Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) og trinmål

(Fælles mål)

 

I medfør af § 10, stk. 1, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 21. juli 2000, som ændret ved lov nr. 300 af 30. april 2003, fastsættes:

 

Kapitel 1

 

Formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål)

 

Formål for dansk

§ 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse.

Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab.

 

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål)   for dansk efter 9. og 10. klassetrin

 

§ 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i det talte sprog , der sætter dem i stand til at

1)   tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen,

2)   udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form,

3)   bruge kropssprog og stemme i en form, der passer til situationen,

4)   bruge hjælpemidler til støtte for mundtlig fremstilling, fx tavle og overheadprojektor,

5)   lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres mundtlige fremstilling, og

6)   lytte til norsk og svensk med forståelse.

  Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i det skrevne sprog , der sætter dem i stand til at

1)   læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse,

2)   bruge forskellige læsemåder, der er afpasset læseformål, genre og medie,

3)   fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form,

4)   forholde sig åbent og analytisk til tekster fra forskelligartede medier,

5)   opnå og vise indsigt i forskelligartede teksters og teksttypers egenart og virkemidler,

6)   forstå og bruge forskellige trykte og elektroniske kildetyper (tekster, billeder og lyd) målrettet og kritisk, herunder udvælge, bearbejde og sammenfatte det væsentlige i teksten i forhold til læseformål,

7)   læse norske og svenske tekster med forståelse,

8)   skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen,

9)   udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form,

10) styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst,

11) anvende og forholde sig til korrekt sprog, retstavning og tegnsætning i egne og andres tekster,

12) anvende layout så tekst og billeder understøtter kommunikationen,

13) skrive en læselig, personlig, rytmisk håndskrift med passende hastighed og skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik,

14) indgå i dialog om egne og andres skriftlige fremstillinger,

15) bruge informationsteknologi til at organisere, tydeliggøre og præsentere information til en bestemt målgruppe, og

16) fastholde det væsentlige af det, de læser, hører og ser.

Stk. 3.   Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sprog, litteratur og kommunikation , der sætter dem i stand til at

1)   gøre rede for sproget som handlemulighed og anvende det i en form, der passer til situationen,

2)   tilegne sig kundskaber om sprog og sprogbrug, bl.a. bevidsthed og viden om sprogformer, om sproglig stil og korrekthed samt om sprogets virkemidler, funktion og opbygning,

3)   have indsigt i sprog, teksters og forskelligartede mediers æstetik og gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation,

4)   tilegne sig kundskaber om dansk litterær og kulturel tradition og udvikling,

5)   gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i tekster og andre udtryksformer,

6)   fortolke, vurdere og perspektivere ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur samt sagprosa og andre udtryksformer på baggrund af såvel umiddelbar oplevelse som analytisk fordybelse,

7)   gøre rede for litterære genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler og anvende dem i en form, der passer til situationen,

8)   tilegne sig kundskaber om trykte og elektroniske medier, billedkunst, film og drama og udtryksformernes sprog og æstetik,

9)   anvende informationsteknologi til lyd- og billedforløb i fiktive og ikke-fiktive udtryksformer og multimedier i en form, der passer til situationen, og

10) søge forskellig slags information og anvende den bevidst i en form, der passer til situationen.

Formål for engelsk

§ 3. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.

Stk. 2.   Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling.

Stk. 3.   Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for engelsk efter 9. og 10. klassetrin

§ 4.   Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området kommunikative færdigheder , der sætter dem i stand til at  

1)   forstå talt engelsk om kendte og ukendte emner fra dagligdagen,

2)   forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier, hvor forskellige regionale og sociale sproglige varianter forekommer, når emnerne er genkendelige,

3)   deltage i samtaler mellem flere indfødte sprogbrugere,

4)   deltage uforberedt i samtaler om kendte emner,

5)   gengive informationer og oplevelser,

6)   redegøre for erfaringer og viden og udtrykke følelser og holdninger i forbindelse med samtaler, debatter og fremlæggelser,

7)   læse, forstå og referere hovedindholdet af forskellige typer af tekster inden for genkendelige emner,

8)   søge og udnytte informationer fra forskellige medier og informationskilder inden for genkendelige emner,

9)   udtrykke oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende, skriftlig form og

10) afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren, når der er tale om teksttyper fra dagligdagen.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sprog og sprogbrug , der sætter dem i stand til at

1)   udtrykke sig hensigtsmæssigt inden for gængse, sociale omgangsformer,

2)   udtrykke sig uformelt, mundtligt og skriftligt,

3)   afpasse udtryksformen efter modtager, situation og teksttype,

4)   anvende grundlæggende viden om teksters opbygning og sammenhæng inden for almindeligt forekommende teksttyper,

5)   anvende et tilstrækkeligt og forholdsvist præcist ordforråd inden for gængse emneområder,

6)   anvende synonymer eller omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt,

7)   anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk, således at kommunikationen lykkes,

8)   udtale engelsk forståeligt, herunder med en udtale og intonation, der ligner britisk og amerikansk sprogtone,

9)   anvende viden om centrale grammatiske områder, når fokus er på den sproglige form, og

10) anvende retstavning og tegnsætning så præcist, at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sprogtilegnelse , der sætter dem i stand til at

1)   udnytte mange af de muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen,

2)   anvende strategier i forbindelse med kommunikation, først og fremmest omskrivning, overbegreber og synonymer,

3)   vælge lyttestrategier i forhold til en given situation,

4)   abstrahere fra en udtale, der adskiller sig fra den vante,

5)   vælge læsemåde i forhold til teksttype og situation,

6)   anvende forskellige læsestrategier,

7)   udnytte it og mediers muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation,

8)   anvende ordbøger, grammatiske oversigter og stavekontrol hensigtsmæssigt,

9)   anvende viden om skriveprocessens faser,

10) skrive fra idé til færdig tekst, herunder indsamle stof og disponere et indhold,

11) vælge arbejdsform i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave og

12) understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer.

Stk. 4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i kultur og samfundsforhold , der sætter dem i stand til at

1)   anvende viden om levevilkår, værdier og normer i engelsktalende lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier,

2)   perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande,

3)   vurdere forskellige kilders troværdighed, herunder informationer fra elektroniske medier, og

4)   anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel i og uden for skolen.

Formål for kristendomskundskab

§ 5. Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre.

Stk. 2. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng.

Stk. 3. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger.

Stk. 4.   Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for kristendomskundskab efter 9. og 10. klassetrin

§ 6. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i livsfilosofi og etik , der sætter dem i stand til at

1)   reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse,

2)   forstå og forholde sig til religiøst sprog,

3)   vurdere etiske principper og moralsk praksis,

4)   udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen,

5)   håndtere mødet mellem forskellige kulturer og religioner og

6)   reflektere over og udtrykke sig om forholdet mellem mennesket og naturen.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i bibelske fortællinger , der sætter dem i stand til at

1)   udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente,

2)   diskutere de bibelske fortællingers sigte og perspektiv og deres tydning af tilværelsen og

3)   gøre rede for bibelske fortællinger og symbolers betydning i kunsten, herunder litteraturen.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng , der sætter dem i stand til at

1)   forholde sig til spørgsmålet om, hvad kristendom er,

2)   gengive hovedtrækkene i kristendommens historie,

3)   vurdere kristendommen og folkekirkens betydning i Danmark,

4)   forholde sig til kirkelige retninger i vor tid,

5)   formulere sig om brug og betydning af kristne symboler og ritualer og

6)   tolke salmer og sange samt benytte dem som udtryksform.

Stk. 4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser , der sætter dem i stand til at

1)   gengive udvalgte træk ved nogle af de store verdensreligioner, herunder ligheder og forskelle,

2)   beskrive og forholde sig til udvalgte religiøse sekter og bevægelser,

3)   reflektere over relationer mellem forskellige religioner og samfund,

4)   diskutere og forholde sig til udvalgte temaer inden for forskellige religioner og

5)   forstå brug og betydning af symboler og ritualer i forskellige religioner.

Formål for historie

§ 7. Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende.

Stk. 2. Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for historie efter 9. klassetrin

§ 8. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området historie i fortid og nutid , der sætter dem i stand til at

1)   gengive og fortolke begivenheder fra Danmarks historie,

2)   sætte Danmarks historie i relation til Nordens, Europas og Verdens historie,

3)   kende baggrunden for og udviklingen af menneskers gruppedannelser og andre tilhørsforhold baseret på fællesskaber og interessesammenfald,

4)   forklare om kulturer og kulturmøder i et udviklingsperspektiv,

5)   udtrykke sig om, hvordan begreberne magt og ret indgår i historiske sammenhænge, og

6)   forklare om produktion, forbrug og ressourcer og deres indbyrdes sammenhænge.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området tid og rum , der sætter dem i stand til at

1)   placere historiske emner og temaer i tid og geografisk område,

2)   kende almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk,

3)   gøre rede for sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i, og

4)   relatere begivenheder fra Danmarks historie til kultur- og samfundsudvikling i andre dele af verden.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i fortolkning og formidling , der sætter dem i stand til at

1)   analysere og fortolke historiske fremstillinger,

2)   indkredse historiske emner og temaer og formulere spørgsmål hertil,

3)   anvende og forholde sig kritisk til forskelligartede materialer og kilder,

4)   sætte sig ind i værdier og holdninger, der ligger til grund for historiske begivenheder og samfundsforandringer,

5)   videregive og skabe fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb, og

6)   forsøge at rekonstruere historiske genstande og begivenheder.

Formål for samfundsfag

§ 9. Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund.

Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter.

Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne på baggrund af et personligt tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets historiske forudsætninger.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for samfundsfag efter 9. og 10. klassetrin

§ 10.   Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området menneske og stat , der sætter dem i stand til at

1)   beskrive hovedtræk i grundloven som fundament for det danske demokrati,

2)   gøre rede for politiske beslutningsprocesser og interesserne bag dem,

3)   diskutere statens rolle i forhold til økonomisk udvikling og politik,

4)   gøre rede for staten som rammesætter for borgere, kommuner og amter og

5)   forholde sig til den danske stats rolle i det internationale samfund.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området menneske og samfund , der sætter dem i stand til at

1)   diskutere det enkelte menneskes rolle i grupper og fællesskaber, herunder relationer mellem kønnene,

2)   give eksempler på arbejdsmarkedets udvikling i samspil med produktions- og erhvervsstruktur,

3)   gøre rede for de krav, som et dynamisk samfund stiller til udvikling af kompetencer,

4)   gøre rede for sammenhængen mellem indkomst, skat, velfærd og forbrug og

5)   kende til unges forhold i Europa.

Stk. 3.   Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området menneske og kultur, der sætter dem i stand til at

1)   gøre rede for, hvordan værdier og normer dannes i et samspil mellem mennesker,

2)   sætte sig ind i værdier, der ligger til grund for forskellige religioner, normer og livsformer,

3)   forklare baggrunden for nationalisme og

4)   kende til og forholde sig til globalisering.

Stk. 4.   Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området menneske og natur , der sætter dem i stand til at

1)   forholde sig til naturen som en æstetisk og økonomisk ressource,

2)   diskutere og reflektere over økologiske problemstillinger lokalt, nationalt og globalt og

3)   diskutere forestillingen om menneskets ret til naturen.

Formål for idræt

§ 11. Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling.

Stk. 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for idræt efter 9. og 10. klassetrin

§ 12.   Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i kroppen og dens muligheder , der sætter dem i stand til at

1)   anvende grundlæggende bevægelsesfærdigheder,

2)   anvende teknik, taktik og regler fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter,

3)   afprøve og udvikle idrætslige lege og spil,

4)   udføre enkle former for opvarmning og grundtræning,

5)   skabe og gennemføre øvelser og serier med redskabsopstillinger, herunder sikker modtagning,

6)   udføre rytmiske forløb til musik,

7)   anvende dans og drama,

8)   planlægge og gennemføre aktiviteter i naturen og

9)   bevæge sig med fortrolighed og omtanke i og på vand.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i idrættens værdier , der sætter dem i stand til at

1)   indgå i et forpligtende fællesskab i forbindelse med idrætsudøvelse,

2)   forholde sig til samspillet mellem fysiske og psykiske forandringer,

3)   forholde sig til fysiske og psykiske reaktioner, der opstår i med- og modspil samt i konkurrencer,

4)   vurdere bevægelsens æstetiske udtryk,

5)   forholde sig til viden om fysiske og biologiske faktorer i idrætten,

6)   drøfte betydningen af livslang fysisk aktivitet, herunder vurdere kvaliteter ved forskellige idrætter, og

7)   forholde sig til idrættens idealer, først og fremmest fairplay og tolerance.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i idrætstraditioner og -kulturer , der sætter dem i stand til at

1)   forholde sig til udviklingen af normer og værdier i dansk idrætskultur,

2)   bidrage med ideer til fysisk aktivitet sammen med andre,

3)   orientere sig i lokalområdets udbud af muligheder for fysisk udfoldelse og

4)   kende og afprøve forskellige former for idrætsudøvelse.

Formål for musik

§ 13. Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik. Undervisningen skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for selvstændigt at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud.

Stk. 2. Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for musik efter 6. klassetrin

§ 14. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i musikudøvelse , der sætter dem i stand til at

1)   deltage aktivt i fælles musikalsk udfoldelse i sang, spil og bevægelse,

2)   synge et alsidigt repertoire af sange og salmer, såvel ældre som nyere,

3)   synge med bevidsthed om god intonation og klang,

4)   deltage i vokal flerstemmighed,

5)   anvende et bredt udvalg af musikinstrumenter og musiklokalets tekniske udstyr,

6)   deltage i sammenspil med opmærksomhed på det musikalske udtryk,

7)   spille enkle melodier og stemmer efter gehør og med støtte af notation og

8)   deltage i bevægelsesaktiviteter og i fællesdanse af dansk og udenlandsk oprindelse.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området musikalsk skaben , der sætter dem i stand til at

1)   anvende krop, stemme, musikinstrumenter og andre klangkilder i skabende musikalsk arbejde,

2)   producere små lydforløb, lydillustrationer og klangkulisser over fortællinger, eventyr, digte eller historier,

3)   udføre enkel rytmisk eller melodisk improvisation,

4)   komponere enkle melodier eller små musikstykker,

5)   sammensætte forløb med musik, billeder, bevægelse og dramatisering i fællesskab med andre og

6)   drøfte et musikalsk arrangement med andre og give idéer til dets udførelse.

Stk. 3.   Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i musikforståelse , der sætter dem i stand til at

1)   lytte åbent og opmærksomt til indspillet og levende fremført musik,

2)   udtrykke deres oplevelse af musik i ord, billeder og bevægelse,

3)   gøre rede for forskelligartede musikstykkers form- og udtryksforløb,

4)   anvende elementære musikteoretiske begreber,

5)   anvende notation som hjælp til at skabe sig overblik over sammenhæng og formforløb i et musikstykke,

6)   genkende forskellige instrumenters klang, beskrive deres virkemåde og gøre rede for deres funktion i sammenspilsrelationer,

7)   identificere vigtige kendetegn ved musik fra udvalgte musikhistoriske perioder og forskellige kulturkredse, først og fremmest den vesterlandske og

8)   samtale om musikkens forskelligartede funktioner og virkninger i samfundslivet og i forhold til den enkelte.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for musik som valgfag efter 8., 9. og10. klassetrin

§ 15.   Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i musikalsk arbejde , der sætter dem i stand til at

1)   deltage engageret og kvalificeret i et musikalsk fællesskab,

2)   fordybe sig i musikarbejde på et afgrænset område,

3)   reflektere over et musikalsk arbejde sammen med andre,

4)   gøre rede for forskellige karakteristika ved den musik, der er arbejdet med, og

5)   dokumentere et intensivt og fordybende arbejde med musik i en musikalsk fremførelse eller et musikrelateret projekt.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i musik i kultur- og samfundsliv , der sætter dem i stand til at

1)   udvælge musikalske kundskabs- og færdighedsområder, de gerne vil videreudvikle,

2)   forstå egne udviklingsmuligheder inden for det aktuelle musikalske område og

3)   orientere sig i musiklivet uden for skolen.

 

Formål for billedkunst

§ 16. Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at se og sanse på en rig og nuanceret måde og at bruge og forstå billedsprog som et personligt meddelelses- og udtryksmiddel.

Stk. 2. Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige og elektroniske billeder tilegne sig viden og indsigt og få lyst til og grundlag for at udtrykke sig i og med billeder.

Stk. 3.   Som led i deres æstetiske udvikling og som medskabere af kultur udvikler eleverne fortrolighed med kunstens og massekulturens billedformer, og de forstår betydningen heraf i egen og i fremmede kulturer.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for billedkunst efter 5. klassetrin

§ 17.   Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i billedfremstilling , der sætter dem i stand til at

1)   udtrykke sig i plant, rumligt og elektronisk billedarbejde,

2)   anvende forskellige teknikker, metoder og materialer hensigtsmæssigt i plant, rumligt og elektronisk billedarbejde,

3)   anvende praktiske erfaringer og teoretisk viden om formsproglige elementer, som form, farve og komposition i billedarbejde,

4)   eksperimentere med billeder,

5)   vælge form i forhold til indhold i billedarbejde,

6)   udvælge, anvende og kombinere forskellige billedudtryk,

7)   bruge aspekter af kunst, arkitektur og design i en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk billedarbejde,

8)   bruge forskellige billedkulturer i billedarbejde og

9)   deltage i billedarbejde sammen med andre.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i billedkundskab , der sætter dem i stand til at

1)   samtale om billeder,

2)   iagttage, beskrive, fortolke og vurdere billeder,

3)   genkende forskellige billedkategorier og –genrer,

4)   arbejde med billeder i forskellige sammenhænge med baggrund i den historiske og sociale kontekst, de er skabt i, og

5)   se forskel på forskellige kulturers billedformer.

Stk. 3.   Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i visuel kommunikation , der sætter dem i stand til at

1)   kommunikere idéer og betydninger i visuelle udtryk,

2)   vælge og anvende forskellige billedformer i formidlingen,

3)   præsentere egne og andres billeder, først og fremmest mundtligt og ved udstillinger og

4)   bidrage med visuelle udtryk i kulturprojekter i eller uden for skolen.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål)   for billedkunst som valgfag efter 8., 9. og 10. klassetrin

§ 18.   Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i billedfremstilling , der sætter dem i stand til at

1)   arbejde hensigtsmæssigt i billeder med et udvalg af billedformer og egne billedfascinationer,

2)   udtrykke iagttagelser, betydninger, fantasier, følelser og holdninger i billeder,

3)   vælge hensigtsmæssigt mellem forskellige metoder, teknikker og materialer under fremstillingen af plane, rumlige og elektroniske billeder,

4)   eksperimentere med billedudtryk og benytte kombinationer af visuelle former i den billedskabende proces,

5)   inddrage forskellige kulturers billedformer i billedarbejde og

6)   inddrage nogle af historiens og samtidens visuelle kulturer i billedarbejde.

Stk. 2.   Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i billedkundskab , der sætter dem i stand til at

1)   iagttage, beskrive, tolke og vurdere billeders indhold,

2)   afkode tegn og symbolers betydning i billeder og

3)   analysere, reflektere over og bruge forskellige billedgenrer og kategorier.

Stk. 3.   Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i visuel kommunikation , der sætter dem i stand til at

1)   deltage med visuelle udtryk i projekter i eller uden for skolen og

2)   anvende kunstens og kulturens billedsprog som et kommunikationsmedie.

Formål for håndarbejde

§ 19. Formålet med undervisningen i håndarbejde er, at eleverne ved skabende håndværksmæssigt arbejde opnår livsnære erfaringer og bliver i stand til at overskue samspillet mellem forestilling, planlægning og udførelse og udvikler færdighed i at formgive og fremstille ting, der har æstetisk og funktionel værdi.

Stk. 2. Gennem udfordringerne i den tekstile designproces får eleverne mulighed for at opleve arbejdsglæde, fællesskab og følelsesmæssigt engagement. Derved udvikler eleverne tillid til egen formåen og erkender værdien af æstetisk praktisk arbejde.

Stk. 3.   Eleverne skal blive fortrolige med tekstil kultur og udtryksform, så de bliver i stand til at vurdere, udvikle og formidle den materielle kultur, de selv og andre skaber og bruger.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for håndarbejde efter 4. – 7. klassetrin

§ 20.   Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i tekstile arbejdsområder , der sætter dem i stand til at

1)   formgive tekstile produkter,

2)   beherske et udvalg af tekstile teknikker,

3)   udnytte kendskab til forskellige tekstile materialer,

4)   vælge hensigtsmæssige materialer, teknikker og arbejdsredskaber,

5)   arbejde med komposition og farvelære og

6)   bruge relevante fagudtryk.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i det skabende håndværk , der sætter dem i stand til at

1)   fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer,

2)   arbejde med dele af den tekstile designproces,

3)   bruge omverdenen som inspirationskilde,

4)   eksperimentere med materialer, farver og teknikker,

5)   overskue en arbejdsgang og

6)   bruge it og medier i den tekstile designproces.

Stk. 3.   Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området det samfundsmæssige og kulturelle indhold , der sætter dem i stand til at

1)   anvende tekstile produkter som kommunikationsmiddel,

2)   give eksempler på naturens og kulturens indflydelse på udformning og anvendelse af tekstiler,

3)   give eksempler fra den tekstile kulturarv og

4)   forholde sig til samspillet mellem ressourcer og forbrug i arbejdet med tekstiler.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for håndarbejde som valgfag efter 8., 9. og10.   klassetrin

§ 21. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i tekstile arbejdsområder , der sætter dem i stand til at

1)   formgive beklædningsgenstande, brugsting, billeder og skulpturer,

2)   bruge færdige mønstre,

3)   fremstille enkle mønstre,

4)   tage kropsmål,

5)   beregne materialeforbrug,

6)   lægge mønster på stof, afmærke og klippe ud,

7)   anvende hjælperedskaber, opskrifter og vejledninger i en arbejdsproces,

8)   kende til ændring af todimensionel til tredimensionel form,

9)   anvende funktionelle hånd- og maskinsyningsteknikker,

10) anvende dekorationsteknikker, herunder stofmaling, applikation og maskin- og håndbroderi,

11) arbejde med fladefremstilling, herunder filtning, masketeknikker og bindeteknikker,

12) give eksempler på materialers forskellighed, deres tekstur og kvalitet, anvendelses- og udtryksmuligheder,

13) anvende forskellige typer af funktionelt og dekorativt sytilbehør,

14) begrunde valg af materialer ud fra ønsket om produktets funktionelle og æstetiske værdi,

15) begrunde valg af teknikker og arbejdsredskaber ud fra en valgt arbejdsgang og produktets anvendelighed,

16) anvende principper for farvelære,

17) anvende forskellige former for kompositionsprincipper og

18) bruge relevante fagudtryk i arbejdsprocessen og ved fremlæggelse af produktet.

Stk. 2.   Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i det skabende håndværk , der sætter dem i stand til at

1)   bruge erfaringer og egne idéer i designprocessen,

2)   arbejde selvstændigt med design,

3)   opsøge inspirationskilder,

4)   eksperimentere med materialer og teknikker ud fra egne idéer og erfaringer,

5)   planlægge en arbejdsgang ud fra en tidsramme og med materialer efter eget valg og

6)   anvende it og medier.

Stk. 3.   Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området det samfundsmæssige og kulturelle indhold , der sætter dem i stand til at

1)   give eksempler på, at mode og design i vores beklædning sender signaler om identitet,

2)   præsentere egne og fælles produkter på og uden for skolen,

3)   gøre rede for tekstile produkters æstetiske og funktionelle værdi,

4)   arbejde individuelt med egen kultur og andre kulturers tekstile udtryk,

5)   give eksempler på, at klima, miljø, kultur mv. har indflydelse på udformning og anvendelse af tekstiler,

6)   give eksempler på gamle tekstile håndværk, som nu udføres industrielt,

7)   give eksempler på samspillet mellem fortid og nutid i arbejdet med tekstiler,

8)   begrunde valg af materialer ud fra økonomiske ressourcer,

9)   anvende genbrugsmaterialer og

10) drøfte genbrugsmaterialers betydning for miljøet.

Formål for sløjd

§ 22. Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende og håndværksmæssig fremstilling. De skal udvikle færdigheder i at formgive og fremstille ting, der har æstetisk og funktionel værdi, samt blive i stand til at forstå samspillet i processen fra ide over planlægning til udførelse.

Stk. 2. Elevernes fantasi, glæde ved at skabe, eksperimenterende og vurderende holdning udvikles gennem fordybelse i den praktiske produktfremstilling for herigennem at styrke oplevelsen af tillid til egne muligheder.
  Stk. 3. Eleverne gøres fortrolige med historiske og nutidige teknologier samt områder som arbejdsmiljø, miljø og ressourcebevidsthed. Derved bidrager faget til deres forståelse af samspillet med vor fysiske omverden og naturen. Eleverne opøves i samarbejde, medbestemmelse og medansvar gennem en arbejdsform, hvor dialog og samarbejde er en del af undervisningsmiljøet.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for sløjd efter 4. – 7. klassetrin

§ 23. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i design og produkt , der sætter dem i stand til at

1)   gennemføre et arbejdsforløb fra inspiration og idé over planlægning til udførelse og evaluering,

2)   vurdere et færdigt produkt ud fra en æstetisk og funktionel synsvinkel,

3)   formgive med personligt præg og i overensstemmelse med valg af tid og kultur,

4)   eksperimentere med materiale, form, farve og funktion og

5)   fortælle om arbejdsprocessen og fremlægge produktet.

Stk. 2.   Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i materiale- og værktøjskendskab , der sætter dem i stand til at

1)   vælge og bruge værktøj, maskiner og øvrige tekniske hjælpemidler hensigtsmæssigt,

2)   kende og efterleve sikkerhedskrav for værktøj og maskiner, der indgår i undervisningen,

3)   afprøve forskellige materialers muligheder og begrænsninger, fortrinsvis træ og metal,

4)   forholde sig til arbejdsmiljø i forbindelse med arbejdsprocesser og

5)   forholde sig til miljø, herunder bæredygtighed, ved materialevalg og bearbejdelse.

Stk. 3.   Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i kulturteknikker , der sætter dem i stand til at

1)   anvende nutidige teknologier,

2)   anvende teknologier fra historiske perioder og fremmede kulturer,

3)   drøfte, hvordan menneskelig udviklingstrang påvirker vor levevis, og

4)   forholde sig til håndværkets betydning i forskellige samfund.

Stk. 4.   Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i skabende processer , der sætter dem i stand til at

1)   udtrykke sig gennem skabende, praktisk arbejde,

2)   arbejde i en kreativ arbejdsproces og

3)   vurdere egen arbejdsindsats.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for sløjd som valgfag efter 8., 9. og10. klassetrin

§ 24.   Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i design og produkt , der sætter dem i stand til at

1)   gennemføre arbejdet fra inspiration og idé over planlægning til udførelse og evaluering,

2)   udnytte kendskab til forskellige designmæssige traditioner,

3)   hente idéer og inspiration fra forskellige kilder samt forholde sig hertil,

4)   anvende it i inspirations- og idéfasen og til formidling,

5)   eksperimentere med fremstilling af et produkt og

6)   forklare valgte arbejdsmetoder og udtryksformer.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i materiale- og værktøjskendskab , der sætter dem i stand til at

1)   anvende værktøj og maskiner til det, de er beregnet til,

2)   anvende hensigtsmæssige arbejdsgange,

3)   anvende gængse fagudtryk,

4)   kende til risikomomenter og følge sikkerhedsforskrifter,

5)   kende til almindelig værktøjsvedligeholdelse,

6)   kende de almindeligste træsorters og metallers anvendelse og egenskaber,

7)   anvende rigtige arbejdsstillinger,

8)   handle ressourcebevidst og

9)   anvende substitutionsprincippet, dvs. bruge ufarlige eller mindre farlige stoffer og materialer, hvor dette er muligt.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i kulturteknikker , der sætter dem i stand til at

1)   anvende nutidige teknikker ved bearbejdning af materialer,

2)   rekonstruere eller efterligne genstande fra historiske perioder og fra fremmede kulturer,

3)   udtrykke viden om værktøjs udvikling og

4)   demonstrere kendskab til udvalgte håndværk.

Stk. 4.   Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i skabende processer , der sætter dem i stand til at

1)   bruge forskellige æstetiske udtryksformer,

2)   anvende egne idéer og erfaringer i sløjdprocessen,

3)   bruge erfaring og indtryk fra kunsten og arkitekturen i arbejdsprocessen,

4)   drøfte egen og gruppens arbejdsproces og

5)   forholde sig til sammenhængen mellem egen idé, håndværk og det færdige produkt.

Formål for hjemkundskab

§ 25.   Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, så de bliver i stand til at tage medansvar og udvise omsorg for den virksomhed, der finder sted i hjemmet, og at de opnår indsigt i de vilkår og værdier, dette livsområde har i samspil med natur, kultur og samfund.

Stk. 2. Gennem praktiske, eksperimenterende og skabende opgaver får eleverne mulighed for sansemæssige og æstetiske oplevelser og for at udvikle selvværd og livsglæde, så de i fællesskab med andre og hver for sig får lyst til og bliver i stand til at tage kritisk stilling og handle i hjem og samfund.

