Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i
tekstile fag og formidling

 

I medfør af § 5, stk. 1-3, og § 11, stk. 2 og 3, i lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser, og § 6, stk.1og 3, nr. 3, i lov om centre for videregående uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 308 af 13. maj 2002, fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsens varighed og formål

§ 1. Formålet med uddannelsen er, at den studerende tilegner sig kompetencer i tekstile håndværksfag og kompetencer til at forestå forskellige former for formidling af disse fag, forudsætninger for at medvirke til at bevare og videreudvikle de tekstile håndværksfags kulturtraditioner samt forudsætninger for at fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse.

§ 2. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i tekstile fag og formidling. Betegnelsen på engelsk er Bachelor in Textile Handicraft and Education.

§ 3. Uddannelsen foregår på uddannelsesinstitutioner, der af Undervisningsministeriet er godkendt til at udbyde uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed, hvilket indebærer ansvar for indhold, sammenhæng og koordinering af uddannelsens teori og praktik.

Stk. 2. Uddannelsen er en semesteropdelt uddannelse, der er normeret til 3 ½ studenterårsværk, svarende til 210 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Hvert semester varer 20-24 uger. Uddannelsen består af en fællesdel på 4 semestre, svarende til 120 ECTS-point, og en specialiseringsdel på 3 semestre, svarende til 90 ECTS-point.

Stk. 3. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Uddannelsesinstitutionen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra.

Kapitel 2

Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold

§ 4. Uddannelsen tilrettelægges således, at teoretisk og praktisk uddannelse kombineres i en vekselvirkning med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet.

§ 5. Nationale og internationale forskningsresultater, der er relevante for uddannelsen, integreres i størst muligt omfang i undervisningen.

§ 6. I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant for det pågældende fagområde, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer. Uddannelsen skal endvidere bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

§ 7. Uddannelsen omfatter for den enkelte studerende følgende fagområder:

1)   Tekstile fag svarende til 75 ECTS-point.

2)   Kulturfag svarende til 30 ECTS-point.

3)   Formidlingsfag svarende til 55 ECTS-point.

4)   Praktik svarende til 30 ECTS-point.

5)   Professionsbachelorprojekt svarende til 20 ECTS-point.

Stk. 2. De faglige discipliner inden for hvert af fagområderne tekstile fag, kulturfag og formidlingsfag fastlægges i studieordningen.

Stk. 3. Tekstile fag omfatter for den enkelte studerende en kombination af de tekstilfaglige discipliner, som uddannelsesinstitutionen udbyder.

§ 8. Målet for fællesdelen er, at de studerende skal tilegne sig grundlæggende og centrale kompetencer inden for uddannelsens samlede fagområder.

§ 9. Den studerende vælger i specialiseringsdelen inden for fagområdet formidlingsfag mellem to retninger, undervisning eller kulturel formidling.

Stk. 2. Målet for retningen undervisning er, at den studerende tilegner sig forudsætninger for at gennemføre undervisning i tekstile fag, for kritisk at reflektere over og vurdere pædagogisk teori og faglig praksis inden for det tekstilfaglige undervisningsområde samt for at foretage didaktiske valg på professionelt niveau.

Stk. 3. Målet for retningen kulturel formidling er, at den studerende tilegner sig viden om kommunikation, organisation og ledelse og forudsætninger for at formidle tekstilfaglige håndværk i forskellige kulturelle sammenhænge, for at lede tekstilfaglige projekter i forskellige kulturelle sammenhænge samt for kritisk at reflektere over og vurdere kommunikativ teori og praksis inden for det tekstilfaglige område.

§ 10. Målet med praktikken er at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab og derved sikre en professionsbasering samt at udvikle den studerendes professionelle kompetence som underviser i tekstile håndværksfag og som formidler af det tekstile fagområde i anden sammenhæng.

Stk. 2. Praktikken tilrettelægges med progression mod det selvstændigt udøvende. I specialiseringsdelen placeres praktik, der svarer til mindst 20 ECTS-point, og som tilrettelægges med normalt 2 praktikforløb, hver af mindst 10 ECTS-point, med relation til den retning, den studerende har valgt i specialiseringsdelen, jf. § 9, stk. 1.

Stk. 3. Praktikken foregår på praktiksteder, der er godkendt af uddannelsesinstitutionen. Det påhviler uddannelsesinstitutionen at sikre, at praktikstedet forud for hver praktikperiode udarbejder en beskrivelse af praktikforløbet. Beskrivelsen skal godkendes af uddannelsesinstitutionen.

Stk. 4. Nærmere regler om praktikken, herunder om kriterier for godkendelse af praktiksteder og om de studerendes mødepligt i praktikken, fastsættes i studieordningen, jf. § 14, stk. 2, nr. 3 og 4.

§ 11. Målet med bachelorprojektet er, at den studerende gennem selvstændigt arbejde tilegner sig særlig indsigt i et afgrænset emne eller problem, der er centralt i forhold til uddannelsens mål og den studerendes specialisering, jf. § 9, stk. 1.

Stk. 2. I projektet behandles med anvendelse af videnskabelig metode og inddragelse af erfaringer fra praktik en selvvalgt problemstilling, der kombinerer tekstile fag og formidling. Problemstillingen skal godkendes af institutionen. Projektet skal indeholde et tekstilt og et skriftligt produkt og i øvrigt udformes således, at det kan bedømmes ved en prøve, jf. § 13, stk. 6.

