Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte

(SU-bekendtgørelsen)

 

I medfør af § 2, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, § 3, stk. 5, § 4, § 5, stk. 2, § 8, stk. 4, § 12, stk. 1, § 13, stk. 2 og 3, § 14, stk. 3, § 15, § 16, stk. 3, 4, 5 og 7, § 17, stk. 2, § 18, stk. 3, § 19, stk. 1, 2 og 6, § 20, stk. 5 og 6, § 21, stk. 3 og 4, § 22, stk. 2, § 24, stk. 9, § 25, stk. 8, § 27, stk. 2, § 29, stk. 4, § 30, stk. 6, § 31, stk. 1, § 35, stk. 1 og 3, § 37, stk. 2, § 38, stk. 1, § 39, stk. 6, § 42, § 43, stk. 1 og 2, § 43 a, stk. 1 og 2, § 45, § 61, stk. 1, og § 62, stk. 5, i lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 28. juni 2001, som ændret ved lov nr. 416 af 6. juni 2002, fastsættes efter forhandling med finansministeren:

Kapitel 1

Studieaktivitet

§ 1. En uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte uden for klippekortet, er studieaktiv, når den uddannelsessøgende deltager i obligatorisk undervisning og foreskrevne prøver, afleverer opgaver m.v. efter de regler, der gælder for uddannelsen.

Stk. 2. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) kan bestemme, at kravet om studieaktivitet fraviges på grund af sygdom, fødsel, adoption eller andre særlige forhold.

§ 2. En uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte inden for klippekortet, er studieaktiv, indtil den uddannelsessøgende er mere end 12 måneder forsinket i uddannelsen. Forsinkelsen er forskellen mellem klip, der er brugt til uddannelsen, og den studiemæssige fremgang efter de regler, der gælder for uddannelsen, målt i måneder.

Stk. 2. Når den uddannelsessøgende har fået forlænget støttetiden med et antal klip efter §§ 15, 16 eller 17, medregnes disse klip ikke i opgørelsen af, hvor mange klip der er brugt til uddannelsen.

§ 3. En uddannelsessøgende, der får slutlån, er studieaktiv, når den studiemæssige fremgang målt i måneder svarer til det antal slutlånsrater, der er brugt til uddannelsen.

Stk. 2. Antallet af slutlånsrater kan efter ansøgning fra den uddannelsessøgende forhøjes til indtil i alt 12 rater ved forsinkelse i slutlånstiden.

Stk. 3. Ved opgørelsen af antallet af slutlånsrater, der er brugt, medregnes ikke slutlånsrater, slutlånstiden er forlænget med efter § 19.

Stk. 4. Den studiemæssige fremgang måles i forhold til de regler, der gælder for uddannelsen.

§ 4. Uddannelsesinstitutionen kontrollerer løbende den uddannelsessøgendes studieaktivitet og træffer afgørelse om studieaktiviteten.

Stk. 2. Den uddannelsessøgende anses for at være studieaktiv, indtil andet konstateres.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan i uddannelser, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet, fastsætte nærmere betingelser om studieaktiviteten.

Stk. 4. I uddannelser, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet, kontrollerer uddannelsesinstitutionen snarest muligt efter uddannelsens start, at den uddannelsessøgende er begyndt på uddannelsen, og senest 7 måneder efter uddannelsens start, at den uddannelsessøgende fortsat er i gang med denne.

Kapitel 2

Uddannelserne

§ 5. Styrelsen godkender, at en uddannelse i Danmark giver ret til uddannelsesstøtte, når uddannelsen

1)   er

a)   en offentligt anerkendt ungdomsuddannelse,

b)   en offentligt anerkendt videregående uddannelse,

c)   en almen voksenuddannelse eller

d)   anden undervisning på folkeskoleniveau, og

2)   foregår ved en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution.

§ 6. Undervisningsministeren kan godkende, at en erhvervsrettet uddannelse i Danmark, der ikke er omfattet af § 5, (privat uddannelse), og som foregår ved en bestemt uddannelsesinstitution, giver ret til uddannelsesstøtte, jf. lovens § 3, stk. 2-4. Uddannelsesstøtte gives inden for klippekortet, medmindre undervisningsministeren bestemmer andet.

Stk. 2. SU-godkendelse efter stk. 1 sker for en tidsbegrænset periode, der normalt ikke overstiger 4 år.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen indsender ansøgning om SU-godkendelse til Undervisningsministeriet. Samtidig med ansøgningen indsendes forslag til censorer. Ansøgning indsendes senest 7 måneder inden semesterstart.

Stk. 4. Undervisningsministeren træffer afgørelse efter stk. 1 ud fra uddannelsespolitiske, arbejdsmarkedsmæssige og økonomiske hensyn og kan i den forbindelse indhente en SU-vurdering, jf. stk. 10.

Stk. 5. En privat uddannelse kan ikke SU-godkendes, medmindre uddannelsen er tilrettelagt sådan, at eventuelle ulønnede praktikperioder højst udgør 20 pct. af uddannelsestiden og højst 6 måneder i alt. Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde dispensere herfra. Den ulønnede praktik skal have en specifik uddannelsesmæssig begrundelse.

Stk. 6. Ferieperioder kan kun indgå i støttetiden i en privat uddannelse, hvis uddannelsestiden er på 12 måneder eller derover. Ferieperioderne kan højst udgøre 2 måneder om året.

Stk. 7. SU-godkendelsen kan gives på vilkår af,

1)   at der kun optages et bestemt antal studerende hvert år, og

2)   at eventuelle praktikperioder, der indgår i uddannelsen, er lønnede.

Stk. 8. SU-godkendelsen omfatter ret til supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisning, hvis det er bestemt i godkendelsen.

Stk. 9. Uddannelsesinstitutionen betaler for og anvender de censorer, der er godkendt af Undervisningsministeriet. Censorerne udarbejder én gang om året en redegørelse til uddannelsesinstitutionen og til Undervisningsministeriet om uddannelsernes kvalitet og andre forhold af betydning for SU-godkendelsen.

Stk. 10. SU-vurdering som nævnt i stk. 4 foretages af Danmarks Evalueringsinstitut ud fra kvalitetskriterier, der er udarbejdet af instituttet. Undervisningsministeriet kan for særlige typer af uddannelser fastsætte yderligere kriterier, der skal indgå i vurderingen. Uddannelsesinstitutionen betaler forud for vurderingen et depositum på 20.000 kr. til dækning af instituttets udgifter ved vurderingen. Efter at vurderingen er gennemført, afregnes der endeligt.

Stk. 11. SU-godkendelsen kan tilbagekaldes, hvis

1)   uddannelsesinstitutionen ikke kan godtgøre, at de formelle betingelser for godkendelsen, jf. stk. 5-7 og 9, fortsat er opfyldt,

2)   uddannelsesinstitutionen ikke kan godtgøre, at forudsætningerne for SU-vurderingen i forbindelse med godkendelsen fortsat er opfyldt,

3)   der ikke længere skønnes at være uddannelsespolitisk, arbejdsmarkedsmæssig eller økonomisk baggrund for at opretholde godkendelsen,

4)   uddannelsen markedsføres på en måde, der er i strid med markedsføringslovgivningen eller i øvrigt med forudsætningerne for godkendelsen, eller

5)   uddannelsesinstitutionen ikke længere opfylder de krav, der i øvrigt stilles til uddannelsesinstitutioner om administration af uddannelsesstøtten.

Stk. 12. Undervisningsministeriet kan til brug for afgørelsen i stk. 11 indhente en SU-vurdering i overensstemmelse med reglerne i stk. 10.

Stk. 13. Hvis uddannelsesinstitutionen ønsker godkendelsen forlænget, skal institutionen senest 7 måneder inden udløbet af den periode, som godkendelsen er givet for, anmode Undervisningsministeriet om at få godkendelsen forlænget, jf. stk. 4.

Stk. 14. Uddannelsessøgende, der optages på en uddannelse efter tilbagekaldelse af SU-godkendelsen efter stk. 11 eller efter udløbet af den periode, som godkendelsen er givet for, har ikke ret til uddannelsesstøtte.

§ 7. Styrelsen godkender enkeltfagsundervisning som en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, når undervisningen

1)   kan afsluttes inden for 23 måneder og

2)   omfatter mindst 23 ugentlige skemalagte timer, normalt på samme kursus.

Stk. 2. Styrelsen godkender dog enkeltfagsundervisning som en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, for uddannelsessøgende, der, når enkeltfagsundervisningen begynder, har et barn, der bor hos den uddannelsessøgende, og barnet er under 7 år, når undervisningen begynder. Det samme gælder, når den uddannelsessøgende efter enkeltfagsundervisningens begyndelse får et barn, der bor hos den uddannelsessøgende. I disse tilfælde skal undervisningen

1)   kunne afsluttes inden for 35 måneder og

2)   omfatte mindst 17 ugentlige skemalagte timer, normalt på samme kursus.

Stk. 3. Styrelsen godkender endvidere enkeltfagsundervisning som en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, når undervisningen er tilrettelagt som et forsøg med en samlet studieforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen, eventuelt i kombination med almen voksenuddannelse. I disse tilfælde skal undervisningen

1)   kunne afsluttes inden for 35 måneder og

2)   omfatte mindst 17 ugentlige skemalagte timer, normalt på samme kursus.

Stk. 4. Enkeltfagsundervisning omfatter almen voksenuddannelse, prøveforberedende enkeltfagsundervisning til folkeskolens afgangsprøver og 10. klasse-prøver, studieforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen, studentereksamen og lignende undervisning på tilsvarende niveau eller en kombination heraf.

Stk. 5. I opgørelsen af det ugentlige skemalagte timetal efter stk. 1-3 indgår ikke fag, den uddannelsessøgende tidligere har gennemført på samme niveau, medmindre det er fag på folkeskoleniveau.

§ 8. En oversigt over fag på gymnasialt niveau, der kan gives uddannelsesstøtte til uden for klippekortet, er optaget som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Uddannelsessøgende kan kun få uddannelsesstøtte til supplering i fag, der er omfattet af oversigten, og som den uddannelsessøgende ikke tidligere har gennemført på det niveau, der er anført i oversigten.

Stk. 3. Suppleringen skal omfatte mindst 16 ugentlige undervisningstimer og være af mindst 1 måneds sammenhængende varighed. Der kan dog gives uddannelsesstøtte til supplering af mindst 3 ugers sammenhængende varighed, der begynder og slutter i august måned.

§ 9. Styrelsen kan godkende, at en uddannelse, der efter reglerne for uddannelsen omfatter både undervisningsperioder og lønnet praktik, giver ret til uddannelsesstøtte i undervisningsperioderne, hvis der indgår mindst 1 sammenhængende ulønnet måned i uddannelsen.

Stk. 2. Undervisningsperioderne fastsættes i hele måneder og afrundes eventuelt opad til det nærmeste antal hele måneder.

Stk. 3. Styrelsen kan bestemme, hvordan ferieperioder fordeles mellem undervisning og lønnet praktik.

Stk. 4. Perioder med lønnet praktik medregnes ikke i slutlånstiden.

Kapitel 3

Støtteformer og støttebeløb m.v.

§ 10. En uddannelsessøgende, der bor hos forældrene eller en af dem, er hjemmeboende.

Stk. 2. En uddannelsessøgende betragtes som hjemmeboende, hvis

1)   den uddannelsessøgende i folkeregisteret står tilmeldt den ene eller begge forældres adresse, eller

2)   den uddannelsessøgende, uanset hvilken adresse den uddannelsessøgende står tilmeldt i folkeregisteret, ud over ferier og søn- og helligdage jævnligt bor hos forældrene eller den ene af dem.