Stk. 3. Gennem undervisningen fremmes elevernes forståelse af egen og andres kultur, som den kommer til udtryk i udførelsen af hjemmets opgaver, samt for den betydning, anvendelsen af ressourcer har for miljø, sundhed og livskvalitet. Undervisningen skal lægge op til, at eleverne oplever værdien af et fællesskab og samarbejde, der bygger på ligeværd og tolerance.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for hjemkundskab efter 4. – 7. klassetrin

§ 26. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området mad, måltider og livskvalitet , der sætter dem i stand til at  

1)   vælge, sammensætte og tilberede enkle og forskellige typer af måltider,

2)   give eksempler på måltidets sociale, kulturelle og historiske aspekter,

3)   sætte ord på sansemæssige oplevelser af måltidet,

4)   vurdere retter og måltider ud fra sundheds-, smags- og forbrugskriterier,

5)   anvende kostanbefalinger og digitale kostberegninger,

6)   beskrive forskellige madkulturer og

7)   overveje og drøfte ansvar og omsorg i forbindelse med mad og måltider.

Stk. 2.   Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i fødevarer og håndværk , der sætter dem i stand til at

1)   planlægge indkøb og arbejdsproces,

2)   sætte navne på almindeligt anvendte fødevarer og inddele dem i fødevaregrupperne,

3)   undersøge forskellige fødevarer og deres kvalitet i forhold til sundhed, miljø og teknolog,

4)   tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og –metoder,

5)   bruge og vedligeholde redskaber, udstyr og tekniske hjælpemidler,

6)   give eksempler på fødevarers vej fra jord til bord og

7)   nyde og skabe æstetiske indtryk og udtryk.

Stk. 3.   Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i f orbrug, miljø og ressourcer , der sætter dem i stand til at

1)   vurdere en vare ud fra en varedeklaration,

2)   sætte forbrug i relation til behov, valg og vaner,

3)   finde frem til relevante forbrugerinformationer,

4)   forstå, at forbrugsvalg har miljø- og ressourcemæssige konsekvenser og

5)   tage kritisk stilling som forbruger.

Stk. 4.   Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i hygiejne og sundhed , der sætter dem i stand til at

1)   håndtere grundlæggende principper for almen køkken- og personlig hygiejne,

2)   opbevare fødevarer korrekt,

3)   forstå betydningen af vedligeholdelse, oprydning, rengøring og vask og

4)   forklare hygiejnens betydning for miljø og sundhed.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål)   for hjemkundskab som valgfag efter 8., 9. og 10.   klassetrin

§ 27.   Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området mad, måltider og livskvalitet , der sætter dem i stand til at

1)   sammensætte, tilberede og anrette måltider til forskellige lejligheder,

2)   smage forskelle og sætte smagserfaringer i relation til krydring, fødevarer, tilberedningsformer, måltider, servering, stemning og rum,

3)   give eksempler på måltider gennem tiden og i forskellige kulturer,

4)   anvende forskellige kostanbefalinger og digitale kostberegninger til sammensætning og vurdering af måltider,

5)   forholde sig til faktorer, der påvirker mad og måltider, og deres betydning for sundhed og livskvalitet,

6)   vurdere mad og måltiders betydning for ressourcer og miljø og

7)   forholde sig til aktuelle emner og problemstillinger om mad og måltider.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i fødevarer og håndværk , der sætter dem i stand til at

1)   planlægge og tilberede varieret, indbydende og velsmagende mad,

2)   planlægge praktiske arbejdsprocesser, alene og sammen med andre,

3)   benytte faglige udtryk og begreber,

4)   vurdere fødevarers kvalitet ud fra indhold, smag og anvendelse,

5)   drøfte etiske problemstillinger herunder genteknologi og dyrevelfærd,

6)   finde oplysninger i relevante medier om fødevarer, lovgivning mv.,

7)   eksperimentere med råvaresammensætning, smagsgivere og teknikker,

8)   behandle fødevarer, redskaber og udstyr hensigtsmæssigt,

9)   give eksempler på fødevarers oprindelse, produktion og opbevaring og

10) vælge opskrifter og tilpasse dem efter forskellige kriterier.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i forbrug, miljø og ressourcer , der sætter dem i stand til at

1)   drøfte sammenhængen mellem forbrug og teknologi- og samfundsudvikling,

2)   undersøge forbrugets sammenhæng med vareproduktion og markedsføring,

3)   tage stilling til egne behov og ønsker i hverdagen og de faktorer, der påvirker deres valg,

4)   undersøge forbrugerens rettigheder i forhold til indkøb og anvendelse af varer,

5)   forholde sig til ressourceanvendelse i husholdning og vareproduktion,

6)   anvende principper om bæredygtig husholdning i forbindelse med indkøb, madlavning, opvask og vask,

7)   foretage økonomiske overvejelser i forhold til indkøb og

8)   forholde sig til sammenhænge mellem forurening af natur og fødevarer.

Stk. 4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i hygiejne og sundhed , der sætter dem i stand til at

1)   håndtere hygiejneprincipper ved tilberedning og opbevaring af fødevarer,

2)   behandle redskaber og udstyr hensigtsmæssigt,

3)   udføre god personlig hygiejne i forbindelse med arbejdet med fødevarer,

4)   anvende konserveringsprincipperne frysning og syltning,

5)   beskrive forskellige rengørings- og vaskemidler samt deres anvendelse,

6)   forklare forskellige vaskesymboler,

7)   give eksempler på mikroorganismers forekomst og betydning i miljøet, i fødevarerne og hos mennesket,

8)   forholde sig til hygiejneproblematikken i fødevareproduktionen og

9)   forholde sig til vilkår for husarbejde og dets betydning for sundhed og livskvalitet.

Formål for matematik

§ 28. Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger.

Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed.

Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab, skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for matematik efter 9. og 10. klassetrin

§ 29. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i tal og algebra , der sætter dem i stand til at

1)   anvende tal i forskellige sammenhænge,

2)   arbejde med forskellige skrivemåder for tal,

3)   udvikle og benytte regneregler,

4)   bestemme størrelser ved måling og beregning,

5)   læse og benytte variable samt arbejde med grafiske fremstillinger i koordinatsystem og

6)   vælge og bruge hensigtsmæssige metoder og hjælpemidler til beregning.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i arbejde med geometri , der sætter dem i stand til at

1)   benytte geometriske metoder og begreber til beskrivelse af ting fra dagligdagen,

2)   arbejde med modeller og fremstille tegninger ud fra givne betingelser,

3)   tolke, benytte og vurdere forskellige typer af tegning og

4)   undersøge og beskrive egenskaber ved plan- og rumgeometriske figurer.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i matematik i anvendelse , der sætter dem i stand til at

1)   vælge hensigtsmæssig regningsart i givne situationer,

2)   bruge matematik som et redskab til at beskrive eller forudsige en udvikling eller en begivenhed,

3)   arbejde med grafiske fremstillinger,

4)   anvende statistik og vurdere statistiske oplysninger,

5)   forholde sig til sandsynligheder og

6)   erkende matematikkens muligheder og begrænsninger ved anvendelse af matematiske modeller.

Stk. 4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i kommunikation og problemløsning , der sætter dem i stand til at

1)   erkende, formulere og løse problemer ud fra analyse af data og informationer,

2)   argumentere for og give faglige begrundelser for fundne løsninger,

3)   vurdere og tage stilling til sammenhængen mellem problemstilling og løsning,

4)   overskue og behandle matematiske problemstillinger, der ikke er af rutinemæssig art,

5)   benytte undersøgelser, systematiseringer og ræsonnementer til at løse problemer og erkende generelle sammenhænge,

6)   veksle mellem praksis og teori,

7)   anvende relevante faglige udtryk og kommunikere om fagets emner med en passende grad af præcision og

8)   bruge hverdagssprog i samspil med matematikkens sprog - i form af tal, tegning og andre fagudtryk.

Formål i natur/teknik

§ 30. Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler tanker, sprog og begreber, som har værdi i det daglige liv.

Stk. 2. Elevernes iagttagelser og eksperimenter skal medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser.

Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse af samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) i natur/teknik efter 6. klassetrin

§ 31. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området den nære omverden , der sætter dem i stand til at

1)   beskrive, ordne og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber,

2)   beskrive og forklare hverdagsfænomener,

3)   kende lokalområdet og anvende viden herom i andre sammenhænge,

4)   beskrive planter og dyr, deres livsbetingelser og deres samspil med omgivelserne,

5)   beskrive vigtige kropsfunktioner og væsentlige faktorer, der påvirker disse,

6)   anvende viden om forhold, der har betydning for menneskets sundhed, og

7)   gøre rede for de fænomener, der knytter sig til vejret og årstiderne.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området den fjerne omverden , der sætter dem i stand til at

1)   perspektivere de emner og problemområder, som de kender fra det nære og sætte dem ind i regionale, globale og universale rammer,

2)   forholde sig til informationer fra medierne og inddrage dem i deres egen opfattelse af verden,

3)   redegøre for dyrs, planters og menneskers levevilkår og indbyrdes samspil forskellige steder på jorden,

4)   anskue fordelingen af land og hav, landskaber, klimazoner og plantebælter som regionale og globale mønstre,

5)   beskrive og sammenligne vigtige regioner og stater i vores egen og andre verdensdele,

6)   sammenholde indsigt i solsystemets opbygning og jordens bevægelser med fænomener, de selv har oplevet, og

7)   anvende hovedtræk af jordens og livets udvikling til belysning af naturens mangfoldighed.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i menneskes samspil med naturen , der sætter dem i stand til at

1)   færdes i naturen på en hensigtsmæssig og respektfuld måde,

2)   beskrive eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse samt interessemodsætninger knyttet hertil,

3)   redegøre for eksempler på, at menneskets forbrug af ressourcer og anvendelse af teknologi påvirker kredsløb i naturen og vurdere, hvilke konsekvenser det har for planter, dyr og mennesker,

4)   kende træk af teknologiens historie og anvendelse samt følgevirkninger for planter, dyr og menneskers levevilkår og

5)   vurdere eksempler på miljøproblemer lokalt og globalt på baggrund af egen indsigt.

Stk. 4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i arbejdsmåder og tankegange , der sætter dem i stand til at

1)   formulere relevante spørgsmål og opstille hypoteser,

2)   planlægge og gennemføre iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter,

3)   vælge og bruge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven,

4)   indsamle, ordne og formidle resultater og erfaringer på forskellige måder,

5)   søge svar med udgangspunkt i førstehåndserfaringer og

6)   udnytte informationsteknologiens muligheder.

Formål for geografi

§ 32. Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer.

Stk. 2. Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen.

Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed overfor problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for geografi efter 8. klassetrin

§ 33. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i globale mønstre , der sætter dem i stand til at  

1)   give eksempler på globale naturgeografiske mønstre, kredsløb og sammenhænge,

2)   beskrive den globale befolknings- og storbyfordeling og

3)   give eksempler på globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug, miljø og forurening.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i naturgrundlaget og dets udnyttelse , der sætter dem i stand til at  

1)   beskrive det geologiske kredsløb,

2)   beskrive vigtige forhold bag vejr, klima og klimaforandringer på jorden,

3)   beskrive, hvordan isen, vandet og vinden kan forme landskaber, og

4)   beskrive og forklare sammenhængen mellem landskab, klima, jordbund og vand som grundlag for levevilkår i verdens forskellige egne.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i kultur og levevilkår , der sætter dem i stand til at

1)   beskrive og forklare vigtige forhold, der påvirker befolknings- og byudvikling med udgangspunkt i danske forhold,

2)   beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund,

3)   give eksempler på årsager til internationale konflikter begrundet i geografiske forhold og

4)   vurdere de miljømæssige konsekvenser af samfundenes udnyttelse af naturgrundlaget.

Stk. 4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i arbejdsmåder og tankegange , der sætter dem i stand til at

1)   gennemføre en analyse af globale mønstre, problemstillinger og regioner og samspillet mellem disse ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler,

2)   anvende globus, kort, fly- og satellitfotos samt elektroniske data som arbejdsredskaber til at skabe overblik og sammenhæng,

3)   kende verdensdele, lande, byer m.m. på kort og globus, herunder navne på væsentlige danske lokaliteter og deres placering,

4)   foretage undersøgelser, målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser i natur- og kulturlandskabet og

5)   anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse.

Formål for biologi

§ 34. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge.

Stk. 2. Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt søge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger.

Stk. 3. Elevernes ansvarlighed over for natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for biologi efter 9. klassetrin

§ 35. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området de levende organismer og deres omgivende natur , der sætter dem i stand til at

1)   kende og beskrive udvalgte organismer, deres livsytringer og tilpasninger til forskellige livsbetingelser,

2)   kende til opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme og

3)   redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed og evolution.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i miljø og sundhed , der sætter dem i stand til at

1)   beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner,

2)   kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed,

3)   beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling og

4)   forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets sundhed og den omgivende natur.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i biologiens anvendelse , der sætter dem i stand til at

1)   undersøge og forklare almene biologiske processer i fødevareproduktionen,

2)   forklare forskellige biologiske principper i genteknologi og

3)   forholde sig til moderne bioteknologiers anvendelse og betydning for den enkelte, samfundet og naturen.

Stk. 4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i arbejdsmåder og tankegange , der sætter dem i stand til at

1)   søge biologisk viden og forståelse gennem egne undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet,

2)   undersøge udvalgte danske og udenlandske biotoper med deres biologiske mangfoldighed,

3)   kende til, hvordan biologisk viden bliver til gennem naturvidenskabelige arbejdsmetoder,

4)   genkende biologiske argumenter og modeller i samfundsdebatten samt overveje deres muligheder og begrænsninger og

5)   forholde sig til værdier og interessemodsætninger knyttet til problemstillinger med biologiskindhold.

Formål for fysik/kemi

§ 36. Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af.

Stk. 2. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet.

Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for   fysik/kemi efter 9. og 10. klassetrin

§ 37. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i fysikens og kemiens verden , der sætter dem i stand til at

1)   benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og hændelser og

2)   kende til udvalgte stoffers kredsløb i naturen.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i udvikling i naturvidenskabelig erkendelse , der sætter dem i stand til at

1)   kende til udviklingen i den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser,

2)   kende til forskellige tiders forestillinger om universets opbygning og udvikling og

3)   kende til væsentlige træk ved den teknologiske udvikling.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund , der sætter dem i stand til at

1)   gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning,

2)   beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger,

3)   beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers belastning af miljøet og

4)   beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet.

Stk. 4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i arbejdsmåder og tankegange , der sætter dem i stand til at

1)   identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser,

2)   planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter og

3)   vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven.

Formål for tysk

§ 38. Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.

Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for tysk efter 9. og 10. klassetrin

§ 39. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området kommunikative færdigheder , der sætter dem i stand til at

1)   forstå hovedindholdet af talt tysk om centrale emner,

2)   forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om centrale emner,

3)   deltage i samtaler om centrale emner, herunder redegøre for noget oplevet eller læst,

4)   læse, forstå og referere hovedindholdet af forskellige typer af tekster, inden for genkendelige emner,

5)   søge og udnytte relevante informationer fra forskellige medier inden for genkendelige emner og

6)   udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprog.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sprog og sprogbrug , der sætter dem i stand til at

1)   udtrykke sig forståeligt, hvad angår udtale og sætningsopbygning,

2)   udnytte viden om ligheder mellem tysk og dansk og mellem tysk og andre sprog,

3)   anvende et centralt ordforråd inden for kendte emner,

4)   anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk, således at kommunikationen lykkes,

5)   anvende centrale sprogbrugsregler, der er vigtige for, at kommunikation lykkes, og

6)   anvende retstavning så præcist, at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sprogtilegnelse , der sætter dem i stand til at

1)   vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk,

2)   anvende strategier i forbindelse med kommunikation, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og bruge andre ord og vendinger,

3)   vælge lyttestrategier i forhold til en given situation,

4)   anvende forskellige læsestrategier,

5)   udnytte it og mediers muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation,

6)   anvende ordbøger, grammatiske oversigter og stavekontrol hensigtsmæssigt,

7)   anvende viden om skriveprocessens faser,

8)   vælge arbejdsform i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave og

9)   understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer.

Stk. 4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i kultur- og samfundsforhold , der sætter dem i stand til at

1)   anvende en grundlæggende viden om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier,

2)   drage sammenligninger mellem tysksproget kultur og egen kultur og

3)   anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende.

Formål for fransk

§ 40. Formålet med undervisningen i fransk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet fransk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om fransk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.

Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for fransk efter 9. og 10. klassetrin

§ 41. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området kommunikative færdigheder , der sætter dem i stand til at  

1)   forstå hovedindholdet af talt fransk om centrale emner,

2)   forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om centrale emner,

3)   deltage i samtaler om centrale emner, herunder redegøre for noget oplevet eller læst,

4)   læse, forstå og referere hovedindholdet af forskellige typer af tekster inden for genkendelige emner,

5)   søge og udnytte relevante informationer fra forskellige medier inden for genkendelige emner og

6)   udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprog.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sprog og sprogbrug , der sætter dem i stand til at

1)   udtrykke sig forståeligt, hvad angår udtale og sætningsopbygning,

2)   udnytte viden om ligheder mellem fransk og andre sprog,

3)   anvende et centralt ordforråd inden for kendte emner,

4)   anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk, således at kommunikationen lykkes,

5)   anvende centrale sprogbrugsregler, der er vigtige for, at kommunikation lykkes, og

6)   anvende retstavning så præcist, at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sprogtilegnelse , der sætter dem i stand til at

1)   vide, hvordan man bedst tilegner sig fransk,

2)   anvende strategier i forbindelse med kommunikation, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og bruge andre ord og vendinger,

3)   vælge lyttestrategier i forhold til en given situation,

4)   anvende forskellige læsestrategier,

5)   udnytte it og mediers muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation,

6)   anvende ordbøger, grammatiske oversigter og stavekontrol hensigtsmæssigt,

7)   anvende viden om skriveprocessens faser,

8)   vælge arbejdsform i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave og

9)   understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer.

Stk. 4.   Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i kultur og samfundsforhold , der sætter dem i stand til at

1)   anvende en grundlæggende viden om levevilkår, værdier og normer i fransktalende lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier,

2)   drage sammenligninger mellem fransksproget kultur og egen kultur og

3)   anvende fransk som kommunikationsmiddel i mødet med fransktalende.

 

Formål for dansk som andetsprog

§ 42. Formålet med undervisningen i dansk som andetsprog er, at tosprogede elever på baggrund af deres sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal fremme elvernes lyst til at bruge dansk, og den skal udvikle deres bevidsthed om dansk kultur, sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.

Stk. 2.   Undervisningen skal fremme den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens modersmål og kulturbaggrund. Undervisningen skal herved bidrage til, at eleven udvikler forudsætningen for en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole, uddannelse og samfund.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for dansk som andetsprog efter 9. og 10. klassetrin

§ 43. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i det talte sprog , der sætter dem i stand til at

1)   forstå talt dansk om kendte og ukendte emner, som det forekommer i dagliglivet i og uden for skolen,

2)   afkode og bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel,

3)   indlede, opretholde og slutte en samtale på baggrund af kendskab til principper for samtale,

4)   forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedieproduktioner, hvor forskellige regionale og sociale varianter forekommer, og

5)   udtrykke sig forståeligt og sammenhængende om fantasi, følelser, tanker og viden i forbindelse med samtaler, debatter og fremlæggelser.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i det skrevne sprog , der sætter dem i stand til at

1)   læse og forstå skrevne tekster inden for mange genrer, idet læseform og –hastighed afpasses efter tekst og formål,

2)   forstå, hvordan litteratur kan formidle livserfaring, kundskab og forestillinger, som kan kaste lys over eget og andres liv,

3)   uddrage informationer af forskellige informationskilder med hensigtsmæssige søgemetoder og læseteknikker,

4)   skrive klare, detaljerede tekster, der udtrykker oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende og disponeret form, der passer til situationen, og

5)   styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst, alene og sammen med andre.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sprog og sprogbrug , der sætter dem i stand til at

1)   udtrykke sig hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt i den konkrete situation,

2)   anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd inden for almene og faglige emneområder og problemstillinger,

3)   anvende viden om centrale grammatiske områder, især orddannelse, ordklasser og ordstilling,

4)   anvende og udnytte viden om normer for retstavning og tegnsætning,

5)   erkende og anvende viden om ligheder og forskelle mellem modersmålet og dansk og mellem modersmålet og andre sprog og

6)   forholde sig aktivt til tosprogethedens betydning og muligheder.

Stk. 4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i viden om sprogtilegnelse og egen læring , der sætter dem i stand til at

1)   vurdere egne færdigheder i at anvende dansk mundtligt og skriftligt,

2)   bruge hensigtsmæssige kommunikationsstrategier såsom omskrivning, brug af overbegreber, synonymer, mimik og kropssprog som middel til at overvinde mundtlige forhindringer,

3)   vælge lyttestrategier i forhold til en given situation,

4)   anvende hensigtsmæssige gættestrategier i forhold til både det talte og skrevne sprog,

5)   vælge læsemåde og anvende læsestrategier i forhold til teksttype og situation,

6)   anvende og udnytte viden om skriveprocessens faser,

7)   bruge ordbøger og andre håndbøger, herunder elektroniske hjælpemidler, hensigtsmæssigt og

8)   vælge arbejdsform i forhold til den foreliggende aktivitet og dens formål.

Stk. 5. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sprog, kultur, og samfundsforhold , der sætter dem i stand til at

1)   analysere sædvaner og sociale og kulturelle normer i Danmark,

2)   perspektivere tekster på dansk til egen kulturel baggrund og

3)   forstå væsentlige træk af samfundsforhold i Danmark på grundlag af arbejdet med tekster i bred forstand.

Formål for færdselslære

§ 44. Formålet med undervisningen i færdselslære er, at eleverne opnår sikkerhed i at færdes i trafikken uden risiko for sig selv eller andre.

Stk. 2. Eleverne skal opnå viden om de faremomenter og muligheder, som de stilles overfor i trafikken.

Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne bliver opmærksomme og ansvarlige trafikanter. De skal vide, at deres adfærd i trafikken er led i en sammenhæng, som giver dem muligheder, men også medansvar og forpligtelser.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for færdselslære efter 9. klassetrin

§ 45. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sikker trafikal adfærd , der sætter dem i stand til at

1)   kende færdselsregler med relation til egen færden,

2)   vurdere faktorer, der har betydning for egen og andre trafikanters sikkerhed, og

3)   vurdere hensigtsmæssig, rigtig eller forkert adfærd i forskellige trafiksituationer.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i samspil og risici , der sætter dem i stand til at

1)   vurdere risici i forbindelse med køretøjer, trafikanter og veje,

2)   beskrive risikofaktorer i konkrete trafikale situationer,

3)   bedømme risiko i forhold til forskellige tidspunkter og årstider og

4)   beskrive andre trafikanters ansvar og forpligtelser.

Stk. 3.   Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i ansvarlighed i trafikken , der sætter dem i stand til at

1)   beskrive og vurdere forskellige holdninger til ansvarlighed i trafikken og

2)   beskrive risiko ved sammenblanding af stimulanser og trafik.

Formål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

§ 46. Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår og værdier, der påvirker sundhed, seksualitet og familieliv. Eleverne skal opnå forståelse af den betydning, seksualitet og familieliv har for sundhed samt af samspillet mellem sundhed og miljø.

Stk. 2. Undervisningen skal knyttes til elevernes egne oplevelser, erfaringer og begreber for at medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde samt støtte den enkelte i udvikling af egen identitet i samspil med andre.

Stk. 3. Undervisningen skal i enhver henseende bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin

§ 47. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området årsager og betydning , der sætter dem i stand til at

1)   gøre rede for baggrund for og konsekvenser af udvalgte sundhedsproblemer,

2)   gøre rede for sammenhængen mellem levevilkår og livsstil,

3)   analysere og vurdere sammenhængen mellem sundhed, forbrug og miljø,

4)   beskrive fysiske og psykiske faktorer og diskutere deres samspil og indvirkning på sundhed og seksualitet,

5)   forholde sig til kønsroller, som de kommer til udtryk i forskellige generationer og i medier, og

6)   gøre rede for følelsers og kærligheds betydning for sundhed, seksualitet og familieliv.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området visioner og alternativer , der sætter dem i stand til at

1)   gøre rede for sundhed, seksualitet og familieliv i historiske, flerkulturelle og internationale perspektiver,

2)   gøre rede for betydningen af familien og andre sociale netværk for den enkelte og for fællesskabet,

3)   analysere forestillinger om det gode liv og

4)   vurdere alternativer for den enkelte og for fællesskabet.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området handling og forandring , der sætter dem i stand til at

1)   forudsige barrierer i arbejdet med løsnings- og handlemuligheder,

2)   fremlægge og begrunde forslag til løsnings- og handlemuligheder,

3)   diskutere, hvordan negative konsekvenser af seksuallivet kan undgås,

4)   gøre rede for børns og unges rettigheder i skolen, familien og på arbejdspladsen og

5)   tage stilling til forskellige interesser bag kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning.

Formål for uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering

§ 48. Formålet med undervisningen i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte elev tilegner sig et bredt kendskab til uddannelses- og erhvervsmuligheder og indser værdien af at gennemføre en uddannelse.

Stk. 2. Gennem undervisningen skal eleven opnå mulighed for at forberede sit uddannelses- og erhvervsvalg og forstå valget som en række beslutninger, der må træffes ud fra egne forudsætninger, behov, holdninger og de samfundsmæssige muligheder. Ved at inddrage det omgivende samfund får eleven kendskab til forhold og vilkår, der er knyttet til uddannelse, beskæftigelse og arbejdsmarked, samt kendskab til levevilkår og livsformer på og uden for arbejdsmarkedet.

Stk. 3. Personlig rådgivning og vejledning skal medvirke til, at eleven opnår erkendelse af egne forventninger og forudsætninger og bliver i stand til at udarbejde en personlig uddannelsesplan og handlingsplan.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for udannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering efter 9. klassetrin

§ 49. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området det personlige valg , der sætter dem i stand til at

1)   anvende viden om egne forventninger og forudsætninger,

2)   gøre rede for samspillet mellem karriere og hverdag,

3)   søge informationer om uddannelse og erhverv,

4)   redegøre for krav og indhold i ungdomsuddannelserne,

5)   anvende faglige begreber, som har relation til uddannelse og erhverv, og

6)   udarbejde en personlig uddannelsesplan.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i uddannelse og erhverv , der sætter dem i stand til at

1)   give eksempler på erhvervsmuligheder lokalt, nationalt og internationalt,

2)   udtrykke viden om sammenhænge mellem uddannelsesveje og erhvervsmuligheder,

3)   beskrive muligheder for at etablere og drive egen virksomhed,

4)   kende muligheder for studieophold og uddannelser i udlandet og

5)   vælge relevante teknikker i uddannelses- og jobsøgning.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i arbejdsmarkedet , der sætter dem i stand til at

1)   analysere arbejdsmarkedsforhold, herunder vilkår for medarbejdere og selvstændige,

2)   anvende regler om undervisnings- og arbejdsmiljø,

3)   forholde sig til ligestilling og ligeværd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet og

4)   anvende viden om levevilkår og livsformer.

Formål for tekstbehandling

§ 50. Formålet med undervisningen i tekstbehandling er, at eleverne tilegner sig viden om informationsteknologiens betydning for skrive- og kommunikationsprocessen.

Stk. 2. Med udgangspunkt i egne erfaringer skal eleverne blive fortrolige med at anvende de informationsteknologiske redskaber, der kan benyttes i skrive- og kommunikationsprocessen.

Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at arbejde åbent, skabende og eksperimenterende med tekster, billeder og lyd. Dette danner baggrund for, at eleverne får viden om samspillet mellem indhold, æstetik og formidling.

Stk. 4. Undervisningen skal give eleverne baggrund for at vurdere, hvor og hvordan det er hensigtsmæssigt at anvende de informationsteknologiske skrive- og kommunikationsredskaber i og uden for skolen og for at forstå tekstbehandlings samfundsmæssige betydning.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for tekstbehandling efter 8., 9. og 10.   klassetrin

§ 51. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i anvendelse af tekstbehandling , der sætter dem i stand til at

1)   arbejde rationelt med tastatur, mus og andet hardware,

2)   anvende de generelle funktioner i tekstbehandlings-, billed- og layoutprogrammer og

3)   udnytte mulighederne for en kreativ og eksperimenterende behandling af tekster og billeder.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i samspillet mellem indhold, layout, æstetik og formidling , der sætter dem i stand til at

1)   anvende grundlæggende principper for layout,

2)   vurdere egne og andres grafiske produkter og

3)   have kendskab til forudsætningerne for en vellykket kommunikation.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i vurdering af tekstbehandlings samfundsmæssige betydning , der sætter dem i stand til at

1)   forstå den betydning anvendelsen af tekstbehandling har for den enkelte i forhold til skolefag, uddannelse og arbejdsliv og

2)   vurdere anvendelsen af tekstbehandling i forhold til kommunikation og organisation i virksomheds- og samfundsforhold.

Formål for teknologi

§ 52. Formålet med undervisningen i teknologi er, at eleverne gennem arbejde med udvalgte teknologier får forståelse af, hvordan teknologi- og samfundsudvikling hænger sammen og samvirker med naturgrundlaget. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at opnå viden om teknologiers betydning for egne og andres levevilkår og livsstil.

