Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Klager klagede over artikler i Nordjyske Stiftstidende.

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, var Nordjyske Stiftstidende berettiget til at beslutte hvilke oplysninger, man ville bringe i mediet. Pressenævnet fandt, at oplysningerne om, at [K] ikke ønskede at udtale sig, ikke gik ud over redaktørens redigeringsret, og Nævnet udtalte ikke kritik heraf.

Det fremgår af de Vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Pressenævnet fandt, at udsagnene ”Hvide løgne” og ”Fup med hvid hjemmehjælp” og ”AFSLØRING: Undersøgelse om at fravælge nydanske hjemmehjælpere blev fordrejet og manipuleret” kunne være krænkende for [K] som ansvarlig for den omtalte undersøgelse. Pressenævnet fandt imidlertid, at Nordjyske Stiftstidende havde efterprøvet oplysninger ved forelæggelse for henholdsvis [K] og DRC, ligesom DRCs kommentarer til oplysningerne var medtaget i artikelserien. Udsagnene fremstod i øvrigt som Nordjyske Stiftstidendes vurderinger og resultatet af Mangfoldighedsnetværkets rapport, og Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Pressenævnet fandt, at advokat og medlem af Flygtningenævnet Ole Nepper-Christensens og Forbundet af Offentligt Ansattes forbundsformand Dennis Kristensens udtalelser vedrørende sagen fremstod som deres vurderinger, som Nordjyske Stiftstidende havde gengivet korrekt, og Nævnet udtalte ikke kritik heraf.

Pressenævnet fandt, at Nordjyske Stiftstidende heller ikke i øvrigt havde handlet i strid med god presseskik.

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 2, at anmodning om genmæle kan fremsættes af den, oplysningerne vedrører. Pressenævnet fandt, at [K] som formand for Mangfoldighedsnetværket kunne anmode om genmæle.

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at mediet er pligtigt til at bringe et genmæle, såfremt det har bragt faktisk forkerte oplysninger, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning. Pressenævnet fandt, at udsagnet ”AFSLØRING: Undersøgelse om at fravælge nydanske hjælpere blev fordrejet og manipuleret” ikke var en faktisk oplysning, men fremtrådte som en vurdering, hvorfor [K] ikke var berettiget til at få bragt et genmæle.

Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-312

 

Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination (DRC) har på vegne af [K] klaget til Pressenævnet over en artikelserie i Nordjyske Stiftstidende den 12. februar 2006, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. [K] har endvidere klaget over, at Nordjyske Stiftstidende har afvist at bringe et genmæle.

1. Sagsfremstilling

Nordjyske Stiftstidende bragte den 12. februar 2006 under overskriften ”Fup med hvid hjemmehjælp” og underoverskriften ”AFSLØRING: Undersøgelse om at fravælge nydanske hjælpere blev fordrejet og manipuleret” følgende artikel:

”NORDJYLLAND: Der var tale om fordrejninger og halve sandheder, da det i en undersøgelse før jul blev hævdet, at man uden videre kan ringe og bestille en hvid hjemmehjælp i mange kommuner, blandet dem Aalborg. NORDJYSKE Stiftstidende kan i dag fremlægge de samtaler, som undersøgelsen bygger på, og de tegner et andet billede.

- Der er ikke fugls føde på det, siger den erfarne aalborgensiske advokat og medlem af Flygtningenævnet Ole Nepper-Christensen efter at have gennemgået samtalerne.

Han mener, at sagen aldrig ville holde i en retssal.

- Der er intet af det her, hvor man kan sige, at de kommunale medarbejdere optræder i strid med lovgivningen, siger han.

Ifølge undersøgelsen sender Aalborg Kommune gerne en hvid hjemmehjælper, hvis man beder om det.

Virkeligheden er imidlertid, at den kommunale medarbejder gennem en fem minutter lang samtale ikke lover, at det kan lade sig gøre. Tværtimod kæmper hun for medarbejdere med anden etnisk baggrund.

- Altså, alle dem, der er her i Danmark, er jo danskere det er min holdning til tingene, siger hun som noget af det første, da en kvinde ringer og anmoder om hvid hjemmehjælp til sin farmor.

Ifølge undersøgelsen siger Odense Kommune også ja til at sende hvid hjemmehjælp. Forklaringen er dog, at den kommunale medarbejder ikke kan svare andet, da hun kun har såkaldte hvide danskere i sin faste medarbejderstab.