Stk. 3. En uddannelsessøgende betragtes som udeboende, uanset hvilken adresse den uddannelsessøgende står tilmeldt i folkeregisteret, når den uddannelsessøgende bor på kostskole, skolehjem eller lignende.

Stk. 4. En uddannelsessøgende skal ved huslejekvittering eller på anden måde kunne dokumentere at være udeboende i perioder, hvor den uddannelsessøgende modtager eller har modtaget stipendium med udeboendesats.

Stk. 5. Den uddannelsessøgendes bopælsstatus den 1. i hver måned er afgørende for, om den uddannelsessøgende er hjemmeboende eller udeboende i den pågældende måned.

§ 11. En uddannelsessøgende, der er udeboende, får grundstipendium og eventuelt tillæg til grundstipendium efter udeboendesatsen, hvis

1)   den normale transportvej er 20 km eller derover mellem uddannelsesinstitutionen og forældrenes bopæl eller bopælen for den af forældrene, der bor nærmest uddannelsesinstitutionen,

2)   befordringstiden med offentlige befordringsmidler overstiger 75 minutter mellem uddannelsesinstitutionen og forældrenes bopæl eller bopælen for den af forældrene, der bor nærmest uddannelsesinstitutionen, eller

3)   den uddannelsessøgende dokumenterer efter § 10, stk. 4, at have været uafbrudt udeboende i mindst 12 måneder før det tidspunkt, da den uddannelsessøgende fik ret til uddannelsesstøtte til den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan give den uddannelsessøgende grundstipendium og eventuelt tillæg hertil efter udeboendesats, hvis det på grund af ganske særlige forhold i hjemmet, f.eks. meget trange boligforhold eller langvarig sygdom, ikke med rimelighed kan kræves, at den uddannelsessøgende bor i hjemmet, indtil uddannelsen er afsluttet, eller den uddannelsessøgende fylder 20 år.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan kræve, at den uddannelsessøgende dokumenterer, at de betingelser, der er nævnt i stk. 1 og 2, er opfyldt.

Stk. 4. Uddannelsesinstitutionens afgørelse efter stk. 1 og 2 om tildeling efter udeboendesats ændres til tildeling efter hjemmeboendesats, hvis den uddannelsessøgende bliver hjemmeboende. Afgørelsen kan i øvrigt kun ændres til tildeling af stipendium efter hjemmeboendesats, hvis

1)   den uddannelsessøgende skifter til en anden uddannelsesinstitution, og

2)   betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, ikke længere er opfyldt.

Stk. 5. Hvis forældrene har forskellig folkeregisteradresse, og de enten ikke er gift med hinanden eller er separerede, er det dog kun forholdene for den af forældrene, der senest har haft forældremyndigheden alene, der lægges til grund ved afgørelsen i stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2. Hvis ingen af forældrene har haft forældremyndigheden alene, lægges forholdene hos den af forældrene, den uddannelsessøgende er nærmest knyttet til, til grund ved afgørelsen.

Stk. 6. Ved dødsfald lægges kun forholdene for den længstlevende til grund ved afgørelsen efter stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2. Der kan gives stipendium efter udeboendesats, hvis stipendium og studielån efter stk. 5 har været eller ville være blevet tildelt på grundlag af afdødes forhold.

Stk. 7. Uddannelsesinstitutionen kan til brug for sin afgørelse efter stk. 2 indhente en udtalelse fra de sociale myndigheder om de sociale forhold for støtteansøgerens forældre.

Stk. 8. Uddannelsesinstitutionen træffer den endelige administrative afgørelse, om betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt.

Kapitel 4

Uddannelsesstøtte uden for klippekortet

§ 12. En oversigt over uddannelser, der kan gives uddannelsesstøtte til uden for klippekortet, er optaget som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Uddannelsessøgende, der har gennemført en gymnasial uddannelse, kan ikke få uddannelsesstøtte til en ny gymnasial uddannelse, medmindre den nye uddannelse er den 1-årige hhx. Af oversigten fremgår, hvilke ungdomsuddannelser der er gymnasiale.

§ 13. Moderen har ret til ekstra uddannelsesstøtte i forbindelse med fødsel eller adoption, hvis fødslen eller adoptionen finder sted,

1)   når hun gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, eller

2)   inden for 12 måneder, før hun begynder på en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 2. Moderen har ret til ekstra uddannelsesstøtte i 12 måneder, hvis fødslen eller adoptionen finder sted, mens hun gennemgår uddannelsen. Hvis fødslen eller adoptionen finder sted inden for 12 måneder, før hun begynder på uddannelsen, har hun ret til ekstra støtte i 12 måneder med fradrag af

1)   måneder mellem den måned, fødslen eller adoptionen finder sted, og den måned, hun begynder på uddannelsen, og

2)   måneder, hvor støtten i en tidligere uddannelse er udbetalt med dobbelt beløb eller med 2 ekstra klip til en uddannelse inden for klippekortet i forbindelse med samme fødsel eller adoption.

Stk. 3. Hvis fødslen eller adoptionen finder sted, mens moderen er i lønnet praktik, der afslutter uddannelsen, har hun dog ikke ret til ekstra uddannelsesstøtte til den igangværende uddannelse.

Stk. 4. Faderen har ret til ekstra uddannelsesstøtte i forbindelse med fødsel eller adoption, hvis fødslen eller adoptionen finder sted,

1)   når han gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, eller

2)   inden for 6 måneder, før han begynder på en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 5. Faderen har ret til ekstra uddannelsesstøtte i 6 måneder, hvis fødslen eller adoptionen finder sted, mens han gennemgår uddannelsen. Hvis fødslen eller adoptionen finder sted inden for 6 måneder, før han begynder på uddannelsen, har han ret til ekstra støtte i 6 måneder med fradrag af

1)   måneder mellem den måned, fødslen eller adoptionen finder sted, og den måned, han begynder på uddannelsen, og

2)   måneder, hvor støtten i en tidligere uddannelse er udbetalt med dobbelt beløb eller med 2 ekstra klip til en uddannelse inden for klippekortet i forbindelse med samme fødsel eller adoption.

Stk. 6. Hvis fødslen eller adoptionen finder sted, mens faderen er i lønnet praktik, der afslutter uddannelsen, har han dog ikke ret til ekstra uddannelsesstøtte til den igangværende uddannelse.

Stk. 7. Den ekstra uddannelsesstøtte til moderen udbetales i en periode på 12 måneder fra den måned, hvor fødslen eller adoptionen finder sted. Moderen kan bestemme, at udbetalingen af den ekstra støtte skal påbegyndes, fra 2 måneder før fødslen eller adoptionen finder sted. Den ekstra uddannelsesstøtte til faderen udbetales i en periode på 6 måneder fra den måned, hvor fødslen eller adoptionen finder sted.

Stk. 8. Den ekstra uddannelsesstøtte til moderen udbetales efter ansøgning med dobbelt beløb i indtil 6 måneder. Den ekstra uddannelsesstøtte til faderen udbetales efter ansøgning med dobbelt beløb i indtil 3 måneder. Ansøgning om udbetaling med dobbelt beløb skal være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den sidste dag i den måned, den uddannelsessøgende ønsker udbetaling med dobbelt beløb fra. Ansøgning om udbetaling med dobbelt beløb i et støtteår skal dog være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den 1. december i støtteåret, medmindre den uddannelsessøgende søger om udbetaling med dobbelt beløb i forbindelse med en fødsel eller adoption, der har fundet sted efter den 1. december i støtteåret.

Stk. 9. Den uddannelsessøgende skal være studieaktiv i måneden før den første måned i den periode, den ekstra uddannelsesstøtte udbetales. I udbetalingsperioden skal den uddannelsessøgende opfylde støttebetingelserne i lovens § 2, bortset fra kravet om studieaktivitet.

Stk. 10. Supplerende stipendium efter lovens § 7, stk. 2, kan ikke udbetales med dobbelt beløb.

Kapitel 5

Uddannelsesstøtte inden for klippekortet

§ 14. Styrelsen bestemmer, ved hvilke kandidatuddannelser eller lignende rammen udvides efter lovens § 16, stk. 3. Styrelsen bestemmer, hvor mange klip rammen udvides med. Rammen udvides ikke for uddannelsessøgende, der har brugt klip i en periode med frivillig, ulønnet praktik tilrettelagt efter reglerne for uddannelsen.

Stk. 2. Styrelsen bestemmer, ved hvilke uddannelser rammen udvides efter lovens § 16, stk. 4. Styrelsen bestemmer, hvor mange klip rammen udvides med. Perioder, den gennemførte adgangsgivende uddannelse giver fritagelse for i den nye uddannelse, medfører ikke, at rammen udvides.

Stk. 3. Rammen udvides med 5 klip for en uddannelsessøgende, der gennemgår faglig supplering i henhold til bekendtgørelse om faglig supplering med henblik på opnåelse af undervisningskompetence i gymnasieskolen og hf (suppleringsbekendtgørelsen). For en uddannelsessøgende, der optages på suppleringen i september måned umiddelbart i forlængelse af en kandidatuddannelse, som afsluttes i juni eller juli måned, udvides rammen dog yderligere med op til 2 klip.

§ 15. Støttetiden til en uddannelse forlænges efter ansøgning med klip, der er valgt fra eller i øvrigt sparet op i en tidligere gennemført uddannelse.

Stk. 2. Støttetiden kan højst forlænges med et antal klip, der sammen med antallet af brugte klip i den tidligere uddannelse svarer til den normerede uddannelsestid i den tidligere uddannelse. Når den uddannelsessøgende har fået forlænget støttetiden i den tidligere uddannelse med et antal klip efter §§ 16 eller 17, medregnes disse klip ikke ved opgørelsen af, hvor mange klip der er brugt til denne uddannelse.

Stk. 3. Uddannelsessøgende, der begynder på en kandidatuddannelse umiddelbart i forlængelse af en bacheloruddannelse, betragtes i støttemæssig henseende som om, de gennemgår kandidatuddannelsen fra den første måned efter bacheloruddannelsens afslutning, selvom kandidatuddannelsen først påbegyndes efter indtil 2 måneders ferie. Styrelsen kan bestemme, at der på tilsvarende måde gives uddannelsesstøtte i ferieperioden mellem uddannelserne i lignende uddannelsesforløb.

§ 16. Styrelsen kan bestemme, at der gives indtil 12 ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i en uddannelse på grund af

1)   deltagelse i institutionens styrelse eller

2)   arbejde i forbindelse med de uddannelsessøgendes

a)   sociale forhold eller

b)   uddannelsesmæssige forhold.

Stk. 2. Arbejde i de studerendes råd og lignende organisationer med tilknytning til uddannelsesinstitutionen kan give adgang til ekstra klip. Arbejdet indgår i vurderingen ved tildeling af ekstra klip efter stk. 1, nr. 1.

Stk. 3. Styrelsen kan bestemme, at der gives ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i uddannelsen på grund af sygdom eller andre særlige forhold.

Stk. 4. Forsinkelsen skal indtræde i en periode med uddannelsesstøtte, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelse til uddannelse, revalideringsydelse eller uddannelsesydelse. Styrelsen bestemmer, hvor mange ekstra klip rammen og støttetiden skal udvides med.

Stk. 5. Styrelsen kan bestemme, at der gives ekstra klip som tillæg til rammen, hvis sygdom eller andre særlige forhold har medført, at den uddannelsessøgende ikke kan gennemføre en uddannelse og derfor skifter til en ny uddannelse. Styrelsen bestemmer, hvor mange klip rammen udvides med. Rammeudvidelsen gælder kun for den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med.

