmeldelse ske på grundlag af en typeattest i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om registrering og syn af køretøjer mv.

Køretøjet er herefter underkastet periodisk syn en gang årligt efter reglerne i bekendtgørelse om registrering og syn af køretøjer mv. Dog er motorcykler, personbiler indrettet til højst 9 personer og påhængskøretøjer med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg alene underkastet periodisk syn en gang hvert andet år.

Første syn af påhængskøretøjer med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg finder sted to år efter første registrering.

For at kunne godkendes til øvelseskørsel på lukket øvelsesplads eller køreteknisk anlæg skal køretøjet opfylde indretnings- og udstyrsbestemmelserne til den pågældende køretøjskategori og bestemmelserne i nærværende bilag.

En lastbil og en lastbil med tilkoblet påhængsvogn, der udelukkende anvendes på køreteknisk anlæg, kan godkendes, uanset om kravene i dette bilag til faktisk totalvægt er opfyldt. Endvidere gælder kravet om belæsning af køretøjer eller kravet om, at køretøjets lastrum i hele dets længde skal være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, ikke på køreteknisk anlæg.

En bil kan godkendes, uanset at den ikke er forsynet med ekstra betjeningsapparater, ekstra førerspejle eller ekstra kontrollamper for retningsviserblinklygter.

Køretøjer, som anvendes til øvelseskørsel på lukket øvelsesplads eller køreteknisk anlæg i forbindelse med køreuddannelsen til kørekort til kategori A, B, C, D og E, skal være dækket af en forsikring i overensstemmelse med færdselslovens kapitel 16. Forsikringsaftalen skal være udformet således, at den elev, som fører motorkøretøjet, er ansvars- og ulykkesforsikret.

Forsikringsselskabet kan gøre regres gældende over for føreren i overensstemmelse med færdselslovens § 108, stk. 2.



Bilag 6

Køreanlæg

I. Lukkede øvelsespladser

Forinden ibrugtagning skal en lukket øvelsesplads godkendes af politiet.

Ansøgning om godkendelse indsendes til politiet i den politikreds, hvor den lukkede øvelsesplads er beliggende. Ansøgningen skal indeholde oplysning om, hvem der er ansvarlig leder af den lukkede øvelsesplads. Der skal endvidere vedlægges fuldstændige oplysninger om anlægget, herunder tegninger med angivelse af målestoksforhold.

Politiet godkender og fører tilsyn med de lukkede øvelsespladser. Politiet kan inddrage meddelte godkendelser. Politiet giver meddelelse til Rigspolitichefen vedrørende godkendelser og inddragelser.

Krav til lukkede øvelsespladser

1. Øvelsespladsen skal omfatte et rektangulært og sammenhængende jævnt, vandret areal med en længde på mindst 100 m og en bredde på mindst 50 m.

Øvelsespladsen kan anvendes til undervisning af højst 3 elever ad gangen.

2. Øvelsespladsens manøvreafsnit skal have en kørefast overflade i form af asfalt, beton eller betonbelægningssten.

Øvelsespladsens manøvreafsnit skal omfatte en sammenhængende bane, som løber langs øvelsespladsens yderkanter.

Den sammenhængende bane, som løber langs øvelsespladsens yderkanter, skal have en bredde, som giver eleven rigelig mulighed for at korrigere styring under svingning. Den ene af banerne i øvelsespladsens længderetning skal have en bredde på mindst 10 m. De øvrige baner skal have en bredde på mindst 5 m.

De 2 baner i øvelsespladsens længde indgår til øvelse af slalom og kørsel med skift til 2. gear, kombineret med enten opbremsning eller svingning om hjørner.

De 2 baner i øvelsespladsens bredde indgår til de indledende øvelser med forlæns og baglæns kørsel hele den sammenhængende bane rundt.

Udover dette kræves der på øvelsespladsens manøvreafsnit til hver enkelt elev plads til følgende:

40 x 20 m til kørsel i 8-tal.

25 x 10 m til forlæns og baglæns kørsel med målbremsning.

40 x 10 m til parkering ved vejkant.

30 x 10 m til vending.

40 x 10 m samt markeret bås 8 x 3 m vinkelret på kørebanen til parkeringsøvelse.

3. På øvelsespladsen skal forefindes mobilt eller stationært markeringsmateriel.

4. Øvelsespladsen skal være afspærret med trådhegn, levende hegn, grøft, jordvold eller lignende, således at området ikke er åbent for almindelig færdsel. Indkørslen skal være forsynet med aflåselig kæde eller bom.

Hvor øvelsespladsen støder op til vej eller lignende samt ved arealer, hvor ventende elever, tilskuere mv. opholder sig, medens der foregår øvelseskørsel, skal der etableres en sikkerhedsafspærring, som kan bringe de benyttede køretøjer til standsning ved de normalt benyttede hastigheder.

5. På den lukkede øvelsesplads skal føres lister over de elever, der har modtaget køreundervisning. Listerne skal indeholde oplysning om:

– Den undervisende kørelærers navn og adresse.

– Elevens navn og adresse.

– Dato og klokkeslæt (fra og til) for undervisningen.

Listerne skal opbevares i 3 år og skal forevises politiet på forlangende.