Dennis Kristensen, der er formand for Forbundet af Offentligt Ansatte, FOA, mener ikke, at samtalerne dokumenter, at det uden videre er muligt at bestille hvid hjemmehjælp.

- De dokumenterer, at det ikke bliver blankt afvist i syv kommuner. Men derfor skal man være varsom med at konkludere, at det ville blive ført ud i livet, siger Dennis Kristensen, som roser de ansattes håndtering og siger:

- Jeg er glad for, at der absolut ikke er nogen af dem, der kan beskyldes for at være diskriminerende.

Det er Mangfoldighedsnetværket under Dansk Sygeplejeråd, der står bag undersøgelsen. Nedværkets formand [K], der før jul præsenterede undersøgelsen i medierne og beskyldte syv kommuner for diskrimination, ønsker ikke at kommentere kritikken. Hun henviser til Niels-Erik Hansen, der er leder af Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination.

- Jeg mener, at kommunerne dumper. Det er rigtigt, at de tager forbehold, men de går ind på en tankegang om, at det kan de godt bestræbe sig på eller forsøge, og i den sammenhæng er forsøget i mine øjne lige så groft, siger Niels-Erik Hansen.”

Samme dag bragte Nordjyske Stiftstidende under overskriften ”Centerleder afviser undersøgelses-fup” følgende artikel

”NORDJYLLAND: Centerchef Niels-Erik Hansen fra Dokumentations- og rådgivningscenteret for Racediskrimination fastholder, at syv ud af otte kommuner lover hvid hjemmehjælp i den undersøgelser, som Mangfoldighedsnetværket kom med før jul.

Netværkets formand [K] ønsker ikke længere selv at kommentere sagen med henvisning til, at den nu er overdraget til dokumentationscenteret.

- Jeg mener, at kommunerne dumper. Det er rigtigt, at de tager forbehold, men de går ind på en tankegang om, at det kan de godt bestræbe sig på eller forsøge, og i den sammenhæng er forsøget i mine øjne lige så groft, som hvis de rent faktisk gennemførte det. Man må ikke begive sig ind på et område, hvor man prøver at imødekomme et diskriminerende krav. Så har man sådan set allerede givet et tilsagn.

Han peger blandt andet på, at flere kommunale medarbejdere gør rede for, at de ikke har særligt mange medarbejdere med anden etnisk baggrund ansat. Derfor er sandsynligheden for at få en hjemmehjælper med anden etnisk baggrund meget lille. Men den slags tankegang må medarbejderne slet ikke bevæge sig ud i, understreger centerchefen.

- Det som flere af kommunerne gør, er de går ind og laver en etnisk scanning af medarbejderskaren og siger, at fordi vi har flest danskere ansat – og for eksempel kun en enkelt bosnier, der er afløser – kan vi sikkert godt imødekomme jeres krav. I loven hedder det ”etnisk monitering af arbejdsstyrken”, og det er ulovligt, siger Niels-Erik Hansen.

Som han ser det, er der kun én kommune, der håndterer henvendelsen inden for lovens rammer.

- Det er kun Østerbro, der kører efter bogen. De får forklaret, at de kun sender arbejdskraft ud, der er fuldt ud kvalificeret ellers var de slet ikke ansat. Og de afviser enhver tanke om at gå ind på forskelsbehandling som ulovlig. Dermed stiller Østerbros måde at håndtere den her sag på de andre i et dårligt lys. Når de kan være så præcise i forhold til, hvad det drejer sig om, må vi forvente, at det kan de andre også, siger han.

I forbindelse med sagen har NORDJYSKE Medier kun fået udleveret seks samtaler, der dokumenterer, hvordan de kommunale medarbejdere forholder sig til forespørgslen om hvid hjemmehjælp.

De to sidste samtaler – fra Albertslund og Frederiksberg, som henholdsvis helt mangler og er mangelfuld – kan Niels-Erik Hansen ikke gøre nærmere rede for, men han vil nu undersøge, om dokumentationen eksisterer.”

Samme dag bragte Nordjyske Stiftstidende under overskriften ”Hvide løgne” og underoverskriften ”UNDERSØGELSE: Det ligner fordrejning, når Mangfoldighedsnetværket hævder at have påvist, at det i langt de fleste kommuner er muligt at bestille en hvid, dansk hjemmehjælper” følgende artikel:

”Goddag, mit navn er Pernille Nielsen. Sådan præsenterer en ung kvinde sig over for hjemmeplejemedarbejdere i otte kommuner, da hun henvender sig i slutningen af sidste år.