Stk. 2. Gennem eksperimenter, iagttagelser og undersøgelser skal undervisningen stimulere elevernes lyst til og interesse for at fordybe sig praktisk og teoretisk i teknologiske emner og give dem mulighed for at analysere og vurdere brugen af teknologi i dagligdagen.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne baggrund for personlig stillingtagen og for aktivt at kunne tage del i demokratiske beslutninger i et højteknologisk samfund.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for teknologi efter 8., 9. og10. klassetrin

§ 53. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i materiale – og teknikudvikling , der sætter dem i stand til at

1)   kende sammenhængen mellem materialeudvikling og anvendelse af udviklede teknikker og

2)   beskrive eksempler på materiale- og/eller teknikudvikling.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i teknologiudvikling og teknologianvendelse , der sætter dem i stand til at

1)   kende udvalgte teknologier knyttet til stof og materialers oprindelse, bearbejdning, forbrug og bortskaffelse,

2)   kende eksempler på informationsteknologiens og bioteknologiens samfundsmæssige betydning,

3)   opnå indsigt i naturvidenskabernes betydning for den teknologiske udvikling,

4)   kende eksempler på valg af teknologi og de dermed forbundne miljømæssige, økonomiske, sociale, etiske og æstetiske konsekvenser, herunder teknologianvendelsens betydning for levevilkårene i et samfund, og

5)   kende til organisationsaspektet, der vedrører planlægning, styring og kontrol af teknologiudviklingen og teknologianvendelsen.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i arbejdsmåder og tankegange , der sætter dem i stand til at

1)   gennemføre konkrete undersøgelser og iagttagelser underbygget af praktiske eksperimenter,

2)   kende til modelbegrebet samt arbejde med fysiske og/eller abstrakte modeller og

3)   vurdere teknologiudviklingens konsekvenser og overveje egne handlemuligheder.

Formål for medier

§ 54. Formålet med undervisningen i medier er, at eleverne gennem oplevelse, produktion og analyse skal udvikle deres færdigheder i at forstå og bruge medier. Gennem arbejdet med forskellige medier skal eleverne erhverve sig indsigt i formidling og få mulighed for at bruge medierne som personligt udtryksmiddel. Eleverne skal opnå forståelse af massemediernes betydning både i egen og fremmede kulturer, så de på den baggrund kan styrke deres handlemuligheder i og uden for skolen.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for medier efter 8., 9. og 10. klassetrin

§ 55. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder i medieproduktion , der sætter dem i stand til at

1)   producere elektroniske og trykte medier fra idé til færdige produkter.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder i medieanalyse , der sætter dem i stand til at

1)   analysere og vurdere egne og andres brug af medier,

2)   vurdere hensigter, hvormed forskellige mediegenrer bliver produceret og

3)   analysere mediers tekniske, håndværksmæssige og æstetiske virkemidler.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder i mediernes betydning i samfundet , der sætter dem i stand til at

1)   karakterisere formidlingen i forskellige elektroniske og trykte medier,

2)   kende til mediemønstre og –vaner og

3)   skelne mellem fiktive og ikke-fiktive udtryk samt mediernes blandingsgenrer.

Formål for fotolære

§ 56. Formålet med undervisningen i fotolære er, at eleverne i arbejdet med at se og vælge motiver skal udvikle deres færdigheder i at bruge og forstå fotografi som et personligt meddelelses- og udtryksmiddel. Eleverne skal udvikle færdighed i at analysere, vurdere og præsentere egne og andres fotografiske udtryk. Eleverne skal opnå kendskab til og mulighed for at arbejde med forskellige fotografiske teknikker og få forståelse af deres betydning i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for fotolære efter 8., 9. og 10. klassetrin

§ 57. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i brug af fotografisk udstyr og fototeknikker , der sætter dem i stand til at

1)   arbejde praktisk med fotografisk udstyr og fototeknikker og

2)   anvende fotografering og billedbehandling æstetisk i større og mindre projekter.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i faglige metoder og begreber , der sætter dem i stand til at

1)   reflektere over og vurdere egne og andres fotografier,

2)   overføre viden om fotografiske principper mellem forskellige processer i arbejdet med billeder,

3)   se og vælge motiv og teknik med henblik på sammenhæng mellem det ønskede fotografiske udtryk og den eksisterende virkelighed,

4)   udføre opgaver med udgangspunkt i de faglige metoder og begreber i fotografi og

5)   kunne vælge og vurdere forskellige præsentations- og formidlingsformer af egne og andres fotografier.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i samspillet mellem teknik, betydning og formidling , der sætter dem i stand til at

1)   udarbejde et færdigt fotografisk produkt,

2)   vælge hensigtsmæssigt udstyr og teknik og benytte disse til at gennemføre fotografiske opgaver både individuelt og i samarbejde med andre,

3)   udarbejde oplæg til præsentationer og formidlinger, hvori informationer hentet fra eksterne kilder indgår, og

4)   have kendskab til regler for brug af andres og offentliggørelse af egne billeder.

Formål for filmkundskab

§ 58. Formålet med undervisningen i filmkundskab er, at eleverne skal styrke deres indlevelse og udtryksfærdighed i film- og tv-mediet som led i deres personlige udvikling. Ved at udtrykke sig gennem levende billeder skal eleverne opnå indsigt i filmmediernes virkemidler og produktionsforhold samt færdighed i at analysere og vurdere film. Eleverne skal møde danske og udenlandske filmværker som led i udviklingen af deres kulturelle identitet og forståelse af andre kulturer.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for filmkundskab efter 8., 9. og 10. klassetrin

§ 59. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i produktion af film og tv , der sætter dem i stand til i at

1)   fortælle en historie med levende billeder ud fra egne ideer og anden inspiration,

2)   kunne anvende formsprog og faglige funktioner, som er knyttet til film og tv,

3)   samarbejde om en enkel film- og tv-produktion fra ide til færdigt produkt og

4)   formidle og præsentere egne film- og tv-produkter.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i oplevelse og analyse af levende billeder , der sætter dem i stand til at

1)   samtale om film ud fra oplevelse og analyse,

2)   gøre rede for væsentlige kendetegn ved fiktive og ikke-fiktive genrer samt blandingsgenrer og

3)   analysere og vurdere egne og andres film- og tv-produktioner.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området indblik i professionel film- og tv-produktion , der sætter dem i stand til at

1)   forstå film og tv’s produktionsmæssige vilkår og

2)   vurdere film- og tv-produktioners betydning i samfundet.

Formål for drama

§ 60. Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform. Undervisningen skal udvikle elevernes forståelse og brug af det dramatiske udtryk som en mulighed for at indleve sig i mennesker, situationer og miljøer. Eleverne skal gennem praksis øge deres forståelse af den dramatiske udtryksforms særlige kropslige, æstetiske og sociale muligheder.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for drama efter 8., 9. og 10. klassetrin

§ 61.   Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i dramatisk praksis , der sætter dem i stand til at

1)   fortælle en historie i dramatisk samspil,

2)   anvende dramatiske virkemidler,

3)   gestalte en figur i et fiktivt rum,

4)   udføre dramatisk improvisation og

5)   indgå i samarbejde om dramaturgiske valg og deres udmøntning.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i oplevelse og analyse af dramatiske udtryk , der sætter dem i stand til at

1)   analysere og vurdere eget og andres dramaudtryk,

2)   omsætte analyse af dramaudtryk i ny dramapraksis og

3)   vurdere professionelt teater.

Stk. 3.   Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området indblik i forskellige teatermiljøer , der sætter dem i stand til at

1)   genkende forskellige teatertraditioner og

2)   beskrive arbejdsopgaverne på et teater.

Formål for motorlære

§ 62. Formålet med undervisningen i motorlære er, at eleverne gennem praktiske forløb opnår erfaringer med motorers og transportmidlers betydning i dagligdagen. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at erhverve sig praktiske færdigheder og viden om motorkøretøjers konstruktion, virkemåde og hensigtsmæssige behandling. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får et grundlag for at vurdere og tage stilling til brugen af motorkøretøjer til transport. Eleverne skal samtidig opnå grundlag for at vurdere de miljømæssige aspekter.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for motorlære efter 8., 9. og 10. klassetrin

§ 63. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i forbrændingsmotoren og maskiner knyttet hertil , der sætter dem i stand til at

1)   forstå princippet i 2-takts-, 4-takts- og wankelmotoren,

2)   forstå princippet i karburatorer og brændstofindsprøjtninger,

3)   kende til smøringssystemer, tændingssystemer, gearinger, kraftoverføringer, styretøj, bremser og elektriske anlæg og

4)   kende til forskellige drivmidler, herunder benzin, diesel- og rapsolie.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i værkstedsarbejde , der sætter dem i stand til at

1)   bruge værktøj hensigtsmæssigt,

2)   holde orden på arbejdspladsen og tilrettelægge arbejdet rationelt,

3)   foretage relevante vedligeholdelsesarbejder og

4)   behandle motorer og maskiner, så de ikke lider overlast eller er til fare for personer og miljøet.

Stk. 3.   Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i arbejdsmiljø, trafiksikkerhed og miljøpåvirkninger , der sætter dem i stand til at

1)   forholde sig til støj og forbrændingsprodukters påvirkning af miljøet,  

2)   forholde sig til opbevaring og bortskaffelse af brændstoffer og smøremidler,

3)   overholde gældende regler for arbejdsmiljø,  

4)   overholde lovmæssige krav til trafiksikkerhed og køretøjers konstruktion og  

5)   vurdere og tage stilling til forskellige transportmidlers betydning.

Formål for arbejdskendskab

§ 64. Formålet med undervisningen i arbejdskendskab er, at den enkelte elev gennem konkrete oplevelser og fordybelse får mulighed for at tilegne sig erfaringer og viden til forståelse af arbejdslivet og de hertil knyttede kvalifikationskrav. Praktiske og teoretiske erfaringer med forskellige arbejdsforhold skal medvirke til at udvikle elevens forståelse for de menneskelige og samfundsmæssige værdier og holdninger, der knytter sig til arbejde. Undervisningen skal medvirke til, at eleven bliver i stand til at vurdere de forhold, som betinger vilkårene på en arbejdsplads samt bliver fortrolig med samspillet mellem virksomheder, institutioner og organisationer.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for arbejdskendskab efter 8., 9. og 10. klassetrin

§ 65. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i virksomheden , der sætter dem i stand til at

1)   gøre rede for en virksomheds eller en institutions opbygning og kultur,

2)   give eksempler på ledelses- og organisationsformer i en virksomhed,

3)   give eksempler på forskellige private og offentlige virksomhedstyper og

4)   forstå samspillet og den gensidige påvirkning, der finder sted mellem virksomhed og det omgivende samfund.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i arbejdsmarkedet , der sætter dem i stand til at

1)   redegøre for udviklingen på arbejdsmarkedet i et historisk perspektiv,

2)   diskutere den teknologiske udvikling og dens betydning for arbejdsmarkedet,

3)   forholde sig til det fleksible, rummelige og foranderlige arbejdsmarked og

4)   vurdere forskellige indtjeningsmuligheder og tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i arbejdsstyrken , der sætter dem i stand til at

1)   vurdere personlige og faglige kvalifikationer i forhold til kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet,

2)   erkende værdien af livslang læring og forstå betydningen af realkompetencer,

3)   forholde sig til kønsbestemte og kulturelle barrierer på arbejdsmarkedet og

4)   vurdere uddannelses- og arbejdsforhold lokalt, nationalt og internationalt.

Stk. 4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i miljø og ressourcer , der sætter dem i stand til at

1)   diskutere forskellige værdiopfattelser i forbindelse med produktion, indtjening og forbrug og

2)   vurdere miljø- og ressourcemæssige aspekter, der knytter sig til arbejde og produktion.

Formål for latin

§ 66. Formålet med undervisningen i latin er at give eleverne et grundlag for at orientere sig i latinske tekster af forskellig type og give dem redskaber til forståelse af teksternes indhold og sproglige opbygning. Undervisningen skal videreudvikle elevernes almene sprogforståelse, blandt andet ved sammenligning med andre sprog, således at de kan anvende den i fortsat sprogtilegnelse. Undervisningen i latin skal give eleverne et grundlag for forståelse af sproglige fællestræk og kulturelle sammenhænge i Europa.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for latin efter 10. klassetrin

§ 67. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sprog og sprogtilegnelse , der sætter dem i stand til at

1)   læse og forstå sprogligt enkle tekster,

2)   oversætte sprogligt enkle tekster,

3)   skrive enkle ord og sætninger,

4)   anvende viden om ordklasser og ordfamilier,

5)   anvende viden om orddannelse til at drage sammenligninger mellem latin og andre sprog,  

6)   analysere sætninger,

7)   opdele ord i bestanddele,

8)   anvende informationer fra latinske tekster,

9)   anvende forskellige læsestrategier,

10) anvende ordbøger og grammatiske oversigter hensigtsmæssigt,

11) udnytte it og mediers muligheder i forbindelse med informationssøgning,

12) anvende billedmedier til at få indsigt i levevilkår i antikken og

13) læse oversatte tekster og uddrage viden om kultur og levevilkår i antikken.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i kultur , der sætter dem i stand til at

1)   anvende viden om latinsk kultur til forståelse af nutidige kulturelle forhold,

2)   anvende viden fra latin til forståelse af kulturelle sammenhænge i Europa og

3)   udnytte de muligheder, der er for at anvende latin uden for skolen.

Formål for edb

§ 68. Formålet med undervisningen i edb er, at eleverne udbygger den viden om og de færdigheder i brug af edb, som de tidligere har erhvervet. Gennem arbejde med udvalgte emner inden for informationsteknologien skal eleverne have oplevelser og opnå erfaringer, der øger deres kendskab til informationsteknologiske metoder og begreber. Gennem undervisningen skal elevernes handlemuligheder i forbindelse med brug af edb fremmes.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for edb efter 8., 9. og 10. klassetrin

§ 69. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i brug af edb-udstyr og –programmer , der sætter dem i stand til at

1)   arbejde med edb-udstyr og –programmer i større og mindre projekter og

2)   anvende edb hensigtsmæssigt til opgaveløsning og til kommunikation i hverdagen.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i edb-faglige metoder og begreber , der sætter dem i stand til at

1)   arbejde og blive fortrolige med forskellige edb-programmer og typer af edb-udstyr,

2)   overføre viden opnået i én programflade til en anden,

3)   anvende hensigtsmæssige søgestrategier og

4)   tilrettelægge og gennemføre et projekt med udgangspunkt i edb-faglige metoder og begreber.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i samspillet mellem teknik, betydning og formidling , der sætter dem i stand til at

1)   vælge hensigtsmæssige programmer og formater og benytte disse til at løse problemer både individuelt og i samarbejde med andre,

2)   løse opgaver, der tager udgangspunkt i materialer hentet fra eksterne kilder

3)   have kendskab til regler for anvendelse af disse materialer,

4)   vurdere resultater af søgninger og

5)   udarbejde et færdigt produkt, der kan anvendes som kommunikationsmiddel.

Formål for hverdagstysk

§ 70. Formålet med undervisningen i hverdagstysk er, at eleverne stifter bekendtskab med det tyske sprog i både talt og skreven form, således at de tilegner sig et grundlag for at kunne klare sig i hverdagssituationer. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får et indblik i tyske kultur- og samfundsforhold, som de afspejler sig i dagligdagen. Undervisningen skal desuden give eleverne lyst til også fremover at beskæftige sig med det tyske sprog og tysk kultur.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for hverdagstysk efter 8., 9. og10. klassetrin

§ 71. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i   sprogfærdighed , der sætter dem i stand til at

1)   forstå almindeligt forekommende ord og vendinger i forbindelse med nære og genkendelige emner,

2)   deltage i en enkel dialog, først og fremmest med henblik på udveksling af informationer,

3)   læse og forstå korte, sprogligt enkle tekster,

4)   skrive enkle, korte meddelelser,

5)   udtale tysk, så det er forståeligt,

6)   anvende et elementært ordforråd i mødet med tysktalende,

7)   anvende de mest almindelige høfligheds- og omgangsformer,

8)   anvende gestik og mimik, når ordforrådet ikke slår til,

9)   finde og anvende informationer i enkle, velkendte teksttyper,

10) foretage ord til ord opslag og

11) udnytte ligheder mellem tysk og andre sprog.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i kultur- og samfundsforhold , der sætter dem i stand til at

1)   udnytte en basisviden om livet i Tyskland, først og fremmest til bedre at kunne forstå informationer og situationer og

2)   udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk uden for skolen.

Formål for hverdagsfransk

§ 72. Formålet med undervisningen i hverdagsfransk er, at eleverne stifter bekendtskab med det franske sprog i både talt og skreven form, således at de tilegner sig et grundlag for at kunne klare sig i hverdagssituationer. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får indblik i kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande. Undervisningen skal desuden give eleverne lyst til også fremover at beskæftige sig med fransk sprog og fransk kultur.  

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for hverdagsfransk efter 8., 9. og 10. klassetrin

§ 73. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sprogfærdighed , der sætter dem i stand til at

1)   forstå almindeligt forekommende ord og vendinger i forbindelse med nære og genkendelige emner,

2)   deltage i en enkel dialog, først og fremmest med henblik på udveksling af informationer,

3)   læse og forstå korte, sprogligt enkle tekster,

4)   skrive enkle, korte meddelelser,

5)   udtale fransk, så det er forståeligt,

6)   anvende et elementært ordforråd i mødet med fransktalende,

7)   anvende de mest almindelige høfligheds- og omgangsformer,

8)   anvende gestik og mimik, når ordforrådet ikke slår til,

9)   finde og anvende informationer i enkle, velkendte teksttyper,

10) foretage ord til ord opslag og

11) udnytte ligheder mellem fransk og andre sprog.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i kultur- og samfundsforhold , der sætter dem i stand til at

1)   udnytte en basisviden om livet i Frankrig, først og fremmest til bedre at kunne forstå informationer og situationer og

2)   udnytte de muligheder, der er for at anvende fransk uden for skolen.

Formål for spansk

§ 74. Formålet med undervisningen i spansk er, at eleverne stifter bekendtskab med det spanske sprog i både talt og skreven form, således at de tilegner sig et grundlag for at kunne klare sig i hverdagssituationer. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får et indblik i spansk kultur, som den afspejler sig i dagligdagens situationer. Undervisningen skal desuden give eleverne lyst til også fremover at beskæftige sig med spansk sprog og kultur- og samfundsforhold i Spanien og Latinamerika.  

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for spansk efter 8., 9. og 10. klassetrin

§ 75. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sprogfærdighed , der sætter dem i stand til at

1)   forstå almindeligt forekommende ord og vendinger i forbindelse med nære og genkendelige emner,

2)   deltage i en enkel dialog, først og fremmest med henblik på udveksling af informationer,

3)   læse og forstå korte, sprogligt enkle tekster,

4)   skrive enkle, korte meddelelser,

5)   udtale spansk, så det er forståeligt,

6)   anvende et elementært ordforråd i mødet med spansktalende,

7)   anvende de mest almindelige høfligheds- og omgangsformer,

8)   anvende gestik og mimik, når ordforrådet ikke slår til,

9)   finde og anvende informationer i enkle, velkendte teksttyper,

10) foretage ord til ord opslag og

11) udnytte ligheder mellem spansk og andre sprog.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i kultur- og samfundsforhold , der sætter dem i stand til at

1)   udnytte en basisviden om livet i Spanien, først og fremmest til bedre at kunne forstå informationer og situationer og

2)   udnytte de muligheder, der er for at anvende spansk uden for skolen.

 

Formål for indvandrersprog

§ 76. Formålet med undervisningen er, at eleverne videreudvikler en aktiv tosproget kompetence på grundlag af allerede erhvervede færdigheder i såvel dansk som indvandrersproget. Eleverne skal opnå indsigt i kultur og samfundsforhold i de lande, hvor sproget tales.

Stk. 2. Undervisningen skal styrke elevernes internationale forståelse og forståelse af sprog og kulturel mangfoldighed i Danmark.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne viden om mulighederne for sprogets anvendelse i erhverv i Danmark, i andre lande og i internationale sammenhænge.

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for indvandrersprog efter 8., 9. og 10. - klassetrin

§ 77. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sprogfærdighed , der sætter dem i stand til at

1)   forstå hovedindholdet af talt sprog, lyd- og billedmedier om centrale emner,

2)   deltage i samtaler om personlige og samfundsmæssige forhold,

3)   læse, forstå og referere hovedindholdet af forskellige typer af tekster inden for genkendelige emner,

4)   udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprog,  

5)   anvende et centralt ordforråd inden for erhvervsrelaterede og kendte emner,

6)   oversætte tekster med genkendeligt indhold,

7)   udnytte it og mediers muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation,

8)   anvende ordbøger hensigtsmæssigt,

9)   drage sammenligninger mellem sprogene og

10) udnytte tosprogethedens muligheder og begrunde valg af sprog i forskellige situationer.

Stk. 2.   Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sprog, kultur og samfundsforhold , der sætter dem i stand til at

1)   anvende en grundlæggende viden om levevilkår, værdier og normer i målsprogets lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier,

2)   anvende viden om faste vendinger og kulturbundne udtryk,

3)   drage sammenligninger mellem kultur- og samfundsforhold i Danmark og målsprogslandene og

4)   give eksempler på erhverv, i hvilke tosproget kompetence er særlig anvendelig.

Formål for modersmålsundervisning

§ 78. Formålet med modersmålsundervisningen er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå det talte og skrevne sprog og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed.

Stk. 2. Undervisningen skal bidrage til, at elevernes lyst til at beskæftige sig med sprog og kultur fremmes.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i hjemlandets kultur, blandt andet for at lette børnenes eventuelle tilbagevenden til dette land, samt styrke den internationale forståelse.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for modersmålsundervisning efter 9. klassetrin

§ 79. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for området kommunikative færdigheder , der sætter dem i stand til at

1)   forstå modersmålet i forskellige regionale og sociale varianter,

2)   indgå i såvel hverdagssamtaler som diskussioner,

3)   anvende sproget præcist og nuanceret i længere mundtlige fremstillinger,

4)   anvende kendskab til en række genrer inden for såvel skøn- som faglitteratur,

5)   følge med i spillefilm og nyhedsudsendelser,

6)   søge og udnytte relevante informationer fra forskellige medier og

7)   anvende skriftsproget præcist og nuanceret i længere sammenhængende tekster.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i sproglig refleksion der sætter dem i stand til at

1)   anvende sproglig bevidsthed i relation til egne sproglige udtryk og til analyse af andres udtryk,

2)   vide, hvordan man bedst tilegner sig sproget,

3)   udnytte viden om grammatiske områder, der har betydning for, at kommunikationen lykkes,

4)   anvende et centralt ordforråd, herunder synonymer, faste vendinger og kulturbundne udtryk,  

5)   udnytte it og mediers muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation og

6)   anvende ordbøger og grammatiske oversigter hensigtsmæssigt.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i kultur og samfundsforhold , der sætter dem i stand til at

1)   anvende en grundlæggende viden om levevilkår, værdier og normer i målsprogets lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier og

2)   drage sammenligninger mellem kultur- og samfundsforhold i Danmark og målsprogslandene.

§ 80.   I bilag 1 er der, for de fag som er nævnt i §§ 1 – 17, 28 – 49, 78 og 79 fastsat trinmål efter bestemte klassetrin.

Kapitel 2

Ikrafttrædelse

§ 81. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2003.

Stk. 2. Indtil 1. august 2005 er bestemmelserne i §§ 8 og 35, for fagene historie og biologi udtryk for slutmål efter 8. klassetrin.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 482 af 6. juni 1994 om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af centrale kundskabs- og færdighedsområder ophæves.

 

 

Undervisningsministeriet, den 23. juni 2003

P.M.V.
Uffe Toudal Pedersen
Styrelseschef

/Lone Basse


Bilag 1

Trinmål

 

1. Dansk

Efter 2. klassetrin

Det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   bruge talesproget i samtale, samarbejde og fremførelse

–   fortælle, hvad de er optaget af, og udtrykke sig i genrer som referat, fortælling, oplæsning og drama

–   tale med om kropssprog og stemme som udtryksmiddel

–   bruge hjælpemidler, når de fortæller og dramatiserer

–   lytte aktivt.

Det skrevne sprog – læse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   læse ukendte, lette og alderssvarende tekster uden hjælp – både fag- og skønlitteratur

–   vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer

–   bruge forskellige elementære læsestrategier

–   læse forberedte tekststykker op

–   lytte til andres oplæsning af tekster

–   udtrykke deres egen forståelse af tekster

–   gengive tekster i dramatisk form

–   læse med forståelse og genfortælle handlingen i en tekst.

   

Det skrevne sprog – skrive

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   skrive i enkle fiktive genrer som historie og eventyr

–   skrive kronologisk

–   skrive enkle tekster om egne oplevelser samt skrive ud fra fantasi, billeder og læste tekster

–   skrive berettende

–   stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster

–   navngive dokument, bruge overskrift og skrive brødtekst

–   skrive de små og store trykbogstaver i håndskrift

–   skrive på computer

–   lytte til andres tekster og læse egne tekster op i mindre grupper

–   forholde sig skriftligt ved at tegne og skrive logbog og beskeder.

 

Sprog, litteratur og kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   bruge sproget som middel til konfliktløsning, underholdning og formidling af viden og være opmærksomme på sprogets poetiske funktion, bl.a. rim og remser

  –   tale med om samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation

–   være opmærksomme på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster

  –   kende enkle sproglige virkemidler

–   vide at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser

–   vide at der er forskel på det talte og det skrevne sprog

–   vide at tekster fra gamle dage kan være forskellige fra vores tids tekster

–   forstå at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier

–   samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra deres umiddelbare oplevelse og forståelse

  –   kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion

–   tale med om hovedindhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer

–   udtrykke sig i enkle produktioner med billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form

–   finde information i forskellige medier.

Efter 4. klassetrin

Det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   bruge talesproget i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse

–   udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, fortælling, oplæsning, interview og drama og oplyse om fagligt stof

–   give mundtligt udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden

–   bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel

–   bruge visuelle hjælpemidler

–   lytte aktivt og følge op med spørgsmål

–   fungere som ordstyrer i en mindre forsamling

–   forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer.

Det skrevne sprog – læse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   læse sikkert og med god forståelse

–   læse skønlitteratur og faglitteratur, der er skrevet for aldersgruppen

–   oversigtslæse og punktlæse

–   fastholde hovedindholdet i en tekst ved hjælp af understregning og referat

–   læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form

–   læse lette og korte norske og svenske tekster.

Det skrevne sprog – skrive

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   skrive i fiktive og ikke-fiktive genrer

–   skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser

–   skrive refererende, beskrivende og berettende

–   skrive kronologisk ud fra indsamlet stof

–   følge lydregler i egen stavning samt bruge substantiver, verber og adjektiver i korrekt bøjningsform i egne tekster

–   bruge ordbog, der angiver bøjningsformer

–   bruge nyt afsnit, sætte punktum og spørgsmålstegn samt markere replikker i egne tekster

–   bruge illustrerende billeder i egne tekster

–   skrive sammenbundet, letlæselig grundskrift

–   skrive på computer med passende hastighed

–   give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster efter vejledende spørgsmål

–   bruge skrivning som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog og dagbog.

 

 

Sprog, litteratur og kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   bruge sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning og formidling af viden og kende til sprogets poetiske funktion

–   udtrykke kendskab til samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation

–   forholde sig til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster

–   kende brugen af sproglige virkemidler

–   vide, hvad en sætning er, og kende til forskellige ordklasser

–   kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog

–   vide at litteratur fra forskellige tider kan afspejle den tid, den er blevet til i

–   vide at tekster og andre udtryksformer kan afspejle forskellige tiders holdninger og værdier, og kunne sammenligne med deres egne værdier

–   samtale om tekster og andre udtryksformer både ud fra umiddelbar oplevelse og forståelse og ud fra elementært kendskab til faglige begreber

–   kende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion

–   kende til og kunne tale med om genre, hovedindhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer i samspil med andre

–   udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i små produktioner samt i dramatisk form

–   søge information på forskellige måder.


Efter 6. klassetrin

Det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse

–   udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, argumentation, debat, information, fortælling, oplæsning, interview, forespørgsel og drama og oplyse om fagligt stof

–   udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende mundtlig form

–   bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre

–   bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, bl.a. stikord og plancher

–   lytte aktivt og følge op med analytiske og vurderende spørgsmål

–   fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer i en mindre forsamling

–   forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer og kende til nogle ligheder og forskelle mellem nabosprogene.

Det skrevne sprog – læse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning

–   bruge forskellige læsemåder - oversigtslæse, punktlæse og nærlæse

–   fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, referat og resumé

–   læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form

–   læse lette norske og svenske tekster.

Det skrevne sprog – skrive

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   skrive i fiktive og ikke-fiktive genrer

–   skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser i en kronologisk form

–   skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende og argumenterende  

–   indsamle stof og disponere et indhold samt skrive fra idé til færdig tekst

–   bruge substantiver, verber, adjektiver og pronominer i korrekt bøjningsform i egne tekster

–   bruge regler for sammensætninger

–   bruge ordbogens opslagsdel samt stavekontrol og autokorrektur på computer

–   bruge nyt afsnit, sætte punktum, spørgsmålstegn og komma samt markere replikker i egne tekster

–   bruge illustrerende billeder i egne tekster, så det passer til tekstens kommunikation  

–   skrive en sammenbundet, letlæselig, rytmisk håndskrift med passende hastighed

–   skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik

–   give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster efter vejledning

–   bruge skrivning bevidst som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog, hurtigskrivning og notater.

 

Sprog, litteratur og kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   bruge sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, formidling af viden samt manipulation og have viden om sprogets poetiske funktion  

–   udtrykke viden om samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation

–   vise indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster

–   kende betydningen af sproglige virkemidler

–   skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget

–   kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog

–   kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne og til, at litteraturen afspejler den tid, den er blevet til i

–   finde udtryk for værdier både i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider

–   fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster samt andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende analytisk forståelse i samspil med andre

–   kende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion

–   gøre rede for genre, hovedindhold, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform og temaer i tekster og andre udtryksformer i samspil med andre

–   udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form

–   søge information på forskellige måder samt forholde sig til resultaterne.