6. Øvelsespladser etableret før den 15. juli 1990 kan dog, såfremt de i dette bilag nævnte betingelser i øvrigt er opfyldt, anvendes til

– undervisning af højst 3 elever ad gangen, når pladsen omfatter et areal med en længde på mindst 95 m og en bredde på mindst 45 m, eller

– undervisning af højst 2 elever ad gangen, når pladsen omfatter et areal med en længde på mindst 100 m og en bredde på mindst 40 m, eller

– undervisning af højst 1 elev ad gangen, når pladsen omfatter et areal med en længde på mindst 80 m og en bredde på mindst 40 m.

Med hensyn til udførelsen af de enkelte manøvrer på lukkede øvelsespladser henvises til undervisningsplanerne.

II. Køretekniske anlæg

Forinden ibrugtagning skal et køreteknisk anlæg godkendes af Rigspolitichefen. Rigspolitichefen kan fastsætte særlige vilkår for godkendelsen.

Ansøgning om godkendelse indsendes til Rigspolitichefen. Ansøgningen skal indeholde oplysning om, hvem der er ansvarlig leder af det køretekniske anlæg. Der skal vedlægges fuldstændige oplysninger om anlægget, herunder tegninger med angivelse af målestoksforhold.

Krav til køretekniske anlæg

1. Det køretekniske anlæg skal omfatte et jævnt, nogenlunde vandret areal på ca. 350 m x 150 m. Hvis anlægget skal benyttes som led i undervisningen til kategorierne C, D og E, bør det have en længde på 400 m. Anlægget skal være indhegnet og indkørslen kunne afspærres fra almindelig færdsel med kæde eller bom, idet eleverne under udførelsen af øvelserne skal køre alene i bilerne.

2. Det køretekniske anlægs præcise mål bestemmes i øvrigt af de nedenfor omtalte manøvrer. Til manøvrerne kræves følgende baner:

1) En 12 m bred og ca. 100 m lang asfaltbelagt bane med en friktionskoefficient på ikke under 0,5 (tør bane).

2) En 9 m bred og ca. 100 m lang bane med specialbelægning, der kan gøres glat - for eksempel ved overrisling - med en friktionskoefficient på ca. 0,2 (glatførebane).

Som sikkerhedsrabat til udskridninger etableres langs glatførebanens sider en mindst 3 m bred almindelig asfaltbelægning og derudover et mindst 10 m bredt, kørefast græs- eller grusareal.

Glatførebanen skal desuden afsluttes med en ca. 20 m lang bane med almindelig asfaltbelægning som sikkerhedszone inden returvejen.

3) En 9 m bred og ca. 80 m lang kurveformet bane (radius 50 m (regnet til yderste kurve)) med specialbelægning, der kan gøres glat, f.eks. ved overrisling.

Som sikkerhedsrabat til udskridning etableres langs kurvens yderside en 8- 10 m bred og langs kurvens inderside en 3 m bred almindelig asfaltbelagt bane.

Glatførekurven skal desuden afsluttes med en ca. 20 m lang almindelig asfaltbelagt bane som sikkerhedszone inden returvejen.

4) Til gennemførelse af »høj kant-øvelsen« skal køretekniske anlæg, der anvendes i køreuddannelsen til kategori B, have et manøvreafsnit på mindst 80 m’s længde med en høj kant i højre side. Manøvreafsnittet skal etableres på en lige bane, og der skal før manøvreafsnittet være mulighed for uden besvær at opnå en begyndelseshastighed på ca. 60 km/t ved kantens start.

Langs manøvreafsnittets ene side skal være et areal, der mindst har en bredde på 60 cm, og som ligger mindst 8 cm under niveauet for banen. Kanten, som udgør overgangen fra banen til det lavere liggende areal, skal have en vinkel med lodret på mellem 0 og 30 grader.

Det lavere liggende areal skal have en vis ujævnhed, således at det kan illudere en realistisk vejrabat. Dette areal skal have en fast belægning, der varigt giver den angivne højdeforskel.

Banestykket med den høje kant skal have en bredde på mindst 5 m, og til højre for det lavere areal skal findes en sikkerhedszone på mindst 5 m, dog mindst 1 m, hvis der er en afgrænsning i form af et autoværn eller en vold, der ikke kan forceres af en bil.

3. I tilslutning til manøvrebanerne skal der være passende lange tilkørsels- (accelerations-) og returveje. Til de baner, hvor manøvrerne skal udføres ved givne hastigheder, skal der være en tilnærmelsesvis lige accelerationsbane og en strækning, hvor eleven kan stabilisere hastigheden, inden manøvren indledes. Den første del af accelerationsbanen kan efter omstændighederne være udformet som en blød kurvebane. Ved manøvrer, der skal kunne udføres ved hastigheder på op til 70 km i timen (alt efter elevens evner), skal accelerations- og stabiliseringsbanen være mindst 180 m. Den samlede bane inkl. manøvrebane skal derfor mindst være 280 m.

Tilkørsels- og returveje bør være asfaltbelagte og have en bredde på 5- 6 m. Af sikkerhedshensyn skal anlæggets baner være helt fri for opragende kanter eller lignende forhindringer, der kan medføre, at udskridende biler vælter, jf. dog pkt. 2, nr. 4. Rør til overrisling af glatførebaner skal således være forsænket i banerne. Standere eller pæle må ikke være nærmere end 5 m fra banerne. Reklametavler eller lignende langs banerne må ikke være opsat på stolper, der er tykkere end 3 cm.

4. På det køretekniske anlæg skal føres lister over de elever, der har modtaget køreundervisning. Listerne skal indeholde oplysning om:

– Den undervisende kørelærers navn og adresse.