§ 17. Moderen har ret til ekstra klip i forbindelse med fødsel eller adoption, hvis fødslen eller adoptionen finder sted,

1)   mens hun gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, eller

2)   inden for 12 måneder før hun begynder på en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 2. Moderen har ret til 12 klip, hvis fødslen eller adoptionen finder sted, mens hun gennemgår uddannelsen. Hvis fødslen eller adoptionen finder sted inden for 12 måneder, før hun begynder på uddannelsen, har hun ret til 12 ekstra klip med fradrag af

1)   klip, der svarer til antallet af måneder mellem den måned, fødslen eller adoptionen finder sted, og den måned, hun begynder på uddannelsen, og

2)   klip, der svarer til antallet af måneder i en tidligere uddannelse, hvor der er udbetalt 2 ekstra klip eller uddannelsesstøtte med dobbelt beløb til en uddannelse uden for klippekortet i forbindelse med samme fødsel eller adoption.

Stk. 3. Hvis fødslen eller adoptionen finder sted, mens moderen er i lønnet praktik, der afslutter uddannelsen, har hun dog ikke ret til ekstra klip til den igangværende uddannelse.

Stk. 4. Faderen har ret til ekstra klip i forbindelse med fødsel eller adoption, hvis fødslen eller adoptionen finder sted,

1)   mens han gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, eller

2)   inden for 6 måneder før han begynder på en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 5. Faderen har ret til 6 klip, hvis fødslen eller adoptionen finder sted, mens han gennemgår uddannelsen. Hvis fødslen eller adoptionen finder sted inden for 6 måneder, før han begynder på uddannelsen, har han ret til 6 ekstra klip med fradrag af

1)   klip, der svarer til antallet af måneder mellem den måned, fødslen eller adoptionen finder sted, og den måned, han begynder på uddannelsen, og

2)   klip, der svarer til antallet af måneder i en tidligere uddannelse, hvor der er udbetalt 2 ekstra klip eller uddannelsesstøtte med dobbelt beløb til en uddannelse uden for klippekortet i forbindelse med samme fødsel eller adoption.

Stk. 6. Hvis fødslen eller adoptionen finder sted, mens faderen er i lønnet praktik, der afslutter uddannelsen, har han dog ikke ret til ekstra klip til den igangværende uddannelse.

Stk. 7. Den uddannelsessøgende bestemmer, i hvilke perioder efter fødslen eller adoptionen de ekstra klip udbetales. Moderen kan bestemme, at udbetalingen af ekstra klip skal påbegyndes, fra 2 måneder før fødslen eller adoptionen finder sted.

Stk. 8. De ekstra klip udbetales efter ansøgning med 2 klip om måneden eller sammen med et andet klip efter § 15 eller § 16 eller efter lovens § 17, stk. 1.

Stk. 9. Den uddannelsessøgende skal være studieaktiv i måneden før den første måned i de perioder, de ekstra klip udbetales. I udbetalingsperioderne skal den uddannelsessøgende opfylde støttebetingelserne i lovens § 2, bortset fra kravet om studieaktivitet. Hvis de ekstra klip udbetales sammen med et andet klip efter § 15 eller § 16 eller lovens § 17, stk. 1, skal den uddannelsessøgende dog være studieaktiv i udbetalingsperioden.

Stk. 10. Ekstra klip, der ikke er brugt, kan ikke overføres til en ny uddannelse. I en ny uddannelse kan ekstra klip, der ikke er brugt, efter ansøgning fås efter reglerne i stk. 2 og 5.

Stk. 11. Hvis moderen efter lovens § 19, stk. 3, overfører ekstra klip til faderen, kan faderen bruge de overførte klip efter de samme regler, der gælder for de ekstra klip, faderen selv får. Ved ansøgning om at overføre klip fra moderen til faderen skal faderens navn, adresse, personnummer, uddannelse og uddannelsessted oplyses.

Stk. 12. Supplerende stipendium efter lovens § 7, stk. 2, kan ikke udbetales med dobbelt beløb.

§ 18. Styrelsen kan bestemme, at perioder, hvor uddannelsessøgende har fået uddannelsesstøtte efter færøske og grønlandske regler, trækker fra i rammen og støttetiden.

Kapitel 6

Slutlån

§ 19. Styrelsen kan bestemme, at slutlånstiden forlænges, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i uddannelsen på grund af sygdom eller andre særlige forhold, der forhindrer den uddannelsessøgende i at være studieaktiv. Forsinkelsen skal indtræde i en periode med slutlån. Styrelsen bestemmer, hvor mange slutlånsrater slutlånstiden skal forlænges med.

Kapitel 7

Fravalg af uddannelsesstøtte

§ 20. En uddannelsessøgende kan efter lovens § 13, stk. 3, og § 20, stk. 1, vælge uddannelsesstøtte fra for en eller flere måneder i hvert støtteår. Undladelse af at søge om uddannelsesstøtte sidestilles med fravalg.

Stk. 2. Ansøgning om fravalg af uddannelsesstøtte skal være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den 15. i måneden før den første måned, fravalget omfatter.

Stk. 3. Hvis den uddannelsessøgende har valgt uddannelsesstøtte fra i en periode på 7 måneder eller derunder, genoptager styrelsen udbetalingen på det foreliggende grundlag.

Stk. 4. Hvis den uddannelsessøgende har valgt uddannelsesstøtte fra i en periode på 8 måneder eller derover og ønsker støtteudbetalingen genoptaget, sender den uddannelsessøgende ny ansøgning om uddannelsesstøtte til uddannelsesinstitutionen. Ansøgningen skal være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den sidste dag i den måned, udbetalingen ønskes genoptaget fra. Ansøgning, der vedrører uddannelsesstøtte i støtteåret, skal dog være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den 1. december i støtteåret.

Kapitel 8

Dobbeltklip

§ 21. Uddannelsesstøtte kan udbetales som dobbeltklip efter reglerne i

1)   § 17, stk. 8, jf. stk. 11, om udbetaling af 2 klip om måneden i forbindelse med fødsel eller adoption, eller

2)   § 34, stk. 2, om udbetaling af 2 klip om måneden i måneden før den første måned med lønnet praktik.

§ 22. Uddannelsesstøtte kan i øvrigt udbetales som dobbeltklip efter lovens § 20 inden for de sidste 12 måneder af uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen skal over for styrelsen afgive en erklæring om, at uddannelsen kan afsluttes inden for 12 måneder.

Stk. 2. Ved opgørelse af, hvornår den uddannelsessøgende begynder på de sidste 12 måneder af uddannelsen, medregnes ikke måneder med lønnet praktik.

Stk. 3. Klip, der udbetales som dobbeltklip, skal efter lovens § 20, stk. 2, være valgt fra eller i øvrigt sparet op i den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med. Klip efter § 15 kan dog udbetales som dobbeltklip, selv om de er valgt fra eller i øvrigt sparet op i en tidligere gennemført uddannelse.

Stk. 4. Dobbeltklip kan kun udbetales, hvis den uddannelsessøgende i alt har et antal ikke brugte klip, der er større end det antal måneder, der er tilbage af uddannelsen.

§ 23. Ansøgning om udbetaling af dobbeltklip skal være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den sidste dag i den måned, den uddannelsessøgende ønsker udbetaling af dobbeltklip fra, eller udbetaling med to klip kan finde sted i uddannelser med lønnet praktik. Ansøgning om dobbeltklip i et støtteår skal dog være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den 1. december i støtteåret, medmindre den uddannelsessøgende søger om udbetaling med dobbelt beløb i forbindelse med en fødsel eller adoption, der har fundet sted efter den 1. december i støtteåret.

Stk. 2. Hvis den uddannelsessøgende ønsker udbetaling af dobbeltklip standset, skal ansøgning herom være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den 15. i måneden før den første måned, hvor udbetalingen ønskes standset.

Stk. 3. Eventuelt supplerende stipendium efter lovens § 7, stk. 2, kan ikke udbetales med dobbelt beløb.

Kapitel 9

Egenindkomst og fribeløb

§ 24. Stipendium, herunder supplerende stipendium, dernæst studielån og slutlån nedsættes efter lovens § 22 og § 30 ved den endelige støttetildeling for et støtteår, når den uddannelsessøgendes egenindkomst overstiger årsfribeløbet.

Stk. 2. Yderligere studielån efter lovens § 25, stk. 6, nedsættes dog altid først. Når der ikke er mere af det yderligere studielån, sker nedsættelsen efter stk. 1.

Stk. 3. Nedsættelsen sker altid, som om der er søgt størst muligt stipendium og studielån.

§ 25. Styrelsen kan efter ansøgning fra den uddannelsessøgende forhøje fribeløbet, hvis den uddannelsessøgende har modtaget legater, stipendier eller lignende, der er givet med uddannelsesformål for øje, og som indgår i den uddannelsessøgendes egenindkomst. Fribeløbet forhøjes med det beløb, legatet, stipendiet eller lignende indgår med i den uddannelsessøgendes egenindkomst.

Stk. 2. Styrelsen kan efter ansøgning fra den uddannelsessøgende forhøje fribeløbet, hvis den uddannelsessøgende har fået udbetalinger efter lov om arbejdsskadeforsikring eller lov om erstatningsansvar, der indgår i den uddannelsessøgendes egenindkomst. Fribeløbet forhøjes med det beløb, disse udbetalinger indgår med i den uddannelsessøgendes egenindkomst.

Kapitel 10

Tillæg til grundstipendiet

§ 26. Tillæg til grundstipendiet beregnes efter lovens § 25, stk. 2-4, ved den foreløbige støttetildeling og ved den endelige støttetildeling på grundlag af forældrenes samlede indkomstgrundlag opgjort på grundlag af deres indkomst i det andet kalenderår før støtteåret. Desuden lægges den uddannelsessøgendes egenindkomst til grund ved den endelige tildeling af tillæg og grundstipendium.

§ 27. Det er dog kun indkomstgrundlaget for den ene af forældrene, der lægges til grund for beregningen af tillægget til grundstipendiet, hvis forældrene den 1. december i kalenderåret før støtteårets begyndelse

1)   ikke var gift med hinanden eller var separerede, og

2)   havde forskellig folkeregisteradresse og bopæl.

Stk. 2. Ved beregningen af tillægget til grundstipendiet bruges indkomstgrundlaget for den af forældrene,

1)   der senest har haft forældremyndigheden alene, eller

2)   den af forældrene, den uddannelsessøgende er nærmest knyttet til ved støtteårets begyndelse, hvis ingen af forældrene har haft forældremyndigheden alene.

Stk. 3. Indkomstgrundlaget for den længstlevende af forældrene lægges til grund ved dødsfald. Styrelsen kan se bort fra den efterlevendes indkomstgrundlag, hvis den uddannelsessøgende gennem en meget lang årrække ikke har haft kontakt med denne, og tillægget til grundstipendiet har været eller ville være blevet tildelt på grundlag af afdødes indkomstgrundlag.

§ 28. Styrelsen kan efter ansøgning fra den uddannelsessøgende fastsætte et andet beregningsgrundlag end forældrenes indkomstgrundlag, hvis forældrenes indkomst er faldet væsentligt i forhold til den bruttoindkomst, der indgår i indkomstgrundlaget, på grund af

1)   længerevarende arbejdsløshed efter afskedigelse,

2)   langvarig sygdom,

3)   konkurs,

4)   betalingsstandsning,

5)   overgang til pension eller

6)   overgang til efterløn.