 

Efter 9. klassetrin

Det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   bruge talesproget forståeligt, klart og varieret i samtale, samarbejde og diskussion

–   vælge den mundtlige genre, der passer bedst til situationen  

–   fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten

–   udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form

–   bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation

–   bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, og gøre sig fri af manuskript

–   lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling

–   fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer

–   forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle mellem nabosprogene.

Det skrevne sprog – læse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning

–   benytte varierende læsemåder afpasset efter formålet - oversigtslæse, punktlæse og nærlæse

–   fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat, resumé og notater

–   læse op og gengive egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form

–   læse norske og svenske tekster.

Det skrevne sprog – skrive

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   vælge den fiktive eller ikke-fiktive genre, der passer bedst til skriveformålet

–   skrive sammenhængende, klart og forståeligt om fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en form, der passer til situationen

–   skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende og reflekterende  

–   indsamle stof og disponere et indhold på en måde, der fremmer hensigten med kommunikationen

–   styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst

–   forholde sig til formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster

–   bruge regler for sammensætninger og afledninger i egne og andres tekster

–   bruge ordbogens opslagsdel og indholdsdel og bruge stavekontrol og autokorrektur på computer

–   bruge nyt afsnit, sætte tegn og markere replikker i egne tekster

–   anvende layout og bruge billeder i deres egne tekster, så det fremmer tekstens kommunikation

–   skrive en læselig, personlig, rytmisk håndskrift med passende hastighed

–   skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik

–   give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster

–   bruge skrivning bevidst og reflekterende som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog, hurtigskrivning og notater.

 

Sprog, litteratur og kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   bruge og gøre rede for sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, manipulation, formidling af viden samt sprogets poetiske funktion

–   gøre rede for betydningen af sproglige virkemidler og bruge dem  

–   gøre rede for samspillet mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation

–   forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster

–   kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget

–   anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteraturen afspejler den tid, den er blevet til i  

–   kende til det danske sprogs udvikling og mangfoldighed

–   vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider

–   fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse

–   kende forskellige genrer og deres blandingsformer inden for fiktion og ikke-fiktion

–   gøre rede for genre, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform, tema og motiv, sprog og stil samt meningen i tekster og andre udtryksformer selvstændigt og i samspil med andre

–   udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner i en form, der passer til situationen, samt i dramatisk form

–   søge information på forskellige måder og i forskellige medier samt vælge den informationskilde, der er mest hensigtsmæssig.

 

Efter 10. klassetrin

Det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   bruge talesproget sikkert og varieret i samtale, samarbejde og diskussion

–   vælge den mundtlige genre, der passer bedst til situationen, og udtrykke sig med personlig sikkerhed og selvstændighed  

–   fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten

–   udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og veldisponeret form

–   bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation

–   bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, og gøre sig fri af forlæg, således at de opnår reel kontakt med tilhørerne

–   lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling i samtale og dialog

–   fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer

–   forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle mellem nabosprogene.

Det skrevne sprog – læse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning

–   benytte varierende læsemåder afpasset efter formålet - oversigtslæse, punktlæse og nærlæse

–   fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat, resumé og notater

–   læse op og gengive egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form

–   læse norske og svenske tekster.

Det skrevne sprog – skrive

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   skrive til en defineret modtager som fx offentlige myndigheder og private virksomheder

–   vælge den fiktive eller ikke-fiktive genre, der passer bedst til skriveformålet

–   skrive sammenhængende, sikkert og varieret om fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en form, der passer til situationen

–   skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende og reflekterende

–   indsamle stof, skabe sig overblik og disponere et indhold på en måde, der fremmer hensigten med kommunikationen

–   styre skriveprocessen selvstændigt fra idé til færdig tekst

–   forholde sig til formel sproglig korrekthed og variation i egne og andres tekster

–   bruge regler for sammensætninger og afledninger i egne og andres tekster

–   bruge ordbogens opslagsdel og indholdsdel og bruge stavekontrol og autokorrektur på computer

–   bruge nyt afsnit, sætte tegn og markere replikker i egne tekster med sikkerhed

–   layoute og bruge billeder i egne tekster, så det fremmer tekstens kommunikation

–   skrive en læselig, personlig, rytmisk håndskrift med passende hastighed

–   skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik

–   give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster

–   bruge færdigheder og erfaringer fra responsarbejdet bevidst ved individuelt arbejde

–   bruge skrivning bevidst og reflekterende som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog og hurtigskrivning og i forbindelse med notatteknik.

 

Sprog, litteratur og kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   bruge og gøre rede for sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, manipulation, formidling af viden samt sprogets poetiske funktion

–   gøre rede for samspillet mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation

–   forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster

–   vise indsigt i og gøre rede for betydningen af sproglige virkemidler og bruge dem bevidst

–   vise indsigt i forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget

–   anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteraturen afspejler den tid, den er blevet til i

–   kende til det danske sprogs udvikling og mangfoldighed

–   vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider

–   deltage aktivt i valg af stof, herunder nyere og ældre litteratur, som har betydning for deres egen personlige udvikling

–   fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk fordybelse

–   vise indsigt i forskellige genrer og deres blandingsformer inden for fiktion og ikke-fiktion

–   gøre rede for genre, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform, tema og motiv, sprog og stil samt meningen i tekster og andre udtryksformer selvstændigt og i samspil med andre

–   forholde sig til tekster og andre udtryksformer, herunder samspillet mellem litteraturen og andre kulturudtryk, og til litteraturens og forskellige mediers stilling i samfundet og betydningen for den enkelte og for fællesskabet

–   udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner i en form, der passer til situationen, samt i dramatisk form

–   søge informationer på forskellige måder og i forskellige medier samt vælge den informationskilde, der er mest hensigtsmæssig.

 

2. Engelsk

Trinmål for undervisningen af elever der begynder 3. klassetrin 1. august 2004 eller senere

Efter 4. klassetrin

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   forstå sætninger og udtryk anvendt i forbindelse med nære og genkendelige emner som familie og dagligdag, skole, dyr, fritid, ferier og højtider

–   følge med i udvalgte lyd- og billedmedier på engelsk om genkendelige emner og danne sig en mening om, hvad det drejer sig om

–   svare på enkle spørgsmål om sig selv, familie, fritid og skole

–   deltage i sproglege og små rollespil

–   læse korte, sprogligt helt enkle tekster om dagligdags emner

–   udnytte bånd- og billedstøtte i forbindelse med læsning

–   finde informationer i let tilgængelige sagtekster

–   skrive enkle ord, udtryk og sætninger inden for nære og genkendelige emner som familie og interesser.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   have et grundlæggende ordforråd til at kunne forstå og tale med om nære og genkendelige emner

–   udtale de engelske ord, der arbejdes med

–   kende til ental og flertal

–   fornemme ud fra tekst og sammenhæng, om noget foregår nu, før eller i fremtiden

–   stave enkle ord og udtryk.

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   turde udtrykke sig på engelsk, selv om den sproglige formåen ikke slår til

–   udnytte nogle af de muligheder, der er for at opsøge engelsk uden for skolen

–   anvende enkle kommunikationsstrategier, først og fremmest bede om hjælp til at udtrykke sig og anvende kropssprog og mimik

–   have mod på at gætte i forbindelse med forståelse af lytte- og læsetekster

–   indgå i pararbejde og sammen med partneren selvstændigt udføre en opgave eller en kommunikationsleg.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   kende til kultur og levevilkår i Storbritannien og USA inden for emner som familie, skole, dyr, interesser, fritid, ferie og højtider

–   give enkle eksempler på forskelle mellem engelsksproget kultur og egen kultur

–   kende til eksempler på engelsksproget børnekultur, fortrinsvis sange, rim og remser, lege, danse, spil og fortællinger.

 

Efter 7. klassetrin

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   forstå tilstrækkeligt for at kunne udføre almindelige handlinger i dagligdags situationer

–   forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om centrale emner

–   stille spørgsmål og udveksle informationer og ideer inden for kendte og centrale emner og situationer

–   fremføre et rollespil for tilskuere

–   præsentere et forberedt emne i form af planche, lyd- og billedmedieproduktion eller rollespil

–   referere i et enkelt sprog inden for kendte emner

–   læse enkle personlige breve, meddelelser og instruktioner fra dagligdagen

–   læse enkle skønlitterære tekster og sagprosatekster, bl.a. med støtte i lyd- og billedmedier

–   uddrage informationer fra forskellige medier i tilrettelagte forløb

–   udtrykke fantasi og oplevelser i et enkelt sprog i form af breve, historier, digte, beskrivelser og meddelelser.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   anvende almindelige omgangsformer på engelsk

–   anvende et centralt ordforråd inden for nære og genkendelige emner

–   anvende omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt

–   udtale sproget, så det er umiddelbart forståeligt

–   anvende en viden om centrale grammatiske områder, især ordklasser, ental og flertal og tidsangivelse ved hjælp af verbernes former, når fokus er på den grammatiske form

–   stave hyppigt forekommende ord.

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   udnytte nogle af de muligheder, der er for at bruge engelsk uden for skolen

–   anvende enkle kommunikationsstrategier, herunder kropssprog og mimik samt omskrive eller bede om hjælp til at udtrykke sig

–   gætte kvalificeret i forbindelse med lytning og læsning

–   anvende en grundlæggende viden om læsestrategier, især skimming, skanning og læsning efter hovedindhold

–   anvende computeren til kommunikation

–   foretage “ord til ord” opslag i en ordbog

–   udnytte en grundlæggende viden om skriveprocessens faser

–   anvende et praktisk-musisk udtryk i forbindelse med en fremlæggelse.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   tale med om ungdomskulturer i engelsktalende lande, først og fremmest på baggrund af arbejdet med musiktekster, blade, film, tv og internettet

–   kende til eksempler på kulturforhold og levevilkår i engelsktalende lande, især fra arbejdet med skønlitterære tekster

–   drage sammenligninger mellem bl.a. højtider, geografiske og historiske forhold i egen og fremmed kultur

–   anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel, først og fremmest i forbindelse med e-mail og samarbejdsprojekter.


Efter 9. klassetrin

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
 

–   forstå talt engelsk om kendte og ukendte emner fra dagligdagen

–   forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier, hvor forskellige sociale og regionale sproglige varianter forekommer, når emnerne er genkendelige

–   følge med i og deltage i en samtale mellem flere indfødte sprogbrugere

–   deltage uforberedt i samtaler om kendte emner

–   fremlægge et forberedt stofområde selvstændigt

–   præsentere et emne, alene eller sammen med andre, ved hjælp af praktisk-musiske udtryksformer

–   redegøre for erfaringer, følelser, holdninger og viden i forbindelse med samtaler og debatter om almindeligt kendte emner

–   læse, forstå og referere hovedindholdet af skrevne tekster i dagligdags sprog inden for mange forskellige genrer og inden for genkendelige emner og problemstillinger

–   uddrage og anvende informationer fra forskellige medier og informationskilder inden for genkendelige emner og problemstillinger

–   udtrykke oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende, skriftlig form

–   afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren, når der er tale om teksttyper fra dagligdagen.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   udtrykke sig hensigtsmæssigt inden for almindeligt forekommende sociale omgangsformer

–   udtrykke sig uformelt mundtligt og skriftligt

–   afpasse stilen efter modtager, situation og teksttype

–   anvende en basisviden om gængse teksters opbygning

–   anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd inden for gængse emneområder og problemstillinger

–   anvende synonymer eller omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt

–   anvende en grundlæggende viden om faste vendinger og kulturbundne udtryk inden for områder, der kan føre til misforståelser

–   have en udtale, der ligner britisk og amerikansk sprogtone

–   anvende viden om centrale grammatiske områder, især ordklasser, ordstilling, verbernes former og funktioner, når fokus er på den sproglige form

–   anvende retstavning og tegnsætning så præcist, at meningen bliver tilstrækkelig tydelig.

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   udnytte de muligheder, der er for at opsøge og bruge engelsk uden for skolen

–   være bevidste om, hvordan de bedst tilegner sig engelsk

–   anvende kommunikationsstrategier, først og fremmest at omskrive og bruge overbegreber, synonymer og lade kropssprog og mimik understøtte utilstrækkelig mundtlig kommunikation

–   vælge lyttestrategier i forhold til en situation, herunder lytte efter hovedindhold og lytte efter væsentlige detaljer

–   abstrahere fra en udtale, der adskiller sig fra den vante

–   vælge læsestrategier i forhold til teksttype og situation, herunder at læse for at få oplevelse og information eller for at tilegne sig stof

–   anvende læsestrategier, skimming og skanning, når store tekstmængder skal overskues, eller der søges efter information

–   udnytte computerens muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation

–   anvende ordbøger, grammatiske oversigter

–   bruge stavekontrol hensigtsmæssigt

–   anvende og udnytte viden om skriveprocessens faser

–   gennemføre en aktivitet individuelt og i par- og gruppearbejde

–   understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   give eksempler på basisviden om værdier og normer i engelsktalende lande med baggrund i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa, musiktekster, blade, film, tv og internettet

–   perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande inden for emner som skole, livsstil, forbrug, fritids- og arbejdsliv og aktuelle problemstillinger

–   benytte informationer fra engelsksprogede kilder

–   belyse en sag fra flere sider i forbindelse med fremlæggelse af et emne eller i en debat

–   anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel   i mødet med udlændinge, på rejse og ved brug af e-mail.

 

Efter 10. klassetrin

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   forstå talt engelsk om kendte og ukendte emner fra dagligdagen

–   forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier, hvor forskellige sociale og regionale sproglige varianter forekommer, når emnerne er genkendelige

–   følge med i film, hvor talen præges af slang og faste vendinger

–   følge med i og deltage i en samtale mellem flere indfødte sprogbrugere

–   deltage uforberedt i samtaler om kendte emner

–   fremlægge et forberedt stofområde selvstændigt

–   præsentere et emne, alene eller sammen med andre, ved hjælp af forskellige praktisk-musiske udtryksformer, bl.a. multimediepræsentation

–   redegøre for erfaringer, følelser, holdninger og viden i forbindelse med samtaler og debatter om almindeligt kendte emner

–   læse, forstå og arbejde selvstændigt med hovedindholdet af skrevne tekster inden for mange forskellige typer af tekster, når disse er forfattet i et dagligdags sprog

–   uddrage, vurdere og anvende informationer fra forskellige medier og informationskilder inden for genkendelige emner og problemstillinger

–   udtrykke oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende skriftlig form

–   afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren

–   anvende stilistiske virkemidler inden for dagligdags genrer, først og fremmest brevskrivning, beretning og debatindlæg.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   udtrykke sig hensigtsmæssigt inden for gængse sociale omgangsformer

–   udtrykke sig uformelt mundtligt og skriftligt

–   afpasse stilen efter modtager, situation og teksttype

–   anvende en basisviden om almindeligt forekommende teksters opbygning

–   anvende et tilstrækkeligt og præcist ordforråd inden for gængse emneområder og problemstillinger

–   anvende synonymer eller omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt

–   anvende en grundlæggende viden om faste vendinger og kulturbundne udtryk samt kendskab til almindelige omgangsformer, så misforståelser undgås

–   have en udtale og intonation, der ligner britisk og amerikansk sprogtone

–   anvende viden om centrale grammatiske områder, især ordklasser, ordstilling, verbernes former og funktioner, når fokus er på den sproglige præcision

–   anvende retstavning og tegnsætning så præcist, at meningen bliver tilstrækkelig tydelig.

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   udnytte de muligheder, der er for at opsøge og bruge engelsk uden for skolen

–   være bevidste om, hvordan de bedst tilegner sig engelsk

–   anvende kommunikationsstrategier, først og fremmest at omskrive og bruge overbegreber, synonymer og lade kropssprog og mimik understøtte utilstrækkelig mundtlig kommunikation

–   vælge lyttestrategier i forhold til en situation, herunder lytte efter hovedindhold og lytte efter væsentlige detaljer

–   abstrahere fra en udtale, der adskiller sig fra den vante

–   vælge læsestrategier i forhold til teksttype og situation, herunder at læse for at få oplevelse og information eller for at tilegne sig stof  

–   vælge og anvende læsestrategier, bl.a. skimming og skanning

–   udnytte computerens muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation

–   anvende ordbøger og grammatiske oversigter

–   bruge stavekontrol hensigtsmæssigt

–   anvende og udnytte viden om skriveprocessens faser

–   udarbejde et produkt på engelsk

–   vælge arbejdsform i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave

–   understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   give eksempler på værdier og normer i engelsktalende lande fra arbejdet med skønlitteratur, sagprosa, musiktekster, blade og medier

–   perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande, inden for emner som uddannelse og erhverv samt sociale og samfundsmæssige problemstillinger

–   benytte og vurdere informationer fra engelsksprogede kilder

–   belyse et emne fra flere sider, bl.a. i forbindelse med fremlæggelse og i en debat

–   anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel i mødet med udlændinge, på rejse og ved brug af e-mail.

 

2 A. Engelsk  

Trinmål for undervisningen af elever der har påbegyndt 3. klassetrin før 1. 8. 2004.  

 

Efter 5. klassetrin

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   forstå sætninger og udtryk anvendt i forbindelse med nære og genkendelige emner som familie og dagligdag, skole, dyr, fritid, ferier og højtider

–   følge med i udvalgte lyd- og billedmedier på engelsk om genkendelige emner og danne sig en mening om, hvad det drejer sig om

–   beskrive sig selv og svare på enkle spørgsmål om sig selv, familie, fritid og skole

–   deltage i sproglege og små rollespil

–   læse korte, sprogligt enkle tekster om dagligdags emner

–   udnytte bånd- og billedstøtte i forbindelse med læsning

–   uddrage informationer af enkle sagtekster

–   skrive enkle ord, udtryk og sætninger inden for nære og genkendelige emner.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   have et tilstrækkeligt ordforråd til at kunne forstå og tale om nære og genkendelige emner

–   udtale de engelske ord, der arbejdes med

–   kende til ental og flertal

–   afgøre, om noget foregår nu, før eller i fremtiden

–   stave enkle ord og udtryk.

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   turde udtrykke sig på engelsk, selv om den sproglige formåen ikke slår til

–   udnytte nogle af de muligheder, der er for at opsøge engelsk uden for skolen

–   anvende enkle kommunikationsstrategier, først og fremmest bede om hjælp til at udtrykke sig og anvende kropssprog og mimik

–   have mod på at gætte i forbindelse med forståelse af lytte- og læsetekster

–   indgå i pararbejde og sammen med partneren selvstændigt udføre en opgave eller en kommunikationsleg.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   kende til kultur og levevilkår i Storbritannien og USA inden for emner som familie, skole, dyr, interesser, fritid, ferie og højtider

–   give enkle eksempler på forskelle mellem engelsksproget kultur og egen kultur

–   kende til eksempler på engelsksproget børnekultur, fortrinsvis sange, rim og remser, lege, danse, spil og fortællinger.

 

Efter 7. klassetrin

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   forstå tilstrækkeligt for at kunne udføre almindelige handlinger i dagligdags situationer

–   forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om centrale emner

–   stille spørgsmål og udveksle informationer og ideer inden for kendte og centrale emner og situationer

–   fremføre et rollespil for tilskuere

–   præsentere et forberedt emne i form af planche, lyd- og billedmedieproduktion eller rollespil

–   referere i et enkelt sprog inden for kendte emner

–   læse enkle personlige breve, meddelelser og instruktioner fra dagligdagen

–   læse enkle skønlitterære tekster og sagprosatekster, bl.a. med støtte i lyd- og billedmedier

–   uddrage informationer fra forskellige medier i tilrettelagte forløb

–   udtrykke fantasi og oplevelser i et enkelt sprog i form af breve, historier, digte, beskrivelser og meddelelser.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   anvende almindelige omgangsformer på engelsk

–   anvende et centralt ordforråd inden for nære og genkendelige emner

–   anvende omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt

–   udtale sproget, så det er umiddelbart forståeligt

–   anvende en viden om centrale grammatiske områder, især ordklasser, ental og flertal og tidsangivelse ved hjælp af verbernes former, når fokus er på den grammatiske form

–   stave hyppigt forekommende ord.

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   udnytte nogle af de muligheder, der er for at bruge engelsk uden for skolen

–   anvende enkle kommunikationsstrategier, herunder kropssprog og mimik samt omskrive eller bede om hjælp til at udtrykke sig

–   gætte kvalificeret i forbindelse med lytning og læsning

–   anvende en grundlæggende viden om læsestrategier, især skimming, skanning og læsning efter hovedindhold

–   anvende computeren til kommunikation

–   foretage “ord til ord” opslag i en ordbog

–   udnytte en grundlæggende viden om skriveprocessens faser

–   anvende et praktisk-musisk udtryk i forbindelse med en fremlæggelse.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   tale med om ungdomskulturer i engelsktalende lande, først og fremmest på baggrund af arbejdet med musiktekster, blade, film, tv og internettet

–   kende til eksempler på kulturforhold og levevilkår i engelsktalende lande, især fra arbejdet med skønlitterære tekster

–   drage sammenligninger mellem bl.a.   højtider, geografiske og historiske forhold i egen og fremmed kultur

–   anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel, først og fremmest i forbindelse med e-mail og samarbejdsprojekter.

 

Efter 9. klassetrin

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   forstå talt engelsk om kendte og ukendte emner fra dagligdagen

–   forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier, hvor forskellige sociale og regionale sproglige varianter forekommer, når emnerne er genkendelige

–   følge med i og deltage i en samtale mellem flere indfødte sprogbrugere

–   deltage uforberedt i samtaler om kendte emner

–   fremlægge et forberedt stofområde selvstændigt

–   præsentere et emne, alene eller sammen med andre, ved hjælp af praktisk-musiske udtryksformer

–   redegøre for erfaringer, følelser, holdninger og viden i forbindelse med samtaler og debatter om almindeligt kendte emner

–   læse, forstå og referere hovedindholdet af skrevne tekster i dagligdags sprog inden for mange forskellige genrer og inden for genkendelige emner og problemstillinger

–   uddrage og anvende informationer fra forskellige medier og informationskilder inden for genkendelige emner og problemstillinger

–   udtrykke oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende, skriftlig form

–   afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren, når der er tale om teksttyper fra dagligdagen.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   udtrykke sig hensigtsmæssigt inden for almindeligt forekommende sociale omgangsformer

–   udtrykke sig uformelt mundtligt og skriftligt

–   afpasse stilen efter modtager, situation og teksttype

–   anvende en basisviden om gængse teksters opbygning

–   anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd inden for gængse emneområder og problemstillinger

–   anvende synonymer eller omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt

–   anvende en grundlæggende viden om faste vendinger og kulturbundne udtryk inden for områder, der kan føre til misforståelser

–   have en udtale, der ligner britisk og amerikansk sprogtone

–   anvende viden om centrale grammatiske områder, især ordklasser, ordstilling, verbernes former og funktioner, når fokus er på den sproglige form

–   anvende retstavning og tegnsætning så præcist, at meningen bliver tilstrækkelig tydelig.

 

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   udnytte de muligheder, der er for at opsøge og bruge engelsk uden for skolen

–   være bevidste om, hvordan de bedst tilegner sig engelsk

–   anvende kommunikationsstrategier, først og fremmest at omskrive og bruge overbegreber, synonymer og lade kropssprog og mimik understøtte utilstrækkelig mundtlig kommunikation

–   vælge lyttestrategier i forhold til en situation, herunder lytte efter hovedindhold og lytte efter væsentlige detaljer

–   abstrahere fra en udtale, der adskiller sig fra den vante

–   vælge læsestrategier i forhold til teksttype og situation, herunder at læse for at få oplevelse og information eller for at tilegne sig stof

–   anvende læsestrategier, skimming og skanning, når store tekstmængder skal overskues, eller der søges efter information

–   udnytte computerens muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation

–   anvende ordbøger, grammatiske oversigter

–   bruge stavekontrol hensigtsmæssigt

–   anvende og udnytte viden om skriveprocessens faser

–   gennemføre en aktivitet individuelt og i par- og gruppearbejde

–   understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   give eksempler på basisviden om værdier og normer i engelsktalende lande med baggrund i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa, musiktekster, blade, film, tv og internettet

–   perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande inden for emner som skole, livsstil, forbrug, fritids- og arbejdsliv og aktuelle problemstillinger

–   benytte informationer fra engelsksprogede kilder

–   belyse en sag fra flere sider i forbindelse med fremlæggelse af et emne eller i en debat

–   anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel   i mødet med udlændinge, på rejse og ved brug af e-mail.

 

Efter 10. klassetrin

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   forstå talt engelsk om kendte og ukendte emner fra dagligdagen

–   forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier, hvor forskellige sociale og regionale sproglige varianter forekommer, når emnerne er genkendelige

–   følge med i film, hvor talen præges af slang og faste vendinger

–   følge med i og deltage i en samtale mellem flere indfødte sprogbrugere

–   deltage uforberedt i samtaler om kendte emner

–   fremlægge et forberedt stofområde selvstændigt

–   præsentere et emne, alene eller sammen med andre, ved hjælp af forskellige praktisk-musiske udtryksformer, bl.a. multimediepræsentation

–   redegøre for erfaringer, følelser, holdninger og viden i forbindelse med samtaler og debatter om almindeligt kendte emner

–   læse, forstå og arbejde selvstændigt med hovedindholdet af skrevne tekster inden for mange forskellige typer af tekster, når disse er forfattet i et dagligdags sprog

–   uddrage, vurdere og anvende informationer fra forskellige medier og informationskilder inden for genkendelige emner og problemstillinger

–   udtrykke oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende skriftlig form

–   afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren

–   anvende stilistiske virkemidler inden for dagligdags genrer, først og fremmest brevskrivning, beretning og debatindlæg.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   udtrykke sig hensigtsmæssigt inden for gængse sociale omgangsformer

–   udtrykke sig uformelt mundtligt og skriftligt

–   afpasse stilen efter modtager, situation og teksttype

–   anvende en basisviden om almindeligt forekommende teksters opbygning

–   anvende et tilstrækkeligt og præcist ordforråd inden for gængse emneområder og problemstillinger

–   anvende synonymer eller omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt

–   anvende en grundlæggende viden om faste vendinger og kulturbundne udtryk samt kendskab til almindelige omgangsformer, så misforståelser undgås

–   have en udtale og intonation, der ligner britisk og amerikansk sprogtone

–   anvende viden om centrale grammatiske områder, især ordklasser, ordstilling, verbernes former og funktioner, når fokus er på den sproglige præcision

–   anvende retstavning og tegnsætning så præcist, at meningen bliver tilstrækkelig tydelig.

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   udnytte de muligheder, der er for at opsøge og bruge engelsk uden for skolen

–   være bevidste om, hvordan de bedst tilegner sig engelsk

–   anvende kommunikationsstrategier, først og fremmest at omskrive og bruge overbegreber, synonymer og lade kropssprog og mimik understøtte utilstrækkelig mundtlig kommunikation

–   vælge lyttestrategier i forhold til en situation, herunder lytte efter hovedindhold og lytte efter væsentlige detaljer

–   abstrahere fra en udtale, der adskiller sig fra den vante

–   vælge læsestrategier i forhold til teksttype og situation, herunder at læse for at få oplevelse og information eller for at tilegne sig stof

–   vælge og anvende læsestrategier, bl.a. skimming og skanning

–   udnytte computerens muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation

–   anvende ordbøger og grammatiske oversigter

–   bruge stavekontrol hensigtsmæssigt

–   anvende og udnytte viden om skriveprocessens faser

–   udarbejde et produkt på engelsk

–   vælge arbejdsform i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave

–   understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   give eksempler på værdier og normer i engelsktalende lande fra arbejdet med skønlitteratur, sagprosa, musiktekster, blade og medier

–   perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande, inden for emner som uddannelse og erhverv samt sociale og samfundsmæssige problemstillinger

–   benytte og vurdere informationer fra engelsksprogede kilder

–   belyse et emne fra flere sider, bl.a. i forbindelse med fremlæggelse og i en debat

–   anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel i mødet med udlændinge, på rejse og ved brug af e-mail.

 

 

3. Kristendomskundskab

 

Efter 3. klassetrin

Livsfilosofi og etik

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   tale med om almene tilværelsesspørgsmål

–   kende til eksempler på faglige begreber

–   kende til eksempler på religiøst sprog

–   samtale om og forholde sig til normer for samvær

–   udtrykke sig om sanseoplevelser og naturens mangfoldighed.

Bibelske fortællinger

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   kende til fortællinger i Det Gamle og Nye Testamente

–   gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis

–   tale med om indholdet af bibelske fortællinger

–   sætte indholdet af bibelske fortællinger i forhold til nutiden.

Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   samtale om, hvad kristendom er

–   genkende kristendommens fremtrædelsesformer, som de forekommer i hverdagen, bl.a. i udsmykninger og i landskabet

–   kende til kirkens indretning og udsmykning

–   udtrykke sig om kristendommens relation til årets og livets rytme

–   samtale om udvalgte symboler

–   synge og samtale om salmer og sange.

 

Efter 6. klassetrin

Livsfilosofi og etik

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   kende til og udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål, bl.a. i relation til det faglige stof

–   samtale om faglige begreber

–   udtrykke sig om religiøst sprog og dets funktion

–   samtale om, hvad det vil sige at være menneske

–   give eksempler på sammenhænge mellem normer og værdier

–   diskutere og forholde sig til relationen mellem mennesket og naturen.

Bibelske fortællinger

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   forholde sig til udvalgte fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente

–   skelne mellem forskellige genrer i Bibelen

–   kende forholdet mellem Det Gamle og Nye Testamente

–   kende og tyde udvalgte bibelske fortællinger

–   genkende bibelske fortællinger, som de kommer til udtryk i kunst og kultur.

Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   udtrykke deres forståelse af, hvad kristendom er

–   kende til kristendommens historiske forudsætninger og udviklingsforløb i Europa med særligt fokus på Danmark

–   give eksempler på sammenhænge mellem kirkens indretning, udsmykning og funktion

–   give eksempler på ritualers betydning i menneskers liv

–   samtale om udvalgte begreber, symboler og kunstneriske udtryk med henblik på forståelse af, hvad kristendom er

–   bruge salmer og sange som udtryksform

–   samtale om salmer og sange som religiøse udtryk.


Efter 9. klassetrin

Livsfilosofi og etik

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   diskutere og forholde sig til udvalgte almene tilværelsesspørgsmål

–   anvende relevante faglige begreber

–   reflektere over og forholde sig til tilværelsens trosvalg

–   diskutere og forholde sig til forskellen mellem religiøst og naturvidenskabeligt sprog

–   forholde sig til forskellige menneskesyn

–   forholde sig til sammenhænge mellem forskellige normer, etikker og bagvedliggende værdier

–   give udtryk for og samtale om egen og andres livsforståelse

–   diskutere og forholde sig til håndteringen af kulturmøder

–   vurdere og udtrykke sig om forskellige syn på naturen.

Bibelske fortællinger

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   udtrykke sig om bibelske fortællingers sammenhæng med værdier i dansk og europæisk kultur

–   forholde sig til de bibelske fortællinger i samtaler om tydning af tilværelsen

–   fortolke motiver og temaer, som de kommer til udtryk i kunst og kultur.

Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   reflektere over og diskutere kristendommens rolle i kultur og samfund

–   have indsigt i og forholde sig til kirkelige synspunkter samt deres betydning i samfundet

–   drøfte folkekirkens organisation og betydning i samfundet

–   forholde sig til andre kristne trossamfund

–   forholde sig til sammenhænge mellem tid, rum og betydning i forskellige ritualer

–   genkende kristne symboler samt diskutere deres funktioner, når disse indgår i kunstneriske udtryk

–   tolke salmer og sange, bl.a. i relation til den historiske udvikling.

Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   kende og forholde sig til centrale dele af udvalgte religioner

–   vurdere udvalgte religiøse sekter og bevægelsers indhold, opbygning og strategier

–   diskutere forskellige religioners rolle i samfundet – lokalt og globalt

–   reflektere over og diskutere udvalgte temaer på tværs af religionerne

–   samtale om udvalgte religioners kunstneriske og symbolske udtryk.

 

Efter 10. klassetrin

Livsfilosofi og etik

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   diskutere og forholde sig til forholdet mellem tilværelsesforståelse og den religiøse dimension

–   sætte livsfilosofiske og etiske spørgsmål i relation til eget liv

–   diskutere og forholde sig til sammenhænge mellem religion, kultur og samfund.

Bibelske fortællinger

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   tolke og anvende bibelske fortællinger, herunder motiver og temaer i samtaler om tydning af tilværelsen.

Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   reflektere over og diskutere kristendommens historiske og nutidige betydning - politisk, socialt, mentalt og kunstnerisk.

Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   reflektere over og diskutere religioners historiske og nutidige betydning - politisk, socialt, mentalt og kunstnerisk.

4. Historie

Efter 4. klassetrin

Historie i fortid og nutid

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   gengive begivenheder fra Danmarks historie ved at inddrage sagn og historiske personligheder

–   fortælle om karakteristiske spor og begivenheder fra lokalområdet

–   gøre rede for begivenheder, der knytter sig til Danmarks og Nordens grænser

–   fortælle om familie, slægt og fællesskaber

–   give eksempler på livet på landet og livet i byer i fællesskaber og samfund

–   kende til hverdag i andre kulturer, herunder nordiske kulturer  

–   give eksempler på beslutningsprocesser i fællesskaber og samfund i forbindelse med landsbyting, råd og parlament

–   fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv, som det manifesterer sig i   sundhed og sygdom, fattigdom og rigdom.

Tid og rum

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   deltage i arbejdet med at etablere en tidsfrise og placere sig selv og egen familie på denne

–   kende forskel på og anvende begreberne fortid, nutid og fremtid

–   anvende begreberne generation og levealder og relatere dem til egen livsverden

–   berette om episoder, der har betydning for den nærmeste families historie, og beskrive samfundsforholdene

–   anvende en tidsfrise til at vise samtidighed mellem begivenheder i Danmark og i andre dele af verden.

Fortolkning og formidling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   gengive fremstillinger af historiske begivenheder med egne ord, i tegning og i dramaform

–   stille spørgsmål, der kan uddybe forståelsen af historiske beretninger

–   udpege synlige spor fra fortiden

–   udtrykke egne holdninger til historiske begivenheder og deltage i samtale herom

–   gengive historiske fortællinger

–   skabe fortællinger om hverdagsmennesker ud fra viden om fortidens begivenheder og samfund

–   fremstille modeller og efterligninger af genstande, som kan illustrere fortidens levevis.

 

Efter 6. klassetrin

Historie i fortid og nutid

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   fortælle om udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til kongemagt, kirke, landbrug og industri

–   give eksempler på relationer mellem lokalhistorie og Danmarks historie

–   beskrive sammenhænge mellem Danmarks historie og Nordens og Europas historie, som de kommer til udtryk i kulturen og i alliance- og blokpolitik

–   fortælle om historiske personligheder og den betydning, de tillægges for udvikling af politiske og kulturelle fællesskaber, herunder Luther og   reformationen samt Grundtvig og folkeoplysningen

–   give eksempler på emigration, immigration og mobilitet og den betydning det har for familier

–   fortælle om mødet mellem europæere og andre folk under opdagelsesrejser og erobringstogter

–   beskrive statslige styreformer som tyranni, oplyst enevælde og demokrati

–   beskrive magtforhold mellem samfundsborgere og magthavere reguleret gennem lovgivning, forhandling eller revolution

–   give eksempler på betingelser for varefremstilling i forskellige samfundstyper, herunder   selvstændige håndværk og landbrug, industrialisering og kollektivisering.

 

Tid og rum

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   placere emner og temaer, som klassen har arbejdet med, på klassens tidsfrise og angive geografisk område

–   placere begivenheder tidsmæssigt "før", "efter" og "samtidig med" hinanden, dvs. benytte relativ kronologi

–   kende betegnelser for tidsepoker, der knytter sig til Danmarks historie, herunder stenalder, bronzealder, jernalder, middelalder og oplysningstid

–   give eksempler på tidstypiske fremstillingsformer og opfindelser, der er begrundet i udvikling af værktøj, materialer og videnskab

–   sætte begivenheder fra Danmarks historie i tidsmæssig relation til verdens historie.

 

Fortolkning og formidling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   gengive hovedindholdet af en historisk fremstilling og præcisere de vigtigste budskaber

–   formulere enkle historiske problemstillinger

–   inddrage spor fra fortiden i egne fremstillinger og fortællinger

–   anvende relevante informationskilder fra filmklip, internettet og avisartikler

–   tage stilling til forskellige fortolkningers budskaber

–   begrunde egne holdninger til historiske problemstillinger

–   give eksempler på de tegn på synsvinkel, som en fortællings ophavsmand viser

–   formulere historiske fortællinger, som lægger sociale og kulturelle perspektiver på historiske begivenheder

–   etablere historiske scenarier i form af drama, rollespil og udstilling.

 

Efter 8. klassetrin

Historie i fortid og nutid

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   angive årsagerne til, at nogle historiske forhold og begivenheder fra Danmarks historie har fået ny betydning i eftertiden, bl.a. nationale sagn, vikingetiden og besættelsestiden

–   relatere Danmarks historie til udviklingen i andre områder af Verden i forbindelse med kolonitid, ekspeditioner og udvandring

–   give eksempler på samspillet mellem samfundsmæssig udvikling og fællesskaber i relation til politiske partier, fagbevægelse og religiøse bevægelser

–   kende baggrund for og udvikling af   EU, NATO og FN

–   forklare om årsager til og følger af emigration, immigration og mobilitet, herunder europæisk kolonisering af den 3. verden

–   beskrive forskellige former for demokrati, herunder antikkens græske demokrati, det første danske folkestyre i 1800-tallet og parlamentarisme

–   fortælle om baggrunden for legitimering af magt og ret, herunder Jyske Lov, Den danske Grundlov og Verdenserklæringen om Menneskerettigheder

–   kende forskellige politiske ideologiers forklaringer på forholdet mellem produktion, forbrug og ressourcer.

 

Tid og rum

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   anvende emner og temaer, som er opført på klassens tidsfrise, som fikspunkter for nye tidsangivne oplysninger

–   demonstrere sikker anvendelse af relativ kronologi

–   forklare betegnelser for tidsepoker som   renæssance, enevælde, folkestyre og industrialisering og forstå deres eventuelle indbyrdes overlapninger

–   pege på tidstypiske problemløsninger i relation til bl.a. handel over grænser og menneskerettigheder

–   fortælle om tidsregningen i det klassiske Rom og i islamiske kultursamfund og kende baggrunden herfor.

Fortolkning og formidling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   gengive hovedindholdet af en historisk fremstilling og angive, hvad der er faktuelle informationer, og hvad der er forklaringer og fortolkninger

–   formulere historiske spørgsmål som udgangspunkt for gruppedrøftelser

–   give forklaringer på spor fra fortiden i landskabets udformning, bygningsværker og monumenter

–   søge oplysning om ophav til forskelligartede informationskilder og tage stilling til pålideligheden

–   diskutere forskellige værdier og argumentere for egne holdninger til historiske problemstillinger

–   uddrage faktuelle elementer af historiske fortællinger

–   formulere historiske fortællinger, hvori personerne udtrykker holdninger til historiske begivenheder

–   etablere historiske scenarier og perspektivere det historiske indhold.

 

Efter 9. klassetrin (Trinmålet gælder for undervisningen af elever, der begynder 9. klassetrin 1. august 2005 eller senere)  

Historie i fortid og nutid

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til samfundsborgeres tilværelse under eneherredømme og folkestyre

–   beskrive forhold mellem Danmark og andre områder af Verden i lyset af kulturpåvirkning og kulturtransformation

–   give eksempler på internationalt hjælpearbejde og de vanskeligheder, der er forbundet hermed

–   forklare om positive og negative følger af europæisk udvandring til andre verdensdele

–   beskrive det internationale samfunds håndtering af krigsforbrydelser

–   beskrive sammenhængen mellem samfund og produktionsformer.

Tid og rum

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   demonstrere overblik over længerevarende tidsforløb

–   kende og anvende romertal som årstal

–   drøfte forskellige former for konfliktløsning i fortidens og i nutidens samfund

–   give eksempler på nyhedsmediers vurderinger af aktuelle begivenheder og redegøre for, hvordan de er bundet til den tid, vi lever i.

Fortolkning og formidling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   berette sammenhængende om historiske begivenheder på baggrund af indsamlede oplysninger fra flere kilder

–   formulere historiske problemstillinger som udgangspunkt for projektarbejde

–   tage stilling til pålideligheden af kildemateriale, bl.a. fra internettet

–   give eksempler på begivenheder og samfundsforandringer, der kan forklares ud fra værdier og holdninger, som er fremherskende i en tidsepoke

–   forholde sig kritisk til samfunds brug af historiske symboler og fortællinger

–   forsøge at rekonstruere historiske genstande og begivenheder, som kan indgå i en præsentation af et projekt med historisk perspektiv.

 

5. Samfundsfag

Efter 9. klassetrin

Menneske og stat

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   redegøre for hovedlinierne i det danske demokratiske system og dets historie, herunder forskellen mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt

–   give eksempler på interesseorganisationer og græsrodsbevægelser

–   redegøre for og forholde sig til hovedprincipperne i den danske velfærdsstat

–   beskrive samspillet mellem stat, amt og kommune

–   beskrive de store linier i EU’s historie og opbygning

–   kende til Danmarks placering i Norden, EU, FN og NATO.


Menneske og samfund

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber

–   give eksempler på, hvordan gruppetilhørsforhold danner grundlaget for det enkelte menneskes normer og værdier

–   gøre rede for hovedtræk i udviklingen fra landbrugssamfund over industrisamfund til videnssamfund

–   gøre rede for, hvordan samfundet, herunder arbejdsmarkedet, forandrer sig og stiller krav til nye kompetencer og videreuddannelse

–   beskrive forskellige politiske partiers synspunkter

–   give eksempler på, hvordan unge kan deltage i demokratiske processer i hverdagen, først og fremmest i klubber, i skolen og i kommunen

–   kende til det globale medieudbud

–   give eksempler på unges hverdag i Europa.


Menneske og kultur

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   kende forskellige kulturer, deres værdier og normer

–   give eksempler på forskellige kulturmøder og tage udgangspunkt i de værdier, der ligger til grund for religioner og normer

–   beskrive forskellige livsformer

–   give forklaringer på nationalisme, herunder fremtrædelsesformer og historiske baggrunde

–   give eksempler på, hvordan hverdagen i forskellige typer af samfund præges af globalisering.

Menneske og natur

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   beskrive naturen som ressource

–   give eksempler på naturforvaltning og positive og negative reaktioner fra borgere

–   vurdere økologiske problemstillinger

–   gøre rede for menneskers brug af naturen.

 

Efter 10. klassetrin

Menneske og stat

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   vurdere muligheder og begrænsninger i forskellige velfærdsmodeller

–   analysere og vurdere politiske beslutninger i stat, amt og kommune og sammenholde dem med borgernes mulighed for at øve direkte indflydelse

–   indsamle og bearbejde relevant information fra elektroniske og andre medier om internationale konflikter og deres baggrund med henblik på at kunne gøre rede for og analysere disse konflikter.

Menneske og samfund

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   give eksempler på, hvordan krav om nye kompetencer opstår

–   redegøre for relevante hverdagskompetencer i forhold til unges fremtidige arbejds-, familie- og fritidsliv

–   beskrive politiske partiers sociale og idelologiske baggrund

–   give eksempler på, hvordan demokratiske beslutninger påvirker hverdags- og samfundsliv.

Menneske og kultur

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   gøre rede for værdier og normer og argumentere for egne holdninger

–   beskrive fællesskaber, livsformer og subkulturer ved at benytte samfundsfaglige undersøgelsesmetoder.

Menneske og natur

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   forklare, hvordan naturen har indvirkning på menneskers hverdag

–   vurdere, hvordan individet alene eller i fællesskab med andre kan handle politisk som forbruger i forhold til økologiske problemstillinger.

 

 

6. Idræt

Efter 2. klassetrin

Kroppen og dens muligheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   udføre forskellige enkle former for løb, spring og kast

–   kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje

–   bruge spænding og afspænding

–   udføre simple balancer og krydsfunktioner

–   udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke, aflevere og modtage med forskellige boldtyper

–   spille enkle boldspil med få regler

–   deltage i og forstå enkle idrætslige lege

–   deltage i lege og leglignende opvarmningsformer

–   udføre enkle grundtræningselementer

–   vise fortrolighed med bløde, hårde, faste og løse redskaber

–   udføre grundlæggende gymnastiske færdigheder i afsæt, svæv, landing, rulning, spring, vægtoverføring og forflytning samt vægt på armene

–   deltage aktivt i sanglege

–   anvende rytmiske bevægelser til forskellige musikformer

–   udtrykke forskellige figurer kropsligt

–   dramatisere enkle historier

–   følge enkle regler for adfærd i naturen.


Idrættens værdier

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   samarbejde med en eller flere om at lege

–   kende og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andre

–   fortælle om oplevelser eller situationer, hvori der indgår bevægelse

–   overholde enkle spilleregler.

Idrætstraditioner og –kulturer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   kende til og gennemføre nye og gamle lege

–   kende til lokalområdets muligheder for fysisk bevægelse, leg og aktivitet

–   kende til og deltage aktivt i forskellige kulturers lege og sanglege.


Efter 5. klassetrin

Kroppen og dens muligheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   beherske flere former for løb, spring og kast

–   sammensætte grundlæggende bevægelser som løb-spring, løb-kast, afsæt-landing, rulle-hop og hop-fald

–   udvise sikkerhed i balancer og krydsfunktioner

–   udføre handlinger med forskellige boldtyper med såvel hænder som fødder

–   deltage i regelbaserede holdidrætter og små- og minispil

–   beherske enkle tekniske færdigheder i slagboldspil

–   indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre

–   turde deltage i legens udfordringer

–   kende opvarmningens formål og udførelse

–   kende til grundtræningselementerne

–   udarbejde og udføre små serier med behændighedsøvelser og gymnastiske elementer

–   anvende spænding og afspænding i forbindelse med gymnastiske færdigheder

–   anvende planer, rum, retning, tid, impuls og bevægelsesudslag med og uden musikledsagelse

–   mime og fortælle historier ved hjælp af kroppen og rummet

–   udtrykke stemninger med kroppen

–   deltage i friluftsaktiviteter

–   færdes i naturen ved hjælp af kort i kendt terræn

–   kende til bjærgning og livredning

–   kende metoder til at sikre sig selv i vand.

 

Idrættens værdier

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter

–   forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter

–   kende fysiske ændringer i forbindelse med pubertet

–   acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder

–   erkende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet, som vrede, glæde, skuffelse og udmattelse

–   reflektere over og fortælle om oplevelser og situationer, hvor bevægelse indgår

–   kende til kostens indflydelse på kroppens udvikling og præstationer

–   kende til elementære forhold om kroppens funktioner

–   forstå betydningen af fairplay.


Idrætstraditioner og –kulturer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   kende til og afprøve gamle pige- og drengelege

–   kende lokalområdets muligheder for idrætsudfoldelse

–   deltage i udvalgte bevægelsestraditioner fra andre kulturer.


Efter 7. klassetrin

Kroppen og dens muligheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   anvende forskellige tekniske færdigheder inden for løb, spring og kast

–   sammensætte, mestre og analysere grundlæggende bevægelser og bevægelsesmønstre

–   anvende tekniske færdigheder i forskellige spil

–   forstå taktiske handlemåder i forskellige idrætslige spil

–   anvende regler i forskellige idrætslige spil

–   organisere og gennemføre forskellige idrætslige lege, spil og aktiviteter

–   kende til principper for opvarmning, udstrækning og nedkøling

–   udarbejde enkle opvarmningsforløb

–   kende til elementær skadesforebyggelse

–   kende grundlæggende principper for træningslære

–   anvende hensigtsmæssig koordination og kropskontrol ved spring og springserier

–   tage medansvar ved modtagning

–   anvende forskellige stilarter og genrer inden for rytmisk bevægelse

–   anvende musik sammen med forskellige idrætsdiscipliner

–   sammensætte rytmiske bevægelsesforløb til musik

–   udføre forskellige danse og koreografier

–   skabe og udføre egne danse og koreografier

–   fortælle abstrakte historier med kroppen

–   afprøve forskellige aktiviteter i samspil med og i respekt for naturen

–   planlægge og gennemføre orienteringsaktiviteter i forskelligt terræn.

Idrættens værdier

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter

–   forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter

–   forholde sig til fysiske og psykiske forandringer i puberteten

–   forholde sig til tabe-/vindereaktioner i konkurrence

–   forklare psykiske reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet

–   organisere oplevelser og situationer, hvor bevægelse indgår

–   kende til kroppens kost- og væskebehov i forbindelse med fysisk aktivitet

–   kende til træningens betydning for sundhed og trivsel

–   kende forskellige motionsformer

–   handle i overensstemmelse med fairplaybegrebet

–   vurdere aktuelle problemstillinger, herunder kropsidealer.

Idrætstraditioner og –kulturer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   kende til idrættens rolle i samfundet

–   redegøre for betydningen og igangsættelse af gamle lege

–   kende til lokalområdets foreningstilbud

–   kende til handicapidrætter

–   kende tillempede og nyudviklede idrætter samt mindre udbredte idrætsgrene.

 

Efter 9. klassetrin

Kroppen og dens muligheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   mestre teknik fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter

–   planlægge taktiske oplæg i forskellige idrætslige spil og holdidrætter, herunder slagboldspil

–   mestre regler fra såvel individuelle som holdidrætter

–   skabe egne boldspil og idrætslige lege med givne såvel som egne regelsæt

–   udarbejde disciplinrelevante opvarmningsprogrammer

–   udarbejde og redegøre for målrettede træningsprogrammer og træningsformer

–   anvende relevant udstrækning og relevant skadesforebyggelse

–   inddrage computer, bl.a. i forbindelse med pulsmåling/konditionstest

–   sammensætte og udføre serier af forskellig sværhedsgrad, individuelt og i grupper

–   udøve sikker modtagning

–   udvise sikkerhed i gymnastiske færdigheder

–   udføre og begrunde bevægelsesforløb til musik under hensyntagen til udtryk, form og rytme

–   være medskabende i egne og fælles bevægelsesforløb

–   erkende samspillet mellem egenbevægelse og andres bevægelse

–   anvende musik i forbindelse med grundtræning, opvarmning eller boldbasis

–   udarbejde og udføre fællesdanse/koreografier, eksempelvis i grupper

–   kende til tidens dansemæssige udtryksformer

–   kende til forskellige aktiviteter i samspil med og i respekt for naturen

–   planlægge og gennemføre friluftsture

–   gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort og kompas

–   kende til og være fortrolig med sikkerhed på vand.

Idrættens værdier

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   forstå betydningen af egen indsats i forhold til det fælles resultat

–   forholde sig til fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med unges udvikling

–   forholde sig til og acceptere tabe-/vindereaktioner i konkurrence

–   kende til samspillet mellem retninger og planer i egen bevægelse og gruppens bevægelser

–   redegøre for sammenhæng mellem kost og fysisk aktivitet

–   kende til idrættens betydning for livskvalitet, sundhed og livsstil

–   vurdere forskellige motionsformer og idrætter

–   reflektere over etik og moral i idrætsaktiviteter

–   kende til aktuelle idrætslige problemstillinger, herunder doping.


Idrætstraditioner og –kulturer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   kende til idrættens funktion igennem tiderne

–   undersøge muligheder for at etablere idrætslige aktivitetstilbud i lokalområdet

–   kende til andre kulturers idrætstraditioner

–   kende til og afprøve tillempede former for ekstrem-idrætter.


Efter 10. klassetrin

Kroppen og dens muligheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   udvælge og redegøre for kvaliteter ved forskellige idrætter

–   fordybe sig inden for udvalgte idrætter

–   analysere og vurdere forskellige former for opvarmning og grundtræning

–   vælge og anvende relevante træningsprogrammer og træningsformer

–   vurdere musikkens betydning og indflydelse i forbindelse med fysisk aktivitet

–   anvende musik som udgangspunkt for fysisk aktivitet

–   vurdere hvordan den enkelte alene eller i fællesskab med andre kan anvende naturen til fysisk aktivitet

–   planlægge og afprøve aktiviteter i naturen i større eller mindre grupper.


Idrættens værdier

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   vurdere sammenhæng mellem kost og motion

–   diskutere forskellige idrætstyper og deres kvaliteter

–   give eksempler på, hvordan idrætslige problemstillinger påvirker eget og andres liv.

Idrætstraditioner og –kulturer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   diskutere indhold og kvaliteter i nye former for fysisk aktivitet

–   afprøve enkelte af lokalområdets idrætstilbud – inden for og uden for foreningerne.

 

7. Musik

Efter 2. klassetrin

Musikudøvelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse

–   følge og holde en puls

–   synge med på et repertoire af nye og ældre danske sange og salmer med vægt på børnesange samt årstids- og højtidssange

–   fremsige et udvalg af rim og remser

–   synge med god intonation i større grupper

–   synge efter anvisninger på tempo, toneleje og udtryk

–   anvende forskellige musikinstrumenter som ledsagelse til leg og sang

–   deltage i sammenspil med enkle rytmiske og melodiske figurer

–   deltage i en række sanglege og bevægelseslege.

Musikalsk skaben

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   anvende krop, stemme og forhåndenværende klangkilder i skabende musikalsk arbejde

–   producere lydillustrationer og klangkulisser over rim, remser, eventyr eller egne fortællinger

–   udføre enkle rytmiske improvisationer med ledsagelse af grundpuls

–   synge korte melodiske improvisationer med eller uden tekst

–   komponere små rim, remser og sange

–   deltage i forløb med musik, billeder, bevægelse og dramatisering i fællesskab med andre.

Musikforståelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   lytte opmærksomt til korte musikstykker, der associerer til noget konkret

–   udtrykke oplevelse af musik i ord, billeder og bevægelse

–   udtrykke elementer i et musikstykke i leg og dramatisering

–   bedømme, hvilken af to toner, der er højest, samt om en tonerække går op eller ned

–   kende forskel på puls og rytme

–   høre forskel på dur og mol

–   anvende notation til rytme og lyd

–   genkende klangen af størstedelen af musiklokalets instrumenter

–   forstå, at der er forskellige musikgenrer

–   forstå, at musik bruges i mange sammenhænge.

 

Efter 4. klassetrin

Musikudøvelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   deltage opmærksomt og med bevidsthed om egen rolle i fælles musikalsk udfoldelse

–   synge et repertoire af nye og ældre danske sange og salmer

–   bruge en sangbog og gøre rede for dens opbygning

–   synge med god intonation og klang samt tydelig tekstudtale i mindre grupper

–   fastholde en enkel over- eller understemme sammen med andre i flerstemmig sang

–   deltage i fremførelse af enkelt opbyggede talekorsatser

–   anvende musikinstrumenter fra forskellige instrumentgrupper i enkle sammenspilsarrangementer

–   anvende et relevant instrument i forbindelse med melodispil

–   deltage i sammenspil med varierede modstemmer og rytmer

–   spille enkle melodier efter gehør og med støtte af notation

–   deltage i en række lettere fællesdanse.

Musikalsk skaben

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   anvende krop, stemme, musikinstrumenter og andre klangkilder i skabende musikalsk arbejde

–   producere lydillustrationer og klangkulisser over fortællinger, eventyr, digte eller historier

–   udføre enkle rytmiske eller melodiske improvisationer som del af et musikalsk forløb

–   komponere små melodier med udgangspunkt i sangstemmen ved hjælp af musikinstrumenter eller på computer

–   sammensætte enkle forløb med musik, billeder, bevægelse og dramatisering i fællesskab med andre

–   arrangere musikalske forløb sammen med andre.

Musikforståelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   lytte opmærksomt til musik med tydelige karakteristika

–   udtrykke oplevelse af musik nuanceret og bevidst i ord, billeder og bevægelse

–   gøre rede for formforløb og stemning i små musikstykker på baggrund af musikalske elementer som dynamik, klangfarve og motiver

–   vurdere relationen mellem tekst og melodi i sange fra det almindelige repertoire

–   forstå begreber som frase og motiv, der har tilknytning til melodiopbygning

–   kende forskel på melodi og akkompagnement

–   anvende de erhvervede musikteoretiske begreber i samtale om musik ved musikudøvelse og musiklytning

–   anvende notation som hjælp til at forstå den rytmiske eller melodiske udvikling i en enkelt stemme

–   vise kendskab til lyddannelsen på og genkende klangen af et udvalg af musikinstrumenter

–   vise kendskab til musikeksempler, som repræsenterer et genre- og stilmæssigt varieret repertoire fra især den vesterlandske musikkultur, og nogle centrale skikkelser med tilknytning til den valgte musik

–   samtale om musikkens funktion i forskellige sammenhænge bl.a. ved fester og religiøse handlinger og i medier.

 

Efter 6. klassetrin

Musikudøvelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   deltage lyttende og medskabende i fælles musikalsk udfoldelse

–   synge et repertoire af nye og ældre danske sange og salmer samt sange på andre sprog, først og fremmest engelsk, norsk og svensk

–   synge med god intonation og klang samt tydelig tekstudtale såvel med som uden mikrofon

–   deltage i flerstemmig sang med opmærksomhed på det musikalske udtryk

–   deltage i fremførelse af talekorsatser af sammensat karakter

–   anvende et bredt udvalg af musikinstrumenter fra forskellige instrumentgrupper i sammenspilsarrangementer

–   anvende et relevant instrument i forbindelse med akkordspil

–   betjene musiklokalets tekniske anlæg

–   deltage i sammenspil i forskellige genrer og stilarter

–   være opmærksom på det musikalske udtryk i sammenspillet

–   bruge notation som støtte for musikudøvelsen

–   deltage i fællesdanse fra forskellige kulturer.

Musikalsk skaben

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   anvende krop, stemme, musikinstrumenter og andre klangkilder, herunder computer, i skabende musikalsk arbejde

–   producere lydforløb, lydillustrationer og klangkulisser over fortællinger, eventyr, digte eller historier

–   udføre fri rytmisk eller melodisk improvisation over en fastlagt akkordfølge

–   komponere enkle melodier eller små musikstykker, bl.a. ved hjælp af computer

–   sammensætte forløb med musik, billeder, bevægelse og dramatisering i fællesskab med andre

–   drøfte musikalske arrangementer med andre og give idéer til deres udførelse.

Musikforståelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   lytte opmærksomt og med forståelse til musik i forskellige genrer og stilarter

–   lytte til levende, professionelt fremført musik med forståelse for koncertsituationen

–   fortolke et stykke musik gennem selvvalgte udtryksformer

–   gøre rede for formforløb og stemning i musikstykker i forbindelse med udøvelse og lytning

–   anvende enkle akkordmønstre efter anvisning

–   anvende notation som hjælp til at få overblik over sammenhæng og formforløb i et musikstykke med flere stemmer

–   genkende klang og beskrive virkemåde af en varieret række af instrumenter og gøre rede for deres roller i sammenspilsrelationer

–   identificere vigtige træk ved musik fra udvalgte perioder i den vesterlandske musikkultur og vise kendskab til nogle centrale musikhistoriske skikkelser med tilknytning til disse perioder

–   vise kendskab til musik fra andre kulturer

–   samtale om musikkens funktion og virkning som samlende, stemningsskabende, opildnende og manipulerende

–   samtale om, hvordan musik optræder både som kunstnerisk udtryk og som vare.