– Elevens navn og adresse.

– Dato og klokkeslæt (fra og til) for undervisningen.

Listerne skal opbevares i 3 år og skal forevises politiet på forlangende.

5. Med hensyn til udførelsen af de enkelte manøvrer på køreteknisk anlæg henvises til undervisningsplanerne.



Bilag 7

Køreprøvernes afholdelse

I. Køreprøve (Almindelig)

Køreprøvens formål

Formålet med køreprøven er, at den prøvesagkyndige skal bedømme, om aspiranten har erhvervet de kundskaber og færdigheder og den adfærd, der er fastsat som mål for køreuddannelsen, og som er en betingelse for at få udstedt kørekort.

Prøvekrav og uddannelsesmål

Bestemmelserne om køreuddannelse og køreprøver er indeholdt i Færdselsstyrelsens bekendtgørelser om undervisningsplaner for køreuddannelsen (undervisningsplanerne) til kategori A (motorcykel), kategori B (almindelig bil), kategori C (lastbil), kategori D (stor personbil) og kategori E (stort påhængskøretøj) samt i denne bekendtgørelse.

Undervisningsplanerne giver en udførlig beskrivelse af køreuddannelsens indhold og omfang med angivelse af formål, hovedmål og detaljerede delmål. Delmålene udgør de egentlige retningslinier for såvel undervisningen som for bedømmelsen ved køreprøven, idet de nøjere klarlægger, hvad eleven skal kunne og vide ved uddannelsens afslutning.

Teoretisk og praktisk prøvestof

Med hensyn til den nærmere præcisering af præstationskravene i køreuddannelsen og til køreprøven henvises til undervisningsplanernes delmålbeskrivelser.

Delmål i undervisningsplanerne til kategorierne C, D, B/E, C/E og D/E, hvor aspiranten skal kunne udpege tegn på fejl i køretøjets udstyr, indgår i det praktiske prøvestof i forbindelse med aspirantens kontrol af det pågældende udstyr.

Der er i undervisningsplanerne ikke skelnet skarpt mellem teoretisk og praktisk uddannelse. Det skyldes især hensynet til den nødvendige sammenhæng mellem teoretisk og praktisk lærestof. Køreprøven består dog af en teoriprøve og en praktisk prøve.

Teoriprøven

Teoriprøven er skriftlig og gennemføres ved anvendelse af Rigspolitichefens lysbilledserier med spørgsmål og svarmuligheder indtalt på bånd samt tilhørende afkrydsnings- og bedømmelsesskemaer til henholdsvis kategori A, B, C, D og E.

Ved prøvens begyndelse udleveres til hver aspirant et afkrydsningsskema, som aspiranten udfylder med navn og fødselsdato. Der gives en kort orientering om prøvens forløb, hvorunder det samtidig understreges, at der ikke må anvendes nogen form for hjælpemidler under prøven.

Aspiranter, der på grund af særlige forhold, der skal dokumenteres, ikke kan aflægge sædvanlig skriftlig prøve, kan henvises til en speciel prøve, hvor den prøvesagkyndige f.eks. oplæser spørgsmålene eller standser båndoptageren mellem hvert spørgsmål. Lysbilledserierne og afkrydsningsskemaerne anvendes tillige under specialprøven. Teoriprøver med fremmedsprogede aspiranter afholdes på grundlag af Rigspolitichefens lysbilledserier, idet de dertil hørende spørgsmål oversættes af en tolk eller er indtalt på bånd. En kørelærer eller en kørelæreraspirant må ikke fungere som tolk. Politiet udvælger tolken.

Teoriprøvens bedømmelse

De udfyldte afkrydsningsskemaer bedømmes efter Rigspolitichefens rettevejledning. Det fremgår heraf, hvor mange korrekte svar der kræves for at bestå prøven. Fejlsvar markeres ved numrene på de pågældende spørgsmål i Rigspolitichefens bedømmelsesskema, der henviser til de respektive afsnit i undervisningsplanen. Bedømmelsesskemaet udleveres til aspirantens orientering.

Praktisk prøve

Varigheden af den praktiske prøve fastsættes i undervisningsplanerne.

Den praktiske prøve til motorcykel gennemføres dels ved udførelse af manøvrer på særlige områder i overensstemmelse med Rigspolitichefens retningslinier for prøvesagkyndige, dels som manøvrer på vej med den prøvesagkyndige som passager i en efterfølgende personbil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg. Bilen, der skal være forsynet med radioanlæg til brug for den prøvesagkyndige, stilles til rådighed og føres af kørelæreren. Den prøvesagkyndige kan dog bedømme kørslen som passager på aspirantens motorcykel.

Den praktiske prøve til almindelig bil, almindelig bil med stort påhængskøretøj, stor personbil, lastbil, stor personbil med stort påhængskøretøj og lastbil med stort påhængskøretøj gennemføres med den prøvesagkyndige som passager ved siden af aspiranten.

Aspiranten skal demonstrere orienterings- og manøvrefærdigheder under vej- og færdselsforhold af passende sværhedsgrad svarende til undervisningsplanens delmålbeskrivelser. Den prøvesagkyndige skal bedømme, om aspiranten kan udføre disse færdigheder i tilstrækkeligt omfang. Endvidere skal aspiranten demonstrere færdighed i at kunne kontrollere motorcyklens, bilens eller påhængskøretøjets lovpligtige udstyr. Kontrollen skal indlægges på et passende tidspunkt i den praktiske prøve og skal så vidt muligt foretages, før kørslen påbegyndes.