Stk. 2. Det nye beregningsgrundlag fastsættes for den del af støtteperioden (de måneder i støtteåret, hvor den uddannelsessøgende efter lovens § 2 har ret til uddannelsesstøtte), der ligger efter tidspunktet for indkomstnedgangen. Beregningsgrundlaget fastsættes på grundlag af forældrenes forventede bruttoindkomst i denne del af støtteperioden omregnet til årsbasis.

Stk. 3. I beregningsgrundlaget indgår efter styrelsens bestemmelse

1)   fradrag i den personlige indkomst, der fremgår af indkomstgrundlaget,

2)   positiv kapitalindkomst, der fremgår af indkomstgrundlaget, og

3)   aktieindkomst, der fremgår af indkomstgrundlaget.

§ 29. Indkomstgrundlaget nedsættes for hver af den uddannelsessøgendes søskende, der er under 18 år i hele støtteperioden eller i en del af denne.

§ 30. Styrelsen fastsætter beregningsgrundlaget for tillægget til grundstipendiet, hvis forældrene i det andet indkomstår før støtteåret havde indtægter:

1)   På Færøerne eller i Grønland.

2)   I udlandet, og indtægterne ikke var skattepligtige i Danmark.

3)   I Danmark, og indtægterne ikke var skattepligtige i Danmark.

Stk. 2. Beregningsgrundlaget fastsættes på grundlag af oplysninger om forældrenes økonomiske forhold i det andet indkomstår før støtteåret efter principperne for dannelsen af indkomstgrundlaget.

Stk. 3. Den uddannelsessøgende skal give de oplysninger om forældrenes indkomst og formue, der er nødvendige for fastsættelsen af indkomstgrundlaget.

Stk. 4. Indtægter m.v. i udenlandsk valuta omregnes til danske kroner på grundlag af et gennemsnit af de valutakurser, der er noteret i København i indkomståret.

Kapitel 11

Ansøgning om og udbetaling af uddannelsesstøtte

§ 31. Styrelsen bestemmer, i hvilke tilfælde der skal ansøges om støtte og ændring af støtte.

§ 32. Ansøgning om uddannelsesstøtte afleveres til uddannelsesinstitutionen.

Stk. 2. Ansøgning om uddannelsesstøtte i et støtteår skal senest være modtaget i uddannelsesinstitutionen den 1. december i dette støtteår, medmindre den uddannelsessøgende

1)   indskrives på uddannelsen efter den 1. december i støtteåret eller

2)   i forbindelse med en fødsel eller adoption, der har fundet sted efter den 1. december i støtteåret, ansøger om

a)   ekstra støtte efter § 13 eller

b)   ekstra klip efter § 17.

§ 33. Første månedlige rate af uddannelsesstøtten udbetales tidligst fra begyndelsen af den måned, hvor

1)   ansøgning om støtte er modtaget i uddannelsesinstitutionen, og

2)   den uddannelsessøgende har ret til støtte efter lovens § 2, herunder begynder på uddannelsen.

Stk. 2. Støtten udbetales dog først med virkning fra begyndelsen af den følgende måned, hvis uddannelsen begynder efter den 20. i en måned.

§ 34. Styrelsen bestemmer, for hvilke måneder der ikke udbetales uddannelsesstøtte på grund af lønnet praktik.

Stk. 2. Uddannelsessøgende i uddannelser, hvor der indgår måneder med lønnet praktik, og hvor lønnen udbetales sidst i måneden, kan efter ansøgning få udbetalt stipendium og studielån med to klip i måneden før den første praktikmåned. Den uddannelsessøgende skal have mindst to klip tilbage ved begyndelsen af denne måned. Der kan kun udbetales to klip i måneden før den første praktikperiode i uddannelsen. Hvis den uddannelsessøgende ikke har valgt klip fra eller i øvrigt sparet klip op, udbetales der ikke støtte i den første måned efter den sidste praktikperiode i uddannelsen.

§ 35. Første månedlige rate af studielån og slutlån udbetales efter lovens § 12, stk. 2, dog tidligst, når det underskrevne gældsbrev er modtaget i styrelsen.

Stk. 2. Et lånetilsagn bortfalder, hvis gældsbrevet ikke er styrelsen i hænde senest den 20. december i støtteåret.

Stk. 3. Studielånsrater, der udgør mindre end 300 kr. pr. støttemåned, udbetales ikke.

Kapitel 12

Ansøgning om ændring i støtteåret af foreløbig tildelt uddannelsesstøtte

§ 36. Styrelsen kan efter ansøgning fra den uddannelsessøgende ændre foreløbig tildelt uddannelsesstøtte, hvis

1)   den uddannelsessøgende opfylder betingelserne for at få stipendium efter udeboendesats,

2)   der sker en væsentlig ændring af forholdene for forældrene til en uddannelsessøgende, jf. § 27 og § 28, stk. 2,

3)   skattemyndighederne ændrer forældrenes indkomstgrundlag,

4)   der er sket en ændring i antallet af den uddannelsessøgendes søskende, eller

5)   den uddannelsessøgende ønsker at få studielån sammen med tidligere tildelt stipendium.

Stk. 2. I det tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, sker reguleringen tidligst fra begyndelsen af den måned, hvor ansøgningen er modtaget i uddannelsesinstitutionen, og tidligst fra begyndelsen af den måned, der følger efter den måned, hvor ændringen er sket. Reguleringen sker dog fra den 1. i en måned, hvis den uddannelsessøgende flytter den 1. i måneden.

Stk. 3. I det tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, sker reguleringen tidligst fra begyndelsen af den måned, hvor ansøgningen er modtaget i uddannelsesinstitutionen, og tidligst fra begyndelsen af den måned, der følger efter den måned, hvor ændringen er sket.

Stk. 4. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 3 og 4, sker reguleringen fra støtteperiodens begyndelse.

Stk. 5. I det tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 5, sker reguleringen tidligst fra begyndelsen af den måned, hvor ansøgningen er modtaget i uddannelsesinstitutionen.

§ 37. Ansøgning om ændring afleveres til uddannelsesinstitutionen.

Stk. 2. Ansøgning, der vedrører uddannelsesstøtte i et støtteår, skal være modtaget i uddannelsesinstitutionen senest den 1. december i dette støtteår.

Kapitel 13

Ændring af foreløbig tildelt uddannelsesstøtte i støtteåret

§ 38. Styrelsen ændrer de foreløbige beløb, der er tildelt i uddannelsesstøtte, når den uddannelsessøgende i støtteperioden

1)   fylder 20 år og får uddannelsesstøtte uden for klippekortet,

2)   bliver hjemmeboende i stedet for udeboende,

3)   kun har ret til mindre supplerende stipendium efter lovens § 7, stk. 2, eller ikke længere har ret til supplerende stipendium, fordi betalingen for uddannelsen er nedsat eller ophørt, eller

4)   kun har ret til mindre tillæg til grundstipendium eller ikke længere har ret til tillæg til grundstipendium efter lovens § 25, stk. 2, på grund af ændringer i forældrenes indkomstgrundlag.

Stk. 2. Ændringen af beløbene sker fra begyndelsen af den måned, der følger efter den måned, hvor ændringen i den uddannelsessøgendes forhold er sket. Ændringen sker dog fra den 1. i en måned, hvis den uddannelsessøgende flytter den 1. i måneden.

Stk. 3. Styrelsen standser udbetaling af studielån, der er givet efter lovens § 25, stk. 6, fra slutningen af den måned, hvor den uddannelsessøgende fylder 20 år.

§ 39. Styrelsen standser udbetalingen af de foreløbige beløb, der udbetales i uddannelsesstøtte, hvis den uddannelsessøgende i støtteperioden ikke opfylder støttebetingelserne i lovens § 2, stk. 1, herunder

1)   afslutter eller afbryder uddannelsen,

2)   får orlov fra uddannelsen,

3)   får løn i perioder som led i uddannelsen,

4)   får anden offentlig støtte, der udelukker uddannelsesstøtte,

5)   erklæres ikke-studieaktiv eller

6)   ikke længere gennemgår en heltidsuddannelse.

Stk. 2. Udbetalingen standses fra udgangen af den måned, ændringen sker. Hvis ændringen sker fra den 1. i en måned, standses udbetalingen fra denne dato.

Kapitel 14

Tilbagebetaling af for meget udbetalt uddannelsesstøtte

§ 40. Foreløbige beløb, der ikke kan tildeles endeligt, skal efter lovens kapitel 7 betales tilbage med renter og eventuelt tillæg. Beløbene skal betales tilbage, når den endelige støttetildeling er sket. Beløb, der er udbetalt for meget, efter at de ændringer, der er nævnt i § 38 og § 39, har fået virkning, kan dog kræves tilbage før den endelige støttetildeling.

Stk. 2. Beløbene skal betales tilbage senest den 1. i den måned, der følger 2 måneder efter, kravet er fremsendt.

§ 41. Finansstyrelsen kan bestemme, at den uddannelsessøgende skriftligt eller elektronisk med digital signatur skal anerkende pligten til at tilbagebetale den uddannelsesstøtte, der er udbetalt for meget.

§ 42. Betaler debitor ikke beløbene tilbage straks, jf. § 40, stk. 2, kan Finansstyrelsen bestemme, at for meget udbetalt uddannelsesstøtte skal betales tilbage med lige store beløb over en periode på højst 3 år. De månedlige beløb kan dog ikke være mindre end 200 kr. for det enkelte krav.

Stk. 2. Finansstyrelsen kan bestemme, hvordan indbetalte beløb fordeles på gebyrer, renter, hovedstol, tilbagebetalingstillæg efter lovens § 30, stk. 5, og eventuelle omkostninger.

Stk. 3. Gælden kan efter påkrav opsiges til skadesløs betaling, hvis debitor ikke overholder vilkårene for tilbagebetalingen.

§ 43. Finansstyrelsen kan give lempelser i vilkårene eller give udsættelse med tilbagebetaling, hvis debitor ikke kan overholde tilbagebetalingsordningen, men i øvrigt kan afvikle gælden indenfor den fastsatte afviklingsperiode.

Kapitel 15

Tilbagebetaling af studielån og slutlån samt statslån

§ 44. En låntager, der kun har optaget studielån og/eller slutlån efter den 1. januar 1991, skal begynde at betale lånet med påløbne renter tilbage den 1. januar i kalenderåret 1 år efter udløbet af det støtteår, hvor uddannelsesperioden er ophørt.

Stk. 2. En låntager, der har studielån og/eller statslån, der er optaget for en periode før den 1. januar 1991, og en låntager, der har studielån, statslån og/eller slutlån for en periode både før og efter den 1. januar 1991, skal dog tidligst begynde at betale lånene med påløbne renter tilbage den 1. august i kalenderåret 1 år efter udløbet af det støtteår, hvor uddannelsesperioden er ophørt.

Stk. 3. Uddannelsesperioden er det tidsrum, hvor en uddannelsessøgende gennemgår

1)   en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, herunder perioder med lønnet praktik, der indgår i uddannelsen,

2)   en erhvervsuddannelse eller en hertil svarende elev-/lærlingeuddannelse, der ikke giver ret til uddannelsesstøtte, eller

3)   et ph.d.-studium og ikke modtager løn til studiet.

Stk. 4. Uddannelsesperioden betragtes ikke som ophørt, hvis låntager inden for de næste 15 måneder

1)   begynder på en anden uddannelse, der kan medregnes i uddannelsesperioden, eller

2)   genoptager den afbrudte uddannelse.