 

 

8. Billedkunst

Efter 2. klassetrin

Billedfremstilling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   fremstille skitser og billeder på baggrund af følelser, fantasier og iagttagelser

–   tegne og male med vægt på fortælling

–   anvende tørre og våde farver i plant billedarbejde med enkle teknikker bl.a. inden for tegning, grafik, maleri, collage og foto

–   anvende forskellige rumlige former, først og fremmest i modelleret og sammensat form, bl.a. i ler

–   anvende computerens billedskabende muligheder i maleprogrammer

–   gemme og hente billedfiler i forbindelse med billedarbejde

–   anvende enkle farveblandinger

–   eksperimentere med form, farve, komposition med vægt på billedfortællinger

–   eksperimentere med enkle teknikker, materialer og værktøjer

–   kende til enkle arkitektur- og designudtryk, først og fremmest i bygninger og brugsting

–   deltage aktivt i billedarbejde både i grupper og selvstændigt.

Billedkundskab

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   beskrive billeders indhold og historie i billedsamtaler

–   undersøge og vurdere egne og andres billeder

–   genkende motivkredse, herunder portrætter og familiebilleder

–   anvende egne sanseoplevelser fra nærmiljøet i billedarbejdet

–   kende til forskellige billedmedier, herunder tegneserier, plakater, postkort og frimærker.

Visuel kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   anvende billedet som et personligt meddelelsesmiddel

–   anvende visuelle udtryk i fælles projekter

–   anvende billeder fra forskellige medier herunder tegneserier, plakater og postkort

–   arbejde med enkle kombinationer af tekster og billeder bl.a. til selvfremstillede bøger

–   præsentere egne billeder først og fremmest for klassen, forældre eller ved arrangementer og udstillinger på skolen

–   bidrage med billeder bl.a. til klasseblad, skoleblad, temauger, emnedage og billedudstillinger i nærmiljøet.

 

Efter 5. klassetrin

Billedfremstilling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   fremstille skitser og billeder på baggrund af ideer, følelser, holdninger og ved direkte iagttagelser

–   anvende elementær indsigt i brug af teknikker, metoder og materialer i tegning, maleri, collage, grafikformer, foto og skærmbaserede billeder

–   anvende tegneteknikker til at udtrykke lys, skygge, bevægelse og dybde i billeder

–   anvende skulpturelle materialer, hvor der arbejdes med modellering, sammenføjning og udhugning

–   udtrykke sig i forskellige former for levende billeder, først og fremmest video

–   anvende computerens billedskabende muligheder i male- og billedbehandlingsprogrammer

–   anvende digitalkamera og scanner i forbindelse med billedarbejder, bl.a. som forlæg, illustration og dokumentation

–   anvende begreber fra informationsteknologien, herunder billedfiltyper og billedfilformater

–   anvende farvens virkemidler til at skabe kontrast, dybde og stemning i billeder

–   arbejde med former og komposition i billedfladen, herunder størrelse, placering og kontrast

–   eksperimentere med streg, flade, form, tekstur, valør, komposition, rum, rytme, spænding og bevægelse

–   eksperimentere med teknikker, materialer og værktøjer

–   skelne mellem og anvende forskellige billedformer, bl.a. plakater, logo og instruktionstegning

–   kombinere billedformer og udtryksformer, bl.a. statiske, levende og rumlige billeder samt tekst og lyd

–   anvende kunst, arkitektur og design bl.a. ved udformning af enkle modeller

–   hente inspiration i billedkunsten, i egen kultur og andre kulturer, bl.a. på udstillinger, i film, billedbaser og i forskellige miljøer

–   fremstille billeder i et samarbejde med andre.

Billedkundskab

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   anvende faglige begreber i samtaler om billeders indhold og form

–   undersøge, analysere, kategorisere og vurdere egne og andres billedsproglige udtryk

–   genkende enkle stilarter og udtryksformer fra forskellige historiske perioder

–   anvende billederfaringer fra museer, udstillinger og offentlige rum i eget billedarbejde

–   hente og bruge kunstbilleder og fotos fra diskette, cd-rom eller internet

–   skelne mellem forskellige kulturers billeder.

Visuel kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   anvende billedet som et personligt kommunikations- og meddelelsesmiddel

–   anvende computergrafik i forbindelse med layout, bl.a. i foldere, tekster og på skilte

–   udtrykke sig i forskellige billedformer, herunder maleri, tableau, udstillingsvindue, video og multimedie

–   anvende visuelle virkemidler i forbindelse med præsentationer af egne og andres billeder

–   deltage i kulturelle billedarrangementer på skolen og i nærmiljøet, bl.a. udsmykningsopgaver og medievirksomhed.

 

9. Matematik

Efter 3. klassetrin

Arbejde med tal og algebra

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser og titalssystemet

–   bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater

–   kende eksempler på praktiske problemstillinger, der løses ved addition og subtraktion

–   arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division

–   kende til eksempler på brug af decimaltal, bl.a. i forbindelse med penge og enkle brøker som en halv og en kvart.

Arbejde med geometri

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   tale om dagligdags ting og billeder med brug af det geometriske sprog og udgangspunkt i former, beliggenhed og størrelser

–   arbejde med enkle, konkrete modeller og gengive træk fra virkeligheden ved tegning

–   undersøge og beskrive mønstre, herunder symmetri

–   undersøge og eksperimentere inden for geometri, bl.a. ved anvendelse af computeren

–   arbejde med enkel måling af afstand, flade, rum og vægt.

Matematik i anvendelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   vælge og benytte regningsart i forskellige praktiske sammenhænge

–   kende til, hvordan tal kan forbindes med begivenheder i dagligdagen

–   indsamle og ordne ting efter antal, form, størrelse og andre egenskaber

–   behandle data, herunder ved hjælp af lommeregner og computer

–   opnå erfaringer med "tilfældighed" gennem spil og eksperimenter.

Kommunikation og problemløsning

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   kende til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer

–   arbejde med informationer fra dagligdagen, som indeholder matematikfaglige udtryk

–   beskrive enkle løsningsmetoder, bl.a. ved hjælp af tegning

–   kende til problemløsning som et element i arbejdet med matematik

–   anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber til løsning af matematiske problemer

–   samarbejde med andre om at løse problemer, hvor matematik benyttes

–   gennemføre eksperimenter og undersøgelser med sigte på at finde mønstre.

 

Efter 6. klassetrin

Arbejde med tal og algebra

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   kende til de hele tal, decimaltal og brøker

–   benytte erfaringer fra hverdagen sammen med arbejdet i skolen ved opbygningen af talforståelse

–   kende tallenes ordning, tallinjen, positionssystemet og de fire regningsarter

–   benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger

–   anvende lommeregner og computer ved gennemførelse af beregninger

–   arbejde med optællinger og eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter

–   kende til eksempler på brug af variable, herunder som de indgår i formler, enkle ligninger og funktioner

–   kende til procentbegrebet og forbinde begrebet med hverdagserfaringer

–   regne med decimaltal og benytte brøker knyttet til procent og konkrete sammenhænge

–   arbejde med ”forandringer” og strukturer, som de indgår i bl.a. talfølger, figurrækker og mønstre

–   kende til koordinatsystemet og herunder sammenhængen mellem tal og tegning.

Arbejde med geometri

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   benytte geometriske metoder og begreber i beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen, herunder figurer og mønstre

–   undersøge og beskrive enkle figurer tegnet i planen

–   kende til grundlæggende geometriske begreber som vinkler og parallelitet

–   arbejde med fysiske modeller og enkle tegninger af disse

–   kende til forskellige kulturers metoder til at angive dybde i billeder

–   undersøge de enkelte tegnemetoders anvendelighed til beskrivelse af form og afstand

–   måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer

–   tegne, undersøge og eksperimentere med geometriske figurer, bl.a. ved at benytte computer.

Matematik i anvendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   vælge og benytte regningsarter i forskellige sammenhænge

–   anvende og forstå enkle informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk

–   anvende faglige redskaber, herunder tal, grafisk afbildning og statistik, til løsningen af matematiske problemstillinger fra dagligliv, familieliv og det nære samfundsliv

–   arbejde med enkle procentberegninger, herunder ved rabatkøb

–   beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer

–   indsamle og behandle data samt udføre simuleringer, bl.a. ved hjælp af en computer

–   foretage eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår.

Kommunikation og problemløsning

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   kende til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer

–   beskrive løsningsmetoder gennem samtaler og skriftlige notater

–   opstille hypoteser, og efterfølgende ved at "gætte og prøve efter" medvirke til at opbygge faglige begreber og indledende generaliseringer

–   formulere, løse og beskrive problemer og i forbindelse hermed anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber

–   samarbejde med andre om at anvende matematik ved problemløsning

–   undersøge, systematisere og begrunde matematisk ud fra arbejde med konkrete materialer.

 

Efter 9. klassetrin

Arbejde med tal og algebra

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   kende de rationale tal samt udvidelsen til de reelle tal

–   kende til den kulturhistoriske betydning af udviklingen af tallene som beskrivelsesmiddel

–   arbejde undersøgende, især med systematiske optællinger og med tallenes indbyrdes størrelse som led i opbygning af en generel talforståelse

–   benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger

–   anvende lommeregner og computer ved gennemførelse af beregninger og til problemløsning

–   benytte formler, bl.a. i forbindelse med beregning af rente og rumfang

–   forstå og anvende udtryk, hvori der indgår variable

–   kende og anvende procentbegrebet

–   regne med brøker, herunder i forbindelse med løsning af ligninger og algebraiske problemer

–   undersøge og beskrive ”forandringer” og strukturer, bl.a. i talfølger, figurrækker og mønstre

–   kende funktionsbegrebet

–   bestemme løsninger til ligninger og ligningssystemer med grafiske metoder

–   løse enkle ligninger og ved inspektion løse enkle uligheder.

Arbejde med geometri

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   kende og anvende forskellige geometriske figurers egenskaber

–   fremstille tegninger efter givne forudsætninger

–   benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold og linjers indbyrdes beliggenhed

–   forstå og fremstille arbejdstegning, isometrisk tegning og perspektivisk tegning ved beskrivelse af den omgivende verden

–   undersøge, beskrive og vurdere sammenhænge mellem tegning og tegnet objekt

–   kende og anvende målingsbegrebet, herunder måling og beregning af omkreds, flade og rum

–   kende og anvende målestoksforhold, ligedannethed og kongruens

–   udføre enkle geometriske beregninger bl.a. ved hjælp af Pythagoras’ sætning

–   arbejde med enkle geometriske beviser

–   benytte computeren til tegning, undersøgelser og beregninger vedrørende geometriske figurer.

Matematik i anvendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   vælge regningsarter, benytte procentbegrebet og anvende forholdsregning i forskellige sammenhænge

–   behandle eksempler på problemstillinger knyttet til samfundsmæssig udvikling hvori økonomi, teknologi og miljø indgår

–   foretage økonomiske overvejelser vedrørende dagligdagens indkøb, transport, boligforhold, lønopgørelser og skatteberegninger

–   arbejde med rente og foretage renteberegninger, især i tilknytning til opsparing, låntagning og kreditkøb

–   arbejde med og undersøge matematiske modeller, hvori formler og funktioner indgår

–   opnå viden om matematikkens muligheder og begrænsninger, som beskrivelsesmiddel og beslutningsgrundlag.

–   arbejde med statistiske beskrivelser af indsamlede data, hvor der lægges vægt på metode og fortolkning

–   udføre simuleringer, bl.a. ved hjælp af computeren

–   kende det statistiske sandsynlighedsbegreb

–   benytte computeren til beregninger, simuleringer, undersøgelser og beskrivelser, også på baggrund af samfundsmæssige forhold  

–   anvende matematik som værktøj til løsning af praktiske og teoretiske problemer på en alsidig måde.

Kommunikation og problemløsning

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk

–   problemformulere, beskrive fremgangsmåder og angive løsninger på forståelig vis, såvel skriftligt som mundtligt

–   benytte eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer og formulere resultater af den faglige indsigt, der er opnået

–   vælge hensigtsmæssig faglig metode, arbejdsform og redskab ved løsning af problemstillinger af tværgående art

–   samarbejde med andre om at løse problemer ved hjælp af matematik

–   anvende systematiseringer og matematiske ræsonnementer

–   benytte variable og symboler, når regler og sammenhænge skal bevises

–   benytte geometrisk tegning til at formulere hypoteser og gennemføre ræsonnementer

–   forstå, at valget af en matematisk model kan afspejle en bestemt værdinorm

–   veksle mellem praktiske og teoretiske overvejelser ved løsningen af matematiske problemstillinger.

 

Efter 10. klassetrin

Arbejde med tal og algebra

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   kende de rationale tal samt udvidelsen til de reelle tal

–   kende til den kulturhistoriske betydning af udviklingen af tallene som beskrivelsesmiddel

–   arbejde undersøgende, især med systematiske optællinger og med tallenes indbyrdes størrelse som led i opbygning af en generel talforståelse

–   benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger

–   anvende lommeregner og computer ved gennemførelse af beregninger og problemløsning

–   benytte kendte og ikke-kendte formler, herunder beregning af rente og rumfang

–   forstå og anvende udtryk, hvori der indgår variable

–   anvende og forstå procentbegrebet

–   regne med brøker, herunder i forbindelse med løsning af ligninger og algebraiske problemer

–   undersøge og beskrive ”forandringer” og strukturer

–   anvende funktioner til at beskrive sammenhænge og forandringer, herunder procentuel vækst

–   vælge metode til bestemmelse af løsninger til ligninger, ligningssystemer og enkle uligheder.

Arbejde med geometri

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   kende, anvende og beskrive forskellige geometriske figurers egenskaber

–   fremstille tegninger efter givne forudsætninger

–   benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold og linjers indbyrdes beliggenhed

–   forstå og fremstille arbejdstegning, isometrisk tegning og perspektivisk tegning ved beskrivelse af den omgivende verden

–   undersøge, beskrive og vurdere sammenhænge mellem tegning og tegnet objekt

–   kende og anvende målingsbegrebet, herunder måling og beregning af omkreds, flade og rum

–   kende og anvende målestoksforhold, ligedannethed og kongruens

–   udføre enkle geometriske beregninger, bl.a. ved hjælp af Pythagoras’ sætning

–   arbejde med enkle geometriske beviser

–   benytte computeren til tegning, undersøgelser og beregninger vedrørende geometriske figurer.

Matematik i anvendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   vælge regningsarter, benytte procentbegrebet og anvende forholdsregning i forskellige sammenhænge

–   anvende matematik knyttet til problemstillinger, der vedrører natur, samfund og kultur

–   arbejde med økonomiske forhold, bl.a. vedrørende arbejde, fritid og sundhed

–   undersøge sammenhænge mellem privatøkonomi og samfundsøkonomi

–   forholde sig til beskrivelser og argumentationer af faglig art, som de fremtræder i medierne

–   arbejde med, vurdere og tolke forhold vedrørende opsparing, afbetaling, låntagning og kreditkøb

–   udtrykke viden om matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelsesmiddel og beslutningsgrundlag

–   arbejde med statistiske beskrivelser af indsamlede data, hvor der lægges vægt på metode og fortolkning

–   udføre simuleringer ved hjælp af computeren

–   kende det statistiske sandsynlighedsbegreb og stikprøveundersøgelser

–   benytte computeren til beregninger, simuleringer, undersøgelser og beskrivelser, bl.a. vedrørende energiforbrug og ressourcer

–   anvende matematik som værktøj til løsning af praktiske og teoretiske problemer på en alsidig måde.

Kommunikation og problemløsning

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk

–   problemformulere, beskrive fremgangsmåder og angive løsninger på forståelig vis, såvel skriftligt som mundtligt

–   benytte eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer og formulere resultater af den faglige indsigt, der er opnået

–   vælge hensigtsmæssig faglig metode, arbejdsform og redskab ved løsning af problemstillinger af tværgående art

–   samarbejde med andre om at løse problemer ved hjælp af matematik

–   anvende systematiseringer og matematiske ræsonnementer

–   benytte variable og symboler, når regler og sammenhænge skal bevises

–   benytte geometrisk tegning til at formulere hypoteser og gennemføre ræsonnementer

–   forstå, at valget af en matematisk model kan afspejle en bestemt værdinorm

–   veksle mellem praktiske og teoretiske overvejelser ved løsningen af matematiske problemstillinger.

 

 

10. Natur/teknik

Efter 2. klassetrin

Den nære omverden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   sortere materialer og stoffer efter egne kriterier og enkle givne kriterier

–   demonstrere ændringer af stoffer og materialer, bl.a. smeltning og opløsning

–   beskrive dele af lokalområdet for andre

–   undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og tyngdekraft

–   beskrive udvalgte dyr og planter

–   kende de naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever

–   kende menneskets sanser

–   undersøge enkle kropsfunktioner herunder bevægeapparatet

–   give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen sundhed herunder søvn, mad og trivsel

–   anvende vigtige regler for god hygiejne

–   kende forhold, der karakteriserer de forskellige årstider

–   undersøge enkle forhold vedrørende vejret.

Den fjerne omverden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   fortælle, hvordan dyr præsenteres i medierne

–   kende dyr og planter fra forskellige naturområder

–   fortælle om årstider, sol og måne samt ændringer i længde på dag og nat.

Menneskets samspil med naturen

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   tage hensyn til planter, dyr og natur og vise det gennem egen adfærd

–   give eksempler på livsnødvendige ressourcer, der indgår i deres dagligdag

–   fortælle om, hvordan samfundet håndterer nødvendige ressourcer herunder vand og affald.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   stille enkle spørgsmål og forudsige forløb ud fra iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser

–   udføre enkle forsøg og eksperimenter i klassen, laboratoriet, naturen og lokalsamfundet

–   beskrive enkle fænomener bl.a. et frøs spiring og lys i en pære

–   bygge enkle modeller af konkrete genstande

–   anvende enkelt udstyr herunder termometer, lup og ketcher

–   bruge værktøj som hammer og skruetrækker

–   indsamle, ordne og kategorisere efter enkle iagttagelser

–   kende vigtige navne og enkle grundlæggende faglige begreber

–   formidle egne resultater og erfaringer, bl.a. gennem tegning, fortælling og dramatisering

–   indtaste og ordne enkle data.

 

Efter 4. klassetrin

Den nære omverden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier

–   beskrive fænomener som lys, lyd, bevægelse

–   skelne mellem om resultatet af en forandringsproces er endelig eller reversibel

–   beskrive hverdagsfænomener herunder elektricitet og magnetisme

–   redegøre for karakteristiske træk ved lokalområdet, som det fremtræder i dag

–   redegøre for, hvorledes lokalområdet har ændret sig

–   beskrive planter og dyr samt deres levesteder

–   redegøre for sammenhængen mellem planter og dyrs bygning, form, funktion og levested

–   fortælle om menneskets sanser og kropsfunktioner, bl.a. åndedræt og fordøjelsessystem

–   beskrive enkle, vigtige regler for sund levevis

–   bruge enkle fagudtryk i beskrivelsen af vejriagttagelser

–   anvende enkle måleinstrumenter til undersøgelser af vejret.

Den fjerne omverden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   beskrive menneskers levevilkår i andre kulturer set i forhold til egne levevilkår

–   give eksempler på, hvordan naturkatastrofer indvirker på planter, dyr og menneskers levevilkår

–   give eksempler på, hvordan medier formidler viden om naturen

–   beskrive dyr og planter fra forskellige naturområder

–   give eksempler på menneskers levevilkår forskellige steder på jorden

–   kende forskellige klimazoner og plantebælter på tematiske kort

–   kende forskellige landskabstyper

–   kende alment geografisk navnestof fra regioner og stater i vores egen del af verden

–   kende geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og stater i vores egen verdensdel

–   kende månens bevægelse omkring jorden og jordens bevægelse omkring solen og forbinde dette med oplevede dagligdags fænomener

–   give eksempler på, hvordan organismer opfylder deres livsbetingelser forskellige steder på jorden.

Menneskets samspil med naturen

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt

–   give eksempler på samfundets anvendelse og udnyttelse af teknik

–   beskrive forskelle og ligheder på redskaber og apparaters udformning og anvendelse til forskellige tider.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   stille spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser

–   gennemføre og beskrive enkle undersøgelser og eksperimenter

–   vælge mellem og arbejde med forskellige undersøgelsesmetoder

–   bygge modeller og enkle apparater

–   anvende udstyr, bl.a. kort og globus

–   kategorisere resultater af undersøgelser

–   benytte navnestof, fagudtryk og enkelt fagsprog

–   formidle egne undersøgelser og eksperimenter, bl.a. gennem tekst, grafisk fremstilling, foredrag og dramatisering

–   opsamle og ordne enkle data og informationer.


Efter 6. klassetrin

Den nære omverden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   udvælge og anvende materialer og stoffer på baggrund af deres forskellige egenskaber, som styrke, isolerings- eller ledningsevne

–   give eksempler på, hvordan nye egenskaber fremkommer, når forskellige materialer og stoffer bruges sammen

–   beskrive og fremdrage sammenhænge i enkle produktionsprocesser fra hverdagen

–   beskrive og fremdrage karakteristiske træk ved lokalområdet og sammenligne med områder, der har en anden struktur

–   beskrive og redegøre for, på hvilke måder lokalområdet har ændret sig

–   komme med forslag til, hvorledes lokalområdet kan udvikle sig

–   beskrive sammenhængen mellem planter, dyr og deres levesteder, herunder fødekæder og økosystemer

–   sammenligne forskellige levesteder og forskellige planter og dyrs tilpasning

–   diskutere forskelle på det levende og det ikke levende

–   beskrive vigtige menneskelige organsystemer,   herunder kredsløb og væsentlige faktorer, der påvirker disse, som kost og motion

–   begrunde valg om forhold, der har betydning for egen sundhed

–   sammenligne egne observationer med en vejrudsigt

–   fortælle om fænomener, der knytter sig til de forskellige årstider.

Den fjerne omverden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   redegøre for karakteristiske træk ved regionale områder med udgangspunkt i egne forhold,

–   redegøre for, hvorledes regionale områder har ændret sig

–   redegøre for årsager til naturkatastrofers opståen

–   forholde sig til mediernes fremstilling om naturfaglige forhold ud fra egen viden

–   redegøre for, hvorledes naturkatastrofer indvirker på dyr og menneskers levevilkår

–   beskrive forhold, der har betydning for dyr og planters tilpasning til forskellige levevilkår

–   sammenligne og beskrive de forskelle i levevilkår, mennesker har forskellige steder på jorden

–   knytte sammenhænge mellem oplysninger fra tematiske kort og den virkelighed, de repræsenterer

–   sammenholde viden om regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter

–   kende alment geografisk navnestof fra regioner og stater i vores egen og andre verdensdele

–   sammenligne geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og stater i vores egen og andre verdensdele

–   kende hovedtræk af solsystemets opbygning og forbinde dette med dagslængde, årstider, klimaforskelle, tidevand

–   kende hovedtræk af jordens og livets udvikling

–   beskrive forhold, der har betydning for livets udvikling, herunder variationer og naturlig udvælgelse.

Menneskets samspil med naturen

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   kende til skrevne og uskrevne regler om at færdes sikkert og hensynsfuldt i naturen

–   redegøre for naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil

–   redegøre for eksempler på ressourcer, der har betydning for planter, dyr og menneskers levevilkår

–   give eksempler på, hvordan samfundets brug af teknologi på et område kan skabe problemer på andre områder, som vand/spildevand og energiforsyning/forurening

–   give eksempler på, hvordan ændringer i anvendelse af teknologi har indvirket på planter, dyr og menneskers levevilkår, herunder transport og landbrug

–   kende til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse problemer kan løses.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   stille spørgsmål med udgangspunkt i egne ideer og fremsætte hypoteser som grundlag for undersøgelser

–   planlægge og gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter af mere systematisk karakter

–   sammenligne undersøgelsesresultater og sammenfatte enkle generelle regler, bl.a. om opløsning, fordampning, og magnetisme

–   designe og bygge apparater og modeller efter egne ideer og redegøre for form, funktion og hensigt

–   vælge og benytte relevant udstyr

–   bruge relevante hjælpemidler, som mikroskop og indikatorer

–   opsamle og formidle undersøgelser og eksperimenter

–   benytte fagsprog og anvende abstrakte begreber

–   formidle egne og andres undersøgelser og eksperimenter ved hjælp af relevante fremstillingsformer, bl.a. gennem tekst, grafiske fremstilling, foredrag og dramatisering

–   give begrundede svar ved at sammenstille egne erfaringer og informationer andre steder fra

–   opsamle, ordne og formidle data og informationer.

 

11. Geografi

Efter 8. klassetrin

Globale mønstre

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   redegøre for jordens inddeling i klimazoner og plantebælter

–   beskrive det globale vandkredsløb

–   placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem på verdenskortet

–   beskrive fordelingen af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordskælv på jorden

–   gøre rede for befolkningens og befolkningstilvækstens globale fordeling

–   beskrive fordelingen af verdens storbyer

–   gøre rede for industrilokaliseringen i verden i forhold til råstoffer, transport og markeder

–   kende til fordelingen af rige og fattige regioner i verden.

Naturgrundlaget og dets udnyttelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   forklare sammenhænge mellem pladetektonik og bjergkædedannelse, vulkanisme og jordskælv

–   illustrere processerne erosion, transport, aflejring og bjergartsdannelse i et kredsløb

–   anvende enkle begreber i beskrivelsen af vejr og klima

–   kende til naturlige klimasvingninger og samfundenes påvirkning af jordens klima

–   beskrive is, vands og vinds erosions-, transport- og aflejringsformer og deres betydning for landskabers udformning

–   kende til dannelsen af istidslandskabet i Danmark

–   give eksempler på, at forskellige dyrkningsmønstre er afhængige af og har indflydelse på de givne naturforhold

–   kende til grundvandsdannelse og dens betydning for forekomsten af rent drikkevand.

Kultur og levevilkår

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   kende baggrunde for byers vækst, opbygning og funktioner

–   give eksempler på befolkningsudviklingen og dens konsekvenser i forskellige regioner

–   sammenligne egne levevilkår med levevilkår i fattige lande

–   sammenholde regioners erhvervsmæssige og økonomiske udvikling med levevilkårene

–   kende til fremmede kulturers levevis og relatere dem til værdier og normer i eget samfund

–   give eksempler på, at grænsedragning, befolkningsminoriteter, adgang til vand og andre ressourcer kan være årsag til konflikter

–   kende til politiske, militære og økonomiske samarbejder mellem lande og deres rolle i forbindelse med konfliktløsning

–   kende til miljømæssige konsekvenser af råstofudnyttelse og produktion knyttet hertil

–   vurdere samfundenes forbrugsmønstre og deres konsekvenser for natur og miljø.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   beskrive levevilkår i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler

–   sammenligne geografiske forhold lokalt, regionalt og globalt

–   anvende geografiske metoder og færdigheder i forståelse og perspektivering af aktuelle naturfænomener og problemer knyttet til menneskets udnyttelse af naturgrundlaget

–   anvende kortet som et væsentligt arbejdsredskab til at søge viden om og svar på geografiske spørgsmål

–   kende til principper for korttegning og fremstille enkle kort på grundlag af egne undersøgelser

–   kende verdensdele, lande, byer m.m. på kort og globus, herunder væsentlige danske lokaliteter og deres placering

–   foretage enkle geografiske undersøgelser, herunder vejrobservationer, i lokalområdet og på ekskursioner

–   finde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier

–   indsamle og bearbejde data samt fremstille grafiske afbildninger.

 

 

12. Biologi

Efter 8. klassetrin

De levende organismer og deres omgivende natur

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   kende og beskrive udvalgte organismer og deres systematiske tilhørsforhold samt anvende begreber om livsytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse i forbindelse med forskellige typer af organismer

–   sammenligne forskellige typer organismer og deres livsbetingelser som føde, næringsstoffer, vand, ilt, lys og temperatur samt forholdet til andre organismer

–   kende til levende cellers bygning og funktion

–   give eksempler på forskellige arters tilpasninger i bygning, funktion og adfærd til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser

–   gøre rede for hovedtræk af fotosynteseprocessen og dens grundlæggende betydning i økosystemerne

–   beskrive udvalgte stoffers kredsløb i naturen

–   gøre rede for eksempler på naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed

–   give eksempler på gener som bærere af biologisk information

–   kende til funktionen af kønnet og ukønnet formering på celle- og organismeniveau

–   kende til vigtige principper for artsdannelse og livets udvikling og sammenhængen med biologisk mangfoldighed.

Miljø og sundhed

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   beskrive funktionen af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem

–   redegøre for de vigtigste funktioner af de indre organer og deres indbyrdes samspil, herunder i fordøjelsessystemet, lunger og blodkredsløbet

–   kende til regulering af det indre miljø gennem nerve- og hormonsystem, blandt andet vedrørende vand, kuldioxid, temperatur og affaldsstoffer

–   kende til, hvordan kroppen forsvarer sig mod bakterier og vira

–   kende til menneskets forplantning og udvikling

–   forklare den biologiske baggrund for sundhedsproblemer knyttet til livsstil og levevilkår

–   redegøre for menneskers anvendelse af naturgrundlaget i forskellige erhverv, blandt andet   landbrug og fiskeri

–   give eksempler på, hvordan bæredygtig udvikling indgår i forskellige erhverv og som led i naturforvaltningen

–   give eksempler på aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer.