Ved alle ovennævnte prøver stiller aspiranten det/de nødvendige køretøj/køretøjer til rådighed. Dette gælder også til traktor.

Bedømmelse af den praktiske prøve

Ved den praktiske prøve skal den prøvesagkyndige først og fremmest vurdere, om aspirantens præstationer er præget af grundig indlæring i overensstemmelse med undervisningsplanen.

Der må ikke kræves egentlig rutineret eller fuldstændig fejlfri kørsel, men den prøvesagkyndige skal skelne mellem mere og mindre alvorlige fejl. Enkelte mindre alvorlige fejl bør ikke medføre, at prøven anses for ikke bestået, idet aspirantens kørsel skal bedømmes som helhed. Er aspirantens præstationer præget af flere og især gentagne mindre alvorlige fejl, kan prøven efter den prøvesagkyndiges skøn anses for ikke bestået.

Afgørende for om en fejl skal anses for mere eller mindre alvorlig, er dens konsekvenser først og fremmest for færdselssikkerheden og dernæst for trafikkens uhindrede afvikling. Fejl vedrørende orientering eller manøvrering, der indebærer nærliggende mulighed for påkørsel eller anden ulykke, skal anses for meget alvorlige. Sådanne fejl kan derfor i sig selv medføre, at prøven bedømmes som ikke bestået, og prøven kan efter omstændighederne afbrydes.

Nærliggende mulighed for påkørsel eller anden ulykke omfatter ikke alene tilfælde, hvor en modpart synligt er til stede. Det kan også omfatte tilfælde, hvor aspiranten viser tydelig mangel på omtanke og forudseenhed ved at køre frem med en sådan placering på kørebanen eller med en sådan hastighed, at aspiranten ikke kan nå at orientere sig og standse for skjulte hindringer, som med en vis sandsynlighed kan dukke op.

Gentagne fejl i betjening af køretøjet må anses for alvorlige, for så vidt de tydeligt røber, at aspiranten ikke behersker køretøjet med fornøden sikkerhed.

Ved bedømmelsen af den praktiske prøve gradueres konstaterede fejl. Indholdet af denne graduering fremgår af Rigspolitichefens retningslinier for prøvesagkyndige.

Den praktiske prøve bedømmes i øvrigt i overensstemmelse med Rigspolitichefens retningslinier for prøvesagkyndige.

II. Køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring

Køreprøven til erhvervsmæssig personbefordring består af en teoriprøve og en praktisk prøve.

1) Teoriprøve

Teoriprøven gennemføres i overensstemmelse med Rigspolitichefens undervisningsplan for den pågældende kategori. Prøven bedømmes dog strengere.

2) Praktisk prøve

Som led i den praktiske prøve skal aspiranten kunne udføre kontrol mv. af køretøjets udstyr i henhold til Rigspolitichefens retningslinier for prøvesagkyndige.

Kategori B

Aspiranten overhøres i overensstemmelse med Rigspolitichefens retningslinier for prøvesagkyndige i bestemmelser i bekendtgørelse om taxikørsel mv., herunder i de særlige regler, der påhviler taxichauffører (det kommunale kørselsreglement).

Ved den praktiske prøve skal der stilles større krav til aspirantens færdigheder, ligesom begåede fejl bedømmes strengere end ved praktisk prøve til kategori B (almindelig bil). Aspiranten skal under den praktiske prøve kunne finde vej til 2 opgivne adresser ad nærmeste rute ved brug af kort og gadefortegnelse.

Kategori D

Aspiranten overhøres i overensstemmelse med Rigspolitichefens retningslinier for prøvesagkyndige i bestemmelser i bekendtgørelse om buskørsel og i Trafikministeriets bekendtgørelse om særlige krav til busser.

Ved den praktiske prøve skal der stilles større krav til aspirantens færdigheder, ligesom begåede fejl bedømmes strengere end ved praktisk prøve til kategori D (stor personbil).

3) Kombineret køreprøve

Køreprøven til kategori D (stor personbil) og til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D kan afvikles samtidig. Teoriprøven afholdes da som en teoriprøve til erhvervsmæssig personbefordring som under 1). Den praktiske prøve afholdes som under 2). Den kombinerede køreprøve bedømmes i henhold til Rigspolitichefens retningslinier for prøvesagkyndige.

Såfremt aspirantens præstation ved den praktiske prøve ikke kan føre til beståelse af køreprøven til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D, skal den prøvesagkyndige dog samtidig kunne vurdere og bedømme, hvorvidt aspirantens præstation er tilstrækkelig til beståelse af køreprøven til kategori D.

III. Køreprøve til traktor/motorredskab

1) Teoriprøven

Aspiranterne overhøres mundtligt og enkeltvis.

2) Om køretøjets indretning og udstyr skal aspiranten under overhøringen kunne dokumentere:

1. Styreapparatet skal kunne betjenes let, sikkert og hurtigt. Der må ikke på grund af slid eller lignende forekomme væsentligt slør i styreapparatet som helhed eller i dets enkelte dele.

2. Fodbremsen (driftsbremsen), der kan være hydraulisk eller mekanisk, skal virke på hjulene på mindst en aksel og ved alle hastigheder og belastningsforhold kunne bremse traktoren på en sikker, hurtig og virksom måde.