Stk. 5. En låntagers uddannelsesperiode kan betragtes som ophørt, når låntager ikke længere kan anses for at være studieaktiv, selv om uddannelsen ikke er afsluttet eller afbrudt.

Stk. 6. En låntager kan med frigørende virkning betale statslån, studielån og/eller slutlån med renter tilbage med frivillige ydelser, inden og efter betalingspligten er indtrådt efter stk. 1 og 2.

Stk. 7. Tilbagebetaling sker til Finansstyrelsen.

§ 45. Styrelsen fastsætter i gældsbrevet, i hvilke tilfælde gælden forfalder til omgående indfrielse. I gældsbrevet fastsættes vilkår for tilbagebetalingen og eventuel tvangsinddrivelse, herunder for hvordan indbetalte beløb fordeles på gebyrer, renter, hovedstol og eventuelle omkostninger.

Stk. 2. Lånene med påløbne renter betales tilbage med lige store ydelser hver anden måned. Den enkelte ydelse kan ikke være mindre end 200 kr.

Stk. 3. Betalingen sker i en periode, hvis længde fastsættes af Finansstyrelsen på grundlag af gældens størrelse. Perioden udgør mindst 7 år og højst 15 år.

Stk. 4. Finansstyrelsen kan efter ansøgning fra låntager forlænge den fastsatte tilbagebetalingsperiode, når særlige grunde taler herfor.

§ 46. Finansstyrelsen kan give lempelser i vilkårene for tilbagebetaling eller give udsættelse med tilbagebetaling, hvis låntager ikke kan overholde tilbagebetalingsordningen, men i øvrigt kan afvikle lånet inden for den fastsatte afviklingsperiode.

Kapitel 16

Uddannelsessøgendes oplysningspligt

§ 47. En uddannelsessøgende skal straks i et støtteår, hvor den uddannelsessøgende har fået tildelt støtte, give oplysning til uddannelsesinstitutionen, når den uddannelsessøgende

1)   afbryder uddannelsen eller afslutter uddannelsen, uden at det fremgår af seneste støttemeddelelse,

2)   får orlov,

3)   får en lønnet periode som en del af uddannelsen, uden at det fremgår af seneste støttemeddelelse,

4)   ikke længere gennemgår en heltidsuddannelse,

5)   får tildelt anden offentlig støtte, der udelukker uddannelsesstøtte, eller

6)   bliver hjemmeboende.

Stk. 2. Uddannelsessøgende på 18 og 19 år, der får støtte uden for klippekortet, skal give styrelsen oplysning om forældrenes indtægter, hvis forældrene i det andet indkomstår før støtteåret havde indtægter

1)   på Færøerne eller i Grønland,

2)   i udlandet, og indtægterne ikke var skattepligtige i Danmark, eller

3)   i Danmark, og indtægterne ikke var skattepligtige i Danmark.

Stk. 3. Uddannelsessøgende, der har optaget statslån, studielån og/eller slutlån, skal give styrelsen meddelelse om, at uddannelsen er afbrudt eller afsluttet, uanset om den uddannelsessøgende har fået tildelt uddannelsesstøtte i det år, hvor uddannelsesperioden ophører.

Kapitel 17

Særlige bestemmelser for uddannelser i udlandet

§ 48. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til uddannelser i udlandet efter samme regler som til uddannelser i Danmark med de ændringer, der følger af §§ 49-60 og lovens § 2, stk. 3.

Stk. 2. Uddannelsessøgende kan ikke få uddannelsesstøtte, hvis de får uddannelsesstøtte efter uddannelseslandets regler.

Uddannelse i et andet nordisk land

§ 49. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til uddannelse i et andet nordisk land, når uddannelsen er af en sådan art, at den ville kunne offentligt anerkendes i Danmark, og har en sammenhængende varighed, der mindst svarer til et undervisningsår.

Stk. 2. Uddannelsen skal

1)   give en erhvervskompetence, der kan finde almindelig anvendelse i Danmark, eller

2)   kunne indgå som en del af eller give adgang til en kompetencegivende uddannelse i Danmark.

Uddannelse i Tyskland til uddannelsessøgende, der tilhører det tyske mindretal i Danmark

§ 50. Uddannelsessøgende, der tilhører det tyske mindretal i Danmark, kan efter styrelsens nærmere bestemmelse få uddannelsesstøtte til uddannelse i Tyskland. Uddannelsen og uddannelsesinstitutionen skal opfylde betingelserne i § 52.

Uddannelse i udlandet i øvrigt

§ 51. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte i den normerede uddannelsestid målt i måneder til erhvervsrettet uddannelse i udlandet af op til 4 års normeret uddannelsestid.

Stk. 2. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte i de sidste 4 år af uddannelsen til erhvervsrettet uddannelse i udlandet af mere end 4 års normeret uddannelsestid. Ved opgørelsen af, hvornår den uddannelsessøgende begynder på de sidste 4 år af uddannelsen, ses der bort fra perioder med lønnet praktik.

Stk. 3. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte i hele den normerede uddannelsestid til erhvervsrettet uddannelse i udlandet af mere end 4 års normeret uddannelsestid, hvis uddannelsen skønnes at dække et særligt erhvervsbehov i Danmark, og hvis der ikke findes en uddannelse med samme erhvervssigte her.

Stk. 4. Der kan dog ikke gives uddannelsesstøtte til det første år af en videregående uddannelse i udlandet, når dette første år er på niveau med gymnasial uddannelse eller lignende almen uddannelse i Danmark.

Stk. 5. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte i de sidste 2 år af uddannelsen til følgende uddannelser, der træder i stedet for en dansk studentereksamen som adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark:

1)   International Baccalaureate.

2)   Baccalauréat à Option Internationale.

3)   Den Europæiske Studentereksamen ved Europaskolerne.

Stk. 6. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte i de sidste 2 år af uddannelsen til studentereksamen ved Duborgskolen i Flensborg.

§ 52. Styrelsen kan sidestille anden anerkendelse end offentlig anerkendelse eller institutionens medlemskab af faglige sammenslutninger med offentlig anerkendelse, hvis uddannelser og uddannelsesinstitutioner ikke generelt anerkendes af offentlige myndigheder i uddannelseslandet.

Stk. 2. Uddannelsen og uddannelsesinstitutionen skal være af en sådan art, at den ville kunne offentligt anerkendes i Danmark.

Stk. 3. De uddannelser, der er nævnt i § 51, stk. 1-3, skal give en erhvervskompetence, der umiddelbart kan finde almindelig anvendelse i Danmark.

Stk. 4. De uddannelser, der er nævnt i § 51, stk. 1, skal have en sammenhængende varighed, der mindst svarer til et undervisningsår.

§ 53. Uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet uden for de nordiske lande gives inden for klippekortet. Uddannelsestøtte til de uddannelser, der er nævnt i § 51, stk. 5 og 6, gives dog uden for klippekortet.

Stk. 2. Uddannelsessøgende kan ikke få uddannelsesstøtte til supplering i udlandet.

Stk. 3. I den støttetid på 4 år, der er nævnt i § 51, stk. 1 og 2, fratrækkes støttetid, der tidligere er brugt til de uddannelser i udlandet, der er nævnt i § 51, stk. 1-3.

Undervisningsafgift

§ 54. Uddannelsessøgende kan kun få supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisning til de uddannelser, der er nævnt i § 49 og § 51, stk. 1 og 3, hvis uddannelsen skønnes at dække et særligt erhvervsbehov i Danmark, og hvis der ikke findes en uddannelse med samme erhvervssigte her.

Støtteansøgning og studieforløb

§ 55. Ansøgning om uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet og om ændring af tildelt uddannelsesstøtte sendes til styrelsen. Den uddannelsessøgende skal sende alle nødvendige oplysninger om uddannelsen og uddannelsesinstitutionen. Styrelsen kan bestemme, at oplysningerne skal gives på dansk.

Stk. 2. Den uddannelsessøgende betragtes som udeboende, uanset folkeregisteradresse, hvis den uddannelsessøgende ikke bor hos forældrene eller den ene af forældrene i udlandet.

§ 56. En uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte inden for klippekortet til uddannelse i udlandet uden for de nordiske lande, er studieaktiv, når den uddannelsessøgendes studiemæssige fremgang målt i måneder svarer til det antal klip, der bruges til uddannelsen (er i takt). Når den uddannelsessøgende har fået forlænget støttetiden med et antal klip efter § 16 eller § 17, medregnes disse klip ikke i opgørelsen af, hvor mange klip der er brugt til uddannelsen. Den studiemæssige fremgang måles i forhold til de regler, der gælder for uddannelsen.

Stk. 2. Styrelsen kan i særlige tilfælde fravige kravet om studieaktivitet, hvis en uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte inden for klippekortet til uddannelse i udlandet uden for de nordiske lande, er blevet forsinket i uddannelsen i forbindelse med prøver, der ikke er bestået, eller lignende forsinkelse af uddannelsen. Fravigelse af studieaktivitetskravet medfører ikke, at støttetiden efter § 51 forlænges.

Stk. 3. En uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte til en uddannelse i udlandet, sørger ved dokumentation fra uddannelsesinstitutionen for, at styrelsen får meddelelse om studieforløb, herunder studieaktivitet, mindst 2 gange om året.

Administration m.v.

§ 57. Styrelsen afgør i hvert enkelt tilfælde efter ansøgning fra den uddannelsessøgende, om en uddannelse i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 2. Styrelsen træffer den endelige administrative afgørelse af, hvilke uddannelser i udlandet der giver ret til uddannelsesstøtte.

§ 58. Styrelsen udarbejder en fortegnelse over uddannelser, der giver ret til uddannelsesstøtte efter § 51, stk. 1 og 3, og som samtidig giver ret til supplerende stipendium efter § 54. Styrelsen kan herunder begrænse en godkendelse til bestemte uddannelsesinstitutioner. Fortegnelsen revideres før hvert støtteår.

Stk. 2. Uddannelsessøgende kan kun få uddannelsesstøtte efter § 51, stk. 3, og supplerende stipendium efter § 54 til uddannelse i udlandet uden for de nordiske lande til uddannelser, der er optaget på fortegnelsen. Hvis en uddannelse udgår af fortegnelsen, giver den fortsat ret til uddannelsesstøtte efter § 51, stk. 3, og til supplerende stipendium efter § 54 til uddannelsessøgende, der er begyndt på uddannelsen. Fortegnelsen er optaget som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

§ 59. Der nedsættes et Nævn om Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet.

Stk. 2. Nævnets formand og medlemmer i øvrigt udpeges blandt særligt sagkyndige inden for erhvervsrettede uddannelser i udlandet.

Stk. 3. Efter anmodning fra styrelsen:

1)   Fastlægger nævnet retningslinier for, hvilke uddannelser i udlandet der kan gives uddannelsesstøtte til.

2)   Udtaler nævnet sig i særlige tilfælde, om enkelte uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte.

Studieophold

§ 60. Under studieophold i udlandet kan den uddannelsessøgende tage sin uddannelsesstøtte med fra Danmark, hvis opholdet af den danske uddannelsesinstitution er godkendt som et led i en uddannelse i Danmark, den uddannelsessøgende er i gang med, og uddannelsen giver ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 2. Den uddannelsessøgende sørger ved dokumentation fra uddannelsesinstitutionen i udlandet for, at den danske uddannelsesinstitution får meddelelse om studieforløb, herunder studieaktivitet, mindst 2 gange om året.

Stk. 3. Den uddannelsessøgende betragtes som udeboende, uanset folkeregisteradresse, hvis den uddannelsessøgende ikke bor hos forældrene eller den ene af forældrene i udlandet.