Biologiens anvendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   forklare biologiske processer knyttet til råvareproduktion, herunder i landbrug og fiskeri

–   forklare vigtige biologiske processer knyttet til fødevareforarbejdning, herunder gæring, fremstilling af mejeriprodukter, konservering

–   redegøre for menneskets syn på og brug af produktionsdyr og kæledyr

–   forklare vigtige typer af genteknologi anvendt på forskellige organismer, herunder mennesket

–   give eksempler på fordele og risici ved anvendelse af genmodificerede organismer

–   give eksempler på positive og negative konsekvenser af at ændre på menneskers arveanlæg i såvel krops- som kønsceller.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   planlægge, gennemføre og evaluere enkle undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet

–   anvende enkelt udstyr til undersøgelser og eksperimenter i naturen og i laboratoriet, herunder mikroskoper og udstyr til analyse af fysiske og kemiske forhold

–   undersøge udvalgte danske og udenlandske biotoper med henblik på at forstå økologiske sammenhænge

–   give eksempler på, hvordan biologisk viden bliver til gennem eksperimenter, systematiske undersøgelser og tolkning af data

–   skelne imellem faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål

–   give eksempler på interessemodsætninger og forskellige holdninger i forbindelse med sundhedsforhold og udnyttelse af naturressourcer

–   give forslag til løsnings- og handlemuligheder vedrørende miljø- og sundhedsproblemer.


Efter 9. klassetrin (Trinmålet gælder for undervisningen af elever der påbegynder 9. klassetrin 1. august 2005 eller senere)

De levende organismer og deres omgivende natur

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   anvende viden om udvalgte organismer og deres livsytringer i nye sammenhænge

–   kende til forskellige celletyper og deres funktion, herunder nerve- og muskelceller

–   forklare forskellen mellem dyre- og planteceller

–   forklare sammenhængen mellem forskellige arters tilpasning i bygning, funktion og adfærd i forhold til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser

–   forklare begrebet økosystem og kende til energistrømme samt udvalgte stofkredsløb i forskellige økosystemer

–   gøre rede for udvalgte græsnings- og nedbryderfødekæder

–   forklare årsager og virkninger for naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed

–   forklare principperne i proteinsyntesen

–   redegøre for naturvidenskabelige forklaringer på livets opståen og udvikling

–   kende nogle vigtige trin af livets udvikling.

Miljø og sundhed

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   forklare på elementært molekylært niveau opbygning, nedbrydning og anvendelse af fedtstoffer, kulhydrater og proteiner i kroppen

–   forklare væsentlige træk ved kroppens energiomsætning

–   give eksempler på den biologiske baggrund for udvalgte forebyggelses- og helbredsmetoder

–   give eksempler på, hvordan livsstil og levevilkår påvirker menneskets sundhed

–   vurdere menneskers anvendelse af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling

–   forklare årsager, betydning og foranstaltninger i forbindelse med miljø- og sundhedsproblemer.

Biologiens anvendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   vurdere konsekvenser for dyr, planter og natur ved udvalgte produktionsformer

–   give eksempler på anvendelse af mikroorganismer

–   vurdere fordele og risici ved anvendelse af moderne bioteknologi.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   formulere relevante spørgsmål samt vælge relevante undersøgelsesmetoder og udstyr

–   indsamle og formidle relevante data

–   give forslag til, hvordan spørgsmål om natur og miljø kan undersøges

–   give forslag til biologiske eksperimenter og systematiske undersøgelser i forbindelse med spørgsmål om natur og miljø

–   analysere interessemodsætninger og forskellige holdninger i forbindelse med sundhedsforhold og udnyttelse af naturressourcer

–   forholde sig til aktuelle løsnings- og handlingsforslag vedrørende miljø- og sundhedsproblemer.

 

 

13. Fysik/kemi

Efter 8. klassetrin

Fysikkens og kemiens verden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   anvende enkle fysiske og kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener som   regnbuen, elektricitet i hjemmet og korrosion

–   kende til enkle modeller, herunder forestillingen om, at alt stof er opbygget af partikler

–   beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser samt enkle træk i det periodiske system

–   kende nogle generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer,   som tilstandsformer, ledningsevne og surhedsgrad

–   kende til eksempler på fysisk/kemiske beskrivelser af fænomener i naturen,   herunder   vejrfænomener og jordens magnetfelt

–   kende jordens og månens bevægelser og nogle af de virkninger, der kan iagttages på jorden som årstider, tidevand og formørkelser

–   beskrive og forklare energioverførsel som fotosyntese, ånding og elektrisk energioverførsel

–   kende udvalgte stoffers kredsløb i naturen som kulstof, nitrogen og vand.

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   kende til nogle forestillinger om stofopbygning, herunder det periodiske system

–   kende nogle tidligere kulturers forestilling om universets opbygning

–   kende nutidens forestilling om solsystemets opbygning

–   beskrive forhold, hvor udviklingen af teknologi er tæt forbundet med fysisk og kemisk viden.

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   kende til fordele og ulemper ved udnyttelsen af forskellige energiformer, herunder vedvarende energikilder

–   give eksempler på, at der ved fremstilling af energi ofte produceres stoffer og varme, der påvirker miljøet

–   beskrive og forklare energioverførsel ved udvalgte eksempler fra teknikken, som   transport og brændselsceller

–   beskrive udvalgte produkters og materialers vej fra fremstilling til bortskaffelse

–   gøre rede for, hvorledes anvendelse af materialer kan påvirke ressourceforbruget, miljøet og affaldsmængden

–   kende eksempler på produktionsprocesser og delprocesser, heraf som gæring og katalyse

–   kende til eksempler på elektronisk styring i hverdagen

–   anvende it-baserede redskaber til dataopsamling og præsentation som temperaturregistrering og adgangskontrol.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   formulere spørgsmål og indsamle relevante data

–   planlægge og gennemføre praktiske og teoretiske undersøgelser

–   fremlægge eksempler på fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde.

 

Efter 9. klassetrin

Fysikkens og kemiens verden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   anvende fysiske, kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener som krystalformer, additiv farveblanding og nordlys

–   redegøre for anvendelse af modeller og simuleringer som led i en beskrivelse af fænomener og sammenhænge som lydens udbredelse, flyvning og stjernehimlen

–   beskrive eksempler på kemiske forbindelser og deres indbyrdes reaktion

–   forklare principper i det periodiske system

–   kende og beskrive udvalgte enkle atomkerneprocesser

–   forklare, hvordan indgreb i naturens stofkredsløb kan påvirke miljøet.

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   kende til udviklingen af atommodeller i forskellige tidsperioder

–   redegøre for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser er menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen

–   kende til nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling

–   gøre rede for, hvordan mennesket til forskellige tider har forsøgt at forklare sin egen placering i universet

–   kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige

–   kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden

–   kende eksempler på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder.

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   beskrive hovedtræk ved samfundets energiforsyning

–   kende argumenter for og imod omlægning af samfundets energiforsyning

–   kende til udvalgte ressourcer som aluminium og olie samt deres vej gennem produktionssystemet

–   beskrive energiomsætninger i blandt andet kraftværker og transportmidler, herunder tab i energikvalitet

–   beskrive energiomsætning ved udvalgte vedvarende energikilder som solfanger, vandkraft og biogas

–   kende til industriel produktion af nogle af hverdagslivets produkter og materialer

–   kende eksempler på udvinding af ressourcer, og hvorledes miljøet påvirkes af denne udvinding

–   sammenligne forskellige metoder til fremstilling af samme produkt som papir, gødningsstoffer og konserveret mad

–   kende til eksempler på anvendelse af teknisk viden i hverdagen som mikrobølgeovn og vaskepulver

–   kende til enkle principper for transmission af information over store afstande som satellitter, analog og digital transmission

–   beskrive virkning af ioniserende stråling på levende væv som sundhedssektorens brug af strålebehandling og røntgenfotografering.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og vurdere resultater

–   vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter og laboratorieudstyr som   feltudstyr og data-loggere

–   benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde

–   vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven.

 

Efter 10. klassetrin

Fysikkens og kemiens verden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   anvende fysiske og kemiske begreber til at beskrive, forklare og forudsige fænomener

–   benytte enkle modeller til at beskrive fænomener og sammenhænge som lysets natur, radioaktiv henfald og termisk isolering

–   beskrive udvalgte stofegenskaber og stofomdannelse ved forskellige forbindelser mellem atomer

–   kende og beskrive udvalgte enkle atomkerneprocesser

–   redegøre for kemiske stoffer, materialer eller substanser på et udvalgt område som ernæring og landbrug

–   analysere menneskeskabte indgreb i stofkredsløb som ændringer i ozonlaget og gødskning.

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   kende til udviklingen af atommodeller i forskellige tidsperioder

–   redegøre for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser er menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen

–   kende til nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling

–   gøre rede for, hvordan mennesket til forskellige tider har forsøgt at forklare sin egen placering i universet

–   kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige

–   kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden

–   kende eksempler på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder.

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   vurdere energiplaner, blandt andet ud fra begreber som virkningsgrad, energikvalitet og bæredygtig udvikling

–   kende til udvalgte ressourcers vej gennem produktionssystemet

–   beskrive og forklare eksempler på energioverførsler med brug af begreber som virkningsgrad og energikvalitet

–   kende udvalgte detaljer i en eller flere produktionsvirksomheder

–   kende til handlemuligheder i forhold til forskellige produktionsprocessers påvirkning af miljøet

–   sammenligne og argumentere for fordele og ulemper ved forskellige produktionsprocesser ud fra blandt andet ressource- og energiforbrug, effektivitet samt det fysiske arbejdsmiljø

–   kende til enkle principper for transmission af information over store afstande

–   beskrive virkning af ioniserende stråling på levende væv.

 

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og vurdere resultater

–   vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter og laboratorieudstyr

–   benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde

–   vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven.

 

 

14. Tysk (Tilbuds- og valgfag)

 

Efter 7. klassetrin (kun som tilbudsfag)

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   lytte til og forstå sætninger og udtryk i forbindelse med nære og genkendelige emner, som interesser, fritid, venner, familien og skolen

–   følge med i udvalgte lyd- og billedmedier på tysk om genkendelige emner og danne sig en mening om, hvad det drejer sig om

–   udtrykke sig på tysk, herunder om sig selv, familie, fritid og skole i et enkelt sprog med særlig vægt på spørge- og svarteknikker

–   gengive hovedindholdet i et enkelt sprog af en kort, let tekst

–   præsentere et forberedt emne i et enkelt sprog, bl.a. i form af planche eller rollespil

–   læse og forstå hovedindholdet af sprogligt enkle tekster om almindeligt forekommende emner, evt. med støtte i billeder

–   uddrage og anvende informationer af enkle teksttyper, som tv-programmer, reklamer og menukort

–   skrive ord, udtryk og enkle sætninger inden for kendte emner.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   udtrykke sig med en forståelig udtale

–   iagttage ligheder mellem tysk og dansk

–   anvende et tilstrækkeligt ordforråd til at kunne forstå og tale om nære og genkendelige emner

–   anvende grundlæggende tyske høfligheds- og omgangsformer

–   afgøre, om noget foregår nu, før eller i fremtiden

–   kende til ordstilling og ordklasser

–   stave enkle ord og udtryk.

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   turde udtrykke sig på tysk og udnytte muligheder for at opsøge sproget uden for skolen

–   anvende enkle kommunikationsstrategier, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og lade kropssprog og mimik understøtte utilstrækkelig mundtlig kommunikation

–   gætte kvalificeret i forbindelse med lytning

–   gætte kvalificeret i forbindelse med læsning

–   anvende computeren til tekstbehandling og kommunikation

–   foretage ”ord til ord” opslag i en ordbog

–   kende til skriveprocessens faser

–   anvende et praktisk-musisk udtryk i forbindelse med en fremlæggelse.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   kende til eksempler på kultur- og levevilkår i Tyskland inden for emner, som bygger på elevernes erfaringsverden

–   sammenligne eksempler på tysk kultur med egen kultur inden for deres erfaringsverden

–   anvende tysk som kommunikationsmiddel, bl.a. i forbindelse med skolekontakt og e-mail.

 

Efter 9. klassetrin

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   forstå hovedindholdet af talt tysk, som det forekommer i forskellige teksttyper om kendte emner fra dagligdagen

–   forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om kendte emner fra dagligdagen

–   spørge om og udveksle informationer om kendte emner

–   referere og kommentere i et enkelt sprog inden for kendte emner

–   præsentere et forberedt emne, bl.a. i form af rollespil, planche, lyd- og videoproduktion

–   læse og forstå hovedindholdet af tekster inden for forskellige genrer som reklamer, noveller, sangtekster og nyhedstekster

–   søge og udnytte enkle informationer fra forskellige medier

–   udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprog.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   udtale ord og sætninger, så de er forståelige

–   anvende ligheder mellem tysk og andre sprog

–   anvende et centralt ordforråd inden for nære og genkendelige emner

–   anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk

–   anvende viden om sprogets opbygning, især ordstilling, ordklasser og verbernes former, når fokus er på den sproglige form

–   anvende retstavning så præcist, at meningen bliver tilstrækkelig tydelig.

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk uden for skolen

–   anvende kommunikationsstrategier, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og bruge andre ord og vendinger

–   vælge og anvende lyttestrategier i forhold til en situation, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer

–   vælge og anvende læsestrategier, herunder skimming og skanning

–   anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstbehandling, kommunikation og informationssøgning

–   anvende ordbøger og grammatiske oversigter hensigtsmæssigt

–   anvende viden om skriveprocessens faser

–   anvende et praktisk-musisk udtryk i forbindelse med en fremlæggelse.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   anvende en grundlæggende viden om levevilkår, værdier og normer i tysksprogede lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier

–   drage sammenligninger mellem tysksproget kultur og egen kultur

–   anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende i og uden for skolen.

 

Efter 10. klassetrin

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   forstå hovedindholdet af talt tysk om centrale emner

–   forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af relevante lyd- og billedmedier

–   deltage i samtaler om kendte emner

–   referere, kommentere og udtrykke synspunkter

–   fremlægge et forberedt emne

–   læse og forstå hovedindholdet af forskellige typer af tekster inden for skønlitteratur og sagprosa

–   søge og udnytte informationer fra forskellige medier

–   udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprog.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   udtrykke sig forståeligt, hvad angår udtale og sætningsopbygning

–   anvende ligheder mellem tysk og andre sprog

–   anvende et centralt ordforråd inden for kendte emner

–   anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk

–   anvende viden om sprogets opbygning, især ordstilling, ordklasser, verbernes former og kasus, når fokus er på den sproglige form

–   anvende retstavning så præcist, at meningen bliver tilstrækkelig tydelig.

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   anvende viden om, hvordan de bedst tilegner sig tysk

–   anvende kommunikationsstrategier, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og bruge andre ord og vendinger

–   vælge og anvende lyttestrategier i forhold til en situation, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer

–   vælge og anvende læsestrategier, herunder skimming og skanning

–   anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstbehandling, kommunikation og informationssøgning

–   anvende ordbøger, grammatiske oversigter og stavekontrol hensigtsmæssigt

–   anvende viden om skriveprocessens faser til at forbedre et produkt

–   understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   anvende en grundlæggende viden om levevilkår, værdier og normer i tysksprogede lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier

–   perspektivere tekster til egen kultur inden for nære og kendte emner

–   drage sammenligninger mellem tysksproget kultur og egen kultur

–   anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende i og uden for skolen.

 

 

15. Fransk (Tilbuds- og valgfag)

 

Efter 7. klassetrin (kun som tilbudsfag)

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   lytte til og forstå sætninger og udtryk i forbindelse med nære og genkendelige emner, som interesser, fritid, venner, familien og skolen

–   følge med i udvalgte lyd- og billedmedier på fransk om genkendelige emner og danne sig en mening om, hvad det drejer sig om

–   udtrykke sig på fransk, herunder om sig selv, familie, fritid og skole i et enkelt sprog med særlig vægt på spørge- og svarteknikker

–   gengive hovedindholdet i et enkelt sprog af en kort, let tekst

–   præsentere et forberedt emne i et enkelt sprog, bl.a. i form af planche eller rollespil

–   læse og forstå hovedindholdet af sprogligt enkle tekster om almindeligt forekommende emner, evt. med støtte i billeder

–   uddrage og anvende informationer af enkle teksttyper, som tv-programmer, reklamer og menukort

–   skrive ord, udtryk og enkle sætninger inden for kendte emner.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   kende til de elementære franske udtaleregler

–   iagttage ligheder mellem fransk og andre sprog

–   anvende et tilstrækkeligt ordforråd til at kunne forstå og tale om nære og genkendelige emner

–   anvende grundlæggende franske høfligheds- og omgangsformer

–   afgøre, om noget foregår nu, før eller i fremtiden

–   kende til ordstilling og ordklasser

–   stave enkle ord og udtryk.

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   turde udtrykke sig på fransk og udnytte muligheder for at opsøge sproget uden for skolen

–   anvende enkle kommunikationsstrategier, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og lade kropssprog og mimik understøtte utilstrækkelig mundtlig kommunikation

–   gætte kvalificeret i forbindelse med lytning

–   gætte kvalificeret i forbindelse med læsning

–   anvende computeren til tekstbehandling og kommunikation

–   foretage ”ord til ord” opslag i en ordbog

–   kende til skriveprocessens faser

–   anvende et praktisk-musisk udtryk i forbindelse med en fremlæggelse.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   kende til eksempler på kultur- og levevilkår i Frankrig inden for emner, som bygger på elevernes erfaringsverden

–   sammenligne eksempler på fransk kultur med egen kultur inden for deres erfaringsverden

–   anvende fransk som kommunikationsmiddel, bl.a. i forbindelse med skolekontakt og e-mail.

 

Efter 9. klassetrin

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   forstå hovedindholdet af talt fransk, som det forekommer i forskellige teksttyper om kendte emner fra dagligdagen

–   forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om kendte emner fra dagligdagen

–   spørge om og udveksle informationer om kendte emner

–   referere og kommentere i et enkelt sprog inden for kendte emner

–   præsentere et forberedt emne, bl.a. i form af rollespil, planche, lyd- og videoproduktion

–   læse og forstå hovedindholdet af tekster inden for forskellige genrer som reklamer, noveller, sangtekster og nyhedstekster

–   søge og udnytte enkle informationer fra forskellige medier

–   udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprog.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   udtale ord og sætninger, så de er forståelige

–   anvende ligheder mellem fransk og andre sprog

–   anvende et centralt ordforråd inden for nære og genkendelige emner

–   anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk

–   anvende viden om sprogets opbygning, især ordstilling, ordklasser og verbernes former, når fokus er på den sproglige form

–   anvende retstavning så præcist, at meningen bliver tilstrækkelig tydelig.

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   udnytte de muligheder, der er for at anvende fransk uden for skolen

–   anvende kommunikationsstrategier, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og bruge andre ord og vendinger

–   vælge og anvende lyttestrategier i forhold til en situation, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer

–   vælge og anvende læsestrategier, herunder skimming og skanning

–   anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstbehandling, kommunikation og informationssøgning

–   anvende ordbøger og grammatiske oversigter hensigtsmæssigt

–   anvende viden om skriveprocessens faser

–   anvende et praktisk-musisk udtryk i forbindelse med en fremlæggelse.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   anvende en grundlæggende viden om levevilkår, værdier og normer i fransksprogede lande og områder i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier

–   drage sammenligninger mellem fransksproget kultur og egen kultur

–   anvende fransk som kommunikationsmiddel i mødet med fransktalende i og uden for skolen.

 

Efter 10. klassetrin

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   forstå hovedindholdet af talt fransk om centrale emner

–   forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af relevante lyd- og billedmedier

–   deltage i samtaler om kendte emner

–   referere, kommentere og udtrykke synspunkter

–   fremlægge et forberedt emne

–   læse og forstå hovedindholdet af forskellige typer af tekster inden for skønlitteratur og sagprosa

–   søge og udnytte informationer fra forskellige medier

–   udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprog.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   udtrykke sig forståeligt, hvad angår udtale og sætningsopbygning

–   anvende ligheder mellem fransk og andre sprog

–   anvende et centralt ordforråd inden for kendte emner

–   anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk

–   anvende viden om sprogets opbygning, især ordstilling, ordklasser, verbernes former og substantivernes køn, når fokus er på den sproglige form

–   anvende retstavning så præcist, at meningen bliver tilstrækkelig tydelig.

Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   anvende viden om, hvordan de bedst tilegner sig fransk

–   anvende kommunikationsstrategier, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og bruge andre ord og vendinger

–   vælge og anvende lyttestrategier i forhold til en situation, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer

–   vælge og anvende læsestrategier, herunder skimming og skanning

–   anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstbehandling, kommunikation og informationssøgning

–   anvende ordbøger, grammatiske oversigter og stavekontrol hensigtsmæssigt

–   anvende viden om skriveprocessens faser til at forbedre et produkt

–   understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   anvende en grundlæggende viden om levevilkår, værdier og normer i fransksprogede lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier

–   perspektivere tekster til egen kultur inden for nære og kendte emner

–   drage sammenligninger mellem fransksproget kultur og egen kultur

–   anvende fransk som kommunikationsmiddel i mødet med fransktalende i og uden for skolen.

 

16. Færdselslære

 

Efter 3. klassetrin

Sikker trafikal adfærd

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   kende færdselsregler med henblik på at bevæge sig sikkert som fodgænger i lokalområdet

–   fortælle om handlemuligheder i relation til egen sikkerhed i lokalområdet

–   fortælle om forskellige trafikanters adfærd.

 

Samspil og risici

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

 

–   kende til bløde og hårde trafikanter

–   give eksempler på, hvad der har betydning for egen sikkerhed i trafikken

–   fortælle om døgnets og årstidernes betydning for trafikanter

–   give eksempler på sikker cyklistadfærd.

 

Ansvarlighed i trafikken

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

 

–   give eksempler på handlinger, der viser ansvarlighed i trafikken.

 

Efter 6. klassetrin

Sikker trafikal adfærd

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

 

–   kende færdselsregler som fodgænger og cyklist i kendt og ukendt område

–   beskrive forhold, der har betydning for egen sikkerhed i kendt og ukendt område

–   beskrive sammenhængen mellem egen og andre trafikanters adfærd.

Samspil og risici

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

 

–   kende til betydningen af hastighed, bremselængde og udsyn

–   kende til egne og andre trafikanters ansvar og forpligtelser, styrker og svagheder

–   give eksempler på risiko i forhold til forskellige tidspunkter og årstider

–   kende til sikker cyklistadfærd i samspil med andre trafikanter.

 

Ansvarlighed i trafikken

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

 

–   beskrive årsager til og virkning af uhensigtsmæssig adfærd i trafikken

–   kende til forskellige stimulanser, der påvirker den trafikale adfærd.

 

Efter 9. klassetrin

Sikker trafikal adfærd

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

 

–   kende færdselsregler med relation til egen færden

–   vurdere faktorer, der har betydning for egen og andre trafikanters sikkerhed

–   vurdere hensigtsmæssig, rigtig eller forkert adfærd i forskellige trafiksituationer.

 

Samspil og risici

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

 

–   vurdere risici i forbindelse med køretøjer, trafikanter og veje

–   beskrive risikofaktorer i konkrete trafikale situationer

–   bedømme risiko i forhold til forskellige tidspunkter og årstider

–   beskrive andre trafikanters ansvar og forpligtelser.

Ansvarlighed i trafikken
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

 

–   beskrive og vurdere forskellige holdninger til ansvarlighed i trafikken

–   beskrive risiko ved sammenblanding af stimulanser og trafik.

 

17. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

 

Efter 3. klassetrin

Årsager og betydning

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen og deres kammeraters sundhed, herunder mad, søvn, boligforhold

–   fortælle om enkle, vigtige regler for sund levevis

–   kende deres krop, kroppens reaktioner og kroppens sprog

–   fortælle om egne og acceptere andres grænser

–   fortælle om, hvad gør børn og voksne glade og kede af det.

 

Visioner og alternativer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   fortælle om forskellige bolig- og familieformer

–   samtale om betydningen af nære sociale relationer

–   udtrykke tanker om og ønsker for dem selv og andre.

 

Handling og forandring

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   give forslag til, hvordan forhold af betydning for dem selv og andre kan blive bedre

–   opdage muligheder og barrierer gennem handlinger.

 

Efter 6. klassetrin

Årsager og betydning

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   beskrive den daglige livsstils betydning for sundheden, herunder kost, tobak, motion

–   give eksempler på, hvordan levevilkår kan påvirke sundhed

–   gøre rede for faktorer, der påvirker det fysiske og psykiske arbejdsmiljø

–   kende fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med puberteten

–   fortælle om drenge- og pigeroller

–   aflæse og begrunde følelsesmæssige reaktioner.

Visioner og alternativer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   sammenligne forskellige former for livsstil, seksualmoral og familieliv til forskellig tid og i forskellige dele af verden

–   fortælle om forskellige sociale netværk som børn og voksne kan indgå i

–   vurdere egne og andres positive og negative deltagelse i sociale netværk

–   formulere og diskutere drømme om det gode liv

–   formulere alternativer i relation til eksisterende levevilkår og livsstil.

Handling og forandring

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   begrunde valg om forhold, der har betydning for egen og andres sundhed

–   beskrive muligheder og barrierer for egne og fælles handlinger.

 

Efter 9. klassetrin

Årsager og betydning

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   gøre rede for baggrund og konsekvenser af udvalgte sundhedsproblemer

–   gøre rede for sammenhængen mellem levevilkår og livsstil

–   analysere og vurdere sammenhængen mellem sundhed, forbrug og miljø

–   beskrive fysiske og psykiske faktorer og diskutere deres samspil og indvirkning på sundhed og seksualitet

–   forholde sig til kønsroller, som de kommer til udtryk i forskellige generationer og i medier

–   gøre rede for følelsers og kærligheds betydning for sundhed, seksualitet og familieliv.

Visioner og alternativer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   gøre rede for sundhed, seksualitet og familieliv i historiske, flerkulturelle og internationale perspektiver

–   gøre rede for betydningen af familien og andre sociale netværk for den enkelte og for fællesskabet

–   analysere forestillinger om det gode liv

–   vurdere alternativer for den enkelte og for fællesskabet.

 

Handling og forandring

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   fremlægge og begrunde forslag til løsnings- og handlemuligheder

–   forudsige barrierer i arbejdet med løsnings- og handlemuligheder

–   diskutere, hvordan negative konsekvenser af seksuallivet kan undgås

–   gøre rede for børns og unges rettigheder i skolen, familien og på arbejdspladsen

–   tage stilling til forskellige interesser bag kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning.

 

 

18. Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering

 

Efter 3. klasse

Det personlige valg

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   udtrykke egne styrkesider og interesser

–   give eksempler på forskellige menneskers arbejdsdag

–   kende til faglige begreber, som har relation til elevernes hverdag

–   træffe enkle valg.

Uddannelse og erhverv

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   beskrive forskellige jobfunktioner, der er knyttet til skolen

–   fortælle om erfaringer med mindre produktionsforløb

–   anvende hensigtsmæssige måder at kommunikere på.

 

Arbejdsmarkedet

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   give eksempler på lønnet og ulønnet arbejde

–   deltage i diskussioner om klassens undervisningsmiljø

–   samtale om drenge- og pigeroller og om ligeværd mellem mennesker

–   samtale om forskellige familiemønstre og netværk.

 

Efter 6. klasse

Det personlige valg

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   formulere egne drømme og forventninger

–   give eksempler på forskellige menneskers karriereforløb

–   kende forskellige former for informationssøgning

–   gøre rede for folkeskolens undervisningstilbud og forskellige muligheder for at opfylde undervisningspligten

–   samtale om faglige begreber, som har relation til elevernes uddannelsesplanlægning

–   træffe personlige valg og begrunde dem.

 

Uddannelse og erhverv

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   beskrive typiske erhverv i lokalområdet

–   beskrive sammenhæng mellem skolegang og senere beskæftigelse

–   vurdere erfaringer med iværksætteri gennem undervisningsforløb

–   kende til erhverv og job i udlandet

–   benytte forskellige kommunikationsformer.

 

Arbejdsmarkedet

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   give eksempler på ansættelsesformer og -vilkår i offentlige og private virksomheder

–   kende til regelsæt om undervisningsmiljø og om børns og unges arbejde

–   diskutere ligheder og uligheder på arbejdsmarkedet, bl.a. i forbindelse med køns- og kulturforskelle

–   diskutere livskvalitet i forhold til familieliv, fritidsliv, uddannelsesliv, arbejdsliv og samfundsliv.

 

Efter 9. klassetrin

Det personlige valg

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   anvende viden om egne forventninger og forudsætninger

–   gøre rede for samspillet mellem karriere og hverdag

–   søge informationer om uddannelse og erhverv

–   redegøre for krav og indhold i ungdomsuddannelserne

–   anvende faglige begreber, som har relation til uddannelse og erhverv

–   udarbejde en personlig uddannelsesplan.

 

Uddannelse og erhverv

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   give eksempler på erhvervsmuligheder lokalt, nationalt og internationalt

–   udtrykke viden om sammenhænge mellem uddannelsesveje og erhvervsmuligheder

–   beskrive muligheder for at etablere og drive egen virksomhed

–   kende muligheder for studieophold og uddannelser i udlandet

–   vælge relevante teknikker i uddannelses- og jobsøgning.