Traktoren skal kunne holdes standset på hældende vej (12%) enten ved hjælp af parkeringsbremse, transmissionsspærre eller ved blokering af bremsepedal.

Nødbremsen (som kan være håndbremsen eller den ene kreds i et tokreds bremsesystem) skal kunne bremse traktoren sikkert, hvis driftsbremsen svigter.

Bremsepedalen skal have ca. 1- 4 cm frigang i topstillingen.

Bremsepedalen skal ved hydrauliske bremser føles fast og må ikke synke, mens den holdes nedtrådt.

Ved disse prøver skal bremsepedalerne altid være sammenlåst.

Ved mekaniske bremser skal det før sammenlåsningen dog først kontrolleres, at begge pedaler ved ens tryk går lige langt ned.

3. Aspiranten skal have kendskab til begreberne reaktionslængde, bremselængde og standselængde. Aspiranten skal endvidere kende forholdet mellem bremselængde og hastighed (bremselængden bliver f.eks. 4 gange så lang, hvis hastigheden fordobles) og vide, at også kørebanens beskaffenhed, føret og kørebanens hældning samt køretøjets belastningsforhold kan påvirke bremselængden. Aspiranten skal kende beredskabsstillingens betydning for reaktionstiden (beredskabsstillingen indtages ved, at foden flyttes fra gaspedal til bremsepedal) og have kendskab til faren ved skævt virkende bremser og til det uhensigtsmæssige ved blokadebremsning.

4. Kendskab til traktorens stabilitet - herunder stejling og væltning.

5. Kendskab til færdselslovens regler om lygteføring, til køreteknik under kørsel i mørke samt kendskab til, hvilke lygter og reflekser køretøjet skal være forsynet med.

6. Kendskab til færdselslovens regler om signaler og tegn.

7. Kendskab til faren for kulilteforgiftning.

8. Kendskab til at unødig støj mv. undgås ved rigtig betjening og vedligeholdelse af traktoren.

Formålet med overhøringen er at afgøre, om aspiranten har et sådant kendskab til køretøjet og dets betjening, at den pågældende kan konstatere opståede mangler for sikkerheden og kan føre det uden fare for færdselssikkerheden.

3) Aspiranten skal endvidere dokumentere kendskab til følgende færdselsregler:

1. De færdselsregler, der har betydning for føringen af en traktor.

Aspiranten skal ved prøven navnlig godtgøre indgående kendskab til og forståelse af følgende regler:

1) Den almindelige regel om hensynsfuld optræden og agtpågivenhed i trafikken.

2) Om fri passage for udrykningskøretøjer mv.

3) Om færdsel over jernbanespor mv.

4) Om forpligtelser ved færdselsuheld.

5) Om anvendelse af vejens forskellige baner og placeringen på vejen.

6) Om traktorens placering under svingning og vending mv.

7) Om møde ved busstoppested.

8) Om møde, overhaling, forbikørsel, vognbaneskift og indfletning.

9) Vigepligtsbestemmelserne.

10) Om forpligtelser over for gående.

11) Bestemmelser vedrørende standsning og parkering.

2. De i færdselsloven givne regler om førerens ansvar og pligter, herunder bestemmelserne om spirituskørsel samt sygdom mv.

3. Politiets færdselsregulering, de øvrige færdselsregulerende foranstaltninger, vejafmærkningen - derunder færdselstavlerne og deres betydning (dog kun tavler, der har betydning for traktorer) - og andre af betydning for færdslen.

4) Andet

1. Under overhøringen i betjening og færdselsregler skal aspiranten vise kendskab til faremuligheder og køreteknik i særlige situationer, f.eks. kørsel på ujævn vej, i regn, tåge, sne og isslag samt elementært kendskab til afværgeteknik i kritiske situationer.

2. Der foretages indgående overhøring i sådanne spørgsmål, der ikke er mulighed for at prøve under den praktiske prøve på det pågældende sted, f.eks. lysregulering.

3. Hver aspirant skal under den teoretiske del af prøven overhøres i stof, der falder ind under 2) og 3).

5) Den praktiske prøve

Den praktiske prøve til traktor gennemføres med den prøvesagkyndige som passager i en efterfølgende personbil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg. Bilen, der skal være forsynet med radioanlæg til brug for den prøvesagkyndige, stilles til rådighed af aspiranten og føres af en anden end den prøvesagkyndige. Den praktiske prøve gennemføres i tættere bebygget område.

Anvisninger for den prøvesagkyndige

Før prøven skal den prøvesagkyndige kontrollere, at aspiranten indtager en hensigtsmæssig kørestilling (eventuel indstilling af førersæde), og at aspiranten iagttager de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. ved indstilling af monterede førerspejle, ved at sikre sig at der er fornødent udsyn gennem ruderne og ved at afprøve tegngivningsapparater, bremser og styretøj.

Ved prøven skal den prøvesagkyndige særligt påse, om aspiranten overholder færdselsreglerne, om aspiranten forstår at indpasse sin kørsel (derunder hastighed og rigtig placering af køretøjet på kørebanen) i forhold til den øvrige færdsel og vej-, vejr- og lysforholdene, og at aspiranten udviser fornødent hensyn til andre trafikanter, når færdselssituationen rummer en vis faremulighed (vejkryds, legende børn osv.), og at aspiranten ikke unødigt hindrer den øvrige færdsel.

Kørslen skal være præget af tilstrækkelig forudseenhed i forhold til den øvrige trafik.