Kapitel 18

Særlige bestemmelser for uddannelsessøgende, der ikke er danske statsborgere

§ 61. Styrelsen giver på samme betingelser som til danske statsborgere uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der ikke er danske statsborgere, til uddannelser i Danmark, når

1)   de tilhører det danske mindretal i Sydslesvig,

2)   de den 6. marts 1946 var eller inden for de sidste 10 år før denne dato som islandske statsborgere har været bosat i Danmark,

3)   de er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationslov),

4)   de sammen med deres forældre har taget fast ophold i Danmark og ved indrejsen i landet ikke var fyldt 20 år,

5)   de umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år og samtidig umiddelbart før ansøgningstidspunktet har været gift med en dansk statsborger i mindst 2 år, eller

6)   der foreligger ganske særlige tilknytningsforhold til Danmark. Familietilknytning i form af ægteskab med en dansk statsborger eller børn med en dansk statsborger kan indgå i vurderingen, men er ikke i sig selv udslagsgivende.

Stk. 2. Styrelsen giver på samme betingelser som til danske statsborgere uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der ikke er danske statsborgere, efter de forpligtelser, der følger af EU-retten og EØS-aftalen.

§ 62. Styrelsen giver på samme betingelser som til danske statsborgere uddannelsesstøtte til uddannelser i Danmark til uddannelsessøgende, der er statsborgere fra de øvrige EU-lande og fra EØS-landene, når de umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende ophold i Danmark i 2 år eller derover med mindst halvtids erhvervsarbejde.

Stk. 2. Med erhvervsarbejde sidestilles

1)   pasning af egne børn under 12 år,

2)   praktikarbejde før en uddannelse,

3)   registrerede perioder af arbejdsløshed eller arbejdsmarkedsuddannelse, dog ikke udover sammenlagt 1 år inden for det tidsrum, der er nævnt i stk. 1, eller

4)   sygdomsperioder, der ikke afbryder ansættelsesforhold.

Stk. 3. Hvis erhvervsarbejdet ikke har været sammenhængende eller ikke har ligget umiddelbart før ansøgningstidspunktet, har en uddannelsessøgende dog adgang til uddannelsesstøtte, hvis de mellemliggende perioder har været

1)   registrerede perioder af arbejdsløshed og arbejdsmarkedsuddannelse ud over de perioder, der er nævnt i stk. 2, nr. 3,

2)   perioder af tilsammen højst 6 måneders varighed, der er anvendt til gennemførelse af en uddannelse,

3)   sygdomsperioder ud over de perioder, der er nævnt i stk. 2, nr. 4,

4)   militærtjeneste i hjemlandet, eller

5)   perioder af tilsammen højst 3 måneders varighed.

§ 63. Styrelsen kan på samme betingelser som til danske statsborgere give uddannelsesstøtte til uddannelser i Danmark til andre udlændinge end statsborgere fra de øvrige EU-lande og fra EØS-landene, når de umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende ophold i Danmark i 2 år eller derover med mindst halvtids erhvervsarbejde eller forudgående praktikarbejde.

Stk. 2. Hvis erhvervsarbejdet ikke har været sammenhængende eller ikke har ligget umiddelbart før ansøgningstidspunktet, har en uddannelsessøgende dog adgang til uddannelsesstøtte, hvis de mellemliggende perioder har været af tilsammen højst 3 måneders varighed.

§ 64. Uddannelsessøgende, der ikke er danske statsborgere, kan ikke få uddannelsesstøtte, hvis de under uddannelsen får støtte fra hjemlandet.

Stk. 2. Uddannelsessøgende, der ikke er danske statsborgere, kan ikke få uddannelsesstøtte, hvis de under uddannelsen kan få støtte fra hjemlandet, medmindre de er statsborgere fra de øvrige EU-lande eller fra EØS-landene.

Kapitel 19

Administration m.v.

§ 65. Styrelsen fastsætter:

1)   Frister for indbetalinger og meddelelser.

2)   I hvilket omfang ansøgninger m.v. skal indsendes på særligt skema, herunder i hvilket omfang skemaet kan sendes i elektronisk form.

3)   I hvilket omfang oplysninger skal gives skriftligt, eller som kan gives i elektronisk form.

Stk. 2. Det fremgår af styrelsens selvbetjeningssystem, hvilke skemaer eller meddelelser der kan sendes elektronisk i selvbetjeningssystemet.

Stk. 3. Styrelsen kan kræve de oplysninger, der er nødvendige for:

1)   Støttetildeling.

2)   Kontrol af egenindkomst.

3)   Tilbagebetaling.

4)   Administration i øvrigt.

Stk. 4. Styrelsen udarbejder skemamateriale m.v., herunder skemamateriale m.v. i elektronisk form, til brug for ansøgninger m.v.

Stk. 5. Finansstyrelsen fastsætter fristen for indbetalinger på lån og kan kræve de oplysninger, der er nødvendige for tilbagebetaling af lån. Finansstyrelsen kan fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives skriftligt, eller som kan gives i elektronisk form.

Stk. 6. Uddannelsesinstitutionen, styrelsen og Finansstyrelsen kan sende elektroniske meddelelser, herunder meddelelser om ret til uddannelsesstøtte, til de uddannelsessøgende og låntagere, der er i besiddelse af den form for digital signatur eller anden sikker personidentifikation, der efter styrelsens eller Finansstyrelsens bestemmelse giver adgang til at modtage sådanne meddelelser. Meddelelser, der indeholder følsomme oplysninger, kan kun sendes til uddannelsessøgende og låntagere, der er i besiddelse af en digital signatur.

Stk. 7. For at få adgang til at indlægge og sende elektroniske skemaer eller meddelelser, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 5, i styrelsens eller Finansstyrelsens selvbetjeningssystemer skal den uddannelsessøgende eller låntageren være i besiddelse af den form for digital signatur eller anden sikker personidentifikation, der efter styrelsens eller Finansstyrelsens bestemmelse giver adgang til at indlægge og sende skemaer eller meddelelser i styrelsens eller Finansstyrelsens selvbetjeningssystemer.

Stk. 8. En ansøgning eller meddelelse skal for at være modtaget rettidigt være modtaget i uddannelsesinstitutionen eller i styrelsen eller være indlagt i styrelsens selvbetjeningssystem, jf. stk. 7, senest den dag, fristen udløber. Fristen forlænges til nærmest følgende hverdag, hvis fristen udløber en lørdag, søndag eller en helligdag.

§ 66. Styrelsen fastsætter regler for den enkelte uddannelsesinstitutions administration i forbindelse med tildeling af uddannelsesstøtte.

Stk. 2. Styrelsen kan kræve alle oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af tilsynet med uddannelsesinstitutionernes administration i forbindelse med tildeling af støtte. Styrelsen kan herunder kræve oplysninger om uddannelsessøgende, der ikke får støtte. Oplysningerne gives til styrelsen efter retningslinier, der fastsættes af styrelsen. Styrelsen kan herunder bestemme, at uddannelsesinstitutionerne skal registrere oplysningerne og efter anmodning overføre dem til styrelsen i elektronisk form.

Stk. 3. Oplysninger, jf. stk. 2, andre meddelelser fra uddannelsesinstitutionerne til styrelsen og meddelelser fra styrelsen til uddannelsesinstitutionerne, der sendes elektronisk, forsynes med digital signatur eller anden sikker identifikation efter styrelsens nærmere bestemmelse.

Stk. 4. Styrelsen kan autorisere den enkelte uddannelsesinstitution til styrelsens edb-system.

§ 67. Skattemyndighederne stiller oplysninger til rådighed for styrelsen om uddannelsessøgendes og deres forældres indkomst- og formueforhold i et eller flere forudgående indkomstår samt oplysninger om uddannelsessøgendes skattekort. Skattemyndighederne stiller endvidere oplysninger til rådighed for Finansstyrelsen om låntagers indkomst- og formueforhold i et eller flere forudgående indkomstår. Oplysningerne skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling.

Stk. 2. Det Centrale Personregister stiller oplysninger til rådighed for styrelsen om uddannelsessøgende, herunder person-, søskende-, forældre- og adresseoplysninger. Det Centrale Personregister stiller ligeledes oplysninger til rådighed for Finansstyrelsen om låntagere, herunder person- og adresseoplysninger. Oplysningerne skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling.

Stk. 3. Finansstyrelsen stiller oplysninger til rådighed for styrelsen om stats- og studielån under tilbagebetaling og om krav efter lovens § 36. Oplysningerne skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling.

Stk. 4. Andre offentlige myndigheder og private institutioner stiller oplysninger til rådighed for styrelsen om uddannelsessøgende, når oplysningerne er nødvendige for beregningen af uddannelsesstøtte, og for Finansstyrelsen, når oplysningerne er nødvendige for tilbagebetaling. Oplysningerne skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling.

§ 68. Klager over afgørelser, en uddannelsesinstitution træffer efter styrelsens bestemmelse, kan efter lovens § 42, stk. 2, inden 4 uger fra meddelelsen om afgørelsen indbringes for styrelsen af den, afgørelsen vedrører.

Stk. 2. Klager over en uddannelsesinstitutions afgørelser om studieaktiviteten efter § 4, stk. 1, kan indbringes for styrelsen som anført i stk. 1.

Stk. 3. Klagerne stiles til styrelsen og sendes til institutionen.

Kapitel 20

Gebyrer

§ 69. Der udskrives rykkermeddelelse eller opsigelse af tilbagebetalingsordningen, hvis indbetaling ikke sker rettidigt på gæld som følge af for meget udbetalt uddannelsesstøtte. Der beregnes et gebyr på 35 kr. for udskrivning af hver rykkermeddelelse. Der beregnes et gebyr på 100 kr. for udskrivning af hver opsigelse. Beløbet lægges til gælden, og indbetaling afskrives forlods på gebyret.

Kapitel 21

Fremgangsmåden ved indeholdelse i løn m.v. for misligholdt studiegæld, der administreres af Finansstyrelsen

§ 70. Finansstyrelsen træffer afgørelse om indeholdelse i løn m.v. for misligholdt studiegæld, herunder renter, omkostninger og udlagte retsafgifter.

Stk. 2. Finansstyrelsen træffer afgørelse efter forudgående vurdering af skyldners personlige og økonomiske forhold.

Stk. 3. Finansstyrelsen kan træffe afgørelse om lønindeholdelse for skyldnere, der modtager førtidspension, folkepension, efterløn, dagpenge og lignende ydelser, medmindre særlige hensyn taler imod. Finansstyrelsen træffer ikke afgørelse om lønindeholdelse, hvis skyldner har fået henstand med betalingen.

Stk. 4 . En afgørelse om lønindeholdelse iværksættes ved indberetning til Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. § 3 i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister.

Stk. 5. Der skal gives skyldneren meddelelse, når der træffes afgørelse om lønindeholdelse.

§ 71. Den indeholdelsespligtige indbetaler indeholdte beløb til Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Indbetalingen skal indeholde følgende oplysninger:

1)   Den indeholdelsespligtiges CVR- eller SE-nummer.

2)   Skyldnerens personnummer.

3)   Den dato, hvor beløbet, hvori indeholdelse har fundet sted, var til disposition for skyldneren.

Stk. 2. Vedrører det indbetalte beløb flere skyldnere, skal oplysningerne i stk. 1, nr. 2 og 3, anføres for hver skyldner med angivelse af, hvorledes beløbet skal fordeles mellem skyldnerne.