Med uskyldig stemmeføring vil Pernille Nielsen bare lige spørge lidt til, om det mon er muligt, at farmor eller morfar kan blive ved med at have en hvid dansker som hjemmehjælper, når hun eller han nu snart skal flytte.

I virkeligheden er Pernille Nielsen repræsentant for Mangfoldighedsnetværket - et netværk af sygeplejersker med anden etnisk baggrund under Dansk Sygeplejeråd. Formålet er at fremprovokere udtalelser, som kan påvise, at den lille racisme og forskelsbehandling trives ude i kommunerne.

At det er muligt at bestille en hvid hjemmehjælper.

En undersøgelse viser...

10. december brager historien ud i de danske medier, hvor blandt andre TV-2 fortæller:

“I syv ud af otte kommuner er det muligt at ringe og få kommunen til at sende en hvid hjemmehjælper ud til borgeren. Det viser en rundringning, som Mangfoldighedsnetværket har lavet”. Mangfoldighedsnetværkets formand [K], der er ansvarlig for undersøgelsen, er også på banen og konkluderer blandt andet:

- Undersøgelsen viser, at diskrimination på baggrund af etnisk tilhørsforhold er mere udbredt i sundhedsvæsnet, end man hidtil har regnet med.

[K] fortæller videre, at det fremgår af undersøgelsen, at man de fleste steder er positive over for ønsket om ikke at sende en indvandrer, selv om det er en klar overtrædelse af lovgivningen at imødekomme et sådant krav, som hun påpeger.

På den sorte liste

Aalborg Kommune havner på den sorte liste, fordi en medarbejder har lovet hvid hjemmehjælp til Pernille Nielsens farmor.

I dag kan NORDJYSKE Medier påvise, at Mangfoldighedsnetværket har et problem. Et troværdighedsproblem.

Medarbejderen, som i det følgende hedder ÅK, lover ikke hvid hjemmehjælp til farmor og optræder i øvrigt alt andet end småracistisk og diskriminerende i samtalen med Pernille Nielsen, PN.

ÅK: Altså, alle, der er her i Danmark, er jo danskere...

PN: Ja...

ÅK: Det er min holdning til tingene.

PN: Okay, altså I kan ikke...

ÅK: Vi sender jo ikke nogen ud, som ikke er uddannet heller.

På pædagogisk vis forsøger ÅK at forklare kvinden, hvad hun nok bør indse.

ÅK: Ja, altså jeg vil ikke love noget 100 procent. Det vil jeg ikke gøre, fordi det er jo fremtiden, at der er mange, der kommer ind og tager uddannelsen, som har boet her i Danmark i mange, mange år.

- Nogle af dem er jo også født og opvokset her. Og hvis man har over 100 brugere, så kan man altså ikke... så vil jeg have svært ved at kunne styre det og sige, at dér må komme én, der er herfra og skal være hvid – for jeg kan forestille mig, at det er sådan noget, du taler om.

PN: Ja, ja det er det.

ÅK: Ja, men jeg kan ikke love noget 100 procent. Så skal du ikke sige, at jeg har gjort for meget.

Ingen løfter

I samtalen fortsætter Pernille Nielsen med at bore i spørgsmålet. Blandt andet ved at dreje spørgsmålet til, om svaret omvendt kan forstås på den måde, at den kommunale medarbejder ikke vil udelukke, at det kan lade sig gøre.

Den kommunale medarbejder holder dog fast:

ÅK: Altså, som jeg siger til dig. Jeg kan ikke love noget. Så absolut ikke!

Medarbejderen understreger samtidig, at hun ikke kan se ind i fremtiden.

ÅK: ...når dine forældre flytter herover, så er de her jo også nogle år fremad. Og jeg kan både få elever, og det kan dine forældre også komme ud for, at de skal have elever og sådan noget, og der kan jeg jo ikke sige, hvad farve de har. Det kan jeg ikke. Jeg vil ikke love noget 100 procent. Jeg har aldrig nogensinde fået det spørgsmål før.

Den kommunale medarbejder giver til gengæld Pernille Nielsen dette løfte:

ÅK: ...jeg ved, at de borgere, vi passer, de bliver passet med omsorg og kærlighed, og det vil også gælde dine forældre, når de flytter herover.