§ 12. Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af institutionen efter denne bekendtgørelse.

Stk. 2. I studieordningen, jf. § 14, stk. 2, nr. 6, fastsættes regler, om, hvordan den studerende skal opfylde deltagelsespligten efter stk. 1. Det skal af disse regler fremgå, til hvilke dele af uddannelsen der er mødepligt. Der er dog altid mødepligt til praktik.

Stk. 3. I studieordningen fastsættes regler om, hvordan en studerende, der ikke har opfyldt sin deltagelsespligt eller i øvrigt har været ude af stand til at deltage i undervisningen, skal indhente det forsømte. Reglerne herom kan indeholde hjemmel for rektor til at pålægge en studerende at gå dele af uddannelsen om. Der kan endvidere fastsættes regler om, at rektor kan bortvise en studerende fra institutionen, hvis den studerende gentagne gange eller gennem længere tid har undladt at opfylde sin deltagelsespligt trods skriftlige advarsler.

Kapitel 3

Eksamen m.v.

§ 13. En ekstern prøve placeres ved udgangen af 2. semester.

Stk. 2. I 4. semester afsluttes en eller flere af de tekstilfaglige discipliner med intern prøve.

Stk. 3. Ved udgangen af 4. semester placeres en ekstern prøve i den del af fagområdet formidlingsfag, den studerende ikke har valgt i specialiseringsdelen, jf. § 9, stk. 1.

Stk. 4. I 6. semester afsluttes fagområdet kulturfag med en ekstern prøve.

Stk. 5. Praktikken bedømmes af uddannelsesinstitutionen på grundlag af den sidste praktikperiode efter regler fastsat i studieordningen. Der gives bedømmelsen Godkendt/Ikke godkendt.

Stk. 6. Bachelorprojektet bedømmes ved en ekstern, individuel og mundtlig prøve i 7. semester. Der gives en samlet karakter på grundlag af en vurdering af projektet og den mundtlige præstation ved prøven.

Stk. 7. Alle prøver, bortset fra prøven i bachelorprojektet, skal være bestået og praktikken godkendt, før den studerende kan afslutte bachelorprojektet.

Stk. 8. Alle prøver i henhold til stk. 1 – 4 og 6, bedømmes efter 13-skalaen.

Stk. 9. For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).

Kapitel 4

Studieordningen

§ 14. De udbydende institutioner fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler for uddannelsen i en fælles studieordning.

Stk. 2. Studieordningen skal indeholde regler om:

1)   Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag, herunder deres opdeling i forskellige discipliner, samt fagenes placering i studieforløbet på fællesdelen og på specialiseringsdelen. Omfanget af fagene fastsættes i ECTS-point, jf. §§ 7, 8 og 9.

2)   Undervisnings- og arbejdsformer.

3)   Mål for samt indhold, tidsmæssigt omfang, placering og tilrettelæggelse af praktikken fastsat i ECTS-point, jf. § 10, stk. 4.

4)   Godkendelse af praktiksteder og de studerendes mødepligt til praktikken, jf. § 10, stk. 4, og § 12, stk. 2 og 3.

5)   Udarbejdelse af bachelorprojekt, jf. § 11.

6)   De studerendes pligt til at deltage i uddannelsen, jf. § 12.

7)   Bedømmelse af de enkelte fag, af praktikken og af bachelorprojektet, jf. § 13.

8)   Overgangsregler ved ændret studieordning, jf. § 15, stk. 2.

9)   Merit, jf. § 17, stk. 2.

Stk. 2. Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

§ 15. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionerne.

Stk. 2. Ved udarbejdelsen af studieordningen deltager en repræsentant for de studerende og en repræsentant for praktikstederne. Ved væsentlige ændringer af studieordningen tager institutionerne kontakt til aftagerrepræsentanter og indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen. Studieordningen, herunder væsentlige ændringer i denne, træder i kraft ved et studieårs begyndelse og skal indeholde overgangsregler. Censorformandskabet skal orienteres om studieordningen og ændringer heri.

Stk. 3. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Kapitel 5

Andre regler

§ 16. Skift til samme uddannelse ved anden institution kan først ske efter 1. studieår, og efter at prøven efter 1. studieår er bestået. Institutionen kan dispensere herfra, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 17. Beståede uddannelseselementer ved en institution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved de andre institutioner, der udbyder uddannelsen.

Stk. 2. Institutionen kan herudover i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

§ 18. Undervisningsministeriet kan godkende fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg.

§ 19. Undervisningsministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde der er nævnt i § 3, stk. 3.

§ 20. Institutionens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen kan indbringes for Undervisningsministeriet af den, afgørelsen angår, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen. Institutionen videresender klagen til ministeriet ledsaget af en udtalelse. Institutionen giver klageren lejlighed til inden for en frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentaren medsendes til ministeriet.

Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk.1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Kapitel 6

Ikrafttræden og overgangsregler

§ 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2003.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 592 af 10. juli 1995 om uddannelse til håndarbejdslærer, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Studerende, der er begyndt på uddannelsen til håndarbejdslærer før 1. august 2003, færdiggør uddannelsen efter de hidtidige regler inden for de tidsgrænser, der er fastsat i bekendtgørelsen.

Undervisningsministeriet, den 19. maj 2003

P.M.V.
Uffe Toudal Pedersen
Styrelseschef

/Kirsten Lippert