Stk. 3. Omfatter det indbetalte beløb flere lønperioder, skal det fremgå, hvor meget af beløbet der vedrører de enkelte dispositionsdatoer for den pågældende skyldner.

Stk. 4. Indbetalinger efter stk. 1 skal ske, efterhånden som indeholdelse finder sted. Beløbene forfalder til betaling den 1. i den kalendermåned, der følger efter indeholdelsen. Sidste rettidige indbetalingsdag er den 15. i de måneder, hvori beløbene forfalder til betaling. Fristen forlænges til den nærmest følgende hverdag, hvis sidste rettidige indbetalingsdag er en lørdag, søndag eller en helligdag.

§ 72. Den indeholdelsespligtige skal inden 5 dage underrette Det Fælles Lønindeholdelsesregister, hvis skyldneren ikke er eller ophører at være beskæftiget hos den pågældende, eller udbetaling af indeholdelsespligtige ydelser i øvrigt ophører.

Stk. 2. Den indeholdelsespligtige skal efter anmodning give Finansstyrelsen alle oplysninger om skyldnerens arbejdsforhold og økonomiske forhold af betydning for indeholdelsen. Svaret skal gives inden 14 dage efter anmodningen er modtaget.

§ 73. Skyldneren skal give Finansstyrelsen eller dennes inkassator alle nødvendige oplysninger om personlige og økonomiske forhold af betydning for indeholdelsen og for spørgsmålet, om der kan foretages indeholdelse.

§ 74. Klager skyldner over beslutningen om indeholdelse, afgøres spørgsmålet af Finansstyrelsen. Klagen sendes til Finansstyrelsen inden 2 uger efter, at beslutningen er meddelt skyldneren.

Stk. 2. Finansstyrelsen træffer afgørelse i sagen, hvis den efter en ny vurdering kan give skyldneren medhold.

Stk. 3. Finansstyrelsen sender sagen til Finansministeriet, hvis den oprindelige beslutning ikke ændres, eller hvis skyldneren fastholder sin indsigelse. Finansministeriet træffer den endelige administrative afgørelse i sagen.

Stk. 4. Skyldnerens klage udsætter ikke lønindeholdelsen.

§ 75. Med bøde straffes den, der overtræder §§ 71, 72 og 73.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 22

Indplacering i klippekortet af uddannelsessøgende, der har været i gang med en uddannelse før den 1. januar 1996

§ 76. Uddannelsessøgende indplaceres i klippekortet med fradrag i og tillæg til rammen og støttetiden efter §§ 77-80, når de er blevet indplaceret i

1)   det klippekort for videregående uddannelser, der var gældende fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992, eller

2)   det klippekort, der var gældende fra den 1. januar 1993 til den 31. december 1995.

Stk. 2. Uddannelsessøgende, der har fået uddannelsesstøtte til en videregående uddannelse i en periode før den 1. august 1989, men ikke er blevet indplaceret i de to nævnte tidligere klippekortsystemer, og uddannelsessøgende i øvrigt, der ikke er indplaceret i klippekortet, indplaceres ved ansøgning om uddannelsesstøtte i det nye klippekort uden fradrag og tillæg. Dog fradrages et antal klip, der svarer til det antal måneder, hvor den uddannelsessøgende i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1995 til en videregående uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, har fået

1)   uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,

2)   orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov,

3)   fast revalideringsydelse efter lov om social bistand eller

4)   uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige.

Stk. 3. Styrelsen kan bestemme, at perioder efter den 1. august 1989, hvor en uddannelsessøgende har fået uddannelsesstøtte efter færøske eller grønlandske regler, trækkes fra i rammen og støttetiden, når den uddannelsessøgende indplaceres i klippekortet efter stk. 2.

Stk. 4. Uddannelsessøgende, der er i gang med en bachelor- og kandidatuddannelse eller et lignende uddannelsesforløb, der består af flere uddannelser, får tildelt støttetid til den uddannelse i uddannelsesforløbet, de er i gang med. Styrelsen kan dog bestemme, at uddannelsessøgende skal have tildelt støttetid til hele uddannelsesforløbet.

§ 77. I rammen fratrækkes:

1)   Klip, der tidligere er brugt til videregående uddannelse, herunder klip støttetiden er forlænget med til studieskift og omprøver.

2)   Klip, der er brugt til videregående uddannelse i perioder med forældreindkomstafhængig støtte.

3)   Klip, som svarer til det antal måneder, hvor den uddannelsessøgende har fået

a)   uddannelsesgodtgørelse,

b)   orlovsydelse,

c)   fast revalideringsydelse eller

d)   uddannelsesydelse, hvis den uddannelsessøgende begyndte på uddannelsen efter den 13. december 1988, til en videregående uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte. Månederne trækkes kun fra, hvis de ikke allerede er omregnet til klip og trukket fra efter nr. 1.

4)   Forskellen i måneder (klip) mellem den normerede studietid i måneder, den uddannelsessøgende blev indplaceret med i det klippekort for videregående uddannelser, der var gældende fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992, og den støttetid i måneder, den uddannelsessøgende fik tildelt på indplaceringstidspunktet. Støttetiden, der blev tildelt på indplaceringstidspunktet, var forskellen mellem

a)   sædvanlig studietid i måneder plus et år og indskrivningsperioder i måneder før indplaceringstidspunktet for uddannelsessøgende, der var begyndt på uddannelsen før den 15. marts 1988, eller

b)   normeret studietid i måneder og måneder med uddannelsesstøtte i perioden fra den 15. marts 1988 til den 31. juli 1989 for uddannelsessøgende, der var begyndt på en uddannelse i denne periode.

5)   Klip, der er brugt til en ungdomsuddannelse i udlandet, bortset fra ungdomsuddannelse, der er gennemført i et andet nordisk land eller er nævnt i § 51, stk. 5 og 6.

Stk. 2. Styrelsen kan bestemme, at perioder efter den 1. august 1989, hvor uddannelsessøgende har fået uddannelsesstøtte efter færøske og grønlandske regler, trækker fra i rammen og støttetiden.

§ 78. I støttetiden fratrækkes:

1)   Klip, der er brugt til den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med, herunder klip støttetiden er forlænget med til omprøver.

2)   Klip, der er brugt i perioder med forældreindkomstafhængig støtte i den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med.

3)   Klip, som svarer til det antal måneder, hvor den uddannelsessøgende har fået

a)   uddannelsesgodtgørelse,

b)   orlovsydelse,

c)   fast revalideringsydelse eller

d)   uddannelsesydelse, hvis den uddannelsessøgende begyndte på uddannelsen efter den 13. december 1988, til en videregående uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte. Månederne trækkes kun fra, hvis de ikke allerede er omregnet til klip og trukket fra efter nr. 1.

4)   Klip, der er brugt til den ungdomsuddannelse i udlandet, den uddannelsessøgende er i gang med, bortset fra ungdomsuddannelse, der gennemgås i et andet nordisk land eller er nævnt i § 51, stk. 5 og 6.

Stk. 2. Styrelsen kan bestemme, at perioder efter den 1. august 1989, hvor uddannelsessøgende har fået uddannelsesstøtte efter færøske og grønlandske regler, trækker fra i rammen og støttetiden.

§ 79. Rammen tillægges klip, støttetiden i videregående uddannelse er forlænget med på grund af

1)   sygdom,

2)   fødsel og adoption,

3)   aftjening af værnepligt,

4)   udførelse af videnskabeligt arbejde,

5)   arbejde, der er pålagt den uddannelsessøgende efter styrelseslovgivningen,

6)   rådsarbejde,

7)   arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold eller

8)   andre særlige forhold.

§ 80. Støttetiden i den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med, tillægges klip, støttetiden i denne uddannelse er forlænget med på grund af

1)   sygdom,

2)   fødsel og adoption,

3)   aftjening af værnepligt,

4)   udførelse af videnskabeligt arbejde,

5)   arbejde, der er pålagt den uddannelsessøgende efter styrelseslovgivningen,

6)   rådsarbejde,

7)   arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold eller

8)   andre særlige forhold.

Kapitel 23

Ikrafttræden m.v.

§ 81. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2003. Der kan tidligst gives uddannelsesstøtte til italiensk C i afsnit A, nr. 4, i bilag 1 til denne bekendtgørelse med virkning fra den 1. januar 2004.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 715 af 6. september 1999 om statens uddannelsesstøtte ophæves.

Stk. 3. Der gives fortsat uddannelsesstøtte til den fri ungdomsuddannelse i afsnit A, nr. 3, i bilaget til bekendtgørelse nr. 715 af 6. september 1999, som dette var affattet før ændringen i § 1, nr. 27, i bekendtgørelse nr. 564 af 4. juli 2002, til uddannelsessøgende, som har indgået uddannelsesaftale i henhold til lov om den fri ungdomsuddannelse, jf. § 9 i lov nr. 149 af 25. marts 2002 om ændring af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) og ophævelse af lov om daghøjskoler m.v. og lov om den fri ungdomsuddannelse samt ændring af lov om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m. samt ændring af forskellige love. Bestemmelsen i § 12, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 715 af 6. september 1999, der blev ophævet ved § 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 564 af 4. juli 2002, finder fortsat anvendelse for denne gruppe af uddannelsessøgende.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 12, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 671 af 7. august 1995, som denne var affattet før ændringen i § 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1071 af 18. december 1997, finder fortsat anvendelse for uddannelsessøgende, som er begyndt på en fri ungdomsuddannelse før den 1. januar 1998, samt for uddannelsessøgende, som efter den 1. oktober 1997, men inden den 1. januar 1998 er begyndt på et undervisningsforløb i henhold til § 4 i bekendtgørelse nr. 629 af 18. juli 1997 om den fri ungdomsuddannelse.

Stk. 5. Bestemmelsen i § 44, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 671 af 7. august 1995, som denne var affattet før ændringen i § 1, nr. 6, i bekendtgørelse nr. 879 af 4. oktober 1996, finder fortsat anvendelse for ph.d.-studerende, som er begyndt på ph.d.-studiet før den 1. april 1997.

Stk. 6. Der foretages en SU-vurdering efter § 6, stk. 4, af private uddannelser, der pr. 1. januar 1998 var SU-godkendt efter de hidtidige regler. På baggrund af vurderingen afgør undervisningsministeren, om uddannelsen fortsat skal SU-godkendes, og i givet fald for hvilken periode den forlængede godkendelse gives. Ministeren kan i forbindelse hermed bestemme, at der fremover skal gives uddannelsesstøtte inden for klippekortet til en uddannelse, hvortil der hidtil har været givet uddannelsesstøtte uden for klippekortet. Bestemmelse herom har dog ikke virkning for uddannelsessøgende, der er optaget på uddannelsen inden tidspunktet for forlængelsen af SU-godkendelsen.

§ 82. Klip, der efter lovens kapitel 5 er brugt i klippekortet for perioden 1. januar 1996 til 30. juni 2003, og tillæg af klip tildelt for forsinkelser eller fødsler i den samme periode medregnes i klippekortet efter stk. 2-6.

Stk. 2. I rammen fratrækkes:

1)   Klip, der er brugt til videregående uddannelse.

2)   Klip, som svarer til det antal måneder, hvor den uddannelsessøgende har fået de ydelser, der er nævnt i lovens § 18, stk. 1, nr. 1-5.

3)   Klip brugt til privat uddannelse.

4)   Klip, der er brugt til en ungdomsuddannelse i udlandet.

Stk. 3. I støttetiden fratrækkes:

1)   Klip, der er brugt til den videregående uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med.