De anvisninger, der er nødvendige for prøvens afvikling, skal gives af den prøvesagkyndige via radio fra den efterfølgende personbil. Der må ikke gives anvisninger, der kan foranledige aspiranten til at handle mod færdselsreglerne eller tvinge aspiranten ind i unormale færdselssituationer. Det påhviler den prøvesagkyndige at arrangere prøven således, at den volder mindst mulig ulempe for den øvrige færdsel.

Manøvreprøver

Den prøvesagkyndige skal have sin opmærksomhed henvendt på, om aspiranten inden start af motoren har overbevist sig om, at traktoren er i frigear, og at håndbremsen er trukket til.

Der foretages manøvreprøver, såsom igangsætning, opbremsning på hældende vej, parkering ved kantsten (dersom kantsten ikke findes, da ved kørebanens yderste kant) samt bakning.

Baglæns svingning med tilkoblet påhængsvogn omkring et hjørne eller ind i en indkørsel, port eller lignende (evt. markeret).

Aspiranten skal vise, at den pågældende forstår at bedømme afstande og hastighed rigtigt samt forstår at anvende bremsen rigtigt ved igangsætning på hældende vej mv.

I politikredse, hvor færdselsforholdene forhindrer, at prøven i kørsel udføres under så vanskelige forhold som ønskeligt, bør manøvreprøverne udvides i passende omfang.

Kørslen foretages i normalt færdselstempo, dels på mindre befærdede steder, dels i livligere færdsel, dels på mere fri bane.

Der køres i bredere trafikårer, helst med tilstødende gader på begge sider. Ruten lægges således, at man dels skærer de større færdselsårer, dels svinger til venstre og højre ind i og bort fra disse. Af særlige prøver, der foretages under kørslen, skal eksempelvis nævnes:

1) Svingning fra befærdet gade til venstre ind i en smal sidegade og omvendt, helst hvor der ikke findes lysregulering.

2) Svingning til højre ind i smal sidegade.

3) Svingning, navnlig til venstre, i større vejkryds med lysregulering, eller hvor kørebanen består af flere vognbaner.



Bilag 8

Bestemmelser om vilkår, begrænsninger og rettigheder i kørekort

I. Fælles bestemmelser

Koderne i dette bilag angiver vilkår, begrænsninger og rettigheder for indehavere af kørekort og anføres i kørekortets rubrik 12. Efter koden anføres i parentes endvidere datoen for rettighedens udløb, hvis denne er en anden end den, der gælder for kategorien.

Den kompetente myndighed, jf. § 101, træffer afgørelse om, hvilke koder der skal anvendes ved udstedelsen af kørekort.

Rigspolitichefen kan fastsætte bestemmelser om indførelse af nye koder samt om kodernes underopdeling. Rigspolitichefen fastlægger herunder retningslinier for den overordnede anvendelse af såvel koder som underkoder.

II. EU-harmoniserede koder

Koderne i dette afsnit er angivet i overensstemmelse med det under EF fastsatte fællesharmoniserede kodesystem.

Koderne i dette afsnit og de dermed følgende vilkår og/eller begrænsninger har gyldighed i stater, der er medlem af Den Europæiske Union, eller lande, der efter aftale med EF har gennemført Rådets direktiv 91/439/EØF.

Koderne 73-79 anvendes ved ombytning af kørekort udstedt i stater, der er medlem af Den Europæiske Union, eller lande der efter aftale med EF har gennemført Rådets direktiv 91/439/EØF, i det omfang det pågældende kørekort indeholder en underkategori af køretøjer i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort. Underkategorierne er anført i parentes efter kodens indhold i kolonnen »Betydning«.

Fører (lægelige årsager):

Koder og underkoder

Betydning

01

Synskorrektion og/eller -beskyttelse

 

01.01

Briller

 

01.02

Kontaktlinse(r)

 

01.03

Beskyttelsesbriller

 

01.04

Uigennemsigtig linse

 

01.05

Øjenklap

 

01.06

Briller eller kontaktlinser

02

Høreapparat/kommunikationshjælp

 

02.01

Høreapparat til det ene øre

 

02.02

Høreapparat til begge ører

03

Arm- eller benprotese/-ortese

 

03.01

Armprotese/-ortese

 

03.02

Benprotese/-ortese

05

Begrænset kørsel (underkoden skal anvendes, kørsel begrænset af lægelige årsager)

 

05.01

Begrænset til kørsel i dagtimer (f.eks. en time efter solopgang til en time før solnedgang)

 

05.02

Begrænset til kørsel indenfor en radius af km fra kørekortindehaverens bolig eller kun indenfor by/region

 

05.03

Begrænset til kørsel uden passagerer

 

05.04

Begrænset til kørsel med en hastighed på højst km/t

 

05.05

Begrænset til kørsel under ledsagelse af en person med kørekort

 

05.06

Begrænset til kørsel uden trailer

 

05.07

Ingen kørsel på motorvej

 

05.08

Ingen alkohol

Køretøjstilpasninger:

Koder og underkoder

Betydning

10

Tilpasset gearkasse

 

10.01

Manuelt gear

 

10.02

Automatgear

 

10.03

Elektronisk styret gear

 

10.04

Tilpasset gearstang

 

10.05

Begrænset antal gear

15

Tilpasset kobling

 

15.01

Tilpasset koblingspedal

 

15.02

Manuel kobling

 

15.03

Automatisk kobling

 