På dette grundlag drager Mangfoldighedsnetværket konklusionen:

Man kan bestille hvid hjemmehjælp i Aalborg, som dermed diskriminerer medarbejdere med anden etnisk baggrund.

Advokat og medlem af Flygtningenævnet Ole Nepper-Christensen, Ret & Råd i Aalborg, har gennemgået Mangfoldighedsnetværkets dokumentation vedrørende Aalborg såvel som de øvrige kommuner.

Han konkluderer, at der i samtalerne ikke er belæg for at konkludere, at man kan bestille hvid hjemmehjælp i syv ud af de otte kommuner, som man har spurgt. Efter hans opfattelse, er der tale om kommunale medarbejdere, som går ind i en naturlig dialog med en borger, som henvender sig.

- Det generelle indtryk, man får, er, at der er tale om nogle flinke kommunale medarbejdere, der snakker folk lidt efter munden og hælder lidt vand ud af ørerne, da de bliver præsenteret for det her ønske om at få sendt en hvid hjemmehjælp ud, siger Ole Nepper-Christensen.

Aalborg-advokatens vurdering er, at hverken medarbejderen i Aalborg eller de andre steder gør sig skyldig i diskrimination eller forskelsbehandling.

- Der er intet af det her, hvor man kan sige, at de kommunale medarbejdere optræder i strid med lovgivningen. Nogle går lidt længere end andre i dialogen med borgeren, men der er ikke noget af det, der vil kunne bruges til noget i en retssag. Ikke det, der ligner.

Klar instruks

Formanden for Forbundet af Offentligt ansatte Dennis Kristensen føler sig heller ikke helt overbevist af undersøgelsens samtaler.

- Jeg synes ikke, at samtalerne, når nu man ser dem skrevet ned, viser, at man ville kunne få hvid hjemmehjælp efter bestilling i syv af otte kommuner, siger Dennis Kristensen og tilføjer: - Til gengæld viser de, at der er syv ud af de otte kommuner, som ikke afviser at ville gøre det, og som signalerer en vis imødekommenhed og efterlader den falske pårørende tilbage med en oplevelse af, at det her kan nok godt lade sig gøre. Og det er i virkeligheden det, jeg mangler i de samtaler, at de burde være sluttet af med en tilkendegivelse om, at det ville ikke være lovligt for kommunen at imødekomme sådan et ønske.

Efter FOA-formandens opfattelse har de kommunale medarbejdere generelt klaret situationen udmærket.

- Min første reaktion er, at jeg faktisk er glad for at se den måde, som medarbejderne har reageret på. Det er en måde, hvor man prøver på at udvise servicemindedhed og vilje til at imødekomme ønsker fra de enkelte borgere.

- Der er kun en enkelt af dem der er blevet ringet op, som sådan er helt klar i mælet på, at man ikke må diskriminere, men grundlæggende synes jeg faktisk at medarbejderne har håndteret det rimeligt godt, siger Dennis Kristensen.

Han mener, at amter og kommuner bør formulere en politik på området og give medarbejderne en klar instruks om, hvordan man skal håndtere forespørgsler af denne karakter.

Ingen kommentarer

Mangfoldighedsnetværkets formand [K], der har ansvaret for undersøgelsen ønsker ikke at kommentere sagen.”

Artiklen var ledsaget af et billede af [K]. Af billedteksten fremgik følgende:

”Formand for Mangfoldighedsnetværket og folketingskandidat for SF, [K], har ansvaret for undersøgelsen om hvid hjemmehjælp. Hun ønsker ikke at svare på kritiske spørgsmål om Netværkets arbejdsmetoder eller konklusioner.”

2. Parternes synspunkter

2.1. [K]s synspunkter

[K] har anført, at hun har retlig interesse i sagen, idet det er Mangfoldighedsnetværket, der har lavet den omtalte undersøgelse, men at det er hende som person, der er udsat for angreb.

[K] har vedrørende god presseskik anført, at følgende udsagn er krænkende:

· ”Jeg har ingen kommentarer yderligere, og jeg vil heller ikke have at du citerer mig, fordi sagen er videregivet til racediskriminsationscentret.” sammenholdt med billedteksten ”Hun ønsker ikke at svare på kritiske spørgsmål om netværkets arbejdsmetoder eller konklusioner.” er en unødvendig mistænkeliggørelse af hende som person. [K] har videre anført, at hun har henvist til DRC, der udtaler sig i sagen, og hun mener, at man har ret til at nægte at udtale sig.