2)   Klip, der svarer til det antal måneder, hvor den uddannelsessøgende til den igangværende uddannelse har fået de ydelser, der er nævnt i lovens § 18, stk.1, nr. 1-5.

3)   Klip, der er brugt til den private uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med.

4)   Klip, der er brugt til den ungdomsuddannelse i udlandet, den uddannelsessøgende er i gang med.

Stk. 4. Styrelsen kan bestemme, at perioder, hvor den uddannelsessøgende har fået uddannelsesstøtte efter færøske og grønlandske regler, trækker fra i rammen og støttetiden.

Stk. 5. Rammen tillægges klip, støttetiden i videregående uddannelse er forlænget med på grund af

1)   sygdom,

2)   fødsel og adoption i den igangværende uddannelse,

3)   arbejde, der er pålagt den uddannelsessøgende efter styrelseslovgivningen,

4)   arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold eller

5)   andre særlige forhold.

Stk. 6. Støttetiden i den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med, tillægges klip, støttetiden i denne uddannelse er forlænget med på grund af

1)   sygdom,

2)   fødsel og adoption,

3)   arbejde, der er pålagt den uddannelsessøgende efter styrelseslovgivningen,

4)   arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold eller

5)   andre særlige forhold.

§ 83. Klip kan udbetales som dobbeltklip, hvis

1)   den uddannelsessøgende i alt har et antal klip, der ikke er brugt, og dette antal klip er større end det antal måneder, der er tilbage af uddannelsen, og

2)   a)   klippene er konstateret sparet op fra den 1. august 1989 til den 31. december 1995 i den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med, eller på et tidligere trin i denne uddannelse
1° inden for det klippekort for videregående uddannelser, der var gældende fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992, eller
2° inden for det klippekort, der var gældende fra den 1. januar 1993 til den 31. december 1995, eller

  b)   klippene er konstateret sparet op efter lovens § 20 fra den 1. januar 1996 til den 30. juni 2003 i den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med eller i en tidligere gennemført uddannelse.

Stk. 2. Klip efter stk. 1 kan udbetales som dobbeltklip efter § 22 og § 23.

Stk. 3. En uddannelsessøgende, der er indplaceret i klippekortsystemet efter reglerne for uddannelsessøgende, der den 15. marts 1988 eller senere er begyndt på en videregående uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, kan kun få dobbeltklip, hvis det samlede antal klip inkl. dobbeltklip, der bruges til den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med, ikke derved overstiger det antal klip, der er fastsat for uddannelsen, med tillæg af eventuelle ekstra klip efter § 16 og § 17 og opsparing efter stk. 1.

§ 84. I slutlånstiden fratrækkes måneder, hvor den uddannelsessøgende har fået slutlån efter § 4 i den tidligere gældende lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 336 af 2. maj 1994, og hvor den uddannelsessøgende for perioden fra den 1. januar 1996 til den 30. juni 2003 har fået slutlån efter lovens § 21.

§ 85. Uddannelsesstøtte, der er tildelt i en periode fra den 1. januar 1991 til den 30. juni 2003, og som er udbetalt for meget, skal tilbagebetales efter kapitel 14.

§ 86. Uddannelsesstøtte, der er tildelt for tiden før den 1. januar 1991, som er udbetalt for meget, og som skal betales tilbage efter de dagældende regler, skal betales tilbage straks.

Stk. 2. Finansstyrelsen kan bestemme, at gælden betales tilbage over en periode, der normalt ikke må overstige 5 år. Perioden fastsættes under hensyn til gældens størrelse. Den månedlige ydelse kan kun i særlige tilfælde være mindre end 200 kr. for det enkelte krav. Ved tilbagebetaling af gæld, der er opstået før den 1. august 1989, opgøres kravene samlet, selv om gælden vedrører flere støtteår.

Stk. 3. Finansstyrelsen kan bestemme, at den uddannelsessøgende skriftligt eller elektronisk med digital signatur skal anerkende pligten til at tilbagebetale den uddannelsesstøtte, der er udbetalt for meget.

Stk. 4. Finansstyrelsen kan bestemme, hvordan indbetalte beløb fordeles på gebyrer, renter, hovedstol, tilbagebetalingstillæg efter de dagældende regler og eventuelle omkostninger.

§ 87. Administrationen af statslån, der er givet efter den tidligere lovgivning om uddannelsesstøtte, varetages af Finansstyrelsen.

Stk. 2. Lån givet efter den tidligere lov nr. 262 af 4. juni 1970 forrentes efter denne tidligere lovs § 2, stk. 4, med 1 pct. over diskontoen. Forrentningen begynder normalt fra det tidspunkt, den uddannelsessøgende ikke længere anses for berettiget til at få uddannelsesstøtte. Tilbagebetalingen begynder normalt et år efter uddannelsens afslutning eller afbrydelse, jf. § 44, stk. 3 og 4.

§ 88. I perioden på 4 år i § 51, stk. 1 og 2, fratrækkes perioder med uddannelsesstøtte, der er brugt til uddannelser i udlandet, efter

1)   § 52, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 715 af 6. september 1999,

2)   § 51, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 671 af 7. august 1995, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1051 af 15. december 1995,

3)   § 41, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 338 af 2. maj 1994 eller tilsvarende tidligere regler eller

4)   § 3, stk. 3 og 4, 3. og 4. pkt., i bekendtgørelse nr. 512 af 4. juli 1990 om uddannelsesstøtte eller tilsvarende tidligere regler.

§ 89. Uddannelsessøgende, der har fået uddannelsesstøtte til en gymnasial uddannelse eller til uddannelsessupplering i det klippekort for videregående uddannelser, der var gældende fra den 1. januar 1993 til den 31. december 1995, og har valgt klip fra i den uddannelse, de var i gang med den 1. januar 1996, kan få disse opsparede klip udbetalt som dobbeltklip i en efterfølgende videregående uddannelse efter de regler herom, der var gældende indtil den 1. januar 1996.

§ 90. Uddannelsessøgende, der er begyndt på en videregående uddannelse før den 15. marts 1988, og som er indplaceret i det klippekort for videregående uddannelser, der var gældende for perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992, med en støttetid på sædvanlig studietid med tillæg af 1 år, har til den uddannelse, de var i gang med den 1. januar 1996, en støttetid, der svarer til den normerede uddannelsestid for uddannelsen med fradrag og tillæg efter stk. 2-4.

Stk. 2. I støttetiden fratrækkes:

1)   Klip, der tidligere er brugt til videregående uddannelse i de klippekort, der har været gældende siden den 1. august 1989.

2)   Klip, der svarer til det antal måneder, hvor den uddannelsessøgende efter indplaceringen i klippekortet efter de regler, der var gældende i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992, til videregående uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, har fået

a)   uddannelsesgodtgørelse,

b)   orlovsydelse til uddannelse,

c)   fast revalideringsydelse,

d)   revalideringsydelse eller

e)   uddannelsesydelse, hvis den uddannelsessøgende begyndte på uddannelsen efter den 13. december 1988.

3)   Forskellen i måneder (klip) mellem den normerede studietid i den uddannelse, den uddannelsessøgende blev indplaceret med i det klippekort for videregående uddannelser, der var gældende fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992, og den støttetid i måneder, den studerende fik på indplaceringstidspunktet. Støttetiden, der blev tildelt på indplaceringstidspunktet, var forskellen mellem sædvanlig støttetid plus et år og indskrivningsperioder i måneder før indplaceringstidspunktet.

Stk. 3. Støttetiden tillægges klip, som støttetiden i videregående uddannelse i de klippekort, der har været gældende siden den 1. august 1989, er blevet forlænget med på grund af:

1)   sygdom,

2)   fødsel og adoption,

3)   aftjening af værnepligt,

4)   udførelse af videnskabeligt arbejde,

5)   arbejde, der er pålagt den uddannelsessøgende efter styrelseslovgivningen,

6)   rådsarbejde,

7)   arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold eller

8)   andre særlige forhold.

Stk. 4. Månederne efter stk. 2, nr. 2, trækker kun fra, hvis de ikke allerede er omregnet til klip og trukket fra efter stk. 2, nr. 1.

§ 91. En uddannelsessøgende, der før den 15. marts 1988 er begyndt på en videregående uddannelse, der gav ret til uddannelsesstøtte, og som er indplaceret i klippekortsystemet med udgangspunkt i sædvanlig studietid plus 1 år, er studieaktiv i den uddannelse, den uddannelsessøgende var i gang med den 1. januar 1996, indtil uddannelsesinstitutionen ved prøver eller på anden måde konstaterer, at den uddannelsessøgende ikke yder en studiemæssig indsats, der gør det muligt at gennemføre uddannelsen uden væsentlig overskridelse af den sædvanlige studietid.

Undervisningsministeriet, den 3. juni 2003

Ulla Tørnæs

/Helle Mortensen


Bilag 1

A

Undervisning, uddannelser og supplering, der gives uddannelsesstøtte til uden for klippekortet

1.   Folkeskoleniveau:

  Almen voksenuddannelse.

  Brobygningsforløb.

  Enkeltfagsundervisning på folkeskoleniveau.

  Folkeskole.

  Friskoler og private grundskoler.

 

2.   Gymnasiale uddannelser:

  Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne.

  Enkeltfagsundervisning på hf- og studentereksamensniveau.

  Gymnasium.

  Højere forberedelseseksamen (hf).

  Studenterkursus.

  Højere handelseksamen (hhx).

  Højere teknisk eksamen (htx).

 

3.   Andre ungdomsuddannelser end de gymnasiale uddannelser:

  Erhvervsuddannelsens grundforløb og handelsskolernes introduktionsforløb (HI).

  Fodterapeut.

  Forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge til lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelsen.

  Landmandsuddannelse.

  Maskinmesterskolernes maskintekniske værkstedsskoler.

  Skibsassistent.

  Skibsofficer (kun juniorofficer, 1. teoridel).

  Skipperskoleuddannelser (kyst- og fiskeskipper af 3. grad).

  Skovbrugsfagligt adgangskursus.

  Social- og sundhedsuddannelser (kun grundforløbet).

  Vildtforvalter, Vildtforvaltningens Skole, Kalø.

 

4.   Supplering:

  Enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau i følgende fag:

  Engelsk A og B.

  Tysk B og C.

  Fransk B og C.

  Spansk B og C.

  Russisk B og C.

  Latin C.

  Italiensk C.

  Matematik A, B og C.

  Fysik A og B.

  Kemi A, B og C.

  Biologi C.

  Naturfag/matematik C, fysik C og kemi C.

B

Uddannelser i udlandet, som giver ret til uddannelsesstøtte i hele uddannelsestiden, og som samtidig giver ret til supplerende stipendium, jf. § 58.

Dukkeføreruddannelse på højt niveau, dvs. som udgangspunkt uddannelser med en normeret uddannelsestid på 3 år eller mere.

Friluftslivs-/naturguideuddannelse inden for det naturvidenskabelige område (mindst på bachelor-niveau). Uddannelsen skal fra starten være tilrettelagt med hovedvægt på udendørsaktiviteter i naturen.

Garveritekniker.

Hoteladministration: Uddannelser på kandidat/master-niveau.

Turisme: Uddannelser på kandidat/master-niveau.

Kombinationsuddannelse med økonomi (heri kan indgå management og marketing m.v.) og sprog (heri skal indgå område-/landestudier). Omfatter uddannelser, der fra starten er tilrettelagt med en ligelig kombination af økonomi-sprog, og hvor uddannelsen ikke sprogmæssigt dækkes af tilsvarende danske kombinationsuddannelser.