15.04

Afskærmet/sammenklappelig/aftagelig koblingspedal

20

Tilpasset bremsemekanisme

 

20.01

Tilpasset bremsepedal

 

20.02

Større bremsepedal

 

20.03

Bremsepedal til venstre fod

 

20.04

Bremsepedal til skosål

 

20.05

Vippebremsepedal

 

20.06

(Tilpasset) manuel driftsbremse

 

20.07

Forstærket bremse – maksimal betjeningskraft

 

20.08

Nødbremse indbygget i driftsbremse – maksimal betjeningskraft

 

20.09

Tilpasset parkeringsbremse

 

20.10

Elbetjent parkeringsbremse

 

20.11

Tilpasset fodbetjent parkeringsbremse

 

20.12

Afskærmet/sammenklappelig/aftagelig bremsepedal

 

20.13

Knæbetjent bremse

 

20.14

Elbetjent driftsbremse

25

Tilpasset speedermekanisme

 

25.01

Tilpasset gaspedal

 

25.02

Gaspedal til skosål

 

25.03

Vippegaspedal

 

25.04

Manuelt gashåndtag

 

25.05

Knæbetjent gashåndtag

 

25.06

Servogaspedal/håndtag (elektronisk, pneumatisk osv.)

 

25.07

Gaspedal til venstre for bremsepedal

 

25.08

Gaspedal til venstre

 

25.09

Afskærmet/sammenklappelig/aftagelig gaspedal

30

Tilpassede kombinerede bremse- og speedermekanismer

 

30.01

Parallelle pedaler

 

30.02

Pedaler i (eller næsten i) samme niveau

 

30.03

Gas og bremse med glideskinne

 

30.04

Gas og bremse med glideskinne og ortese

 

30.05

Sammenklappelig/aftagelig gas- og bremsepedal

 

30.06

Hævet gulv

 

30.07

Afskærmning ved siden af bremsepedalen

 

30.08

Afskærmning til protese ved siden af bremsepedalen

 

30.09

Afskærmning foran gas- og bremsepedal

 

30.10

Hæl-/benstøtte

 

30.11

Elbetjent gas og bremse

35

Tilpassede betjeningsorganer (lyskontakter, vinduesvisker/-vasker, horn, retningsvisere osv.)

 

35.01

Betjeningsorganer kan betjenes uden negativ virkning på styring og håndtering af køretøjet

 

35.02

Betjeningsorganerne betjenes uden at slippe rat og hjælpeudstyr (knop, gaffelgreb osv.)

 

35.03

Betjeningsorganerne betjenes uden at slippe rat og hjælpeudstyr (knop, gaffelgreb osv.) med venstre hånd

 

35.04

Betjeningsorganerne betjenes uden at slippe rat og hjælpeudstyr (knop, gaffelgreb osv.) med højre hånd

 

35.05

Betjeningsorganerne betjenes uden at slippe rat og hjælpeudstyr (knop, gaffelgreb osv.) og den kombinerede gas/bremse

40

Tilpasset styring

 

40.01

Standard servostyring

 

40.02

Forstærket servostyring

 

40.03

Styring med reservesystem

 

40.04

Forlænget ratstamme

 

40.05

Tilpasset rat (større og/eller tykkere rat, rat med mindre diameter osv.)

 

40.06

Skråt rat

 

40.07

Lodret rat

 

40.08

Vandret rat

 

40.09

Fodbetjent styring

 

40.10

Alternativ tilpasset styring (joystick osv.)

 

40.11

Ratknop

 

40.12

Håndortese på rattet

 

40.13

Med tenodese-ortese

42

Tilpasset (-ede) førerspejl(e)

 

42.01

Udvendigt førerspejl i (venstre eller) højre side

 

42.02

Udvendigt førerspejl på forskærmen

 

42.03

Ekstra indvendigt førerspejl, som giver overblik over trafikken

 

42.04

Indvendigt panoramaspejl

 

42.05

Indvendigt førerspejl, som dækker den blinde vinkel

 

42.06

Elbetjent(e) udvendigt(-e) førerspejl(e)

43

Tilpasset førersæde

 

43.01

Førersæde med god udsynshøjde i normal afstand fra rat og pedaler

 

43.02

Førersæde tilpasset kropsformen

 

43.03

Førersæde med sidestøtte for øget siddestabilitet

 

43.04

Førersæde med armlæn

 

43.05

Forlænget førersæde på glideskinner

 

43.06

Tilpasset sikkerhedssele

 

43.07

H-type sikkerhedssele

44

Tilpasning af motorcykel (underkode skal anvendes)

 

44.01

Kombineret betjening af begge bremser

 

44.02

(Tilpasset) håndbetjent forhjulsbremse

 

44.03

(Tilpasset) fodbetjent baghjulsbremse

 

44.04

(Tilpasset) gashåndtag

 

44.05

(Tilpasset) manuelt gear og manuel kobling

 

44.06

(Tilpasset (-ede)) førerspejl(e)

 

44.07

(Tilpassede) betjeningsorganer (retningsvisere, bremselys,...)