· At hun beskyldes for at fremkomme med ”Hvide løgne”, ”Fup med hvid hjemmehjælp” og ”AFSLØRING: Undersøgelse om at fravælge nydanske hjemmehjælpere blev fordrejet og manipuleret.”

[K] har vedrørende god presseskik endelig anført, at advokat og medlem af Flygtningenævnet, Ole Nepper-Christiansen, ikke kan udtale sig som ekspert, idet Flygtningenævnet ikke behandler diskriminationssager.

[K] har vedrørende krav om genmæle anført, at det ikke er korrekt, når Nordjyske mener at kunne afsløre, at de kommunale medarbejdere ikke ”lover hvid hjemmehjælp til farmor”.

[K] fastholder, at konklusionerne i den omtalte undersøgelse er korrekte, hvorfor det ikke er korrekt, når Nordjyske Stiftstidende skriver: ”AFSLØRING: Undersøgelse om at fravælge nydanske hjemmehjælpere blev fordrejet og manipuleret”.

2.2. Nordjyske Stiftstidendes synspunkter

Nordjyske Stiftstidende har til klagepunkterne vedrørende god presseskik anført, at avisen over for læseren oplyser, at den ansvarlige for undersøgelsen, [K], ikke ønsker at udtale sig. Nordjyske Stiftstidende har videre anført, at avisen følger [K]s opfordring til at kontakte DRC, og at DRCs kommentarer er omtalt.

Nordjyske Stiftstidende har derudover anført, at der er belæg for de anvendte vendinger. Nordjyske Stiftstidende har herudover anført, at denne opfattelse støttes af advokat og medlem af Flygtningenævnet Ole Nepper-Christensen, der ligesom Forbundet af Offentligt Ansattes forbundsformand Dennis Kristensen, fremkommer med sin vurdering af sagsmaterialet.

Nordjyske Stiftstidende fastholder, at der i den dokumentation, der ligger til grund for Mangfoldighedsnetværkets undersøgelse, ikke er dækning for at konkludere, at det i syv ud af otte kommuner er muligt at bestille hvid hjemmehjælp, hvorfor avisen afviser at bringe et genmæle.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse :

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Axel Kierkegaard, Jan Kristensen, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, er Nordjyske Stiftstidende berettiget til at beslutte hvilke oplysninger, man vil bringe i mediet. Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at [K]s ikke ønsker at udtale sig, ikke går ud over redaktørens redigeringsret, og Nævnet udtaler ikke kritik heraf.

Det fremgår af de Vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Pressenævnet finder, at udsagnene ”Hvide løgne” og ”Fup med hvid hjemmehjælp” og ”AFSLØRING: Undersøgelse om at fravælge nydanske hjemmehjælpere blev fordrejet og manipuleret” kan være krænkende for [K] som ansvarlig for den omtalte undersøgelse. Pressenævnet finder imidlertid, at Nordjyske Stiftstidende har efterprøvet oplysninger ved forelæggelse for henholdsvis [K] og DRC, ligesom DRCs kommentarer til oplysningerne er medtaget i artikelserien. Udsagnene fremstår i øvrigt som Nordjyske Stiftstidendes vurderinger og resultatet af Mangfoldighedsnetværkets rapport, og Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik.

Pressenævnet finder, at advokat og medlem af Flygtningenævnet Ole Nepper-Christensens og Forbundet af Offentligt Ansattes forbundsformand Dennis Kristensens udtalelser vedrørende sagen fremstår som deres vurderinger, som Nordjyske Stiftstidende har gengivet korrekt, og Nævnet udtaler ikke kritik heraf.

Pressenævnet finder, at Nordjyske Stiftstidende heller ikke i øvrigt har handlet i strid med god presseskik.

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 2, at anmodning om genmæle kan fremsættes af den, oplysningerne vedrører. Pressenævnet finder, at [K] som formand for Mangfoldighedsnetværket kan anmode om genmæle.

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at mediet er pligtigt til at bringe et genmæle, såfremt det har bragt faktisk forkerte oplysninger, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning. Pressenævnet finder, at udsagnet ”AFSLØRING: Undersøgelse om at fravælge nydanske hjælpere blev fordrejet og manipuleret” ikke er en faktisk oplysning, men fremtræder som en vurdering, hvorfor [K] ikke er berettiget til at få bragt et genmæle.

Afgjort den 29. juni 2006.