 

Arbejdsmarkedet

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   analysere arbejdsmarkedsforhold, herunder vilkår for medarbejdere og selvstændige

–   anvende regler om undervisnings- og arbejdsmiljø

–   forholde sig til ligestilling og ligeværd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet

–   anvende viden om levevilkår og livsformer.

 

 

19. Dansk som andetsprog

 

Efter 2. klassetrin

Kommunikative færdigheder - Det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   forstå ord og vendinger knyttet til dagligdagen og emner i dansk og andre fag

–   lytte til lærerens oplæsning og fortælling, når den understøttes af illustrationer og deltage i små rollespil og dramatiseringer af udvalgte fortællinger

–   deltage i samtaler om forskellige temaer, som klassen arbejder med

–   samtale om alderssvarende billedmedier

–   fortælle forståeligt om egne oplevelser og følelser og beskrive daglige gøremål knyttet til skole, hjem og fritid.

Kommunikative færdigheder - Det skrevne sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   udnytte billedstøtte i forbindelse med læsning

–   læse og forstå korte sprogligt enkle tekster, hvor indholdet er kendt

–   tegne, genfortælle eller dramatisere handlingen i en tekst

–   kende til børnelitteratur og eventyr fra forskellige kulturer

–   skrive enkle ord, udtryk og sætninger om nære og genkendelige emner som egen person, familien, skole og fritid

–   vide, at der er sammenhæng mellem tale og skrift

–   skrive de små og store trykbogstaver i håndskrift

–   skrive på computer.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   udtrykke sig mundtligt på et forståeligt dansk

–   anvende og forstå et elementært ordforråd, så de sprogligt kan fungere i sociale sammenhænge med elever, der har dansk som modersmål

–   kende skrifttegnenes navn, form og lyd og om muligt sammenligne dem med eget modersmål

–   fortælle i hvilke situationer og med hvem, de taler henholdsvis dansk og modersmålet.


Viden om sprogtilegnelse og egen læring

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   deltage i små samtaler om sprog, og hvordan man lærer sprog

–   anvende enkle kommunikationsstrategier på opfordring, bl.a. omskrivning, brug af overbegreber og synonymer, mimik og kropssprog

–   spørge direkte eller ved indirekte appel gøre opmærksom på, at noget ikke er forstået

–   lytte med opmærksomhed til andres oplæsning eller fortælling

–   turde gætte på betydningen af ukendte ord og begreber

–   samtale om, hvad man bruger læsning og skrivning til

–   benytte billedordbøger som kommunikationsmiddel.

Sprog, kultur og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   samtale om dagliglivet i Danmark på baggrund af egne iagttagelser og erfaringer

–   kende til danske fortællinger, sange, rim og remser og sammenligne med tekster fra andre kulturelle traditioner

–   samtale om sociale forhold i familie, skole og fritid ud fra lærerens oplæsning, fortælling og elevernes små rollespil.

Efter 2 års undervisning for elever, der er ankommet til Danmark efter 2. klassetrin. Alder 11 – 18 år

Disse trinmål relaterer sig til basisundervisningen, som den kommer til udtryk i bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog, og omfatter både elever, der ved skolestarten i Danmark var alfabetiserede, og elever, der ikke var alfabetiserede. Eleverne fordeler sig derfor aldersmæssigt på 5.–10. klassetrin, og trinmålene må tilpasses dette faktum.

 

Kommunikative færdigheder - Det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   forstå ord og vendinger knyttet til dagligdagen og emner i dansk og andre fag, når de er tilpasset elevernes alder og sproglige niveau

–   forstå talt dansk, når der tales direkte til eleven

–   indgå i enkle rollespil og dramatiseringer

–   deltage i samtaler om forskellige temaer, som klassen arbejder med

–   forstå og uddrage hovedindholdet af en kortere lyttetekst, evt. understøttet af illustrationer

–   følge med i lyd- og billedmedier om emner, der er centrale for eleverne, og gøre rede for hovedindholdet

–   fortælle forståeligt, evt. med accent, om egne oplevelser og følelser og beskrive daglige gøremål knyttet til skole, hjem og fritid.

Kommunikative færdigheder - Det skrevne sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   udnytte bånd- og billedstøtte i forbindelse med læsning

–   læse og forstå sprogligt enkle tekster om kendte emner udvalgt efter elevernes alder og modenhed under hensyntagen til, om eleven var alfabetiseret ved skolegangens begyndelse

–   genfortælle hovedindholdet i en enkel tekst

–   forholde sig til indholdet af litteratur svarende til alder og modenhed, når den bliver læst op

–   uddrage informationer af enkle tekster under hensyntagen til, om eleven var alfabetiseret ved skolegangens begyndelse

–   skrive korte sammenhængende tekster om vedkommende emner med hjælp

–   fastholde informationer og tanker, bl.a. ved hjælp af logbog

–   deltage i procesorienterede skriveforløb, herunder udveksle ideer gennem brainstorming, skrive første udkast og modtage respons

–   skrive de små og store trykbogstaver i håndskrift

–   skrive på computer.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   udtrykke sig mundtligt på et forståeligt dansk

–   anvende og forstå et elementært ordforråd, så de sprogligt kan fungere i sociale sammenhænge, hvor dansk er samtalesproget

–   anvende og forstå et elementært fagligt ordforråd, så de med nogen støtte kan følge en dansksproget undervisning

–   anvende substantiver, verber, adjektiver og pronominer nogenlunde hensigtsmæssigt

–   anvende dansk sætningsbygning nogenlunde hensigtsmæssigt

–   anvende elementære retstavningsregler

–   anvende punktum og andre tegn

–   kende til nogle sammenhænge mellem sprogbrug og kultur, herunder slægtskabsbetegnelser, tiltaleformer og madtraditioner, således at både dansk og modersmålet inddrages og sammenlignes

–   fortælle, i hvilke situationer og med hvem de taler henholdsvis dansk og modersmålet.

Viden om sprogtilegnelse og egen læring

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   deltage i samtaler om sprogtilegnelse, først og fremmest at sprog kan læres både i og uden for skolen

–   anvende enkle kommunikationsstrategier på opfordring, først og fremmest omskrivning, brug af overbegreber og synonymer, mimik, kropssprog og direkte og indirekte appel

–   lytte koncentreret og erfare, at man ikke behøver at forstå hvert ord i en lyttetekst for at forstå hovedindholdet

–   gætte på betydningen af ukendte ord og vendinger i forbindelse med enkle billed-, lyd- og læsetekster

–   udnytte forforståelse til at læse og forstå hovedindholdet af en tekst

–   samtale med læreren om egen skriveudvikling på baggrund af egne tekster indsamlet over en periode

–   benytte billedordbøger og ordbøger mellem dansk og modersmålet, forudsat at læsefærdigheden beherskes på modersmålet

–   indgå i par- og gruppearbejde.

Sprog, kultur og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   samtale om emner fra dagliglivet og om sociale og kulturelle normer i Danmark ud fra egne og andres iagttagelser og erfaringer

–   forholde sig til kulturelle forskelle og ligheder, som de kommer til udtryk i tekster formidlet gennem oplæsning eller elektroniske medier

–   samtale om sociale forhold i familie, skole og fritid, som de kommer til udtryk i tekster formidlet gennem oplæsning eller elektroniske medier.

 

Efter 5. klassetrin eller efter 5 års undervisning for elever, der har startet deres skoleforløb i Danmark efter 2. klasse. Alder 11 – 18 år

Disse trinmål omfatter både elever, der ved udgangen af 5. klasse har gået i en dansk klasse siden skolestarten og elever, der er kommet senere i skoleforløbet og evt. har gået i modtagelsesklasse. Eleverne fordeler sig derfor aldersmæssigt på 5.–10. klassetrin, og trinmålene må tilpasses dette faktum.

Kommunikative færdigheder - Det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   forstå hovedindholdet af talt dansk, som det bruges i undervisningen og i samtaler med dansktalende kammerater og voksne

–   bruge rollespil og improvisation til at sætte sig ind i andres situation, bl.a. som middel til konfliktløsning

–   deltage i par- og gruppediskussioner i forbindelse med undervisningen i dansk og andre fag

–   foretage interviews ved hjælp af båndoptager og efterfølgende uddrage hovedindholdet

–   følge med i lyd- og billedmedier og gøre rede for hovedindholdet eller detaljer, afhængigt af formålet

–   præsentere og fremlægge et emne, evt. ved hjælp af en planche eller gennem et rollespil

–   udtrykke sig forståeligt i fortælling, referat og diskussion.

Kommunikative færdigheder - Det skrevne sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   udnytte bånd- og billedstøtte i forbindelse med læsning

–   læse og forstå lettere, indholdsmæssigt alderssvarende danske og oversatte tekster inden for forskellige genrer

–   genfortælle og diskutere hovedindholdet af læste tekster inden for forskellige genrer

–   diskutere alderssvarende teksters univers på baggrund af forforståelse

–   uddrage enkle informationer fra forskellige informationskilder

–   skrive sammenhængende faglige og ikke-faglige tekster på grundlag af et kendt indhold

–   fastholde informationer og tanker, bl.a. ved hjælp af logbog

–   deltage i procesorienterede skriveforløb, herunder udveksle ideer gennem brainstorming, skrive første udkast, læse egne tekster op og modtage mundtlig og eventuel skriftlig respons

–   anvende tekstbehandling ved skrivning af tekster.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   udtrykke sig mundtligt på et flydende og forståeligt sprog, der er hensigtsmæssigt afpasset efter situation og samtalepartnere

–   kende og forklare betydningen af almindeligt forekommende ord, der anvendes i sociale sammenhænge og i skolens fag

–   bruge substantiver, verber, adjektiver og pronominer nogenlunde hensigtsmæssigt

–   anvende dansk sætningsbygning nogenlunde hensigtsmæssigt og kende regler for sammensætninger

–   kende og bruge normer for skriftsprog i dagligdags breve, e-mails og beskeder

–   anvende normer for retstavning forholdsvist sikkert

–   beherske brug af punktum og kende til regler for kommatering

–   kende til sammenhænge mellem sprogbrug og kultur, bl.a. slægtskabsbetegnelser, tiltaleformer og madtraditioner

–   skifte hensigtsmæssigt mellem egne sprog, afpasset efter situation, samtalepartnere og formål med kommunikationen.

Viden om sprogtilegnelse og egen læring

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   udnytte forskellige måder at lære dansk på

–   anvende kommunikationsstrategier i forskellige situationer

–   vælge lyttemåde i forhold til en given situation, herunder lytte efter nøgleord for at forstå et hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer

–   gætte kvalificeret for at forstå betydningen af ukendte ord og vendinger i billed-, lyd- og læsetekster, idet såvel kontekst som almen viden inddrages

–   læse med forskellige formål og kende til forskellige læseteknikker så som fokuseret læsning og skimming

–   erfare, at skrivning er en proces bestående af forskellige delprocesser og drage nytte af samtaler om de forskellige faser

–   benytte lettilgængelige ordbøger, håndbøger og elektroniske hjælpemidler

–   indgå i par- og gruppearbejde.

Sprog, kultur og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   samtale om emner fra dagliglivet og om sociale og kulturelle normer i Danmark ud fra egne og andres iagttagelser og erfaringer

–   diskutere kulturelle forskelle og ligheder inden for forskellige teksttyper

–   diskutere væsentlige træk af børns og unges vilkår i skole og uddannelse.

 

Efter 7. klassetrin eller efter 7 års undervisning for elever, der har startet deres skoleforløb i Danmark efter 2. klasse. Alder 13 – 18 år

Disse trinmål omfatter både elever, der ved udgangen af 7. klasse har gået i en dansk klasse siden skolestarten, og elever, der er kommet senere i skoleforløbet og evt. har gået i modtagelsesklasse. Eleverne fordeler sig derfor på 7.– 10. klassetrin, og trinmålene må tilpasses dette faktum.

Kommunikative færdigheder - Det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   forstå hovedindholdet af talt dansk, som det bruges i naturlig tale og i elektroniske medier, i og uden for skolen

–   forholde sig til, at stemme og kropssprog kan variere alt efter situation og samtalepartner

–   deltage i par- og gruppediskussioner og turde give sin mening til kende i klassen

–   foretage interviews ved hjælp af båndoptager og efterfølgende uddrage hovedindhold og væsentlige detaljer

–   forstå og diskutere en film eller lignende og gøre rede for hovedindhold eller detaljer, afhængigt af formålet

–   præsentere og fremlægge et emne, bl.a. ved hjælp af en planche eller gennem et rollespil

–   udtrykke sig forståeligt og sammenhængende i fortælling, referat og diskussion.

Kommunikative færdigheder - Det skrevne sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   læse og forstå indholdsmæssigt alderssvarende danske og oversatte tekster, evt. i bearbejdede udgaver inden for forskellige genrer

–   genfortælle og diskutere hovedindholdet af læste tekster inden for forskellige genrer

–   forstå, at tekster og andre udtryksformer kan afspejle forskellige tiders og kulturers holdninger og værdier og drage sammenligninger med egne værdier

–   finde udtryk for værdier og livsfortolkninger i tekster og forholde sig til tekster ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende analytisk forståelse

–   søge og uddrage informationer af forskellige informationskilder ved hjælp af forskellige læsemåder, især oversigtslæse, punktlæse og nærlæse

–   skrive sammenhængende faglige og ikke-faglige tekster i en disponeret form på grundlag af et kendt indhold

–   bruge logbog som middel til at fastholde informationer og tanker, til kommunikation og som redskab i forbindelse med gruppearbejde

–   deltage i procesorienterede skriveforløb, herunder udveksle ideer gennem brainstorming, skrive første udkast, modtage og give respons

–   anvende tekstbehandling ved skrivning, redigering og layout af tekster.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   bruge sproget relevant mundtligt og skriftligt i overensstemmelse med gængse normer i Danmark og inden for emner, der er centrale for eleverne

–   forklare betydningen af almindeligt forekommende ord, der anvendes i sociale sammenhænge og i skolens fag

–   bruge substantiver, verber, adjektiver og pronominer nogenlunde hensigtsmæssigt

–   anvende dansk sætningsopbygning og kende regler herfor

–   forstå de sproglige virkemidler i teksters opbygning i almindeligt forekommende teksttyper

–   anvende normer for retstavning

–   beherske brug af punktum og anvende regler for kommatering

–   kende nogle vigtige forskelle mellem sprogbrug i eget modersmål og dansk

–   skifte hensigtsmæssigt mellem egne sprog, afpasset efter situation, samtalepartnere og formål med kommunikationen.

Viden om sprogtilegnelse og egen læring

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   udnytte forskellige måder at lære dansk på

–   anvende og diskutere, hvilke kommunikationsstrategier der er hensigtsmæssige i forskellige situationer

–   vælge lyttemåde i forhold til en given situation, herunder lytte efter nøgleord for at forstå et hovedindhold og lytte efter væsentlige detaljer

–   diskutere, hvad der er væsentlig og mindre væsentlig information i fagtekster og gætte kvalificeret, bl.a. ved hjælp af nøgleord og overskrifter

–   læse med forskellige formål og kende til forskellige læseteknikker

–   diskutere skriveprocessens forskellige faser med udgangspunkt i egne tekster

–   benytte lettilgængelige ordbøger, håndbøger og elektroniske hjælpemidler

–   samtale om forskellige måder at organisere arbejdet på og vælge arbejdsform i forhold til en stillet opgave.

Sprog, kultur og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   kende til kulturelle forskelle og ligheder inden for forskellige emner

–   samtale om ungdomskulturer i Danmark, bl.a. med udgangspunkt i blade, film, tv og musiktekster

–   diskutere samfundsforhold og levevilkår i Danmark på baggrund af arbejdet med tekster i bred forstand.

 

Efter 9. klassetrin

Disse trinmål omfatter både elever, der ved udgangen af 9. klasse har gået i en dansk klasse siden skolestarten, og elever, der er kommet senere i skoleforløbet og evt. har gået i modtagelsesklasse. Trinmålene må tilpasses dette faktum.

Kommunikative færdigheder - Det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   forstå talt dansk såvel i naturlig tale som via elektroniske medier

–   afkode og tilpasse stemme og kropssprog i forhold til forskellige situationer og samtalepartnere

–   indlede, opretholde og slutte en samtale på baggrund af principper for samtale

–   forstå og diskutere indholdet i lyd- og billedmedier

–   fremlægge fagligt stof for andre og modtage konstruktiv tilbagemelding

–   udtrykke sig forståeligt og sammenhængende om fantasi, følelser, tanker og viden i forbindelse med samtaler, debatter og fremlæggelser.

Kommunikative færdigheder - Det skrevne sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   læse og forstå skrevne tekster inden for mange genrer, idet læseform og læsehastighed afpasses efter tekst og formål

–   reflektere over tekster inden for forskellige genrer og diskutere og problematisere indholdet

–   forstå, hvordan litteratur kan formidle livserfaring, kundskab og forestillinger, som kan kaste lys over eget og andres liv

–   finde udtryk for værdier og livsfortolkninger i tekster og forholde sig til tekster ud fra umiddelbar oplevelse og analytisk forståelse

–   uddrage informationer af forskellige informationskilder med hensigtsmæssige søgemetoder og læseteknikker

–   skrive klare, detaljerede tekster, der udtrykker oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende og disponeret form, der passer til situationen

–   bruge logbog som middel til at fastholde informationer og tanker til kommunikation og som redskab i forbindelse med gruppe- og projektarbejde

–   indsamle stof og disponere et indhold samt styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst alene og sammen med andre

–   anvende tekstbehandling ved skrivning, redigering og layout af tekster.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   bruge sproget mundtligt og skriftligt relevant i en række forskellige genrer i overensstemmelse med gængse normer i Danmark

–   gøre rede for elementære mundtlige og skriftlige sprogbrugsnormer

–   anvende et nogenlunde præcist ordforråd og forklare ordenes betydning

–   bruge substantiver, verber, adjektiver og pronominer hensigtsmæssigt

–   kende væsentlige træk ved dansk sætningsbygning og regler for orddannelse, herunder sammensætning og afledning

–   forholde sig til teksters opbygning og skabe sammenhæng i egne tekster

–   anvende normer for retstavning

–   beherske brug af punktum og anvende væsentlige regler for den øvrige tegnsætning

–   gøre rede for nogle vigtige forskelle mellem sprogbrug i eget modersmål og dansk

–   veksle bevidst og hensigtsmæssigt mellem egne sprog og gøre rede for egne kodeskift

–   kende til forhold vedrørende tosproget udvikling og forholdet mellem flertalssprog og mindretalssprog.

Viden om sprogtilegnelse og egen læring

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   reflektere over egen tosproglig udvikling og over, hvordan de bedst videreudvikler sprogene

–   diskutere anvendelse af kommunikationsstrategier og bruge dem hensigtsmæssigt

–   vælge lyttemåde i forhold til en given situation og vurdere en samtales karakter på grundlag af sproglige og ikke-sproglige udtryk, herunder forholde sig til, hvornår en hyggelig samtale udvikler sig til et skænderi

–   gøre rede for, i hvilke situationer det er svært at lytte til og forstå dansk og diskutere, hvad man kan gøre for at arbejde med egne lyttefærdigheder

–   forudsige teksters indhold bl.a. ud fra overskrifter og kontekst og gætte kvalificeret for at forstå betydningen af ukendte ord og vendinger i billed-, lyd- og læsetekster

–   samtale om, hvad de bruger læsning til, og hvordan de kan arbejde med at udvikle gode læsefærdigheder og læsestrategier

–   anvende og udnytte viden om skriveprocessens faser og diskutere, hvad de kan gøre for at videreudvikle deres skrivefærdigheder

–   bruge opslagsbøger, bibliotek og elektroniske hjælpemidler

–   vælge arbejdsform i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave, herunder arbejde projektorienteret.

Sprog, kultur og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   diskutere emner inden for moral, etik, tro og værdier, herunder ligestilling ud fra egne og andres iagttagelser og erfaringer

–   perspektivere tekster på dansk til egen kulturel baggrund

–   forstå væsentlige træk af de demokratiske processer i Danmark på grundlag af arbejdet med tekster i bred forstand.

 

Efter 10. klassetrin

Disse trinmål omfatter både elever, der ved udgangen af 10. klasse har gået i en dansk klasse siden skolestarten, og elever, der er kommet senere i skoleforløbet og evt. har gået i modtagelsesklasse. Trinmålene må tilpasses dette faktum.

Kommunikative færdigheder - Det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   forstå talt dansk om kendte og ukendte emner såvel i dagliglivet som i uddannelsessituationer, også under vanskeligere aflytningsforhold

–   afkode og tilpasse stemme og kropssprog i forhold til situationen og diskutere betydningen af sproglige og ikke-sproglige virkemidler

–   indlede, opretholde og slutte en samtale på baggrund af principper for samtale

–   forstå og diskutere indholdet i lyd- og billedmedier og være opmærksom på forskellige regionale og sociale varianter

–   fremlægge fagligt stof for andre og modtage konstruktiv tilbagemelding

–   udtrykke sig forståeligt og sammenhængende om fantasi, følelser, tanker og viden i forbindelse med samtaler, debatter og fremlæggelser.

Kommunikative færdigheder - Det skrevne sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   læse og forstå skrevne tekster inden for mange genrer, idet læseform og læsehastighed afpasses efter tekst og formål

–   reflektere over tekster inden for forskellige genrer og diskutere og problematisere indholdet

–   forstå, hvordan litteratur kan formidle livserfaring, kundskab og forestillinger, som kan kaste lys over eget og andres liv

–   finde udtryk for værdier og livsfortolkninger i tekster og forholde sig til tekster ud fra umiddelbar oplevelse og analytisk forståelse

–   uddrage informationer af forskellige informationskilder med hensigtsmæssige søgemetoder og læseteknikker

–   skrive klare, detaljerede tekster, der udtrykker oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende og disponeret form, der passer til situationen

–   bruge logbog som middel til at fastholde informationer og tanker til kommunikation og som redskab i forbindelse med gruppe- og projektarbejde

–   indsamle stof og disponere et indhold samt styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst, alene og sammen med andre

–   anvende tekstbehandling ved skrivning, redigering og layout af tekster.

Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   bruge sproget mundtligt og skriftligt relevant i en række forskellige genrer i overensstemmelse med gængse normer i Danmark

–   gøre rede for elementære mundtlige og skriftlige sprogbrugsnormer

–   anvende et relativt præcist og nuanceret ordforråd inden for almene og faglige emneområder

–   forholde sig til centrale grammatiske forhold, når fokus er på den sproglige præcision i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge inden for kendte områder

–   forholde sig til formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster

–   forstå og gøre rede for teksters opbygning og sammenbinding i gængse teksttyper

–   anvende normer for retstavning

–   beherske brug af punktum og anvende væsentlige regler for den øvrige tegnsætning

–   kende forskelle på sprogbrugsnormer og sprogstruktur mellem dansk og eget modersmål og forholde sig bevidst hertil

–   veksle bevidst og hensigtsmæssigt mellem egne sprog, diskutere egne kodeskift og forstå betydningen af andres

–   diskutere forskelle mellem etsproget og tosproget udvikling.

Viden om sprogtilegnelse og egen læring

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   vurdere egne færdigheder i at anvende dansk mundtligt og skriftligt og diskutere, hvad man kan gøre for at blive en bedre sprogbruger

–   diskutere anvendelse af kommunikationsstrategier og bruge dem hensigtsmæssigt

–   vælge lyttemåde i forhold til en given situation og vurdere en samtales karakter

–   udtrykke sig om, i hvilke situationer det er svært at lytte til og forstå dansk og diskutere, hvad man kan gøre for at arbejde med egne lyttefærdigheder

–   anvende hensigtsmæssige gættestrategier i forhold til både det talte og skrevne sprog

–   vælge læsemåde og anvende læsestrategier i forhold til teksttype og situation

–   anvende og udnytte viden om skriveprocessens faser

–   bruge opslagsbøger, bibliotek og elektroniske hjælpemidler

–   vælge arbejdsform i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave.

Sprog, kultur og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   diskutere emner inden for moral, etik, tro og værdier, herunder ligestilling ud fra egne og andres iagttagelser og erfaringer

–   perspektivere tekster på dansk til egen kulturel baggrund

–   forstå væsentlige træk af de demokratiske processer i Danmark på grundlag af arbejdet med tekster i bred forstand.

 

20.   Modersmålsundervisning

Efter 3. klassetrin eller for elever med forudsætninger, der svarer til højst et års skolegang på målsproget

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   lytte til og forstå lærerens fortælling samt tekster i forbindelse med nære og genkendelige emner, herunder fælles oplevelser og elevernes hverdag i og uden for skolen

–   udtrykke sig på modersmålet i et enkelt sprog om sig selv, familie, fritid og skolen

–   gengive hovedindholdet i et enkelt sprog af en kort, let tekst og af fælles oplevelser

–   præsentere et forberedt emne, bl.a. i form af drama og illustrationer

–   læse og forstå hovedindholdet af korte, sprogligt enkle tekster om almindeligt forekommende emner, evt. med støtte i billeder

–   følge med i udvalgte lyd- og billedmedier på modersmålet om genkendelige emner

–   uddrage og anvende informationer af enkle teksttyper, herunder tv-programmer og reklamer

–   skrive korte tekster, herunder fortællinger, meddelelser og breve.

 

Sproglig refleksion

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   anvende en grundlæggende viden om sprogets opbygning og funktion i relation til egne sproglige udtryk

–   sammenligne modersmålet med dansk

–   anvende kendskab til eget og andres sprog

–   anvende et tilstrækkeligt ordforråd til at kunne forstå og tale om nære og genkendelige emner

–   anvende viden om skrifttegnenes navn, form og lyd

–   anvende et praktisk-musisk udtryk i forbindelse med en fremlæggelse

–   udnytte it og mediers muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation på et grundlæggende niveau

–   foretage ”ord til ord” opslag i en ordbog.

 

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   kende til eksempler på kultur- og samfundsforhold i oprindelseslandet inden for emner, som tager udgangspunkt i elevernes hverdag og erfaringer

–   anvende modersmålet som kommunikationsmiddel i kontakten med jævnaldrende og familie.

–   sammenligne eksempler på dansk kultur med egen kultur inden for deres erfaringsverden.

 

Efter 6. klassetrin eller for elever med forudsætninger, der svarer til et par års skolegang på målsproget

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   forstå hovedindholdet af det talte modersmål, som det forekommer i forskellige teksttyper

–   deltage i samtaler og diskussioner om kendte emner

–   referere og kommentere inden for kendte emner

–   præsentere et forberedt emne, bl.a. i form af drama og illustrationer

–   læse og forstå hovedindholdet af tekster inden for forskellige genrer

–   forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om kendte emner

–   søge og udnytte enkle informationer fra forskellige medier

–   skrive sammenhængende tekster, især i refererende, beskrivende og berettende form.

 

Sproglig refleksion

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   anvende viden om eget sprogvalg i hverdagen

–   anvende sproglig bevidsthed om eget og andres sprog

–   udnytte viden om sprogets opbygning og funktion for, at kommunikationen lykkes

–   iagttage forskelle mellem modersmålet og dansk, både hvad angår tale- og skriftsprog

–   anvende et centralt ordforråd til at kunne forstå og tale om kendte emner

–   stave så præcist, at meningen bliver tydelig

–   anvende et praktisk-musisk udtryk i forbindelse med en fremlæggelse

–   udnytte it og mediers muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation

–   bruge ordbøger hensigtsmæssigt.

 

 

Kultur- og samfundsforhold


Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   anvende en grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i oprindelseslandet inden for kendte emner i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier

–   anvende modersmålet som kommunikationsmiddel i kontakt med andre modersmålstalende.

–   drage sammenligninger mellem børn og unges livsvilkår og interesser i Danmark og i målsprogslandet.

 

Efter 9. klassetrin eller for elever med forudsætninger, der svarer til nogle års skolegang på målsproget

Kommunikative færdigheder

 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   forstå modersmålet i forskellige regionale og sociale varianter

–   indgå i såvel hverdagssamtaler som diskussioner

–   anvende sproget præcist og nuanceret i længere mundtlige fremstillinger, herunder fortællinger og foredrag

–   præsentere et forberedt emne bl.a. i form af drama og medieproduktion

–   anvende kendskab til en række genrer inden for såvel skøn- som faglitteratur

–   følge med i spillefilm og nyhedsudsendelser

–   søge og udnytte relevante informationer fra forskellige medier

–   anvende skriftsproget præcist og nuanceret i længere sammenhængende tekster, herunder projektlignende rapporter, fortællinger og debatindlæg.

Sproglig refleksion

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   anvende sproglig bevidsthed i relation til egne sproglige udtryk og til analyse af andres udtryk, især i forhold til situationen

–   udnytte viden om grammatiske områder, der har betydning for, at kommunikationen lykkes

–   vide, hvordan man bedst tilegner sig sproget

–   udnytte viden om ligheder og forskelle mellem modersmålet og dansk og mellem modersmålet og andre sprog, herunder den sproglige behandling af aktuelt stof i danske medier og medier på modersmålet

–   anvende et centralt ordforråd, herunder synonymer, faste vendinger og kulturbundne udtryk

–   stave korrekt i egne tekster

–   understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer

–   udnytte it og mediers muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation

–   bruge ordbøger, databaser og skolens pædagogiske servicecenter hensigtsmæssigt.


Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

–   anvende en grundlæggende viden om levevilkår, værdier og normer i målsprogslandet i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa, medier samt billeder og andre æstetiske udtryk

–   anvende modersmålet som kommunikationsmiddel i mødet med modersmålstalende.

–   drage sammenligninger mellem kultur- og samfundsforhold i Danmark og målsprogslandet, især vedrørende ungdomskultur, uddannelse og erhverv samt familieformer.