 

44.08

Sædehøjde, som giver føreren mulighed for siddende at have begge fødder på jorden samtidig

45

Motorcykel kun med sidevogn

50

Begrænset til bestemt køretøj/stelnummer (køretøjets identifikationsnummer – KIN)

51

Begrænset til et bestemt køretøj/registreringsnummer (køretøjets registreringsnummer - KRN)

Forvaltning:

Koder

Betydning

70

Ombyttet kørekort nr.... udstedt af... (for tredjelande EU/UNECE-mærke, f.eks. 70.0123456789.NL)

71

Duplikat af kørekort nr.... (for tredjelande EU/UNECE-mærke, f.eks. 71.987654321.HR)

72

Begrænset til kategori A-køretøjer med slagvolumen på højst 125 cm3 og motoreffekt på højst 11 kW (A1)

73

Begrænset til kategori B-køretøjer, trehjulede motorcykler og quadricykler med motor (B1)

74

Begrænset til kategori C-køretøjer med tilladt totalmasse på ikke over 7.500 kg (C1)

75

Begrænset til kategori D-køretøjer med højst 16 siddepladser foruden førerens plads (D1)

76

Begrænset til kategori C-køretøjer med tilladt totalmasse på ikke over 7.500 kg (C1) med en påhængsvogn med tilladt totalmasse på over 750 kg, hvis den samlede vogntogsvægt ikke overstiger 12.000 kg, og påhængskøretøjets tilladte totalmasse ikke overstiger det trækkende køretøjs egenvægt (C1 + E)

77

Begrænset til kategori D-køretøjer med højst 16 siddepladser foruden førerens plads (D1) med en påhængsvogn med tilladt totalmasse på over 750 kg, såfremt a) den tilladte vogntogsvægt ikke overstiger 12.000 kg, og påhængskøretøjets tilladte totalmasse ikke overstiger det trækkende køretøjs egenvægt, og b) påhængskøretøjet ikke bruges til personbefordring (D1 + E)

78

Begrænset til køretøjer med automatgear (direktiv 91/439/EØF, bilag II, punkt 8.1.1, stk. 2)

79

( ) Begrænset til køretøjer, som opfylder de i parentes anførte specifikationer i forbindelse med anvendelse af direktivets artikel 10, stk. 1

90

Sekundære koder

 

90.01

Til venstre

 

90.02

Til højre

 

90.03

Venstre

 

90.04

Højre

 

90.05

Hånd

 

90.06

Fod

 

90.07

Anvendelig

III. Nationale koder

Koderne angivet i dette afsnit har alene gyldighed i Danmark.

Kode

Betydning

100

Indehaveren er alene berettiget til at føre motorcykler uden sidevogn

125

Indehaveren er alene berettiget til at føre trehjulet motorcykel

150

Indehaveren skal anvende briller eller kontaktlinser under kørsel med køretøjer i kategorierne C, C/E, D, D/E, ved kørsel med køretøjer, der anvendes til erhvervsmæssig personbefordring, samt i forbindelse med virksomhed som kørelærer

200

Indehaveren har kørekort til traktor/motorredskab

225

Indehaveren er alene berettiget til at føre traktor i forbindelse med kørsel som omhandlet i færdselslovens § 74

250

Indehaveren har gennemgået kursus i nødhjælp

400

Indehaveren har kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori B

425

Indehaveren har kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D

450

Indehaveren har kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategorierne B og D

500

Indehaveren er godkendt til at drive virksomhed som kørelærer til kategori A

525

Indehaveren er godkendt til at drive virksomhed som kørelærer til kategori B

550

Indehaveren er godkendt til at drive virksomhed som kørelærer til kategorierne B, B/E, C, C/E, D og D/E



Bilag 9

Bestemmelser om kursus i færdselsrelateret førstehjælp

I. Formål

Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger, der sætter vedkommende i stand til at yde førstehjælp ved trafikulykker.

II. Uddannelsesmål

Ved kursets afslutning skal kursisten kunne:

– handle hensigtsmæssigt på et skadested, herunder håndtere flere tilskadekomne og kunne tage de nødvendige forholdsregler for ikke selv at komme til skade,

– yde basal genoplivning til en person uden vejrtrækning og livstegn,

– yde førstehjælp til de typiske skader i forbindelse med trafikulykker, og

– forebygge chok, herunder føre en beroligende samtale med den/de tilskadekomne.

III. Omfang

Kurset omfatter 7 timers undervisning indeholdende førstehjælp i basal genoplivning (3 timer) og færdselsrelateret førstehjælp (4 timer).

IV. Gennemførelse

Undervisningen i færdselsrelateret førstehjælp skal være gennemført i overensstemmelse med Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner for basal genoplivning og færdselsrelateret førstehjælp.

Undervisningen skal forestås af instruktører godkendt af Dansk Førstehjælpsråd.

Undervisningen skal have en handlingsorienteret og praktisk tilgangsvinkel. Case- og færdighedsundervisning skal opbygges omkring typiske ulykkes- og skadestyper på et skadested relateret til færdselsområdet.

Det færdselsrelaterede førstehjælpskursus skal indeholde elementer af forebyggende karakter for at give kursisten viden om de ulykkesforebyggende tiltag, der kan indarbejdes i kørekortindehaverens anvendelse af køretøjet.

V. Kursusbevis

Efter gennemførelse af det færdselsrelaterede førstehjælpskursus udsteder instruktøren et kursusbevis.

 

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 91/439/EØF om kørekort, EF-tidende 1991, L 237, s. 1 med senere ændringer. På tidspunktet for bekendtgørelsens udstedelse indeholder den danske sprogversion af Kommissionens direktiv 2000/56/EF, L 237, s. 45, om ændring af Rådets direktiv 91/439/EØF, oversættelsesfejl i bilag 1 vedr. kode 76 og 77.